VERDENSSITUATIONEN OG»G UDS BILLEDE«



Relaterede dokumenter
VEJEN, SANDHEDEN OG LIVET

Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut

Copyright by. Martinus åndsvidenskabelige institut

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969

Vejen mod lyset. (Symbol nr. 4)

MARTINUS DØMMER IKKE FORLAGET KOSMOS KØBENHAVN 1966

JORDMENNESKETS SKÆBNEARSAG

Det evige livs struktur

Syndernes forladelse

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15)

»DYRETS BILLEDE«OG»GUDS BILLEDE«

Copyright by Martinus åndsvidenskabdige institut

Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut

Natbevidstheden. paraaiset. Martinus - 3 -

H0JINTELLEKTUALITET LA VINTELLEKTUALITET

RE I NKARNATIONS PRINCIPPET

MARTINUS LIVETS BOG KØBENHAVN 1960

Symbol nr. 35. Polprincippets kosmiske kredsløb

MARTINUS MEDITATION FORLAGET KOSMOS KØBENHAVN 1965

MENNESKEHEDEN ET MED GUD

VERDENSRELIGION OG VERDENSPOLITIK

7. søndag efter Trinitatis 2014, Helligsø og Hurup Mattæus 10, Herre, lær mig at leve, mens jeg gør Lær mig at elske, mens jeg tør det, AMEN

TO SLAGS KÆRLIGHED. Martinus

PILATUS, KRISTUS OG BARRABAS

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23

Symbol nr. 43. Symbol over "Livets Bog

DJ ÆVLEBEVIDSTHED OG KRISTUSBEVIDSTHED

GENNEM VERDENSALTETS TOMRUM

BESÆTTELSE. Af Alice A. Bailey.

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16, (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

GUDSBEGREBET.I.ISLAM

Selvkontrol. Annie Besant.

Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut

Symbol nr. 44. Loven for tilværelse elsker hverandre

Boggruppen Uge 3 og 6

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Det Tredje Testamente

Djævelens taktik JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18, Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

1.s i Fasten d Matt.4,1-11.

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

i deres spil. tabte kampe.

tilføjet igennem de hellige sandhedsord fra verdensgenløsningen

Salmer: Lihme Giv mig Gud 29 Spænd over os 675 Gud, vi er i gode hænder (Mel. Egmose) 731 Nu står der skum (mel. Wellejus

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / s.i fasten 8. marts 2015 Dom kl Luk 11.

Hvorfor Menneskene faar den Opfattelse, at Organismens Undergang er det paagældende Væsens Undergang.

MARTINUS LIVETS VEJ FORLAGET KOSMOS KØBENHAVN 1965

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

Bed og mærk fællesskabet!

DE LEVENDE VÆSENERS unødeughed

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,

K A R M A. Annie Besant.

HINSID ES DØDS FR YGT EN

Martinus Center Klint. Vejen til frihed og lykke

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

Jeg KRISTUS kan fortælle Jer, at Danmark er et Land, der er udvalgt af selve HIMLENS G U D! Det er der flere forskellige grunde til:

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Bøn: Vor Gud og far Giv du vækst i vores liv, så dit rige kan sprede sig iblandt os. Amen

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

F R E D. Isha Schwaller de Lubicz.

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Salmer: v. 583 // v.7 697

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN

Martinus Center Klint. At frigøre sig fra flokken for at tjene helheden

J A N E H A N S E N H O Y T { M A S T E R P L A N } G U D S O P R I N D E L I G E H E N S I G T M E D M Æ N D O G K V I N D E R

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH.

Fokus på barnet, som behøver en familie

Retten til et liv før døden

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

FREDSPROCESSEN er i gang

Læsning. Prædikeren kap 3.

