31. oktober 2017 One pager om TiO 2-sagen forud for CARACAL-mødet d. 15.-16. november 2017 Vi er en række organisationer, der er stærkt bekymrede for konsekvenserne af den foreslåede harmoniserede klassificering af titandioxid (TiO2). Udvalget for Risikovurdering (RAC) konkluderede i juni 2017, at TiO 2 skulle klassificeres som Carc. kat. 2 ved indånding. RAC offentliggjorde den 12. oktober 2017 deres udtalelse om klassificeringen. Vi respekterer denne proces, og vi betvivler ikke udfaldet af den videnskabelige vurdering, men vi mener ikke, at klassificeringen er berettiget for sådanne inerte støvende partikler. De observerede effekter hos rotter er ikke forårsaget af hverken en kemisk effekt eller en konkret fysisk form-effekt. Effekterne er derfor ikke stofspecifikke, og kan tilskrives mange andre former for støv. Rotterne blev eksponeret for store doser, som i praksis er irrelevante for mennesker, og som førte til blokering af passage i lungerne ved overbelastning. Vi anerkender, at klassificeringsprocessen udelukkende er farebaseret, men i dette tilfælde vil vi gerne stille spørgsmålstegn ved relevansen af, at klassificere inert støv ved at fremhæve de uønskede konsekvenser af en sådan beslutning, hvis den bliver opretholdt. Hvis TiO 2 bliver klassificeret, vil alle artikler og blandinger, der indeholder TiO 2 (legetøj, malede vægge, trykt emballage, papir, plastik m.m.) kunne opfattes negativt, uanset om de er dækket af CLP s krav om klassificering eller ej og uanset om der er en risiko ved produktet eller ej. En anden afgørende konsekvens, som CARACAL-medlemmer bør overveje, vil være konsekvensen for selve CLP-forordningen, idet overklassificering vil kunne ødelægge hele klassificeringssystemet. Skulle man komme til den tolkning, at CLP skal dække støvende effekter, vil det skabe mær k- ninger, der er ude af proportioner. At mærke en blanding, hvori TiO2 indgår, som mistænkt for at være kræftfremkaldende ved indånding, selvom titandioxiden ikke længere kan indåndes, og faren dermed være ikke-eksisterende, vil være vildledende. Vi mener derfor, at man udelukkende bør klassificere den støvende effekt, og ikke blandinger generelt. Da der ikke findes gode alternativer til dette unikke farvestof, vil eventuelle produktændringer have direkte indvirkning på kvaliteten af f.eks. maling, hvilket vil medføre et behov for at anvende mange flere lag maling for at opnå samme dækkeevne og klare farver. Dette vil stride imod indsatser for bæredygtig anvendelse og cirkulær økonomi. Dette gælder formentlig også for de fleste andre blandinger og artikler med TiO 2. Uden TiO 2 vil klare og modstandsdygtige farver ikke længere være tilgængelige, hvilket vil medføre generel utilfredshed. Derudover vil blandinger og artikler, der indeholder TiO 2, kunne påvirkes af yderligere lovgivningsmæssige aspekter.
Vi er klar over, at det, vi beder om, er en politisk beslutning, hvor hensigten med CLP-forordningen ikke tolkes at dække sådanne støveffekter, og at det er usædvanligt at have en sådan drøftelse som led i en klassificeringsproces. Vi mener dog, at TiO 2 er et særtilfælde, der kræver grundig overvejelse. Vores betragtninger er uddybet i vedhæftede positionspapir. 2
Positionspapir om klassificering af titandioxid og støv i øvrigt Støv skal ikke reguleres af CLP-forordningen DI s og brancheforeningernes position ganske kort Titandioxid og andre støvende stoffer skal ikke reguleres under EU's CLP-forordning. 1. Sagen kort Under EU's CLP-forordning (forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger) har Frankrig bedt Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) om at behandle et forslag om klassificering af titandioxid. Et af hovedformålene med CLP-forordningen er at afgøre, om et stof eller en blanding besidder egenskaber, der fører til klassificering som farlig. Klassificeringen er i denne sammenhæng udgangspunktet for information om farer. Beslutningsprocessen Det er ECHA's Udvalg for Risikovurdering (kaldet RAC), der i første omgang vurderer det franske forslag og de videnskabelige argumenter for en klassifikation. RAC konkluderede på et møde den 8. juni 2017 at anbefale Kommissionen, at titandioxid ikke klassificeres som kræftfremkaldende ved indånding, men kun som mistænkt for at fremkalde kræft ved indånding. Det er nu op til Europa-Kommissionen og medlemsstaterne (REACH-komitéen) at vedtage en endelig beslutning.
