Referat fra DRFs generalforsamling den 11. april 2008 kl. 16.15 hos Hotel Trinity, Gl. Færgevej 30, Snoghøj, 7000 Fredericia



Relaterede dokumenter
Referat af DRF s Generalforsamling den 22. april 2010 i Charlottehavens Mødelokaler, Østerbro i København

DRF s årsmøde DRF s Generalforsamling 1. april 2009

Referat fra DRFs generalforsamling den 20. marts 2007 kl hos Dansk Design Center, H.C. Andersens Boulevard 27, København V

Referat af DRF s Generalforsamling den 1. april 2009 i Ingeniørforeningens Mødecenter, Kalvebod Brygge

Referat af Danmarks Rejsebureau Forenings halvårlige medlemsmøde den 30. oktober 2008, klokken

Referat af Danmarks Rejsebureau Forenings medlemsmøde 11. oktober 2017 kl Tivoli Hotel & Congress Center

Referat af Generalforsamling i Danmarks Rejsebureau Forening. 14. april 2016 på Hotel Radisson Scandinavia

Referat fra DRF s Medlemsmøde 30.oktober 2007 kl hos Dansk Design Center, H.C. Andersens Boulevard 23, København

Referat fra Aalborg Tegnsprogsforenings Generalforsamling 19. marts 2016

Referat fra generalforsamlingen den 17. juni 2015, kl. 14:00 afholdt ved CDV i Fredericia.

Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING Tirsdag 16. MARTS 1999 KL I SUNDBYØSTERHALLEN

IFU SeniorKlub. Referat fra generalforsamling hos IFU den 22. april 2015, kl

Referat. ITO fraktionsmøde den 11. april 2008

Formand Poul Erik Jakobsen bød velkommen til de fremmødte og gik derefter direkte over til dagsordenen. 1. Valg af dirigent.

Eurasier Klub Danmark

Referat fra den afholdte ordinære generalforsamlinger i Haveforeningen Solvang 2013

Ordinær generalforsamling afholdt onsdag den 20. marts 2019 kl i kulturhuset Skovlunde Syd-centeret.

Referat fra den 95. generalforsamlingen 19. juni 2019, kl. 15:00 afholdt ved Restaurant Oven Vande ved Volden, Norgesgade 4, 7000 Fredericia

Referat fra Generalforsamling i EiD 31. marts 2014 kl i Djøfs lokaler

Referat fra generalforsamlingen den 25. februar 2016 kl i Skeltofteparkens Selskabslokaler, Teglgårdsvej 321 kælderen, 3050 Humlebæk

Referat fra. Generalforsamling for Dansk Australsk New Zealandsk Venskabsforening. Lørdag den 26. april 2008 kl

Referat fra generalforsamling i Andelsboligforeningen K irsebærhaven, Mogenstrup torsdag 12. april 2012 kl i fælleshuset, Brinken 35.

Ejerforeningen Willemoesgade 32-36, 2100 København Ø

Til interessenterne i I/S Veksø Vandværk

Kirke Hyllinge Antennelaug

PROTOKOL GENERALFORSAMLING

Referat fra generalforsamlingen den 18. juni 2014, kl. 15:00 afholdt ved CDV i Fredericia.

Gentofte-Vangede IF seniorklubs generalforsamling.

BTO Fraktionsmøde, Trinity i Fredericia - Torsdag 11. april 2008 Side 1

Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 28. februar 2019 kl

PROTOKOL GENERALFORSAMLING

Referat fra den ordinære Generalforsamling

REFERAT FRA ORDINÆR GENERALFORSAMLING onsdag, den 10. april 2019

Ordinær generalforsamling afholdt tirsdag den 20. april 2016 kl i Fritidscenteret, Søvej, 5750 Ringe

Referat fra HK Trafik og Jernbane. Jernbanekredsens ordinære generalforsamling. Dato/tid: tirsdag den 26. marts 2015 kl

Referat fra Generalforsamling i GF 163 Luftfart

FSD generalforsamling FSD s 62. ordinære generalforsamling, afholdt på Hotel Pejsegården i Brædstrup, onsdag den 5. oktober 2011, kl

Agenda og forløb af ordinær generalforsamling. NewCap Holding A/S. Amaliegade 14, 2. CVR-nr.:

Grundejerforeningen i Lodshaven

3. Regnskab til generalforsamlingens godkendelse

Danmarks Rejsebureau Forenings Etiske Regelsæt

Referat af generalforsamlingen, 2015 Lørdag, den 4. april 2015 i Asnæs forsamlingshus, Esterhøjvej Asnæs

År 2008, tirsdag den 5. maj, kl , blev der afholdt ordinær generalforsamling i. E/F Nordlyset

Formand Poul Erik Jakobsen bød velkommen til de fremmødte og gik derefter direkte over til dagsordenen.

Generalforsamling i Brøndby Golfklub den 28. marts 2012 i Kulturhuset Kilden

1. Valg af dirigent Advokat Jens Møller blev valgt som dirigent for den stiftende generalforsamling.

AFHOLDT DEN 19. MARTS 2002 PÅ SKOVLUNDE MEDBORGERHUS 4. AFLÆGGELSE AF DET REVIDEREDE REGNSKAB

Formanden Finn Muus bød velkommen til generalforsamlingen.

