Markedsanalyse. 5. december 2017

Relaterede dokumenter
Økonomisk analyse. Julemiddagen er fyldt med traditioner

Markedsanalyse. 25. maj 2018

Økonomisk analyse. Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016

Børnefamilier: Aftensmaden er noget, vi samles om

Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt

Markedsanalyse. Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse. 10. januar 2018

Markedsanalyse. Smag bliver stadig vigtigere, når danskerne vælger fødevarer. 12. juli 2018

Økonomisk analyse. Ingen jul uden fugl og flæsk

Markedsanalyse. 19. juni 2017

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med

Fairtrade-mærket er meget kendt af danskerne

Markedsanalyse. 6. juni 2018

Protein er (stadig) helten i danskernes mad og drikke

Markedsanalyse. 8 ud af 10 danskere: Positiv overfor et statsligt dyrevelfærdsmærke. 17. maj 2017

Markedsanalyse. Hver fjerde tænker over bæredygtighed ved valg af fødevarer. 5. december 2016

Markedsanalyse. 11. juli 2018

Markedsanalyse. 11. juli 2018

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016

Markedsanalyse. 22. okt. 2018

Markedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017

Forbrugerne fokuserer på smagen, når de handler dagligvarer. Oktober 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik

Samfundsanalyse. Fire ud af fem danskere ved ikke, at underernæring er en sundhedsudfordring i Danmark. 16. december 2016

Økonomisk analyse. Pris betyder mindre for danskernes fødevarevalg. 2. februar 2016

Markedsanalyse. Kantinegæstens stemme

Markedsanalyse. 30. april 2019

Markedsanalyse. Færre madpakker - men fortsat populært. 2. august 2017

Økonomisk analyse. Mejeri rimer på økologi, men også på pris

Økonomisk analyse. Hver syvende dansker vil reducere julebudgettet

Økonomisk analyse. Mere end en tredjedel af danskerne køber fødevarer på internettet

Markedsanalyse. Forbrugernes adfærd og holdning til pålæg. Highlights

Markedsanalyse. Danskerne mener, at Fairtrade er vigtigt at støtte. Highlights

Økonomisk analyse. Danskerne vælger dansk dyrevelfærd. 13. marts 2014

Hvad har størst betydning for dit valg, når du køber fødevarer?

Økonomisk analyse. Julehandel kan også være grænsehandel. 8. december 2015

Markedsanalyse. Danskerne mangler kendskab til tilberedning af gris

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Markedsanalyse. Flere og flere danskere synes, at æg er sunde. 16. januar 2017

Børn, madmod og kræsenhed

Børns madpakker: Forældre savner inspiration. September 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik

Markedsanalyse. Alle vil gerne leve sundt men hvordan? 5. januar 2017

Økonomisk analyse. Danskerne er storforbrugere af naturen

Økonomisk analyse. Danskerne vil have vækst og øget forbrug. 8. juni 2015

Markedsanalyse. 25. september 2017

Indkøbslisten flytter over på mobiltelefonen

Danskerne vil have vækst

Børnefamilier: Svært at undgå madspild

Markedsanalyse. 9. juni 2017

Økologi er vigtigst, når danskerne køber æg. Hvad har størst betydning for dit valg, når du køber æg?

Hvem har primært ansvar for befolkningens sundhed? Folk selv. Offentlige institutioner (f.eks. skoler, Politikerne. Fødevareproducenterne.

Økonomisk analyse. Endnu flere køber økologi

Foodservice er fremtidens fødevaremarked

Markedsanalyse. Forbrugernes spisevaner i sommerferien. Highlights

ANALYSENOTAT Danskerne er vilde med Valentinsdag

Økonomisk analyse. Danskerne efterspørger mere viden om GMO

Potentiale for nye smagsoplevelser

Undersøgelse om danskernes holdninger til elbiler og energi. Kan du forestille dig at investere i en elbil inden for de næste fem år?

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights

Danskerne har taget Black Friday til sig

Idealisterne er en attraktiv målgruppe

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Dyrevelfærd fylder i forbrugernes bevidsthed, men få har en reel betalingsvilje. Februar 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik

Hvad køber danskerne på nettet?

Markedsanalyse. Danskerne siger farvel til kummefryseren

Danskerne bruger flere penge på julevinen end hverdagsvinen

Flere og flere forbrugere køber færdigretter

Økonomisk analyse. Aftensmaden i Danmark. 6. januar 2016

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Analysenotat fra Dansk Erhverv

Økonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights

Danskerne er gode til at købe økologisk. Hvor ofte køber du økologiske fødevarer? Jeg køber altid økologiske fødevarer

Markedsanalyse. Forbrugernes adfærd og holdning til udvalgte sæsonfødevarer. Highlights

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte.

