Procedure for analyse, præsentation og implementering af Forebyggelsespakker i Faaborg- Midtfyn kommune 1. Analyse Det mobile Sundhedscenter har på systematisk vis sammenholdt eksisterende indsatser med de i Forebyggelsespakkerne inkluderede. Pakkernes anbefalinger er herefter inddelt i 1) allerede implementerede indsatser; 2) indsatser, der er prioriterede, men ikke fuldt implementerede og 3) indsatser, der ikke er prioriterede. For yderligere at skabe rammen for den efterfølgende politiske prioritering, er resultaterne fra Hvordan har du det 2010 sammenholdt for Faaborg-Midtfyn midt med landsgennemsnittet, se bilag 1 for eksempel på analyse. 2. Politisk prioritering Analysen er efterfølgende fremlagt for Sundhedsudvalget, som har prioriteret hvilke af indsatserne, der skal enten ned-, om- eller opprioriteres. 3. Arbejdsgruppe På baggrund af den politiske prioritering, har Det mobile Sundhedscenter nedsat tværsektorielle arbejdsgrupper, som har til opgave at 1) udarbejde en procesplan for det videre arbejde samt 2) sikre implementeringen af de politisk prioriterede indsatser. Repræsentationen i arbejdsgrupperne har varieret efter hvilke tiltag, der er blevet politisk prioriteret. Arbejdsgruppen indsats tager sit udgangspunkt i et kommissorium, der angiver arbejds- og ansvarsområder, se bilag 2 for eksempel på kommissorium. 4. Procesplan Arbejdsgruppen har udfærdiget en procesplan, der angiver 1) kommende tiltag, 2) arbejdsog ansvarsområder, 3) plan for budgettering samt 4) forslag til evaluering, se bilag 3 for eksempel på procesplan. 5. Politisk godkendelse Procesplanen er efterfølgende fremlagt for Sundhedsudvalget til politisk godkendelse 6. Implementering De nedsatte arbejdsgrupper har iværksat implementering. 7. Midt- og slutevaluering Implementeringen midtvejsevalueres og fremlægges for et revideret Sundhedsudvalg primo 2014 og slutevalueres i forbindelse med revidering af Faaborg-Midtfyn kommunes sundhedspolitik, hvor erfaringer og indsatsområder kan indgå i den nye politik. De benyttes 1
såvel kvalitative som kvantitative metoder til at belyse progressionen af implementeringen, se bilag 4 for eksempel på skemaer til evaluering. 2
Bilag 1 - Kommunale opgaver i forhold til fremme af fysisk aktivitet Grøn = Allerede iværksatte tiltag Orange = Tiltag i støbeskeen, som endnu ikke er fuldt implementeret og systematiseret Sort = Tiltag, som endnu ikke er prioriterede 1. Fysisk aktivitet integreres i kommunens øvrige politikker og planer på tværs af forvaltninger. (Sundhedspolitik, s. 12) 2. Der opstilles specifikke mål for borgernes fysiske aktivitet, både i den overordnede politik for fysisk aktivitet og i kommunens øvrige politikker og planer (Sundhedspolitik, s. 12) 3. Der udarbejdes strategier for implementering af fysisk aktivitet i offentlige institutioner (Sundhedspolitik, s. 12) 4. Der vedtages lokalplaner og gennemføres anlægsprojekter med målet om at skabe et sammenhængende cykelsti- og fodgængernetværk 5. Ved etablering af eksempelvis rekreative arealer, legepladser og bymiljøer udarbejdes en strategi for, hvordan området skal bruges til at fremme fysisk aktivitet 6. Der iværksættes en styrket indsats for at planlæge og gennemføre tværsektorielle indsatser, når indsatsen for fysisk aktivitet skal styrkes (Sundhedspolitik, s. 21) 7. Fysisk aktivitet koordineres på tværs af forvaltningsområderne, så fysisk aktivitet bliver en integreret del af indsatser på andre områder (Sundhedspolitik, s. 21) 8. Kommunen arbejder systematisk med at inddrage borgerne i udviklingen af fysiske aktivitetstilbud (Sundhedspolitik, s. 14) 3
