2 Orientering om status på frikommuneforsøg, 2. runde

2 Orientering om status på frikommuneforsøg, 2. runde 2.1 - Bilag: Svar fra ministerierne 2. runde DokumentID: 6476046

Til frikommunenetværket Bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialområde Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon 72 28 24 00 oim@oim.dk Sagsnr. 2017-2237 Doknr. 471372 Dato 26-06-2017 Kære frikommunenetværk Tak for jeres ansøgninger om konkrete forsøg, som vi modtog den 1. maj 2017. De vidner om et stort engagement i netværket i forhold til at udvikle nye tilgange på det specialiserede socialområde. Regeringen har nu behandlet ansøgningerne og er nået frem til følgende beslutning. Regeringen vil delvist imødekomme tre af jeres ansøgninger, idet ansøgningen om sammenhæng mellem almenboligloven og serviceloven betragtes som bestående af fire delansøgninger. De delvist imødekomne ansøgninger omfatter sammenhæng mellem almenboligloven og serviceloven (delansøgning 1, 3 og 4), jf. tabel 1. Eventuelle forudsætninger fremgår af tabellen. For ansøgningen vedrørende mere sammenhængende forløb i psykiatrien gælder, at regeringen ser positivt på forsøget. Der er dog behov for, at netværket i samarbejde med ressortministerierne afklarer en række centrale spørgsmål omkring forsøget, herunder myndighedsansvar og finansieringsmodel frem mod sidste ansøgningsrunde den 1. november 2017. For ansøgningen om sammenhæng mellem almenboligloven og serviceloven (delansøgning 2) gælder, at regeringen har besluttet ikke at imødekomme ansøgningen, idet det vurderes, at et eventuelt forsøg primært vil give kommunerne økonomiske fordele snarere end forenkling af regler og bedre styringsmuligheder. Ansøgningen om bedre overgang fra ung til voksen imødekommes ikke, idet det vurderes, at forsøget mangler et specifikt ungefokus for de 15-17-årige, og at serviceniveauet risikerer at blive sænket for forsøgets målgruppe. Det er foreslået netværket i stedet at udføre forsøg med udvidelse af servicelovens efterværnsbestemmelser, så disse også kan anvendes over for personer, som vurderes at være uden udviklingspotentiale. Netværket har dog ikke ønsket at udføre dette alternative forsøg. Videre proces Regeringen vil søge Folketingets opbakning til forsøg, der kræver ny hjemmel. Lovforslaget sendes efter planen i ekstern høring inden sommerferien og forventes fremsat i oktober med henblik på ikrafttrædelse d. 1. januar 2018. Afslutningsvis har vi noteret, at ca. halvdelen af alle ansøgninger i denne runde af forskellige årsager kun har én kommune som afsender. Som optakt til tredje og sidste ansøgningsrunde vil ministeriet derfor opfordre alle netværk til at være opmærksomme på, at organiseringen i netværk også har til hensigt at give mulighed for at få et solidt grundlag for evalueringerne i og med, at der med samme forsøg i flere kommuner kan skabes et mere robust erfaringsgrundlag.

Frist for næste ansøgningsrunde er den 1. november 2017. Ansøgningsskema og vejledning kan findes på Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemmeside (www.oim.dk/arbejdsomraader/frikommuneforsoeg-ii). Vi vil kontakte jer om den videre proces. Med venlig hilsen Torben Buse Afdelingschef, Afdelingen for Kommunal- og Regionaløkonomi Tabel 1 Forsøgsansøgninger, der gives helt eller delvist tilsagn om Forsøg Indhold Hjemmel Bemærkninger Sammenhæng mellem almenboligloven og serviceloven (delansøgning 1) Udvidet opsigelsesret i almene plejeboliger. Udlejning af almene ældreog ungdomsboliger som udslusningsboliger. Udvidet anvendelse af kommunal anvisning til private udlejningsboliger. - Imødekommes ikke, idet forsøg med mulighed for udvidet opsigelsesret i almene plejeboliger ønskes begrænset til ét frikommunenetværk. Søges hjemlet i lov om ændring af lov om frikommunenetværk. Søges hjemlet i lov om ændring af lov om frikommunenetværk. Imødekommes. Imødekommes. Mulighed for kommunal Søges hjemlet i lov dækning af udgifter i om ændring af lov om forbindelse med indretningen frikommunenetværk. af en almen familiebolig til et kollektivt familieboligfællesskab samt udgifter til varme i ledige værelser i bofællesskabet. Imødekommes. Sammenhæng mellem almenboligloven og serviceloven (delansøgning 3) Mulighed for kommunal dækning af udgifter for skader forårsaget af beboeren, som skyldes dennes handicap eller sindslidelse. Søges hjemlet i forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. Imødekommes gennem generel regelændring. Det forventes, at Transport-, Bygnings- og Boligministeren fremsætter lovforslag herom i oktober 2017. Forventet ikrafttrædelse 1. januar 2018. Anvendelse af almene familie- og ældreboliger til 108 botilbud efter serviceloven uden bortfald af ydelsesstøtte. - Imødekommes ikke, idet en eventuel fritagelse vurderes primært at give kommunerne økonomiske fordele snarere end forenkling af regler og bedre styringsmuligheder. Derudover vurderes formålet i vid udstrækning opnået ved at give mulighed for kommunal dækning af udgifter til skader forårsaget af beboeren, som skyldes dennes handicap eller sindslidelse, jf. oven for. Fritagelse for deponeringspligt ved leje af almene boliger og private udlejningsboliger. - Imødekommes ikke, idet en eventuel fritagelse vurderes primært at give kommunerne økonomiske fordele snarere end forenkling af regler og bedre styringsmuligheder. Adgang til opsigelse af lejere i almene plejeboliger ved om- og reorganisering af tilbuddet. - Afklares nærmere frem mod næste ansøgningsrunde, idet der fortsat udestår afklaring af en række spørgsmål vedr. forsøget, herunder retssikkerheden for de borgere, som berøres af en opsigelse. Sammenhæng mellem almenboligloven Mulighed for forlænget anvendelse af udslusningsboliger i op til 1 Søges hjemlet i lov om ændring af lov om frikommunenetværk. Imødekommes delvist ved at give mulighed for forlængelse af anvendelsen af udslusningsboliger 2

og serviceloven (delansøgning 4) år. i op til et halvt år. 3

2 Orientering om status på frikommuneforsøg, 2. runde 2.2 - Bilag: Ansøgning - bedre overgang barn til voksen DokumentID: 6335748

SKABELON: Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II Vejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på www.sim.dk/frikommuneforsoeg-ii. Frikommunenetværk Titel på forsøg Deltagerkommuner Faglig kontaktperson Netværkskoordinator Bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialområde Bedre overgang fra ung til voksen Aabenraa Kommune Favrskov Kommune Herning Kommune Holstebro Kommune Randers Kommune Silkeborg Kommune Skive Kommune Mads Sørensen, Herning Kommune Telefon 96284884 41109084 Sanne Ramsdal, Favrskov Kommune Telefon 89642116 Dato for ansøgning 1.maj 2017 24455120 E-mail E-mail botms@herning.dk sram@favrskov.dk 1. Beskrivelse af forsøget Vi ønsker at skabe en bedre overgang for unge med nedsat fysisk/psykisk funktionsevne. Overgange kan ikke undgås, men vi ønsker mulighed for at kunne tilrettelægge overgangene så den i højere grad tager afsæt i den unges livssituation, modenhed og robusthed frem for udelukkende den biologiske alder. Socialstyrelsen har flere gange sat fokus på overgange for unge med nedsat fysisk/psykisk funktionsevne: Socialstyrelsen har undersøgt, hvordan de unge med fysisk/psykisk funktionsevne har oplevet overgangene fra barn til voksen: De unge oplever det som overvældende, og at der bliver stillet en masse krav og forventninger til dem. (Kilde: De svære overgange for børn og unge med handicap, side 30, Socialstyrelsen(2007)).

Vores mål med forsøget: 1. At tilbyde at den unge med nedsat fysisk/psykisk funktionsevne og deres pårørende oplever overgangen bliver mere fleksibel. 2. At den unge med nedsat fysisk/psykisk funktionsevne og deres pårørende oplever en større grad af selvbestemmelse. 3. At den unge med nedsat fysisk/psykisk funktionsevne og deres pårørende oplever en støre grad af sammenhæng og helhed mellem de forskellige tilbud. Vi ønsker at kunne anvende og tilbyde den unge indsatser efter voksenparagrafer på to områder allerede fra, at den unge er fyldt 15 år. Der kan være individuelle faktorer i den unges liv, der gør, at det giver mening at tilbyde den unge et tilbud, der er forankret i voksenområdet, selv om den unge ikke er fyldt 18 år. Forsøg 1: Indskrivning i aktivitets- og samværstilbud jf. Lov om Social Service 104 Forsøgets målgruppe: Unge, der er fyldt 15 år og med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Aktivitets- og samværstilbud jf. Lov om Social Service 104 er et visiteret tilbud. Formål med forsøget: at give den unge og dennes pårørende mulighed for at den unge bliver visiteret til et tilbud, som den unge kan fortsætte i ubrudt efter den unge er fyldt 18 år. Baggrund: En stor del af målgruppen for forsøget indskrives i dag et STU-tilbud (særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse). STU har en længde på 3,5 år. Der stilles krav om, at en STU skal udgøre minimum 840 timer årligt (af 60 minutter). Den unge kan blive indskrevet i et STU-tilbud indtil det 25. år. Vi ved, at 16 % af de unge, der afslutter STU, indskrives efterfølgende i et aktivitets- og samværstilbud (Kilde: Evaluering af STU s. 4., Undervisningsministeriet (2012)). Vi ønsker med forsøget at give den unge og dennes pårørende mulighed for at vælge et alternativ til et STU et tilbud, som vedkommende kan fortsætte i ubrudt efter det 18. år. Hvis den unge siger ja til at deltage i forsøget, har vedkommende ikke fraskrevet sig retten til STU (ret til STU indtil det 25. år). Den unge kan skifte til STU, såfremt vedkommende ønsker det. Den unge og dennes pårørende kan have flere motiver til at tilvælge forsøget eksempelvis: Progression: At den unge/de pårørende ønsker, at den unge er i et ubrudt tilbud gennem flere år. Det kan være, at der er gang i andre former for overgange for den unge, og at den unge/de pårørende derfor ønsker, at vedkommende kan være i et aktivitets- og samværstilbud over flere år. Modenhed: At den unge/de pårørende vurderer, at den unge ville kunne profitere mere af et STU-tilbud, når vedkommende er blevet ældre. (dog med krav om opstart inden den unge fylder 25 år). Vi er opmærksomme på, at vi fortsat har pligt til at informere og tilbyde den unge STU-tilbud. Deltagelse i forsøget er ikke en barriere for, at øvrige foranstaltninger med lovhjemmel i børn- og ungeområdet kan fortsætte. Målgruppen for forsøg 1 er unge med et funktionsniveau, der gør, at de ikke er i stand til at modtage beskæftigelsesrettede tilbud eller kunne deltage i et tilbud efter Lov om Social Service 103. Forsøg 2: Visitering til et botilbud jf. Lov om Social Service 107 og 108 Vi søger om lov til at visitere unge fra 15 år og opefter til botilbud efter voksenbestemmelserne i Lov om Social Service 108, samt i nogen grad Lov om Social Service 107 inden for en bestemt målgruppe. 2

Målgruppen for forsøget er, unge med nedsat fysisk/psykisk funktionsevne udviklingshæmning i sværere/svær grad og dermed unge med en meget lav funktionsalder. Vi ønsker at tilbyde de unge et længerevarende eller et midlertidigt tilbud. Visitering efter 107 vil kunne have relevans hvis den unge skal tilbydes et udrednings- eller aflastningsophold. I forhold til matchningen mellem borger og tilbud vil der ud over alderen blive lagt vægt på følgende: - Borgerens funktionsniveau - Borgerens adfærd - Medbeboernes funktionsniveau og adfærd. Vi ønsker at kunne tilbyde den unge og dennes pårørende en bedre overgang i forhold til botilbud. Vi ser, at unge ofte er anbragt i et døgntilbud efter børneparagrafferne, og overflytningen til botilbud i voksenområdet skal ske, når den unge fylder 18 år. Forsøget kunne også have relevans for unge, der er hjemmeboende og er på vej til at fylde 18 år: Det kan være af hensyn til den unges udvikling eller af hensyn til familiens trivsel mest hensigtsmæssigt, at den unge etableres i et botilbud. Hvis vi får lov til at anvende døgntilbud til unge under 18 år efter 107 og 108 i Lov om Social Service, får vi mulighed for: at flytninger i højere grad kan ske, når det passer ind i den unges livssituation. Eksempelvis: I forbindelse med skifte fra grundskole til STU eller aktivitets- og samværstilbud Hvis en af forældrene får tabt arbejdsfortjeneste kan overgangen ske, når denne får et arbejde i stedet for skarpt ved den unges 18 års fødselsdag Hvis en forældre har et hjemmeboende barn, men opgaven bliver for svær at håndtere pga. funktionsnedsættelsen Hvis der etableres egentlige afsnit, hvor unge mellem 15 25 år bor sammen, vil vi have fokus på at præcisere ved indflytningen: At målgruppen for tilbuddet er unge mellem 15-25 år. Når den unge er i 20 erne, vil vi begynde at planlægge overgangen: Det gør, at vi får en mere fleksibel planlægning så flytningen, i højere grad, komme til at passe ind i den unges situation/udvikling, og når der er en ledig plads i et andet relevant tilbud. I dag kan der etableres pladser efter børneparagrafferne, hvor unge u/18 år bor i tilknytning til pladser efter voksenparagrafferne for borgere o/18 år, men der skal være en vis form for adskillelse, hvilket betyder, at den unge skal flytte over på den anden side ad gangen, når han bliver 18 år. Dette ses som en unødig flytning inden for denne målgruppe. Når den unge flytter ind, skal den unges forældre underskrive et boligdokument, men reelt er der ingen egenbetaling til logi. Det er kommunen, der hæfter for eventuelle skader på boligen, når den unge er u/18 år. Når den unge fylder 18 år, skal der udarbejdes et nyt boligdokument, som den unge eller værgen underskriver. Egenbetalingen bliver fastsat ud fra den unges forsørgelsesgrundlag. Boligen skal gennemgås, og eventuelle skader skal dokumenteres, så den unge kun hæfter for eventuelle skader fra det 18. år. Når den unge fylder 18 år, vil han/hun blive omfattet af frit valgs muligheden i forhold til bolig efter Lov om Social Service 108. Derved sikres den unges selvbestemmelse. Egenbetalingen for logi fastsættes efter den unges forsørgelsesgrundlag. De faglige kompetencer i tilbud til en aldersmæssig målgruppe fra 15 25 år skal kunne håndtere de udfordringer, der kan komme i de unges udviklingsniveau, samt i forhold til magtanvendelsesbestemmelserne reglerne efter både børne- og voksenområdet. Tilbuddene vil have en særlig opmærksomhed omkring forebyggelse af seksuelle overgreb. I dag stiller de sociale tilsyn allerede krav om, at tilbuddene har beredskabsplaner for at forebygge seksuelle overgreb. 3

2. Mål og forventede resultater Mål med forsøget: 1. At tilbyde at den unge med nedsat fysisk/psykisk funktionsevne og deres pårørende oplever overgangen som mere glidende og fleksibel. 2. At den unge med nedsat fysisk/psykisk funktionsevne og deres pårørende oplever en større grad af selvbestemmelse. 3. At den unge med nedsat fysisk/psykisk funktionsevne og deres pårørende oplever en større grad af sammenhæng og helhed mellem de forskellige tilbud. Forventede resultater: 1. At den unge oplever at have en højere grad af selvbestemmelse. 2. At den unge og de pårørende (primært forældre) oplever overgangen fra ung til voksen som glidende. 3. At kommunen sparer økonomiske ressourcer grundet færre flytninger mellem tilbud. 4. At gennemgående fagfolk omkring den unge (eks. borgerens sagsbehandler) oplever, at den unge er i trivsel, og vedkommendes udvikling ikke bliver sat i stå grundet overgangen. 5. At overgangene bliver mere fleksible: at der er i højere grad er sammenhæng mellem den unges livssituation frem for biologiske alder. 6. At kvaliteten i overgangen bliver højere. Eksempelvis at planlægningen fra myndighedsafdelingen bliver bedre og mere effektiv. 7. At indsatser til de unge i højere grad matcher den unges behov. 3. Konkrete behov for forsøgshjemler, undtagelser fra gældende lovgivning mv. Forsøg 1: Indskrivning i aktivitets- og samværstilbud jf. Lov om Social Service 104 At Lov om Social Service 104 bliver gældende, fra den unge fylder 15 år. 104: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene. Forsøg 2: Visitering til et botilbud Jf. Lov om Social Service 107/108 At Lov om Social Service 107 og 108 bliver gældende, fra den unge fylder 15 år. 107: Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for det. 108: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ophold i boformer, der er egnet til længerevarende ophold, til personer, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis. 4. Hvordan realiseres de forventede resultater Organisering: Der etableres en projektgruppe med repræsentanter for de deltagende kommuner. Projektgruppen vil mødes med henblik på deling af viden og erfaringer. Herning Kommune er ansvarlige for ledelsen af projektgruppen. I hver af de deltagende kommuner etableres, der en lokal projektgruppe med fokus på den lokale implementering. For at projektet kan få succes, skal der være en tæt dialog mellem myndighedsafdelingen på børne- og voksenområdet i den deltagende kommune. Vi ønsker, at den unge bliver præsenteret for muligheden for deltagelse i projektet, når der afholdes samarbejdsmøde vedrørende overgangen. Samarbejdsmøderne omkring overgangen er organiseret forskelligt i de deltagende kommuner. 4

Vi vil have et særligt fokus på kommunikation til de deltagende borgere og pårørende. Vi ønsker at sikre, at de pårørende bliver opmærksomme på de muligheder, som forsøget rummer. Pårørendeorganisationer, så som LEV, kunne inddrages i kommunikationen for at informere de pårørende om projektet. 5. Evaluering Vi forventer, at det er forsøg med kun et begrænset antal deltagere, da målgruppen er af begrænset omfang. KORA inddrages i opbyggelse af evalueringen. Før forsøgene igangsættes, udarbejdes der et endeligt design af evalueringen. Herning Kommune er ansvarlig for udarbejdelse af designet af evaluering. Vi evaluerer de to forsøg særskilt, men med de samme metoder. Vi vil have fokus på: Kvalitative interviews med de unge Kvalitative interviews med de pårørende (evt. som fokusgruppeinterview). Kvalitative interviews med borgerens sagsbehandler fra myndighed (børn og voksen). Kvalitative interviews med medarbejderne fra aktivitets- og samværstilbud. Evt. Udarbejdelse af en businesscase for at kortlægge økonomiske og kvalitative perspektiver. Fokus i interviews med unge, pårørende og sagsbehandlere vil være at undersøge: Oplevelse af kvalitet dvs. om overgangen har været glidende, og at det har været tilrettelagt og gennemført, så den understøttede den unges udvikling. 5

2 Orientering om status på frikommuneforsøg, 2. runde 2.3 - Bilag: Ansøgning - sammenhæng mellem Almenboliglov og Servicelov DokumentID: 6335745

SKABELON: Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II Vejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på www.sim.dk/frikommuneforsoeg-ii. Frikommunenetværk Titel på forsøg Deltagerkommuner Faglig kontaktperson Netværkskoordinator Bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialområde Sammenhæng mellem almenboligloven og serviceloven Aabenraa Kommune Favrskov Kommune Herning Kommune Holstebro Kommune Randers Kommune Silkeborg Kommune Skive Kommune Torben Rugholm Dato for ansøgning 1. maj 2017 Telefon 51562363 E-mail Torben.rugholm@randers.dk Sanne Ramsdal Favrskov Kommune Telefon 24455120 E-mail sram@favrskov.dk 1. Beskrivelse af forsøget Der er i dag et skisma mellem reglerne på boligområdet og reglerne vedr. serviceloven på socialområdet. Skismaet består ikke af en inkonsistent lovgivning, men mere i manglende fleksibilitet mellem lovgivningerne, samt store forskelle i omfanget af investeringer, som kommunerne skal anvende, alt efter hvilke typer af boliger der bygges. Serviceloven tager udgangspunkt i de forskellige indsatser, som forskellige borgere med handicap, psykiatribrugere og særligt udsatte kan have brug for. Der kan dels være tale om vedvarende botilbud efter 108, midlertidige indsatser efter 107 og indsatser efter 85, som reelt kan deles op i indsatser, der retter sig mod en egentlig selvstændig bolig eller egen bolig i et bofællesskab. Hertil kommer de midlertidige indsatser, som kan ydes efter 109 og 110. Etablering af boliger kan tage flere forskellige udgangspunkter. For det første kan en kommune selv opføre botilbud, som eksempelvis 107 botilbud, krisecentre efter 109 samt forsorgshjem efter 110. Imidlertid har kommunen hele den økonomiske udgift på opgaven (dog er der momsafløftning). Det betyder, at eksempelvis en bolig på 65 m 2 vil koste ca. 1, 2 mio. kr. eksklusiv moms. Disse boliger kan også opføres af private og lejes til kommunen. Det vil dog betyde, at kommunen skal følge Økonomi og indenrigsministeriets regler om deponering, jvf. bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. 6. I realiteten bliver udgiften ikke mindre.

