Resultater fra Innobooster-projekt 2015-2016
Udbyttemåling i ukrudtsforsøg i roer 1/11 2016. Titel:. Resultater fra Innobooster-projekt 2015-2016 Udarbejdet for: Gårestrup Vestergaard Aps Allingdamvej 50 9850 Hirtshals v. Jens Peter Lunden Udarbejdet af: Teknologisk Institut Agro Food Park 15, Skejby 8200 Aarhus N Bioressourcer og Bioraffinering December 2016 Forfatter og fotograf: Søren Ugilt Larsen 2
Indholdsfortegnelse 1. Sammendrag... 4 2. Indledning... 6 3. Jordbearbejdningsforsøg 2015... 7 3.1. Forsøgsbeskrivelse... 7 3.2. Resultater...13 4. Ukrudtsforsøg 2015...18 4.1. Forsøgsbeskrivelse...18 4.2. Resultater...21 5. Ukrudtsforsøg 2016...24 5.1. Forsøgsbeskrivelse...24 5.2. Resultater...28 3
1. Sammendrag Der er i årene 2015-2016 gennemført 3 markforsøg vedr. optimeret roeproduktion. I 2015 blev der gennemført et markforsøg vedr. jordbearbejdning ved etablering af roer. Der indgik 3 forsøgsled: 1) Pløjning i 25 cm dybde og såning med såsæt med harvning i 12-14 cm dybde. 2) Harvning i 15 cm dybde og såning med såsæt med harvning i 12-14 cm dybde. 3) Harvning i 15 cm dybde og såning med såsæt med harvning i 22-24 cm dybde. Pløjefri roeetablering medførte fremspiring af en del spildkorn (vinterhvede) sammenlignet med pløjning før såning, og der var også et lidt lavere plantetal for roer med pløjefri dyrkning. Der var ingen væsentlig forskel i udseende/overflade mellem roer fra de forskellige etableringsmetoder og ingen signifikant forskel i mængden af vedhængende jord. Der var heller ingen signifikant forskel i hverken råvareudbytte (75-77 tons/ha), tørstofudbytte (24,1-24,5 tons/ha) eller mængde vedhængende jord pr. ha (2,06-2,11 tons/ha) mellem de 3 etableringsmetoder. I dette forsøg har pløjefri etablering af roer således ikke påvirket hverken roernes kvalitet eller udbytte sammenlignet med almindelig etablering med pløjning. Det er dog tænkeligt, at der vil være forskel mellem de to etableringsmetoder under andre betingelser, ikke mindst på en tungere jordtype. Effekten af vådvask af roer blev undersøgt på et parti roer fra led 1 og led 3. Som gennemsnit af de to partier reducerede vådvaskningen mængden af vedhængende jord fra 2,3 til 1,2 % af ren råvare og fra 1,8 til 0,9 tons jord pr. ha, svarende til en reduktion af jordmængden på 49 %. I 2015 og 2016 blev der gennemført i alt 2 forsøg vedr. ukrudtsbekæmpelse i roer. I forsøget i 2015 indgik 2 forsøgsled: 1) Bredsprøjtning 3 gange. 2) Bredsprøjtning 2 gange og radrensning+båndsprøjtning 1 gang. Forbruget af ukrudtsmidler ved tredje behandling var reduceret med ca. 70 % ved båndsprøjtning i forhold til bredsprøjtning. Der var ingen sikker forskel i plantetal mellem de to behandlinger. Der var mindre spildkorn og tendens til lidt mindre af andet ukrudt i led 2, men generelt var der ikke stor for forskel i ukrudtsbekæmpelsen mellem led 1 og 2. Der var dog problemer med styring af radrenseren, så der var enkelte pletter i parceller med led 2, hvor roerne var radrenset bort. Ved udbyttemåling var der ingen forskel mellem de to forsøgsled hverken mht. roernes overflade, råvareudbytte (68 tons/ha) eller tørstofudbytte (16,3-16,4 tons/ha). I ukrudtsforsøget i 2016 indgik 4 forsøgsled: 1) Bredsprøjtning 5 gange. 2) Bredsprøjtning 4 gange. 3) Bredsprøjtning 3 gange og radrensning+båndsprøjtning 1 gang med lav dosis i sprøjtebåndet (87 % af tilsvarende sprøjtning i led 2). 4) Bredsprøjtning 3 gange og radrensning+båndsprøjtning 1 gang med høj dosis i sprøjtebåndet (106 % af tilsvarende sprøjtning i led 2). Forbruget af ukrudtsmidler ved fjerde behandling var således reduceret med 74 % i led 3 og 68 % i led 4 sammenlignet med led 2. Primo juli var der ingen signifikant forskel mellem leddene hverken mht. plantetal eller mængden af ukrudt, og ukrudtsbekæmpelse var generelt udført effektivt og tilfredsstillende i alle led. Igen i dette forsøg var der dog problemer med styring af radrenseren, hvorved der pletvis blev radrenset roer bort i led 3 og 4. Der var ingen forskel imellem behandlingerne mht. tørstofindhold i roerne og vedhængende jord. Der var til gengæld signifikante forskelle i tørstofudbytte med højest udbytte i led 1 og 2 (21,7-22,4 tons tørstof/ha) og lavest i led 3 og 4 (20,8-20,9 tons tørstof/ha). Dermed var der i dette forsøg et udbyttetab ved at erstatte den fjerde bredsprøjtning i led 2 med en radrensning+båndsprøjtning i led 3 og 4. Der var ingen forskel i udbytte mellem led 3 og 4, så doseringen ved bånd- 4