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Lihme Nu går solen sin vej, 889 Du skal elske din næste som dig selv, 696 Kærlighed er lysets kilde, 775 Der står et slot

Det kristne fællesskab en gave til os

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Salmer: Rødding Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Kl Uge Kirke 2, 308; 592, 731 Kl Burkal Kirke 12, 516, 308; 592, 731. Tema: En sidste chance. Evangelium: Luk. 13,1-9

MARTINUS UDØDELIGHED FORLAGET KOSMOS KØBENHAVN 1965

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Om myter. Et undervisningsforløb for overbygningen

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9

biperson i Det nye Testamente. Alligevel ved vi betydeligt mere om hvad han spiste: nemlig det han kunne finde i ørkenen, honning og vilde biers

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest

Oversigt. Bogens Forhistorie

Forudsætningen for fred

Herre Kristus, stå ved siden af os, når vi fristes til at vende dig ryggen. AMEN

Tekster: Amos 8.4-7, Rom , Matt Salmer: Lem kl 10.30

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Transkript:

MARTINUS: VERDENSSITUATIONEN OG»G UDS BILLEDE«.. GUDS BILLEDE" Hvad forst!r man ved Guds billede? - " G u d s b i 11 e d e" er et udtryk for den allerhøjeste I totale fuldkommenhed I der overhovedet kan manifesteres i visdom og kærlighed og den heraf følgende guddommelige værem!de. Igennem fortidens højt kosmisk indviede væsener er det kommet til menneskenes kundskab I at dette "Guds billede" I alts! den totale guddommelige værem!de i visdom og kærlighed I er Guds plan med det jordiske menneske. HVORFOR MENNESKENE IKKE KAN SE DEN GUDDOMMELIGE PLAN Er der noget I der tyder p!, at denne guddommelige plan er en virkelig realitet, eller er den kun en skøn ønskedrøm, opst!et i en fanatikers hjerne? - Det er absolut ikke hverken ønskedrøm eller fanatisme. Der findes heller ikke nogen større virkelighed end netop denne guddommelige plan. At den ikke kan ses eller iagttages af det almene menneske, der ikke har lært at se den I er naturligvis selvfølgeligt. Den guddommelige plan er ikke et døgnprojekt ~ Det tager millioner af!r at skabe det totalt fuldkomne menneske I der er "et med Gud". Og det ufærdige jordiske menneskes hukommelse eller erindring og den heraf følgende viden om dets egen identitet er s! lille i forhold til denne million!rige skabelsesproces I at den næsten kun er for et støvfnug at regne i forhold til et bjerg. ANTIKRIST ELLER DJÆVLEBEVIDSTHED Det er derfor ikke s! mærkeligt I at nutiden er s! rig p! ateister og gudsfornægtere eller mennesker I der tror I at hele denne guddommelige, logiske skabelse, der foreg!r omkring dem I og af hvilken deres egen organisme og opretholdelse af livet er et resultat I er noget I der sker ganske tilfældigt af sig selv. At en s!dan livsopfattelse m!tte blive fundamentet for krig, lidelser I død og undergang eller en livs- 3

