OBM 7225 Jyllandsvej Nord, i Middelfart. - Forundersøgelse forud for byggemodning Af Arkæolog Line Borre Lundø Arkæologisk Rapport nr. 509, 2016
Indledning... Udgravningens forhistorie. Udgravningens hovedresultater og perspektiver. Landskabet.. Udgravningens data... Udgravningens metode... Dataliste... Litteraturliste.. Tidstavle 3 3 4 5 5 6 6 7 2
Indledning Hermed følger beretningen for forundersøgelsen af et 7 hektar stort areal ved Jyllandsvej Nord i Middelfart. Udført af arkæolog Line Borre Lundø fra d. 29. marts 6. april 2016 for Odense Bys Museer. Ved forundersøgelsen fremkom der spredte anlægsspor fra yngre bronzealder. Forundersøgelsen finansieres af bygherre, Middelfart Kommune. Ansvarlig Museumsinspekder. (SB nr. 080720-152 ) Endvidere er der i tør er Maria Lauridsen. forbindelse med naturgasledningens anlæggelse registreret et enkelt stolpehul, samt en brandgrav på den nordøstlige del af arealet (OBM Udgravningens forhistorie 4600 og OBM 4601) Forundersøgelsen blev iværksat forud for byggemodning i forbindelse med kommende grundsalg. Grunden er samlet på 7,6 hektar. Der har ligget en industribygning på de 600 m2, som er under nedrivning - dette areal blev undtaget forundersøgelsen. Det pågældende areal ligger i et område, hvor Odense Bys Museer ved flere lejligheder har foretaget arkæologiske undersøgelser.. På selve forundersøgelsesarealet er der tidligere opsamlet neolitiske flintredskaber, samt en blå glasperle som formentligt skal dateres til jernal Fig. 1. Oversigtsplan som viser forundersøgelsesarealet markeret med grønt, samt de kendte lokaliteter i nærområdet. Illustration: Line Lundø. 3
Fig. 2. Oversigtsplan over søgegrøfterne. Illustration: Line Borre Lundø. I umiddelbar nærhed af arealet er der fundet en bronzeøkse fra ældre bronzealder (SB nr. 080720-75), og der er foretaget arkæologiske forundersøgelser øst og nordøst for lokaliteten, hvor der er undersøgt dele af et bopladsområde fra yngre bronzealder (OBM 4602) Der var dermed god grund til at antage, at også nærværende areal kunne rumme væsentlige jordfaste fortidsminder, som er omfattet af museumsloven. Der fremkom kun spredte forekomster i de lange søgegrøfter. I alt er der registreret 42 kontekster, heraf er de 13 bopladsgruber og syv udgøres af stolpehuller. Resten er recente anlæg og udgravningstekniske kontekster. De 13 bopladsgruber syntes at fremkomme i et smalt bælte centralt på arealet, og breder sig over syv søgegrøfter. Der er foretaget tre udvidelser af søgegrøfterne for at afklare, om de indgår i et større samlet grubeområde - men det er ikke tilfældet. De syv stolpehuller ligger spredt over hele lokaliteten, og der er i alle tilfælde tale om mindre anlæg, som ikke indgår i nogen erkendt bebyggelsesmæssig kontekst. Udgravningens hovedresultater og perspektiver Der blev udlagt i alt 18 tilnærmelsesvist N-S gående søgegrøfter, og derved muldafrømmet 5163 m2, ud af det syv hektar store areal - hvilket giver en dækningsgrad på 7,3 %. Fig. 3. De store affaldsgruber blev profilsnittet med gravemaskinen, og heri fremkom der keramik og redskaber fra yngre bronzealder. Foto: Line Borre Lundø. 4