Referat af ordinær generalforsamling, den 20. februar I Bramdrupdam sports- og mødecenter. Antenneforeningen Bramdrup Øst.

Pkt. 2 Beretning fra bestyrelsen om foreningens virksomhed i det forløbne år.

Der blev spurgt til annoncer fra to sælgere, som er imod, at der bringes annoncer i Hus Forbi.

Referat af ordinær generalforsamling i A/B Kjøgegaarden

Referat fra stiftende generalforsamling

Referat fra ordinær generalforsamling i andelsboligforeningen Degnelodden Afholdt den 10. april 2014 kl på Sejlflod Hotel

Referat af klubbens ordinære generalforsamling fredag den kl på Østvilsund Færgekro.

Referat. fra. Efter bestyrelsens forslag blev advokat Kristian Dalsgaard valgt som dirigent.

Tisvildelejeforeningen

Advokat Per Therkildsen Ejendomsadministration I/S * Buddingevej 289 * 2860 Søborg

Beslutningsreferat fra ordinær generalforsamling i A/B Amagerbrogade /Øresundsvej 2

3. Regnskab til generalforsamlingens godkendelse

År 2009, mandag den 27. april, kl , blev der afholdt ordinær generalforsamling i. E/F Nordlyset

Referat af ordinær generalforsamling i E/F Vejlesøparken 1dt

Referat. Generalforsamling

Referat af ordinær generalforsamling i Distriktsforeningen af menighedsråd i København

År 2012, mandag den 29. oktober kl afholdtes ordinær generalforsamling i A/B Dybendal i Adventskirkens lokaler, Sallingvej 90, 2720 Vanløse.

59. ordinære eeneralforsamline Torsdae den 20. september 2018, kl på Arena Assens.

Referat af afdelingsmøde den 27. september 2012

Referat af 22. ordinære generalforsamling 14. april 2011

Referat af ordinær generalforsamling 29 APR 2014 kl. 1800

PEDERSMINDE GRUNDEJERFORENING REFERAT AF GENERALFORSAMLING LØRDAG DEN 28. JULI 2018

GRUNDEJERFORENINGEN TRANAGERGÅRD

Åens Grundejerforening.

Referat af ordinær generalforsamling afholdt fredag den 19. april, 2013 kl i Cafe Fortegården Ellebjergvej 14 K, 8240 Risskov

Generalforsamling i PROSA/VEST 8. oktober, 2016

GENERALFORSAMLING i LyLe - Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Bemærkninger

Referat fra generalforsamlingen den 14. juni 2017, kl. 14:00 afholdt ved Restaurant Oven Vande i Fredericia.

BK Esset. Generalforsamling BK Esset. Dato: 03. april Sted: Fælleshuset Konsul Beyers Alle 2, 4300 Holbæk. Tid: kl. 18,00. Pos Dagsorden Referat

Referat af generalforsamling

Referat af ordinær generalforsamling i Lystrup Fjernvarme A.m.b.A.

Kirke Hyllinge Antennelaug DK 4070 Kirke Hyllinge

Arbejdernes Andelsboligforening, Skive Referat fra generalforsamling torsdag den 24. maj 2012 kl på Hotel Strandtangen, Skive

KREDS VEST STIFTENDE GENERALFORSAMLING, 29. MARTS 2014

Stiftende generalforsamling for Dansk Tækkemandslaug

Bent Andersen oplyste, at bestyrelsen foreslog Søren D. Sørensen som dirigent.

Komplementarens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år

Referat af ordinær genralforsamling i Yderholm Antenneforening

Lørdag den 10. marts 2007

REFERAT AF ORDINÆR GENERALFORSAMLING E/F SANDALSPARKEN, 3660 STENLØSE

Referat af ordinær generalforsamling i SKS tirsdag den 6. marts 2012

GRUNDEJERFORENINGEN GRØFTHØJPARKEN

Referat fra generalforsamlingen tirsdag den 16. februar 2012 kl på Hotel Maribo Søpark

REFERAT ORDINÆR GENERALFORSAMLING HØRSHOLM GOLFKLUB AFHOLDT 14. MARTS 2017, KL I STALDEN

Referat af ordinær generalforsamling. Grenaa & Anholt Vandforsyning A.m.b.A.

ROSKILDE HAVESELSKAB KOLONIHAVEFORBUNDETS ROSKILDE KREDS Referat består af 5 sider

Referat af Generalforsamling i SIND-Nordsjælland Kreds torsdag, den 29. marts 2012 kl. 19:15 i SIND huset, Milnersvej 13 B, 3400 Hillerød

Referat af ordinær generalforsamling

Referat Generalforsamling Søernes Sejlklub 20. marts 2012

2. Bestyrelsens aflæggelse af årsberetning for det senest forløbne år. 3. Forelæggelse og godkendelse af årsregnskab med påtegning af intern revisor.