Markedsanalyse. Forbrugerne vælger dansk når de ønsker god dyrevelfærd

Økonomisk analyse. Region Syddanmark har størst stigning i andel, der oplever fremgang i sit lokalsamfund. 26. februar 2016

Madpakker er stadig et hit. Hvor ofte smøres der madpakke i husstanden? 3-4 gange ugentligt. 5 gange ugentligt

Der smides stadig mad ud. Dagligt/næsten dagligt. Ca. 3-4 gange om ugen. Et par gange om måneden. Sjældnere. Jeg/husstanden smider aldrig fødevarer ud

ANALYSENOTAT Streaming boomer frem

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT

Markedsanalyse. Danskhed bliver vigtigere for fødevarer

Markedsanalyse. På cafe og fastfood restaurant hver måned. 5. april 2017

Om undersøgelsen Analysevirksomheden Capacent har gennemført en befolkningsundersøgelse for HORESTA af danskernes forhold til i sunde måltider.

Mobning blandt psykologer Hvem er bag mobning Mobning og sygefravær Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Danskerne har reduceret deres madspild

Indholdsfortegnelse. Balance mellem arbejde og privatliv Balance og fleksibilitet Indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden...

ANALYSENOTAT To ud af tre danskere køber julegaver på nettet

Medlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne

Økonomisk analyse. Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges

Forbrugerpanelet om egnsbestemte fødevarer

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning fordelt på køn Mobning aldersfordelt... 5

Foodservice er fremtidens fødevaremarked

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Elevundersøgelse

Markedsanalyse. Forbrugerne går op i bæredygtighed. 6. oktober 2017

Økonomisk analyse. Forbrugerne er åbne for at grille udenfor sæsonen

Ref. SOL/KNP Selvstændige Djøf undersøgelser

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger

Forskel i hvornår man får barn nummer

Transkript:

Markedsanalyse 5. december 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Julemiddagen 2017 Julen står for døren og derfor har Landbrug & Fødevarer igen i år undersøgt danskernes forventninger til julen. Er det mon gris eller and, der vil stå på bordet? Og fejrer man ude eller hjemme? Læs med her. Highlights: Hver tredje dansker holde jul hjemme hos sig selv, mens halvdelen af danskerne holde jul et andet sted end hjemme. 6 pct. har endnu ikke besluttet sig. En julemiddag med 4-6 personer om bordet er det mest almindelige. Der er stor overensstemmelse mellem, hvad værter forventer at sætte på bordet, og hvad gæster tror, der vil stå på bordet juleaften: Sovs, brunede og hvide kartofler samt and og/eller flæskesteg er det, som flest danskere er enige om hører sig til på julebordet. Hver tredje dansker er vært for juleaften i år Landbrug & Fødevarer har i en ny undersøgelse spurgt danskerne til deres forventninger i forbindelse med julen 2017. Her svarer 95 pct., at de planlægger at i år. Halvdelen af danskerne holde jul hos andre, mens 30 pct. holde jul derhjemme med gæster, og 8 pct. holde jul hjemme uden gæster. 6 pct. af danskerne har i midten af november endnu ikke planlagt, om de vil holde deres juleaften hjemme eller hos andre. Figur 1: Hvor holder danskerne deres juleaften? 6 5 51% 4 2 1 8% 6% 5% derhjemme uden gæster derhjemme med gæster hos andre, men ved ikke hvor endnu planlægger ikke at holde juleaften Kilde: Norstat for Landbrug & Fødevarer 2017, base 1035. Spørgsmål: Hvad gør sig gældende for dig/din husstand i forbindelse med juleaften?

Udtrykket hjem til jul gør sig gældende, hvis man ser på fordelingen på aldersgrupper. Her er det især dem mellem 18-29 år, der skal holde jul hjemme hos andre. Omvendt er det dem mellem 50 og 59 år, der oftest få gæster. Figur 2: Hvor holder danskerne deres juleaften? Fordelt på alder. 10 planlægger ikke at holde juleaften holde juleaften, men ved ikke hvor endnu 5 holde juleaften hos andre 18-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-70 år holde juleaften derhjemme med gæster holde juleaften derhjemme uden gæster Kilde: Norstat for Landbrug & Fødevarer 2017, base 1035, heraf 18-29 år (242), 30-39 år (179), 40-49 år (208), 50-59 år (208) og 60-70 år (198). Spørgsmål: Hvad gør sig gældende for dig/din husstand i forbindelse med juleaften? Knap hver femte skal være 10 eller flere til juleaften En julemiddag med 4-6 personer om bordet er det mest almindelige Julen er en oplagt begivenhed at samles om. I Danmark planlægger hver tredje af de husstande, der holder jul derhjemme, at samles 4-6 personer juleaften. Der er dog også mange større julefester at finde i det danske land i 2017. Mere end hver fjerde skal nemlig være 7 til 9 personer juleaften, mens næsten hver femte være over 10 personer samlet. Blandt de 14 pct., der skal være mellem 1 og 3 personer er det kun ganske få, der skal være alene juleaften. Figur 3: Antal samlet til juleaften 4 35% 25% 2 15% 1 5% 14% 35% Kilde: Norstat for Landbrug & Fødevarer 2017, base 395 (holder jul hjemme). Spørgsmål: Hvor mange forventer du/i at være juleaften? NB: Respondenterne har svaret åbent og herefter er svarene grupperet. Vi ser her enkelte regionale forskelle, idet danskere bosat i Region Hovedstaden og Syddanmark i højere grad skal være 4-6 end danskere bosat i Region 27% 18% 1-3 personer 4-6 personer 7-9 personer 10-12 personer 13+ personer 6% Side 2 af 5