Fire af gruberne var kogestensgruber, som ikke kan dateres nærmere end oldtid, men som erfaringsmæssigt placerer sig i perioden yngre bronzealder eller ældre jernalder. To af de større gruber (Y og Z) blev profilsnittet med maskinen, og i disse fremkom der ornamenteret keramik, som typologisk dateres til yngre bronzealder pr. V/VI, samt et flækkesegl og en flækkekniv. Fig. 4. Genstandsfoto af X17 fra affaldsgruben Z. Der er tale om to redskaber; til venstre ses en flækkekniv og til højre et flækkesegl. Foto: Line Borre Lundø. Opsummering: Der fremkom ikke tilstrækkeligt med jordfaste fortidsminder, at en egentlig undersøgelse var påkrævet, hvorfor arealet kunne frigives til anlægsarbejdet, under henvisning til Museumslovens 27. Landskabet Lokaliteten ligger på en vestvendt skråning, som falder fra det højeste punkt i det nordøstlige hjørne fra 28 meter over DNN, til 20 meter over DNN cirka centralt på lokaliteten. Den sydvestlige del udgøres af et større plant terræn i 18-20 meter over DNN. Der var meget muld, op til én meter tykke muldlag, på store dele af lokaliteten - og særligt ned ad skråningen. Muligvis kan der være påkørt/tilført muld på et tidspunkt og man bør derfor være varsom med at tolke på de overfladefund, som er gjort i forbindelse med tidligere rekognosceringer på arealet. Undergrunden varierede ligeledes på lokaliteten, således at i de lavest liggende områder var undergrunden meget sandet / gruset, mens op ad skråningen bestod undergrunden af en gulbrun sandet ler. Det var klart den lerede undergrund som gav de bedste iagttagelsesforhold, da den fremstod uberørt, mens den sandede undergrund var meget præget af dyreaktivitet. Udgravningens data Herunder den administrative sagsgang: 19. november 2015: Museet kontaktes af bygherre med henblik på at få foretaget en forundersøgelse af 7,6 hektar forud for byggemodning. 20. november 2015: Budget sendes til godkendelse hos Kulturstyrelsen. 24. november 2015: Kulturstyrelsen godkender budgettet. 25. november 2015 Budget sendes til godkendelse hos bygherre. 25. november 2015: Bygherre godkender budgettet. 29. marts - 6. april 2016: Forundersøgelsen udføres. 8. april 2016: Arealet frigives til anlægsarbejde. Fig. 5. Der trækkes søgegrøfter. Foto: Line Borre Lundø. 5
Udgravningens metode Muldafrømningen blev foretaget med en gravemaskine påmonteret en 2 meter bred skovl. Grøfterne blev udlagt med en 30-40 graders afvigelse fra den normale N-S orientering, da det pågældende areal var diamantformet - og man dermed opnåede den bedste udnyttelse af søgegrøfterne. I den sydvestlige del af lokaliteten var en industribygning under nedrivning - denne lå nedgravet 3-5 meter i terrænet. Det fremstod tydeligt, at der ikke kunne være bevaret jordfaste fortidsminder og de 600 m2 undtages derfor i forundersøgelsen. Langs med den nordlige kant på arealet løber naturgasledningen og der blev holdt cirka 20 meters afstand til denne. I søgegrøfterne fjernedes muldlaget til undergrundsniveau under overvågning af arkæologen. Alle anlæg (stolpehuller, drængrøfter, lavninger mm.) der fremkom i den afrensede undergrund, markeredes ved en indridsning, og blev herefter anlægsnummereret. Anlæg, der ikke umiddelbart kunne afskrives som recente. har fået en beskrivelse i forhold til fyld og størrelse i fladen. Efter endt registrering blev søgegrøfter og anlæg opmålt med GPS. Mindre anlæg er blevet snittet og beskrevet, og et udvalg af bopladsgruberne blev snittet med maskinen, fotograferet og beskrevet. Dataliste Undersøgelsens journalnummer ved Odense Bys Museer er: OBM 7225. Dens journalnummer ved Kulturstyrelsen er: 15/01691 Oldsager og dokumentation opbevares på Odense Bys Museer. Litteraturliste www.kulturarv.dk/fundogfortidsminder/ www.historiskatlas.dk Peter Vang Petersen; Flint fra Danmarks Oldtid, 1993. 6
7