Referat af ekstra ordinær generalforsamling i K/S Danskib 19

Grundejerforeningen Østergårdsparken

Transkript:

Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning om Foreningens virksomhed 3. Fraktionernes og evt. udvalgs beretninger 4. Forelæggelse af reviderede regnskaber for Foreningen 5. Godkendelse af budget og kontingent for indeværende år (jfr. Årsberetning 2007) 6. Behandling af forslag fra bestyrelsen A. Ændring af vedtægter B. Rejse-Ankenævnet 7. Behandling af indsendte forslag 8. Valg af formand 9. Meddelelse om fraktionernes valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter og evt. valg af bestyrelsesmedlemmer og disses suppleanter, jfr. 8. 10. Valg af 2 kritiske revisorer og 2 kritiske revisorsuppleanter 11. Nedsættelse af udvalg 12. Eventuelt Lars Thykier bød velkommen til årets generalforsamling, der denne gang var henlagt til Hotel Trinity i Fredericia. Pkt. 1 Valg af dirigent Bestyrelsen foreslog Ole Ærthøj, Gouda Rejseforsikring, som dirigent. Ole Ærthøj blev enstemmigt valgt som dirigent. Dirigenten takkede for valget og konstaterede, at mødet var indvarslet lovligt ved indkaldelse med dagsorden den 25. marts 2008. Det samlede antal stemmer i DRF udgør 361. Der var 178 stemmer til stede i salen. Det kunne således konstateres, at forsamlingen var beslutningsdygtig. Pkt. 2 Bestyrelsens beretning om Foreningens virksomhed DRF s formand, Jesper Ewald afgav følgende beretning om DRF s virksomhed: 2007 blev ligesom de 3 foregående år et godt år for rejsebranchen og for DRF. Bemærkelsesværdigt var især, at vi kom igennem året uden nævneværdige kriser i verden. Det er en helt ny oplevelse for branchen efter mange år med enten naturkatastrofer, terrorbombninger eller en kombination af begge, som har medvirket til at gøre livet sværere for branchen. Det økonomiske grundlag i 2007 har i Danmark trods begyndende grå skyer i horisonten været så solidt, at DRF s medlemmer har haft et godt udgangspunkt for at udvikle såvel det økonomiske som det forretningsmæssige grundlag for deres virksomhed. 1

DRF har ligesom dets medlemmer haft et positivt år. Der er fortsat en positiv udvikling i medlemstallet, eftersom vi ved udgangen af året kan se tilbage på en afgang på 6 medlemmer, men en tilgang på 8. Herved bliver totalen på 137 aktive medlemmer i 2007 mod 135 i 2006, hvilket leder os næsten tilbage på 2002-niveauet. Der har dog været et lille fald af filialer (2) som medlemmer, hvilket medfører, at alene 96 filialer nu er medlemmer af DRF. Ligesom for filialernes vedkommende er antallet af passive medlemmer også gået tilbage med i alt 4 passive medlemmer. Men alt i alt er der tale om en positiv udvikling. Mærkesager i 2007 DRF har beskæftigede sig med en del mærkesager i 2007. Særligt at bemærke er: KLM-retssagen Lige nu verserer KLM retssagen ved Sø- og Handelsretten i København vedrørende KLM s meget lave service fee (DKK 10 pr. booking) for salg af flybilletter via KLM s eget website. Sagen blev anlagt af DRF i begyndelsen af maj 2006, og var berammet til domsafsigelse medio april 2008. Domsafsigelsen er dog endnu ikke blevet offentliggjort DRF, så der ventes stadig spændt på udfaldet. (Red.anm: Dommen blev afsagt den 22.april 2008 til KLM s fordel. DRF s bestyrelse har besluttet ikke at anke dommen). Mulig code-share retssag DRF har ligeledes benyttet en stor del af hverdagen på diskussioner med andre flyrelaterede problematikker. I hele 2007 er der blevet forhandlet med SAS om selskabets manglende assistance til SAS-kunder, som har været på såkaldte code-share -rejser. Det vil sige, hvor de rejsende har købt en billet hos SAS, men er blevet transporteret helt eller delvist med andre selskaber, og hvor disse rejser har været mangelfulde af den ene eller anden grund. SAS mener, at de ikke har ansvar for at erstatte de rejsendes ekstraomkostninger, og det er denne påstand, der formodentlig skal afprøves juridisk under henvisning til Montrealkonventionens bestemmelser. Derfor er der i 2008 også afsat tid & penge til at føre retssager mod flyselskaber, hvor en af dem muligvis bliver en sag mod SAS vedrørende code-share -rejser. Det må således desværre konstateres, at det fortsat er nødvendigt at føre retssager mod rejsebranchens leverandører, som ikke lever op til deres forpligtigelser. International krisehåndtering - hjemtransportordning Efter næsten 2 års forsøg og skift af ministre lykkedes det i juni 2007 DRF at få Familie- og Forbrugerminister Carina Christensen til at afslutte diskussionen om etablering af en dansk krise-hjemtransportordning ved at få hende til at droppe planerne om en sådan ordning. Dermed slap rejsebranchen for en konstruktion, som ville have gjort det meget svært at afgrænse, hvem der skulle tilbydes hjemtransport i en krisesituation for slet ikke at tale om finansieringen af samme. 2

