nr 6 2008 19. juni kost & ernæringsforbundet Husker du Fordums retter serveret på fortidens porcelæn kan sætte gang i både minder og snakketøj hos ældre. Erindringsmåltid i Københavns Madhus, side 6
Det handler om vilje leder Når strejken er slut fortsætter kampen for at fastholde og rekruttere kvalificeret arbejdskraft til hele sundhedsområdet. Dermed fortsætter også kampen for ligeløn. Strejken er ikke slut, mens jeg skriver lederen. Men når du læser bladet, er det mit håb, at vores lange kamp har fundet sin foreløbige afslutning. Måske har vi indgået nye overenskomster med Danske Regioner og med Kommunernes Landsforening. Måske har parterne ikke kunnet finde en løsning. Og det kan have ført til, at et flertal i Folketinget har grebet ind og dikteret lønudviklingen for de næste tre år. Men dermed er kampen ikke slut. I løbet af foråret har vi skrevet historie. Aldrig før har en konflikt på sundhedsområdet varet så længe. Og aldrig før har så mange sundhedsprofessionelle deltaget i en konflikt. I Sundhedskartellet har vi taget kampen op for ligeløn, og vi slipper den altså ikke, selv om det kan tage længere tid at nå et resultat, end vi havde håbet på. Kampen for ligeløn vil fortsætte, indtil vi har reel ligeløn i Danmark. Ligeløn mellem kvinder og mænd. Og mellem privat ansatte og offentligt ansatte. Ligeløn er en forudsætning for at sikre kvalificeret omsorg og pleje i det offentlige sundhedsvæsen fremover. Ligeløn skal være med til at tiltrække dygtige unge til sundhedsuddannelserne, det gælder også de kost- og ernæringsfaglige uddannelser. Og den skal være med til at sikre, at medarbejderne bliver i faget uden at blive slidt op af høje forventninger og mangel på både hænder og hoveder. I, der har været udtaget til at strejke for alle os kost- og ernæringsfaglige, har ydet en helt fantastisk indsat. En indsats, som jeg er rigtig stolt over. Jeg er også stolt over, at så mange engagerede kost- og ernæringsfaglige landet over har deltaget i strejkeaktiviteterne for at støtte kampen for ligelønnen. Det engagement må vi holde fast i. Derfor vil jeg foreslå en grundig evaluering, når konflikten er slut: vi skal se på, om de overenskomstkrav, medlemmerne stillede, blev indfriet, vi skal evaluere hele forløbet og ikke mindst hele strejken. Vi må fortsat stå sammen for at fastholde fokus på den manglende ligeløn. Læs også side 12-18 2 køkkenliv 6 2008
køkken liv siden hen forsidefoto: henrik frydkjær Fin betjening. Rikke Lund Nielsen serverer fiskefilet med remoulade for en af de mindste gæster ved prøvesmagningen i Sorø. Maden serveres med en snak, for en af udfordringerne i den gode hverdagsmad er at skabe god kontakt til den, der spiser. Se side 20. Vil du være med til at teste transfedtsyrer? Folk, der spiser store mængder transfedt, har større risiko for at udvikle hjerte-karsygdom. Det viser store befolkningsundersøgelser, skriver Institut for Human Ernæring. Derfor indførte Danmark i 2004 et loft for, hvor meget transfedt, der må være i fødevarer, som sælges herhjemme. Ernæringsforskerne er dog fortsat usikre på, præcis hvad transfedt gør ved kroppen. Det skal nu undersøges og derfor leder Institut for Human Ernæring efter forsøgspersoner. De skal bruge 52 raske, moderat overvægtige kvinder i alderen 45-70 år. Kvinderne fordeles på to grupper, som i 16 uger skal spise boller, der indeholder enten transfedt eller kontrolfedt. Både før og efter forsøget foretages en række undersøgelser, som kan vise, hvad der sker i kroppen, når man spiser meget transfedt. Det vil ikke have nogen indflydelse på helbredet at være med i forsøget, når det er så kortvarigt, forsikrer forskerne. Det er planen, at forsøgsdeltagerne skal være sundere efter undersøgelsen end før, og instituttet tilbyder derfor hjælp til vægttab og ændrede kost- og livsstilsvaner, hvis de efter forsøget vil være med i et forløb på 12 uger med konsultation hver 14. dag. 1 Hvis du vil være forsøgsperson, skal du henvende dig til Nathalie Bendsen, 35 33 36 33 eller cobra@life.ku.dk. www.life.ku.dk Tekst: Mette Jensen 3
siden hen Økologi i kantinen Din direktør skal vide, at der er god økonomi i økologi. Kantinepersonalet skal vide, at økologi ikke er til besvær, men vejen til succes. Dine kolleger skal vide, hvad der er sandt, og hvad der er sundt. Og du skal vide, at du ikke er alene. Sådan skriver Økologisk Landsforening i en ny folder: Kæmp for økologi i kantinen til alle kantinebrugere. Heldigvis har foreningen også lavet en folder til kantinepersonalet, der giver viden om økologi og økonomi sammen med tips om råvarer og omlægning. På foreningens hjemmeside kan du også finde opskrifter til storkøkkener. 1 www.okologi.dk/virksomheder Smagen af lyd Hvad smager bedst østers med havlyd eller østers med bondegårdslyd? Det satte kokken Heston Blumenthal sig for at undersøge og serverede begge dele for sine gæster på sin restaurant The Fat Duck i Bray udenfor London. 87 procent syntes bedst om de østers, de fik, når de hørte havlyde. 62 procent af dem syntes oven i købet, at de smagte mere salte, end når de fik dem serveret med lyden af både grise, køer og gæs i ørerne. Ved begge lydoplevelser spiste forsøgspersonerne præcis den samme østers - som var skåret i to dele, fortalte Heston Blumenthal. Det viser den betydning, omgivelserne har, siger han til Politiken. Kokken er ophavsmand til molekylærgastronomien, og han var på besøg i Danmark i maj. 1 Læs mere om sensorik i Spis Bare 2, www.spisbare.net 4