epoke I der ikke kan udtrykkes som manifestation af "menneskebevidsthed " I men derimod som manifestation af den virkeli - ge menneske bevidsthed s modsætning. hvilket vil sige "djævlebevidsthed " I er selvfølgeligt. Man kan ikke sige I at en sldan saboterende og dødbringende bevidsthed er dyrisk I for dyrene kan ikke hverken myrde I dræbe eller lemlæste og udslette millionbyer ogderes mennesker ogkulturværdier i kraft af helvedesbomber og djævleraketter s~.ledes I som menneskene er blevet eksperter i. Man kan heller ikke sige I at nævnte bevidsthed er "menneskelig", for ved absolut menneskelig værem~de kan kun forst~s absolut kærlighed I praktiseret i den allerhøjeste visdommens og forstandens værem~de. Der er kun et udtryk for denne midlertidige jordmenneskelige mentalitet I nemlig "djævlebevidsthed " eller det I der i Bibelen spagfærdigt er udtrykt som "antikrist". RELIGIONERNES SVINDENDE MAGT Det er rigtigt, at der endnu strækker sig mere eller mindre stærke dønninger fra verdens religionerne frem til denne nutidens ragnaroksepoke I men de bærer alle efter~rets døende og visnende farver. Deres svindende magt over menneskene, deres før s~ stærke traditioner og liver nu synkende som en solnedgangs aftenrøde i nattens mørke. I dette mørke famler menneskene sig frem i blinde. De før s~ lysende og vejledende moralske skrifttegn p~ himlen: du skal ikke dræbe - stik dit sværd i skeden, thi hver den, der ombringer ved sværd, skal selv omkomme ved sværd - det et menneske s~r, skal det høste - det I vil, at andre skal gøre imod eder, dette gøre I ogs~ mod dem - dømmer ikke, thi den dom, hvormed I dømmer, skal eder igen tilm.les - du skal tilgive, ikke blot syv gange daglig, men indtil halvfjerdsindstyve gange syv gange daglig - du skal elske din Gud over alle ting og din næste som dig selv - og mange andre lysende anvisninger eller p~bud p! livets himmel er blevet borte og dermed Gud i den mentale nats totale mørke. Dette er den nuværende verdenssituation i en nøddeskal. EN MENNESKEHED MED GIGANTINTELLIGENS MEN MED LILLEPUTMORAL N~r menneskene ikke kan se noget lys I men kun har mørke til r~dighed, tror de at kunne forsvare sig med mørke. Men det eneste, der kan lyse op i mørket I er selvfølgelig ikke mørket, men dets kontrast lyset. Ved ikke alle, at man kun kan se ved lys? - Hvorfor s~ ikke søge at skabe lys i stedet for mørke? - E r det at sl~ sin næste ihjel ikke mørke? - Er dette at udslette millionbyers befolkninger og kulturværdier ikke mørke? - Er dette at hade og hævne ikke mørke? - Er dette at bagtale og sprede onde rygter og løgne om sin næste ikke mørke? - Hvem kan virkelig anse denne værem~de som en værdig menneskelig kultur for de mennesker, der ellers er sl begavede, at de kan veje kloder I sol og m~ne og beherske millioner af naturens hestekræfter? - Er det ikke her synligt, at menneskene har udviklet sig til geni ali - tet i teknisk skabelse, en skabelse, der st~rhimmelhøjthævet over stenaldermenneskets, neanderthalmenneskets og vikingemenneskets kunnen? - Hvad er et flinteredskab ved siden af det moderne menneskes elektronhjerne? - Hvad er fortidens befordringsmidler ved siden af det moderne menneskes flyvemaskiner? - Erdet ikke 4