RAN til PAN Som bekendt opsagde DRF, efter beslutning på Årsmødet den 20. marts 2007, Stifteraftalen om Rejseankenævnet (RAN), til udløb ved udgangen af marts 2008 som følge de markant stigende omkostninger til flight only -sager. Resultatet af de mange forhandlinger, der har været løbende siden opsigelsen er, at der pr. 1. april 2008 blev etableret et nyt nævn Pakkerejseankenævn som alene behandler pakkerejseklager samt hotel only. Det nye Pakkerejseankenævn har nu eksisteret i knap 14 dage på de midlertidige vedtægter, der følger af den generelle dispensation, der er givet til de danske ankenævn. DRF er, som en af de tre stiftere af nævnet, midt i forhandlingerne med blandt andet Forbrugerrådet om den fremtidige udformning af disse vedtægter, som forventes at ligge klar den 1. juli 2008. De kommende vedtægter vil, når de foreligger i endelige form, blive lagt ud på DRF s hjemmeside. Moms Momssager har også fyldt en del i DRF s sagsportefølje i 2007. Der har verseret ikke mindre end 4 forskellige sager om moms i 2007, hvoraf den ene nu er lukket. Momssagerne har samlet set involveret alle DRF s fraktioner. Momssag 1 indførelse af momspligt for Travel Management Companies (TMC ere). På trods af, at et af DRFs medlemmer et forretningsrejsebureau (TMC) i 2005 vandt en Landsskatteretssag om, at det skulle sidestilles med andre former for konsulentvirksomheder og dermed ville være momspligtigt, vil SKAT Hovedcenter og Skatteregionerne ikke anerkende afgørelsen. I hele 2007 har det pågældende TMC, samt alle de øvrige større TMC ere i Danmark, forsøgt at få deres Skatteregion til at godkende, at de er momspligtige på samme grundlag som det, der fremgår af Landsskatterettens afgørelse, men uden effekt. Primo 2008 er der fortsat ingen indikationer på, at det vil kunne lade sig gøre at få effektueret 2005-afgørelsen, og det overvejes derfor nu, om der igen skal anlægges sag mod SKAT, for at få gennemtrumfet den oprindelige afgørelse. Momssag 2 retroaktiv tilbagebetaling af moms til danske rejsebureauer på baggrund af præmisserne i landsskatteretskendelsen i ovenstående momssag. Afgørelsen i den ovennævnte momssag vedr. momsregistrering af TMC ere havde den afledte effekt, at alle danske rejsebureauer i princippet kunne gøre gældende, at der retroaktivt skulle tilbagebetales moms på de beløb, som vedrørte provisioner fra transportselskaber. DRF fik derfor udarbejdet et generelt tilbagesøgningskrav, som kunne gøres gældende overfor deres Skatteregion af de DRF medlemmer, der måtte ønske det. 3

Skatteregionerne har endnu ikke svaret endeligt på alle henvendelser, men som i TMC-sagen ser det ud til, at Skatteregionerne og SKAT Hovedcenter vil gøre en del for at minimere eller endnu værre, eliminere muligheden for rejsebureauerne kan kræve penge tilbage. Momssag 3 Indførelse af momspligt for danske Incomingrejsebureauers B2B-salg af deres produkter. SKAT Hovedcenter meddelte i 2007, efter en del diskussioner med DRF, at den aftale, som Frederiksberg skatteområde indgik i 1996 med DRF om momsfrihed for B2B-salg af incomingydelser, ikke længere var gældende. Faktisk mente SKAT Hovedcenter, at den pågældende aftale ikke har været gældende siden 2000, hvor der afsagdes dom i en sag, der kunne være beslægtet med Incomingbranchens B2B-salg. Efter en del diskussioner endte SKAT Hovedcenter med at acceptere, at den hidtidige aftale gælder frem til 31. december 2008, hvorefter den bortfalder. Der er derfor, siden december 2007, blevet arbejdet på at fastholde den hidtidige ordning og det vil i løbet af 2008 vise sig, om det vil kunne lade sig gøre. Momssag 4 moms på rejsebureauers provision ved salg af indenrigstogbilletter (DSB). Som følge af ændringerne i momsloven fra 1. januar 2007 således, at der fra den dato skulle betales moms på de provisioner, DSB betaler rejsebureauerne for salg af deres billetter, har der siden foråret 2007 været en del diskussioner mellem DSB, DRF og visse af DRF's medlemmer om, hvordan de ændrede regler skal håndteres. Diskussionen er mundet ud i, at DSB endelig - med mere end et års forsinkelse - har udsendt nye agentkontrakter gældende fra 1. marts 2008. I første omgang opfordrede vi vore medlemmer til IKKE at skrive de nye kontrakter under, da de ikke forholdt sig til, hvordan provisionsbetalingen for perioden 1. januar 2007-1. marts 2008 skulle håndteres. DSB har efterfølgende, efter samtaler med DRF, den 26. marts 2008 sendt et brev til alle deres agenter, hvori de meddeler, at en eventuel positiv og retroaktiv efterregulering af agentprovisionen hos de bureauer, der har valgt at diskutere provisionsniveauet for 2007, også vil gælde for de bureauer, der underskriver den nye aftale. Med dette nye brev er der skabt sikkerhed for, at alle får den samme provision for den samme ydelse også med tilbagevirkende kraft, hvis der opnås aftale om det, og vi kan derfor kun opfordre til at de nye aftaler med DSB skrives under. Incoming I incoming fraktionen har 2007 også været et udfordrende og spændende år. Særligt har to sager fyldt meget; Den ene har været arbejdet med at få lempet reglerne for turistvisum til Danmark, da den restriktive visumpraksis er en stor hæmsko for dansk turisme. DRF har i den forbindelse haft mulighed for løbende at kommentere den af Integrationsministeriet nedsatte 4