sprøjtningen har ikke haft nogen effekt, men forskellen i dosering var da også begrænset. Der var heller ingen sikker udbytteforskel mellem led 1 og 2, og der var derfor ikke nogen gevinst ved at anvende den femte bredsprøjtning i dette forsøg. Samlet set viser ukrudtsforsøgene i roer i 2015 og 2016, at radrensning+båndsprøjtning i stor udstrækning kan erstatte den sidste bredsprøjtning, hvad angår effekt på ukrudtet. Dermed kan forbruget reduceres med omtrent 70 % i den pågældende sprøjtning. Men da der var problemer med tilstrækkelig præcis styring af den anvendte radrenser, kostede det alligevel udbytte i det ene af forsøgene. En forudsætning for i højere grad at anvende radrensning+båndsprøjtning er derfor, at teknologien videreudvikles, så styringen er tilstrækkelig nøjagtig. Forsøgene viser desuden, at behovet for ukrudtsbekæmpelse kan variere mellem år/lokaliteter, idet 3 behandlinger var tilstrækkeligt i 2015-forsøget, mens det vurderedes nødvendigt med 4 behandlinger i 2016-forsøget. Bekæmpelsesstrategien skal derfor tage udgangspunkt i de aktuelle forhold og behov. Økonomien ved de forskellige strategier for ukrudtsbekæmpelse er ikke belyst, men i en økonomisk vurdering skal både tages højde for evt. forskelle i udbytte såvel som forskelle i omkostninger til bekæmpelsen. 5
2. Indledning I Innobooster-projektet er der i perioden april 2015 til december 2016 gennemført markforsøg med henblik på forbedret dyrkningspraksis og mindre miljøbelastning ved roedyrkning. Projektet er gennemført for Gårestrup Vestergaard ved Hjørring. Projektet har fokuseret på to hovedområder, nemlig jordbearbejdning i forbindelse med såning samt ukrudtsbekæmpelse i løbet af vækstsæsonen. Ved etablering af roer pløjes jorden normalt før såning. Men pløjning er krævende mht. energiforbrug og tidsforbrug og dermed også økonomisk krævende. Desuden er der risiko for sandfygning, når gammelt plantemateriale er pløjet ned. Idéen i projektet var at afprøve pløjefri roedyrkning, hvor jorden blot harves før såning. Ved pløjefri dyrkning kan der dog også være en risiko for lavere udbytte samt, at roerne pga. manglende jordløsning bliver mere forgrenede, hvorved der vil hænge mere jord ved roerne ved optagning. For at undersøge mulighederne for pløjefri roedyrkning blev der i 2015 gennemført et markforsøg med sammenligning af udbytte og vedhængende jord for roer henholdsvis med traditionel etablering med forudgående pløjning og med pløjefri etablering med harvning forud for såning. Forsøget er beskrevet i afsnittet Jordbearbejdningsforsøg 2015. Ukrudtsbekæmpelse er helt afgørende for et højt udbytte i roer og kræver normalt et betydeligt pesticidforbrug. Men da det tilladte pesticidforbrug løbende reduceres, er det ønskeligt at indføre radrensning kombineret med båndsprøjtning over planterækken som et redskab i en mindre pesticidkrævende ukrudtsbekæmpelse. Det er imidlertid meget vigtigt, hvor vidt der kan opnås samme bekæmpelseseffekt og samme udbytteniveau ved bekæmpelsesstrategier med radrensning+båndsprøjtning som ved traditionel ukrudtsbekæmpelse med bredsprøjtning. For at undersøge dette, blev der gennemført et markforsøg i både 2015 og 2016, hvor en af behandlingerne med bredsprøjtning blev erstattet af radrensning+båndsprøjtning. Forsøgene er beskrevet i afsnittene Ukrudtsforsøg 2015 og Ukrudtsforsøg 2016. 6
3. Jordbearbejdningsforsøg 2015 3.1. Forsøgsbeskrivelse Forsøgsareal og grundbehandlinger Forsøget er gennemført ved Gårestrup Vestergaard ved Hjørring på god muldjord, JB4-5. I 2014 var afgrøden vinterhvede. I efteråret 2014 var der olieræddike som efterafgrøde, der blev sprøjtet ned med glyphosat i december 2014. Medio april 2015 blev der udbragt 20 tons gylle pr. ha, som blev nedharvet i 5 cm dybde 14/4 2015 med en harve af mærket Horsch model Terrano. Roer blev sået 22/4 2015 med et såsæt af mærket Horsch model Focus 6 TD (vægt 12.500 kg). Arbejdsbredden var 6 m svarende til 12 roerækker med 50 cm afstand. På såsættet var der forrest 4 bærehjul, dernæst to rækker harvetænder (Horsch Terra Grip III) efterfulgt af pakkeruller af stål og en række tætsiddende gummihjul. Bagerst sad det luftassisterede såaggregat, som både placerer gødning og sår frø. Både gødning og roefrø blev nedfældet med et sæt rulleskær, og ved siden af rulleskærene til nedfældning af frøene sidder to pakruller, ligesom der sidder 2 mindre pakhjul, som pakker i sårækken. Der blev sået roer af sorten Beretta med en udsædsmængde på ca. 101.000 frø pr. ha (vurderet ud fra det samlede frøforbrug på 43 ha). Udsædsmængden blev kontrolleret ved måling af afstanden mellem frøene i planterækken, som var knap 20 cm i gennemsnit. Frøet blev sået i ca. 2 cm dybde. Ved såning blev der placeret gødning ca. 5 cm ved siden af frøet og i ca. 5 cm dybde. Roerne i hele forsøget blev gødsket med kaliumklorid (149 kg K/ha) og svinegylle i april før såning (ca. 120 kg N/ha), placeret NS-handelsgødning og triple superfosfat ved såning 22/4 (34 kg N/ha og 15 kg P/ha) samt gødskning med NS-handelsgødning 19/6 (52 kg N/ha). Ukrudtsbekæmpelse blev i hele forsøget udført ens som beskrevet for forsøgsled 1 i Ukrudtsforsøg 2015, dvs. med bredsprøjtning 3 gange i løbet af vækstsæsonen. Forsøgsbehandlinger I jordbehandlingsforsøget blev der udført 3 forskellige behandlinger, alle med 4 gentagelser med en parcelbredde på 6 m (12 rækker) og en parcellængde på markens længde (ca. 300 m). Hele forsøgsarealet var blevet harvet i ca. 5 cm dybde ved nedmuldning af gyllen 14/4 2015. Forsøgsbehandlingerne er vist i tabel 1. Både pløjning (led 1) og harvning i 15 cm dybde (led 2 og 3) blev udført 22/4, dvs. umiddelbart før såning af roerne. Harvning med Horsch-harven blev udført med en hastighed på ca. 10 km/t, pløjning med ca. 6 km/t og såning med ca. 8 km/t. Først blev der sået i led 1 og 2 med samme indstilling af harvedybde på såsættet i ca. 12-14 cm dybde. Derefter blev der sået i led 3 efter omstilling af harvedybden til ca. 22-24 cm dybde. 7
