Planetens mad og måltidspolitik, redigeret 2014 I Planeten er det vigtigt, at børnene oplever det at spise som noget rart og trygt således at børnene får lyst til at deltage i måltidet. Det betyder at personalet i Planeten har fokus på rammerne og stemningen omkring måltidet. I Planeten betragtes mad som et tilbud. Børnene tvinges ikke til at spise, hvis de ikke er sultne eller de ikke kan lide den mad der serveres. Børnene bestemmer selv i hvilken rækkefølge maden spises. Personalet opfordrer barnet til at smage/holde igen/ spise lidt mere afhængig af det enkelte barns behov. Nogle børn er i perioder, så travlt optaget af at lege, at de glemmer at mærke efter at de er sultne. Det oplever vi særligt når børnene er med på busture hvor tiden flyver af sted. Derfor er personalet opmærksomme på at alle børnene får spist noget fra fælles madpakken (smurte madpakker fra køkkenet).
I vuggestuen har personalet fokus på barnets lyst til at sanse og udforske maden. Det er ok, at børnene spiser med fingrene, at børnene føler, dufter til og klemmer maden, for derigennem at sanse og forstå verden omkring sig ligesom mundmotorik, finmotorik og sprog udvikles. Når børnene selv skal starte med at spise, har vi en overgangs periode hvor de selv får lov, at øve sig, samtidig med at vi mader dem. I Planeten ser vi sunde kostvaner som en forudsætning for børns trivsel både fysisk og psykisk. Planetens mål: At alle børn i Planeten får en sund og varieret kost, i forhold til at de kan udvikle sig optimalt både fysisk, psykisk, socialt og motorisk. At rammerne omkring måltidet har den gode stemning i fokus. At vi tilbyder børnene mad og drikke, når vi oplever de er sultne eller tørstige.
At børnene i Planeten kender Planetens struktur og rammer for måltidet, f.eks. hvordan sidder vi ved bordet, hvordan dækker vi bord, børnenes selvhjulpenhed, vente på tur, hvornår er måltidet slut osv. Personalets ansvar: Personalet er ansvarlige for at der er en tryg og god stemning omkring måltidet ift. ro, trivsel. Personalet guider børnene ift. at de lærer strukturen og rammerne omkring måltidet at kende Personalet er nærværende og fysisk tilstede under måltidet deltager og medinddrager børnene ved bordet i samtale omkring maden og andre emner der optager børnene. Vi tilstræber at der spises i mindre grupper. Personalet medinddrager børnene i måltidet ift. At selv at øse maden op, dække bord, rydde af bordet mv. i det omfang det er muligt. At personalet er opmærksomme på at alle børn får spist og der er taget mad fra til de vuggestuebørn der evt. sover under frokosten.
At personalet sikrer sig at alle børn vasker hænder inden alle måltider der indtages i Planeten. I forbindelse med busture sikrer personalet sig at alle børn får renset hænder med vådservietter inden måltidet. Hygiejne i forbindelse med måltider i planeten: Personalet er meget opmærksomme på at alle børn vasker hænder inden (og efter) alle måltider der indtages i Planeten. I forbindelse busture har vi altid vådservietter med som børnene bruger inden måltidet. Forplejning i Planeten: Ca. 70% af kosten i Planeten er økologisk og tager udgangspunkt i sundhedsstyrelsens anbefalinger. Kulturhensyn : Der serveres af og til svinekød i institutionen, selvom et stort antal af børnene ikke må få svinekød. Vi er en dansk institution og svinekød er en del af den danske madkultur.
Der serveres altid et alternativ som alle kan og må spise. Vi er i personalegruppen opmærksomme på disse børns spisevaner, og vi respekterer altid forældrenes ønsker om, at der ikke serveres svinekød for deres barn. Vi lægger vægt på at give den danske mad tradition videre til alle vores børn, uanset oprindelse. Forplejningen i Planeten er følgende: Morgenmad, alle: De børn der kommer mellem kl. 6.45 8.00 kan spise morgenmad i fællesrummene. Morgenmaden består af friskbagte boller, mælk, havregrød, frugt og rosiner. Vuggestuens : Ca.kl. 9 spiser vuggestuebørnene en lille snack (boller/grovbrød og lidt frugt/grønt) og drikker vand til. Børnehaven : ML. 9-9.30 Får alle børn får en lille snack og noget at drikke.