arbejdsgruppes udkast til en ny visumrapport, hvilket har resulteret i, at den endelige visumrapport (januar 2008) indeholder nogle forbedringer, der gør det nemmere at opnå visum til Danmark. Derudover har ministeriet åbnet op for at kigge på, hvorvidt der kan etableres nogle forsøgsordninger med nogle af de vækstlande, som har et stort potentiale, som fx Kina & Ukraine. Det er et arbejde, DRF vil fortsætte med i 2008. Den anden sag er lokal støtte til kongreshåndtering. DRF har igennem nogle år kunnet konstatere, at der på markedet for kongresservice er en stigende konkurrence fra kommunalt ejede kongresbureauer. Problemet er, at de kommunalt ejede kongresbureauer i Danmark i vidt omfang tilbyder at varetage planlægning og gennemførelse af kongresser til priser, der ligger en del under det niveau, som tilsvarende virksomheder, der er drevet på kommercielt grundlag, kan tilbyde. DRF har en mistanke om, at årsagen til de billigere priser skyldes, at kommunalt ejede kongresbureauer delvist er finansieret af kommunale midler, hvor kommunen eller regionen ser en fordel i at tiltrække større arrangementer til netop deres område. Derfor indgav DRF en klage til Konkurrencestyrelsen november 2007, som der fortsat ventes svar på. Etisk ansvarlighed totalpris konceptet Efter vedtagelsen af DRF s etiske regelsæt er der fra DRF s side gjort en del indsatser for at følge op på, at medlemmerne lever op til kravene i dette. På langt de fleste områder har det ikke været noget problem, fordi der allerede findes et kodeks i branchen, der gør, at medlemmerne følger de regler, DRF har fastsat. På markedsføringsloven område har det dog vist sig, at der har været problemer. Med den nye markedsføringslov er kravene til at anvende totalpriser i markedsføringen blevet skærpet, og DRF gik derfor ekstra stærkt ind i at opfordre medlemmerne til at tilrette deres markedsføring, således at det altid fremgår på første side på Internettet, hvad totalprisen for en rejse, billet eller andet produkt er. DRF undersøgte igennem størstedelen af 2007 medlemmernes hjemmesider, og tilskrev ultimo samme år de medlemmer, der endnu ikke havde tilrettet deres markedsføring til gældende lovgivning. På nuværende tidspunkt er der kun et par enkelte tilbage som ikke har rettet ind, og dem vil bestyrelsen nu tage stilling til, hvad konsekvenserne måtte være for disse. Der vil også nu blive taget fat på den del af branchen, der ikke er organiseret i DRF og anmelde disse til Forbrugerombudsmanden. Totalpriskonceptet er en positiv udvikling for DRF s medlemmer, men vi skal samtidigt holde ikke-medlemmer i ørene, da konkurrencen ellers forvrides. Vi skal medvirke til, at totalpriser bliver indført overalt i den danske rejsebranche. Social ansvarlighed STOP kampagne mod børnesex DRF indledte i 2007 et samarbejde med Justits- og udenrigsministeriet, Rigspolitiet og Red Barnet om en STOP børnesex-turisme kampagne. Baggrunden for kampagnen er en lovændring, der gør det muligt at dømme danskere for seksuelle overgreb på børn begået i udlandet efter dansk 5