netop en stor mangel, et forfærdeligt handicap, at si højt teknisk set geniale væsener eller en menneskehed af tekniske genier er så moralsk ufærdig, at den endnu er bastet og bundet i den samme primitivitet som fortidens stenaldermennesker eller vikingemennesker, nlr det drejer sig om moralsk viden og væremåde? - Tror man, det er det endelige mål med jordens mennesker, at de skal være tekniske genier, men moralske babyer? - Det er ikke så mærkeligt, at menneskehedens nutidsepoke er blevet forudsagt af fortidens store som et ragnarok eller helvede. Hvordan skal en hel klodes menneskehed kunne skabe en kultur, en væremåde, der ikke er udtryk for en baby-moral, hvilket vil sige en vildmands dyriske junglemorals udfoldelse, ved hjælp af de mest geniale tekniske sabotage- eller dødsraffinementer over for sine medvæsener? - En baby- eller dværgmorals udfoldelse igennem en gigantisk, overdimensioneret drabskunnen må nødvendigvis skabe krig, mørke og lidelse. Er det ikke let at se, at der er noget her, der er ufærdigt i skabelsen af mennesket i Guds billede? - NATURENS SKABELSER ER I DERES SLUTFACITTER TIL GLÆDE OG VELSIGNELSE FOR LEVENDE VÆSENER Er det et sådant misforhold, en sådan ufuldkommenhed, vi møder i Guddommens øvrige skabelser, hvilket vil sige i naturens skabelsesprocesser i deres slutfacitter? - Absolut ikke. Man vil ikke i ~t eneste tilfælde finde, at naturen i sit slutfacit udviser en så skrækkelig disharmoni som den, den menneskelige babymoral og den tekniske genialitet udviser. Vi behøver kun at se på menneskets organisme. Er den ikke netop et produkt af naturens skabelsesprocesser? - Er ikke hvert eneste normalt organ udtryk for den højeste fuldkommenhed i dets opbygning til at arbejde sammen med de øvrige organer i organismenfor at garantere dennes topduelighed og det heraf følgende velvære i dens ophavs oplevelse aflivet? - Er der ikke netop i organismen hundreder af organer, der hver især er bygget til at tjene organismens opretholdelse som et fysisk livsoplevelsesredskab for sit ophav? - Er det ikke ligeledes med alle andre levende væseners organismer? - Er ikke naturen genial i sine skabelsesprocesser? - Hvem kan overtrumfe disse? - MENNESKENE MANGLER NÆSTEKÆRLIGHED Når menneskene lever i det førnævnte ragnarok eller helvede, så viser dette, at menneskenes skabelse og tilværelse absolut ikke udgør et af Guddommens slutfacitter. Ligesom mennesket er vokset eller har udviklet sig frem til genialitet i teknisk viden og kunnen, således vil det også uundgåeligt vokse frem til genialitet i moral og væremåde, hvilket altså vil sige, til at udgøre "Guds billede".det jordiske menneske skal ikke blive ved med kun at være udstyret med en babymoral, men med en teknisk kæmpebevidsthed. Er der da noget, der viser, at denne tilstand ikke er det færdige mål med det jordiske manneske? - Det er en kendsgerning, at denne menneskets alt for lille moral i forhold til dets tekniske skabeevne eller kunnen er årsagen til selve menneskenes dommedagstilværelse med dens krige og alle andre ulykkelige forhold. Hvis mennesket havde næstekærlighed i samme grad, som det har intelligens, ville menneskehedens tilvære Ise på jorden være 5

ganske fuldkommen. For at menneskene kan blive fuldkomne og blive fri af deres revolutioner og krige, deres religiøse og politiske kampe, deres kampe om jordens naturlige rigdomme, deres tendens til at ville undertrykke andre folk og stater, deres racehad og herskesyge, deres egoisme og selvdyrkelse og den heraf følgende dommedags- eller krigstilstand, m~ deres moralske evne blive lige s~ udviklet som deres tekniske skabeevne. II GUDS BILLEDE II UDTRYKKER IKKE ET VÆSEN DER ER ANALFABET I MORAL MEN EN GIGANT I TEKNISK SKABELSE Men hvorfor skulle menneskene ikke komme til at gennemleve denne udvikling? - At de m~tte have deres intelligens udviklet til genialitet, for at den p~ dette felt kunne blive udtryk for Guds billede, er selvfølgeligt. "Guds billede" er ikke udtryk for en bevidsthed, der næsten er analfabet i moral eller kosmisk viden, men derimod er en gigant i teknisk skabelse. At menneskets intelligens, der lige s~ godt kan bruges i en meget høj morals eller humanitets tjeneste, som den kan bruges i et meget dyrisk og krigerisk indstillet væsens tjeneste, kun skulle eksistere for at befordre en livssaboterende tilstand, kan kun være en abnorm opfattelse. MENNESKER DER HAR EN OVERDIMENSIONERET DYRE BEVIDSTHED KAN UMULIGT UDGØRE ET VIRKELIGT FULD KOMMENT MENNESKE RIGE En iagttagelse af menneskene gør det til kendsgerning, at de alle befinder sig i en omskabelse fra den primitive livsoplevelsestilstand, vi kalder" dyrisk", til en mere og mere" menneskelig" livsform. Vi ser, at intelligensen foreløbig hæver dem op til at blive et bevidsthedsmæssigt overdimensioneret dyr. Men en verden af overdimensionerede eller intelligente dyr kan umuligt blive til et virkeligt" menneskerige ". Den nuværende menneskeorganisme er blevet kaldt menneskeorganisme, men den er i virkeligheden endnu ikke noget virkeligt menneskelegeme. Der er lige s~ stor en forskel p~ det jordiske menneskes nuværende organisme ogdet virkelig totalt fuldkomne menneskelegeme som den, der er p~ en gorillas organisme og nævnte nuværende jordmenneskeorganisme. Den virkelige menneskeorganisme, der ikke p~ nogen som helst m~de er beregnet p~ at være redskab for dyrebevidsthed og dyriske tankearter, er ikke en pattedyrsorganisme. Den fødes ikke af kvinder. Den materialiseres p~ det fysiske plan af sit ophav. Men det kan jeg ikke komme nærmere ind p~ her. MENNESKENES FØLELSESLIV ELLR HUMANE SANS GÅR IMOD KRIGEN De jordiske mennesker er alts~ i virkeligheden mere eller mindre overdimensionerede dyr. Derfor er deres livsepoke i dag mere eller mindre dræbende alt efter den kraft, som de dyriske tendenser har i de p~gældende væsener. For eksempel er deres landegrænser bestemt af de stærkeste magter ved krig og undertrykkelse. Men at dette ikke er slutfacittet p~ menneskehedens fysiske eksistens, eksisterer der mange beviser p~. Disse beviser er at søge i de kræfter, der skaber en meget ~benlys forandring i menneskenes psyke. Denne forandring giver sig udslag i, at menneskenes evne til at kunne nænne at gøre det s~kaldte "onde" ændres, s~ de til sidst ikke vil kunne nænne at gøre dette. 6