Tabel 1. Forsøgsbehandlinger samt grundbehandlinger i jordbehandlingsforsøg ved Gårestrup Vestergaard 2015. Led 1 Led 2 Led 3 Pløjning Harvning ½ dybde Harvning 1 dybde Pløjning 25 cm dybde Harvning 12-14 cm m. såsæt Harvning 15 cm dybde Horsch Harvning 12-14 cm m. såsæt Harvning 15 cm dybde Horsch Harvning 22-24 cm m. såsæt Grundbehandlinger for alle 3 forsøgsled Gødskning med kaliumklorid primo april, 149 kg K/ha Husdyrgødning medio april, 30 tons/ha Placeret gødning v. såning, 34 kg N/ha Gødskning 19/6 2015, 52 kg N/ha 3 x bredsprøjtning mod ukrudt Registreringer og målinger Der blev 7/7 registreret plantetal og dækningsgrad for ukrudt og spildkorn i alle parceller, ca. 50 m inde i marken fra forsøgets nordside. Plantetal blev optalt i to rækkestykker à 10 m (to naborækker), ukrudtsforekomst blev registreret som procent dækningsgrad (sum af én- og tokimbladede arter), og forekomst af spildkorn blev registreret som antal planter pr. ha og procent dækningsgrad. Der blev 4/11 målt udbytte i alle parceller i forsøget. Roerne blev aftoppet og optaget med en selvkørende Holmer roeoptager model Terra Dos med kitskær, der tager 6 rækker op ad gangen. I hver parcel blev der målt udbytte i ét træk ned gennem marken (ekskl. forager), hvor de midterste 6 rækker i parcellen blev taget op. Arealet i hver nettoparcel blev bestemt ud fra hektarmåleren på roeoptageren (med 3 decimaler), og med en parcelbredde på 3 m og en parcellængde på godt 300 m var parcelarealet typisk omkring 0,1 ha. Vægten af roerne blev bestemt på brovægt, og der var typisk mellem 7 og 8 tons råvare pr. parcel. Fra hver parcel blev der udtaget en prøve på ca. 40 roer, der blev lagt i en sæk og sendt til analyse ved Maribo Seed ved Holeby, hvor de blev analyseret ca. 1 uge efter optagning. Prøverne blev analyseret for tørstofindhold, mængde af vedhængende jord samt givet karakterer for vaskbarhed (1-9), rodfure (1-9), glathed (1-4) og grenethed (1-9). En høj karakter angiver, at roerne er hhv. mere vaskbare, har mindre rodfure, har mere glat overflade og er mindre grenet. Til at undersøge effekten af vådvask af roer fra de forskellige behandlinger blev der gemt ét læs roer fra en parcel med led 1 med pløjning før såning og ét læs fra en parcel med led 3 med harvning i 22-24 cm dybde med såsættet. De to læs blev aflæsset i en lade, og 9/11 de to partier vasket separat i en Cross Elephant vådvasker, og for begge partier blev der udtaget en prøve på ca. 40 roer hhv. før og efter vådvasken. Disse prøver blev ligeledes analyseret for vedhængende jord. 8
For alle relevante måleparametre blev data fra markforsøget analyseret i en variansanalyse med behandlingsfaktoren og blokfaktoren som forklarende faktorer. Fotos fra forsøget 22/4 2015. Øverst: Pløjning i ca. 25 cm dybde i parcel med led 1. Nederst: Harvning af parcel, der efterfølgende blev tilsået uden pløjning. Til højre i billedet ses en pløjet parcel, klar til såning. 9
22/4 2015. Harvetænder på såsæt. Arbejdsdybden på disse tænder blev indstillet på 12-14 cm i led 1 og 2 og 22-24 cm i led 3. 10
22/4 2015. Såning af roer i jordbearbejdningsforsøget. Øverst: Såning i led 1 med pløjning i 25 cm dybde før såning og harvning i 12-14 cm dybde med såsættet. Midterst: Såning i led 2 med harvning i 15 cm dybde før såning og harvning i 12-14 cm dybde med såsættet. Nederst: Såning i led 3 med harvning i 15 cm dybde før såning og harvning i 22-24 cm dybde med såsættet. 11
7/7 2015. Til venstre: Led 1 med pløjning i 25 cm dybde før såning og harvning i 12-14 cm dybde med såsættet. Til højre: Led 3 med harvning i 15 cm dybde før såning og harvning i 22-24 cm dybde med såsættet. Bemærk spildkornet til højre i parcellen uden pløjning. 7/7 2015. Til venstre ses parcel med led 1 med pløjning i 25 cm dybde før såning og harvning i 12-14 cm dybde med såsættet. Til højre ses parcel med led 2 med harvning i 15 cm dybde før såning og harvning i 12-14 cm dybde med såsættet. Bemærk den lysere bladfarve på roer til venstre i parcellen med pløjning. Denne forskel forsvandt senere i vækstsæsonen. 12
30/9 2015. Til venstre: Led 1 med pløjning i 25 cm dybde før såning og harvning i 12-14 cm dybde med såsættet. Til højre: Led 3 med harvning i 15 cm dybde før såning og harvning i 22-24 cm dybde med såsættet. Bemærk spildkornet til højre i parcellen uden pløjning. 4/11 2015. Udbyttemåling i jordbearbejdningsforsøget. 3.2. Resultater Observationer i løbet af vækstsæsonen Ved optælling 7/7 var der signifikant lavere plantetal i led 2 med harvning i 12-14 cm dybde med såsættet, men forskellen var relativt lille og formodes ikke at være af væsentlig betydning for udbyttet. Ved besigtigelse 7/7 var der mange planter af spildkorn (vinterhvede) i de upløjede parceller, hvilket kan være en ulempe ved pløjefri dyrkning (tabel 2). I pløjede parceller blev spildkornet pløjet ned, hvorfor der ikke var noget spildkorn i disse parceller. Det vurderes dog, at spildkornet i de upløjede parceller ikke konkurrerede væsentligt med roerne. Det blæste særdeles meget i forsommeren 2015 (indeks 159 for april-juni), men pga. placeringen af forsøgene øst for et læhegn og pga. en ikke alt for let jord har der ikke 13