9. Børn og voksne har let adgang til appellerende og bevægelsesvenlige miljøer samt en række forskellige idrætsfaciliteter, som de trygt kan færdes i. 10. Der tilbydes gode rammer for fysisk aktivitet i dagtilbud, skoler, skolefritidsordninger, fritidsklubber og ungdomsklubber (Sundhedspolitik, s. 12) 11. Udearealerne ved ældreboliger og plejehjem samt indendørsarealerne indrettes, så de inspirerer til fysisk aktivitet for de ældre (Sundhedspolitik, s. 12) 12. Synlige og let tilgængelige tilbud til de målgrupper, som ikke benytter sig af idrætsforeningernes aktiviteter. Disse kan med fordel udvikles og implementeres i samarbejde med borgerne, frivillige foreninger og private aktører 13. Kommunen tilbyder fysisk aktivitet rettet mod borgere med særlige forudsætninger og behov (Sundhedspolitik, s. 16 og 19, Kronikerstrategi samt projekt Tilpasset Idræt og bevægelse) 14. Kommunen har en let tilgængelig oversigt over muligheder for organiseret og uorganiseret fysisk aktivitet, som kan benyttes af borgere, fagpersoner, institutioner og virksomheder 15. Kommunale arbejdspladser kan med fordel etablere en informationsplatform (fx hjemmeside eller opslagstavle), hvor medarbejderne kan få mere viden om, hvad de kan gøre for at blive mere fysisk aktive 16. Kommunale arbejdspladser indretter arbejdspladsen sådan, at daglige arbejdsrutiner kan involvere fysisk aktivitet 17. I tilknytning til arbejdsmiljøområdet kan kommunens medarbejdere få vejledning i, hvordan det er muligt at ændre adfærd mod en mere fysisk aktiv livsstil (Egne sundhedskonsulenter) 18. Skolerne i kommunen udformer en overordnet strategi for idrætsundervisningen, der bl.a. fokuserer på, at alle elever hyppigt er fysisk aktive med høj intensitet (Sundhedspolitik, s. 12) 19. Fysisk aktivitet i skolen fremmes ved en flerstrenget indsats, som kan omfatte længere frikvarterer ledsaget af initiativer til fremme af fysisk inspirerende udendørsarealer, flere idrætstimer og kropslige aktiviteter i de boglige fag (Sundhedspolitik, s. 12) 20. Skolefritidsordninger, fritidsklubber og ungdomsklubber har ved udarbejdelsen af en fysisk aktivitetspolitik særlig fokus på omfanget af stillesiddende tid brugt på mobiltelefon, spilkonsoller og computer (Sundhedspolitik, s. 12) 21. Dagtilbud og skoler har øget fokus på at stimulere børnenes motorik (fx projekt Bevægelse i dagtilbud) 22. Kommunen etablerer mulighed for vejledning i motorik og fysisk aktivitet for dagtilbud, skoler og forældre (Ydelsesbeskrivelse vedr. børn med motoriske vanskeligheder i FMK) 23. Skolefritidsordninger og fritidsklubber gennemfører aktivitetsdage, workshops eller temauger med fokus på fysisk aktivitet og sund livsstil, hvor fx forældrene kan deltage (fx Get Moving kampagnen) 24. Skolerne samarbejder med idrætsforeninger i forbindelse med undervisningen i idræt og sundhed 25. Skolebestyrelsen udarbejder en politik for fysisk aktivitet for skolens aktiviteter herunder aktiv transport til og fra skole (Sundhedspolitik, s. 12) 26. Sundhedsplejersken har ved ind- og udskolingsundersøgelser samt ved de regelmæssige undersøgelser gennem skoleforløbet fokus på børnenes fysiske aktivitetsniveau 4