I modsætning til dette kan Almenboligloven anvendes til at bygge ældre og handicapboliger, som delvis er belånt og hvor den kommunale udgift (10% af anskaffelsesprisen) vil beløbe sig til ca. 122.000 kr. pr. bolig inkl. moms. Endelig er det muligt for almene boligorganisationer at opføre boliger (familieboliger). Udgiften for kommunen vil pt. være 10 % af byggesummen inkl. moms. Familieboliger har ikke særlige indretninger som ældre og handicapboligerne, hvorfor den kommunale udgift vil være ca. 1mio. kr. Endelig kan private være bygherre og udlejer, men her kan en kommune ikke få fortrinsret til nogle af boligerne og borgerne kan ikke få beboerindskudslån. Hvor godt de to lovgivninger passer sammen har dels historiske rødder, men bygger i høj grad også på tilfældigheder. Hvis man eksempelvis ser på de botilbud som kommunerne overtog fra amterne var der ikke altid entydig overensstemmelse mellem borgernes funktionsniveau og så den boligform der var valgt, idet tilbud også udvikler sig over tid. Endelig må man også erkende, at boligsektoren er en meget omkostningstung sektor, hvor man ikke kan ændre væsentligt på udbuddet over en kort periode, og hvor byggerier er lavet til at kunne anvendes i mange år, hvilket også afspejler sig i finansieringen af fast ejendom. Nye behov og gamle der forsvinder, vil som udgangspunkt ikke betyde, at ældre ejendomme bliver nedrevet og nye opført. Der er i dag et ønske fra borgerne og deres pårørende om, at tilbuddene skal ligge i borgernes hjemkommune, hvis der ikke er så specielle krav, at dette ikke kan lade sig gøre. Det betyder også, de selvsamme borgere og pårørende ligger et stort pres på deres hjemkommune for at få dem til at opføre boliger til særlig udsatte grupper. I realiteten betyder det, at det hovedsageligt bliver almennyttige-/handicapboliger, der opføres på grund af den store prisforskel for kommunerne som beskrevet ovenfor. Et særligt tema i den manglende sammenhæng mellem de to lovgivninger er, at der i mange af frikommunenetværkets kommuner er ledige boliger, som i dag står tomme, fordi de ikke kan bruges mere fleksibelt. Samtidig vil løsningen af boligudbuddet betyde, at der skulle bygges nyt til borgere med handicap, psykisk sårbare og særlig udsatte. Det er i dag muligt at anvende boliger fleksibelt og lade dem skifte status. Imidlertid vil en statusændring af almene boliger til et 107 tilbud betyde, at boligerne skal udskilles som en særlig afdeling og lejes, som et erhvervslejemål, men det forudsætter at statslig ydelsesstøtte til boligerne betales tilbage og ydelsesstøtten kan ikke genetableres, jvt. Almenboligloven kapitel 12, 163 stk. 3. Det forudsætter også, at kommunen følger Økonomi og indenrigsministeriets regler om deponering, jvf. bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. 6. Med disse regler vil det i realiteten være billigere at bygge nyt. Ophævelse af disse økonomiske bindinger til boligtyperne er en væsentlig kerne i nærværende frikommuneforsøg. Et andet væsentligt indsatsområde er at støtte bredere handicap- og psykiatrimålgrupper til at kunne anvende udslusningsboliger end tilfældet er i dag. Det er vigtigt i alle forslagene, at der ikke tages udgangspunkt i at sænke serviceniveauet hverken på den sociale indsats eller på boligstandarden. En meget vigtig garanti på dette område er, at man i dag har de sociale tilsyn, som skal godkende, at lokaler, indsatser m.v. har den fornødne faglige kvalitet. Hovedideen i forslagene er fleksibilitet mellem lovgivningerne, således man som kommune kan give eller formidle den rigtige bolig, til rette tid, til rette borger. Nærværende frikommuneforsøg er ud over et enkelt forslag et forsøg på at bruge den eksisterende boligmasse bedst muligt med den lovgivning, der gælder på socialområdet. Der er også i selve sociallovgivningen uhensigtsmæssigheder vedrørende boligplacering, men forsøg på disse områder er allerede indsendt i første runde af Frikommuneforsøg 2 og er nu fremsat som lovforslag i frikommunesagen. Forslag 1 Der er et vist sammenfald mellem nærværende frikommunenetværks ønske om Sammenhæng mel- 2

lem almenboligloven og serviceloven, og de ønsker, som frikommunenetværk om Billige og fleksible boligløsninger har ansøgt om. I den forbindelse er der i lovforslag om Lov om frikommunenetværk af 24-02-2017 foreslået en række forsøg vedrørende boligområdet. På grund af sammenfaldet mellem de to netværks ønsker, skal det foreslås, at de forsøg, der i første runde af ansøgninger til frikommuneforsøg bliver godkendt på boligområdet, også kommer til at gælde for nærværende netværk. Fordelen ved dette er for det første, at forsøgene vil have et større antal reelt udførte forsøg. For det andet, at der vil være en meget større spredning i kommunernes størrelse og urbaniseringsgrad. Begge dele vil være af vigtighed for forsøgenes relevans. Forslag 2: Afhjælpning af manglen på midlertidige botilbud Tendensen til at det er 105 boliger med 85 støtte, der er blevet etableret i de sidste mange år, betyder, at beboerne har en uopsigelig lejekontrakt, og det vil for rigtig mange især yngre handicappede, socialt udsatte og psykisk sårbare være et gode, hvis de kunne erhverve nogle grundkompetencer, før de får en endelig boligplacering. I øvrigt som alle andre unge, der som hovedregel heller ikke får deres blivende bolig som 18 årig, men som selv har evnerne til at stå for mobiliteten. Samtidig skal man være opmærksom på, at ud over de større byer er der i mange kommuner ledige almene boliger samt ældre og handicapboliger, hvor der er en betydelig tomgangsleje. Dette gælder også for det private boligmarked. Samfundsøkonomisk vil det være et gode at få disse boliger i spil, i stedet for at bygge nyt ved siden af boliger med tomgang. Den nuværende situation betyder ikke, at der ikke bliver arbejdet socialfagligt med de borgere, der har brug for et midlertidigt tilbud, enten fordi problemstillingen kun er af midlertidig karakter eller fordi det er vigtigt at få et overblik over, hvad borgeren reelt magter selv. Problemet opstår, når borgeren ikke vil videre, enten fordi en flytning koster penge, eller fordi borgeren er tryg ved de vante omgivelser. Imidlertid betyder det, at borgeren vedvarende opholder sig i eksempelvis et bofællesskab, hvor indsatsen er væsentlig større, end det borgeren har brug for. Det betyder, at man fastholder handicappede, psykisk sårbare og særlig udsatte i omgivelser, som ikke fordre rehabilitering og magt over egen tilværelse. Når vi taler om en indsats primært som 85 støtte i et 107 tilbud, taler vi især om borgere med større psykiatriske problemer, sent udviklede og udviklingshæmmede med en mindre til moderat funktionsnedsættelse samt borger med autismespektrumsforstyrrelser. Det kunne derfor være hensigtsmæssigt at anvende almennyttige boliger (familieboliger), ældre og handicapboliger samt private udlejningsboliger til formålet. Det er der også mulighed for med den nuværende lovgivning. Dog er der en række forudsætninger. Det er mulighed for at leje boliger til formålet hos private udlejere, men det forudsætter, at kommunen følger Økonomi og indenrigsministeriets regler om deponering, jvf. bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. 6. Deponeringsreglerne har til formål at sidestille kommuners indgåelse af leje- og leasingaftaler, der træder i stedet for kommunale anlægsaktiviteter med optagelse af lån. Det vil sige, at hvis en kommune vælger at indgå et lejemål i stedet for selv at bygge, så skal kommunen indsætte et beløb, der svarer til værdien af det lejede på en spærret konto. På den måde sikres det, at der sker den samme belastning af den kommunale økonomi, uanset om kommunen bygger eller lejer. Reglerne tjener bl.a. til, at kommuners fremtidige finansielle råderum ikke i uhensigtsmæssigt omfang beslaglægges af låne-, leje- og leasingaftaler truffet af siddende kommunalbestyrelser. Hermed skabes incitament til langsigtet planlægning, da man undgår uhensigtsmæssig omfordeling mellem generationer. Endvidere sikrer deponeringsforpligtelsen, at det ikke er ønsket om en kortsigtet likviditetsgevinst, som er den motiverende faktor for at indgå aftaler med en privat part om leje og leasing. Bestemmelserne giver god mening for den lange række af anlæg, som en kommune driver. Imidlertid gør der sig noget andet gældende på boligområdet, idet der samtidig med, at der er en udgift vil være lejeindtægt. Ved almennyttigt byggeri er reglerne endvidere pt. at udgiften til byggeriet deles i en kommunal del på 10 %, beboerindskud 2 % og belåning 88 %. Herudover kan der laves servicearealer, som er en kommunal udgift, dog med en statslig tilskudsmulighed. 3

Deponeringsfritagelsen går på de 90 % af beløbet for boligdelen samt at der for servicearealerne deponeres. Der kan ligge en overvejelse i at lave en 100 % deponeringsfritagelse af administrative årsager og fordi rest beløbene bliver forholdsvis små. Af ovenstående årsager er det frikommunenetværkets holdning at der med ansøgningen ikke sker et brud med intensionerne med deponeringsreglerne. For almennyttige boliger er det også muligt i dag at udskille nogle boliger som et erhvervslejemål, men det forudsætter at statslig ydelsesstøtte til boligerne betales tilbage og ydelsesstøtten kan ikke genetableres, jvt. Almenboligloven kapitel 12, 163 stk. 3. Det forudsætter også at kommunen følger Økonomi og indenrigsministeriets regler om deponering, jvf. bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. 6. Forslaget går derfor ud på, at kunne anvende disse boliger uden deponering og uden bortfald af ydelsesstøtte. Reglerne vedrørende indsatsen med primært 85 støtte i en midlertidige boliger efter 107 ændres ikke, hvilket betyder, at det selvfølgelig kun er borgere, der kan få støtte i et 107 botilbud, der kan anvende tilbuddet. De lovgivningsmæssige ændringer i forsøget er derfor: Den private lejelovgivning er ikke til hinder for, at en kommune lejer private udlejningsboliger med henblik på, at etablere tilbud efter serviceloven, herunder 107 botilbud. Derimod udløser det deponeringspligt efter bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. 6. Deponeringspligten henhøre under Økonomi og indenrigsministeriet. Forsøget går på, at der på dette specifikke område ikke skal deponeres efter bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. 6, ved frikommunerne leje af private udlejningsboliger til formålet, altså en 107 bolig. De eksisterende regler giver kommunen mulighed for at anvende ledige boliger i en almen afdeling som 107 botilbud. Umiddelbart indebærer dette, at ydelsesstøtten bortfalder og boligerne udskilles, som en særlig afdeling, jvt. Almenboligloven kapitel 12, 163, stk. 3. Herudover udløser det deponeringspligt efter bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. 6. Deponeringspligten henhøre under Økonomi og indenrigsministeriet. Forholdet mellem kommunen og boligforeningen baseres på en erhvervslejekontrakt. Forsøget går på en ordning, der giver frikommunerne mulighed for ved et erhvervslejemål at leje almene boliger og anvende dem som 107 botilbud uden bortfald af ydelsesstøtte og udskillelse i en særlig afdeling, jvt. Almenboligloven kapitel 12, 163, stk. 3, lig de regler, der gælder for kommuners anvendelse af almene boliger til bofællesskaber til særlige sociale grupper. Forsøget går endvidere på, at der ikke på dette specifikke område skal deponeres efter bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. 6 vedrørende frikommunernes leje af ledige boliger i en almen afdeling. Forslag 3: Brug af almene boliger (familieboliger) samt ældre og handicapboliger til 108 tilbud Tendensen til at der især er opført ældre og handicapboliger efter almenboligloven og ikke så mange botilbud efter 108 i de senere år betyder ikke, at borgerne får et dårligere tilbud. Der er tværtimod sikkerhed for vedligeholdelse af bygningerne, og det har også været muligt at udskifte nogle af de 108 boliger, der har haft fællesbadeværelser, samt meget små boliger med en moderne boligstandard. Socialtilsynene har også været aktive i at påpege, at boligstandarden på nogle af 108 tilbuddene, har været for ringe. Der kan på sigt dog opstå det problem, at 108 botilbud bliver en mangelvare, og at der eksempelvis samtidig er brugbare boliger med tomgang, der ikke kan bruges og indrettes til formålet. 4

Når vi taler om målgruppen til en vedvarende bolig efter 108 i sociallovgivningen taler vi om psykisk syge, udviklingshæmmede, hjerneskadede og autismespektrumsforstyrrelser med meget væsentlige funktionsnedsættelser. Indholdet af et 108 tilbud berøres ikke af forslaget. Det er i den forbindelse vigtigt at socialtilsynene skal godkende om bygningerne er egnet til et 108 tilbud af en given karakter. Forslaget går udelukkende på, at en bolig får mulighed for at ændre status og ikke en sænkelse af serviceniveau, hverken indholdsmæssigt eller bygningsmæssigt. I princippet kan kommunerne godt gennemføre ovenstående med nuværende lovgivning, hvilket dog betyder, at for den almennyttige sektor skal ydelsesstøtten betales tilbage og kan ikke genetableres, jvt. Almenboligloven kapitel 12, 163 stk. 3. Herudover udløser det deponeringspligt efter bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. 6. Deponeringspligten henhøre under Økonomi og indenrigsministeriet. Deponeringsreglerne har til formål at sidestille kommuners indgåelse af leje- og leasingaftaler, der træder i stedet for kommunale anlægsaktiviteter med optagelse af lån. Det vil sige, at hvis en kommune vælger at indgå et lejemål i stedet for selv at bygge, så skal kommunen indsætte et beløb, der svarer til værdien af det lejede på en spærret konto. På den måde sikres det, at der sker den samme belastning af den kommunale økonomi, uanset om kommunen bygger eller lejer. Reglerne tjener bl.a. til, at kommuners fremtidige finansielle råderum ikke i uhensigtsmæssigt omfang beslaglægges af låne-, leje- og leasingaftaler truffet af siddende kommunalbestyrelser. Hermed skabes incitament til langsigtet planlægning, da man undgår uhensigtsmæssig omfordeling mellem generationer. Endvidere sikrer deponeringsforpligtelsen, at det ikke er ønsket om en kortsigtet likviditetsgevinst, som er den motiverende faktor for at indgå aftaler med en privat part om leje og leasing. Bestemmelserne giver god mening for den lange række af anlæg, som en kommune driver. Imidlertid gør der sig noget andet gældende på boligområdet, idet der samtidig med, at der er en udgift vil være lejeindtægt. Ved almennyttigt byggeri er reglerne endvidere pt. at udgiften til byggeriet deles i en kommunal del på 10 %, beboerindskud 2 % og belåning 88 %. Herudover kan der laves servicearealer, som er en kommunal udgift, dog med en statslig tilskudsmulighed. Deponeringsfritagelsen går på de 90 % af beløbet for boligdelen samt at der for servicearealerne deponeres. Der kan ligge en overvejelse i at lave en 100 % deponeringsfritagelse af administrative årsager og fordi rest beløbene bliver forholdsvis små. Af ovenstående årsager er det frikommunenetværkets holdning, at der med ansøgningen ikke sker et brud med intensionerne med deponeringsreglerne. Der er i dette forslag ikke et ønske om at bruge private boliger til formålet. De lovgivningsmæssige ændringer i forsøget er derfor: Som udgangspunkt gælder, at almene plejeboliger matcher målgruppen for 108 botilbud. Ankestyrelsen har peget på, at kun for meget få personer, der ved deres adfærd udfordrer de gældende regler om drift og vedligeholdelse af boligerne, som dækkes af beboerne via husleje, kan der være behov for at anvise borgere til et 108 botilbud. De eksisterende regler giver kommunen mulighed for at anvende ledige boliger i en almen afdeling som 108 botilbud. Umiddelbart indebærer dette, at boligerne skal ombygges, således de har de fornødne faciliteter. Endvidere, at ydelsesstøtten bortfalder og boligerne udskilles, som en særlig afdeling, jvt. Almenboligloven kapitel 12, 163 stk. 3. Herudover udløser det deponeringspligt efter bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. 6. Deponeringspligten henhøre under Økonomi og indenrigsministeriet. Forholdet mellem kommunen og boligforeningen baseres på en erhvervslejekontrakt. Forsøget går for det første ud på en model, hvor frikommunerne dels kan dække skaderne, dels omdanne almene boliger til 108 botilbud, hvis ovennævnte udfordring opstår. Forsøget går for det andet på en ordning, der giver frikommunerne mulighed for,ved et erhvervslejemål at leje almene boliger og anvende dem som 108 botilbud uden bort- 5

fald af ydelsesstøtte og udskillelse i en særlig afdeling, jvt. Almenboligloven kapitel 12, 163 stk., 3, lig de regler, der gælder for kommuners anvendelse af almene boliger til bofællesskaber til særlige sociale grupper. Forsøget går for det tredje på, at der ikke på dette specifikke område skal deponeres efter bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. 6 vedrørende frikommunernes leje af ledige boliger i en almen afdeling. Forsøget går for det fjerde ud på, at beboere i 108 botilbud i vid udstrækning har lejelignende rettigheder i forhold til flytning, dog kan beboere flyttes ved om-og reorganisering af botilbuddet, en sådan regel findes ikke på lejeområdet. En harmonisering af disse regler, således at reglerne for et 108 botilbud også kan anvendes i plejeboliger skal også indgå i forforsøget. Forslag 4: Udvidet brug af udslusningsboliger De seneste år har der været en stærkt stigende efterspørgsel på boliger, som borgere med lav indkomst kan betale. Et faktum der især rammer socialt udsatte borgere, borgere med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelser. Det medfører længere ventetider på de boligsociale anvisningslister i kommunerne samt usikre boligforhold for udsatte grupper. Boligmanglen er en barriere for kommunernes recovery-orienterede arbejde med borgerne, der kan opnå en bedre udvikling ved at modtage relevant faglig og rehabiliterende støtte i egen bolig. Den positive udvikling for borgerne bremses, når de lever under usikre boligforhold eller er nødsagede til at opholde sig unødvendigt lang tid i forskellige typer af botilbud, fx på herberger. Et eksempel på dette er unge hjemløse, der ikke kan holde fokus på at gennemføre uddannelse eller finde et arbejde, fordi de konstant er på jagt efter et nyt sted at sove. Der er på en lang række områder evidens for at støtte i egen bolig, er det bedste for borgernes udvikling, men i den nuværende situation har kommunerne ikke mulighed for at tilvejebringe det nødvendige antal boliger til de borgere, der har behov for det. Endelig er det også værd at bemærke, at hele pensionsreformen netop var et udtryk for, at det var vigtigt at få borgere med funktionsnedsættelser tilbage til en normaltilværelse. Kommunerne må hvert år sende et større antal af de boliger, kommunen råder over til boligsocial anvisning retur til almene boligorganisationer, fordi de er for dyre for kommunernes målgrupper. For nogle grupper er der mulighed for at understøtte den udvikling, hvor en bolig er en af krumtapperne i et udviklingsforløb. For borgere, som har fået støtte efter 110 eller 107, er det muligt at anvende udslusningsboliger. Denne mulighed ville være givtig også for andre målgrupper. Vi taler især om udsatte unge samt psykisk sårbare, hvor der er en god prognose på, at de kan komme på arbejdsmarkedet eller uddannelse i en overskuelig fremtid. De nuværende regler har et sigte på 2 år, hvilket kan være for lidt, hvorfor det foreslås at denne periode kan forlænges med et år, hvis det er nødvendigt. De borgere det især vil omfatte, ud over dem der er omfattet i dag, er psykisk syge, sent udviklede og autismespektrumsforstyrrelser, hvor funktionsnedsættelsen er af en sådan karakter, at det er forventeligt, at borgeren inden for en overskuelig periode, der som udgangspunkt er 2 år, er i stand til at få det væsentlig bedre og både kan bestride job/uddannelse og det at bo i egen bolig. Hvis der skal være boliger nok skal forsøgsreglerne omfatte almennyttige boliger, både familieboliger og ældre og handicapboliger. Som udgangspunkt skal forsøget fører til fastholdelse af boligen og tættere tilknytning til uddannelse og/eller arbejde. I forsøgene tilbydes borgerne denne samlede løsning: - En bolig, som pågældende har råd til (understøttet af, at det er en udslusningsbolig). - Faglig støtte (social, arbejdsmarkeds rettet), som skal understøtte borgerens udvikling og sikre, at borgeren fastholder boligen. - En lejekontrakt, der er omfattet af de særlige forhold, der er i dag er kendetegnet ved en udslusningsbolig. Det er en forudsætning for at få en udslusningsbolig, at borgeren ønsker at indgå i den samlede løsning. 6

