KOM GODT I GANG MED AT RENOVERE



Relaterede dokumenter
Mine muligheder som lejer Hvad kan jeg bruge Grundejernes Investeringsfond til?

gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme

KLAR TIL NÆSTE SKRIDT?

25 eksempler på vellykket renovering

Energirigtig boligventilation

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering.

Energirigtig boligventilation

Godkendelse af skema A for helhedsplanen for Himmerland Boligforening afd. 10,12 og 13 i Søheltekvarteret, Vestbyen

GI s samfundsansvar. - sådan arbejder GI med samfundsnyttige opgaver

HØJSTRUPPARKEN DEMONSTRATIONSPROJEKT FOR FREMTIDENS ENERGIRENOVERING

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand

Boligorganisationen Tårnbyhuse

Råd til byggeri HELHEDS- PLANER

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Brøndbyparken OPSAMLING FRA BESIGTIGELSESTUR OG IDÉVÆRKSTED. Brøndbyparken lørdag den 4. februar 2012

Madlejrskole giver nyt liv til historiske huse i Tøndermarsken

Det klassiske i det moderne

UNGDOMSBO NYT STENGÅRDSVEJ NYE ATTRAKTIVE LEJLIGHEDER: TAG PULSEN PÅ PRISEN

Bevar vinduerne.

Efter en gennemgang af programmet for aftenen, fortæller Sara Terp Uhre om status for, hvor boligselskabet står i renoveringsprojektet i dag:

Struer Boligselskab bygger for fremtiden

INFORMATION OM RENOVERING

Udviklingstendenser i beboernes krav til almene boliger. Lars Vind Scheerer Seniorprojektleder, arkitekt MAA BO-VEST

AB JULIUS, 2000 FREDERIKSBERG Projektforslag Altaner. Sag nr

Fysisk helhedsplan Nu er der afstemning!

GADEKÆRVEJ RAMBØLL ARKITEKTER

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Indbydelse til ekstraordinært afdelingsmøde afd

BILAG 1 : VALGTE DEMONSTRA- TIONSPROJEKTER OM ENERGIRENOVERING AF ALMENE BOLIGER

Boligselskabet Domea Randers opfører 24 nye lavenergiboliger i størrelsen m2 i Falbe Parken, beliggende i Randers NV

TAK FOR INVITATIONEN!

Skal jeres ejendom have et løft?

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet

SKAL DIT HUS RENOVERES?

ÆLDRE MURVÆRKS STYRKEEGENSKABER

Afd Bjerggården

Ældre murværks styrkeegenskaber. Erik Steen Pedersen Klavs Feilberg Hansen

Teknik- og Miljøudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den Punkt

Generelt var spørgsmålene meget konstruktive og kritiske, og folk havde overordnet positiv interesse for forslaget.

Boligorganisationen Tårnbyhuse

Komforten i energirenoverede boliger en spørge-undersøgelse v. Peter Svendsen, Iben Østergaard, og Mikael Grimmig

Danhostel Næstved PROJEKTFORSLAG - MAJ 2017 CASA ARKITEKTER

Magistraten Møde den kl Side 1 af 5. Punkt

Du står foran 6 trin i Egedalsvænges

RENOVERINGSGUIDE erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser KVALITETER, UDFORDRINGER OG ANBEFALINGER

Boligselskabet Midtsjælland Afd SØTORVET, Hvalsø. 47 nye lavenergiboliger i størrelsen m2 beliggende i Hvalsø.

CASE HOUSING HYLDESPJÆLDET. Et forsøg med facaderenovering

Renovering af Gyldenrisparken/ Respekt for det uperfekte

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

RESPEKT FOR KULTURARV OG ARKITEKTUR - OG DE KLASSISKE HÅNDVÆRKSTRADITIONER

Inspirationskatalog. Vores vinduer er dansk håndværk med god energi

PARKVÆNGET ROSKILDE SKITSEFORSLAG NYBYG

BEDRE BOLIGER. Se hvad dette loft blev til. Udlejer Frode Nielsen renoverer tagetage og klimaskærm i Korsør-ejendom NYHEDSBLAD FRA GI. Nr.

Designguide for energi, dagslys- og indeklimarenovering

RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2. halvår 2018 BILAG 1

AFDELING 1 VINKELGÅRDEN A R K I N O R D. Helhedsplan/nye boliger Beboerpræsentation 12. juli 2018

RENOVERINGSGUIDE erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser KVALITETER, UDFORDRINGER OG ANBEFALINGER

RENOVERING AF AFDELING 3 - RYHAVEN

BÆREDYGTIG BYFORNYELSE SKAL JERES EJENDOM HAVE ET LØFT?