27. Sundhedsplejersker, pædagoger i dagtilbud, skolelærere og eventuelt kommunens pædagogisk-psykologisk rådgivning samarbejder om at identificere børn med dårlig motorik samt børn og unge med lavt fysisk aktivitetsniveau 28. Skolerne i kommunen understøtter de landsdækkende kampagner for fysisk aktivitet (fx Get Moving kampagnen) 29. De kommunale arbejdspladser understøtter kampagner, der er rettet mod fremme af fysisk aktivitet på arbejdspladsen (fx Vi cykler på arbejde kampagnen) 30. Ved plejebesøg hos ældre indføres procedurer, som sikrer, at det er muligt at vurdere funktionsniveauet og handle for at undgå funktionsevnetab (Kvalitetsstandard for pleje og omsorg) 31. Sundhedsplejersken rådgiver ved hjemmebesøg familier om betydningen af fysisk aktivitet og om mulighederne for at være fysisk aktiv i hverdagen (Kvalitetsstandard for pleje og omsorg) 32. Det er vigtigt, at de faggrupper, der arbejder med implementeringen af de foreslåede anbefalinger, har de rette kompetencer, herunder som minimum (Sundhedspolitik, s. 20): Viden om basal træningsfysiologi Viden om fysisk aktivitets betydning for sociale processer, indlæring og trivsel Viden om fysisk aktivitet i specifikke målgruppe, børn, unge, ældre, overvægtige mv. Viden om motorisk udvikling hos børn samt hvordan denne stimuleres Mestring af sundhedspædagogiske tilgange ift. adfærdsændring Kendskab til basale undervisningsteknikker ift. fysisk aktivitet Kendskab til vilkårene for samarbejdet med frivillige organisationer Kendskab til bevægelsespoltikker internt i kommunen 33. Der opstilles såvel procesindikatorer (fx om alle skoler har en politik for fysisk aktivitet) samt resultatmål (fx andelen af børn, der benytter sig af aktiv transport til og fra skole) 34. Ovenstående evalueres med en kombination af subjektive målemetoder (spørgeskemaer og aktivitetsdagbøger) og objektive målinger (bevægelsesregistrering med accelerometre og pulsmåling) 35. Forskningsinstitutioner inddrages hvor det er relevant, for at bidrage til at skabe mere viden på området 5
Bilag 2 - Kommissorium for rygestop til unge 2012-15 Baggrund og formål Faaborg-Midtfyn Kommunes nyligt vedtagne sundhedspolitik 2012-15 angiver, at der arbejdes med Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Mental Sundhed i de primære målgrupper unge samt borgere med særlige behov. Det er således et konkret mål, at alle unge rygere i Faaborg-Midtfyn Kommune tilbydes hjælp til rygestop samt at halvdelen af de adspurgte takker ja. I Faaborg-Midtfyn Kommune er der alene i 2012 blevet sat 100.000 kr. samt 75.000 kr. for hvert af årene 2013-15 af til en målrettet indsats overfor rygestop og vejledning til unge. Hertil kommer, at Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker angiver en række konkrete anbefalinger for implementering til rygestop. På den baggrund nedsættes en arbejdsgruppe, bestående af repræsentanter fra forskellige sektorer. Formål Den største effekt af det tobaksforebyggende arbejde ses, når indsatserne er omfattende, flerstrengede og spiller sammen. Arbejdsgruppen har derfor til opgave at udarbejde en strategi for udvikling, implementering og evaluering af tiltag i forhold til fremme af rygestop, forebyggelse af rygestop mv. blandt unge. Opgaver Arbejdsgruppen tager sit udgangspunkt i nedenstående spørgsmål: Hvordan prioriteres mellem 1) fremme af rygestop, 2) fremme af røgfrie miljøer og 3) forbygge rygestop? Hvordan prioriteres indsatserne i forhold til 1) rammer, 2) tilbud, 3) information og undervisning, og 4) tidlig opsporing På hvilke arenaer skal indsatserne primært lanceres? Hvordan markedsføres de iværksatte tiltag? Hvordan sikres den rette viden og kompetencer om rygning hos såvel administrativt som sundhedsfagligt personale Hvordan evalueres indsatserne? Hvordan formidles den opnåede viden til andre interessenter? Hvordan forankres indsatsen efter 2015? Anbefalinger Nedenstående er konkrete anbefalinger med primær fokus på unge fra Sundheds-styrelsens Forebyggelsespakke om rygning: 6