været alvorlig sandfygning i denne mark. Ukrudtsbekæmpelsen i forsøget var generelt god og tilfredsstillende. Bortset fra forskellen i mængden af spildkorn var der ingen signifikant forskel i mængden af ukrudt mellem de tre behandlinger (tabel 2). Ved besigtigelse 7/7 så roer i led 1 med pløjning før såning lidt lysere ud end roer i dybharvede led (led 2 og 3) (se foto ovenfor). Der blev givet N-gødning 19/6 2015 (dvs. 18 dage før besigtigelsen), og da der har været god jordfugtighed, burde denne gødning have virket på dette tidspunkt. Årsagen til farveforskellen kan også være, at gyllen blev pløjet ned i pløjede parceller, hvorved roerne først senere har fået fat i næringsstofferne fra denne gødning. Farveforskellen fortog sig dog i løbet af vækstsæsonen. Ved besigtigelse 30/9 stod roerne generelt godt. Der var ikke længere nogen klar forskel i bladfarve mellem forsøgsled. Der var stort set ingen spildkorn i led 1 men en hel del i led 2 og 3 (se fotos ovenfor). Det vurderes at være korn, der er spiret om foråret, da det endnu ikke var modent. Tabel 2. Plantetal for roer samt forekomst af spildkorn og ukrudt i jordbehandlingsforsøget ved Gårestrup Vestergaard i 2015. Led Behandling Plantetal, antal roer pr. ha Spildkorn vinterhvede, planter pr. m 2 Spildkorn vinterhvede, % dækningsgrad Andet ukrudt, % dækningsgrad 7/7 2015 7/7 2015 7/7 2015 7/7 2015 1 Pløjning 90.250 0,0 0,0 1,4 2 Harvning ½ dybde 86.250 5,0 2,3 2,6 3 Harvning 1 dybde 88.250 4,0 1,6 1,6 LSD 2.079 1,2 0,5 1,9 P-værdi 0,010 <0,001 <0,001 0,284 Udbyttemålinger og analyser af roer Ved vurdering af roernes udseende og overflade efter optagning var der generelt ikke signifikant forskel mellem de tre forsøgsled, dog synes vaskbarheden at være en anelse højere for roer fra led 2 med harvning i 12-14 cm dybde (tabel 3). Der var ingen sikker forskel i mængden af vedhængende jord mellem behandlingerne, men tørstofindholdet var en anelse højere i roer fra led 2 med harvning i 12-14 cm dybde (tabel 4). Der var ingen signifikant forskel i hverken råvareudbytte, tørstofudbytte eller mængde vedhængende jord pr. ha mellem de 3 forsøgsbehandlinger (tabel 5). Resultaterne viser, at i dette forsøg har pløjefri etablering ikke medført anderledes roekvalitet i form af overfladekarakteristika og vedhængende jord, ligesom udbyttet heller ikke har været anderledes sammenlignet med roer fra almindelig etablering med pløjning. Det er dog tænkeligt, at der vil være forskel mellem de to etableringsmetoder under andre betingelser, ikke mindst på en tungere jordtype. 14
Tabel 3. Karakterer for roernes udseende/overflade i jordbehandlingsforsøget ved Gårestrup Vestergaard i 2015. Led Behandling Vaskbarhed, skala 1-9 Rodfure, skala 1-9 Glathed, skala 1-4 Grenethed, skala 1-9 4/11 2015 4/11 2015 4/11 2015 4/11 2015 1 Pløjning 7,3 4,8 2,5 7,8 2 Harvning ½ dybde 8,0 4,5 2,3 7,8 3 Harvning 1 dybde 7,8 4,5 2,3 7,5 LSD 0,5 0,7 0,4 0,7 P-værdi 0,018 0,606 0,216 0,606 Tabel 4. Tørstofindhold, vedhængende jord og renhed for roer i jordbehandlingsforsøget ved Gårestrup Vestergaard i 2015. Led Behandling Tørstofprocent Vedhængende jord, % af ren råvare Vedhængende jord, % af ren TS Renhed, % af beskidt råvare 4/11 2015 4/11 2015 4/11 2015 4/11 2015 1 Pløjning 24,1 2,8 11,4 97,3 2 Harvning ½ dybde 24,5 2,9 11,8 97,2 3 Harvning 1 dybde 24,3 2,9 11,8 97,2 LSD 0,3 0,4 1,9 0,4 P-værdi 0,018 0,737 0,853 0,737 15
Tabel 5. Udbytte af roer samt mængde vedhængende jord pr. ha i jordbehandlingsforsøget ved Gårestrup Vestergaard i 2015. Led Behandling Udbytte, tons råvare pr. ha Udbytte, tons tørstof pr. ha ekskl. jord 'Udbytte', tons jord pr. ha 4-5/11 2015 4-5/11 2015 4-5/11 2015 1 Pløjning 77 18,1 2,06 2 Harvning ½ dybde 75 17,8 2,09 3 Harvning 1 dybde 76 18,0 2,11 LSD 5,3 1,4 0,3 P-værdi 0,575 0,878 0,850 Effekt af vådvask af roer I undersøgelsen af vådvask af roer fra hhv. led 1 og led 3 i jordbehandlingsforsøget var der ingen gentagelser, og det kan derfor ikke vurderes, om evt. forskelle mellem behandlingerne er statistisk sikre. Karakterer for roernes udseende/overflade var relativt ens for de to etableringsmetoder såvel som før og efter vådvask (tabel 6). Som gennemsnit af de to etableringsmetoder blev mængden af vedhængende jord reduceret fra 2,3 % til 1,2 % af ren råvare, svarende til hhv. 9,3 og 4,8 % af tørstof (tabel 7). Med udgangspunkt i de faktiske udbytter i de to parceller (hhv. 79 og 82 tons råvare pr. ha) så blev mængden af vedhængende jord reduceret fra 1,8 til 0,9 tons tørstof pr. ha (tabel 8), dvs. vådvaskningen har reduceret jordmængden med 49 %. Tabel 6. Karakterer for roernes udseende/overflade i forsøg med vådvask af roer ved Gårestrup Vestergaard 2015. Resultaterne er baseret på prøver fra én gentagelse fra jordbearbejdningsforsøget. Led Behandling Vaskbarhed, skala 1-9 Rodfure, skala 1-9 Glathed, skala 1-4 Grenethed, skala 1-9 4/11 2015 4/11 2015 4/11 2015 4/11 2015 1a Pløjning, uden vådvask 7 4 2 7 1b Pløjning, med vådvask 6 4 3 8 3a Harvning 1 dybde, uden vådvask 7 5 3 8 3b Harvning 1 dybde, med vådvask 8 5 2 8 16