straffelov. Kampagnen blev gennemført i januar 2008, og der vil blive afholdt yderligere aktiviteter i 2008, hvis det viser sig at være økonomisk muligt. DRF ser gerne kampagnen udvidet og relanceret, da budskabet er utrolig vigtigt at sprede til befolkningen, ligesom det vil styrke rejsearrangørernes CSR. Miljømæssig ansvarlighed DRF har i 2007 gennem sin deltagelse i den EU-finansierede arbejdsgruppe for bæredygtig turisme (TSG - Tourism Sustainability Group) arbejdet med at formulere en handlingsplan for bæredygtige rejser indenfor EU, som resulterede i en rapport med gruppens forslag og anbefalinger. Arbejdet fortsætter i 2008, hvor implementeringen af forslagene fra rapporten påbegyndes. I år vil DRF også fortsætte sit arbejde for at fremme bæredygtig turisme i Danmark og i resten verden gennem flere forskellige initiativer, som omtalt i årsberetningen. Det er meget vigtigt, at turistindustrien bliver kendt for dets miljømæssige og sociale ansvar. Ikke kun for at sikre miljøet, men også fordi Social Ansvarlighed (CSR) er et global markedskrav. Medlemsfordele DRF byder allerede på mange medlemsfordele, men gennem det sidste år har der været en stigende efterspørgsel på rådgivning i forhold til ansættelsesforhold. Det er vigtigt, at DRF fortsat tilpasser sig de produkter og services, som medlemmer efterspørger, således DRF fortsat forbliver en stærk og relevant brancheforening for rejsebureauer. 2007 har således igen været et aktivt år for DRF. Et år hvor DRF har været den kvalitative brancheforening, der skaber dialog, varetager medlemmernes interesser og skaber resultater til medlemmernes fælles bedste. Med indsatsen og resultaterne fra 2007 står DRF godt rustet til at løse de mange udfordringer og opgaver som 2008 vil bringe. Endelig og afsluttende skal DRFs tillidsrepræsentanter både i bestyrelsen og i udvalg og repræsentationer have en stor tak for respektive indsatser i årets løb. Det er jeres faglige og engagerede deltagelse, som har bidraget til at løse branchens udfordringer og sammen med sekretariatets daglige arbejde skabt respekt om DRFs indsats. Ole Ærthøj foreslog, at formandens beretning blev godkendt sammen med fraktionsberetningerne under punkt 3. Der var ingen indsigelser til dette. Pkt. 3 Fraktionernes og evt. udvalgs beretninger Dirigenten forespurgte, om generalforsamlingen havde kommentarer eller indsigelser til formandens eller fraktionernes beretninger. Dirigenten kunne derfor efterfølgende konstatere, at forsamlingen tog fraktionernes beretninger, som var afgivet tidligere under fraktionsmøderne, til efterretning uden yderligere kommentarer. 6

Pkt. 4 og 5 Forelæggelse af reviderede regnskaber for Foreningen og Godkendelse af budget og kontingent for indeværende år (jfr. Årsberetning 2007) Lars Thykier gennemgik det reviderede regnskab samt budget og kontingent for indeværende år. Lars Thykier gjorde i den forbindelse opmærksom på, at tallene kan findes i den udsendte årsberetning, samt at det fulde regnskab endvidere kan hentes på DRFs hjemmeside. Regnskabet viser et underskud for 2007 på kr. 228.000. DRF s resultat blev således kr. 146.000 bedre end budgetteret for året. DRF har i 2007 haft et større kontingentbidrag end budgetterede, hvilket dels skyldes tilgang af nye medlemmer i 2007 og dels større kontingentindtægter fra de nuværende medlemmer som følge af stigningen i disses omsætning. Medlemstallet ligger således lidt højere end i 2006, i dag har DRF 137 medlemmer. De øgede kontingentindtægter har sammenholdt med det, at DRF s omkostninger stort set har fulgt budgettet, bidraget til, at det budgetterede underskud for 2007 er blevet lavere end forudsat. Resultatet for 2007 må på denne baggrund beskrives som tilfredsstillende. Der budgetteres igen med et underskud for 2008. Det kan konkluderes, at Foreningen fortsat er velkonsolideret. Budgetunderskuddet er helt bevidst, idet det tidligere er besluttet, at Foreningen skal benytte en del af sin egenkapital til driften. Forsikringsindtægterne fortsætter i 2008, dog på et lavere niveau end tidligere, hvorfor Foreningens fremtidige indtægtsgrundlag forsat skal revurderes. Revurderingen af indtægtsgrundlaget skal ske i løbet af 2008-9. John Hapsøe spurgte, hvad er potentialet for medlemshvervning? Lars Thykier svarede, at et kvalificeret bud er omkring 200 medlemmer. Det er af gode grunde ikke alle rejsebureauer, DRF ønsker at optage som medlem. Dirigenten spurgte, om der var flere spørgsmål eller kommentarer til regnskabet, budgettet eller kontingentskalaen. Dette var ikke tilfældet, hvorefter dirigenten erklærede, at regnskabet, budgettet og kontingentskalaen var godkendt af generalforsamlingen. Pkt. 6 Behandling af forslag fra bestyrelsen Lars Thykier informerede om, at bestyrelsen har udsendt 2 forslag til behandling på generalforsamlingen, et vedr. vedtægtsændringer, og et vedr. Rejseankenævnet. A. Ændring af vedtægter Lars Thykier gennemgik herefter bestyrelsens forslag til tillæg til DRFvedtægternes 22, udsendt til medlemmerne den 25. marts 2008: 7

