Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi



Relaterede dokumenter
Tip en 12 er. Find kukkelurekasserne, kig i kasserne og svar på spørgsmålene. Marker det rigtige svar i kasserne til højre på tipskuponen.

Nærbillede af den store sten. Da isen er smeltet væk har stenen ligget tilbage på jordoverfladen.

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon

Modul a Hvad er økologi?

Eleverne vil i denne opgave få en forståelse for nedbryderes liv og funktion i skoven.

Her er årringe fra de sidste hundrede år. Foto: Malene Bendix.

KÆRE LÆRER/UNDERVISER

Grundbegreber om naturens økologi

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

Økologisk Havekursus 2018

Naturnær skovdrift i statsskovene

Økologisk Havekursus Allerød 2019

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

naturhistorisk museum - århus

Besøg biotopen Løvskov

REGNSKOVEN KORT FORTALT

Den levende jord o.dk aphicc Tryk:

Tid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen.

ISTID OG DYRS TILPASNING

Kløverstier Brøndbyøster

Regnskov. Verdens regnskove. Tempereret regnskov. Tropisk regnskov. Eksempler på tempererede regnskove

Kløverstier Brøndbyøster

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer

Sanglærke. Vibe. Stær

NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

Under en tur i Botantisk Have faldt jeg i snak med en plantebiolog, der gerne hjælper læserne med at blive klogere på planternes gøren og laden.

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster

Kompost Gode råd og vejledning om kompost.

Prisoverslag på etablering af Læhegn, Drejøgade. Her er prisoverslag på etablering læhegn på Drejøgade i Rinkøbing jf. kort. Prisen indeholder:

Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies

Skemaer Snor og pinde til at markere opmåling En-meter lineal

KRIBLE KRABLE. på bondegården

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet?

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Forårsplanter i skoven

Besøg biotopen Heden

Gode råd og vejledning om kompost.

Indholdsfortegnelse. Forord: Ud i naturen hvorfor? Naturoplevelser: Mød skoven i skolen. Få endnu mere viden forbered mødet med skoven

Kløverstier Brøndbyøster

Giftfri skadedyrsbekæmpelse

MINDRE PLADS - MERE MAD

Kløverstier Brøndbyøster

INSEKTHOTELLETS BEBOERE & MATERIALER

Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen

Teknik og Miljø Vandløb. Træers betydning for de åbne vandløb

Forslag til justering af afgrænsning af Natura 2000-område nr Habitatområde 123. Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov.

Assens som bivenlig kommune? Grønt Råd, 13. september 2018 Ole Grønbæk

Undersøgelse NATURENS AFFALDSBEHANDLING

Et liv i haven uden gift. Pas på dit drikkevand

PAPEGØJE SAVNES klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

Folkeskolens afgangsprøve December 2005 Biologi Facitliste

Natur. Naturtyper, Beplantningsstruktur & Plantesamfund. græsser, der giver forskellige rumligheder til ophold og leg.

Det åbne land. Lavet af: Cecilie Tang Hansen, Nicklas Astrup Christiansen, Magnus Hvid Hansen og Anne Dorthe Moesgaard Andersen

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden )

Besøg biotopen Nåleskov

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld.

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Kløverstier Brøndbyøster

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

Årsplaner for undervisning i fysik/kemi, biologi og Geografi

skoven NATUREN PÅ KROGERUP

Din årsplan er gemt

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Intro. Plan. Evaluering. Dagplejebarnet i naturen. Inspiration. Dokumentation og tegn på læring. Forløb med læringsmål.

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten.

Foto: CT SkadedyrsService

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP

Værløse Naturplejeforening Koklapperne

Indholdsfortegnelse. Hvor skal beholderen stå? side 3. Sådan holder du komposteringen ved lige side 5. Sådan holder du komposteringen ved lige side 6

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle!

Så fremtidens skov LÆRINGSARENA SKOVEN NATURAKADEMIKANON FOR 1.KLASSE

DAGPÅFUGLEØJE INSEKT. blade - og så spreder den sine vinger ud og skræmmer rovdyret med sine øjne.

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

HVAD KAN DU GØRE? HJÆLP. FOTO: Maria Gram DE VILDE BIER!

Etablering og pleje af levende hegn

Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?

100 hoteller i Randers

Kløverstier Brøndbyøster

Vurdering af jordens frugtbarhed. Jacob Nielsen

Lærevejledning til klimaplanteskolen

De to alleèr blev besigtiget d. 16/ ligesom et enkelttræ i selve Ærøskøbing.

Faktaark. Solitærtræer og remisser i produktionslandskabet. Solitærtræer. Store naturværdier i de gamle træer. Understøtter og forstærker landskabet

Natur og naturfænomener er en del af den pædagogiske læreplan

Hold dine frugttræer sunde

Høst-vejledning. Haver til Mavers guide til høst i skolehaven. Hvordan kan du se, at dine afgrøder er klar til høst?