Alle kommunale ejendomme gøres røgfrie Der indføres tobakspolitik på alle ungdoms- og uddannelsesinstitutioner Opsøgende rekruttering på samme institutioner Fast forankret samarbejde med lokale foreninger Tobaksforebyggende undervisning mindst 5 timer årligt i 7. - 9. klasse Information om tobak og rygestop bliver fast punkt på forældremøder Fast samtale om tobak i indskolingssamtaler Plan der understøtter at detailhandlen overholder regler for salg af tobak Udbygget samarbejde med sygehuse, jordmødre, sundhedspleje og tandpleje om identificering Særlige indsatser til gravide og barslende Selvstændige lokale informationskampagner med fokus på unge Tilstrækkelig uddannelse af personale i rygestops-metoder 7
Bilag 3 - Procesplan for arbejdet med seksuel sundhed i Faaborg-Midtfyn kommune Sundhedsstyrelsen udsendte medio 2012 en forebyggelsespakke omhandlende seksuel med det formål, at understøtte kommunens arbejde i forhold til at øge den seksuelle sundhed og trivsel blandt alle borgere. Som opsamling på præsentationen af pakken på møde i Sundhedsudvalget har Det mobile Sundhedscenter nedsat en arbejdsgruppe for at udarbejde nærværende udkast til procesplan. Arbejdsgruppen havde repræsentanter fra: Fagsekretariat Undervisning Træning, aktivitet og rehabilitering Sygeplejen Ældrekonsulenter Seksualvejleder Kim Holm Søby Det mobile Sundhedscenter Arbejdsgruppen anbefaler, at der fremadrettet fokuseres på seksuel sundhed blandt borgere med særlige behov, herunder borgere på institutioner samt borgere med kroniske sygdomme. På den baggrund anbefaler arbejdsgruppen desuden, at der fremadrettet arbejdes med nedenstående anbefalinger fra Forebyggelsespakken: 1. Kommunen indarbejder seksuel sundhed med konkrete mål for indsatserne som del af en kommunal sundhedspolitik. 2. Seksuel sundhed indgår i fx ældre-, unge-, udsatte-, integrations- og handicappolitikker 3. Der udarbejdes seksualpolitikker på botilbud, institutioner mv. for borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne 4. Kommunale pleje- og botilbud for unge, handicappede og ældre indrettes så vidt muligt, så beboerne har mulighed for privatliv 5. Kommunen sikrer, at hensigtsmæssig koordination sker med henblik på at sikre overblik i forhold til indsatser, udfordringer, centrale kampagner, samt samarbejde med andre aktører 6. I forbindelse med de forebyggende hjemmebesøg til ældre over 75 år spørger plejepersonalet til den seksuelle sundhed 7. Borgere med kroniske lidelser får information om, hvordan seksualitet og parforhold kan påvirkes af disse sygdomme, og hvordan eventuelle problemer kan håndteres 8. Det sikres, at relevant personale har den tilstrækkelige viden og kompetencer, herunder: Kendskab til seksualitetens betydning for den enkeltes trivsel og sundhed. Kendskab til sexsygdomme, prævention og til reproduktion mv. Teknikker til at tale om seksualitet, krop, kønsroller, grænser, følelser mm. i øjenhøjde med målgruppen. Kendskab til didaktiske teknikker i forhold til børn og unge, samt til grupper med særlige behov. 8
Viden vedrørende seksuelle forandringer og problemstillinger i forbindelse med sygdom og livskriser. Nedenstående præsenterer udkast til en procesplan, der anskueliggør arbejdet med seksuel sundhed frem mod 2015. September 2013 Procesplan præsenteres for Sundhedsudvalget med de formål, at: 1) træffe politisk beslutning om det videre arbejde med seksuel sundhed og 2) godkende procesplan Januar-februar 2014 Procesplan samt tjeklisten præsenteres på ledermøder med de formål, at 1) informere om kommende tiltag samt 2) nedsætte en tværsektoriel arbejdsgruppe, som skal arbejde videre med solbeskyttende tiltag. Sundhed og Handicap gøres til projektejer af indsatserne, mens det Mobile Sundhedscenter gøres til projektkoordinator på de praktiske tiltag. Derudover består arbejdsgruppen af repræsentanter