De lovgivningsmæssige ændringer i forsøget er derfor: Brugen af udslusningsboliger kan anvendes til alle grupper af borgere, der er berettiget til støtte efter 85, 107, 109 og 110. Brugen af udslusningsboliger fastholdes til 2 år, dog således der kan forlænges med 1 år. Udslusningsboligerne kan efter aftale, indgås med et alment boligselskab, samt kommunalt opførte ældre og handicapboliger. Tildelingen af en udslusningsbolig i forsøget betyder, at borgeren får en lejeaftale, der følger af de gældende regler for udslusningsboliger. Der skal i den forbindelse henvises til lovforslag om Lov om frikommunenetværk af 24-02-2017, kapitel 6, 26. 2. Mål og forventede resultater Overordnet forventes det, at borgere med handicap, psykisk sygdom og særlige sociale problemer i højere grad får mulighed for indsatser og boliger, som de passer til den fase i livet, som borgeren er i. Ideen er at give denne målgruppe samme mulighed som borgere uden funktionsnedsættelser, som også vil bruge forskellige boligtyper alt efter livsfase. Her er indsatsen bare ikke en social indsats, men eksempelvis indsatser overfor borgerne om uddannelse, børnepasning, skolegang og ældre service osv. Samlet er hovedideen i forslagne fleksibilitet mellem lovgivningerne, således man som kommune kan give eller formidle den rigtige bolig, til rette tid, til rette borger. Det betyder også at indsatsen overfor den enkelte borger med funktionsnedsættelse kan blive meget mere målrettet, hvilket betyder: Flere vil kunne klare sig selv og vil være med til at skabe samfundsmæssige økonomiske værdier. Nu bedre indsats, nu højere funktionsniveau kan den enkelte borger nå og hermed også større magt over eget liv. Nu bedre indsats, nu højere funktionsniveau kan den enkelte borger nå, hvilket betyder at det offentliges ressourceforbrug kan blive mindre uden at det går ud over indsatsen. Endelig er der et væsentligt element i at anvende værdier (boliger), som er skabt, i stedet for blot at bygge nyt. Der er i en del af frikommunerne en del boliger med tomgang, som med den rette indsats kan anvendes til nye formål evt. for en periode. Hvis man undlader dette, vil man enten spilde samfundsmæssige værdier eller indsatsen overfor ovenstående borgere vil ikke altid være optimal. Med andre ord er der et stærk overordnet økonomisk incitament. 3. Konkrete behov for forsøgshjemler, undtagelser fra gældende lovgivning mv. Er beskrevet i ovenstående, men samlet er ønskerne: Forslag 1 I lovforslag om Lov om frikommunenetværk af 24-02-2017 foreslået en række forsøg vedrørende boligområdet. Forsøget er at disse muligheder også gælder for frikommunenetværket Bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialområde 7

Forslag 2 Den private lejelovgivning er ikke til hinder for, at en kommune lejer private udlejningsboliger med henblik på, at etablere tilbud efter servicelove, herunder 107 botilbud. Derimod udløser det deponeringspligt efter bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. 6. Deponeringspligten henhøre under Økonomi og indenrigsministeriet. Forsøget går på, at der på dette specifikke område ikke skal deponeres efter bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. 6, ved frikommunerne leje af private udlejningsboliger til formålet, altså en 107 bolig. De eksisterende regler giver kommunen mulighed for at anvende ledige boliger i en almen afdeling som 107 botilbud. Umiddelbart indebærer dette, at ydelsesstøtten bortfalder og boligerne udskilles, som en særlig afdeling, jvt. Almenboligloven kapitel 12, 163 stk., 3. Herudover udløser det deponeringspligt efter bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. 6. Deponeringspligten henhøre under Økonomi og indenrigsministeriet. Forholdet mellem kommunen og boligforeningen baseres på en erhvervslejekontrakt. Forslag 3 Forsøget går på en ordning, der giver frikommunerne mulighed for,ved et erhvervslejemål at leje almene boliger og anvende dem som 107 botilbud uden bortfald af ydelsesstøtte og udskillelse i en særlig afdeling, jvt. Almenboligloven kapitel 12, 163, stk. 3, lig de regler, der gælder for kommuners anvendelse af almene boliger til bofællesskaber til særlige sociale grupper. Forsøget går endvidere på, at der ikke på dette specifikke område skal deponeres efter bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. 6 vedrørende frikommunernes leje af ledige boliger i en almen afdeling. Som udgangspunkt gælder, at almene plejeboliger matcher målgruppen for 108 botilbud. Ankestyrelsen har peget på, at kun for meget få personer, der ved deres adfærd udfordrer de gældende regler om drift og vedligeholdelse af boligerne som dækkes af beboerne via husleje, kan der være behov for at anvise borgere til et 108 botilbud. De eksisterende regler giver kommunen mulighed for at anvende ledige boliger i en almen afdeling som 108 botilbud. Umiddelbart indebærer dette, at boligerne skal ombygges, således de har de fornødne faciliteter. Endvidere, at ydelsesstøtten bortfalder og boligerne udskilles, som en særlig afdeling, jvt. Almenboligloven kapitel 12, 163 stk. 3. Herudover udløser det deponeringspligt efter bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. 6. Deponeringspligten henhøre under Økonomi og indenrigsministeriet. Forholdet mellem kommunen og boligforeningen baseres på en erhvervslejekontrakt. Forsøget går ud på en model, hvor frikommunerne dels kan dække skaderne, dels omdanne almene boliger til 108 botilbud, hvis ovennævnte udfordring opstår. Forsøget går for det andet på en ordning, der giver frikommunerne mulighed for,ved et erhvervslejemål at leje almene boliger og anvende dem som 108 botilbud uden bortfald af ydelsesstøtte og udskillelse i en særlig afdeling, jvt. Almenboligloven kapitel 12, 163, stk. 3, lig de regler, der gælder for kommuners anvendelse af almene boliger til bofællesskaber til særlige sociale grupper. Forsøget går for det tredje på, at der ikke på dette specifikke område skal deponeres efter bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. 6 vedrørende frikommunernes leje af ledige boliger i en almen afdeling. Forsøget går for det fjerde ud på, at beboere i 108 botilbud i vid udstrækning har lejelignende rettigheder i forhold til flytning, dog kan beboere flyttes ved om-og reorganisering af botilbuddet, en sådan regel findes ikke på lejeområdet. En harmonisering af disse regler, således at reglerne for et 108 botilbud også kan anvendes i plejeboliger skal også indgå i forforsøget. 8

Forslag 4 Brugen af udslusningsboliger kan anvendes til alle grupper af borgere, der er berettiget til støtte efter 85, 107, 109 og 110. Brugen af udslusningsboliger fastholdes til 2 år, dog således der kan forlænges med 1 år. Udslusningsboligerne kan efter aftale, indgås med et alment boligselskab, samt kommunalt opførte ældre og handicapboliger. Tildelingen af en udslusningsbolig i forsøget betyder, at borgeren får en lejeaftale, der følger af de gældende regler for udslusningsboliger. Der skal i den forbindelse henvises til lovforslag om Lov om frikommunenetværk af 24-02-2017, kapitel 6, 26. 4. Hvordan realiseres de forventede resultater Der er 4 trin i realiseringen 1. Der skal altid indgås en aftale med en boligforening, kommunen selv ved ældre og handicapboliger samt private (alt efter forslag). Der skal udformes en aftale, hvoraf det er muligt i forsøgene at se, hvad der er lejet til hvilke formål. 2. Alt efter indsats skal det for den enkelte kommune fremgå, hvorledes kommunalbestyrelsen vil anvende det lejede. 3. Det skal af forsøgene klart fremgå, at de borgere der får tilbudt boligerne er omfattet af den sociale indsats som boligerne skal parres med 4. Effektueringen er herefter en del af det almindelige socialfaglige arbejde i kommunen 5. Evaluering Der er følgende områder der skal laves et egentligt evalueringsdesign: 1. Hvor mange boliger har skiftet status, og hvor mange boliger er der lavet aftale om kan bruges til udslusningsboliger 2. Hvilke typer af boliger har skiftet status fra/ til og hvilke boligtyper (antal boliger) er benyttet 3. Hvilke målgrupper (antal borgere) har benyttet de forskellige nye tilbud 4. Hvad ville tilbuddene have været for borgerne, hvis man ikke havde fået et af de nye tilbud. Opgjort på CPR niveau. 5. Fokusgruppe undersøgelser af tilfredsheden hos borgerne af de nye muligheder. 9

2 Orientering om status på frikommuneforsøg, 2. runde 2.4 - Bilag: Ansøgning - Mere sammenhængende forløb i psykiatrien DokumentID: 5941223

Ansøgning om konkrete forsøg i Frikommuneforsøg II Frikommunenetværk Titel på forsøg Deltagerkommuner Faglig kontaktperson Netværkskoordinator Bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialområde. Mere sammenhængende forløb i psykiatrien. Aabenraa Kommune Favrskov Kommune Herning Kommune Holstebro Kommune Silkeborg Kommune Skive Kommune Dato for ansøgning 1. december 2016 Dorte Ougaard, Silkeborg Kommune Telefon 2345 5414 E-mail Dorteougaard.kristensen@silkeborg.dk Sanne Ramsdal, Favrskov Kommune Telefon 8964 2116 E-mail sram@favrskov.dk 1. Beskrivelse af forsøget Indledning Kvaliteten og effektiviteten i indsatsen overfor mennesker med psykisk sygdom, hænger tæt sammen med sammenhæng i forløb såvel inden for de enkelte sektorer som på tværs af sektorer. Det er et udbredt ønske mellem kommunerne i Region Midtjylland og regionen at styrke det tværsektorielle samarbejde. Der arbejdes mellem de enkelte kommuner og regionen løbende på forskellige muligheder for nye samarbejdsformer, der skal styrke sammenhængskraften og den helhedsorienterede indsats omkring borgere/patienter. De hidtidige erfaringer tyder på at sikring af sammenhæng og rette tilbud til rette tid støder mod strukturelle barrierer, som ikke kan overvindes udelukkende gennem stor samarbejdsvilje og metoder, der inddrager medarbejdere på tværs af sektorer ud fra borgerens behov, snarere end ud fra organisatoriske logikker. Psykiatriens Hus i Silkeborg er et eksempel på en samarbejdsform, hvis grundidé ønskes videreudviklet og videreført i andre kommuner tilpasset lokale forhold og muligheder (jf. bl.a. Region Midtjyllands strategiplan på området). Samarbejdet i Psykiatriens Hus er aktuelt så tæt som rammevilkår som lovgivningsmæssige og finansieringsmæssige forhold tillader. Der er imidlertid blandt ledelse, medarbejdere og politikere en erkendelse af, at der er væsentlige strukturelle barrierer for et endnu tættere og mere hensigtsmæssigt samarbejde. Der ønskes derfor i regi af det regionalt/kommunale samarbejde omkring Psykiatriens

Hus, nærmere bestemt en afgrænset del af dette tilbud (Akut Døgntilbud) - gennemført et forsøg med samling eller samdrift (økonomisk og ledelsesmæssigt) af tilbuddet. Akut Døgntilbud omfatter 6 regionale (registreret som ambulant aktivitet) og 6 kommunale pladser (serviceloven 107) til midlertidig overnatning. Endvidere omfatter tilbuddet ambulante og udgående funktioner i form af regionalt hjemmebehandlingsteam og en kommunal udgående støttefunktion. Dette medvirker til at understøtte den sammenhængende indsats omkring den enkelte borger. De 12 pladser er på samme matrikel, men varetages herudover opdelt kommunalt og regionalt. Der er et udtalt politisk ønske i såvel region som kommune om at forsøge at drive tilbuddet mere integreret uden at miste hverken regionale elle kommunale kompetencer og samarbejdsrelationer omkring borgerne. Et forsøg omkring Akut Døgntilbud skal således ses som et pilot projekt, med hensyn til afprøvning af om de eksisterende snitflader mellem regional og kommunal psykiatri kan optimeres. Formålet med forsøget vil være at øge kvaliteten i indsatsen omkring den enkelte borger/patient. Endvidere forventes der en tværgående driftsøkonomisk effektivisering. Vedlagt: Tilkendegivelse fra Region Midtjylland. Detailbeskrivelse af den eksisterende samarbejdsmodel for driften af Akut Døgntilbud. Udfordringer ved den eksisterende model Rette tilbud på rette tid og sted er sammen med sammenhæng i indsatser helt afgørende for mennesker med psykiske lidelser. Forskellige psykiske lidelser, og den samme psykiske lidelse, kan have varierende sværhedsgrad. Derfor kan der være varierende behov for behandling og støtte. Psykiatriens Hus og herunder Akut Døgntilbud tilstræber som samarbejdsmodel netop at understøtte sammenhængende og rettidige indsatser. Imidlertid vanskeliggør den lovgivningsmæssige opdeling i regional og kommunal psykiatri, at dette kan ske fuldt ud. Borgerne/patienterne i Akut Døgntilbud er således kun berettiget til at modtage umiddelbar hjælp fra det tilbud/den del af Akut Døgntilbud, de er indskrevet i altså enten regional behandling eller kommunal socialpsykiatri. Dersom en ophævelse af den organisatoriske opdeling blev mulig, ville det indebære større fleksibilitet i støtten og bedre mulighed for tidlig/rettidig indsats med den rette type af støtte. Den aktuelle situation indebærer eksempelvis, at en borger indskrevet i den kommunale del af tilbuddet, som får et pludseligt behov for en behandlingsmæssig indsats, skal afvente en visitation til denne indsats, idet der er særskilt visitation til henholdsvis kommunal og regional psykiatri. Udveksling af informationer om borgere i Akut Døgntilbud mellem tilbuddets to dele forudsætter, at der indhentes en samtykkeerklæring fra borgeren. Dokumentationskrav som bl.a. krav om forskellige planer for hver borger/patient (individuel handleplan, behandlingsplan m.v.) betyder, at borgeren/patienten skal forholde sig til flere forskellige planer og skærper derved indtrykket af en opdelt indsats. Koordinering af indhold af planer er desuden i sig selv ressourcekrævende. Opdelingen nødvendiggør i sagens natur også et øget ressourceforbrug til administration og ledelse (dobbelt administration og ledelse), end det ville være tilfældet i et samlet tilbud. Med udgangspunkt i disse udfordringer ønskes det derfor konkret at samle tilbuddet i ét tilbud, hvor de forskellige regionale og kommunale faglige kompetencer bibeholdes og yderligere supplerer hinanden i indsatserne omkring den enkelte borger/patient. Forsøgsforslag vedrørende Akut Døgntilbud Akut Døgntilbud foreslås drevet samlet / integreret. Der skal tages stilling til den organisatoriske forankring af Akut Døgntilbud i forsøgsperioden. Umiddelbart forekommer det, at en regional forankring vil være mindst indgribende i forhold til de lovgivningsmæssige aspekter. Dette skal dog belyses nærmere, ligesom konsekvenser af valg af forankring for samarbejdsrelationer til øvrige samarbejdsparter skal beskrives nærmere i forbindelse med den nærmere beskrivelse og konkretisering af den valgte model. Med en regional forankring vil driftsansvaret (ledelse og økonomi) være regionalt. 2

På baggrund af nuværende budgetoplysninger, vil der kunne laves en omtrentlig opgørelse af en samlet driftsøkonomi (baseline for hidtidige omkostninger). En samlet drift forventes at rumme et effektiviseringspotentiale, idet der bl.a. ikke længere vil være tale om to parallelle administrative systemer. Finansieringsmodellen i forsøgsperioden kunne være en takstfinansiering (med kommunal afregning ud fra en døgntakst). Også borgere fra andre kommuner end Silkeborg vil periodisk kunne være indskrevet i tilbuddet (hvilket også kan forekomme nu). Personalet, herunder Hjemmebehandlerteam og den udgående bostøtte funktion, samles under en ledelse. En sådan model tilgodeser sammenhæng i borgerperspektivet ligesom den tilgodeser en fleksibel og smidig opgaveløsning. Den rummer endvidere det potentiale, at Hjemmebehandlerteam og udgående bostøtte funktion kan samarbejde tæt omkring en opsøgende indsats, og opfølgning på borgere, der skal tilbage i egen bolig efter ophold i tilbuddet. Som det er nu kan hjemmebehandlerteamet yde denne støtte til de regionale patienter, men der eksisterer ikke en tilsvarende mulighed for de borgere, der er indskrevet kommunalt. Der ønskes i forsøgsperioden oprettet et kommunalt/regionalt visitationsudvalg. Dette vil sikre såvel en sundhedsfaglig som en socialfaglig ekspertise ved placeringen, samt skabe et fælles blik på borgeren fra start. Endvidere vil det understøtte dialogen om formål med opholdet og indsats omkring borgeren. Med hensyn til klageadgangen er det en udfordring, at der ikke eksisterer én klageinstans, der kan håndtere klager over både den sociale og den sundhedsfaglige indsats. De eksisterende klageinstanser (Ankestyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed) vil derfor skulle anvendes i forhold til hvilke elementer af tilbuddet, der påklages. Der skal gives de samme ydelser i tilbuddet som nu, men de vil umiddelbart være tilgængelige for alle borgere i tilbuddet, når/hvis behovet opstår. Dette vil give større fleksibilitet og mulighed for tidlig indsats og rette indsats til rette tid. Hvis en borger indskrives i den kommunale del af tilbuddet, vil vedkommende eksempelvis kunne få adgang til den psykolog, der er tilknyttet den regionale del, og ikke først skulle afvente en visitation. Borgernes behov kan ændre sig over tid, og uden hindringer i form af strukturelle barrierer som f.eks. visitation til andet tilbud internt i Akut Døgntilbud, vil rette støtte til rette tid lettere kunne ydes. Det skal undersøges, hvordan enkel og smidig dokumentation kan understøttes. Som det er nu, dokumenteres der i to forskellige fagsystemer. Ved de borgere/patienter, der giver samtykke, deles relevant information mundtligt. Dette er en sårbar metode, da den er afhængig af medarbejdernes mulighed for at tale sammen, samt at de husker på at dele informationen, når de mødes. Holdes der et møde med en kommunal og regional medarbejder, skal begge tilbage og registrere den samme dokumentation i hvert deres system. Med henblik på at optimere sagsgange indenfor eksisterende lovgivningsrammer, indhentes samtykke fra borger om udveksling af oplysninger fra dag 1. Det afprøves at lave en fælles handleplan, der skrives ind i hvert dokumentationssystem. Det vil på sigt være hensigtsmæssigt med en fælles elektronisk platform, for at undgå dobbeltdokumentation. Kommunerne i netværket er som mange andre kommuner - opmærksomme på den afdækning af juridiske barrierer på dette område, der pågår i Digitaliseringsstyrelsen og KL regi. Denne løsning er der derfor ikke fokus i denne ansøgning. Den samlede faglighed i tilbuddet forventes øget gennem bedre vilkår for læring i samarbejdet og udnyttelse af faglige synergier. Mødeaktiviteten vil mindskes til fordel for mere tid til borger-/patientrettet indsats. Et samlet tilbud vil indebære bedre rammer til dialog blandt fagpersonale, f.eks. om borgere, der kræver ekstra opmærksomhed. De ansatte vil med en organisatorisk samling få de samme rammer for arbejdet, hvilket ligeledes giver borgerne et ensartet tilbud, hvor de ikke har forskellige muligheder og vilkår afhængigt af om de indskrives regionalt eller kommunalt. Eksempelvis er de kommunale pladser efter serviceloven 107 omfattet af servicelovens magtanvendelsesregler. Denne mulighed foreligger ikke under sundhedsloven en forsøgshjemmel i sundhedsloven til magtanvendelse f.eks. i form af akut fastholdelse ved ambulant behandling kunne imødekomme ønsket om ensartede rammevilkår. Servicemæssige konsekvenser for borgerne Det forventes, at serviceniveauet for borgerne/patienterne i Akut Døgntilbud vil øges, idet der umiddelbart ved behov - bliver adgang til flere ydelser, der på nuværende tidspunkt lovgivningsmæssigt 3

er afgrænset til henholdsvis regionalt eller kommunalt regi og kræver en særskilt (ofte tidskrævende) visitationsproces i de to regi. Endvidere forventes den faglige kvalitet i det samlede tilbud at profitere af bedre vilkår for faglige synergier. 2. Mål og forventede resultater Mål Det er først og fremmest et mål at skabe en sammenhængende og helhedsorienteret indsats for borgerne/patienterne, der er kendetegnet som rette indsats til rette tid og på rette sted. Endvidere er det et mål at øge kvaliteten i de (tvær)faglige indsatser omkring borgerne/patienterne. Endeligt er det et mål at optimere ressourceanvendelsen - i et samfundsøkonomisk perspektiv. Forventede resultater Med en mere samlet indsats forventes det, at der kan ydes en mere intensiv indsats end tidligere, kvaliteten i den samlede indsats vil øges og det administrative ressourceforbrug vil mindskes. Dette vil bl.a. resultere i: færre og kortere ophold for den enkelte borger fald i antal indlæggelser og genindlæggelser øget borger/patienttilfredshed øget medarbejdertilfredshed driftsoptimering. 3. Konkrete behov for forsøgshjemler, undtagelser fra gældende lovgivning mv. Forsøget sætter spørgsmålstegn ved, hvorvidt den opgavefordeling, der med kommunalreformen blev indført mellem region og kommune, er optimal på psykiatriområdet. Dette set i lyset af de behov for sammenhængende og rettidige indsatser, der karakteriserer mennesker med psykiske lidelser. Konkrete behov for hjemler etc., vil bl.a. omfatte: Fritagelse fra lov om socialtilsyn/sundhedstilsyn Med en samling af driften som den beskrevne, inkl. samling af sociale og sundhedsfaglige indsatser, vil socialtilsynet ikke kunne udskille, hvad socialtilsynet skal føre tilsyn med. Socialtilsynet har efter gældende lovgivning tilsynet med tilbud efter servicelovens 107, men socialtilsynet har ikke tilsynet med den behandlingsindsats/sundhedsfaglige indsats, der varetages af regionen i henhold til sundhedsloven. Der vil derfor blive behov for at blive fritaget fra 4 i lov om socialtilsyn. For at sikre, at der alligevel føres et betryggende tilsyn med tilbuddet, skal der iværksættes en anden form for tilsyn. Dette kunne være et tværfagligt sammensat tilsyn målrettet forsøget. Der kunne eksempelvis indføres en hjemmel til at føre et tilsyn, der både er socialfagligt og sundhedsfagligt funderet. Tilsynet skal i så fald varetages af region og kommune i fællesskab og være uvildigt i forhold til driften af tilbuddet. Fritagelse fra servicelovens regler om magtanvendelse Tilbud efter servicelovens 107 er omfattet af servicelovens kapitel 24 om magtanvendelse. Det betyder, at personalet under de i lovgivningen særligt fastsatte betingelser, må anvende magt overfor borgeren, f.eks. i form af akut fastholdelse. Det tilbud, der beskrives i forsøgsansøgningen, har fælles drift med en fælles social og sundhedsfaglig indsats. Det betyder, at det ikke vil være muligt at adskille præcist, hvornår der foregår en henholdsvis socialfaglig indsats og sundhedsfaglig indsats (behandling). Derfor skal der søges om fritagelse fra magtanvendelsesreglerne, så personalet ikke må anvende magt overfor borgerne f.eks. i form af akut fastholdelse. Et mere hensigtsmæssigt alternativ ville dog være, at der indskrives en hjemmel i sundhedsloven til at anvende magt, f.eks. i form af akut fastholdelse ved ambulant behandling. Forsøgshjemmel i forhold til fælles visitation Det er kommunen, der træffer afgørelse om, hvorvidt en borger er berettiget til et tilbud efter servicelovens 107. Såvel regionen som kommunen kan varetage driften af tilbud efter 4