7 trin til den perfekte græsplæne

Natur/teknologi 2. klasse årsplan 2018/2019

Fra agern til egetræ

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Hjemmekompostering TEKNIK OG MILJØ

ISTID OG DYRS TILPASNING

MINDRE PLADS - MERE MAD

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen


Transkript:

Eksempel på Naturfagsprøven Biologi

Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere grunde til dette ønske. Skove er vigtige områder for fritidsaktiviteter og rekreation. Der er mulighed for at udvide skovarealet, fordi landbruget ikke har brug for så meget jord mere. Skove er vigtige for bevaring af dyre- og plantearter (naturbeskyttelse), og grundvandet beskyttes også under skovene. Når vi får mere skov, modvirkes ændringer i klimaet, og hertil kommer, at skove har stor betydning for landskabets skønhed.

Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) Vi har haft forholdsvis meget nåleskov i Danmark indtil nu. Det hænger sammen med, at det er nåleskoven, der er oprindelig i Danmark koglerne skal bruges som dyrefoder nåletræer er plantet, fordi de vokser hurtigere end bøg og eg løvtræer bliver lettere angrebet af sygdomme end nåletræer nåletræs ved er hårdere end løvtræs ved.

Opgave 2 / 20 (Opgaven tæller 5 %) Gran og fyr er ikke løvfældende træer, sådan som vore løvtræer. Det hænger sammen med, at nåle på gran og fyr ikke mister så meget vand som løvtræers blade gran og fyr er tilpasset til at vokse i bjerge gran og fyr sætter blomster om vinteren gran og fyr på den måde kan holde planter væk i skovbunden gran og fyr slet ikke behøver sollys til at vokse.

Opgave 3 / 20 (Opgaven tæller 5 %) Når man saver et fyrretræ over, kan det se ud som på fotoet. Ringene på skiven har forskellig bredde, fordi træet tager farve fra jorden hvert forår, når sneen smelter ringmønstret kun findes hos fyrretræer grundvandet står i forskellig højde året igennem træet ikke vokser lige meget hvert år træet ofte har været udsat for svampesygdomme.

Opgave 4 / 20 (Opgaven tæller 5 %) Træers vækst er et resultat af fotosyntesen, som foregår i de grønne blade. Hvad er der brug for i fotosyntesen? sæt 3 krydser

Opgave 5 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I skoven ser man ofte svampe vokse på træer eller på gamle træstammer på jorden. Hvordan virker svampe på træ? Svampene hjælper træet med at udnytte solens energi Svampene hjælper træet med optagelse af ilt Svampene nedbryder træets organiske stof Svampene hjælper træet med formeringen Svampene påvirker træet, så det vokser hurtigere.

Opgave 6 / 20 (Opgaven tæller 5 %) Løvtræer taber bladene om efteråret. Hvorfor er det en fordel for træerne? Træerne undgår svampeangreb Træerne undgår væsketab Bladene er blevet for tunge, til at grenene kan bære dem Grønkornene er brugt op Bladenes efterårsfarver er giftige for træet.

Opgave 7 / 20 (Opgaven tæller 5 %) Mange anemoneplanter vokser i skovbunden i bøgeskove. Anemoner vokser frem og blomstrer, inden bøgetræets blade springer ud. Det hænger sammen med, at bøgetræet opsuger alt næringsstof i jorden, når det springer ud anemonen vokser bedst i det kølige forår anemonen bruger vandet fra sneen, der smelter bøgetræets rødder hæmmer anemonens vækst senere på foråret anemonens vækst kræver lys.

Opgave 8 / 20 (Opgaven tæller 5 %) Når anemoneblomster er blevet bestøvet, dannes der små nødder med et vedhæng, som kaldes myrebrød. Myrer spiser myrebrødet. Hvad er vigtigt for planter, når de har sat frø? Planterne skal hurtigt kunne sætte nye blomster Planterne skal beskytte sig mod planteædende dyr Planterne skal vokse sig store Planterne skal have frøene spredt til andre steder At frøene ikke fjernes fra planten.

Opgave 9 / 20 (Opgaven tæller 5 %) De danske jorde med skov kan deles op i en række typer. De vigtigste er muldbund og morbund. Dertil kommer tørvebund, hvor skoven vokser på gammel mosejord. I en muldbund sker omsætningen af visne blade m.v. hurtigt. I en morbund sker det langsomt. Hvor kan man forvente, at der ligger flest visne blade oven på jorden? På en muldbund, fordi regnormene har brug for bladene På en muldbund, fordi den er mest frugtbar Der ligger lige mange blade på muldbund og morbund, fordi træerne smider den samme mængde blade På en morbund, fordi nåletræerne smider nålene gennem hele året På morbund, fordi der er ikke så mange regnorme og bakterier.

Opgave 10 / 20 (Opgaven tæller 5 %) Hvad sker der med bladene, der falder ned på en muldbund? Bladene lægger sig som et lag oven på sidste års blade Bladene bliver ødelagt af blæsten Bladene bliver efterhånden nedbrudt, hvis de holdes tørre Bladene bliver efterhånden nedbrudt, hvis de holdes fugtige Bladene bliver efterhånden dækket af jord fra gravende dyr.