Nyt 22, stk. 4. Bestyrelsen kan dispensere for optagelseskravene til aktive medlemmer jfr. vedtægternes 3 & 4 såfremt den vurderer og er enig om, at en dispensation ikke vil være negativ for DRF s troværdighed og omdømme. På baggrund af konkrete henvendelser fra ellers kvalificerede rejsebureauer, som er blevet afvist pga. manglende overensstemmelse med et enkelt optagelseskrav, foreslås det, at der gives bestyrelsen mulighed for at godkende en ansøgning om optagelse, selvom ikke alle optagelseskrav er opfyldt. En sådan godkendelse vil naturligvis altid kunne prøves på den efterfølgende generalforsamling. Dirigenten forespurgte, hvorvidt der var bemærkninger til forslaget. Carsten Hansen spurgte, om beslutningen om en dispensation skal træffes ved enstemmighed eller blot flertal. Lars Thykier foreslog, at beslutningen træffes enstemmigt, således vedtægten kommer til at lyde følgende: Nyt 22, stk. 4. Bestyrelsen kan dispensere for optagelseskravene til aktive medlemmer jfr. vedtægternes 3 & 4 såfremt den enstemmigt vurderer, at en dispensation ikke vil være negativ for DRF s troværdighed og omdømme. Dirigenten forespurgte herefter, hvorvidt der var yderligere kommentarer til de fremsatte ændringsforslag. Dette var ikke tilfældet. Dernæst gik man videre til afstemning om forslaget, der blev enstemmigt vedtaget med den af Lars Thykier foreslåede ændring. B. Rejseankenævnet nu Pakkerejseankenævnet Lars Thykier orienterede om opsigelse af vedtægterne for Rejseankenævnet og genforhandling af disse. Marts 2007 blev følgende begrundelse for opsigelsen udsendt til DRF s medlemmer: DRF ønsker ikke - som det er tilfældet nu via medlemmernes indbetalinger til Rejsegarantifonden - at finansiere flight-only -sagernes behandling i RAN. DRF ønsker derfor, at et nyt Rejse-Ankenævn ikke skal behandle flight-only - sager. Det er derfor bestyrelsens håb, at opsigelsen medfører, at flyselskaberne i løbet af kort tid får taget sig sammen til at etablere et eget nævn til behandling af flight-only -sager, et nævnt som finansieres af flyselskaberne selv. På Generalforsamlingen vil medlemmerne derfor blive anmodet om give DRFs bestyrelse mandat til at stifteraftalen vedrørende Rejse-Ankenævnet kan opsiges, såfremt bestyrelsen måtte ønske dette. 8

Lars Thykier fortalte, at processen har løbet siden marts 2007. Processen frem til marts 2008 kan kort skitseres ved, at DRF fra april 2007 og frem til januar 2008 har haft diskussioner med Forbrugerrådet & flyselskaberne. I januar 2008 opnåede DRF enighed med Forbrugerrådet om oprettelse af Pakkerejseankenævn. Umiddelbart derefter fik DRF en henvendelse fra Økonomiministeriet om at forsøge en ekstra gang med at få flyselskaberne med i et fælles nævn. Forhandlingerne med Økonomiministeriet og flyselskaberne blev afsluttet i marts 2008 uden resultat, da flyselskaberne ikke ønskede at bære deres del af udgifterne til et fælles nævn. Opsigelsen fik dermed effekt pr. 1. april 2008. Lars Thykier forklarede endvidere, at resultatet af opsigelsen af Rejseankenævnsvedtægterne blev, at et nyt nævn Pakkerejseankenævnet blev oprettet pr. 1. april 2008. Det nye nævn behandler kun pakkerejseklager samt hotel only. Nævnet finansieres fortsat via RGF. Der spares på sigt (fra 2009) sagsbehandling af mindst 100 klager/år (og mindst TDKK 600). Flight only sager behandles fremover i Forbrugerklagenævnet. Dirigenten gjorde opmærksom på, at dette punkt ikke var et beslutningspunkt og foreslog således, at det blev behandlet som et punkt, der alene kunne tages til efterretning. Han forespurgte herefter, hvorvidt der var bemærkninger til gennemgangen af opsigelse af vedtægterne for Rejseankenævnet og genforhandling af disse. Dette var ikke tilfældet, og generalforsamlingen tog beretningen til efterretning. Pkt. 7 Pkt. 8 Behandling af indsendte forslag Der var ikke indkommet forslag. Valg af formand På bestyrelsens vegne foreslog Jahn Schapiro genvalg af Jesper Ewald som formand for DRF. Dirigenten forespurgte om der var andre forslag til formand. Dette var ikke tilfældet, og Jesper Ewald blev enstemmigt genvalgt som formand for DRF. Pkt. 9 Meddelelse om fraktionernes valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter og evt. valg af bestyrelsesmedlemmer og disses suppleanter, jfr. 8 Ole Ærthøj meddelte fraktionernes valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter: ATO-fraktionen: Formand (nyvalg): Jesper Schou, Billetkontoret, Suppleant (nyvalg): Jahn Schapiro, Profil Rejser LTO-fraktionen: Formand (genvalg): Søren E. Andersen, DSB, Suppleant (nyvalg): 9