107. Der skal oprettes en særlig hjemmel til at visitere til tilbuddet, da det ikke er et rent 107 tilbud, men et blandet sundhedslovs- og servicelovstilbud. Tilbuddet vil således ikke være omfattet af den tilbudsvifte, som kommunen kan visitere til - da sådanne tilbud på nuværende tidspunkt ikke findes i lovgivningen. Da Akut Døgntilbud potentielt kan omfatte borgere fra andre handlekommuner end netværkskommunerne, skal netværket have kompetence på vegne af andre handlekommuner til efter aftale at træffe afgørelse om ophold på tilbuddet. Fritagelse fra lov om frit sygehusvalg Enhver patient kan jf. lov om frit sygehusvalg lade sig omvisitere til Psykiatriens Hus. Der ønskes fritagelse fra loven i forsøgsperioden i forhold til Akut Døgntilbud (akut døgn og hjemmebehandling). Undtagelse fra lovgivning vedrørende tilbudsportal Kommunen må kun visitere til tilbud, der er på tilbudsportalen og som er godkendt af socialtilsynet. Jf. ovenstående vil det integrerede tilbud ikke være omfattet af socialtilsynet. Der skal derfor sikres en undtagelse i forhold til bekendtgørelsen om tilbudsportalen. 4. Hvordan realiseres de forventede resultater Frikommunenetværket vil anvende de frihedsgrader, der ansøges om, til i tæt samarbejde med Region Midtjylland - at udvikle og afprøve lokale (fælles regionalt/kommunale) tilbud i de enkelte kommuner, der styrker sammenhængende og rettidige indsatser for borgerne. Akut Døgntilbud, som beskrevet ovenfor, er således ét konkret eksempel. Der vil kunne fremkomme forskellige variationer over temaet i de forskellige kommuner under forsøgsperioden. Erfaringerne herfra vil kunne sammenholdes og danne afsæt for videre udvikling. 5. Evaluering Den nærmere evaluering af forsøget opbygges i samarbejde med KORA i løbet af foråret 2017. Der vil blive taget afsæt i en virkningsevaluering, hvor der er opstillet følgende foreløbige programteori: Ændret lovhjemmel -> mere sammenhængende forløb -> helhedsorienterede indsatser -> tidligere fælles indsatser -> bedre velvære hos borgeren, større medarbejdertilfredshed, bedre ressourceudnyttelse. På den baggrund opstilles følgende foreløbige evalueringsspørgsmål: Ses der fald i genindskrivninger i tilbuddet? Ses der fald i varighed af forløb i tilbuddet? Ses der fald i indlæggelser og genindlæggelser i den stationære psykiatri? Ses der fald i driftsudgifter til det samlede tilbud? Skabes der en helhedsorienteret indsats med sammenhængende forløb? Hvad kendetegner disse? Oplever borgere og medarbejdere større tilfredshed? Inden forsøget igangsættes, udarbejdes der en baseline på de udvalgte parametre. Det vil blive overvejet, om der skal foretages audit af konkrete cases og deres forløb. 5

4 Orientering om revisionsberetning 2016 4.1 - Bilag: Silkeborg Kommune beretning nr. 11 afsluttende revision 2016 endelig DokumentID: 6520814

Tlf: 89 30 78 00 aarhus@bdo.dk www.bdo.dk BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Kystvejen 29 DK-8000 Aarhus C CVR-nr. 20 22 26 70 SILKEBORG KOMMUNE REVISIONSBERETNING NR. 11 SIDE 227-253 VEDRØRENDE ÅRSREGNSKABET 2016 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet revisions- og rådgivningsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med begrænset hæftelse - og en del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer.

INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 KONKLUSION PÅ REVISIONEN AF KOMMUNENS ÅRSREGNSKAB FOR 2016... 227 1.1 Indledning... 227 1.2 Ledelsens regnskabserklæring... 227 1.3 Revisionspåtegning konklusion på den udførte revision... 227 1.4 Revisionens bemærkninger... 227 1.4.1 Generelt... 227 1.4.2 Revisionens bemærkninger til årsregnskabet 2016... 228 1.4.3 Opfølgning på tidligere revisionsbemærkninger... 228 2 REVISIONSMETODIK OG -STRATEGI... 228 2.1 Drøftelser med ledelsen om besvigelser... 228 2.2 Den løbende revision... 228 2.3 Lovpligtig forvaltningsrevision... 229 2.4 Den afsluttende revision... 229 3 FORVALTNINGSREVISION AF INTEGRATIONSINDSATSEN... 229 4 REVISION AF ÅRSREGNSKABET... 230 4.1 Årsregnskabets opbygning og indhold... 230 4.2 Forretningsgange for regnskabsaflæggelsen... 230 4.3 Budget- og bevillingskontrol... 230 4.4 Tilskud, udligning og skatter... 231 4.5 Refusion af købsmoms... 231 4.6 Lønninger og vederlag... 231 4.7 Lønudbetalinger til kommunens direktion... 231 4.8 Vederlag m.v. til politikere... 232 4.9 Kommunal medfinansiering af de regionale sundhedsopgaver... 232 4.10 Anlægsvirksomhed... 232 4.11 Forsyningsvirksomhed... 232 4.12 Indberetning til Forsyningssekretariatet mv.... 232 4.13 Balancen... 233 4.14 Låneoptagelse... 234 5 REVISION AF DE SOCIALE REGNSKABER - OMRÅDER MED STATSREFUSION... 234 5.1 Revisionserklæring vedrørende de sociale it-systemer... 234 5.2 Løbende revision... 234 5.2.1 Forretningsgange og sagsbehandling... 234 5.3 Afsluttende revision... 235 5.3.1 Regnskabsaflæggelse og restafregning af refusion... 235 5.3.2 Socialt bedrageri... 235 6 AFGIVNE REVISIONSBERETNINGER OG PÅTEGNEDE OPGØRELSER MV.... 235 6.1 Revisionsberetninger afgivet til Silkeborg Byråd... 235 6.2 Områder med særlig rapporteringskrav... 236 6.3 Påtegnede opgørelser og øvrige opgaver... 236 7 REVISORS ERKLÆRING... 236 BILAG 1, BESKÆFTIGELSESMINISTERIET... 237 1 TVÆRMINISTERIEL OVERSIGT OVER KONSTATEREDE FEJL OG MANGLER VED DEN SOCIALE REVISION 2016... 237 1.1 Indledning... 240 1.2 Opfølgning på decisionsskrivelser for 2015 og evt. tidligere... 240 1.3 Personsagsgennemgang... 240 1.3.1 Kontanthjælp... 240 1.3.2 Uddannelseshjælp... 240 1.3.3 Revalidering inkl. forrevalidering... 240 1.3.4 Tilskud til udgifter til hjælpemidler, befordringsgodtgørelse mv. samt tilskud til jobrotation og voksenlærlinge, løntilskud mv... 241 1.3.5 Fleksjob/Flekslønstilskud... 241 1.3.6 Ledighedsydelse... 241

1.3.7 Sygedagpenge... 241 1.3.8 Forsikrede ledige... 241 1.3.9 Ressourceforløb... 241 1.3.10Jobafklaringsforløb... 242 1.3.11Kontantydelse... 242 1.4 Fravalg af personsagsgennemgang... 242 BILAG 2, BØRNE- OG SOCIALMINISTERIET... 243 2 TVÆRMINISTERIEL OVERSIGT OVER KONSTATEREDE FEJL OG MANGLER VED DEN SOCIALE REVISION 2016... 243 2.1 Indledning... 245 2.2 Opfølgning på decisionsskrivelser vedrørende 2015 og tidligere år... 245 2.3 Fravalg af personsagsgennemgang... 245 BILAG 3, UDLÆNDINGE- OG INTEGRATIONSMINISTERIET... 246 3 TVÆRMINISTERIEL OVERSIGT OVER KONSTATEREDE FEJL OG MANGLER VED DEN SOCIALE REVISION 2016... 246 3.1 Indledning... 248 3.2 Opfølgning på decisionsskrivelser for 2015 og evt. tidligere... 248 3.3 Personsagsgennemgang... 248 3.3.1 Integrationsprogrammet... 248 3.3.2 Integrationsydelse... 248 3.3.3 Hjælp i særlige tilfælde... 248 3.3.4 Repatrieringsstøtte... 249 3.4 Fravalg af personsagsgennemgang... 249 BILAG 4, OMRÅDER MED SÆRLIGE RAPPORTERINGSKRAV... 250 BILAG 5, PÅTEGNEDE OPGØRELSER OG ØVRIGE OPGAVER... 253

227 Til Silkeborg Byråd 1 Konklusion på revisionen af kommunens årsregnskab for 2016 1.1 Indledning BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab har den 22. juni 2017 afsluttet revisionen af Silkeborg Kommunes regnskab for året 2016. I henhold til Lov om kommunernes styrelse og revisionsregulativet for Silkeborg Kommune afgives hermed beretning om den udførte revision. Revisionen har omfattet siderne 5 28 i Årsberetning 2016 og siderne 34 510 samt siderne 513 539 i Regnskab 2016. Hovedtallene udviser (mio. kr.): Regnskabsopgørelse (udgiftsbaseret) Resultat af ordinær driftsvirksomhed... Resultat af det skattefinansierede område... Resultat af forsyningsvirksomhederne... Oprindeligt budget 212,1-112,0 0,0 Regnskab Balance Ultimo 2015 Ultimo 2016 Aktiver... 8.575,3 Egenkapital... 5.699,1 Positive tal = overskud/aktiver. Negative tal = underskud/egenkapital. 1.2 Ledelsens regnskabserklæring 368,2-13,3 16,0 8.671,0 5.878,3 I forbindelse med revisionen af årsregnskabet har borgmester og kommunaldirektør over for os afgivet en regnskabserklæring vedrørende årsregnskabet 2016. 1.3 Revisionspåtegning konklusion på den udførte revision Vi har ved revisionen ikke konstateret forhold af en sådan væsentlighed eller karakter, at det kommer til udtryk i påtegningen på årsregnskabet. Vi vil således forsyne årsregnskabet jfr. afsnit 1.1 med en revisionspåtegning uden forbehold og med fremhævelse af følgende forhold vedrørende revisionen: Kommunen har i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelse om kommuners budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. medtaget det af byrådet godkendte budget for 2016 som sammenligningstal i årsregnskabet for 2016. Disse sammenligningstal har ikke været underlagt revision. 1.4 Revisionens bemærkninger 1.4.1 Generelt Revisionsbemærkninger, der skal behandles af byrådet og fremsendes til tilsynsmyndigheden, er anført under afsnit 1.4.2. Vi har pligt til løbende at vurdere, om der skal skrives en revisionsbemærkning, hvis regnskabets poster ikke er i overensstemmelse med byrådets beslutninger der er handlet i strid med gældende love og bestemmelser lovligheden af en post eller disposition anses for tvivlsom

228 der ved gennemgang af de etablerede forretningsgange konstateres væsentlige mangler i kontrolmæssig henseende, idet revisionen samtidig kan fremsætte forslag til udbedring af konstaterede mangler foreskrevne forretningsgange i øvrigt ikke er fulgt udførelsen af byrådets og udvalgenes beslutninger ikke er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde 1.4.2 Revisionens bemærkninger til årsregnskabet 2016 Den udførte revision har ikke givet anledning til bemærkninger. 1.4.3 Opfølgning på tidligere revisionsbemærkninger Vi har i revisionsberetning nr. 10 foretaget opfølgning på tidligere revisionsbemærkninger. For det nærmere indhold henvises til revisionsberetning nr. 10, løbende revision 2016, afsnit 2.2.1 og 2.2.2. 2 Revisionsmetodik og -strategi Revisionen udføres ved stikprøver, med det formål at vurdere og efterprøve, om interne forretningsgange og kontrolsystemer fungerer hensigtsmæssigt og betryggende. Endvidere vurderes og efterprøves det, om kommunens dispositioner vedrørende regnskabsmæssige forhold mv. er i overensstemmelse med byrådets bevillinger og øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis. I forbindelse med revisionen vurderes, om udførelsen af byrådets og udvalgenes beslutninger samt den øvrige forvaltning af kommunens anliggender er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde. Revisionen gennemføres med udgangspunkt i en af os udarbejdet revisionsstrategi. Revisionsstrategien skal sikre, at revisionen fokuseres mod de væsentligste og mest risikofyldte administrative områder af betydning for årsregnskabet. Baseret på vores drøftelser med ledelsen og vores kendskab til kommunens aktiviteter og forhold i øvrigt, har vi, i forbindelse med planlægningen og udførelsen af revisionen for 2016, identificeret områder med særlige risici for væsentlige fejl i årsregnskabet. Om revisionens tilrettelæggelse og udførelse samt ledelsens og revisors opgaver og ansvar henvises i øvrigt til vores beretning nr. 4. 2.1 Drøftelser med ledelsen om besvigelser Under revisionen har vi forespurgt ledelsen om risikoen for besvigelser. Ledelsen har over for os oplyst, at kommunen efter ledelsens vurdering har et effektivt kontrolmiljø, der afdækker risikoen for, at årsregnskabet kan indeholde væsentlig fejlinformation, herunder fejlinformation som følge af besvigelser. Ledelsen har endvidere oplyst, at den ikke har kendskab til besvigelser eller igangværende undersøgelser af formodede besvigelser. Vi har i forbindelse med vores revision ikke konstateret fejl som følge af besvigelser. 2.2 Den løbende revision Den løbende revision er i løbet af året gennemført ved besøg i den kommunale forvaltning. Formålet med den løbende revision er dels at udøve en aktuel og vedkommende revision, der giver mulighed for løbende at fremsætte forslag til forbedringer under skyldig hensyntagen til omkostninger og risici, dels at sikre et betryggende og effektivt grundlag for regnskabsaflæggelsen i kommunen. Ved den løbende revision har vi gennemgået udvalgte væsentlige forretningsgange på forvaltningsområderne. Vi har lagt vægt på ledelse og styring som indfaldsvinkel til revisionen, og der er således fokuseret på kommunens målsætninger og strategier for området, samt på hvorvidt de tilrettelagte procedurer og det etablerede ledelsestilsyn understøtter disse strategier og målsætninger. Når der er god sammenhæng

229 imellem målsætninger, procedurer og ledelsestilsyn, er der tale om effektiv og hensigtsmæssig forvaltning af området. Om den løbende revision henvises til delberetning nr. 10. 2.3 Lovpligtig forvaltningsrevision Den lovpligtige revision omfatter ifølge Styrelsesloven både finansiel revision og løbende forvaltningsrevision. Forvaltningsrevisionen er udført integreret og sideløbende med den finansielle revision på udvalgte lovmæssige og væsentlige områder. Forvaltningsrevisionen har bl.a. omfattet stikprøvevis gennemgang af systemer, beslutningsgrundlag og rapporter, analyser af udgifts- og indtægtsposter, undersøgelser af nøgletal mv. samt analyser af budgetafvigelser. I det omfang vores vurderinger afdækker usædvanlige forhold eller udviklingstendenser på et område, har vi vurderet, om ressourcer mv. anvendes hensigtsmæssigt og betryggende. 2.4 Den afsluttende revision Den afsluttende revision sikrer, at de aflagte regnskaber ikke indeholder væsentlige fejl. Det vil sige, at regnskabet er korrekt og giver et retvisende billede af kommunens samlede økonomiske resultat og stilling. 3 Forvaltningsrevision af integrationsindsatsen Formål og metode Formålet med forvaltningsrevisionen er at afdække, om Silkeborg Kommune i sin styring af området har taget de relevante skridt for at udforme en integrationsstrategi, budgettere udgifterne forbundet med integration hensigtsmæssigt, får hjemtaget de rigtige indtægter, samt har en tilstrækkeligt arbejdsmarkedsrettet indsats på integrationsområdet. Forvaltningsrevisionen afdækker således ikke, hvorvidt integrationen har været succesfuld eller ej, men om de rigtige styringsmæssige skridt bliver taget i forhold til integration. Revisionen er foretaget i forbindelse med den løbende forvaltningsrevision, der udføres i henhold til god offentlig revisionsskik og bestemmelserne for revision af kommunernes regnskab. Revisionen bygger på en dokumentgennemgang og spørgeskemaundersøgelse i Silkeborg Kommune. Vi har i maj 2017 afholdt et møde med kommunen om resultatet af forvaltningsrevisionen, og kommunen har i forbindelse hermed modtaget en rapport, som ligger til grund for den overordnede konklusion på forvaltningsrevisionen. Konklusion Vi vurderer, at Silkeborg Kommune har udarbejdet klare strategier på integrationsområdet, ligesom Silkeborg Kommune har udarbejdet konkrete målsætninger på området. Silkeborg Kommune angiver i besvarelsen af spørgeskemaet, at strategi/mål i høj grad er afstemt/koordineret med andre strategier og politikker. Det er ligeledes vores vurdering, at strategien for integrationsområdet i høj grad er koblet til budgetter og aktiviteter. Vi anbefaler, at Silkeborg Kommune fortsætter nuværende praksis, herunder fremadrettet sikrer sig, at der fortsat ligger en formuleret og ajourført strategi og konkrete målsætninger for integrationsområdet. Vi vurderer, at Silkeborg Kommune løbende beregner og budgetterer, samt følger op på integrationspersoners budgetterede og faktiske tilflytningstakt. Silkeborg Kommune angiver, at de i ringe grad oplever, at tilgangen af integrationspersoner svarer til de udmeldte kvoter og den forventede periodisering

230 over året. Kommunen tilkendegiver dog, at man kun i ringe grad oplever negative økonomiske konsekvenser som følge af dette. Vi anbefaler, at Silkeborg Kommune fortsat følger op på kommunens serviceudgifter baseret på integrations-målgruppens forventede og faktiske tilflytning og således følger målgruppen tæt gennem månedlige opfølgninger. Vores statistiske screening af udvalgte tilskud og refusioner indenfor integrationsområdet viser, at Silkeborg Kommune ligger under gennemsnittet i hjemtagelse af grundtilskud og resultattilskud, når der sammenlignes med lands- og regionsgennemsnittet. Dette kan indikere, at kommunen ikke får hjemtaget alle berettigede tilskud. Endvidere indikerer de statistiske data for statsrefusion under funktion 5.57.74, at der kan være potentiale for yderligere statsrefusion. Silkeborg Kommune har indgået aftale med os om en gennemgang af hjemtagelse af statsrefusion på det sociale område for årene 2013-2016, og i forbindelse med denne gennemgang vil vi undersøge disse forhold nærmere. Vi vurderer, at Silkeborg Kommune i et hensigtsmæssigt omfang sikrer, at andre opgaver i relation til integrationsindsatsen ikke virker forsinkende for iværksættelse af beskæftigelsesrettede tilbud. Dette sker gennem en tværfaglig indsats, hvor kommunen har samlet boligplacering, myndighed, beskæftigelse og familie i en sektion. Vi vurderer ligeledes, at Silkeborg Kommune har iværksat relevante tiltag med henblik på at styrke arbejdsmarkedsfokus. 4 Revision af årsregnskabet 4.1 Årsregnskabets opbygning og indhold Vi har undersøgt, om kommunens regnskabsaflæggelse er foretaget i overensstemmelse med formkravene i Økonomi- og Indenrigsministeriets gældende regler. Vi har fulgt op på, om der i forhold til regnskabet for 2015 er foretaget ændringer i kommunens regnskabspraksis, samt om disse ændringer er godkendt af byrådet. Det er endvidere vurderet, om de foretagne ændringer er i overensstemmelse med Økonomi- og Indenrigsministeriets regler, og om de er tilstrækkeligt belyst i regnskabsaflæggelsen. Konklusion Det er vores opfattelse, at kommunens regnskabsaflæggelse er foretaget i overensstemmelse med formkravene udmeldt af Økonomi- og Indenrigsministeriet. 4.2 Forretningsgange for regnskabsaflæggelsen Kommunens forretningsgange vedrørende regnskabsaflæggelse er gennemgået. Ved denne gennemgang har vi vurderet, om kommunen i tilstrækkelig grad sikrer korrekt regnskabsaflæggelse ved hjælp af procedurer, ansvarsplacering og ledelsestilsyn, herunder anvendelse af materialeplaner og andre styringssystemer. Konklusion Det er vores opfattelse, at forretningsgangene vedrørende regnskabsaflæggelse generelt har fungeret tilfredsstillende. 4.3 Budget- og bevillingskontrol Vi har påset, at kommunens finansielle dispositioner er i overensstemmelse med det vedtagne budget, meddelte tillægsbevillinger og øvrige beslutninger af bevillingsmæssig karakter. Samtidig har vi undersøgt, om kommunens bevillingsniveau er fastlagt i overensstemmelse med gældende regler. Konklusion Vi har i det aflagte regnskab ikke konstateret overskridelse af de meddelte bevillinger, og det vedtagne bevillingsniveau er i overensstemmelse med gældende regler.