Opgave 11 / 20 (Opgaven tæller 5 %) Skoven er levested for mange forskellige dyr og planter. Hvad skyldes det? Der er udsat mange insektarter og sået mange vilde planter for at gøre det mere spændende at gå i skoven Mikroklimaet varierer fra sted til sted i skoven, så der er mange forskellige muligheder for liv Når der først er nogle dyr og planter, kommer der hurtigt mange flere Livsbetingelserne er konstante døgnet rundt i en skov, så alle dyr og planter kan leve der Der er kun én slags træer i skoven, så der er samme mulighed for overlevelse overalt.

Opgave 12 / 20 (Opgaven tæller 5 %) Der vokser forskellige plantesamfund på morbund og på muldbund. Det skyldes, at nogle arter er kommet først til muld, andre er kommet først til morbund forskellige arter planter er tilpasset forskellige typer jordbund planterne kan ikke selv vælge levested, for de kan ikke flytte sig planters frø spredes aldrig langt fra moderplanten de vilde planter sås efter driftsplanernes bestemmelser for muld- og morbund.

Opgave 13 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I nåleskove træffes sjældent skal-bærende snegle. Det skyldes, at der ikke er føde for snegle skal-bærende snegle har vanskeligt ved at bevæge sig på de visne nåle der er for lidt lys i den tætte nåleskov der i nåleskoven er mange rovdyr, der æder skal-bærende snegle der ikke er kalk i den sure jordbund til dannelsen af sneglenes skaller.

Opgave 14 / 20 (Opgaven tæller 5 %) Skoven har betydning for kvaliteten af vores drikkevand. Det skyldes, at træernes blade skærmer for kraftig regn, så jordpartiklerne ikke slås i stykker der ikke er så stor udvaskning af stoffer fra jorden, hvor der gror skov der ligger blade på jorden, der beskytter grundvandet der findes mest grundvand under jord, hvor der vokser skov der næsten altid er fugtigt under træerne i en skov.

Opgave 15 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I Danmark har vi ikke altid haft lige meget skov. Hvad skyldes det? sæt 3 krydser Hede er den oprindelige naturtype i Danmark Klimaet har ændret sig siden istiden Mennesket har ikke altid passet på skoven Der har været brug for meget landbrugsjord Det har været billigere at købe tømmer i udlandet Der har i perioder været voldsomme sygdomsangreb i skovene.

Opgave 16 / 20 (Opgaven tæller 5 %) Træer i en plantet skov har oftest lange, ranke stammer med få sidegrene. Det skyldes, at træerne gennem århundreder er blevet fremavlet til at have ranke stammer tyngdekraften trækker lige meget i alle træernes rødder en vigtig opgave for skovarbejderne er at rette træerne træerne stræber opad efter lyset, når de vokser tæt sammen træerne kun plantes på muldjord.

Opgave 17 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I de senere år er det blevet mere almindeligt, at syge træer får lov til at blive stående i skoven. Hvilken betydning kan det få? sæt 2 krydser Skadedyrene vil holde sig fra de raske træer Der vil blive et rigere liv af insekter Hulerugende fugle får bedre ynglemuligheder Der vil blive færre svampe i skoven Skoven vil efterhånden forsvinde.

Opgave 18 / 20 (Opgaven tæller 5 %) Skove i Danmark er forskellige fra regnskove i troperne. Hvorved er de forskellige? sæt 2 krydser Træer i en regnskov kan vokse og blomstre, selv om de har smidt bladene Træerne i Danmark kan ikke vokse hele året, men det kan træerne i regnskoven Træerne i Danmark formerer sig ved frø, mens træerne i regnskoven formerer sig ved frugter Træerne i regnskoven har rødderne dybt ned i jorden, mens danske træers rødder ligger lige i overfladen Træerne i Danmark har rødderne dybt ned i jorden, mens regnskovens træer har rødderne lige i overfladen. Der er høj luftfugtighed i danske skove og meget tørt i regnskove.

Opgave 19 / 20 (Opgaven tæller 5 %) Når man fælder et træ i skoven, så kan træet bruges til brænde. Hvor kommer energien i træet fra? Træ er organisk stof, som indeholder energi fra jorden, der kan frigøres Træ er organisk stof, som indeholder energi fra luften, der kan frigøres Træ er organisk stof, som indeholder energi fra lynet, der kan frigøres Træ er organisk stof, som indeholder energi fra solen, der kan frigøres Træ er organisk stof, som indeholder energi fra vandet, der kan frigøres.

Opgave 20 / 20 (Opgaven tæller 5 %) Skove kan være med til at dæmpe den forøgede drivhuseffekt, hvis skoven kun udgøres af nåletræer skovarealet på jorden øges skoven dyrkes økologisk man fælder træerne, mens de er unge og vokser hurtigt der plantes skov over trægrænsen.