ODENSE KOMMUNES BORGERPANEL

Eksempel. ENERGIRENOVERING Nyere muret byggeri ( ) Bindeledet, Bagsværd - mindre andelsejendom med 2 opgange. Renoveringen

Termografiprojektet i Fasanvænget i Kokkedal

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

Natur og arkitektur. - værdier i Fredensborg Søpark. Af Verner Thomsen

Informations- og idémøde om renovering Afdeling Fruehøj: Brorsonsvej og Fruehøjvej 34-38

PRÆSENTATION AF HELHEDSPLANEN

Energirigtig er huset

EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS. Udvikling i U-værdier

vejledning til Ansøgningsskema

BUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS

at der til Landsbyggefonden ydes et grundkapitaltilskud på kr. svarende til 10% af anskaffelsessummen, og

ENGPARKEN. næste skridt? Tak for det store fremmøde på beboermødet, 4. november. Interessen for det omfattende renoveringsprojekt. Klar til. Nr.

GUIDE RENOVERINGER, DER IKKE ER STØTTET AF LANDSBYGGEFONDEN

Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre

MÅLSÆTNINGSPROGRAM

Råderet. - sådan får du dine ønsker til hjemmet opfyldt

Fremtidssikring 11. juni 2012 Ved teknisk chef Torben Trampe

SUNDBY-HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD. 23 FREDENSVEJ / VIKTORIAGADE Sundby-Hvorup Boligselskab, afd. 23 FREDENSVEJ / VIKTORIAGADE. Afd.

SORGENFRIVANG II PROJEKTTEMAMØDE NR. 3

Andelsboligforeningen Brande

GALGEBAKKEN ALBERTSLUND

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf

TILGÆNGELIGE ETAGEBOLIGER INDLEDENDE SPØRGSMÅL

Gode friarealer løfter bebyggelsens image

SAMARBEJDE. i byggeriet

Liselund/Filstedvej Himmerland afd. 6 Udvalgte plancher fra orienteringsmøde den 22. marts 2010

Det forvandlede tresserhus Boligreportage fra en villa fra 1960 erne

Lokalplan med fokus på bevaring af. Egil Fischers Ferieby

REFERAT. Informations- og idémøde om renovering Afdeling Fruehøj: Grundtvigsvej 40-56

Sammen om BedreBolig. Individuel energirenovering i fællesskab. Villy Fink Isaksen, Wikimedia Commons, License cc-by-sa-4.0.

GLADSAXE KOMMUNE NYBROGÅRD BOTILBUD

Fremtidssikring af Herlevgårdsvej. Handleplan

Ombygning og helhedsrenovering / Kirkebjerg Skole

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

REFERAT. Informations- og idémøde om renovering Afdeling Fruehøj: Brorsonsvej 13-35

BYGNINGSFORBEDRINGSUDVALGET

Transkript:

KOM GODT I GANG MED AT RENOVERE

KOM GODT I GANG MED AT RENOVERE Denne pixibog er blevet til som en del af kampagnen for 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser. Kampagnens mål er at bringe periodens murede etageboligbebyggelser ind i fremtiden med respekt for den oprindelige arkitektur. Et partnerskab mellem Real dania, Grundejernes Investeringsfond og Landsbyggefonden står bag kampagnen sammen med Kulturstyrelsen. For mere viden kan du bestille de gratis bøger Renoveringsguide kvaliteter, udfordringer og anbefalinger og Bygningskultur og bevaringsværdier mod betaling af fragt. Bestil dem ved at skrive til info@bygningsarv.dk. Bøgerne kan også hentes i kampagnens sekretariat: Bygningskulturens Hus, Borgergade 111, 1300 København K. Læs mere på realdania.dk/renoveringsguide

1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser blev opført, fordi Danmark manglede boliger efter krigen, og fordi almindelige menneskers lejligheder var små, mørke og kolde. Visionen var at flytte boligerne ud i kanten af byen, hvor der var lys, luft og grønne områder. Næsten alle de nye lejligheder fik eget toilet, bad, køkken og centralvarme, og det var banebrydende. Kom godt i gang / Denne pixibog er til jer, der skal i gang med at renovere en muret etagebygning fra 1940 erne eller 1950 erne. Med viden og anbefalinger kan pixibogen hjælpe i dialogen med beboerne, jeres råd giver, entreprenør og andre involverede. 5