231 4.4 Tilskud, udligning og skatter Tilskuds- og udligningsbeløb er sammenholdt med opgørelser udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet, ligesom indtægtsførte skatter er påset i overensstemmelse med de af SKAT foretagne fordelinger og meddelte oplysninger. Vi har endvidere undersøgt, om kommunens kontering og periodisering er i overensstemmelse med konteringsreglerne i Budget- og regnskabssystemet for kommuner. Konklusion Det er vores opfattelse, at tilskuds- og udligningsbeløb samt skatter er korrekt optaget i regnskabet. 4.5 Refusion af købsmoms Vi har ved den afsluttende revision påset, at opgørelsen af købsmomsrefusion er udarbejdet efter gældende regler. Ved gennemgangen af området har vi blandt andet påset, at der er tilrettelagt en forretningsgang, der sikrer, at der afregnes 17,5 % af tilskud fra fonde, private virksomheder, private foreninger med flere, at der sker tilbagebetaling af købsmoms ved salg af anlæg, når salget sker inden der er gået 5 år fra godkendelse af anlægsregnskabet, at tilskud til momsregistrerede, med fuld momsfradrag af sine udgifter hos SKAT, ikke anmeldes til momsrefusion efter bestemmelserne i positivlisten. Konklusion Det er vores opfattelse, at opgørelsen af købsmomsrefusion er korrekt udarbejdet og korrekt optaget i regnskabet. 4.6 Lønninger og vederlag Vi har i løbet af året gennemgået kommunens forretningsgange og stikprøvevist efterprøvet dokumentation, beregning og udbetaling i lønsagerne. Ved revisionen af årsregnskabet har vi undersøgt kommunens forretningsgange mv. i forhold til interne kontroller ved anvendelse af lønsystemet, bl.a. medarbejdernes muligheder for at indberette til egne cpr-numre mv. Det er undersøgt, om lønsystemet er afstemt til bogholderiet/årsregnskabet. Det er endvidere påset, at de til SKAT afgivne oplysninger om løn mv. er afstemt, ligesom det er kontrolleret, at tilbageholdt A-skat mv. er afregnet og afstemt. Konklusion Det er vores vurdering, at de interne kontroller udføres på betryggende vis og i henhold til kommunens gældende retningslinjer. De nødvendige afstemninger af lønsystemet i forhold til bogholderiet/årsregnskabet er foretaget. Det er endvidere dokumenteret, at der er overført korrekte oplysninger om lønforhold mv. til SKAT. Samtidig er årets tilbageholdelse og afregning af A-skat mv. dokumenteret. 4.7 Lønudbetalinger til kommunens direktion Vi har gennemgået lønudbetalinger til kommunens direktion. Konklusion Vores gennemgang har vist, at lønudbetalinger til kommunens direktion er foretaget i henhold til de gælende regler og de indgåede ansættelsesaftaler.

232 4.8 Vederlag m.v. til politikere Vi har foretaget gennemgang af udbetalte vederlag, diæter og godtgørelser til borgmester, udvalgsformænd og byrådsmedlemmer. Konklusion Gennemgangen af udbetalt vederlag m.v. har vist, at udbetalingerne er foretaget i henhold til gældende regler og kommunens bestemmelser i øvrigt. 4.9 Kommunal medfinansiering af de regionale sundhedsopgaver Vi har påset, at den aktivitetsbestemte kommunale medfinansiering, jf. kommunens regnskab, er i overensstemmelse med den endelige opgørelse fra Sundhedsdatastyrelsen Konklusion Det er vores opfattelse, at den kommunale medfinansiering er korrekt optaget i regnskabet. 4.10 Anlægsvirksomhed Vi har gennemgået udvalgte anlægsregnskaber/anlægsudgifter for at sikre, at der er korrekt sondring mellem anlæg og drift. Endvidere har vi i vores gennemgang fokuseret på bilagene, som er konteret under de enkelte anlægsprojekter. Gennemgangen af bilagene har haft til formål at sikre, at bilagene behandles korrekt, jf. gældende konteringsregler, og at kommunens kasse- og regnskabsregulativ overholdes. Vi har undersøgt kommunens regler vedrørende aflæggelse af anlægsregnskaber, herunder hvorvidt gældende lovgivning følges i forhold til aflæggelsen. Konklusion Det er vores vurdering, at kommunens anlægsregnskaber er udarbejdet og aflagt i overensstemmelse med gældende regler og kommunens retningslinjer. 4.11 Forsyningsvirksomhed Forsyningsvirksomhederne skal hvile i sig selv. Det vil sige, at indtægter og udgifter over en årrække skal balancere. Forsyningsvirksomhederne betragtes således som eksterne i forhold til øvrige kommunale aktiviteter. Kommunen har siden 2008 haft affaldsområdet organiseret i Silkeborg Forsyning A/S. Det er i Budget-og regnskabssystemet præciseret, at kommunen også, når affaldshåndtering er organiseret i et kommunalt aktieselskab, skal have registreringer af årets drift af affaldsordningerne og mellemregningen i kommunens regnskab. Vi har ved revisionen påset: at udgifter og indtægter er registreret i henhold til Budget-og regnskabssystemets autoriserede krav at mellemværender med forsyningsvirksomheden er korrekt optaget i balancen Konklusion Det er vores vurdering, at afffaldsområdet indgår korrekt i kommunens regnskabsaflægelse. 4.12 Indberetning til Forsyningssekretariatet mv. De tidligere kommunale forsyningsvirksomheder på vand- og spildevandsområdet er omdannet til aktieselskaber med 100 % kommunalt ejerskab. I forbindelse med kommunens indberetning i henhold til bekendtgørelse nr. 1212 af 14. oktober 2010 om kommuners indberetninger efter lov om kommuners afståelse af vandforsyninger eller spildevandsforsyninger for 2016, skal vi i henhold til 3 i bekendtgørelsen afgive revisionserklæring om rigtigheden og fuldstændigheden af kommunens indberetning i henhold til 2 i bekendtgørelsen.

233 Forsyningssekretariatet har på baggrund heraf udstedt en særlig revisionsinstruks, som gælder for alle indberetninger, der foretages efter den 31. december 2011. Konklusion Vi har den 27. januar 2017 afgivet erklæring om kommunens indberetning til Forsyningssekretariatet for 2016. Erklæringen er afgivet med følgende formelle forbehold: Der er på tidspunktet for afgivelsen af denne erklæring ikke aflagt årsrapport for 2016 for Silkeborg Vand A/S, Silkeborg Spildevand A/S og Silkeborg Forsyning A/S samt årsregnskab 2016 for Silkeborg Kommune. Vi har derfor ikke et fuldstændigt grundlag for at udtale os om registreringspligtige uddelinger og vederlag. Vi tager derfor forbehold for den mulige indvirkning heraf. Bortset fra den mulige indvirkning af ovennævnte forbehold, er det vores opfattelse, at kommunens indberetning er i overensstemmelse med bekendtgørelsens regler. 4.13 Balancen Vi har ved den afsluttende revision foretaget en række handlinger med henblik på at vurdere, om balancen giver et retvisende billede af kommunens aktiver og passiver i overensstemmelse med retningslinjerne i Budget- og regnskabssystem for kommuner. Formålet med handlingerne er at sikre: at der er tilrettelagt rutiner til sikring af, at balancens konti alle er undergivet afstemning at der udføres et hensigtsmæssigt ledelsestilsyn med afstemningsprocesserne at saldiene på kontiene er specificeret og dokumenteret at aktiver og passiver er valide og korrekt dokumenteret i forhold til tilstedeværelse og værdiansættelse, herunder i overensstemmelse med eksternt dokumentationsmateriale at der ikke henstår væsentlige poster af ældre dato, hvor der burde have været taget stilling til afskrivning. Vores gennemgang har omfattet udvalgte poster fra balancen, og vi har blandt andet påset: at posterne er indregnet og målt i overensstemmelse med Budget- og regnskabssystem for kommuner og kommunens regnskabspraksis at materielle og immaterielle anlægsaktiver er optaget i overensstemmelse med anlægskartotekets oplysninger, og at til- og afgange er korrekt registeret i anlægskartoteket at finansielle anlægsaktiver er korrekt indregnet, herunder at aktier, andelsbeviser og ejerandele i 60 virksomheder er korrekte i forhold til kommunens ejerandele at omsætningsaktiver er korrekt indregnet og periodiseret at likvide beholdninger er korrekt indregnet og periodiseret at egenkapitalen er fordelt, registreret og klassificeret korrekt at indregning og måling af hensatte forpligtigelser er sket i overensstemmelse med gældende regler at gældsforpligtelser er korrekt indregnet og periodiseret. Konklusion Det er vores opfattelse, at balancens poster er dokumenteret tilfredsstillende. Kommunens forretningsgange, ledelsestilsyn og egne kvalitetskontroller har sikret en god kvalitet i afstemningerne. Vores gennemgang af udvalgte poster bekræfter, at kommunens aktiver og passiver er indregnet i balancen i overensstemmelse med retningslinjerne i Budget- og regnskabssystem for kommuner og kommunens regnskabspraksis. Kommunens ejerandel i Silkeborg Forsyning A/S er i overensstemmelse med Budget- og regnskabssystemets regler indregnet med 3.795,8 mio. kr. opgjort på grundlag af selskabets regnskab for 2015. Til orientering kan oplyses, at kommunens ejerandel ifølge selskabets regnskab for 2016 er ændret til 3.901,8 mio. kr. Årsagen hertil er primært et positivt regnskabsresultat for 2016.

234 4.14 Låneoptagelse Vi har gennemgået kommunens procedure for låneoptagelse og lånerammeopgørelse for bl.a. at påse, at denne følger Økonomi- og Indenrigsministeriets regler på området. Endvidere har vi påset, at den udarbejdede opgørelse over lånerammen kun indeholder kategorier af udgifter og beløbsstørrelser, som kan medtages, jf. lånebekendtgørelsen med tilhørende fortolkninger. Konklusion Kommunens lånerammeberegning og låneoptagelse er i overensstemmelse med gældende regler. 5 Revision af de sociale regnskaber - områder med statsrefusion Efterfølgende redegøres for revisionsforløbet og vurderingerne af kommunens administration på det sociale område. Revisionen udføres i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik. Vi har i forbindelse med revisionsbesøgene orienteret den administrative ledelse om revisionens omfang og resultater såvel generelt som mere detaljeret. 5.1 Revisionserklæring vedrørende de sociale it-systemer I bekendtgørelse nr. 1617 af 15. december 2016 om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på visse områder inden for Børne- og Socialministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Udlændinge- og Integrationsministeriets, Transport-, Bygnings- og Boligministeriets og Undervisningsministeriets ressortområder (revisionsbekendtgørelsen) er der fastsat en række krav til de dokumentations- og registreringssystemer, kommunen anvender i forbindelse med administrationen af en række opgaver på Børne- og Socialministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Udlændinge- og Integrationsministeriets og øvrige ministeriers ressortområder. Kommunen skal sikre, at der foreligger en uafhængig revisorerklæring om, at det pågældende system fungerer i et it-miljø med en tilfredsstillende system- og datasikkerhed, og at de interne kontroller i systemerne sikrer en fuldstændig og nøjagtig behandling af godkendte transaktioner. Ovennævnte er gældende, såfremt kommunen ved registrering af sagen og beregning af ydelsen eller tilskuddet anvender et it-system, eller hvis databehandlingen helt eller delvist foretages af andre end den dataansvarlige kommune. Konklusion Kommunen anvender registreringssystemer, hvor databehandlingen varetages af KMD. Vi henviser til de den 17. marts 2017 udarbejdede erklæringer for 2016, som kommunen har fået fremsendt fra KMD I de modtagne erklæringer har der ikke været forhold, der giver anledning til yderligere revision. 5.2 Løbende revision 5.2.1 Forretningsgange og sagsbehandling I løbet af året reviderer vi udvalgte forretningsgange og personsager på det sociale område. Der henvises i øvrigt til beretning nr. 10 af 8. marts 2017 om den løbende revision. Beretning nr. 10 samt denne beretning skal efter byrådets behandling sendes til ressortministerierne sammen med byrådets besvarelse af eventuelle bemærkninger. Dette skal ske som følge af ministeriernes krav om lovpligtige redegørelser om den udførte revision af områder med statsrefusion og tilskud, jf. bekendtgørelse nr. 1617 af 15. december 2016 om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på visse områder inden for Børne- og Socialministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Udlændinge- og Integrationsministeriets, Transport-, Bygnings- og Boligministeriets og Undervisningsministeriets ressortområder (revisionsbekendtgørelsen).

235 Der henvises til bilag 1, 2 og 3, hvor der fremgår en mere detaljeret redegørelse for resultatet af den udførte personsagsgennemgang, herunder fravalg samt den tværministerielle oversigt og opfølgning på decisionsskrivelse vedrørende 2015 og tidligere år. 5.3 Afsluttende revision 5.3.1 Regnskabsaflæggelse og restafregning af refusion Vi har kontrolleret, at kommunen har afstemt restafregningsskemaerne til bogføringen. Vi har endvidere stikprøvevist undersøgt, om kommunens kontering af udgifter og indtægter vedrørende refusionsanmeldelserne er korrekt og kommer korrekt til udtryk i regnskabet. Vi har ligeledes kontrolleret, om eventuelle refusionsmæssige berigtigelser vedrørende tidligere år er korrekt opgjort og medtaget i refusionsopgørelserne. Vi har påset, at der ved skattepligtige ydelser er foretaget korrekt afregning af A-skat mv. Konklusion I refusionsopgørelsen vedrørende sociale ydelser og særligt dyre enkeltsager har der været enkelte fejl, som er rettet forinden vores påtegning af opgørelsen. Det er sammenfattende vores opfattelse, at restafregningsskemaerne er aflagt i overensstemmelse med fagministeriernes regler for området samt at kommunens restafregning af refusion på sociale udgifter svarer til bogføringen. 5.3.2 Socialt bedrageri I bekendtgørelse nr. 1617 af 15. december 2016 om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på visse områder inden for Børne- og Socialministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Udlændinge- og Integrationsministeriets, Transport-, Bygnings- og Boligministeriets og Undervisningsministeriets ressortområder (revisionsbekendtgørelsen) er der fastsat et krav om, at vi skal påse, at kommunen har etableret procedurer til at forebygge og afdække tilfælde af uberettiget modtagelse af ydelser mod bedre vidende på områder omfattet af denne bekendtgørelse samt for sagsoplysning på Udbetaling Danmarks sagsområde, jf. 11 i lov om Udbetaling Danmark, og om procedurerne fungerer på betryggende vis. Vi har ved vores revision påset: om kommunen har vedtaget politiske eller strategiske retningslinjer hvordan kontrollen er organiseret om kommunen har en procedure for håndtering af oplysninger mellem afdelinger, fra andre myndigheder, private samt gennemførte virksomhedskontroller og elektroniske eller manuelle kontroller. Herunder om kommunen har nedsat en kontrolgruppe om kommunen har en procedure for tilbagebetalingskrav. Konklusion Det er vores opfattelse, at kommunen har etableret en betryggende og hensigtsmæssig forretningsgang til at forebygge og afdække tilfælde af uberettiget modtagelse af ydelser. 6 Afgivne revisionsberetninger og påtegnede opgørelser mv. 6.1 Revisionsberetninger afgivet til Silkeborg Byråd Ud over nærværende beretning om revisionen af årsregnskabet er der afgivet følgende delberetninger: Beretning om Nr. Dato Løbende revision 2016 10 8. marts 2017

236 6.2 Områder med særlig rapporteringskrav Der henvises til bilag 4. 6.3 Påtegnede opgørelser og øvrige opgaver Der henvises til bilag 5. 7 Revisors erklæring Vi erklærer, at vi opfylder de i lovgivningen indeholdte habilitetsbestemmelser vi under revisionen har modtaget de oplysninger, som vi har anmodet om. Vi har iværksat foranstaltninger til sikring af, at BDO ikke har leveret ydelser omfattet af Revisorlovens 21, stk. 1, til de af kommunen ejede virksomheder og selvejende institutioner med driftsoverenskomst. Aarhus, den 22. juni 2017 BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Torben Rohde Pedersen tatsautoriseret revisor Ole Nielsen Registreret revisor

237 BILAG 1, BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 1 Tværministeriel oversigt over konstaterede fejl og mangler ved den sociale revision 2016 Oversigt over konstaterede fejl og mangler på Beskæftigelsesministeriets, Børne- og Socialministeriets og Udlændinge- og Integrationsministeriets områder - regnskabsåret 2016 Kommunenavn: Silkeborg Revideret af: BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Funktion Sagsområde Regler Antal udvalgte sager Væsentlige fejl uden refusionsmæssig betydning Væsentlige fejl med refusionsmæssig betydning Systematiske / generelle fejl uden refusionmæssig betydning Systematiske / generelle fejl med refusionsmæssig betydning Kommentarer vedrørende konstaterede fejl Området fravalgt Området administreres generelt i overensstemmelse med gældende regler Revisions bemærkninger Forbehold Funktion 5.57.73, samt 5.57.75 Funktion 5.57.75 samt 5.57.73 Funktion 5.57.73., 5.57.75 samt 5.58.80 Funktion 5.58.80, 5.58.81, Kontant- og uddannelseshjælp. Udbetaling, beregning og kontering. Rådighedsvurdering og sanktionering. Aktivering, kontaktforløb, jobplaner mv. Revalidering inkl. forrevalidering Tilskud til udgifter til hjælpemidler, befordringsgodtgørelse mv. samt tilskud til jobrotation LAS LAB LAS kap. 6 LAB kap. 12, 14 og 15 samt kap. 18 (Antal noteres) (Antal noteres) (Ja/Nej) (Ja/Nej) 12 0 5 Nej Nej 12 11 0 Nej Nej (Henvisning til afsnit) 1.3.1 / 1.3.2 1.3.1 / 1.3.2 (Ja/Nej) (Ja/Nej) 8 7 0 Ja Nej 1.3.3 Nej Nej (Noteres ved angivelse af samme nummerering som fremgår af revisionsberetningen) (Antal noteres) Nej Ja * 0 Nej Nej Beretning nr. 10 afsnit 2.2.2 Beretning nr. 10 afsnit 2.2.2 21 0 3 Nej Nej 1.3.4 Nej Ja * 0 0 0

238 5.68.91 og 5.68.98 og voksenlærlinge, løntilskud mv. Funktion 5.68.90 Funktion 5.58.81 Funktion 5.58.83 Funktion 5.57.71 og 8.51.52 Funktion 5.68.97 Driftsudgifter og mentorstøtte Fleksjob LAB 69-75 Ledighedsydelse og særlig ydelse Sygedagpenge Seniorjob LAB kap. 9 b og 10 mv. 25 0 0 Nej Nej * Nej Ja * 0 LAS kap. 7 8 5 0 Nej Nej 1.3.5 Nej Nej 6 7 4 Ja Nej 1.3.6 Nej Nej Beretning nr. 10 afsnit 2.2.2 Beretning nr. 10 afsnit 2.2.2 Lov om sygedagpenge 10 7 0 Nej Nej 1.3.7 Nej Ja * 0 Lov om seniorjob 3 0 0 Nej Nej * Nej Ja * 0 0 0 Funktion 5.68.96 Funktion 5.57.78, 5.68.90 og 5.68.91 Servicejob (løntilskud) Forsikrede ledige (medfinansiering af a-dagpenge, opfølgning kontaktforløb og tilbud) Lov om ophævelse af lov om servicejob 82 a i lov om arbejdsløshedsforsikring mv. og LAB 0 * * * * * Ja * * 0 8 5 0 Nej Nej 1.3.8 Nej Ja * 0 Funktion 5.58.82 Funktion 5.58.82 Funktion 5.57.78 og 5.57.79 Funktion 5.57.79 Funktion 05.57.72 Funktion 5.57.72 Forsørgelse og aktivering af personer i ressourceforløb, der modtager ressourceforløbsydelse. Forsørgelse og aktivering af personer i jobafklaringsforløb, der modtager ressourceforløbsydelse. Midlertidig arbejdsmarkedsydelse (medfinansiering af midlertidig arbejdsmarkedsydelse og tilhørende aktiveringsudgifter) Kontantydelse og dertilhørende aktiveringsudgifter Hjælp i særlige tilfælde (enkeltudgifter, sygebehandling, samværsret med børn, flytning) Efterlevelseshjælp LAB kapital 12 a LAB kapital 12 b. LAB kapitel 13 d og lov om arbejdsløsheds-forsikring 52 o. Lov om kontantydelse LAS kap. 10 LAS kap. 10 a 4 1 0 Nej Nej 1.3.9 Nej Ja * 0 7 5 0 Nej Nej 1.3.10 Nej Ja * 0 0 * * * * * Ja * * 0 2 2 0 Nej Nej 1.3.11 Nej Ja * 0 0 * * * * * Ja * * 0 0 * * * * * Ja * * *