Det er denne forandring af menneskene, der ligger til grund for al humanitet. Hvis kulminationen af krig og lidelse var målet og slutfacittet på menneskehedens fysiske eksistens her på jorden, hvorfor vokser så denne humane evne i menneskene? - At den vokser udgør en af de store kendsgerninger i livet. Det er således en kendsgerning, at der findes mennesker, der ikke kan nænne at dræbe eller myrde. Tror man, at alle de mange soldater i staternes krige ville dræbe, hvis ikke de blev tvunget til det? - Findes der ikke allerede i dag mange mennesker, der absolut ikke vil deltage i krigshandlinger, lige meget om de skal i fængsel eller på anden måde have straf? - Da det også er en kendsgerning, at der bliver flere og flere mennesker med denne indstilling, viser dette jo, hvilken vej eller retning det går med menneskenes psyke. Hvorfor dannes der fredsligaer og andre store sammenslutninger i fredens interesse? Hvorfor er der så stærke kræfter i gang for at forhindre krig? - INSTITUTIONEN F. N. UDVISER TENDENSER TIL SKABELSEN AF EN VERDENSØVRIGHED Er ikke F. N. en begyndende institution, der ligesom et politi- og retsvæsen for nationer og stater skal afgøre disses rettigheder og efterhånden forbyde krig, magtmisbrug og undertrykkelse af andre nationer og folk? - Uden en sådan institution og uden at den får overhøjheden over verdens store og små stater vil det anarki fortsætte, som hidtil har sat de stærke stater i stand til at undertrykke de små og mindre stærke stater. Er det ikke netop åbenlyst i dag, at den store vanskelighed for F. N. er i sådanne tilfælde, hvor en stormagt ikke vil afgive den magt, den har i kraft af sit store befolkningstal og dermed sin langt større militære magt til at bestemme over andre folk og undertrykke dem, når lejlighed gives? - Denne institution er absolut ikke opstået og befordret af menneskers begejstring for krig og blodsudgydelse. I menneskene vokser der således en evne frem, der i en tiltagende grad ikke vil tolerere krig, mord og drab. - Er det ikke netop det, der er blevet en kendsgerning igennem det politi - og retsvæsen, som nu forekommer inden for enhver nation eller stat i verden? - Og er der nogen af disse stater, der i dag vil eller kan undvære denne samfunds ordning? - Er der noget, der tyder på, at man vil afskaffe politi-og retsvæsenet? - Er denne samfundsordning ikke netop blevet til på samme mide som den, F. N. nu bliver til pi? - MENNESKEHEDEN VIL FÅ ET POLITI- OG RETSV ÆSEN FOR NATIONER ELLER STATER Der er siledes absolut ikke noget som helst, der tyder på, at verdensplanen fører menneskeheden den modsatte vej. Og er hovedprincippet ikke i det levende væsens tilværelse netop dette, at det bringer væsenerne til at tage ved lære af erfaringerne? - Er det ikke netop s~.1edes, at handlinger, der viser sig at være tibelige og ødelæggende for et menneskes tilværelse, søger det mere og mere at undgi at manifestere igen. Menneskene begynder at forstå, at krigshandlinger er tibelige og ødelæggende, ikke blot for taberen. men ogsi for sejrherren. Undertrykkelse kan ikke eksistere uden at avle modtryk, avle kamp for befrielse, der igen før eller senere vil føre til fald for sejrherren. Er det ikke netop derfor, F. N. er opstået? - I en kommende, afgørende verdenskrig vil alle 7