Tabel 7. Tørstofindhold, vedhængende jord og renhed for roer i forsøg med vådvask af roer ved Gårestrup Vestergaard 2015. Resultaterne er baseret på prøver fra én gentagelse fra jordbearbejdningsforsøget. Led Behandling Tørstofprocent Vedhængende jord, % af ren råvare Vedhængende jord, % af ren TS Renhed, % af beskidt råvare 4/11 2015 4/11 2015 4/11 2015 4/11 2015 1a Pløjning, uden vådvask 24,1 2,4 9,8 97,7 1b Pløjning, med vådvask 23,8 1,5 6,1 98,6 3a Harvning 1 dybde, uden vådvask 24,8 2,2 8,7 97,9 3b Harvning 1 dybde, med vådvask 24,4 0,9 3,5 99,2 Tabel 8. Udbytte af roer samt mængde vedhængende jord pr. ha for roer i forsøg med vådvask af roer ved Gårestrup Vestergaard 2015. Resultaterne er baseret på prøver fra én gentagelse fra jordbearbejdningsforsøget. Led Behandling Udbytte, tons råvare pr. ha Udbytte, tons tørstof pr. ha ekskl. jord 'Udbytte', tons jord pr. ha 4/11 2015 4/11 2015 4/11 2015 1a Pløjning, uden vådvask 79,4 18,7 1,8 1b Pløjning, med vådvask 79,4 18,6 1,1 3a Harvning 1 dybde, uden vådvask 82,0 19,9 1,7 3b Harvning 1 dybde, med vådvask 82,0 19,9 0,7 17
4. Ukrudtsforsøg 2015 4.1. Forsøgsbeskrivelse Forsøgsareal og grundbehandlinger Ukrudtsforsøget 2015 er gennemført i samme mark som jordbearbejdningsforsøget 2015, og der er udført samme grundbehandlinger (se afsnittet Jordbearbejdningsforsøg 2015). Ukrudtsforsøget blev sået 22/4 2015 på samme måde som led 3 i jordbehandlingsforsøget, dvs. med harvning i ca. 5 cm dybde ved nedmuldning af gylle 14/4 2015, harvning i 15 cm dybde med Horsch-harve umiddelbart før såning samt harvning i 22-24 cm dybde med harven på såsættet. Sorten var Beretta og plantetallet ca. 101.000 planter pr. ha. Forsøgsbehandlinger Der var 2 forsøgsled i forsøget, se tabel 9. Oprindeligt var det planen at gennemføre 4 ukrudtsbehandlinger i begge forsøgsled, men da væksten generelt startede sent, og behandlingerne generelt virkede godt, var der ikke behov for den fjerde behandling i nogen af leddene. Led 1 omfattede en strategi med 3 bredsprøjtninger i løbet af sæsonen, og led 2 omfattede 2 bredsprøjtninger og 1 radrensning+båndsprøjtning. Ved de første 2 behandlingstidspunkter blev hele forsøgsarealet bredsprøjtet på samme måde, så der var kun behandlingsforskel ved tredje behandlingstidspunkt. I led 2 blev der ved tredje behandling anvendt nøjagtig samme midler og dosis som i led 1, blot blev der kun sprøjtet i et 15 cm bredt bånd. Derved blev forbruget af midler i led 2 ved denne sprøjtning reduceret til 15/50 svarende til ca. 30 % af forbruget i led 1. Parcelbredden var 18 m (inkl. et sprøjtespor) for led 1 og 12 m for led 2. Parcellængden svarede til markens længde. Bredsprøjtning blev udført med en sprøjte af mærket Amazon, og radrensning+båndsprøjtning blev udført med en Kongskilde Vibro Crop VC 0-1 12-50. Bredden på sprøjtebåndet var ca. 15 cm, og bredden på det radrensede bånd var ca. 35 cm (se foto under afsnit om Ukrudtsforsøg 2016). 18
Tabel 9. Forsøgsbehandlinger i ukrudtsforsøg ved Gårestrup Vestergaard 2015. Registreringer og målinger Der blev 7/7 2015 registreret plantetal og dækningsgrad for ukrudt og spildkorn i alle parceller, ca. 50 m inde i marken fra forsøgets nordside. Plantetal blev optalt i to rækkestykker à 10 m (to naborækker), ukrudtsforekomst blev registreret som procent dækningsgrad (sum af én- og tokimbladede arter), og forekomst af spildkorn blev registreret som antal planter pr. ha og procent dækningsgrad. Der blev 5/11 målt udbytte i alle parceller i forsøget. Udbyttemåling og efterfølgende analyser af roeprøver blev udført på samme vis som for jordbearbejdningsforsøget i samme mark (se afsnittet Jordbearbejdningsforsøg 2015). For alle relevante måleparametre blev data fra markforsøget analyseret i en variansanalyse med behandlingsfaktoren og blokfaktoren som forklarende faktorer. 19
Fotos fra forsøget 7/7 2015. Til venstre: Led 1 med 3 gange bredsprøjtning. Seneste sprøjtning blev foretaget 20/6 2015. Til højre: Led 2 med 2 gange bredsprøjtning og 1 gang radrensning+båndsprøjtning, hvor sidstnævnte behandling blev udført 23/6 2016. Bemærk at der er lidt spildkorn i begge forsøgsled samt lidt andet ukrudt. 7/7 2015. Led 2 med 2 gange bredsprøjtning og 1 gang radrensning+båndsprøjtning, hvor sidstnævnte behandling blev udført 23/6 2016. Der var flere steder problemer med styringen af radrenseren, hvorved roerne pletvis blev radrenset væk. 20