Smag dig til mangfoldighed Vi ved godt, at grøntsagerne smager forskelligt på grund af jordbund, dyrkning, høsttidspunkt, modenhed og avlerens skostørrelse skriver Frugtformidlingen som invitation til en række smagstest henover sommer og efterår. Hermed har de også sagt, at de ikke tillægger smagningerne nogen endegyldig videnskabelig værdi nej, de vil derimod bruge dem til at gøre os klogere på grøntsager, så vi får et bredere sortiment at vælge imellem og ved, hvilke der egner sig til hvad. Den første smagning har fundet sted smagning af asparges. Og den kunne f.eks. afsløre, at asparges smager forskelligt fra top til bund, og at de forskellige sorter varierer fra let bitter til sød. Fra maj til november indkalder Frugtformidlingen til smagstest. Du kan melde dig som smagsdommer. 1 www.frugtformidlingen.dk Mudderkastning Priserne på mad stiger og stiger. Herhjemme mukker vi over, at bøffen eller osten koster to kroner mere end den plejer. Andre steder i verden er de stigende priser årsag til sultkatastrofer og krig. Mens verdens ledere på FN topmøde i juni, argumenterede for og imod at bruge markerne til biobrændsel i stedet for til fødevarer, får de stigende priser på mad dramatiske konsekvenser i verden. Kvinder og børn i Haiti har altid brugt mudderkager som kosttilskud. De er rige på kalk og andre mineraler og virker syreneutraliserende. Men i dag må de på grund af de hastigt voksende priser indgå som en fast del af den daglige menu. Det skriver Politiken i forbindelse med en omtale af FN-topmødet. Mudderkagerne bages af jord, vand og salt. 1 Noget at køre på Hvor langt kommer man på en kop kaffe og ti cigaretter. Langt, men ikke i længden. I følge et nyt EU direktiv skal både buschauffører og langtidschauffører derfor lære om sund mad og livsstil, når de skal tage stort kørekort. Især som langturschauffør er det nemt at få en dårlig livsstil uden megen motion. Og det er nemt, at lade sig friste, når der er masser af fastfood på vejen. Trafiksikkerheden er dog et godt argument for sunde madvaner hos chauffører. En ny undersøgelse viser 16 procent hurtigere reaktionsevne hos chauffører, der sørger for at have en fast måltidsrytme, end hos kontrolgruppen. Undersøgelsen er gennemført af cand. scient. Jens Steen Nielsen. Og er et led i EU-projektet: Sikkerhed og sundhed bag rattet, der har involveret næsten 2.000 chauffører. 1 foto: polfoto www.ucsj.dk 5
Susannes Gæstebud Mågestel, krustadejern, kørvelsuppe og Rich s i kaffen. Fordums retter og glemte smage kan åbne for livets fotoalbum og vække minder. Det skete, da køkkenfolk og pensionister samledes om et erindringsmåltid på ti retter. En kolonne af rollatorer indtager langsomt salen. Se, det er da krustader! Genkendelsens glæde er ikke til at tage fejl af hos Ellen, en af de 19 pensionister, som er inviteret til gæstebud i Københavns Madhus. På langbordene skinner mågestellet om kap med solen gennem vinduerne i salen, som efterhånden fyldes af gråhårede københavnere. De næste par timer skal Ellen og de andre smage sig gennem flere årtiers glemte smage fra Dubonnet over kørvelsuppe til grydestegt kylling med mormorsalat. Vi fik tit kørvelsuppe tre dage i træk, da jeg var barn. Det var hverdagsmad, og det skulle jo strække, fordi vi skulle spare, husker 86-årige Gerda Palm Nielsen, som stadig bor hjemme og laver mad af og til. Men et par gange om ugen spiser hun på Herman Koch Gården, et plejehjem i Valby. Et tilbageblik Efter et lille glas Dubonnet ledsaget af tidligere tiders musik, bæres krustaderne (forløberen for tarteletter, red.) med hønsekødsfyld ind. I madhusets kælderkøkken har økonoma Marianne Didriksen fra Huset William, et plejehjem i Valby, hele formiddagen tålmodigt dyppet krustadejernet i dejen og siden i palminen, efter opskrift fra Frøken Jensens kogebog anno 1901. Dagen før var hun med til at skabe en solid fond af blandt andet smeltet nyrefedt og duer, som senere skal bruges til kørvelsuppen. En opskrift med inspiration fra Louise Nimbs kogebog fra 1888. Det har været sjovt at lave alting fra bunden. Og jeg glæder mig da til at høre, hvad de ældre siger til det og til at tale med dem om det bagefter. Der kommer jo nogle af mine beboere, siger Marianne Didriksen, mens hun sender endnu en krustade ned i palminen. Det er en måde at gå tilbage i tiden på at stå med palminen og få den duft i næsen, supplerer økonoma Kristina Lyngbjerg fra Herman Koch Gården. Hun og Marianne har sammen med otte andre kolleger fra fire københavnske plejehjemskøkkener stået ved gryderne i halvanden dag for at gøre dagens erindringsmåltid klar: velkomstdrink, tre forretter, tre hovedretter, desserttallerken med tre små anretninger og til sidst kaffe med Rich s (erstatningskaffe brugt under 2. verdenskrig, red.) og tre slags småkager. Et sansebombardement Svævende og svedende over alle gryder befinder ernærings- og husholdningsøkonom Susanne Engelstoft sig. Da hendes egen mor døde for et par år siden, og hendes far skulle have maden bragt fra det offentlige, var oplevelsen langt fra inspirerende. Og ud af den sprang ideen om erindringsmåltidet. Jeg tænkte, at man gennem maden og dens omgivelser kunne få de ældre til at erindre og dermed bedre opfatte dem som rigtige mennesker, som individer med en lang livshistorie, fortæller Susanne Engelstoft, mens hun samtidig svarer på spørgsmål om tilberedningstid, ingredienser og borddækning. Hun fik mulighed for at afprøve ideen første gang på et plejehjem på Frederiksberg sidste år. Men denne gang er konceptet udviklet i samarbejde med Københavns Madhus, så det både er et folkekøkken for de inviterede pensionister og et kursus for det kostfaglige personale. Min tanke er at vække de glemte smage til live hos de ældre gennem et bombardement af sanserne med fortsættes næste side t 6 Tekst: Tina Juul Rasmussen.