de fredsmagter sejre t som i dag tilsammen er begyndt at blive en ikke helt ubetydelig faktor t selvom den endnu kun er et barn og ikke har n&.et sin voksne alder. Men da evnen til ikke at kunne nænne at dræbe eller befordre det "onde" vokser t f&.r F. N.' s id~ og &nd s&.ledes flere og flere tilhængere, selvom den ogs&. fysisk endnu mere eller mindre kan hæmmes eller standses af en eller anden stormagt, som stadig har anarkiets blod i sine &.rer og ligesom en "forbryder" ikke vil som andre nationer indordne sigunder et virkeligt politi- og retsvæsen for stater eller nationer. Men ligesom politi- og retsvæsenet sejrede og blev til inden for hver enkelt stat, s&.ledes vil F. N. eller et verdenspoliti og -retsvæsen ogs&. uundg&.eligt sejre til sidst. PENGESYSTEMET VIL BLIVE AFSKAFFET Og desto flere krigshandlinger der opst&.r, desto hurtigere vil der opst&. en overhøjhed, en øvrighed eller verdensregering for alle jordens folk og stater. Den vil gøre krig umulig og fjerne alle de mange andre kilder til mørket og forbandelserne i menneskehedens skæbne. I kraft af en s&.dan overhøjhed eller verdensregering vil anarkiet og dommedagstilværelsen, som nu martrer menneskeheden, forsvinde fra jordens kontinenter og have. Det, der i dag er &.rsag til um&.delig megen lidelse, er systemet "penge". Penge er indtil videre et nødvendigt "byttemiddel ", men s&. længe den menneskelige bevidsthed endnu ikke er udrenset for de nedarvede dyriske tendenser, misbruges pengesystemet. Penge er nemlig noget, man kan give i bytte for varer og fordele, man ønsker sig, hvilket i givne situationer ikke behøver at være umoralsk. Men med penge kan man købe sig skæbne- mæssige behageligheder, som man slet ikke tilkommer, idet de ikke kan undg&. at sabotere andres skæbne. Tidligere kunne man endog købe mennesker og gøre dem til sin private ejendom, gøre dem til slaver. I dag eksisterer det samme princip, men under andre former og camoufleret. Man kan tilegne sig penge ved bedrageri og suggestion. Da alle genstande, alle varer i dag har pengeværdi, eksisterer de som glimrende objekter for tyveri og røveri, som igen afføder overfald, mord og drab, ja, er endog medvirkende &.rsag til mange former for krig, hvilket de umuligt kunne t hvis penge ikke eksisterede. Da alt, hvad der er ufuldkomment og skaber krig, ulykke og lidelser, netop pi grundlag af menneskenes erfaringsudvikling til sidst vil forsvinde til fordel for de sunde og naturlige foreteelser, der kun kan skabe fred, lykke og velsignelse t vil ogsl pengesystemet totalt forsvinde. Absolut intet menneskerige kan blive totalt fuldkomment, s&. længe det er baseret p&. pengesystemet. i ETHVERT BARN DER KOMMER TIL VERDEN ER MEDARVING TIL JORDENS RIGDOMME Det kommende virkelige menneskerige "Guds billede" vil derfor uundg&.eligt være baseret p&. en helt anden og hundrede procent fuldkommen samfundsbasis. Man vil her forlængst være blevet klar over, at et hvilket som helst barn, der fødes til verden, i kraft af sin fødsel som jordmenneske er medarving til alle jordens materielle rigdomme, metaller, olie, jordarealer, ja, kort sagt alle eksisterende livsmuligheder eller livs goder. At disse rigdomme oglivsmuligheder i dag er beslaglagt af private mennesker, private aktie- 8