30/9 2015. Til venstre ses parcel med led 2 med 2 gange bredsprøjtning og 1 gang radrensning+båndsprøjtning. Til højre ses parcel med led 1 med 3 gange bredsprøjtning. Bemærk en del spildkorn i begge parceller samt en del store planter af spildraps i parcellen til venstre. 5/11 2015. Udbyttemåling i ukrudtsforsøget. 4.2. Resultater Observationer i løbet af vækstsæsonen Ved optælling 7/7 var der ingen signifikant forskel i plantetal mellem de to forsøgsled (tabel 10). Der var generelt en god bekæmpelse af ukrudt, og der var primært spildkorn samt lidt storkenæb i pletter. Der var signifikant mindre spildkorn i forsøgsled med 2 gange bredsprøjtning og 1 gang radrensning+båndsprøjtning, men generelt synes der ikke at være væsentlig forskel i ukrudtsbekæmpelsen mellem led 1 og 2. Der var dog 21
problemer med styringen af radrenseren, så der var enkelte pletter i parceller med led 2, hvor roerne var radrenset bort (se foto). Ved besigtigelse 30/9 var der en del store planter af spildraps i led 2 og stort set ingen i led 1. Da der er sprøjtet med Safari i det sprøjtede bånd, burde dette have taget spildrapsen, og spildrapsen stod formodentlig i arealet mellem planterækkerne. Alternativt har radrensningen stimuleret fremspiring af spildrapsen. Tabel 10. Plantetal for roer samt forekomst af spildkorn og ukrudt i ukrudtsforsøget ved Gårestrup Vestergaard i 2015. Led Behandling Plantetal, antal roer pr. ha Spildkorn vinterhvede, planter pr. m 2 Spildkorn vinterhvede, % dækningsgrad Andet ukrudt, % dækningsgrad 7/7 2015 7/7 2015 7/7 2015 7/7 2015 1 3 X bredsprøjtning 85.250 5,8 2,5 2,3 2 2 X bredsprjt. + 1 X radrens./båndsprjt. 87.750 3,8 1,4 1,1 LSD 5.654 1,4 0,7 1,4 P-værdi 0,254 0,019 0,016 0,083 Udbyttemålinger og analyser af roer Ved vurdering af roernes udseende og overflade efter optagning var der ingen signifikante forskelle mellem de to forsøgsled (tabel 11). Dette stemmer med forventningen om, at ukrudtsbekæmpelsen i sig selv næppe har direkte indflydelse på roernes overflade, så længe der ikke er større forskel i ukrudtstryk mellem behandlingerne. Der var heller ingen sikker forskel i mængden af vedhængende jord og tørstofindhold i roerne mellem behandlingerne (tabel 12), ligesom der heller ikke var forskel i udbyttet mellem de to forsøgsled (tabel 13). Resultaterne fra dette forsøg viser, at det ikke har haft nogen indflydelse på udbytte og kvalitet af roerne, når bredsprøjtning blev erstattet med radrensning+båndsprøjtning i den sidste ukrudtsbehandling. Der er således opnået samme roeudbytte ved 70 % lavere forbrug af ukrudtsmidler i denne sidste ukrudtsbehandling. Til gengæld har der været et større forbrug af brændstof og arbejdstid (ikke undersøgt) ved radrensning+båndsprøjtning, hvilket øger omkostningerne. Problemerne med at styre radrenseren præcist i forhold til roerækkerne viser endvidere, at der er behov for videreudvikling af teknologien for at opnå en tilfredsstillende funktion. 22
Tabel 11. Karakterer for roernes udseende/overflade i ukrudtsforsøget ved Gårestrup Vestergaard i 2015. Led Behandling Vaskbarhed, skala 1-9 Rodfure, skala 1-9 Glathed, skala 1-4 Grenethed, skala 1-9 4/11 2015 4/11 2015 4/11 2015 4/11 2015 1 3 X bredsprøjtning 7,8 4,8 3,0 7,5 2 2 X bredsprjt. + 1 X radrens./båndsprjt. 7,5 5,0 2,8 7,3 LSD 0,9 0,5 0,5 0,5 P-værdi 0,456 0,201 0,201 0,201 Tabel 12. Tørstofindhold, vedhængende jord og renhed for roer i ukrudtsforsøget ved Gårestrup Vestergaard i 2015. Led Behandling Tørstofprocent Vedhængende jord, % af ren råvare Vedhængende jord, % af ren TS Renhed, % af beskidt råvare 4/11 2015 4/11 2015 4/11 2015 4/11 2015 1 3 X bredsprøjtning 24,7 2,6 10,7 97,4 2 2 X bredsprjt. + 1 X radrens./båndsprjt. 24,5 2,6 10,6 97,5 LSD 0,4 0,3 1,3 0,3 P-værdi 0,295 0,762 0,867 0,770 Tabel 13. Udbytte af roer samt mængde vedhængende jord pr. ha i ukrudtsforsøget ved Gårestrup Vestergaard i 2015. Led Behandling Udbytte, tons råvare pr. ha Udbytte, tons tørstof pr. ha ekskl. jord 'Udbytte', tons jord pr. ha 5/11 2015 5/11 2015 5/11 2015 1 3 X bredsprøjtning 68,4 16,4 1,8 2 2 X bredsprjt. + 1 X radrens./båndsprjt. 68,4 16,3 1,7 LSD 6,4 1,6 0,3 P-værdi 0,978 0,857 0,753 23
5. Ukrudtsforsøg 2016 5.1. Forsøgsbeskrivelse Forsøgsareal og grundbehandlinger Ukrudtsforsøget er gennemført på Asdal Hovedgaard ved Hirtshals. Jordtypen er JB4. I 2015 var afgrøden vinterhvede. Marken blev 22/3 2016 sprøjtet med glyphosat og Nova- Balance. Der blev 14/4 udbragt afgasset gylle. Roerne blev sået 27/4 med et såsæt af mærket Horsch model Focus 6 TD. Arbejdsbredden var 6 m svarende til 12 roerækker med 50 cm afstand. Ved såning blev der placeret startgødning ca. 5 cm fra sårækken. Roerne var af sorten Cindy KWS, dog blev der sået sorten Linova i de første 2 parceller fra vest i forsøget. Der blev sået 100.000 frø pr. ha. Alle forsøgsparceller blev gødsket ens. Der blev tilført afgasset svinegylle 14/4 (ca. 123 kg N/ha), placeret NP-handelsgødning ved såning 27/4 (15 kg N/ha, 6 kg P/ha), samt gødskning med handelsgødning 7/6 (71 kg N/ha, 17 kg P/ha) og kaligødning 8/6 (64 kg K/ha) og 29/6 (65 kg K/ha). Desuden blev der tilført mikronæringsstoffer i form af Bio- Mangan 170 NS Cu (2 x 1,5 l/ha), BioCrop OptiXL (3 x 1,5l/ha) og BioBor 150 (2 x 1,5 l/ha). Forsøgsbehandlinger I ukrudtsforsøget i 2016 indgik der 4 forsøgsled og 4 gentagelser. Parcelbredden var generelt 