BYGNINGSARV I SÆRKLASSE I dag tænker de færreste på 1940 erne og 1950 ernes etagebygninger som noget særligt. Bygningerne er en del af vores velkendte forstadslandskab, og ved første øjekast gør de ikke noget særligt væsen af sig. Men faktisk repræsenterer denne periode en guldalder inden for dansk arkitektur- og samfundshistorie: Grundlæggelsen af den danske velfærdsstat. Efter Anden Verdenskrig var Danmark ramt af akut boligmangel, og derfor gik staten, de almene boligorganisationer og arkitekterne sammen om at bygge nye og bedre boliger til folket. Dagsordenen var social: Man ville give den almindelige familie mulighed for at komme ud af byens slum og mørke baggårde, og mange af de nye etagebygninger blev derfor bygget i åbne, grønne omgivelser med plads til fællesskabet. Lejlighederne var lyse og funktionelle, ofte med en altan, og som noget nyt blev etagebygningerne opført med både vaskekælder, legeplads og parkering. Det var den moderne drøm om det gode liv. Etagebygningerne blev bygget i enkle, men smukke og holdbare materialer. Håndværket var i top, og arkitekturen udtænkt eller inspireret af nogle af de bedste, danske arkitekter. Heriblandt Arne Jacobsen, Kay Fisker, Steen Eiler Rasmussen og landskabsarkitekten C.Th. Sørensen. Efterkrigstidens murede etagebygninger er resultatet af en drøm. Visionen om at bygge godt til almindelige mennesker er også én af årsagerne til, at danske arkitekter slog igennem i udlan 6 7

Vi kom fra en toværelses lejlighed med kakkelovn og koldt vand og flyttede til Søvangen, som lå midt i et grønt område. Et område, som jeg opfattede som en park, og hvor vi fik alle faciliteter med varmt vand, bad og køkken med komfur og køleskab. Det var faktisk et paradis, vi kom til. det. Den dag i dag rejser arkitekter, byplanlæggere og kulturinteresserede fra hele verden hertil for at opleve periodens etagebygninger og hente inspiration til, hvordan man kan bygge gode boliger, som alle kan få råd til. 1940 erne og 1950 ernes etagebygninger repræsenterer et vendepunkt i dansk arkitektur- og samfundshistorie. De er værd at være stolte af. Pas godt på dem. TORBEN OVERGAARD, tidligere beboer i Søvangen ved Aarhus og mangeårig direktør for Brabrand Boligforening 8 9

HER ER EKSEMPLER PÅ TYPISKE KENDETEGN, SOM I BØR PASSE PÅ, NÅR I RENOVERER: Som samfund er vi begyndt at betragte 1940 erne og 1950 ernes murede etagebyggeri som bevarings værdigt. Ikke blot på grund af de smukke visioner, som ligger bag, men også på grund af den enkle og gennemtænkte arkitektur, de holdbare materialer og det gode håndværk. 2 ALTAN OG KARNAP Altaner i beton eller stål er et andet særligt kendetegn. Altaner og karnapper skaber tilsammen et mønster på facaden, bringer solen ind i stuen og forbinder ude med inde. 4 KVISTE Hvis der er kviste, er der typisk tale om en såkaldt karnap, der bryder igennem taget og danner en overdækket kvist i den øverste lejlighed. Ofte er kvistene placeret, så de passer til vinduerne i facaden og danner en slags rytme. 5 TAGET Taget er ofte et såkaldt sadeltag, som i generationer har modstået det danske vejr. Som regel er det udført i eternit eller rød tegl og efter proportioner, der passer til bygningen. Helt ned til sidste millimeter. 3 7 1 ÅBNE, PARKLIGNENDE OMGIVELSER Udstrakte græsplæner og små klynger af træer giver lys og luft mellem bebyggelserne og inviterer til ophold og leg. VINDUER Vinduerne er vigtige for etagebygningens udtryk. Vinduerne var typisk udført i fyrretræ, hvidmalede og uden sprosser. Ofte var ruderne opdelt lodret med en eller flere såkaldte lodposter. I dag er vinduerne mange steder blevet udskiftet til nyere termovinduer med proportioner, som ikke passer til bygningen. 6 MURVÆRKET Murerne var dygtige i 1940 erne og 1950 erne, og det kan ses. Uanset om murværket er enkelt eller detaljeret, er det vigtigt at bevare. INDGANGSDØREN Indgangsdøren er typisk udført i en fornem træsort fx mahogni og med enkle, men omhyggelige detaljer. Som regel sørger en stor vinduesrude for, at lyset kommer ind i opgangen. 8 BUTIKSCENTERET Mange steder ligger et butikscenter placeret sammen med etagebyggeriet. Det er en god idé at bevare det som lokalt mødested, også selvom der ikke længere skal være butik. 10 11