Frokost, alle: Kl. ca. 10.45 11.30 spiser alle børn frokost. Vi bestræber os på at lave sund og varieret mad med udgangspunkt i primært økologiske råvarer, fra vores eget køkken. Til frokost drikker børnene vand til maden. Kostsammensætningen er på baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Madplanen: Hænger synligt i de forskellige afdelinger og fra 20.1.14, kan den findes på FAMLY. Frugt, alle: Ca. kl. 14.00 spiser alle frugt. (f.eks. boller, brød, frugt eller grønt) til frugten drikker børnene mælk og vand. Er der børn der sover på det tidspunkt, får de serveret frugt efter luren. I børnehaven er der en frugtordning som vi anbefaler man melder sig på fra den mdr. barnet fylder 3 år.
Fælles for hele huset er: At der kun ved helt særlige lejligheder serveres saftevand. Er der fødevarer dit barn ikke kan tåle, så gør køkkenet (Palle) opmærksom på det. Skriv det på barnets kartotekskort og tal også med personalet på barnets stue. Vi kan ikke imødekomme at lave specialkost til dit barn i vuggestuen, med mindre det er fødevarer dit barn ikke kan tåle på grund af allergi. Lægeerklæring skal fremvises. Traditionsdage: Fastelavn: der vil være popcorn og frugt i fastelavnstønderne og der vil blive serveret fastelavnsboller til frugten. Påske: om formiddagen kommer påskeharen på besøg og lægger æg til børnene (dekorerede hønseæg). Der serveres påskefrokost for alle børn.
Sommerfest: Den enkelte familie bidrager med madretter til fælles buffet. Nogle familier bager kage til fælles kaffebord. Jul: Til jul/lygtefesten serveres der æbleskiver og tilbehør til børn, forældre og personale. Der serveres risengrød min. 1 gang i december. Dette serveres med kanelsukker i børnehaven og kanelsukker eller frugtkompot i vuggestuen. Planetens sukkerpolitik : I Planeten er der generelt ikke sukker; slik, kager og søde sager, med mindre, der er en særlig anledning, der kan forkomme pebernødder i december og is i løbet af sommeren. Ved fødselsdage, aften åbent og andre festlige lejligheder afholdt i Planetens regi er det fint med et stykke kage (kun børnehaven), eller en bolle, frugtspyd, tørrede frugter, rosiner, popcorn og lignende. Planeten og forældrebestyrelsen henstiller til, at der bliver bakket op om dette ved private fødselsdage afholdt i hverdagene for at respektere de familier, der ønsker en begrænset mængde sukker i deres børns liv.
Ved arrangementer hvor forældre deltager f.eks. den årlige sommerfest er det op til forældrene, hvor meget sukker, deres barn indtager. Hvis man er i tvivl om, hvordan man skal forholde sig til sukkerpolitikken eller hvad, man kan uddele til sit barns fødselsdag, er man velkommen til at spørge personalet, eller kigge på vejledningen i begge vindfang. Fødselsdage: Vi vil gerne være med til at fejre jeres barns fødselsdag i Planeten. Vi stiller flag frem ved barnets stue i Planeten og hejser flaget oppe i udflytteren. Vi synger fødselsdagssang og råber hurra, hurra! Traktementet skal I selv medbringe f.eks. boller, frugt spyd eller lignende til barnets stue. Evaluering: I Planeten evaluerer vi vores Mad og måltids politik en gang årligt og efter behov. Hvor vi sikre os, at måltiderne er hyggelige, børnene er inddraget og, at der er fokus på selvhjulpenhed osv.
Velbekomme/ Personalet i Planeten