Rock n roll. porcelæn og retter der ellers kun hører til i erindringen vakte genkendelsens glæde hos de 19 pensionister, der var inviteret til gæstebud i Københavns Madhus. foto: henrik frydkjær køkkenliv 6 2008 7
t kørvel, Dubonnet, kalvetunge, forloren skildpadde og kaffeerstatning. Men min tanke er også, at maden kan komme til at spille en større rolle for det kostfaglige personale og plejepersonalet, hvis de tilbereder og serverer den på en anden måde, end de plejer. Jeg oplever, at der er mange forudindtagede holdninger til, hvad man kan og vil. Så jeg håber, at man på den her måde kan bryde skallen og få det gamle liv frem. Også ved synet af f.eks. krustadejernet og gennem musikken, siger Susanne Engelstoft. Den med Tyren på bordet I salen er gæsterne nået til tredje forret rejeaspic (en gelé, red.) med asparges og sprødt brød og hvidvin til Den med Tyren fra Skjold Burne. Snakken går lystigt ved bordene, som er domineret af kvinder, men nogle enkelte mænd har også takket ja til gæstebuddet. Der er udbredt enighed om, at maden smager godt, og at det er en sjov oplevelse. Jeg har aldrig set Sonja spise så meget, konstaterer en af plejerne, fortsættes næste side t Huskesuppe. Kørvelsuppen kalder minderne fra barndommen frem. Suppen skulle strække til mange dage, for der skulle jo spares, husker Gerda Palm Nielsen. 8
Husker du Velkomstdrink: Dubonnet Forretter: Krustader med hønsekødsfyld. Pale Ale fra Herslev Bryggeri Kørvelsuppe med rugbrødscrutoner. Hvidvin eller ikke så sød rabarbersaft. Rejeaspic med asparges og sprødt brød. Hvidvin: Den med Tyren Hovedretter: Kalvetunge med peberrodscreme. Forårsøl fra Herslev Bryggeri. Forloren skildpaddesuppe. Madeira Grydestegt kylling med rabarberkompot, agurkesalat og mormorsalat. Mørkt øl. Dessert: Vestindisk æggemælk med havregrynskage Rugbrødsbudding med råcreme og høvlet chokolade Nøddefromage med henkogte æbler Portvin eller kirsebærvin Kaffe med Rich s Florentiner, flødekranse og brunsviger-småkager Hjemmelavet hindbærsaft Marianne Didriksen (tv.) og Kristina Lyngbjerg er begge økonomaer på plejehjem i København. Nu har de lært at koge krustader med både enkelt- og dobbeltkrustadejern. foto: henrik frydkjær Gerda Palm Nielsen glæder sig til at smage den krustade, Susanne Engelstoft netop har sat på hendes tallerken. køkkenliv 6 2008 9
t som sidder til bords med de ældre. Kørvelsuppen havde en god eftersmag, konstaterer Gerda Palm Nielsen, som kom til at tænke på, hvad hun selv fik at spise som barn, og hvad hun har lavet af mad i køkkenet igennem sit voksne liv. Jeg sagde ja til at komme, fordi det kunne være interessant at bore lidt i gamle dage. Jeg kan jo stadig huske meget fra dengang. Jeg har mest lavet gammeldags mad frikadeller, hakkebøffer og den slags. Men jeg kan også huske, da jeg var feriebarn på Sejerø vi fik altid fik stegt flæsk med persillesovs. De havde sådan et sulekar, hvor flæsket lå i salt. Det blev knasende sprødt, når det blev stegt, og vi spiste det direkte fra stegepanden. Og det er netop måltidets kvalitet og rammerne for måltidet, som Københavns Madhus vil sætte fokus Erindringsmåltid Det er en krævende øvelse at lave et erindringsmåltid, hvis det skal dække flere årtier med tilhørende bordpynt, porcelæn mv. Første gang, Susanne Engelstoft gennemførte projektet, fik hun støttet fra en fond. Denne gang skete det i samarbejde med Københavns Madhus. For mig har projektet været et hjertebarn. Og de gamle havde en god dag vi fik mange søde og sjove tilbagemeldinger fra dem. En huskede hvor mange krustader, hun havde bagt i sit liv, en anden sad og sang gamle sange, og der kom virkelig gang i snakken. Mit indtryk er også, at køkkenpersonalet havde en hyggelig dag og var glade for, at de fik mulighed for at tale med de gamle om maden, siger hun. Såvel Susanne Engelstoft som Københavns Madhus tilbyder hjælp til at arrangere et erindringsmåltid. www.susanne-engelstoft.dk www.kbhmadhus.dk på med dette arrangement, bekræfter Mine Sylow, etnolog og videnskonsulent i madhuset. Mad kan sende en direkte tilbage til livet, som det var engang. Det skulle man bruge mere på plejehjemmene, både for at vise, at de ældre er værdige mennesker med en historie, og at personalet er knalddygtige madhåndværkere, siger Mine Sylow. 1 foto: henrik frydkjær 10
Måske flere i strejke næste gang Køkkenliv talte i slutningen af februar med fem medlemmer om deres forventninger til overenskomstforhandlingerne. De sidste dage i maj talte Køkkenliv med dem igen. Denne gang om strejken og om noget kunne gøres anderledes. Men også om de aktiviteter, de selv og deres kolleger har været med i for at synliggøre Kost & Ernæringsforbundets krav om ligeløn. Måske skal Kost & Ernæringsforbundet udtage flere til at strejke næste gang. Flere strejkende kunne markere OK-kravene kraftigere og få forbundet og alle kost- og ernæringsfaglige til at stå stærkere, synes flere af dem. Jette Christiansen er køkkenassistent og arbejder i Gug Storkøkken ved Aalborg. Hun er tillidsrepræsentant for kollegerne her og på to andre arbejdspladser. Strejken er lidt langt væk for os. For det er jo Hjørring, der er udpeget. Derfor er strejken nok for lidt vedkommende for os i køkkenet. Vi snakker selvfølgelig om strejken. Og vi læser vores regionsformands strejkedagbog på nettet. Men det er ikke det, der fylder mest, siger Jette Christiansen. Mange af aktiviteterne for at gøre opmærksom på ok-kravene, har været holdt kl. 11 og 13, et tidspunkt, hvor kun de, der var i strejke, kunne være med. Derfor har Jette Christiansen selv kun været med, da der var fakkeltog i Aalborg. Kost & Ernæringsforbundet har ikke været meget synligt, mener hun. Der har været fokus på sygeplejerskerne. Derfor er det måske en ide næste gang at udpege flere. Hvis der havde været udtaget et køkken i Aalborg, havde interessen nok været større, siger Jette Christiansen. Jette Hansen er køkkenleder på den selvejende daginstitution Rosalie i København. Rosalie følger overenskomsten mellem Sundhedskartellet og KL. Sundhedskartellet kører det stærkt. Det er godt, at de ikke lader sig kue af regionernes formand. Sundhedskartellet er i øjeblikket medlemmernes mand. Tidligere kørte vi nok lidt for meget på arbejdsgivernes præmisser, mener Jette Hansen. Det er helt ok, at vi strejker. Selv om det må være hårdt for dem, der arbejder på hospitaler og plejehjem, der er berørt af strejken, siger hun. Hun har ikke selv været med i de aktiviteter, der skal synliggøre ok-kravene. For de har ligget på nogle tidspunkter, hvor Jette Hansen ikke kunne være med. 12 Tekst: Susanne Zehngraff