DERFOR SKAL I RENOVERE God renovering har blik for helheden God renovering er både dyr, krævende og involverer mange forskellige parter, uanset om projektet finder sted i den private eller i den almene sektor. I stedet for at gennemføre mange, mindre delprojekter kan det betale sig at gennemføre en såkaldt helhedsrenovering, som samler alle projekter i én ombygning. Når I helhedsrenoverer, kan I på én og samme gang udbedre bygningens skader og reducere energiudgifterne, samtidig med at I får bedre og mere tidssvarende boliger. I dag har en stor del af etagebyggeriet fra 1940 erne og 1950 erne brug for renovering. Der er begyndende nedslidning, og de færreste lever op til nutidens energikrav, boligbehov og -drømme. Flere boliger døjer med træk og dårlig isolering, og mange opgange mangler bedre adgangsforhold, fx i form af elevator. Samtidig bor her både børnefamilier, seniorer, singler og unge, og de stiller forskellige krav til deres bolig. Bærende bevaringsværdier: Find ud af, hvad I har Måske synes I ikke, at jeres etagebygning er noget særligt. Eller måske synes I, at netop jeres bygning rummer fine kvaliteter, men er i tvivl om, hvordan I bedst passer på dem. Uanset hvad, er det vigtigt at få jeres rådgiver til at gennemføre en såkaldt kortlægning af bygningerne og omgivelsernes kvaliteter, før I går i gang med selve renoveringen. Kortlægning handler om at analysere og vurdere, hvad der kan ændres og hvordan, og om at beskrive de bærende bevaringsværdier: Det vil sige vurdere hvilke kvaliteter, der skal bevares, fordi de har stor betydning for bygningens samlede udtryk. Udover at være et uundværligt værktøj i renoveringsprojektet kan beskrivelser af kvaliteterne ved jeres bygning være med til at skabe stolthed og glæde hos beboerne over det sted, de bor. Med en kortlægning ser man både på helheden og på detaljerne: Er der flere bygninger, og hvordan hænger de sammen med 14 15

hinanden og landskabet? Hvilke farver, materialer og bygningselementer er brugt? Hvorfor er rummene i lejlighederne placeret, som de er? Også detaljerne kan være vigtige: Det riflede mønster på altanen, farven på fugen mellem murstenene eller en særlig indgangsdør. Helhedsrenovering er fremtidssikring God helhedsrenovering handler ikke kun om at opdatere bygningen her og nu, men også om at sikre bygningens værdi på langt sigt. I bør derfor være opmærksomme på, at de beslutninger, I tager, kan ændre hele bygningens udtryk. Og at det kan få stor betydning, hvis man ændrer selv de mindste detaljer. Vælger I at bevare de kvaliteter og særlige kendetegn, som gør jeres etagebygning til noget særligt, er I også med til at sikre den for eftertiden. Så boligerne passer til nutidens og fremtidens behov. Gode spørgsmål til rådgiveren Hvad er vores bygnings særlige kendetegn, og hvad bør vi passe særligt på? Hvilken betydning får renoveringsforslagene for den måde, man oplever bygningerne og omgivelserne på i forhold til i dag? Hvilke konsekvenser har renoveringen for indeklima og dagslys i lejlighederne? Og for boligernes indretning? Hvem renoverer I for, og hvilke ønsker og krav har de til deres bolig? Hvordan skaber vi bedre adgang til bygningen for alle uden at forringe de arkitektoniske kvaliteter? Hvordan kan vi bruge fællesarealerne bedre, end vi gør i dag? Bliv klogere på jeres etagebygning i den gratis bog Bygningskultur og bevaringsværdier, som kan bestilles mod betaling af fragt. Bestil den ved at skrive til info@bygningsarv.dk. Bogen kan også hentes i kampagnens sekretariat: Bygningskulturens Hus, Borgergade 111, 1300 København K. 16 17

Når man renoverer, kan det være svært at få overblik over, hvad der er teknisk muligt i forhold til den bygning, man har, og hvor meget, man kan ændre på den. Hvor meget, I kan gøre, afhænger af bygningen. Jo mere bevaringsværdig den er, des mindre bør I ændre.