6 m (12 rækker), dog lidt afhængig af bredden på sektionerne på sprøjtebommen. Parcellængden svarede til markens længde på ca. 340 m. Hver gentagelse (blok) blev placeret indenfor området mellem to sprøjtespor. Sektioner på sprøjtebommen på den alm. marksprøjte anvendt til bredsprøjtning kunne kun lukkes i sektioner ude fra enderne af bommen, hvorfor behandlingerne ikke kunne randomiseres, men der blev til gengæld byttet om på rækkefølgen af leddene mellem gentagelserne. Bekæmpelsesstrategierne i de 4 forsøgsled er beskrevet i tabel 14. Ved de første 3 behandlingstidspunkter blev hele forsøgsarealet bredsprøjtet på samme måde, så der var kun behandlingsforskel ved fjerde og femte behandlingstidspunkt. Ved fjerde behandlingstidspunkt 9/6 blev der anvendt nøjagtigt de samme ukrudtsmidler i alle 4 led, men der blev bredsprøjtet i led 1 og 2, mens der blev radrenset mellem planterækker og båndsprøjtet over planterækker i led 3 og 4. Bredsprøjtning blev udført med en sprøjte af mærket Amazon, og radrensning+båndsprøjtning blev udført med en Kongskilde Vibro Crop VC 0-1 12-50. Bredden på sprøjtebåndet var ca. 15 cm, og bredden på det radrensede bånd var ca. 35 cm. Dvs. at det sprøjtede areal var reduceret med ca. 70 % i forhold til bredsprøjtning. I led 1 blev der endvidere bredsprøjtet en femte gang. Ved bredsprøjtningen blev der sprøjtet med en væskemængde på ca. 143 l/ha. Ved båndsprøjtningen i led 3 og 4 blev trykket reguleret for at graduere dosis af sprøjtemid- 24
lerne i båndet. I led 3 var trykket ca. 1,5 bar svarende til 125 l/ha, altså 13 % lavere dosis end i led 1 og 2. I led 4 var trykket ca. 2,3 bar svarende til ca. 151 l/ha, altså 6 % højere dosis end led 1 og 2. Når der tages højde for både dosis og båndbredde, så var forbruget af ukrudtsmidler ved fjerde behandling således reduceret med 74 % i led 3 og 68 % i led 4 sammenlignet med led 2. Ved radrensning+båndsprøjtning 9/6 blev der kørt med en hastighed på ca. 7 km/t. Vejret var lunt og tørt ved radrensning+båndsprøjtning, og jorden var generelt tør i overfladen pga. en længere periode uden nedbør. Ved radrensningen i led 3 og 4 var der pletvis problemer med, at radrenseren beskadigede eller helt fjernede roeplanter. Tabel 14. Forsøgsbehandlinger i ukrudtsforsøg ved Asdal Hovedgaard 2016. Fotos fra forsøget Radrenser monteret med udstyr til båndsprøjtning over planterækken, anvendt til ukrudtsforsøg i både 2015 og 2016. Bemærk sprøjtedysen mellem de to skærmende tallerkener på billedet til højre. 25
10/6 2016. Til venstre: Led 2, hvor der på dette tidspunkt var bredsprøjtet 4 gange, senest 9/6 2016. Til højre: Led 4, hvor der på dette tidspunkt var bredsprøjtet 3 gange og radrenset og båndsprøjtet 1 gang, hvor sidstnævnte behandling blev udført 9/6 2016. Ukrudtet er bekæmpet effektivt i begge forsøgsled. 10/6 2016. Eksempler på pletvise problemer med styring af radrenseren, her fotograferet dagen efter radrensning+båndsprøjtning. Til venstre i led 3 og til højre i led 4. 26
6/7 2016. Til venstre: Led 2, hvor der på dette tidspunkt var bredsprøjtet 4 gange, senest 9/6 2016. Til højre: Led 4, hvor der på dette tidspunkt var bredsprøjtet 3 gange og radrenset og båndsprøjtet 1 gang, hvor sidstnævnte behandling blev udført 9/6 2016. Ukrudtet er bekæmpet effektivt i begge forsøgsled. 1/11 2016. Udbyttemåling i ukrudtsforsøg i roer. Registreringer og målinger Der blev 6/7 registreret plantetal og dækningsgrad for ukrudt i alle parceller, ca. 50 m inde i marken fra forsøgets nordende. Plantetal blev optalt i to rækkestykker à 10 m (to 27
naborækker), og ukrudtsforekomst blev registreret som procent dækningsgrad (sum af én- og tokimbladede arter). Udbyttemåling blev foretaget 1/11. Det havde regnet dagen før, så jorden var våd i overfladen, men roerne blev taget op i tørt og blæsende vejr med ca. 10 C. Roerne blev aftoppet og optaget med en selvkørende Holmer roeoptager model Terra Dos med kitskær, der tager 6 rækker op ad gangen. I hver parcel blev der målt udbytte i ét træk ned gennem marken (ekskl. forager), og der var altid minimum 2 værnerækker på hver side af nettoparcellen. Arealet i hver nettoparcel blev bestemt ud fra hektarmåleren på roeoptageren (med 3 decimaler), og med en parcelbredde på 3 m og en parcellængde på godt 300 m var parcelarealet typisk på knap 0,1 ha. Vægten af roerne blev bestemt på en frakørselsvogn med vejeceller med 10 kg spring. Fra hver parcel blev der udtaget en prøve på 40 roer til analyse for vedhængende jord og tørstofindhold ved Maribo Seed ved Holeby. Relevante måleparametre blev analyseret i en variansanalyse med behandlingsfaktoren og blokfaktoren som forklarende faktorer. De to første parceller fra vest blev udeladt fra datasættet, da der var tale om en anden roesort. 