selskaber og store koncerner, ja, selv af nationer og stater, er kun sket p! basis af I at ophavene til disse har været deres medvæsener overlegne i intellektuel begavelse ogmagtudfoldelse. Og denne magtudfoldelse er igen sket p! grundlag af disse nævnte ophavs endnu forekommende dyriske tendenser i deres bevidsthed. Den kan derfor ikke bebrejdes dem. De har jo ikke kunnet manifestere en højere udviklingstilstand end den I hvortil de var n!et. Men ogs! dette er synligt som et led i den guddommelige verdensplan Disse overlegne magters undertrykkelse af andre og svagere magter har blandt andre goder netop ført menneskene frem til de erfaringer I som nu begynder at lyse i mørket og pege fremad mod krigens afskaffelse. TILSTANDEN.. OVERKLASSE" OG.. UNDERKLASSE" FORSVINDER I dag er almenheden inden for jordens menneskehed s! udviklet i fysisk intellektualitet takket være de mange universiteter I skoler og læreanstalter I at livsmulighederne p! jorden kan skabes eller opbygges I uden at det behøver at være p! grundlag af den stærkeres udnyttelse eller undertrykkelse af den mindre stærke eller mindre begavede. Derfor er der opst!et modstand imod det gamle overleverede princip "overklasse" og "underklasse". Hvad er fagforeningsbevægelser I ja i det hele taget foreningsbevægelser p! mange omr!der andet end en begyndende opdæmning for det mere eller mindre herskende overklassesystem? - Denne modstand vil ikke holde op eller finde sin balance, før der overhovedet ikke findes nogen som helst overklasse og dermed heller ingen underklasse. Men denne tilstand kan ikke indtræde før, absolut det store flertal af jordens mennesker er indforst!et med, at alle mennesker - ikke nogle enkelte - ejer jordens rigdomme. INTET MENNESKE KAN KOMME TIL AT LEVE PÅ ANDRES BEKOSTNING Den eneste absolutte private ejendom I et menneske kan have, er dets evne til at være med til at omdanne jordens rigdomme til brugbarhed for menneskenes normale livsoplevelse. Derfor vil et menneskes arbejdsevne være det absolut eneste retfærdige betalingsmiddel. I kraft af denne evne skal det ikke tjene penge I men derimod tilegne sig adgang til en særlig levestandard. Da denne levestandard s!ledes ikke er et spørgsm!l om penge, men et spørgsm!lom et menneskes arbejdsevne, har ethvert menneske s!ledes en medfødt betalingsevne i form af denne sin arbejdsevne. Hvis denne levestandard, som ligger langt over, hvad menneskene i dag betragter som en almindelig velstand, eventuelt koster verdens staten (alts! menneskeheden) otte timer to gange om ugen pr. menneske, s! m! ethvert menneske selv yde verdensstaten disse arbejdstimer. N!r et menneske har udført nævnte otte timer, bliver denne ydelse p!tegnet dets dertil egnede pas eller arbejdskort. Ved fremvisning af dette kort har det adgang til alle sine livsfornødenheder, det være sig hus oghjem I bil og rejser, litteratur og kunst indtil det omfang, der er beregnet i den p!gældende levestandard. Vil det have en højere levestandard, koster den m!ske ~n eller to timer mere. Og for at have adgang til denne m! dets arbejdsydelse blive forlænget med disse timer ekstra. Dets liv og levestandard kan derved ikke komme til at 9