Susanne Skov fik nyt job den 1. maj. I dag arbejder hun i den selvejende institution Blomster Cafeen i Svendborg. Jeg har ikke været med i nogle aktiviteter, fordi jeg lige har skiftet arbejde fra Stenstrup Plejehjem og hertil. Så jeg har ikke lige kunnet engagere mig i det. Det kræver lidt overskud med alt det nye, fortæller Susanne Skov. Men jeg har da fulgt lidt med i det på forbundets hjemmeside. Og der var også en aktion her inde i Svendborg, men det var en lørdag formiddag, hvor jeg arbejdede. Men jeg håber da selvfølgelig, at de får noget ud af det, siger Susanne Skov. Det er ok at strejke, men man skal passe på, at det ikke går ud over de gamle. Det er lidt dobbelt, for jeg synes, at det også er frygteligt, hvis det går ud over de gamle og deres velbefindende. Men vores løn er jo dårlig. Det er den, siger Susanne Skov. Susanne Frederiksen synes, strejken som sådan er god nok, men at Kost & Ernæringsforbundet har været lidt usynlige. Hun er køkkenassistent og tillidsrepræsentant for kollegerne på Næstved Centralsygehus. Vi er blevet overdøvet for meget af sygeplejerskerne, bioanalytikerne og de andre. De har været i fokus. Vi er måske blevet nævnt én eller to gange, siger Susanne Frederiksen. Hun har selv været med til de aktiviteter, der har været i området og var også med i Sorø, da regionerne holdt møde dér. Vi skal være lidt mere fremme i skoene næste gang. Jeg har undret mig over, at der ikke er udpeget lidt flere i Region Sjælland. Vi er klar. Måske et enkelt af de store sygehuse, så man på den måde kunne gøre sig synlige, siger Susanne Frederiksen, som mener, at hendes kolleger også undrer sig over, at der ikke er udpeget et sygehus i regionen. Susanne Pedersen er ernæringsassistent og én af to tillidsrepræsentanter i Centralkøkkenet i Viborg. En af de arbejdspladser, som Kost & Ernæringsforbundets hovedbestyrelse udtog til strejke. Hun har rigeligt at se til, når hendes omkring 60 kost- og ernærignsfaglige kolleger er i strejke. Jeg har jo mange kasketter på lige i øjeblikket. Både over for kollegerne og i forhold til Kost & Ernæringsforbundet. Jeg er også en form for arbejdsgiver. Man skal jo forsøge at holde gejsten oppe hos kollegerne, siger Susanne Pedersen, som på strejkedag 45 synes, det er ved at være lidt svært at holde humøret højt. Det er en udfordring, men det har også styrket os køkkenerne imellem. Vi har lært hinanden bedre at kende. Før var det nok meget dit og mit, og nu er det mere en fælles opgave. Vi er jo et centralkøkken, som leverer ud til fortsættes næste side t køkkenliv 6 2008 13
Hårdt på den positive måde Jytte Jeppesen er tillidsrepræsentant på Ældrecentret Fænøsund i Middelfart. En af de arbejdspladser i Middelfart kommune, der er udtaget til strejke. Hun har pludselig skullet være beslutningstager og den, der får kampånden op i kollegerne. Plus så meget andet. Jeg har lært mig selv at kende, og det er hårdt på en positiv måde. Jeg lærer virkelig meget. Og jeg synes heller ikke selv, det tærer på mig, fortæller Jytte Jeppesen. Undervejs syntes hun derimod, at der var brug for en lille opsang til de kolleger, der ikke var udtaget til strejke. Og derfor skrev hun et brev til dem på forbundets hjemmeside: Nu er vi inde i 5. strejkeuge, og det er tid til et tilbageblik. At være en konfliktramt arbejdsplads er både en udfordring og en belastning! Som tillidsrepræsentant er der rigtig mange ting, man skal tage stilling til og have viden om. Der er utroligt mange spørgsmål, både fra medarbejdere, ledelse og borgere. Og det forventes, man har svar på stort set alt. t nogle modtagekøkkener. Og nu er vi blevet en stor samlet flok, fortæller Susanne Pedersen. Hun kunne godt tænke sig, at der var mødepligt for de strejkende, lige som FOA havde det. Hvis man ikke mødte op, blev man trukket i løn. Vi har haft løncafé hver formiddag. Og der har været stor opbakning til den. Generelt har folk været gode til at bakke op om arrangementerne. Vi har også været med rundt i hele Region Midtjylland, når der har været noget. Både i Århus, Randers og Norddjurs, fortæller Susanne Pedersen. 1 Dog hører jeg gentagne gange en enorm skuffelse over manglende opbakning fra alle de medlemmer, som ikke er i konflikt. Husk på, at vores lille gruppe kæmper for alle jer, så I kan få en bedre løn. Det er os, som i hverdagen skal undvære vores daglige job, som vi forhåbentlig holder meget af. Det er os, der står for skud, når vi er ude med veste og skilte for at gøre opmærksom på, at vi alle vil ha mere i løn. Vi kæmper for bedre vilkår på arbejdspladsen, for elever, børnefamilier, og seniorer. Ja, for at alle skal kunne føle sig respekteret for det arbejde, vi gør. Så kom nu og støt os! Vi savner tilkendegivelse af, at det, vi gør for jer, er godt! Så derfor! Hold øje med Kost og Ernæringsforbundets hjemmeside og læs under din region, hvad der foregår, netop hvor du bor. Kontakt din tillidsrepræsentant eller regionsformand for at høre, om der er noget, du kan gøre! 14
foto: henrik frydkjær 131.373 underskrifter til Lars Løkke Finansminister Lars Løkke fik den 22. maj overrakt 131.373 underskrifter for ligeløn og en ligelønskommission, som Sundhedskartellet havde samlet ind. Underskrifterne bliver overrakt finansministeren af Kost & Ernæringsforbundets formand, Ghita Parry, og de 10 formænd for Sundhedskartellets øvrige organisationer. køkkenliv 6 2008 15
En million måltider om dagen. Er de besværet værd? Hvad mener du om strejken I skrivende stund har strejken varet næsten to måneder. Meget længere end nogen havde drømt om. Der er investeret mange kræfter hos de medlemmer, som forbundet har udtaget til strejke, og hos tillidsrepræsentanterne på de strejkende arbejdspladser. Strejken har også givet en masse gode oplevelser og positiv energi. Og det må bruges, mener forbundets formand. Vi har udtaget 400 medlemmer til strejke, det svarer til ca. 6 procent. Det betyder, at relativt få trækker et stort og alvorligt læs for alle andre, siger Ghita Parry. Men strejken påvirker alle medlemmer. Derfor er der vigtigt for mig at høre, hvordan medlemmerne oplever strejken og jeg vil gerne høre både det grove og det sjove, understreger hun. Sammen med de øvrige organisationer i Sundhedskartellet har forbundet kæmpet for 15 procent mere i løn og ligeløn. Uanset, hvordan resultatet bliver, så er det vigtigt at få gjort status, mener formanden. Det er vigtigt at samle op på, hvad der har været godt, og hvad vi kunne have gjort bedre ligesom vi ville gøre ovenpå enhver anden stor opgave. Hvad vil du bruge erfaringerne til? Jeg tror ikke, der venter endnu en konflikt lige om hjørnet, men der er på den anden side ingen garanti for, at det ikke vil ske igen. Så er det godt at have nogle erfaringer at trække på. Jeg mener desuden, at indsamlingen af erfaringerne kan bruges til at fastholde den energi, som strejken har givet os. Selvom vi har brugt mange kræfter på strejken, har vi også fået meget tilbage gennem det sammenhold og den faglige stolthed, der er opstået gennem alle strejkeaktiviteterne. Derfor vil jeg gerne vide, hvad alle medlemmer tænker om strejken, siger Ghita Parry. Fat pennen, send et postkort til formanden, gp@kost.dk, eller skriv på hjemmesiden: www.kost.dk/debat 16 Tekst: Mette Jensen