fra: Fagsekretariat Dagtilbud Børn Fagsekretariat Kultur og Fritid Fagsekretariat Teknik og Miljø HRI Den kommunale sundhedstjeneste Ad hoc repræsentation fra Kræftens Bekæmpelse Februar-april 2014 Arbejdsgruppen afdækker de hidtidige tiltag, iværksætter mulige tiltag samt påbegynder arbejdet med udformning af en solpolitik for kommunens ansatte, se tjekliste. Juni 2014 Arbejdsgruppen udarbejder og præsenterer budgetudkast samt første udkast til aftaletekst for 2015 om det solbeskyttende arbejde for Sundhedsudvalget. August 2014 Budgetudkastet om solbeskyttelse indgår i det årlige budgetseminar. Oktober 2014 Arbejdsgruppen udformer udkast endeligt udkast til aftaletekst for 2015, som implementeres i Faaborg-Midtfyn kommunes aftalesystem. December 2015 Arbejdsgruppen præsenterer første udkast til en solpolitik for kommunens ansatte til godkendelse i Sundhedsudvalget 9
Februar 2015 Arbejdsgruppen tematiserer solbeskyttelse i kommunalbestyrelse, hovedudvalg og direktion med de formål, at 1) godkende solpolitikken for kommunens ansatte og 2) informere om kommende tiltag. Marts 2015 Arbejdsgruppen evaluerer for første gang de iværksatte tiltag og fremsender evalueringen til Kræftens Bekæmpelse sammen med anmodning om certificering som solsikker kommune. April-august 2015 I forbindelse med revidering af Faaborg-Midtfyn kommunes sundhedspolitik tematiseres det politisk, hvorvidt solbeskyttelse skal indgå som en direkte indsats i ny sundhedspolitik. 10
Bilag 4 Skemaer til evaluering af Forebyggelsespakkernes implementering Årstal Tiltag 2012 2013 Fysisk aktivitet integreres i kommunens øvrige politikker og planer på tværs af forvaltninger. Der opstilles specifikke mål for borgernes fysiske aktivitet, både i den overordnede politik for fysisk aktivitet og i kommunens øvrige politikker og planer. Der udarbejdes strategier for implementering af fysisk aktivitet i offentlige institutioner. Der vedtages lokalplaner og gennemføres anlægsprojekter med målet om at skabe et sammenhængende cykelsti- og fodgængernetværk. Ved etablering af eksempelvis rekreative arealer, legepladser og bymiljøer udarbejdes en strategi for, hvordan området skal bruges til at fremme fysisk aktivitet. Der iværksættes en styrket indsats for at planlæge og gennemføre tværsektorielle indsatser, når indsatsen for fysisk aktivitet skal styrkes. Fysisk aktivitet koordineres på tværs af forvaltningsområderne, så fysisk aktivitet bliver en integreret del af indsatser på andre områder. Kommunen arbejder systematisk med at inddrage borgerne i udviklingen af fysiske aktivitetstilbud. Børn og voksne har let adgang til appellerende og bevægelsesvenlige miljøer samt en række forskellige idrætsfaciliteter, som de trygt kan færdes i. Der tilbydes gode rammer for fysisk aktivitet i dagtilbud, skoler, skolefritidsordninger, fritidsklubber og ungdomsklubber. Ude arealerne ved ældreboliger og plejehjem samt indendørsarealerne indrettes, så de inspirerer til fysisk aktivitet for de ældre. Synlige og let tilgængelige tilbud til de målgrupper, som ikke benytter sig af idrætsforeningernes aktiviteter. Disse kan med fordel udvikles og implementeres i samarbejde med borgerne, frivillige foreninger og private aktører. Kommunen tilbyder fysisk aktivitet rettet mod borgere med særlige forudsætninger og behov. Kommunen har en let tilgængelig oversigt over muligheder for organiseret og uorganiseret fysisk aktivitet, som kan benyttes af borgere, fagpersoner, institutioner og virksomheder. Kommunale arbejdspladser kan med fordel etablere en informationsplatform (fx hjemmeside eller opslagstavle), hvor medarbejderne kan få mere viden om, hvad de kan gøre for at blive mere fysisk aktive. Kommunale arbejdspladser indretter arbejdspladsen sådan, at daglige arbejdsrutiner kan involvere fysisk aktivitet. I tilknytning til arbejdsmiljøområdet kan kommunens medarbejdere få vejledning i, hvordan det er muligt at ændre adfærd mod en mere fysisk aktiv 11