Titandioxid er et hvidt pulver (støv) Titandioxid er en uundværlig råvare i et utal af brancher Hvor anvendes titandioxid? 2. Hvad er titandioxid? og hvor anvendes det? Titandioxid fremstilles af et mineral og forefindes næsten udelukkende i pulverform (pigmentform). Pigment- titandioxid er et hvidt pulver. Titandioxid er en uundværlig råvare i et utal af brancher, og der findes ikke nogen alternative pigmenter af samme kvalitet. Titandioxid er det hvide pigment, som har den bedste dækkeevne (som illustreret i figuren). Stoffet anvendes i stor udstrækning til at gøre maling og trykfarver hvide og dækkende, og der findes ingen alternativer, der kan leve op til samme kvalitetskrav. Stoffet anvendes endvidere i produkter som plastmaterialer og papir. Det har i over 50 år været anvendt som tilsætningsstof i fødevarer, tandpasta, lægemidler, kosmetik og hudplejeprodukter og er gentagne gange blevet vurderet som sikkert at anvende. Stoffet er til stede i næsten alle solcremer med fysisk solfilter, hvor det bidrager til beskyttelsen af huden mod kræft fra UVstråling. 3. Skal støv herunder titandioxid overhovedet reguleres af CLP-forordningen? Det franske forslag rejser et principielt spørgsmål, om støv skal reguleres af CLP-forordningen? Titandioxid er et stof, der i sig selv ikke er farligt, men har en iboende farlig egenskab og alene en fysisk virkning på grund af støvets partikelstruktur. Den fysiske virkning opstår, når man udsættes for meget høje mængder støv. Lungernes naturlige rensesystem forhindres i effektivt at fjerne det indåndede støv. Derved kan der opstå en betændelsestilstand i lungerne, som på sigt kan øge risikoen for kræft. Dette gør sig gældende for mange typer støv. DI og brancheforeninger mener nej Det er derfor industriens holdning, at den identificerede risiko alene er relateret til støv og ikke titandioxid som sådan. 4
Vi sætter spørgsmålstegn ved, hvorvidt CLP-forordningen bør dække sådanne støv-effekter. RAC s udtalelse om TiO2 vil skabe præcedens og vil indebære en udvidelse af den nuværende fortolkning af CLP-kriterierne, så også produkter indeholdende andre stoffer, der kan udgøre en risiko i støvform, kan blive omfattet af mærkningspligt. Dominoeffekt for andre støvende stoffer En klassificering af titandioxid kan føre til en "dominoeffekt" for andre støvende stoffer, som f.eks. carbon black, zink og jern oxider. Den europæiske kemikalieindustri (Cefic) har anslået, at op til 300 støvende stoffer vil kunne blive ramt af dominoeffekten. På grund af de uforholdsmæssigt store konsekvenser bør myndighederne nøje overveje, hvorvidt den nuværende fortolkning af CLP bør udvides som foreslået, når det ikke bidrager til beskyttelsen af befolkningen. 4. Konsekvenser af klassificeringen EU s lovgivning om klassificering og mærkning (CLP-forordningen) er meget central i forhold til mange andre lovgivninger både på miljø-, arbejdsmiljø-, fødevarer- og bæredygtighedsområdet m.fl., og konsekvenserne vil derfor være mange. Mærkning selvom faren er ikke-eksisterende Konkret vil en CLP-klassificering af TiO2 betyde, at maling og andre kemiske produkter skal mærkes som mistænkt for at være kræftfremkaldende ved indånding, selvom titandioxiden ikke længere kan indåndes, og faren dermed er ikke-eksisterende. En mærkning vil være ude af proportioner i forhold til risikoen og sende et forkert signal i forhold til andre meget mere sundhedsmæssigt problematiske produkter. Konsekvenser for forbrugere Forbrugernes opfattelse af maling og andre produkter vil hurtigt ændre sig, hvis produktet er faremærket Der findes ikke brugbare alternativer, og en substitution af titandioxid vil derfor resultere i mindre holdbare produkter, behov for flere lag maling for at opnå den nødvendige dækkeevne, såvel som mere regelmæssig påføring af ny maling på grund af en betydeligt hurtigere nedbrydning af produktet. 5
Hvis alle produkter, som indeholder titandioxid, skulle mærkes, ville det gøre hele faremærkningen værdiløs, og dette vil gå ud over forbrugerbeskyttelsen. Det giver anledning til væsentlig bekymring, at den obligatoriske mærkning af produkter under CLP-forordningen ikke vil kunne sende et stærkt og klart signal, når et produkt, der udgør en reel fare, tilbydes forbrugere. Særligt i relation arbejdsmiljø Effekterne, som udelukkende blev observeret i dyreforsøg, skyldes de inflammatoriske processer i lungerne forårsaget af indåndingen af høje koncentrationer af støv. Beskyttelse mod støvudledninger er et arbejdsmiljøproblem. I mange EU-lande, inklusiv Danmark, sikres denne beskyttelse allerede i arbejdsmiljølovgivningen bl.a. gennem effektive grænseværdier for støv. Vi mener, at CLP-klassificeringssystemet er uegnet til at håndtere det, der som udgangspunkt er et arbejdsmiljøproblem. Der bør i stedet arbejdes for fælles EU-arbejdsmiljø-grænseværdier, der sikrer en tilstrækkelig sikker håndtering af de støvende stoffer. Økonomiske konsekvenser Titandioxid indgår i 95 pct. af al maling. Hvis maling bliver faremærket som foreslået, vil brugerne sandsynligvis bevæge sig væk fra maling, som indeholder TiO2. Det vil i høj grad presse producenterne til at ændre deres recepter på maling, lak m.v., selvom der ikke er noget reelt alternativ til titandioxid. 6
De producenter af maling og lak m.v. til gør-det-selv-markedet, der er små- og mellemstore virksomheder, vil ikke være i stand til at gennemføre en så omfattende ændring af deres recepter. Disse virksomheders vil derfor få store vanskeligheder med at overleve på markedet. For yderligere information kontakt venligst: Helle Husum Chefkonsulent i DI & Sekretariatsleder for Vask, Kosmetik og Husholdningsindustrien Tlf: 3377 3064 Mobil: 2912 4572 hehu@di.dk Gitte Tuesen Sekretariatsleder for Danmarks Farve- og Limindustri Tlf: 3377 3671 Mobil: 2019 8451 gitu@di.dk 7