Statsansatte tog hul på OK11 foto: henrik frydkjær En måneds strejkekontingent Forbundets hovedbestyrelse havde håbet, at OK08-konflikten hurtigt endte med en forhandlingsløsning. Så tidligere har hovedbestyrelsen besluttet ikke at opkræve et strejkekontingent i de første syv uger. Men på hovedbestyrelsens møde den 9. juni besluttede hovedbestyrelsen, at der skal opkræves et strejkekontingent svarende til en måneds kontingent hos alle medlemmer med undtagelse af pensionister og efterlønnere. Beslutningen er truffet for at sikre økonomien i forhold til overenskomstforhandlingerne i 2011. Strejkekontingentet opkræves over tre måneder med en tredjedel den 1. juli, den 1. august og den 1. september. Aktive medlemmer skal betale 140 kr. de tre gange, elever og studerende ca. 17 kr. og ledige, revalidender og medlemmer på forældre- eller uddannelsesorlov skal betale ca. 104 kr. tre gange, mens passive medlemmer skal betale 40 kr. tre gange. I slutningen af maj var der inviteret til informationsmøde om OK08-forliget på statens område. Og allerede her blev der taget hul på ønskerne til næste overenskomstforhandlinger. Invitationen var sendt ud til 170 ledere og tillidsrepræsentanter for de omkring 750 kost- og ernæringsfaglige, der arbejder i staten eller med okreglerne fra staten. Men kun 19 havde lyst til eller mulighed for at være med foto: jonna fuglsang keldsen i Vejle, hvor forbundet orienterede om den nye overenskomst i staten. Overenskomsten, der har en ramme på i alt 12,8 procent, blev efter ret udramatiske forhandlinger vedtaget ved en urafstemning hvor 233 stemte ja og 33 nej til overenskomstresultatet for de ansatte i staten og de arbejdspladser, der følger den statslige overenskomst. Markant lønløft Ernæringsassistentelever i staten får med den nye overenskomst en marfortsættes næste side t køkkenliv 6 2008 Tekst: Susanne Zehngraff 17
Endnu bedre. Flere omsorgsdage, flere feriepenge og planlagt t kant lønstigning. Og de øvrige grupper får, som det blev sagt et drys. Lønstigningerne og de andre forbedringer blev stille og roligt gennemgået. Og de 12 ledere og ni tillidsrepræsentanter stillede spørgsmål. Blandt andet blev håndteringen af barns 2. sygedag diskuteret. Mistillid og misbrug af ordningen blev vendt i diskussionen, men det bør ikke give problemer, muligheden skal håndteres med fleksibilitet fra både leder og medarbejder side, som det blev sagt. Få del i lokale penge nu Varsling af overarbejde og spørgsmålet om, hvad de væsentlige ændringer af arbejdstiderne i grunden er for nogle, blev diskuteret, ligesom de lokale lønforhandlinger var i fokus. For det er lige nu, der forhandles løn på de statslige arbejdspladser. Nu afgøres det, hvordan den lokale løndannelse, som det hedder i staten, fordeles. På nogle arbejdspladser har lærerne allerede forhandlet deres lokale løn, så opfordringen lød højt og klart: se selv at komme i gang og fortæl om jeres krav. For arbejdsgiverne skal holdes i ørerne, så kost- og ernæringsfaglige får deres andel. Vi skal selv være mere offensive og arbejde for, at vi også får, den andel vi har krav på, sagde forbundets formand, Ghita Parry. Forslag til 2011 Omsorgsdage for alle i stedet for barns 2. sygedag, som jo kun er et gode for forældre, blev foreslået som et emne til forhandlingerne om overenskomsten fra 2011. Sammen med planlagt overarbejde og planlægning af arbejdet. En højere ferieprocent, så der er flere penge at holde ferie for og afskaffelse af karensbestemmelsen for pensionsbidrag blev også nævnt. Det myldrede frem med forslag til, hvad der kunne være godt at se på næste gang, der skal forhandles. Den særlig seniorbonus, der er aftalt for årene 2009-2011, for dem der er overarbejde. Det vrimler allerede nu med forslag til de næste overenskomstforhandlinger i 2011. foto: jonna fuglsang keldsen over 62 år, blev også nævnt. Bonussen kan både udbetales som dage eller sættes ind på pensionskontoen. Men, lød argumentet fra salen, ordningen skal starte meget før. Tænk i hvert fald næste gang på de 55-60 årige, med vores hårde fysiske arbejde. Arbejdstidsnormen må meget gerne blive udregnet som en ugenorm. Og delevagterne skal afskaffes. Og hvorfor er grundlønnen for ernæringsassistenter meget lavere i staten, end den er i kommuner og regioner? Det må vi have gjort noget ved, når der forhandles overenskomst næste gang. 1 18
Verdensmaden på plads i So foto: henrik frydkjær I løbet af sommeren sender forbundet mere end 100 medlemmer på verdensudstilling for at servere dansk mad. Mødet sidst i maj i Sorø var sidste chance for at øve sig. Helt fra start er de på plads og i orden bag de dækkede tallerkner og glassene med frugtdessert, der er stillet i snorlige rækker. Det ser indbydende og tjekket ud. Men da de sultne gæster stiller sig i kø for at få mad, går der hurtigt uorden i opstillingen. Og værterne griber chancen for at fortælle om maden, mens både de og gæsterne går i gang med at anrette maden på tallerknerne. Forbundet serverer dansk mad Da forbundet i februar annoncerede efter deltagere, meldte flere end 100 sig til at lave mad i den danske pavillon i Zaragoza. I løbet af foråret har de alle været på uddannelse i den gode hverdagsmad. Tre træningslejre er det blevet til. Og denne gang er den sidste, inden de hver især tager af sted for at servere danmarksmad på verdensudstillingen i Spanien. Tag selv I dagens anledning har de inviteret familie, venner og presse til at smage den mad, de vil servere i pavillonen. De vil gerne fortælle om den usædvanlige deltagelse på verdensudstillingen. Men mødet i dag har også et andet formål. Det er nemlig sidste chance for at træne det, der er gjort til 20 Tekst: Mette Jensen
ø alfa og omega i den danske pavillon: at have god kontakt til de gæster, der kommer for at spise maden, fortæller mad og måltidskonsulent i Kost & Ernæringsforbundet Karen Leth. Det er også tanken, at gæsterne selv skal have indflydelse på måltidets sammensætning. Og ved bordet med sommerdanske kartoffelmadder kan man derfor selv vælge, om man vil have majonæse, bløde eller ristede løg, purløg eller karse på sin mad. Det er også i orden selv at tage for sig af pynten, så man kan bestemme doseringen. Kun for børn Børnene i selskabet får særlig megen opmærksomhed. Ja, faktisk en overvældende personlig betjening. Bakkerne med fisk, remoulade, gulerødder og salat bliver båret ind og sat foran hver enkelt af de måbende små, der som de eneste er blevet bænket omkring et bord. Hvert barn har sin vært. Og lytter tålmodigt og lidt genert på den snak, der følger med serveringen, inden de begejstret går ombord i fiskefilet med remoulade og stegte kartofler. Maden serveres direkte på bakken og man må spise med fingrene. Bagefter kommer desserten flyvende. Og med flødeskum på næsen suser børnene videre ud i solskinnet for at lege. fortsættes næste side t Mad til fire personer Menuerne, der serveres på verdensudstillingen, er tilpasset fire forskellige brugere af den offentlige madservice i Danmark: Sara Elisabeth, der går i børnehave og synes, det er sjovere at lege end at spise. David, der dyrker elitesport og spiser masser af mad i kantinen. Hugo, der er enkemand og spiser på café for selskabs skyld. Elsa Maria, der skal have sine madønsker opfyldt fra hospitalssengen. For hver af de 16 menuer er der tryk en pixibog. I den kan cafegæsterne se, hvad menuen består af, og hvordan den skal sættes sammen. køkkenliv 6 2008 21