BYGNINGSARVEN HAR VÆRDI De færreste ville nok sætte moderne alu-fælge på veteranbilen. Gør man det alligevel, forringer man bilens økonomiske værdi. Vælger man derimod en løsning, der passer til bilen, bevarer den sin værdi. Det samme gælder for bygninger. Uanset om I er lejere eller ejere vil langsigtet helhedsrenovering skabe bedre boliger og en bedre økonomi. Er I i det almene? For lejerne betyder god renovering, at de får en sundere og mere komfortabel bolig. Men selvom træk, kulde og varmeregning kan mindskes væsentligt, skal man være opmærksom på, at etagebygninger fra 1940 erne og 1950 erne aldrig bliver 100 procent energioptimale. Til gengæld rummer de andre værdier i form af skønhed og historie. Værn om kvaliteterne ved at tale positivt om dem, ikke mindst på beboermøder forud for beslutninger om renovering. Er I i det private? Gennem renovering kan I bevare etagebygningens værdi og bruge forbedringerne til at tiltrække og fastholde lejere. Analysen Værdien af bygningsarv, som Realdania offentliggjorde i marts 2015, viser, at det kan betale sig økonomisk at passe godt på bygningsarven. Er et hus bevaringsværdigt, eller ligger det i et område med bevaringsværdige bygninger, så stiger værdien nemlig markant. Husk også, at I kan søge Grundejernes Investeringsfond (GI) om lån til renoveringsprojektet, hvis ejendommen har lovbestemt konto hos GI. Læs mere om undersøgelsen Værdien af bygningsarv på sidste side. 20 21

Etagebygningerne fra 1940 erne og 1950 erne er velfærdssamfundets kulturarv og dansk arkitekturs arvesølv. Det er én af de fineste perioder i dansk arkitektur. CLAUS BECH-DANIELSEN, professor, Statens Byggeforskningsinstitut 22 23

7 ANBEFALINGER Kom godt i gang 1. SE PÅ KVALITETERNE I HELHEDEN, BYGNINGERNE OG DETALJERNE Kender I bygningens bærende kvaliteter, er det lettere for jer at tage de rigtige beslutninger. Inden renoveringsprojektet går i gang, bør I derfor sætte jer ind i, hvad det er for en etagebygning, I har, og få jeres rådgiver til at gøre det samme. Både helhed og detaljer er vigtige. Lige fra den måde bygningen hænger 3. BRUG RENOVERINGEN TIL AT SKABE BEDRE BOLIGER OG BYGNINGER De fleste renoveringer bliver sat i gang, fordi der er noget, der ikke virker. Måske trækker det ved karnappen, eller der er problemer med skimmelsvamp. Renovering er en oplagt anledning til også at få mere komfort ind i lejligheder og bygning og skabe bedre rammer for livskvalitet. Måske bliver 5. INDDRAGELSE STYRKER PROJEKTET Sørg for at jeres rådgiver inddrager beboerne fra starten. I det almene byggeri er der krav om beboerdemokrati, men også i det private er inddragelse en god idé. Beboerne er eksperter på deres lejlighed og etagebygning. De ved, hvor det trækker, og hvor der er mug. De ved, hvor bygningen har problemer, og deres viden styrker projektet. 7. TÆNK BUDGETTET GODT IGENNEM Man kan have mange ønsker til renoveringen, og alting har som bekendt sin pris. Derfor er det vigtigt at lægge et grundigt og gennemtænkt budget fra starten. Men økonomi og regnskab kan have både en lang og en kort horisont. Og det, der er billigst her og nu, kan vise sig at blive dyrt på langt sigt. Kræv af jeres rådgiver, at der sammen med omgivelserne på til de mindste detaljer. renoveringen lidt dyrere på kort sigt, men på langt også udarbejdes et langsigtet budget. Ændrer I fx farven på fugen mellem murstenene, sigt kan det betale sig. ændrer I hele bygningens udtryk. 2. VÆLG LØSNINGER, DER PASSER TIL BYGNINGEN Måske virker det oplagt at give bebyggelsen overfrakke på i form af udvendig isolering. Den løsning er ofte ikke velegnet til bygninger fra 1940 erne eller 1950 erne. Udvendig isolering skjuler det fine murværk, der er etagebygningernes adelsmærke, og medfører dybere vindueshuller, som gør lejlighederne mørkere. Skal I have nyt tag, elevator eller altaner er det også afgørende, at løsningerne passer 4. HVILKE BEBOERE VIL I TILTRÆKKE? Mange lejligheder er små i denne type etagebygninger set i forhold til nutidens boligønsker. Derfor kan det være nærliggende at rive vægge ned eller slå lejligheder sammen. Før I går i gang, bør I dog overveje, hvem I renoverer for. Og I bør tænke over, hvad der gør en bolig god for forskellige beboere. Hvem bor i bygningen i dag, og hvem er det realistisk at tiltrække? Er det den enlige studerende? Børnefamilierne? Eller 6. FÅ JERES RÅDGIVER TIL AT VISE LØSNINGSFORSLAG Det kan være svært at fortolke rådgiverens løsningsforslag til jeres etagebygning. Visualiseringer i 3D, 1:1 modeller eller indretning af prøvelejligheder giver mulighed for at se, hvordan løsningerne virker. Det giver jer også en chance for at justere renoveringsforslagene, inden selve renoveringen går i gang. Læs mere i bogen: Renoveringsguide kvaliteter, udfordringer og anbefalinger, som kan bestilles mod betaling af fragt. Bestil den ved at skrive til info@bygningsarv.dk. Bogen kan også hentes i kampagnens sekretariat: Bygningskulturens Hus, Borgergade 111, 1300 København K. Bogen kan også downloades på www.realdania.dk/renoveringsguide. til etagebygningens udtryk og proportioner. ægteparret i deres bedste alder? 24 25