være p~ bekostning af noget som he 1st andet væsen. De skal jo absolut alle hver især yde de timers arbejde, der kræves, for at deres levestandard kan opfyldes. ARBEJDSTIMER SOM BETALING FOR MENNESKETS ØNSKEDE LEVESTANDARD Da verdensstatens eneste, virkelige værdi er menneskets arbejdsevne - materialerne har den jo totalt gratis, den skal ikke købe noget som helst af andre stater, og valutavanskeligheder er dermed ude af verden - er dens største opgave dette at sørge for, at menneskets arbejdsevne bliver s~ fuldkommen som muligt. Den vil derfor sørge for, at ethvert barn, der kommer til verden, f~r den allerbedste undervisning eller uddannelse i de felter, hvor det har sine særlige talenter eller begavelse og lyst, det være sig i musik eller anden kunstart, eller det være sig i teknisk skabelse eller i hvilket som helst andet felt, hvor det har hele sin livslyst. N~r det s~ er uddannet og skal begynde at yde staten arbejdstimerne for sin levestandard, er denne uddannelse og dets forplejning, føde, klæder og husly medregnet i de otte timer. Endvidere er ogs~ dets barndoms- og alderdomsforsøl' gelse og forsørgelse under sygdom medregnet i de otte timer ellej.~ de timer, det m~ yde for levestandarden. Vi kan ikke komme nærmere ind p~ dette emne her, men m~ henvise til "L i v e t s B o g" s fjerde kapitel. SLUTFACITTET AF GUDS SKABELSE AF MENNESKET OG MENNESKERIGET I SIT.. BILLEDE EFTER SIN LIGNELSE.. Intet som helst menneske kan s~ledes i den kommende verdensstat leve p~ andres bekostning. Det kan ikke f~ hverken føde eller klæder eller adgang til nogen levestandard p~ andres arbejdskort eller pas. Kun dets eget kort gælder. Udregninger af levestandarden befordres naturligvis ved hjælp af elektronhjerner og andre geniale hjælpemidler. S~ man ved nøjagtigt hver dag, hvor mange mennesker der fødes og dør, og hvor mange arbejdstimer den eller den levestandard kræver. I kraft af dette er der ingen som helst varer, intet som helst produkt, der koster penge. Det har ingen som helst salgsværdi. Ingen bliver derfor fristede til at stjæle eller til at lave bedrageri. Intet kan købes eller sælges, men der er heller ingen, der mangler noget. Alle er velhavende for ikke at sige rige. Alle lever i deres hobby. Det kan ikke betale sig for verdensstaten at have noget som helst menneske anbragt i noget andet end netop dets hobby. Der er s~ledes i verdensstaten givet den allerstørste mulighed for udvikling og udfoldelse af ethvert menneskes evner i videnskab, kunst og kunnen. Næstekærligheden vil da f~ jordens menneskehed til at funkle og str~le i en hidtil ukendt m~lestok af mentalt lys, der vil begynde at gennemtrænges af kosmisk bevidsthed (den hellige ~d) og vise, at kærligheden er universets grundtone. Og denne grundtone er Guds primære værem~de. Og denne værem~de er "Guds billede". Jordens menneske rige vil da funkle og str~le i dette "Guds billede efter hans lignelse" over hele verden. Og dette er slutfacittet p~ verdenssituationen afi dag eller Guds skabelse af mennesket og menneskeriget i sit billede efter sin lignelse. 10