foto: henrik frydkjær t Klassisk menu De ældste gæster har også slået sig ned ved et bord. De har god tid og lyst til at sludre hyggeligt henover den klassiske menu: frikadeller med stuvet spidskål, der i dagens anledning har fået et tvist med masser af forskellige krydderurter. De fleste gæster står ret op og ned og spiser deres portion. Og sådan vil det sandsynligvis også være på verdensudstillingen i Zaragoza. Mange vil komme for at få sig et hurtigt måltid. De færreste vil dvæle ved måltidet. Men der er plads til begge dele, fortæller Karen Leth. Bogstaveligt, da cafeen er inddelt i forskellige områder. Og i menuerne, hvor nogle er hurtigt spist, mens andre kræver mere fordybelse. Goddag og farvel Godt en time senere er lokalet ved at være tømt for gæster. Kun de ældre sidder tilbage ved bordene. Og værterne er i fuld gang med at rydde af og vaske op. Nok ikke helt uligt det, der vil møde dem i cafeen i den danske pavillon. De skal være på, hvis de vil opnå kontakt til de spisende. 1 Prøvehygge. Omsorg hører med til maden, uanset om det er hverdagsmad eller verdensmad. Hanne Kirsten Hansen (tv) og Susanne Nielsen tog sig godt af de ældste gæster, der prøvesmagte den stuvede spidskål, inden den eksporteres til Spanien. 22
Vendt på en tallerken Der er overskredet grænser og tænkt nyt på træningslejrene. Det har ført til en ny faglighed, som ikke alene kommer verdensudstillingen, men også de hjemlige brugere til gode, fortæller de fire spaniensfarere, som Køkkenliv taler med. Jeg søgte om at komme med, fordi jeg gerne vil opleve noget. Og jeg glæder mig til at arbejde i et andet land, siger Lillian Schmidt. Men her på træningslejrene har jeg også fået faglige udfordringer, som aldrig før! Gitte Aabling er enig. Vi kan bruge den inspiration, vi har fået på træningslejrene i vores daglige arbejde, siger hun, mens Tine Hammerstrand slår det fast med syvtommersøm: Hverdagsmad behøver altså ikke bare være en sammenklappet leverpostejsmad. Hjemme hos os er hverdagsmaden i hvert fald blevet en anden. Så også de hjemlige kødgryder har altså forandret sig for dem, der har sat Zaragoza på menuen. Provokeret af maden Til at begynde med, var både maden og serveringen en anelse grænseoverskridende. Vi blev da provokeret, indrømmer de fire. Maden blev bare dynget op på tallerknen. Det så ikke pænt ud syntes de dengang. Men det var nok mest fordi, det var det helt i modstrid med, hvad vi tidligere havde lært, siger Tine. Nu har vi fundet ud af, at maden smager bedre, når den serveres i store rustikke stykker. Der er mere bid i den. F.eks. i salat, der ikke er skåret helt så fint ud. Anretningen lægger op til, at man får flere ting i munden på en gang. Og så får man helt nye smagskombinationer, lyder det nu med begejstring fra gruppen. Men de kan godt huske både deres egen og de andre kursusdeltageres skepsis: Det der, det kan vi ikke servere for foto: henrik frydkjær de gamle. De vil have bøf med bløde løg. Ikke noget med kogte kartofler serveret med kartoffelchips som menuen i dag, ler Lillian, der også husker, hvordan de på det første kursus skulle fremstille jordbærgrød. Det gjorde vi helt traditionelt. Der var ingen, der lige drømte om at tilsætte appelsinsaft, som i den opskrift, der er brugt i dag. Alle har rykket sig, fastslår Gitte. Og de er enige om, at både kreativiteten og modet er vokset undervejs. Godt sammenhold Samtidig har de også fået en masse gode grin. Sammen med de øvelser, fortsættes næste side t Tekst: Mette Jensen køkkenliv 6 2008 23
Ny madstil. Gitte Aabling (fra venstre), Tina Lauridsen, Tine Hammerstrand og Lillian Schmidt glæder sig til udfordringerne i Zaragoza. Men de ser også frem til at bruge deres nyvundne viden om hverdagsmaden i deres daglige arbejde. t som skulle ruste dem til en mere fri kundebetjening, som de siger, har tømret flokken godt sammen. Vi har leget os frem til at lære hinanden at kende. Og spillet rollespil. Vi har fået en masse ud af det socialt lært mange nye mennesker at kende. Og hørt på mange meninger om mad, fortæller de og er enige om, at det har været meget inspirerende. Selvfølgelig er det forskelligt, hvor nemt det er at tage lærdommen fra kurserne med tilbage på arbejdspladsen. Og f.eks. gå i dialog med brugerne. Tina Lauridsen, der arbejder på Slagelse Sygehus har f.eks. ikke kontakt med patienterne i modsætning til Lillian Schmidt, der arbejder i en vuggestue. Men vi har besluttet, at vi vil gøre et forsøg på at uddanne plejepersonalet, som serverer vores mad, til at snakke med patienterne om maden, fortæller Tina Lauridsen. Ny faglighed Træningslejrene har været en øjenåbner for alle. Og entusiasmen omkring faget er enorm. Jeg føler mig privilligeret over, at forbundet kan bruge mig og har givet mig det her kursus, så jeg kan komme ned og præsentere dansk mad, siger Gitte Aabling. Det er den bedste uddannelse, jeg Madsnak. Helle Elisa Pedersen tager sig godt af sin lille kunde og fortæller, hvad der er på bakken. nogensinde har fået, afgør Lillian Schmidt. Og Tina Lauridsen, der blandt andet har løst opgaven med cafeens egenkontrol, peger på, hvor godt det har været at få indflydelse og medansvar for udstillingen. Også fra instruktørside er der begejstring over det øgede fokus på fagligheden: De har opdaget, at de har et håndværk, de kan noget, som ingen andre kan. Det har givet masser af selvtillid, siger Christine Bille. 1 foto: henrik frydkjær 24