Midtjylland og Sjælland. Sjællænderne, derimod, er oftere 7 eller flere, end folk fra Hovedstaden. Julemiddagen: And og/eller flæskesteg med sovs og kartofler I Landbrug & Fødevarers undersøgelse om danskernes forventninger til julen er de, der har svaret, at de skal være værter til jul, blevet spurgt om, hvad de vil sætte på bordet juleaften. De, der har svaret, at de skal være gæster juleaften eller endnu ikke har besluttet, hvor de holder jul, er blevet spurgt, hvad de tror, der vil være på bordet juleaften. Her ses stor overensstemmelse mellem hvad værterne vil servere og hvad gæsterne forventer. Så selv om julemiddagen kan se forskellig ud alt efter hvem man spørger og brunede kartofler også kan hedde brunkartofler ser det ud til, at værter og gæster har de samme forventninger til julemiddagen. Eneste undtagelse er, at værter i højere grad vil sætte rødbeder, asier eller lignende surt/syltet på bordet end gæsterne forventer. Mere end 3 ud af 4 vil sætte and på bordet, mens 65 pct. sætter flæskestegen på. Det ene udelukker jo ikke det andet Figur 6: Forventninger til julemad hos værter og gæster 2 4 6 8 10 Brun sovs Brunkartofler Hvide kartofler And Flæskesteg Chips Rødkålssalat Ribsgelé, syltetøj el. lign. sødt Rødbeder, asier el. lign. surt/syltet Risengrød Medister Værter Waldorfsalat Kold salat (med fx kål, iceberg) Gæster Kalkun Gås Skinke Æbleflæsk Andet, notér Ved ikke Kilde: Norstat for Landbrug & Fødevarer 2017, base 981, heraf værter (395) og gæster (586). Spørgsmål til værter: Hvilken type mad vil stå på bordet juleaften hjemme hos dig/jer? og spørgsmål til gæster og andre, der ikke Hvilken type mad, tror du, vil stå på bordet juleaften? Flere end otte ud af ti danskere skal have både brunede og hvide kartofler på bordet juleaften. Næsten 9 ud af 10 skal have brun sovs på bordet. Og det forstår man jo egentligt godt. Anden og flæskestegen er de typer kød, som langt de fleste sætter på bordet til julemiddagen, og er nok også det der for mange forbindes med julemiddagen. For 76 pct. er der forventning om, at der står andesteg på bordet, mens der for 63 pct. er en forventning om, at der vil stå flæskesteg på bordet. Under hver tiende vært vil sætte henholdsvis kalkun og gås på bordet, mens meget få serverer skinke og æbleflæsk til juleaften. Side 3 af 5