239 Funktion 8.32.23/8.51.52 Beboerindskudslån Lov om individuel boligstøtte 0 * * * * * Ja * * 0 Funktion 5.48.67 Personlige tillæg til pensionister Lov om social pension kap. 2 og Bekendtgørelse af lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv. kap. 2 2 0 0 Nej Nej * Nej Ja * 0 LAS - Lov om aktiv socialpolitik, LAB - Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats IL Lov om integration af udlændinge i Danmark Er der manglende afstemninger på Beskæftigelsesministeriets område Ja Nej x

240 1.1 Indledning Dette bilag er en særskilt redegørelse til Beskæftigelsesministeriet på baggrund af de særlige rapporteringskrav, som fremgår af bekendtgørelse nr. 1617 af 15. december 2016 om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision. Redegørelsen skal ses som et supplement til revisionsberetningen for 2016 vedrørende de sociale udgifter, der er omfattet af statsrefusion på Beskæftigelsesministeriets ressortområde. Bilaget indeholder: Opfølgning på decisionsskrivelse vedrørende 2015 og tidligere år Den tværministerielle oversigt Redegørelse for personsagsgennemgang Redegørelse for fravalg af gennemgang af personsager. 1.2 Opfølgning på decisionsskrivelser for 2015 og evt. tidligere Jf. decisionsskrivelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering af 21. december 2016 ses der ikke forhold til opfølgning. 1.3 Personsagsgennemgang I det efterfølgende redegøres for væsentlige fejl og mangler i forhold til den enkelte personsag, der er konstateret ved sagsgennemgangen. 1.3.1 Kontanthjælp Der er ved gennemgangen konstateret 2 fejl og mangler i de udvalgte sager med umiddelbar udbetalingsog/eller refusionsmæssig betydning, der kan henføres til: I 1 sag er sanktionering ikke foretaget I 1 sag mangler der stillingtagen til sanktion ved udeblivelser Der er ved gennemgangen konstateret 2 fejl og mangler i de udvalgte sager uden umiddelbar udbetalingsog/eller refusionsmæssig betydning, der kan henføres til: I 1 sag er tilbud ikke givet rettidigt I 1 mangler der dokumentation for CV-samtale og opfølgning på CV 1.3.2 Uddannelseshjælp Der er ved gennemgangen konstateret 3 fejl og mangler i de udvalgte sager med umiddelbar udbetalingsog/eller refusionsmæssig betydning, der kan henføres til: I 2 sager mangler der stillingtagen til sanktion ved udeblivelser I 1 sag er der i en periode udbetalt for meget i hjælp Der er ved gennemgangen konstateret 8 fejl og mangler i de udvalgte sager uden umiddelbar udbetalingsog/eller refusionsmæssig betydning, der kan henføres til: I 4 sager er tilbud ikke givet rettidigt I 3 sager er opfølgning i alle tilfælde ikke foretaget rettidigt I 1 sag er der ikke foretaget henvisning til læse- skrive-regnetest 1.3.3 Revalidering inkl. forrevalidering Der er ved gennemgangen konstateret 7 fejl og mangler i de udvalgte sager uden umiddelbar udbetalingsog/eller refusionsmæssig betydning, der kan henføres til:

241 I 7 sager vedrørende revalidering er der ikke foretaget rettidig opfølgning. I 4 sager er der dog alene tale om, at forsinkelse i opfølgning er sket i 1. halvår af 2016 1.3.4 Tilskud til udgifter til hjælpemidler, befordringsgodtgørelse mv. samt tilskud til jobrotation og voksenlærlinge, løntilskud mv Der er ved gennemgangen konstateret 3 fejl og mangler i de udvlgte sager med umiddelbar udbetalingsog/eller refusionsmæssig betydning, der kan henføres til: I 1 sag vedrørende kontanthjælp mangler der udbetaling af bevilget 83-godtgørelse I 1 sag vedrørende uddannelseshjælp er der fejl i udbetalt befordringsgodtgørelse efter 82 I 1 sag vedrørende jobafklaringsforløb er udgifter til hjælpemidler ikke korrekt konteret 1.3.5 Fleksjob/Flekslønstilskud Der er ved gennemgangen konstateret 5 fejl og mangler i de udvalgte sager uden umiddelbar udbetalingsog/eller refusionsmæssig betydning, der kan henføres til: I 5 sager er opfølgning efter 70d ikke foretaget rettidigt 1.3.6 Ledighedsydelse Der er ved gennemgangen konstateret 4 fejl og mangler i de udvalgte sager med umiddelbar udbetalingsog/eller refusionsmæssig betydning, der kan henføres til: I 4 sager var ydelsen fejlkonteret. Der er nu foretaget omkontering Der er ved gennemgangen konstateret 7 fejl og mangler i de udvalgte sager uden umiddelbar udbetalingsog/eller refusionsmæssig betydning, der kan henføres til: I 5 sager er opfølgning ikke foretaget rettidigt I 1 sag er revurdering ikke afsluttet rettidigt I 1 sag mangler CV 1.3.7 Sygedagpenge Der er ved gennemgangen kontateret 7 fejl og mangler i de uvalgte sager uden umiddelbar udbetalingsog/eller refusionsmæssig betydning, der kan henføres til: I 6 sager er der ikke i alle tilfælde foretaget rettidig opfølgning. Der er dog generelt tale om mindre overskridelser af rettidigheden I 1 sag mangler der notat om forlængelse af sygedagpenge 1.3.8 Forsikrede ledige Der er ved gennemgangen konstateret 5 fejl og mangler i de udvalgte sager uden umiddelbar udbetalingsog/eller refusionsmæssig betydning, der kan henføres til: I 2 sager er jobsamtaler ikke i alle tilfælde fafholdt rettidigt I 2 sager er tilbud ikke givet rettidigt I 1 sag er jobplan først sendt til borger efter opstart i tilbud 1.3.9 Ressourceforløb Der er ved gennemgangen konstateret 1 fejl og mangler i de udvalgte sager uden umiddelbar udbetalingsog/eller refusionsmæssig betydning, der kan henføres til: I 1 sag er opfølgning ikke foretaget rettidigt

242 1.3.10 Jobafklaringsforløb Der er ved gennemgangen konstateret 5 fejl og mangler i de udvalgte sager uden umiddelbar udbetalingsog/eller refusionsmæssig betydning, der kan henføres til: I 4 sager er sagen ikke forelagt rehabiliterignsteamet inden 4 uger efter ophør af sygedagpenge I 1 sag er opfølgning ikke foretaget rettidigt 1.3.11 Kontantydelse Der er ved gennemgangen konstateret 2 fejl og mangler i de udvalgte sager uden umiddelbar udbetalingsog/eller refusionsmæssig betydning, der kan henføres til: I 2 sager er er der ikke givet rettidigt tilbud senest 4 uger efter overgang til kontantydelse 1.4 Fravalg af personsagsgennemgang Vi har for 2016 foretaget fravalg af revision af personsager inden for følgende områder: Hjælp i særlige tilfælde, LAS kap. 10 (senest revideret i 2015) Beboerindskudslån (senest revideret i 2015) Midlertidig arbejdsmarkedsydelse Efterlevelseshjælp Servicejob Sagsområderne Hjælp i særlige tilfælde, LAS kap. 10 og Beboerindskudslån er fravalgt, da der ved revision i 2015 ikke blev konstateret fejl i sagerne. Midlertidig arbejdsmarkedsydelse er fravalgt, da der alene er få udgifter og området er under udfasning i 2016. Efterlevelseshjælp er fravalgt, da kommunen ikke har udgifter på området samt at området er overgået til Udbetaling Danmark i løbet af 2015 Vedrørende området Servicejob er dette revideret i forhold til tilskudsberegning, som en del af refusionsopgørelsen.

243 BILAG 2, BØRNE- OG SOCIALMINISTERIET 2 Tværministeriel oversigt over konstaterede fejl og mangler ved den sociale revision 2016 Oversigt over konstaterede fejl og mangler på Børne- og Socialministeriets områder - regnskabsåret 2016 Kommunenavn: Silkeborg Revideret af: BDO statsautoriseret revisionsaktieselskab Funktion Sagsområde Regler Antal udvalgte sager Væsentlige fejl uden refusionsmæssig betydning Væsentlige fejl med refusionsmæssig betydning Systematiske / generelle fejl uden refusionsmæssig betydning Systematiske / generelle fejl med refusionsmæssig betydning Kommentarer vedrørende konstaterede fejl Området fravalgt Området administreres generelt i overensstemmelse med gældende regler Revisionsbemærkninger Forbehold Funktion 5.22.07 Statsrefusion Særlige dyre enkeltsager (Antal noteres) (Antal noteres) (Ja/Nej) (Ja/Nej) (Henvisning til afsnit) (Ja/Nej) (Ja/Nej) (Noteres ved angivelse af samme nummerering, som fremgår af revisionsberetningen) SEL 176 og 176 a 13 0 3 Nej Nej 5.3.1 Nej Ja * 0 (Antal noteres) Funktion 5.57.72 Funktion 5.57.72 Funktion 5.28.20 Funktion 5.57.72 Hjælp til flygtninge SEL 181 (Udgifter med 100 % statsrefusion) Merudgiftsydelse SEL 41 Tabt arbejdsfortjeneste SEL 42 Advokatbistand, aktindsigt mv. SEL 72 Dækning af nødvendige merudgifter SEL 100 8 0 0 Nej Nej * Nej Ja * 0 0 * * * * * Ja * * 0 0 * * * * * Ja * * 0 0 * * * * * Ja * * 0 0 * * * * * Ja * * 0

244 Funktion 5.38.42 Funktion 5.38.42 Botilbud SEL 109 Botilbud SEL 110 3 0 0 Nej Nej * Nej Ja * 0 5 0 0 Nej Nej * Nej Ja * 0 5.25.10 Refusionsberettigede udgifter vedrørende flygtninge Dagtilbudsloven 99 0 * * * * * Ja * * 0 SEL - Lov om social service Er der manglende afstemninger på Social- og Indenrigsministeriets område Ja Nej x

245 2.1 Indledning Dette bilag er en særskilt redegørelse til Børne og Socialministeriet på baggrund af de særlige rapporteringskrav, som fremgår af bekendtgørelse nr. 1617 af 15. december 2016 om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision. Redegørelsen skal ses som et supplement til revisionsberetningen for 2016 vedrørende de sociale udgifter, der er omfattet af statsrefusion på Børne- og Socialministeriets ressortområde. Bilaget indeholder: Opfølgning på decisionsskrivelse vedrørende 2015 og tidligere år Den tværministerielle oversigt Redegørelse for personsagsgennemgang Redegørelse for fravalg af gennemgang af personsager 2.2 Opfølgning på decisionsskrivelser vedrørende 2015 og tidligere år Jf. decisionsskrivelse fra Børne- og Socialministeriet af 10. marts 2017 er vi anmodet om opfølgning på sager vedrørende børn og unge med særligt behov. Der henvises til resultat af opfølgningen i beretning nr. 10, afsnit 9 og afsnit 2.2.2. Der er fortsat udfordringer på området. 2.3 Fravalg af personsagsgennemgang Vi har for 2016 foretaget fravalg af revision af personsager inden for følgende områder: Advokatbistand (senest revideret i 2014) Merudgifter SEL 41 (senest revideret i 2015) Tabt arbejdsfortjeneste SEL 42 (senest reideret i 2015) Merudgifter SEL 100 (senest revideret i 2014) Refusionsberettigende udgifter flygtninge. dagtilbuslovens 99 Sagsgennemgang af advokatbistand, da området ikke er af væsentlig økonomisk betydning. Sagsgennemgang på områderne Merudgifter SEL 41, Tabt arbejdsfortjeneste SEL 42 samt Merudgifter SEL 100 er fravalgt, da der ved de seneste års revision ikke er konstateret væsentlige fejl. Området refusionsberettigende udgifter til flygtning, dagtilbudslovens 99 er fravalgt, da kommunen ikke har udgifter på området.

246 BILAG 3, UDLÆNDINGE- OG INTEGRATIONSMINISTERIET 3 Tværministeriel oversigt over konstaterede fejl og mangler ved den sociale revision 2016 Oversigt over konstaterede fejl og mangler på Udlændinge- og Integrationsministeriets områder - regnskabsåret 2016 Kommunenavn: Silkeborg Revideret af: BDO statsautoriseret revisionsaktieselskab unktion Sagsområde Regler Antal udvalgte sager Væsentlige fejl uden refusionsmæssig betydning Væsentlige fejl med refusionsmæssig betydning Systematiske / generelle fejl uden refusionsmæssig betydning Systematiske / generelle fejl med refusionsmæssig betydning Kommentarer vedrørende konstaterede fejl Området fravalgt Området administreres generelt i overensstemmelse med gældende regler Revisions bemærkninger Forbehold Udarbejdelse af integrationskontrakt inden for 1 måned IL 19 (Antal noteres) (Antal noteres) (Ja/Nej) (Ja/Nej) (Henvisning til afsnit) (Ja/Nej) (Ja/Nej) (Noteres ved angivelse af samme nummerering som fremgår af revision beretningen) (Antal noteres) 3 0 0 Nej Nej * Nej Ja * 0 Funktion 5.46.60 Løbende opfølgning på integrationskontrakten Tilbud om integrationsprogram, herunder aktive beskæftigelsesrettede tilbud og tilbud om ordinær danskuddannelse IL 20 IL Kapitel 4 6 6 0 Ja Nej 3.3.1 Nej Nej Beretning nr. 10 afsnit 2.2.1 6 4 0 Nej Nej 3.3.1 Nej Ja * 0 0

247 Funktion 5.46.60 Tilbud om introduktionsforløb, herunder aktive beskæftigelsesrettede tilbud, tilbud om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning og ordinær danskuddannelse IL Kapitel 4a 0 * * * * * Ja * * 0 Funktion 5.46.61 Udbetaling af kontanthjælp og integrationsydelse til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet og udbetaling af integrationsydelse til øvrige LAS kapitel 4 6 3 2 Nej Nej 3.3.2 Nej Ja * 0 Funktion 5.46.60 og 5.46.61 Resultattilskud og refusion IL 45 og LAS kapitel 14 100, stk. 2 10 0 0 Nej Nej * Nej Ja * 0 Funktion 5.46.60 Henvisning til danskuddannelse efter danskuddannelsesloven Danskuddannelseslovens 2, 2a og 2b 0 * * * * * Ja * * 0 Funktion 5.46.61 Hjælp i særlige tilfælde IL kapitel 6 6 4 0 Nej Nej 3.3.3 Nej Ja * 0 Funktion 5.46.60 Grundtilskud, tilskud til uledsagede mindreårige IL 45 8 0 0 Nej Nej * Nej Ja * 0 Funktion 5.46.65 Udbetaling af repatrieringsstøtte mv. Repatrieringslovens 7-8 2 1 0 Nej Nej 3.3.4 Nej Ja * 0 Funktion 8.21.22 Funktion 0.25.11 Udbetaling af godtgørelse for deltagelse i IGU-skoleforløb Refusion af nettoudgifter til midlertidig boligplacering af flygtninge Lov om integrationsgrunduddannelse 10 IL 45 a 0 * * * * * Ja * * 0 2 0 0 Nej Nej * Nej Ja * 0 IL Lov om integration af udlændinge i Danmark LAS Lov om aktiv socialpolitik Er der manglende afstemninger på Udlændinge- og Integrationsministeriets område Ja Nej x

248 3.1 Indledning Dette bilag er en særskilt redegørelse til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet på baggrund af de særlige rapporteringskrav, som fremgår af bekendtgørelse nr. 1617 af 15. december 2016 om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision. Redegørelsen skal ses som et supplement til revisionsberetningen for 2016 vedrørende de sociale udgifter, der er omfattet af statsrefusion på Udlændinge-og Integrationsministeriet ressortområde. Bilaget indeholder: Opfølgning på decisionsskrivelse vedrørende 2015 og tidligere år Den tværministerielle oversigt Redegørelse for personsagsgennemgang Redegørelse for fravalg af gennemgang af personsager. 3.2 Opfølgning på decisionsskrivelser for 2015 og evt. tidligere Jf. decisionsskrivelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet af 6. janaur 2017 vedrørende revision af de sociale regnskaber for 2015 er vi anmodet om en opfølgning på områder hjælp i særlige tilfælde og Integrationsprogram. Der henvises til resultat af sagsrevision på disse områder for 2016 i beretning nr. 10. Jf. decisionsskrivelse fra Udlændinge-, Integrations- og boligministeriet af 28. juni 2016 vedrørende reision af de de sociale regnskaber for 2014 er vi anmodet om en opfølgning på betaling af transport i forbindelse med flytning til kommunen er betalt efter 35. Vi kan oplyse, at der i forbindelse med revisonen i 2015 og 2016 ikke er konstateret disse fejl, samt at der er foretaget refusionsmæssig berigtigelse. 3.3 Personsagsgennemgang I det efterfølgende redegøres for væsentlige fejl og mangler i forhold til den enkelte personsag, der er konstateret ved sagsgennemgangen. 3.3.1 Integrationsprogrammet Der er ved gennemgangen konstateret 10 fejl og mangler i de udvalgte sager uden umiddelbar udbetalings- og/eller refusionsmæssig betydning, der kan henføres til: I 6 sager er der ikke fuldt rettidigt op I 2 sager mangler der begrundelse for valg af program I 1 sag er tilbud om danskuddannelse giver for sent I 1 sag mangelr der stillingtagen til om borger kan tage en uddannelse på ordinære vilkår 3.3.2 Integrationsydelse Der er ved gennemgangen konstateret 2 fejl og mangler i de udvalgte sager med umiddelbar udbetalingsog/eller refusionsmæssig betydning, der kan henføres til: I 2 sager var ydelsen fejlkonteret. Der er efterfølgende foretaget omkontering Der er ved gennemgangen konstateret 3 fejl og mangler i de udvalgte sager uden umiddelbar udbetalingsog/eller refusionsmæssig betydning, der kan henføres til: I 3 sager var ydelsen fejlkonteret. Dette havde dog ikke refusionsmæssig betydning. Der er foretaget omkontering 3.3.3 Hjælp i særlige tilfælde Der er ved gennemgangen konstateret 4 fejl og mangler i de udvalgte sager uden umiddelbar udbetalingsog/eller refusionsmæssig betydning, der kan henføres til:

249 I 3 sager, hvor der er ydet hjælp til etablering er der ikke indhentet dokumentation for beløbets anvendelse I 1 sag er der ikke foretaget trangsberegning 3.3.4 Repatrieringsstøtte der er ved gennemgangen konstateret 1 fejl og mangler i de udvalgte sager uden umiddelbar udbetalingsog/eller refusionsmæssig betydning, der kan henføres til: I 1 sag fremgik der ingen bevilling eller øvrige oplysninger om det udbetalte, herunder om pågældende opfyldte betingelserne for repatrieringstøtte 3.4 Fravalg af personsagsgennemgang Vi har for 2016 foretaget fravalg af revision af personsager inden for følgende områder: Tilbud om introduktionsforløb Henvisning til danskuddannelse efter danskuddannelsesloven Udbetaling af godtgørelse under deltagelse i IGU-forløb Vedrørende områderne tilbud om introduktionsforløb og henvisning til danskuddannelse efter danskuddannelsesloven er der ikke foretaget sagsrevision, men områderne er revideret som en del af refusionsopgørelsen. Udbetaling af godtgørelse under deltagelse i IGU-forløb er fravalgt, da kommunen ikke har udgifter på området.