BTO-fraktionen: Formand (nyvalg): Henrik Thomasen, 65-Ferie, Suppleant (nyvalg): Søren Riis, Riis Rejser ITO-fraktionen: Formand (genvalg): Peer Kjær, Viewpoint, Suppleant (genvalg): Søren Damstrup, DMC FTO-fraktionen: Formand (nyvalg): Ole Svendsen, Vejle Rejser, Suppleant (nyvalg): Lars Dissing, BCD Travel Pkt. 10 Valg af 2 kritiske revisorer og 2 kritiske revisorsuppleanter Kritiske revisorer: Berit Hjorth Rasmussen, Norsk Rejsebureau (genvalg) Carsten Andersen, My Travel Tango (genvalg) Kritiske revisorsuppleanter: Ulrik Bohse, Travel Sense (nyvalg) Lotte Wagner, NHG (nyvalg) Pkt. 11 Pkt. 12 Nedsættelse af udvalg Der var ingen udvalg at nedsætte. Eventuelt Jesper Ewald takkede mange gange på vegne af bestyrelsen og hele DRF de tre tilbagetrådte bestyrelsesmedlemmer Thorkild Højvig, Jahn Schapiro og Peter Rasmussen for deres store arbejde og engagement i DRF s bestyrelse. Jesper Ewald orienterede om, at DRF s bestyrelse gerne ville afslutte DRF s 70 års generalforsamling med at indføre og uddele en ny branchepris. Prisen er baseret på det beløb, som Stand By donerede til DRF i forbindelse med et tidligere jubilæum i foreningen og vil fremover blive uddelt af bestyrelsen årligt. DRF s bestyrelse har besluttet, at prisen skal tildeles personer eller organisationer, der arbejder for fremadrettede projekter, står for nytænkning i branchen, gerne med et internationalt tilsnit eller, som deltager i råd eller udvalg inden for rejsebranchen. Prisen kan ikke søges. "Stand By's" branchepris 2008 uddeles til et rejsebureau eller en enkeltperson der har ydet en betragtelig indsats for udvikling af rejsebranchen og dens omdømme. Stand By s branchepris for 2008 blev uddelt til Ole Egholm, Dansk Rejsebrancheanalyse. Alle i salen lykønskede ham med klapsalver. 10

Lars Thykier opfordrede til sidst medlemmerne til at indgive forslag til næste års vinder af Stand By legatet. Forslagene skal være bestyrelsen i hænde senest 20. december 2008. Dirigenten takkede for god ro og orden, og hævede derefter generalforsamlingen. Sign: Som Dirigent: Ole Ærthøj Som Formand: Jesper Ewald 11

Deltagerliste Jesper Boas Smith Carsten Andersen Bjarne E. Timm Peder Andersen Henrik Isaksen Mette Licht Merethe Gadeberg Pernille Kinnunen Eigil Frost René Andersen Christian Peschardt Sophie Hulgard Jens Rasmussen Lotte Wagner Kurt Sørensen Heidi Maak Jesper Schou Jacob Riis Lars Thykier Kirsten Andersen Berit Hjorth Rasmussen Carsten Hansen Lise-Lotte Edelskov Harald Rytz Torben Brink Søren Damstrup Jens Frode Fogt Mogens og Birgitte Jacobsen Ulrik Bohse Preben Hansen Niels Kudsk Anna Cathrine Andersen Jakob Hahn Christoffer Greenfort Nils Hornemann Karina Tegtmeier Olsen Søren Andersen Peer Kjær Peter Rasmussen Henrik Thomasen Thorkild Højvig Jonatan Persson Gitte Due Lise Kudsk Bella Vista Travel/BVTravel Group MyTravel Denmark A/S CITS Travel Denmark A/S DIS Congress Service A/S Sixt Danmark A/S HRG Nordic Scandinavian Cruise Center KILROY travels Denmark A/S Aalborg rejsebureauaps Hannibal & Marco Polo Stand By Publishing Travellink Top Rejser NHG A/S Dream & Bike Tours 65-Ferie Billetkontoret A/S Riis Rejser DRF Aarhus Rejsebureau Norsk Rejsebureau USA Rejser Helsinge Rejsebureau Albatros Travel Ide Rejser DMC Denmark Fogt Studie- & Grupperejser Jysk Rejsebureau Travel Sense A/S Balkan Holidays TigerRejser DRF DRF DRF DRF DRF DSB Viewpoint Travel Via Travel 65-Ferie Felix Rejser Albatros Travel Made2Measure ApS TigerRejser 12

Ole Svendsen Vejle Rejser ApS Jahn Schapiro Profil Rejser Steen John Hemingways Jesper Evald FDM Travel Henrik Baumgarten Take Off Knud Erik Jensen Hafnia Rejser John Harpsøe SEB Kort, Diners Club, Eurocard, Globecard Poul Sørensen DTF travel a/s Peter Rønholt Best Travel A/S Frank Jacobsen Check Point Travel A/S Bjarne Nielsen Big Travel Anders Larsen Hannibal & Marco Polo Knud Erik Bjerre Unitas Rejser A/S Ole Egholm Dansk Brancheanalyse Sys Hansen Via Traval Inge Valentin Via Traval Jette Thorsager Seatravel 13