et år med regionerne Der er nok at se til i regionerne Køkkenliv har loddet stemningen blandt regionsformændene. Drømmejob. Lyder det fra regionsformanden i syd. Og der er positive meldinger fra alle kanter. Men der er heller ingen tvivl om, at jobbet som regionsformand byder på udfordringer. Et år. Så lang tid har den nye struktur i forbundet eksisteret. Og så lang tid har de fem regionsformænd haft til at afkode de udfordringer, der ligger i et job, som kræver kontakt til mange samt en parathed til at lytte og løse problemer for både arbejdspladser og medlemmer. Noget af det, der har fyldt i formændenes kalender er de kommunale forandringer og kontakten til lokale uddannelsesinstitutioner, der kæmper for at skaffe elever til ernæringsassistentuddannelserne. Det samme gælder initiativer, skal synliggøre forbundet overfor virksomheder og samarbejdspartnere i regionen. Og formændene er enige om, at det er opgaver, der også fremover vil kræve nye initiativer. Og så har der selvfølgelig ligget massevis af udfordringer i at tackle den langvarige konflikt. 1 foto: jonna fuglsang keldsen Jette Nielsen Formand i Region Midt Hvad er lykkedes godt og hvad er stadig en udfordring? Jeg ved ikke, om alt det, jeg har gang i, lykkes. Når jeg ikke får nogle tilbagemeldinger fra medlemmerne, kan jeg jo ikke vide, om retningen er den rigtige. Men som ordsproget siger: intet nyt er godt nyt. Så jeg kan jo vælge at tolke, at de mener, jeg gør det rigtige. Ellers håber jeg, de kommer ud af køkkenerne og siger til. Hvad er medlemmerne i din region mest optagede af? Lige nu er det konflikten, som ingen regnede med ville vare så mange dage. De strejkende er frustrerede over, at de ikke får kollegernes opbakning. De ved ikke, hvordan de skal få dem ud af køkkenerne og deltage i aktionerne. Ellers er året gået med at finde den nye struktur i de nye kommuner og forholde sig til et udbud på maden og byde ind på opgaverne så de ikke går til en anden udbyder. Hvad ser du fremover som din vigtigste opgave i regionen? Det vigtigste er at samle regionen, og at få Den gode hverdagsmad sat på dagsorden også hos politikkerne, så vi kan løfte denne opgave i flok. Hvad er det bedste og det sværeste ved at være formand? Det bedste er, at vi ikke ved, hvad dagen byder af opgaver, ikke to dage er ens. Det er lykken, når tingene lykkes for regionen, når vores medarbejdere har budt på en opgave, og de vinder ja, så er jeg glad på alle medlemmernes vegne i kommunerne og regionen. Der er ingen opgaver der er svære. Det kan godt være, at man ikke får det resultat, man ønskede sig, men så må man bare op på hesten igen. På den måde bliver man stærkere. fortsættes næste side t Tekst: Mette Jensen køkkenliv 6 2008 25
et år med regionerne foro: nina lemvigh-müller Rikke Christensen Formand i Region Sjælland Hvad er lykkedes og hvad er stadig en udfordring? En af mine store udfordringer var at overbevise medlemmerne om, at til trods for, at vi er en stor region, er det muligt at være både nærværende og synlig. Jeg har forsøgt at møde så mange som muligt ved at deltage i stormøder for tillids- og sikkerhedsrepræsentanter, i arrangementer relateret til forbundet og ved at tage på virksomhedsbesøg. Jeg synes, at det er lykkedes godt med kontakten. Rigtig mange også ledere har efterfølgende henvendt sig: i frustration over rekrutteringsproblemer, med kursusønsker samt spørgsmål om arbejdsrelaterede ting, som man lige skal have afklaret. Hvad er medlemmerne mest optaget af? Kommunalreformen giver stadig store frustrationer. I mange kommuner er man ikke færdig med strukturen på køkkenområdet. Dette fylder meget i medlemmernes dagligdag, men selv om frustrationerne er store, deltager medlemmerne med stor interesse i de projekter, der er i gang rundt omkring. Hvad ser du fremover som den vigtigste opgave i regionen? Der er masser af udfordringer, som jeg slet ikke har fået taget hul på. Et af de vigtigste områder er at opfange medlemmernes signaler og være med til at skabe fællesskab og lave arrangementer, som i sidste ende, forhåbentlig vil give flere i køkkenerne lyst til at blive en del af dette fællesskab. En anden vigtig opgave er samarbejdet i Sundhedskartellet Region Sjælland. Det var ved at lykkes med en møderække, men så kom der lige en konflikt på tværs. Hvad er det bedste og det sværeste ved at være regionsformand? For mig er en rigtig god dag, en dag, hvor jeg har været på virksomhedsbesøg, skolebesøg eller på anden måde haft mulighed for at møde medlemmer eller kommende medlemmer. Og en dag, hvor jeg har hjulpet et medlem eller en arbejdsplads med at løse et problem. Konflikten har været en af de største udfordringer for mig her i det første år som regionsformand. Det er Vordingborg og Guldborgsund, der er udtaget halvdelen af køkkenerne har ikke en tillidrepræsentant, det gør nok tingene lidt mere komplicerede. foto: johnny wichman Ulla Rosenfeldt Formand i Region Syd Hvad er lykkedes og hvad er stadig en udfordring? Det er en stor udfordring at få medlemmerne i tale, det er svært at finde frem til, hvordan og hvornår det er bedst at tage kontakt til dem. Det er ofte tilfældigt, at jeg får de oplysninger, der har afgørende betydning for om noget et møde eller en ide bliver en succes og skal gentages, eller om det var uden interesse. Jeg synes, vi har fået helt godt styr på de tillidsvalgte. Der holdes møder tre steder i regionen hvert kvartal. Selvfølgelig er der nogle, som aldrig møder op det er også dem, som ringer til København om det, de er utilfreds med de ringer aldrig til regionsformanden. Bestyrelsen fungerer godt vi har kun elevudvalg i Region Syd. Hvad er medlemmerne mest optaget af? Jeg prioriterer samarbejdet med uddannelsesinstitutioner højt, og måske er det derfor, jeg mener mine 26
medlemmer er mest optaget af fremtidens offentlige måltid. Det lave elevantal hvem skal lave mad fremover? Og hvordan vi fastholder vi de gode medarbejdere. Strejken optager også en del af medlemmerne, men nærmest kun dem, der selv er udtaget til strejke. Resten hører og ser vi ikke meget til. Og det virker ikke, som om de følger med i strejkeaktiviteterne. Hvad ser du fremover som den vigtigste opgave i regionen? En stor og vigtig opgave er at få medlemmerne i tale. Jeg må opprioritere arbejdspladsbesøg og dog de har jo så travlt derude! Hvad er det bedste og det sværeste ved at være regionsformand? Det bedste er, at jobbet er lige præcis, som jeg drømte om, da jeg stillede op! Det er da skønt at være inviteret til f.eks. en praktikværtdag i den sydlige del af regionen, og så er der kendte ansigter alle vegne. Det er også godt at have andre regionsformænd som sparringspartnere, og kommer jeg helt på skideren, så står der et helt sekretariat plus en formand til rådighed i København. Det sværeste er, at der jævnligt skal prioriteres mellem forskellige spændende opgaver. Bunkerne på skrivebordet forlades ofte til fordel for medlemmer og andet godtfolk. foro: nina lemvigh-müller Alice Linning Formand i Region Hovedstaden Hvad er lykkedes godt og hvad er stadig en udfordring? Vi er kommet godt fra start og haft nogle gode arrangementer for en pæn skare af medlemmerne. Her har været fokus på nye tiltag i regionen og smagen af den gode hverdagsmad. Jeg har besøgt de fire uddannelsesinstitutionerne i regionen her er samarbejdet styrket både omkring flere elever, pladser