250 BILAG 4, OMRÅDER MED SÆRLIGE RAPPORTERINGSKRAV Vi har efterfølgende beskrevet den udførte revision på øvrige områder med særlige rapporteringskrav, hvor der ikke i forvejen er afgivet særskilt revisionsberetning. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Byfornyelse Vi har foretaget en gennemgang af byfornyelsesområdet i kommunen. Byfornyelsesområdet omfatter følgende: Lov om byfornyelse og udvikling af byer, herunder områderne: Områdefornyelse, bygningsfornyelse, opkøb af nedslidte ejendomme, friarealer, kondemnering og byfornyelsesnævn. Revisionen er udført i overensstemmelse med de bekendtgørelser, der er relevante for de enkelte beslutningstyper, herunder: Bekendtgørelse nr. 168 af 4. februar 2015 om regnskab og revision efter lov om byfornyelse og udvikling af byer. I forbindelse med den foretagne revision er det bl.a. efterprøvet, at de af byrådet trufne beslutninger er i overensstemmelse med gældende love om byfornyelse. Det er påset, at der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler, der er omfattet af de kommunale udgifter. Den talmæssige korrekthed og sammenhæng mellem opgørelserne og de enkelte posteringer er kontrolleret ved brug af det foreliggende regnskabsmateriale. Oopgørelserne er påset korrekt udarbejdet og i overensstemmelse med det reviderede regnskabsmateriale. Revisionen er foretaget ved stikprøver i det omfang, det er skønnet forsvarligt, og gældende forskrifter ikke har været til hinder herfor. Revisionen har givet overbevisning om, at statsrefusionsopgørelsen for regnskabsåret 2016 er retvisende, herunder at refusionsgrundlaget er i overensstemmelse med gældende lovgivning. Der henvises i øvrigt til Bilag 5, Påtegnede opgørelser og øvrige opgaver. Efterfølgende redegøres for antal reviderede byfornyelsessager. Herudover er der særskilt redegjort for de enkelte fejl- og mangeltyper. I denne redegørelse er alle konstaterede fejl og mangler i den enkelte byfornyelsessag medtaget. Såfremt fejlen eller manglen er systematisk, er dette anført. Der er gennemgået 4 sager, hvoraf 4 er uden fejl Konklusion Det er vores opfattelse, at områderne generelt administreres i overensstemmelse med gældende regler. Tilskud fra puljen til Helhedsorienteret boligsocial indsats Task Force Alderslyst, j. nr. 1021-017, for perioden 1. februar 2015 til 31. marts 2016

251 Børne- og Socialministeriet Tilskud fra puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud Regnskab for Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud, journalnummer 4915-0094 for perioden marts 2015 til december 2015 Tilskud fra puljen Implementeringsstøtte vedr. efterværn Regnskab for Vejen til uddannelse og beskæftigelse, j. nr. 2035-0020, for perioden 1. april 2015 til 31. marts 2016 Tilskud fra puljen Forsøg med udgående indsatser til unge med rusmiddelproblemer", 15.75.26.40 Regnskab for Way-in, j. nr. 8751-0112-01, for perioden 1. juni 2015 til 31. juli 2016 Tilskud fra Fremrykningspuljen 15.74.10.20 Regnskab for Social færdighedstræning, journalnummer 8711-0087-01, for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2016 Tilskud fra puljen Indsats mod hjemløshed 15.75.21.10 Regnskab for Housing First, j. nr. 8995-0138 Tilskud fra puljen Metodeprogram for stofmisbrugsbehandling 15.75.26.40 Regnskab for Vend om, j. nr. 8750-0001, for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2016 Tilskud fra puljen Maklæs Pena 15.13.20.30 Klub Penalhus, journal nr. 5585-0009, med udgifter på i alt 69.846 kr. for perioden fra 1. januar til 31. december 2016 og med Projektregnskaber med tilhørende beretning Vi har i løbet af regnskabsåret 2016 forsynet følgende projektregnskaber med vores revisionserklæring samt afgivet en beretning til tilskudsyderen: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Regional kompetenceudvikling, FL 17.46.42.10, for perioden september 2015 til maj 2016 Socialøkonomi i Silkeborg j. nr. 2014-10133, FL 17.59.12.10, for perioden 1. maj 2015 til 30. april 2016 Empowerment, FL 17.46.67.40, for perioden oktober 2014 til september 2016 Helhedsindsats for udsatte familier, j. nr. 2014-0016689, for perioden 1. april 2014 til 31. december 2016 Den regionale uddannelsespulje, journal nr. 15/18305 og journal nr. 16/12954. for perioden fra 1. januar til 2016 31. december 2016 Jobrotation, Daginstitutionen Gudenåen, j. nr. 2016-358-0809 for perioden 29. september 2016 til 31. januar 2017 Sundheds- og Ældreministeriet Bedre Bisser, projekt nr. 22307, Satspulje 2012-2015, for perioden 1. juli 2012 31. december 2015 Alkoholbehandling af dobbeltdiagnosticerede, sags nr. 1202848, Satspulje 2012-2015, for perioden fra 1. januar 2012 til 31. december 2016 Mere værdig ældrepleje, j.nr. 1601912, for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2016 Undervisningsministeriet Digitale læremidler, sags nr. 006.101.501, for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2016 Alle projektregnskaber er forsynet med vores erklæring om, at tilskudsopgørelsen efter vores opfattelse i al væsentlighed er udarbejdet i overensstemmelse med tilskudsyders tilskudsbrevs bestemmelser samt at tilskuddet er anvendt til det bevilgede formål.

De afgivne beretninger er hver for sig ikke omfattet af 42b, stk. 1, i Den kommunale Styrelseslov og er således ikke udsendt til de enkelte byrådsmedlemmer, men alene fremsendt til tilskudsyder samt kommunens administration. 252

253 BILAG 5, PÅTEGNEDE OPGØRELSER OG ØVRIGE OPGAVER Oversigt over revisionspåtegnede opgørelser for 2016 Vi har revideret og påtegnet følgende opgørelser og indberetninger: Statsrefusion social udgifter Statsrefusion Boliglån Statsrefusion Særlige dyre enkeltsager Statsrefusion Integrationsområdet Statsrefusion Børneteater og opsøgende teater Statsrefusion Byfornyelse 2015 Revisorerklæring om kommunens administration af og indberetning til BOSSINF 2015 Saldoopgørelse af momsrefusion Revisorerklæring om administration og indberetning vedrørende støtte til boliger for yngre fysisk handicappede Revisorerklæring om ikke hævede feriepenge for optjeningsår 2014 Revisorerklæring om indberetning efter lov om kommuners afståelse af vandforsyninger eller spildevandsforsyninger Revisorerklæring vedrørende indberetning af parkeringsindtægter Revisorerklæring om taksterne for 2016 og 2017 for boformen Silkeborg Krisecenter Revisorerklæring om taksterne for 2017 Silkeborg Forsorgshjem Revisorerklæring om til Landsbyggefonden Revisorerklæring om tilskud til drift af Den Kreative Skole Revisorerklæring om indberetning til Energitilsynet 2015 Revisorerklæring om indberetning og refusion for EGU elever Projekt Task Force Alderslyst Projekt Way In Projekt Bedre Bisser, Projekt Vejen til uddannelse og beskæftigelse Projekt Mere pædagogisk personale Projekt Socialøkonomi Projekt Regional Kompetenceudvikling Projekt Regional uddannelsespulje Projekt Dobbeltdiagnose, Socialministeriet Projekt "Helhedsindsats for udsatte familier Projekt Digitale læremidler Projekt Housing First Projekt Social Færdighedstræning Projekt Silkeborg Arrest Projekt Empowerment Projekt Vend Om Projekt Jobrotation, daginstitutionen Gudenåen Projekt Mere værdig ældrepleje Projekt Klub Penalhus Øvrige opgaver Efter aftale med kommunen har vi udført følgende opgaver: Analyse af stabsfunktioner Assistance og særlig rådgivning ved kommunale anlægsarbejder m.v. Forinden accept af ovennævnte arbejder har vi særskilt vurderet betydningen heraf for vores uafhængighed. Det er vores opfattelse, at de udførte opgaver enkeltvis og samlet er udført i overensstemmelse med gældende bestemmelser om revisors uafhængighed.

5 Orientering om satspuljeprojekt om koordineret jobrettet indsats for unge med psykiske handicap 5.1 - Bilag: Projektbeskrivelse - koordineret jobrettet ungeindsats DokumentID: 6465621

Ansøgningsskema for Initiativer for personer med handicap Finanslovskonto 17.59.21.20 Ansøgningen sendes til: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A Postboks 2000 2300 København S E-mail: handicappuljer@star.dk Mrk.: Ansøgning til Initiativer for personer med handicap Projektets navn: Koordineret Jobrettet Ungeindsats Ansøger Virksomhed/Kommune/Region/Organisation: Jobcenter Silkeborg Projekt- og tilskudsansvarlig: (navn, adresse, telefon, e-mail) Pia Ulrich-Hansen, afdelingsleder i Uddannelseshjælp Jobcenter Silkeborg Drewsensvej 58-60 8600 Silkeborg Telefon: 2025 7173 E-mail: pia.ulrich-hansen@silkeborg.dk 1

Projektresumé Beskriv kort projektets formål, aktiviteter, målsætninger mv. Byrådet i Silkeborg besluttede i 2010 en ungestrategi med en vision om, at 95 % af de unge opnår en ungdomsuddannelse, og nedsatte i 2011 et Ungekoordinationsudvalg, der siden har arbejdet med at nå denne målsætning ved at koordinere indsatser og udviklingstiltag på tværs af fagområderne i Silkeborg Kommune. Udvalget har uddannelse som et vigtigt omdrejningspunkt i ungeindsatsen. Gruppen af unge er imidlertid meget sammensat, og en overordnet vurdering af uddannelsespotentialet viser, at 5 % af de unge ikke har ressourcer til at kunne opnå en ordinær ungdomsuddannelse, men kan på andre måder støttes til et liv med trivsel, fællesskaber og erhvervskompetence/beskæftigelse. Projekt Koordineret Jobindsats for Unge har til formål at udvikle en koordineret beskæftigelsesrettet indsats for de unge aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere med psykiske handicap, der ikke har ressourcer til at opnå en ordinær ungdomsuddannelse og som ikke er i målgruppen for STU, EGU, KUU eller andre støttede uddannelser. Den koordinerede indsats, der iværksættes er inspireret af forløbsprogramarbejdet, fx på psykiatriområdet - et redskab som kan hjælpe med at få etableret et godt samarbejde og sikre koordination af de forskellige indsatser, som de unge modtager i forskellige kommunale afdelinger, i virksomheder og andre aktører. Målet er, at de unge opnår en arbejdsmarkedstilknytning, i støttet arbejde i beskæftigelse eller i form af hel eller delvis ordinær beskæftigelse med støtte af fx personlig assistance eller en anden indsats. Projektperiode Angiv projektets periode Startdato: 1.august 2017 Slutdato: 31.juli 2019 2

Projektets målgruppe Beskriv kort og præcist projektets målgruppe. Unge mellem 15 og 30 år med udfordringer, der begrænser dem i at udvikle sig inden for det ordinære uddannelsessystem. Der vil være primært fokus på de 15-20- årige med henblik på tidligere, forebyggende indsats. De 15-18-årige vil opfylde kriterierne for at være aktivitetsparate, havde de være over 18 år og søgt uddannelseshjælp. De unge er praktisk begavede og med interesse for at arbejde frem for at tage en uddannelse. Flere af de unge er demotiverede, fx efter flere afbrudte forløb på erhvervsuddannelserne, og har ofte været igennem en lang periode med skolevægring med deraf følgende lavt fagligt niveau. Samtidig er det tvivlsomt om målgruppen kan få udbytte af en hel eller delvis STU. Nogle af de unge kan være tæt på at påbegynde en EGU/KUU, men kan ikke deltage i 37 timer om ugen. De unge kan have de psykiatriske diagnoser autisme, atypisk autisme, Asperger, OCD, ADHD, ADD, GUA, skizofreni, misbrug, svag begavelse o.a. Projektets formål Beskriv kort projektets formål. Hvilken forandring skal projektet medføre for målgruppen? Projektets formål er at udvikle en tidlig, koordineret jobrettet indsats for de unge, der er i gråzonen, dvs. de unge, der hverken profiterer af en ordinær uddannelse eller en STU og andre særligt tilrettelagte uddannelsesforløb. En øget koordineret indsats på tværs af jobcenter, socialafdelingens voksen-handicapafdeling, afdelingen for familie og børnehandicap, Frivilligcenter Silkeborg og de lokale virksomheder skal medføre, at unge med psykiske handicap, der er i risiko for at komme på langvarig uddannelseshjælp på et tidligere tidspunkt bliver afklaret ift. arbejde og dermed får en tidligere arbejdsmarkedstilknytning. Samtidig vil der være fokus på at udvikle nye indsatser, der imødekommer specifikke vanskeligheder for målgruppen i et parallelt spor med indsatser i social-økonomiske virksomheder og ordinære virksomheder. Projektets samarbejdspartnere har i april 2017 udarbejdet en plan for arbejdsgange for fælles handleplaner for unge aktivitetsparate på uddannelseshjælp. Dette nye samarbejde, hvor alle er enige om, at beskæftigelse har en koordinerende rolle, er platformen for at udvikle den koordinerede indsats for de unge. 3

Antal deltagere i projektet Angiv antal deltagere, som forventes at indgå i projektet. Projektets aktiviteter Beskriv de konkrete projektaktiviteter. I projektperioden på 2 år forventes følgende antal at kunne profitere af en styrket koordineret indsats: - 15-17-årige: ca. 60-18-20-årige: ca. 80-20-30-årige: ca. 100 - Unge på 3.år af deres STU, der skal afklares til næste skridt efter STU: ca. 30 Koordineret jobrettet indsats for unge sikres via følgende aktiviteter: Den gode overgang fra barn til voksen: der udvikles en smidig overgang fra barn (15-17 år) til voksen (18-22 år) i samarbejde med Familie og Børnehandicap ved allerede fra det 15.år at lave en beskæftigelsesrettet afklaring af de helt unge i målgruppen. Dette understøttes af et tværfagligt forum, der udvikles på tværs af sektorer med henblik på at sikre en koordineret indsats, hvor det beskæftigelsesrettede fokus indgår som en del af en fælles plan. Virksomhedsindsats for unge: Beskæftigelsesafdelingen i Silkeborg Kommune har siden 2015 haft succes med at etablere social-økonomiske virksomheder, der har til formål at skabe arbejdspladser til borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Silkeborg har etableret 18 SØ-virksomheder og har 11 SØ-virksomheder i pipeline. Flere af virksomhederne er på vej til at etablere en SØ-virksomhed efter In House -modellen, hvor SØ-virksomheden er en del af en almindelig virksomhed. Dette giver flere muligheder for at skabe job i den almindelige del af virksomheden. I etablerede og nye SØ-virksomheder etableres en indsats målrettet unge med psykiske handicap og praktiske færdigheder i SØvirksomhederne som en trædesten til jobskabelse i almindelige virksomheder. Jobcentrets virksomhedscentre vil ligeledes anvendes målrettet som trædesten til jobskabelse i virksomhedscentret eller i dets netværk af virksomheder. Peer-to-peer-støtte: Jobcenter Silkeborg har i forvejen et samarbejde med Frivilligcenter Silkeborg om brug af peerstøtter til udsatte ledige, hvor personer med erfaringskompetencer yder støtte til ledige i deres vej i job eller uddannelse. Fokus er at skrue ned for kontakten til det offentlige system og skrue op for relationerne uden for systemet. I dette samarbejde udvikles en særligt fokus på, hvordan der kan laves peer-to-peer-fællesskaber for unge. Der etableres et peer-støttekorps, der matches til de unge i målgruppen, samt erfaringsgrupper til forældre. Frivilligcenter Silkeborg bidrager til det tværfaglige læringsrum (jf. 4

nedenstående) i styrkelsen af sektorovergange og implementering af empowerment og recovery-praksis er, fx i pårørendeforløbet i den kommunale sektor. Voksen-handicap i Socialafdelingen: der etableres en socialpædagogisk indsats i en livsduelighedsskole, hvor den unges livsduelighed afklares ift. personlige, sociale og faglige kompetencer for, at den unge konstruktivt kan håndtere udfordringer i udvikle sig i mødet med omverdenen (SFI, Mette Deding et.al. 2016). Her er behov for at supplere med fagspecifik viden på fx autismeområdet som supplement til den beskæftigelsesrettede indsats. Desuden etableres et kursus og netværksforløb for pårørende, der bl.a. indeholder elementer af psyko-edukation, så forståelse for den unges udfordringer fremmer selvstændighed og frigørelse mellem forældre og den unge. Dette koordineres med erfaringsgrupper for forældre, der etableres i Frivilligcenter Silkeborg (se nedenstående). Tværfagligt læringsrum: der etableres et fælles læringsrum på tværs af jobcentret, familie og børnehandicap, voksenhandicap, Frivilligcenter Silkeborg samt SØV-indsatsen med henblik på at lære af hinandens faglige indsatser på tværs og arbejde med konkrete synergimuligheder på tværs, fx i sammenkoblingen af indsatser på tværs af beskæftigelse og voksenhandicap-området. Et prædefineret indsatsområde i det tværfaglige læringsforum er implementering af en empowerment-orienteret tilgang til de unge på tværs af de involverede aktører. Der lægges særligt vægt på at udvikle inddragelsesmetoder ift. de unge og deres forældre/andre i deres private og professionelle netværk, fx Inddrag.numetoden fra familieområdet, dels udvikling af forskellige inddragelsesmetoder for unge med meget forskellige kognitive funktionsniveauer. Målet er øget mestringskompetencer hos den gennem selvforståelse og selvaccept. Projektets mål Angiv projektets konkrete målsætninger/succeskriterier for deltagerne. Målsætninger/succeskriterier: Ved projektets afslutning er følgende succeskriterier opfyldt: Organisatorisk: - Der er udviklet en fast procedure for sagsbehandling for unge fra det 15.år, så den unge og de professionelle i de involverede sektorer oplever en rød tråd De unge: - Færre unge starter på STU, sammenlignet med niveauet for STU-opstart i august 2017 - Flere unge kommer i fleksjob eller hel/delvis ordinært job, sammenlignet med niveauet ved projektstart - Færre unge søger uddannelseshjælp, da flere unge får den nødvendige støtte ift. uddannelse og beskæftigelse inden de fylder 18 år, sammenlignet 5

med niveauet ved projektstart - At flere unge i målgruppen er i kortere tid på uddannelseshjælp end før projektstart. - Flere unge oplever at trives sammenlignet med trivselsniveauet ved projektstart Forældrene: - At forældre, der deltager i pårørendeforløb oplever højere grad af forståelse for de unges livssituation, og hvordan de bedst støtter den unge i at fastholde selvstændighed og beskæftigelse. Hvordan opnås målsætningerne? Beskriv kort Indsats Input Aktiviteter Resultater Virkning projektets forandrings Tidlig koordineret af Medarbejderressourcer Jobcenter og familie og Beskæftigelsesrettet afklaring af indsats i børnehandicap unge ned til 15.år teori, dvs. overgange koordinerer hvordan indsatser tidligt projektets mål Virksomhedsindsats Medarbejder- Forløb for unge i Forløb i opnås. (indsæt evt. en for unge ressourcer SØ- virksomheder og virksomhederne geares til unge virksomhedscentre sociale handicap med psykiske og figur, som illustrerer Peer-to-peerstøtte for unge ressourcer Medarbejder- projektets forandringsteori). Flere unge får ressourcer til at bruge deres kompetencer på arbejdsmarkedet Livsduelighedsskole og pårørendetilbud Tværfagligt læringsforløb Medarbejderressourcer Flere unge får ressourcer til at bruge deres kompetencer på arbejdsmarkedet Medarbejderressourcer De unge tilknyttes en peer-støtte, forældregrupper etableres (i samarbejde med voksenhandicap) De unges livsduelighed afklares og udvikles i et forløb, forældreforløb etableres (i samarbejde med voksenhandicap) Månedlige møder, hvor fælles temaer fx parallelindsatser og empowermenttilgangen drøftes De unge støttes af andre med erfaringskompetencer De unges forældre understøttes til at understøtte de unge De unge styrkes til konstruktivt at møde omverdenen fx i virksomhedsforløb Forældrene understøttes til at understøtte de unge Øget forståelse og læring af hinandens fagligheder og forbedret koordinering på tværs Vejen til job bliver kortere for de unge Flere i målgruppen kommer i job En forbedret koordineret indsats for de unge i vejen til arbejdsmarkedet 6

og sættes i spil i samarbejdet med de unge Projektets organisation og ledelse Beskriv kort projektets organisationsstruktur og opgavefordeling (F.eks. antal ansatte, overordnet lederansvar, evt. samarbejdspartnere og deres bidrag). Projektets ledelse er placeret i Jobcenter Silkeborg og koordineres med relevante indsatser for de unge på tværs af kommunale afdelinger, virksomhederne og de frivillige foreninger i Silkeborg. Alle parter får frikøbt medarbejdere til at løse deres del af opgaven i udviklingen af den koordinerende indsats og alle deltager i et tværfagligt læringsforløb. Jobcenter Silkeborg: Der ansættes to ½ tids projektledere i jobcentret. Den ene projektleder varetager udviklingen af den koordinerende indsats på organisatorisk niveau på tværs af kommunens afdelinger og eksterne samarbejdspartnere, samt facilitering af det tværfaglige læringsforløb. Den anden projektleder sikrer den koordinerende indsats på personniveau, dvs. at screene de unge i samarbejde med de unge og de professionelle aktører og pårørende omkring den unge med særlig fokus på matchning til de virksomhedsrettede forløb i de social-økonomiske virksomheder og virksomhedscentre. Frivilligcenter Silkeborg En medarbejder frikøbes 2 dage om ugen i projektperioden til at rekruttere, screene, uddanne og fastholde peerstøtter: 15 personer årligt, samt at finde peer-støttemodtagere (15 personer årligt) med efterfølgende matchning mellem peerstøtte og peer-støttemodtager. Samtidig etablerer Frivilligcentret erfaringsgrupper for forældre for målgruppen. På organisatorisk niveau bidrager Frivilligcenter Silkeborg særligt med at nedbringe kompleksiteten ved sektorovergange og styrke recovery-orienterede praksisser på tværs af sektorer. Dette sker i det tværfaglige læringsforløb. Voksen-handicap - socialafdelingen En medarbejder frikøbes 2 dage om ugen i projektperioden til at udvikle en socialpædagogisk indsats med afsæt i livsduelighedstilgangen, der kan gå hånd i hånd med en beskæftigelsesindsats. Frikøbet skal samtidig gå til at udvikle et pårørendeforløb i psyko-edukation for målgruppens forældre. Familie og børnehandicap En medarbejder frikøbes 2 dage om ugen til at skabe kontakt til de unge 15-17-årige, der vil få gavn af en tidligere beskæftigelsesrettet indsats, samt i tæt samarbejde med 7