Det kan lyde som en god idé, at isolere jeres etagebygning udvendigt, men denne løsning passer ikke til arkitekturen. Vær opmærksom på, at man kan energirenovere på andre måder, der både mindsker jeres energiforbrug, passer til bygningen og giver et godt indeklima. Man kommer langt for de samme penge. 26 27

Har du brug for mere viden? Film om 1940 erne og 1950 ernes murede etagebygninger Vil du vide mere om efterkrigstidens murede etagebygninger, kan du klikke ind på www.youtube.com og søge på filmen Velfærdssamfundets grundarkitektur. Filmen er en nem og hurtig indføring i perioden og bebyggelsernes særlige kvaliteter. Brug den i dialogen med jeres rådgiver eller med beboerne. Renoveringsguide og kortlægningspublikation går i dybden med anbefalinger og løsninger Sørg for, at jeres rådgiver kender til SAVE-metoden og har bøgerne: Renoveringsguide kvaliteter, udfordringer og anbefalinger og Bygningskultur og bevaringsværdier, som er udgivet i forbindelse med kampagnen for 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser. Begge bøger er gratis mod betaling af fragt. Bestil dem hos sekretariatet for kampagnen for 1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser ved at skrive til info@b ygningsarv.dk. Bøgerne kan også hentes i kampagnens sekretariat: Bygningskulturens Hus, Borgergade 111, 1300 København K. den danske bygningsarvs værdi op i kroner og øre, og den dokumenterer, at det kan betale sig at værne om og udvikle bygningsarven. Analysen kan downloades på www.realdania.dk/vaerdi Spar på varmen Byggeteknisk viden fra Grundejernes Investeringsfond er en portal til yderligere viden om, hvordan I sparer på varmen, nedbringer nabostøj og meget andet. Læs mere på www.gi.dk Find gode råd til proces og projektledelse Bliv klogere på, hvordan I griber renoveringsprocessen an i publikationerne Beboerdemokratisk proces og Projektledelse af almene bebyggelsers renovering og fremtidssikring. Det er AlmenNet, der står bag begge publikationer. Find dem på www.almennet.dk/publikationer Analyse om bygningsarvens værdi I publikationen Vores fælles skatkammer bygningsarven er penge værd kan du læse mere om Realdanias undersøgelse af bygningsarvens værdi. Analysen er den første nogensinde, der gør 28 29

1940 erne og 1950 ernes murede boligbebyggelser KOM GODT I GANG MED AT RENOVERE Redaktion Dansk Bygningsarv Design og layout Hvid Hverdag og Propel Fotos Helene Høyer Mikkelsen Tryk Tarm Bogtryk Udgivelsesår 2015 ISBN 978-87-93360-02-0

Denne pixibog er til alle, der står over for renovering af en muret etagebygning fra 1940 erne og 1950 erne. Læs historien bag de velkendte etagebygninger og om deres arkitektoniske kvaliteter. Læs også, hvordan I bedst griber renoveringen an, så I sikrer bedre boliger til glæde for nuværende og kommende generationer og samtidig bevarer bygningens værdi. Både arkitektonisk og økonomisk.