Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester Svaleparken, Døgngenoptræningen Svalevej 11 Assentoft 8960 Randers SØ
1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. Det kliniske uddannelsessted udarbejder en studieplan pr. afdeling/område. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Dit kommende praktiksted ligger i Randers Kommune, som er en værdibaseret organisation og en vedkommende arbejdsplads, som ønsker at være attraktiv. Se hjemmesiden for yderligere information www.randers.dk Randers Kommune har ca. 95.000 indbyggere og af de 95.000 bliver ca. 7.000 serviceret af ældreområdet fordelt på borgere, der bor på et center, får hjemmehjælp og hjemmesygepleje. Der er døgnpleje, hvilket betyder, at der kan tilbydes og kaldes hjælp alle døgnets timer. Organisatorisk er ældreområdet en sektion under Sundhed, Kultur og Omsorg. I forvaltningen er en direktør og en omsorgschef og en række faglige og akademiske konsulenter Ældreområdet i Randers Kommune er opdelt i 3 områder, Syd, Vest og Nord med flere centre i hvert område. Hvert af kommunens 3 områder har en ledelse bestående af en områdeleder, et antal distriktsledere og centerledere, en aktivitets- og træningsleder, en sygeplejeleder og en ernæringsleder. Ældreområdet arbejder ud fra et politisk lovgrundlag og lokale politikker. Randers Kommune arbejder med værdibaseret ledelse, beskrevet i en personalepolitik. Læs mere på Randers Kommunes hjemmeside. Randers Kommune er uddannelsessted for bl.a. sygeplejestuderende, ergo- og fysioterapeutstuderende, ernæringsassistenter, social- og sundhedshjælperelever og social og sundhedsassistentelever Den studerende vil deltage i praktikstedets fællesskab. I fællesskabet vil den studerende have mulighed for at stille spørgsmål og indgå i faglige diskussioner, samtidig med at den studerende får mulighed for at lære af kolleger og se dem som rollemodeller. De studerende betragtes som en del af arbejdspladsen, og det forventes, at den studerende deltager i opgaverne og er opsøgende i forhold til læringsmuligheder. Læringsmulighederne ligger i at deltage i praksis understøttet af en før-, under- og efter refleksion. Sygeplejersker arbejder dagligt i et tæt samarbejde med social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og ergo- og fysioterapeuter. Derudover er der et bredt tværfagligt samarbejde med andre relevante samarbejdspartnere i den primære og sekundære sundhedssektor. De tværfaglige samarbejdspartnere er: Visitationsenheden/visitatorerne Køkken, cafe og Madservice Kronjylland Aktivitet/træning/hjælpemiddelområdet Praktiserende læger 2/7
Regionshospitalet Randers og Århus Universitetshospital Psykiatrisk hospital og geriatrisk team Tandlæger, øre-næse-halslæge, hudlæge og andre speciallæger Specialsygeplejersker, eksempelvis sårsygeplejersker og inkontinenssygeplejersker Lokalpsykiatrien, distriktspsykiatrien og gerontopsykiatrisk distriktssygeplejerske Socialrådgivere Ernæringsspecialister Demenskoordinatorer Det palliative team Frivillige Alkoholrådgivningen mv Det tværfaglige samarbejde sker altid sammen med borger og evt. pårørende. Genoptræningsafdelingen på Svaleparken er beliggende i smukke omgivelser på Svalevej 11 i Assentoftt. Der er 13 genoptræningslejligheder med tilknyttet genoptræningscenter og træningskøkken. Borgere fra hele Randers Kommune kan visiteres til afdelingen. Målgrupperne er: Borgere, som er færdigbehandlede i hospitalsregi, og som via en genoptræningsplan har et behov for intensiv tværfaglig genoptræning, hvor døgnophold er påkrævet Borgere i eget hjem, som er truet af boligskifte eller hospitalsindlæggelse Borgere, der har en kronisk lidelse, eller hvor komplekse problemstillinger forårsager et funktionsevnetab, og hvor det formodes, at der ved intensiv genoptræning kan genvindes en højere funktionsevne, eller en funktionsevne kan bevares Genoptræningsafdelingen er et genoptræningssted med et højt tværfagligt niveau, der sikrer borgerne en målrettet, sammenhængende og effektiv genoptræning. Personalet samarbejder som et tværfagligt team. Teamet har en høj faglig kompetence med specialistfunktion inden for genoptræningsområdet. Teamet består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, ergoterapeuter og fysioterapeuter. Sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever er også en del af teamet De borgere der kommer på genoptræningsafdelingen, har hyppigst følgende sygdomme: Hoftealloplastikker, hoftenære frakturer, apoplexia cerebri, alment svækkede borgere, amputationer, rygrelaterede lidelser, andre ortopædkirurgiske diagnoser, andet såsom sclerose, cancerpatienter med metastaser til knoglerne 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Der mulighed for at møde borgere i forskellige livsfaser med varierende behov for sygepleje med fokus på sundhed, sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse, lindring og rehabilitering. Det kan være borgere med: 3/7
