Louisegårdens kostpolitik

Transkript

1 Louisegårdens kostpolitik Ledelsen og personalet har i samarbejde med forældrebestyrelsen udarbejdet en kostpolitik for Børnehuset Louisegården. Politikken er udarbejdet med henblik på at informere omkring generelle kostspørgsmål. Herudover tjener den det formål at udstikke fælles retningslinjer overfor såvel forældre som personale om sund og usund kost. Målsætning Vi betragter måltider som en måde at opfylde fysiologiske behov på, men også som sociale og kulturelle situationer. En spisesituation er både bestemt af den mad, børnene spiser, af de sociale fællesskaber omkring måltidet samt læring vedrørende bordskik. Vi betragter derfor måltiderne i Louisegården som sanselige og kognitive læringssituationer, der skal forbindes med positive oplevelser. Døren til køkkenet er altid åben, og børnene kommer ofte derud for at spørge til og dufte til maden. Louisegårdens mål er at servere sunde, nærende, varierede og økologiske måltider for børnene - uden at gå på kompromis med god smag. Vi lægger vægt på, at al mad bliver lavet fra bunden. Vi vil sikre, at madens ernæringsmæssige indhold er i orden, idet størstedelen af børnene er i Louisegården mange timer om dagen og derfor skal have dækket en stor del af deres samlede energibehov i institutionen. Børnene bruger generelt meget energi. Det er vigtigt at sikre en jævn forbrænding dagen igennem. Det er med til at give overskud til at deltage aktivt i hverdagen og til at sikre trivsel, udvikling og læring. Louisegårdens kostpolitik tager udgangspunkt i de 8 kostråd for børn fra Fødevarestyrelsen. Kan ses på - spis meget brød og gryn med mange kostfibre - børn skal have frugt og grønt hver dag - spis kartofler, ris og pasta hver dag - spis ofte fisk og fiskepålæg, samt kød og æg. - vælg mælkeprodukter med lavt fedt indhold

2 - spar på fedtet - spar på sukkeret - sørg for at børnene bevæger sig hver dag. Mad i dagligdagen De børn der kommer i institutionen indtil kl har mulighed for at få morgenmad. Der serveres havregryn, müsli, havregrød, cornflakes, ost, frugt, brød og rugbrød. Louisegården tilbyder et frokostmåltid til alle børn. Maden tilberedes af faguddannede personaler i institutionens egne køkkener. Frokosten laves med udgangspunkt i ovenstående kostråd og udgør et måltid, alle børn kan spise. Der bliver indimellem differentieret mellem maden til vuggestuens og børnehavens børn, så ernæringsbehovene opfyldes i forhold til børnenes alder. Frokosten består af både varme retter, som suppe, kylling, fisk, kød, grød og grønsagsretter samt ca. 2 dage pr. uge med rugbrød og pålæg, som børnene i takt med udvikling opfordres til at smøre selv. Turmadpakker er håndmadder med grønt og pålæg, små grove pizza-snegle eller lignende. Louisegårdens menuplaner sendes ud til alle forældre via Famly. Vuggestuen Vuggestuen serverer frugt om formiddagen (frugten indkøbes af forældrene efter aftaler på de respektive stuer). Louisegården tilbyder vuggestuebørnene et eftermiddagsmåltid, der blandt andet består af brød og frugt/smoothie/hjemmelavet frugtgrød eller koldskål. Børnehaven Børnene skal hjemmefra medbringe en madpakke til eftermiddagen. Madpakken kan sammensættes efter børnenes smag, men vi understreger, at indholdet dels skal være sundt og dels skal holde børnene mætte, indtil de skal have aftensmad. Derfor bør madpakken som minimum indeholde et stk. groft brød/rugbrød samt lidt frugt og/eller grønt. Og hellere lidt for meget end lidt for lidt.