5.2. Resultater Observationer i løbet af vækstsæsonen Ved besigtigelse 10/6, dvs. dagen efter fjerde behandling, stod det tilstedeværende ukrudt generelt med de første løvblade. De vigtigste ukrudtsarter var raps, stedmoder, spildkorn, lidt lægejordrøg, vejpileurt, snerlepileurt og padderok. I radrensede parceller var der enkelte ukrudtsplanter, der ikke var radrenset helt løs af jorden og formodentlig ikke vil gå ud af behandlingen. Derfor faldt behandlingstidspunktet muligvis lidt for sent. Ved besigtigelse 6/7 var der ingen markant forskel at se i ukrudtsmængden mellem forsøgsled, men der var generelt mest ukrudt i 2. og 3. gentagelse. Der var ingen signifikant forskelle mellem behandlingerne hverken mht. plantetal eller forekomst af 2-kimbladet ukrudt (tabel 15). Der var signifikant forskel i mængden af 1-kimbladet ukrudt, men mængden og forskellene vurderes at være uden praktisk betydning. Pga. nogen uensartethed henover forsøgsarealet var plantetal og ukrudtsmængde ikke nødvendigvis repræsentativt for hele markens længe. Ved optagning af roerne 1/11 var der generelt kun lidt ukrudt i roerne. Dog var der en hel del store planter af spildraps, specielt i de pletter hvor radrenseren havde fjernet roeplanterne. 28
Tabel 15. Registreringer af plantetal og ukrudtsforekomst 6/7 2016 i ukrudtsforsøg ved Asdal Hovedgaard 2016. Led Behandling Plantetal, 2-kimbladet 1-kimbladet antal roer pr. ha ukrudt, % dækningsgrad ukrudt, % dækningsgrad 6/7 2016 6/7 2016 6/7 2016 1 5 x bredspr., 0 x radrens+båndspr. 90.667 4,7 0,2 2 4 x bredspr., 0 x radrens+båndspr. 82.500 4,6 0,4 3 3 x bredspr., 1 x radrens+båndspr. lav 83.333 4,3 0,2 dosis 4 3 x bredspr., 1 x radrens+båndspr. høj 84.250 4,3 0,4 dosis LSD 8.987 2,3 0,1 P-værdi, led 0,155 0,861 0,007 Udbyttemålinger og analyser af roer Ved udbyttemåling i roerne 1/11 var der ikke signifikant forskel mellem behandlingerne hverken mht. tørstofindhold eller vedhængende jord (tabel 16). Der var til gengæld signifikante forskelle i både råvareudbytte og tørstofudbytte med højest udbytte i led 1 og 2 (21,7-22,4 tons tørstof/ha) og lavest i led 3 og 4 (20,8-20,9 tons tørstof/ha) (tabel 17). Dermed var der i dette forsøg et udbyttetab ved at erstatte den fjerde bredsprøjtning i led 2 med en radrensning+båndsprøjtning i led 3 og 4, om end tabet var moderat (0,8-1,6 tons tørstof/ha) og kun signifikant for led 4. Der var ingen forskel i udbytte mellem led 3 og 4, så doseringen ved båndsprøjtningen har ikke haft nogen effekt, men forskellen i dosering var da også begrænset. Der var heller ingen sikker udbytteforskel mellem led 1 og 2, og der var derfor ikke nogen gevinst ved at anvende den femte bredsprøjtning i led 1 i dette forsøg. Resultaterne af ukrudtsforsøget i 2016 viser, at radrensning+båndsprøjtning ikke tilfredsstillende kunne erstatte bredsprøjtning ved fjerde behandlingstidspunkt, da der opnåedes et lidt lavere tørstofudbytte. Da ukrudt generelt var bekæmpet godt og tilfredsstillende i alle forsøgsled gennem vækstsæsonen (se tabel 15), vurderes det, at udbyttetabet ved radrensning+båndsprøjtning ikke skyldes manglende effekt på ukrudtet men snarere skyldes problemer med at styre radrenseren, hvilket forårsagede pletvis beskadigelse af roerne (se fotos). Samlet set viser ukrudtsforsøgene i roer i 2015 og 2016, at radrensning+båndsprøjtning i stor udstrækning kan erstatte den sidste bredsprøjtning, hvad angår effekt på ukrudtet. Dermed kan forbruget reduceres med omtrent 70 % i den pågældende sprøjtning. Men da der var problemer med tilstrækkelig præcis styring af den anvendte radrenser, kostede det alligevel udbytte i det ene af forsøgene. En forudsætning for i højere grad at anvende radrensning+båndsprøjtning er derfor, at teknologien videreudvikles, så styringen er tilstrækkelig nøjagtig. Forsøgene viser desuden, at behovet for ukrudtsbekæmpelse kan variere mellem år/lokaliteter, idet 3 behandlinger var tilstrækkeligt i 2015-forsøget, mens det vurderedes nødvendigt med 4 behandlinger i 2016-forsøget. Bekæmpelsesstrategien skal derfor tage udgangspunkt i de aktuelle forhold og behov. Økonomien ved de forskellige strategier for 29
ukrudtsbekæmpelse er ikke belyst, men i en økonomisk vurdering skal både tages højde for evt. forskelle i udbytte såvel som forskelle i omkostninger til bekæmpelsen. Tabel 16. Tørstofindhold og vedhængende jord for roer i ukrudtsforsøg ved Asdal Hovedgaard i 2016. Led Behandling Tørstofindhold, % af ren råvare Vedhængende jord, % af beskidt råvare Vedhængende jord, % af ren råvare Vedhængende jord, % af ren tørstof 1/11 2016 1/11 2016 1/11 2016 1/11 2016 1 5 x bredspr., 0 x radrens+båndspr. 23,3 1,3 1,3 5,8 2 4 x bredspr., 0 x radrens+båndspr. 22,8 1,6 1,6 7,0 3 4 3 x bredspr., 1 x radrens+båndspr. lav dosis 3 x bredspr., 1 x radrens+båndspr. høj dosis 23,1 1,7 1,7 7,4 22,8 1,7 1,7 7,4 LSD 0,3 0,3 0,3 1,2 P-værdi, led 0,279 0,080 0,080 0,073 Tabel 17. Udbytte af roer i ukrudtsforsøg ved Asdal Hovedgaard i 2016. Led Behandling Udbytte, tons beskidt råvare pr. ha Udbytte, tons ren råvare pr. ha Udbytte, tons tørstof pr. ha 1/11 2016 1/11 2016 1/11 2016 1 5 x bredspr., 0 x radrens+båndspr. 97,8 96,5 22,4 2 4 x bredspr., 0 x radrens+båndspr. 96,7 95,2 21,7 3 3 x bredspr., 1 x radrens+båndspr. lav 92,1 90,6 20,9 dosis 4 3 x bredspr., 1 x radrens+båndspr. høj 92,9 91,4 20,8 dosis LSD 3,9 3,6 0,9 P-værdi, led 0,011 0,007 0,004 30