Kroniske sygdomme Livsstilssygdomme bl.a. type 2 diabetes, kredsløbslidelser, lungelidelser Demens sygdomme Psykiske lidelser Misbrugsproblemer Terminale forløb pga. cancer eller anden uhelbredelig sygdom Genoptræningsafdelingen er et genoptræningssted med et højt tværfagligt niveau, der sikrer borgerne en målrettet, sammenhængende og effektiv genoptræning. Personalet samarbejder som et tværfagligt team. Teamet har en høj faglig kompetence med specialistfunktion inden for genoptræningsområdet. Teamet består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, ergoterapeuter og fysioterapeuter. Sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever er også en del af teamet. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Typiske sygeplejefaglige handlinger vil være: At afdække problemstillinger og kunne identificere borgerens behov for sygeplejefaglig hjælp og støtte ved akutte og planlagte forløb. At kunne observere borgere med henblik på at planlægge, udføre, evaluere og dokumentere en målrettet sygepleje til den enkelte borger. At vejlede og undervise borgere, kolleger og pårørende. Rehabilitering, sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse er altid i fokus i sygeplejen. Det faglige indhold retter sig mod sygeplejerskens virksomhedsområde. Der er fokus på at udføre og formidle sygepleje, og ligeledes på klinisk beslutningstagen og lederskab samt den komplekse, selvstændige, udviklende og innovative sygeplejevirksomhed Eksempel på borgerens møde med Genoptræningsafdelingen: Borgeren blev indlagt på ortopædkirurgisk afdeling efter et hoftebrud. Hun blev opereret og fik indsat en ny hofte for ca. en uge siden. Hun har gennem mange år været kronisk alkoholiker, er i en meget dårlig almen tilstand, som følge af alkoholismen. Hun har begyndende symptomer på alkoholdemens. Hun er motiveret for genoptræning, men har alligevel ikke de store ressourcer til at komme i gang. Forud for indlæggelsen på Genoptræningsafdelingen er hospitalet kontaktet for planlægning, dataoplysning og udskrivningstidspunkt. Den dag borgeren ankommer til Genoptræningsafdelingen, modtages hun af en sygeplejerske. Dette sker kl. 10, da personalet ønsker dette i forhold til, at hun allerede den første dag kan opleve, hvordan en dag i afdelingen foregår, ligesom personalet kan få et indtryk af borgeren inden vagtholdene (aften og nat) tager over. Sygeplejersken byder velkommen, og borgeren vises til rette på sin stue. Der bliver serveret en kop kaffe eller te. Sygeplejersken fortæller lidt om afdelingens døgnrytme, hvor mange medborgere der opholder sig i afdelingen, og i samråd med borgeren indhentes sygeplejemæssige oplysninger eks. medicin og kost. Der indhentes desuden samtykke fra borgeren om, at personalet kan videregive oplysninger til pårørende etc. Sygeplejersken informerer om, at pårørende altid er velkomne i afdelingen. 4/7
Herefter kommer ergoterapeuten og fysioterapeuten og byder velkommen. De vurderer, hvilke hjælpemidler der er behov for, lægger program for øvelser i henhold til genoptræningsplanen og borgerens mål, - og vurderer, hvad borgeren i det hele taget har behov for, for at komme i gang med en målrettet genoptræning. Efterfølgende vises borgeren rundt på afdelingen, og sygeplejersken fortæller, hvad der typisk foregår dagligt, og hvornår der er forskellige aktiviteter såsom fællessang, lotteri, foredrag og lign. - som borgeren er velkommen til at deltage i Metoder i klinisk praksis Kliniske metoder: Sygeplejeprocessen herunder identifikation af borgerens/borgernes problemstillinger og behov for sygepleje, opstille mål for patienten, planlægge sygeplejen til de udvalgte patienter og handle i relation til denne planlægning, evaluere den udførte sygepleje Dokumentation i den elektroniske borgerjournal Sygeplejefaglige optegnelser ISBAR kommunikationsværktøj PPS-net Praktisk procedure i sygepleje Relevante kliniske metoder til vurdering af borgerens tilstand herunder anvendelse af screeningsværktøjer eksempelvis TOBS, ernærings-, fald og trykscreening. Refleksionsmetoder: Borgerforløb med før-, under- og eftervejledning Model for praktisk færdighedsudøvelse - indhold og rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorg væremåde (www.rins.dk ) (Bjørks model) Fælles refleksion - fælles læringsforum Anvendelse af praktikportalen Litteratursøgning herunder relevante retningslinjer Borgersikkerhed; UTH som kvalitetsværktøj 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje 5/7
Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og underviser samarbejder om det kliniske forudsætningskrav. Derudover kan underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. Fra 2-4. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Fra 5. 7. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 1/3 og den studerende 2/3 af den samlede litteratur. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet, hvor der er mulighed for vejledning Arbejder i den individuelle studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver 6/7
Deltager aktivt og får godkendt obligatorisk studieaktivitet af klinisk vejleder og underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 7/7