til virksomhedspraktik og efteruddannelse. Vi har fået sat en kostfaglig- og sundhedspolitisk dagsorden i nogle kommuner og i Region Hovedstaden. Der er et stykke vej endnu til at nå alle kommunerne. Jeg er startet med at holde medlemsmøder i kommunerne, og det er der stor tilfredshed med. Det arbejde fortsætter i den kommende tid. Hvad er medlemmerne i din region mest optagede af? Det er en bred vifte af fokuspunkter, idet arbejdet er vidt forskelligt. Sammenlægning af kommunerne, der hvor det er sket, fylder stadigvæk meget. Omlægninger, sammenlægninger og nye opgaver omkring mad til nye brugergrupper f.eks. vuggestuebørn eller skolebørn. Og så debatten om bygning af nye storkøkkener. Hvad ser du fremover som din vigtigste opgave i regionen? Jeg går efter at være så velorienteret som muligt om de tiltag, som kommunerne og Region Hovedstaden tager på vores område. Og efter at skabe synlighed omkring den gode hverdagsmad til alle og sikre kostfaglige hænder i produktionen af hverdagsmaden. Der er desuden behov for at iværksætte projekter og initiativer, så flere kommer i gang med uddannelsen til ernæringsassistent. Og for at skabe netværk og samarbejde på tværs af organisationerne for en fælles sundheds- og kostfaglig dagsorden. Hvad er det bedste og det sværeste ved at være formand: Det er spændende og udfordrende at være med til at skabe rammer i vores nye struktur. Og være med til at skabe politisk debat og dialog for at fremme og synliggøre vores fag. Det er svært at få flere til at tænke strategi og udvikling af vores fag. Det er svært at sikre fælleskabet og få flere til at bakke op. fortsættes næste side t køkkenliv 6 2008 27
et år med regionerne foto: jonna fuglsang keldsen Marian Aagaard Formand i Region Nordjylland Hvad er lykkedes godt og hvad er stadig en udfordring? Der har været mange gode oplevelser med medlemmer, kolleger, sekretariat og andre organisationer. Det er svært for mig at sige præcist, om jeg er lykkedes i jobbet. Det må jo være op til medlemmerne at vurdere. Mine ambitioner var høje, og jeg kan se, at de var for høje. De opgaver jeg havde sat mig som mål, var urealistiske for én person. Noget af det, som er lykkedes godt, er at få forbedret informationsniveauet og få forbundet gjort synlighed lokalt. Jeg har 150 medlemmer, der er tilmeldt regionens mailliste. Her sender jeg informationer ud om f.eks. kurser, nyheder, strejken mv. Jeg havde forventet, at jeg havde nået at besøge endnu flere arbejdsplader. Jeg er utrolig glad for at komme ud og høre om medlemmers hverdag, synspunkter og behov. Hvad er medlemmerne i din region mest optagede af? Lige nu er det logisk nok løn og resultatet af strejken. Men medlemmerne er også meget optaget af, hvad fremtiden byder på på køkkenområdet også rationaliseringer, privatiseringer mv. Hvad ser du fremover som din vigtigste opgave i regionen? Jeg skal være der for medlemmerne, når de har brug for det, og være med at synliggøre forbundet. Medlemmer, politikere og embedsmænd skal vide, hvad de kan bruge mig til. Hvad er det bedste og det sværeste ved at være formand? Det bedste er at møde medlemmer, komme i dialog og lytte til deres synspunkter. Det er dejligt at være med til at gøre medlemmerne fagligt stolte og overbevise dem om, at det vi kan er et fag, vi kan være stolte af. Vi skal sammen vise alle, at det er os med den gode hverdagsmad! Det sværeste ved at være regionsformand er altid at skulle være de ti skridt foran, som jeg gerne vil være. Og medlemmerne gerne vil have, at jeg er. Summa summarum, jeg er utroligt glad for jobbet! Der er masser af udfordringer, og personligt ser jeg dette første år som prøveår. Jobbet er begyndt at tage form. Noget har fungeret godt, andet mindre godt. Der er hele tiden noget, der kan gøres bedre. Tonne Kjærsvej 20, Postboks 720 DK-7000 Fredericia Telefon +45 75 94 33 33 Telefax +45 75 94 23 33 www.lyngbymetoden.dk Det er vigtigt for patienter og hjemmeboende pensionister, at den mad de får, er både varm, velsmagende og vitaminrig. Derfor går flere og flere kommuner over til LYNGBY METODEN, den ideelle termotransport, der opfylder alle hygiejniske krav og sikrer, at maden er varm, og at smag og duft kan bevares. Brugt storkøkkeninventar købes og sælges 28
Hold kiloene i skak med protein Slankekuren lykkes og hvad så? Et højt proteinindhold i kosten er en hjælp til at holde den slanke linje, viser en stor, europæisk undersøgelse. Vi har tidligere i Køkkenliv beskrevet projektet Diogenes (se nr. 11 og 18, 2006), hvor mere end 400 familier i otte lande deltog og spiste fem forskellige kosttyper. Målet var at finde ud af, hvordan man bedst bevarer et vægttab. Den 14. maj kom de første resultater fra projektet, som afspejler erfaringerne i danske og hollandske familier. Konklusionen er klar: efter et vægttab er der god grund til at skrue op for proteinindholdet i kosten, hvis den slanke linie skal holdes. Til gengæld betyder det glykæmiske indeks ikke noget i den sammenhæng. Undersøgelsen som sandhedsvidne Projektet kan være med til at bekræfte eller afkræfte lødigheden af forskellige kure som for eksempel Atkinskuren, der blandt andet anbefaler et højt protein-indhold. Men Diogenesresultaterne blåstempler på ingen måde Atkins-kuren, understreger forskningsleder og ph.d Thomas Meinert Larsen. Resultaterne betyder vind i sejlene til kosttyper med lidt mere protein. Men Atkins kur indeholder jo også meget mere fedt end anbefalet og en drastisk reducering af kulhydrater, som vi ikke kan tilråde, forklarer han. Andre kure har fremhævet, at et lavt glykæmisk indeks i maden vil fremme den slanke linie. Men det er der altså i følge Diogenes-resultaterne ingen grund til at satse på. Vil resultaterne få betydning for de fremtidige officielle kostanbefalinger? Thomas Meinert Larsen synes, at man for overvægtige personer burde lave nogle anbefalinger, som tillader mere protein end de nuværende. De eksisterende kostråd og de nordiske næringsstofanbefalinger er imidlertid primært rettet mod raske og dermed normalvægtige mennesker. Men da vi jo i Danmark er i en situation, hvor 40-45 procent af befolkningen ikke er normalvægtige, så håber jeg, at professionelle diætister, læger og ernæringskonsulenter vil lade sig påvirke af resultaterne og anbefale mere protein i kosten, siger Thomas Meinert Larsen. 1 Diogenes. Formålet med projektet er at finde nye veje til forebyggelse og behandling af fedme med fokus på kost, gener, adfærd samt psykologiske og fysiologiske faktorer. Projektet består af flere studier, men har hovedvægten på en dansk ledet undersøgelse, hvor 450 europæiske familier med overvægtsproblemer deltager. Professor Arne Astrup leder undersøgelsen, som gennemføres i otte europæiske lande. www.kost.dk/kokkenliv www.diogenes-eu.org Tekst: Sanne Hansen køkkenliv 6 2008 29