livsstil. Skolerne i kommunen udformer en overordnet strategi for idrætsundervisningen, der bl.a. fokuserer på, at alle elever hyppigt er fysisk aktive med høj intensitet. Fysisk aktivitet i skolen fremmes ved en flerstrenget indsats, som kan omfatte længere frikvarterer ledsaget af initiativer til fremme af fysisk inspirerende udendørsarealer, flere idrætstimer og kropslige aktiviteter i de boglige fag. Skolefritidsordninger, fritidsklubber og ungdomsklubber har ved udarbejdelsen af en fysisk aktivitetspolitik særlig fokus på omfanget af stillesiddende tid brugt på mobiltelefon, spilkonsoller og computer. Dagtilbud og skoler har øget fokus på at stimulere børnenes motorik. Kommunen etablerer mulighed for vejledning i motorik og fysisk aktivitet for dagtilbud, skoler og forældre. Skolefritidsordninger og fritidsklubber gennemfører aktivitetsdage, workshops eller temauger med fokus på fysisk aktivitet og sund livsstil, hvor fx forældrene kan deltage. Skolerne samarbejder med idrætsforeninger i forbindelse med undervisningen i idræt og sundhed. Skolebestyrelsen udarbejder en politik for fysisk aktivitet for skolens aktiviteter herunder aktiv transport til og fra skole. Sundhedsplejersken har ved ind- og udskolingsundersøgelser samt ved de regelmæssige undersøgelser gennem skoleforløbet fokus på børnenes fysiske aktivitetsniveau Sundhedsplejersker, pædagoger i dagtilbud, skolelærere og eventuelt kommunens pædagogisk-psykologisk rådgivning samarbejder om at identificere børn med dårlig motorik samt børn og unge med lavt fysisk aktivitetsniveau. Skolerne i kommunen understøtter de landsdækkende kampagner for fysisk aktivitet. De kommunale arbejdspladser understøtter kampagner, der er rettet mod fremme af fysisk aktivitet på arbejdspladsen. Ved plejebesøg hos ældre indføres procedurer, som sikrer, at det er muligt at vurdere funktionsniveauet og handle for at undgå funktionsevnetab. Sundhedsplejersken rådgiver ved hjemmebesøg familier om betydningen af fysisk aktivitet og om mulighederne for at være fysisk aktiv i hverdagen. Det er vigtigt, at de faggrupper, der arbejder med implementeringen af de foreslåede anbefalinger, har de rette kompetencer, herunder som minimum: Viden om basal træningsfysiologi Viden om fysisk aktivitets betydning for sociale processer, indlæring og trivsel Viden om fysisk aktivitet i specifikke målgruppe, børn, unge, ældre, overvægtige mv. Viden om motorisk udvikling hos børn samt hvordan denne stimuleres 12
Mestring af sundhedspædagogiske tilgange ift. adfærdsændring Kendskab til basale undervisningsteknikker ift. fysisk aktivitet Kendskab til vilkårene for samarbejdet med frivillige organisationer Kendskab til bevægelsespoltikker internt i kommunen Der opstilles såvel procesindikatorer (fx om alle skoler har en politik for fysisk aktivitet) samt resultatmål (fx andelen af børn, der benytter sig af aktiv transport til og fra skole). Ovenstående evalueres med en kombination af subjektive målemetoder (spørgeskemaer og aktivitetsdagbøger) og objektive målinger (bevægelsesregistrering med accelerometre og pulsmåling). Forskningsinstitutioner inddrages hvor det er relevant, for at bidrage til at skabe mere viden på området. 13
18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 2012 2013 2012 2013 2012 2013 Iværksatte tiltag Tiltag i støbeskeen Ikke prioriterede tiltag 14