3 Der tilbydes ingen måltider til børnehavebørnene mellem morgenmad og frokost. Dog kan børnene, hvis de er meget sultne, spise lidt af deres madpakke. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børns daglige væskebehov primært dækkes af vand. Koldt vand slukker tørsten og indeholder ikke sukker og fedt. Vi tilbyder derfor vand til alle måltider. Til frugtmåltidet om eftermiddagen tilbyder vi tillige mælk. Alle medarbejdere i Louisegården spiser et pædagogisk måltid, det betyder at medarbejdere og børn spiser den mad der bliver serveret, således at medarbejderne foregår med et godt eksempel. Når børn spiser et fælles måltid, fungerer de som rollemodeller for hinanden, ligesom personalet bliver rollemodel. Den effekt vurderer vi, er vigtig i udviklingen af sunde mad og måltidsvaner. Traditioner Køkkenets ansatte og det pædagogiske personale i Louisegården vil generelt sørge for, at børnenes indtag af sukker i hverdagen minimeres med henblik på at understøtte udviklingen af børns sunde kostvaner. Louisegården holder dog fast i traditionerne og serverer f.eks. fortsat æbleskiver til julefesten, fastelavnsboller til fastelavn samt popcorn til sommerfesten - og på en rigtig varm sommerdag vil børnene også stadig få en is. Fødselsdage, afslutninger og særlige anledninger i vuggestuen Børn under 3 år har et meget lille råderum til tomme kalorier jf. Fødevarestyrelsens generelle anbefalinger. Vi anbefaler derfor, at man til fødselsdage i vuggestuen helt afholder sig fra at servere sukkerholdige fødevarer såsom slik og flødeboller. I stedet kan man servere rosinboller, pølsehorn, boller med glasur, små kagestykker eller frugt på spyd. Fødselsdage, afslutninger og særlige anledninger i børnehaven Generelt vil vi opfordre til, at man begrænser sukkermængden. Et enkelt stykke kage, en is eller en flødebolle eller lignende er dog i orden i børnehavegruppen. Det er ikke tilladt med slikposer og sodavand sådanne frabedes også ved hjemmebesøg. Såfremt fødselsdagen holdes hjemme hos barnet (i institutionens åbningstid), opfordrer vi til, at der først serveres et reelt frokostmåltid for børnene. Derefter kun én sød ting, dvs. kage, is eller lignende.

4 Serveres der ikke frokost, bedes dette meddeles stuepædagogen i god tid, således at der medbringes madpakker til børnene - fremstillet i institutionens køkken. Et godt alternativ til fejring af disse dage med noget sødt kunne være at bidrage med en aktivitet i stedet. Som bidrag til ovenstående anbefalinger, har vi udarbejdet et idékatalog, med inspiration til fødselsdagsmad for både vuggestuebørn og børnehavebørn. Tidspunkter for måltider Fælles: Morgenmad kl Vuggestuen: Formiddagsmad kl (frugt/rugbrød og vand) Frokost kl Eftermiddagsmad kl Børnehaven: Frokost kl (starttidspunktet kan variere fra stue til stue - sluttidspunktet er fleksibelt, da nogle børn har brug for længere spisetid) Hver eftermiddag ca. kl. 14. (frugt, brød, mælk og vand) Pædagogiske mål og kompetencer vi ønsker at styrke hos børnene i forbindelse med måltiderne: Omsorg at børnene får den nødvendige næring og væske Børnene oplever det sociale fællesskab der opstår omkring et måltid vi hygger Styrke deres selvhjulpenhed alle deltager aktivt i de forskellige aspekter vedrørende borddækning, oprydning, spisning osv. Fremme børnenes motoriske udvikling grov/fin Præsentere børnene for forskellige fødevarer udvikle deres smagssans og nysgerrighed