Generelt ses der en tendens til, at de, der agerer værter, også svarer, at det er dem, der har det endelige ansvar for det meste af julemaden. Dog er det omkring hver ottende, der skal være gæst hos andre juleaften, som svarer, at deres husstand har ansvaret for flæskesteg eller andesteg. Risalamande nævnes også af mange Kvinderne planlægger i højere grad end mænd at sætte sovs og kartofler på bordet De yngre er mere tilbøjelige til at sætte chips og kold salat på bordet En af grundene til at Andet ligger relativt højt er, at risalamande noteres af mange. Retten indgik ikke som valgmulighed, da det er en dessert. Skulle desserter også have indgået, ville det være nødvendigt at have endnu flere valgmuligheder, såsom is eller kager, og det er derfor bevidst fravalgt. Men noget tyder altså på, at risalamande i høj grad regnes som en del af det, der udgør måltidet til juleaften. En anden grund er, at flere noterer rødkål, på trods af valgmuligheden rødkålssalat, ligeledes har enkelte noteret ribbensteg på trods af valgmuligheden flæskesteg. Man må erkende, at i Danmark har kært barn har mange navne, og at julemaden i den grad er et sådant barn. Værtinder er i højere grad til brun sovs og brunede kartofler Kigger vi nærmere på de, der skal derhjemme (enten med eller uden gæster) kan vi se, at signifikant flere kvinder vil sætte brun sovs og brunede kartofler på bordet. Figur 7: Værternes forventninger til julebordet fordelt på køn Brun sovs Brunkartofler Hvide kartofler And Flæskesteg Chips Rødkålssalat Ribsgelé, syltetøj el. lign. sødt Rødbeder, asier el. lign. surt/syltet Risengrød Medister Waldorfsalat Kold salat (med fx kål, iceberg) Kalkun Gås Skinke Æbleflæsk Andet, notér Ved ikke 2 4 6 8 10 Mand Kvinde Kilde: Norstat for Landbrug & Fødevarer 2017, base 395 (værter), heraf 198 mænd og 197 kvinder. Spørgsmål: Hvilken type mad vil stå på bordet juleaften hjemme hos dig/jer? Kigger man på forskellige aldersgrupper blandt de, der holder juleaften derhjemme, er der også nogle forskelle at finde. Flæskestegen og de brunede kartofler er mest populære blandt danskere ml. 40-60 år. Chips er noget, som Side 4 af 5

halvdelen af danskerne forventer at finde på julebordet dog er det især en populær spise hos danskere under 50 år. Der ses samtidig en tendens til, at jo yngre man er, jo mere tilbøjelig er man til at sætte en kold salat på julebordet. Der synes samtidig at ske noget med ens forventning til at sætte rødbeder, asier eller andet surt eller syltet på bordet juleaften, når man runder de 30 år. Blot 27 pct. blandt de 18-29-årige forventer, at dette kommer på bordet juleaften, mens det samme gør sig gældende for 48 pct. blandt de 30-39- årige. Julemiddagen varierer alt efter region Noget tyder samtidig på, at julemiddagen kan variere, alt efter hvor i landet, der holdes juleaften. For de, der er værter for julemiddagen i Hovedstaden vil der i højere grad end i andre regioner være en kold salat at finde på julebordet. Til gengæld vil man i mindre grad finde brunede og/eller hvide kartofler på julebordet i Region Hovedstaden i forhold til de andre regioner. Chips er en anden spændende kategori, hvor det primært er uden for Region Hovedstaden og især, når man kigger vest for Storebælt, at man finder dette på julebordet. For medister tyder noget ligeledes på, at det er en egnsspecifik ret på julebordet, idet den vil være at finde på hvert fjerde julebord i Region Syddanmark, mens den ikke ser ud til at høre til på listen over julemad for værter øst for Storebælt. Omvendt er flæskestegen især populær hos de, der er værter for julemiddag i Region Sjælland, mens den i mindre grad vil være på bordet hos danskere bosat i Region Syddanmark. Julen bringer velsignet bud og steg, sovs og kartofler Samværet er i højsædet til jul. Halvdelen af de danske husstande planlægger at forlade hjemmet for en stund for at tage på besøg hos familie eller venner juleaften, mens hver tredje dansker selv bor i en husstand, hvor der holdes juleaften. Hver femte dansker glæder sig allermest til maden i forbindelse med juleaften, og julen er da også i høj grad også traditionernes tid, hvor den elskede og velkendte julemad er i centrum. Der tegner sig et klart billede af, at det er de hvide- og brunede kartofler, sovsen, anden og flæskestegen, der står på bordet juleaften i de fleste hjem. Dertil hører en masse andet tilbehør, som vi er mere eller mindre enige om hører sig til juleaften. Der kan være lidt forskelle i forventninger til julemiddagen alt efter, hvilken alder man har, eller hvor i landet man bor. Til julemiddagen er det dog oftest gæstgiverne, der har det meste af ansvaret for julemiddagen, og dermed også er dem, der bestemmer menuen. Gæsterne har dog også ansvar for dele af julemiddagen ikke mindst flæskestegen eller andestegen, som hver ottende husstand tager med sig, når de skal gæste andre juleaften. Om analysen: Analysen er baseret på data indsamlet af Norstat for Landbrug & Fødevarer i november 2017 blandt 1035 danskere i alderen 18-70 år. Undersøgelsen er repræsentativ for den danske befolkning. Landbrug & Fødevarer Yderligere kontakt Axeltorv 3 T +45 3339 4000 E info@lf.dk Nina Preus 3339 4674 npre@lf.dk 1609 København V F +45 3339 4141 W www.lf.dk Marianne Gregersen 3339 4677 mgr@lf.dk