5 Lære dem spillereglerne/manererne omkring spisning vente på deres tur, bede om ting, samtale stille og roligt osv. Udvikle sproglig kompetence (ordforråd) Børnene bliver dagligt præsenteret for varierende, sund kost, som de opmuntres til at smage. Dette gøres ved, at personalet tager en positiv tilgang til kosten i toneleje, mimik og ordvalg. De forklarer børnene, hvad kosten består af, fx ærtepuré er lavet af ærter. Der er desuden også dialog om, hvor maden kommer fra, om det er surt, stærkt, blødt, hårdt og lign. Børnene opmuntres dog til, at de, som udgangspunkt, minimum skal drikke vand ved måltidet. Personalet agerer som rollemodeller; de smager på maden ligesom børnene, opmuntrer og inspirerer børnene til at turde smage nye madvarer eller nye retter, som de måske ikke har haft kendskab til tidligere. Personalet spiser ikke egen medbragt mad under måltidet, da det kan fjerne fokus fra den mad, som børnene bliver præsenteret for. Vi lægger stor vægt på at bevare en positiv kommunikation med børnene, dvs. hvis et barn skal overskride egen grænse ved at smage på noget nyt, så presser vi ikke barnet, men flytter fokus hen på det/de børn, som allerede spiser maden. På denne måde kan vi inspirere barnet og ikke presse barnet. Vi bager og laver mad med børnene i forbindelse med projekter, da vi anser det som en vigtig pædagogisk beskæftigelse. Børnene får et helhedsindtryk af processen; fra de indkøbte varer til den færdige middagsret eller bagværk, som vi efterfølgende nyder sammen. Som udgangspunkt laver vi ikke særlig mad til kræsne børn, men da der kan være madretter som nogle børn slet ikke kan lide, så tilbydes børnene rugbrødsmadder med smør. Denne mad har til formål at stille sulten, men vi er også meget opmærksomme på, at børnene ikke fravælger al mad, da de hellere vil have rugbrødsmadder. Børnene tvinges ikke til at spise op, men vi vurderer individuelt fra barn til barn om barnet har fået nok mad, om det hellere vil lege end spise eller om det rent faktisk mangler koncentration omkring måltidet. Der tages hensyn til særlige behov, såsom speciel kost i forbindelse med allergiske reaktioner,

6 sygdom samt religiøse overbevisninger. Vi vægter forældresamarbejde omkring måltider meget højt, da info omkring børns spisevaner kan variere meget fra hjem til institution og omvendt. Før, under og efter måltiderne Inden måltiderne skal alle børn, så vidt muligt, hjælpe med oprydningen efter lege eller pædagogiske aktiviteter. Institutionen er et fælles ansvar og vi skal alle, både børn og voksne, passe godt på tingene og føle et medansvar i dette. Dernæst skal alle børn, både i vuggestuen og i børnehaven, vaske hænder med sæbe. Dette sker med vejledning og støtte fra personalet. I børnehaven skiftes børnene i samarbejde med en voksen til at dække borde, mens vi i vuggestuen opmuntrer og tilbyder børnene muligheden, men vi kræver det ikke. Under spisningen sidder børnene på faste pladser, som evalueres løbende. Personalet har ligeledes faste pladser for at skabe ro og genkendelighed samt overblik i spisesituationen. Vi lærer børnene at bede pænt om maden, sige tak for maden, vente på tur, ikke svine med maden samt tale i et roligt toneleje med de øvrige børn samt den voksne ved ens eget bord og ikke på tværs af lokalet. Efter spisning skal børnene, så vidt muligt, selv rydde op og bære egen service hen på madvognen, atter vaske hænder samt komme på toilettet eller få skiftet ble. Disse nævnte processer er essentielle pædagogiske aktiviteter, som udvikler børnenes selvhjulpenhed, selvværd og selvtillid. Derfor prioterer vi dem meget højt og bruger megen tid på uddybende, anerkendende forklaringer i børnehøjde, som giver børnene en grundlæggende forståelse og indsigt i vigtigheden i at kunne mestre disse ting selv.