jobcentret at igangsætte beskæftigelsesrettede indsatser for de helt unge. Projektets tidsplan Beskriv en plan for projektets gennemførelse, herunder hvornår de forskellige aktiviteter forventes gennemført. Forberedelsesfase: august september 2017: - Planlægning af frikøb af medarbejdere til Jobcenter Silkeborg, Frivilligcenter Silkeborg, Voksen-handicap og Familie og børnehandicap - Præsentation af projekt for Ungekoordinationsudvalget - Alle aktører forbereder deres bidrag til projektet - Screening af unge til projektet og etablering af visitationspraksis - Nulpunktsanalyse af de unges arbejdsmarkedsstatus Metodeudviklingsfase: oktober december 2017: - Etablering af projektorganisation med tværfagligt læringsforløb som centralt mødeforum for alle parter - Opstartsseminar, hvor alle aktører præsenterer deres bidrag til projektet og der udvikles en plan for koordinering og samarbejde med afsæt i forløbsprogrammetoden 1.afprøvningsfase: januar - juli 2018: - De unge mellem 18 og 30 år modtager en koordineret jobrettede indsats i SØ-virksomhederne eller ordinære virksomheder parallelt med forløb med en peer-støtte i Frivilligcentret eller et livsduelighedsforløb hos voksen-handicap i socialafdelingen - De unge mellem 15 og 17 år modtager en tidlig koordineret jobrettet indsats, mens de er tilknyttet familie og børnehandicap - Deltagerne i det tværfaglige læringsforum mødes en gang om måneden og udveksler erfaringer og justerer den koordinerende indsats 2.afprøvningsfase: august 2018- januar 2019: - Der samles op på deltagernes arbejdsmarkedsstatus og erfaringerne fra pilotfasen opsamles i en midtvejsevaluering - Koordineringen og samarbejdet justeres på baggrund af midtvejsevalueringen - Det tværfaglige læringsforløb evalueres og justeres - Den koordinerende indsats med forløbsprogrammetoden fortsættes Evaluerings- og forankringsfase: februar -juli 2019 - Den koordinerende indsats med forløbsprogrammetoden fortsættes, og evalueres - Delelementerne i de faglige indsatser hos de forskellige aktører evalueres - Der samles op på de unges arbejdmarkedsstatus i en afsluttende evaluering - En endelig model for dels koordinering og samarbejde, dels indhold i virksomhedsindsatserne og 8

parallelindsatserne fastlægges og godkendes til forankring via Ungekoordinationsudvalget - Udvikling af film til videreformidling Forankring og udbredelse Beskriv kort, hvordan projektet tænkes forankret finansielt og organisatorisk efter projektperiodens udløb. Beskriv desuden hvordan den opnåede viden i projektet vil blive videreformidlet til relevante aktører/ber. Efter projektets afslutning vil den koordinerede jobrettede ungeindsats blive en del af normal -indsatsen i Jobcenter Silkeborg i samarbejde med familie og børnehandicap for de unge mellem 15 og 17 år, samt med Frivilligcenter Silkeborg, voksen-handicap i socialafdelingen og de social-økonomiske virksomheder og virksomhederne i Silkeborg for de unge fra 15 til 30 år. På baggrund af projektets resultater og erfaringer vil Ungekoordinationsudvalget tage stilling til, hvilke særlige virksomme elementer den koordinerede indsats skal indeholde, og på baggrund heraf tage stilling til den konkrete finansiering. Den opnåede viden i projektet, dvs. de vigtigste læringspunkter og det, der virker formidles til andre kommuner, frivilligcentre, Dansk Handicaporganisationer samt brancheforeninger/erhvervsnetværk, der kan bidrage til at skabe virksomhedsforløb for unge med psykiske handicap. Formidlingen vil ske både ved taletid på deres etablerede møder og via udvikling af film, der fx formidles via de sociale medier og relevante websites, der er relevante for målgruppen. Økonomi Sammen med ansøgningsskemaet skal der indsendes et detaljeret budget, hvoraf projektets samtlige udgifter og eventuelle indtægter skal fremgå (se vedlagte budgetskema). Vær opmærksom på bemærkningerne til budgetposterne i budgetskemaet. Angiv det ansøgte beløb 2.221.460 kr. Angiv forventet restværdi ved ansøgning om tilskud til materialeanskaffelser. Anskaffet materiel skal sælges til en aktuel markedspris ved projektets afslutning. Alternativt skal restværdien beregnes ud fra sædvanlige afskrivningsregler. Er der ansøgt om tilskud til projektet fra anden side (eksempelvis fra andre puljer)? Hvis ja, hvor stort et beløb er der ansøgt om og hvor er tilskuddet ansøgt fra? Nej 9

Tilskud udbetales bagud halvårligt på baggrund af delregnskaber og det endelige regnskab. Mulighed for forskudsudbetaling af tilskud Der er mulighed for at ansøge om forskudsudbetaling af tilskud, såfremt ansøger ikke har mulighed for at finansiere projektets udgifter for et halvt år ad gangen. Ved ansøgning om forskudsvis udbetaling af tilskud skal det i nedenstående felt begrundes, hvorfor det er nødvendigt, at tilskuddet betales forud. Ved ansøgning om forskudsudbetaling skal budgettet være opdelt på halvår, da forskuddet vil blive udbetalt for et halvt år ad gangen. Ved ændringer i budgettet skal der indsendes revideret budget. 10 pct. af tilskuddet vil blive tilbageholdt og først udbetalt efter indsendelse af det endelige regnskab for tilsagnsperioden. 10

6 Budgetopfølgning for bevilling 74 Handicap pr. 30. juni 2017 6.1 - Bilag: Bilag til budgetopfølgning pr. 30. juni 2017 for bevilling 74 Handicap DokumentID: 6538898

Budgetopfølgning for bevilling 74 Handicap pr. 30. juni 2017 Opfølgning på bevillingsmål Meningsfulde fællesskaber - Borgere, organisationer og frivillige indgår i kommunens arbejde med at etablere meningsfulde fællesskaber. Det kan eksempelvis være igennem beskæftigelse eller fritidsliv. Borgere fra Botilbuddet Tulipanvej og Arendalsvej har besøgt hinanden og det styrkes fra august 2017. Borgerne tager på ferie sammen for at knytte tættere bånd på tværs af tilbud. Der er fortsat fokus på gruppeaktiviteter: - Pigegruppe med fokus på social netværksdannelse, fælles læring i forhold til madlavning, kost og erfaringsudveksling omkring emner, som kan være svære når man er ung, som f.eks. arbejde, kærester, forhold til familien, mm. - KREATIV gruppe med deltagelse af borgere på tværs. - Gruppe for yngre mænd med fokus på social netværksdannelse, ofte gennem spil på computer og udflygter sammen. Erfaringsudveksling i forhold til de aspekter i livet, som kan være svære. - Spiseklub - Borgerråd afholder sommerfest for alle borgere på Frydenslund i august. Borgerråd har aftalt vælgermøde med politikerne i efteråret. 31/3 30/6 31/10 31/12 Plads til individet - For at modvirke ensomhed og social isolation arbejder borgere, pårørende, organisationer, frivillige og kommunen sammen om at tilbyde ledsagelse på nye måder. Der er etableret et samarbejde med beskæftigelsesafdelingen, hvor der i en projektramme skal arbejdes med styrket individuelt fokus på borgerens tilknytning til arbejdsmarkedet, herunder peer-to-peer støtte i samarbejde med Frivillig Center Silkeborg. Projektet er i planlægningsfasen efter bevilling af puljemidler fra STAR. 31/3 30/6 31/10 31/12 Pårørende tænkes med - Indsatsen omkring den enkelte borger tilrettelægges i samarbejde med pårørende og netværk. Der er igangsat en proces med udvikling af forløb for pårørende til borgere med autisme og senhjerneskade i forbindelse med beskæftigelsesprojekt. Der vil i samme projekt blive arbejdet med pårørendenetværk i samarbejde med Frivillig Center Silkeborg. 31/3 30/6 31/10 31/12 Pårørende tænkes i høj grad med når der søges værgemål for borgere, sa de får en formel mulighed for at blive inddraget.

NOTE: : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er eller forventes opfyldt i løbet af året : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er eller forventes delvis opfyldt i løbet af året : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er ikke og forventes ikke opfyldt i løbet af året Opfølgning på økonomi drift Forventet regnskab Der forventes på nuværende tidspunkt et merforbrug på 9,6 mio. kr. indenfor servicerammen, og et mindreforbrug udenfor servicerammen på 2,5 mio. kr. Mindreforbruget udenfor servicerammen skyldes øgede indtægter på statsrefusion vedr. særligt dyre enkeltsager. Merforbruget indenfor servicerammen vedrører primært Borgerstyret Personlig Assistence - servicelovens 96. Udgiften afholdes af opholdskommunen, og en fuldtids BPA koster i gennemsnit 1,7 mio. kr. Prognosen er usikker, da det ikke er muligt præcist at forudsige hvornår borgere til BPA-ordningen til- og fraflytter kommunen. Udviklingen følges nøje og der er som korrigerende handlinger iværksat en proces med sagsgennemgang og erfaringsdeling med andre kommuner. Merforbruget indenfor servicerammen skyldes endvidere en tilgang i særligt dyre enkeltsager, hvor udgiften til botilbud, mv. afholdes indenfor servicerammen, mens indtægten fra statsrefusion afholdes udenfor servicerammen. Der gives 25 % i statsrefusion for udgifter mellem 1,030-1,930 mio. kr. og 50 % i statsrefusion for udgifter over 1,930 mio. kr. Der forventes på nuværende tidspunkt en merindtægt på statsrefusion på 2,5 mio. kr. for Handicap. Der lægges i indstillingen op til at Byrådet ekstraordinært søges om at få dette tilført budgettet indenfor servicerammen (som en tillægsbevilling), da det er der, at udgiften til de særligt dyre borgere afholdes. Med henblik på generelt at øge mulighederne for budgetoverholdelse er der igangsat en analyse af optimering af personaleressourceanvendelsen på tværs i Socialafdelingen. Forslag til korrigerende handlinger Aktuelt foreslås det således, at administrationen arbejder videre med følgende korrigerende handlinger: Analyse af BPA området Nedbringelse af vikarudgifter Driftsoptimering gennem en mere tværgående vagtplanlægning 1.000 kr. Funktion Serviceudgifter 00.25.18 Driftsikring af boligbyggeri 03.22.17 Specialpædagogisk bistand til voksne 03.30.46 Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov 05.32.32 Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede Korrigeret budget Forbrug pr Forventet 30-06-2017 regnskab Afvigelse* 170 139 1.128-958 2.673 62 2.685-12 17.865 6.849 17.421 444 22.190 15.517 31.159-8.969

05.32.33 Forebyggende indsats for ældre og handicappede 05.35.40 Rådgivning og rådgivningsinstitutioner 05.38.50 Botilbud til længerevarende ophold ( 108) 05.38.52 Botilbud til midlertidigt ophold ( 107) 05.38.53 Kontaktperson- og ledsageordninger ( 45,97-99) 05.38.58 Beskyttet beskæftigelse ( 103) 05.38.59 Aktivitets- og samværstilbud ( 104) 122.608 51.018 117.108 5.500 1.828 1.473 2.503-675 45.326 17.645 47.205-1.879 16.357 7.507 16.455-98 4.584 2.192 5.376-792 8.790 1.354 8.683 107 22.963 13.111 25.341-2.378 05.72.99 Øvrige sociale formål 137-6 143 06.52.72 Tjenestemandspension 6.544 3.316 6.544 0 I alt Serviceudgifter 272.035 120.183 281.602-9.567 Øvrig drift 0 05.22.07 Indtægter fra den centrale refusionsordning -6.214-3.678-8.754 2.540 05.32.30 Ældreboliger 165 13 240-75 I alt øvrig drift -6.049-3.664-8.514 2.465 Bevilling 74 Handicap i alt *- angiver et merforbrug + angiver et mindre forbrug 265.986 116.519 273.088-7.102 Opfølgning på økonomi anlæg

Forventet regnskab Der forventes en mindreindtægt på 0,034 mio. kr. Mindreindtægten vedrører et afsluttet anlægsprojekt, og realiseres derfor ikke. 1.000 kr. Korrigeret budget Forbrug pr Forventet 30-06-2017 regnskab Afvigelse* Anlæg 5.343 614 5.377-34 Bevilling 74 Handicap i alt 5.343 614 5.377-34 *- angiver merforbrug + angiver et mindre forbrug Bemærkninger til afvigelse i forhold til korrigeret budget Afsluttet anlægsprojekt -34 Anlægprojekt vedr. Lysbro Uddannelsescenter og Kunstkælderen er afsluttet. Indtægtsbudgettet realiseres ikke.

7 Budgetopfølgning for bevilling 73 Ældreområdet pr. 30. juni 2017 7.1 - Bilag: Budgetopfølgning for bevilling 73 Ældreområdet pr. 30. juni 2017 - bilag 1 DokumentID: 6538892

Budgetopfølgning for bevilling 73 Ældreområdet pr. 30. juni 2017 Opfølgning på bevillingsmål Det gode hverdagsliv - Udvikle og forbedre det gode hverdagsliv for ældre borgere i Silkeborg Kommune. Det Gode Hverdagsliv Der arbejdes målrettet med implementering af det Gode Hverdagsliv på plejecentrene. Desuden har det kommunale tilsyn haft temaerne i politikken som et af deres målepunkter og tilsynet har vist at der er gang i implementering af politikken. 31/3 30/6 31/10 31/12 Rehabiliteringsforløb Alle borgere med genoptræningsbehov understøttes i at genvinde funktionsevne. Profilplejeboliger Jævnfør plejeboligplanen arbejdes der med etablering af profilplejeboliger i Silkeborg Kommune. Solgården skal fremover fungere som profilplejeboligenhed for ældre borgere med alkoholmisbrug. Der er desuden truffet beslutning om at etablere en profilplejeboligenhed for ældre borgere med sindslidelse. Der er ikke truffet beslutning om, hvilket plejecenter det bliver. Det gode borgerforløb - Udvikle og forbedre det gode borgerforløb for borgere i Silkeborg Kommune. Læger på plejecentrene Silkeborg Kommune er kommet langt med at implementere den nye ordning, hvor en fast tilknyttet læge giver sundhedsfaglig rådgivning til personalet på plejecentre, og hvor beboerne tilbydes at få den fast tilknyttede læge som egen læge. Der er indgået kontrakt med 13 praktiserende læger, og der arbejdes videre med at rekruttere læger. 31/3 30/6 31/10 31/12 Projekt Råderum og Sammenhæng Projekt Råderum og Sammenhæng arbejder i øjeblikket med øget inddragelse af udførere i alle afdelinger således at samarbejdet mellem myndighed og udførere styrkes. Dette gøres for at sikre en hurtig og mere effektiv sagsbehandling for sager der går på tværs af afdelinger: Beskæftigelsesafdelingen, Socialafdelingen og Sundhed & Omsorg. Fælles projekt mellem Silkeborg Kommune og Hospitalsenheden Midt Der afholdes møde ultimo august 2017 om fælles projekt mellem Silkeborg Kommune og Hospitalsenheden Midt omkring

+65-årige borgere i Silkeborg Kommune, som ikke er kendt af Sundheds- og Omsorgsafdelingen, men som gør brug af regionale sundhedsydelser. Den samskabende organisation - Imødegå fremtidige udfordringer på sundheds- og omsorgsområdet ved at understøtte en samskabende organisation. Det Gode Samarbejde i Hjemmeplejen Processen er i gang omkring Det Gode Samarbejde i Hjemmeplejen. Alle interviews er gennemført og udarbejdelsen af politikken er i gang. Udkast til politikken skal godkendes i august 2017 og derefter vil der blive igangsat en høringsfase. Politikken skal endeligt godkendes i Byrådet i oktober 2017 31/3 30/6 31/10 31/12 Evaluering af ny struktur i Sundhed & Omsorg Sundhed & Omsorg fik ny struktur per 1.1. 2016. Arbejdsgruppen omkring den nye struktur har været samlet og givet input til, hvilke fokuspunkter strukturen skal evalueres ud fra. Det er planen, at resultaterne af evalueringen skal være klar i november 2017. Kompetenceudvikling Der anvendes midler fra værdighedsmilliarden til kompetenceudvikling af medarbejdere: - Demenskursus til alle nyansatte samt supplerende kurser til de øvrige - Uddannelse af nye medarbejdere indenfor palliation og en værdig død samt supplerende uddannelse i palliation til øvrige medarbejdere - Uddannelse af de tværfaglige teams i at styrke samarbejdsprocessen mellem borger, pårørende og det tværfaglige team omkring en helhedsplan for borgeren - Uddanne hjemmesygeplejen og hjemmeplejegrupperne i at opspore, forebygge og afhjælpe ensomhed - Uddanne hjemmesygeplejen og hjemmeplejegrupperne i at foretage systematisk ernæringsscreening og handle på resultater af screeningen NOTE: : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er eller forventes opfyldt i løbet af året : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er eller forventes delvis opfyldt i løbet af året : Målet og de effekter, som er angivet i bevillingsaftalen er ikke og forventes ikke opfyldt i løbet af året Opfølgning på økonomi drift Forventet regnskab Forventninger til afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab. 1.000 kr. Funktion Serviceudgifter 04.62.82 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Korrigeret budget Forbrug pr Forventet 30-06-2017 regnskab Afvigelse* 8.799 4.456 10.171-1.372

05.32.32 Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede 05.32.34 Plejehjem og beskyttede boliger 05.32.37 Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o.lign. ved pasning af døende i eget hjem 05.38.50 Botilbud til længerevarende ophold ( 108) 06.45.57 Voksen-, ældre- og handicapområdet 594.461 224.153 580.482 13.979-479 -163-479 0 5.063 2.384 5.588-525 7.444 2.451 7.682-238 11.233 4.902 11.233 0 06.52.72 Tjenestemandspension 4.194 2.025 4.056 138 I alt Serviceudgifter 630.715 240.208 618.733 11.982 Øvrig drift 0 05.22.07 Indtægter fra den centrale refusionsordning -3.840-1.234-4.686 846 05.32.30 Ældreboliger 2.145 966 3.945-1.800 I alt øvrig drift -1.695-268 -741-954 Bevilling 73 Ældreområdet i alt *- angiver et merforbrug + angiver et mindre forbrug 629.020 239.940 617.992 11.028 Bemærkninger til afvigelse i forhold til korrigeret budget

04.62.82 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning -1.372 Funktionen dækker udgifter til døgnrehabiliteringsafdelingen og indtægter vedr. posedialyse. Der forventes samlet set et merforbrug på 1,4 mio. kr. på funktionen. Merforbruget udgøres af et forventet merforbrug på 1,7 mio. kr. på døgnrehabiliteringsafdelingen, som primært skyldes høje lønog vikarudgifter, og en merindtægt på posedialyse på 0,3 mio. kr. 05.22.07 Indtægter fra den centrale refusionsordning 846 Funktionen indeholder indtægter fra den centrale refusionsordning, hvor der løbende søges refusioner hjem på baggrund af konkrete sager, såfremt den samlede udgift overstiger et fastsat beløb. Der forventes indtægter svarende til resultatet i 2016, hvilket medfører et mindreforbrug på 0,8 mio. kr. 05.32.30 Ældreboliger -1.800 Funktionen dækker husleje til ældreboliger med kommunal anvisningsret, hvor udlejning ikke har været mulig. Idet der fortsat er to etager på Marienlund, der på nuværende tidspunkt ikke er taget i brug, forventes et merforbrug på 1,8 mio. kr. i 2017. 05.32.32 Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede 14.362 Der forventes et mindreforbrug på 14,4 mio. kr. En detaljeret opfølgning følger nedenfor. 05.32.34 Plejehjem og beskyttede boliger 0 Funktionen dækker over beboeres betaling for husleje på plejecentrene. Der forventes balance i 2017. 05.32.37 Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o.l. ved pasning af døende i eget hjem -525 Der forventes et merforbrug på 0,5 mio. kr. såfremt nuværende sagsmængde og sagsomfang fortsætter uændret året ud. 05.38.50 Botilbud til længerevarende ophold ( 108) -238 Der forventes et merforbrug på funktionen, da antallet af borgere med ophold på et særligt botilbud er større end det budgetterede. Der sker dog en løbende visitation til længerevarende tilbud, hvorfor antallet af borgere kan ændre sig i løbet af året. 06.45.57 Voksen-, ældre- og handicapområdet 0 Funktionen vedrører drift af Myndighedssektionen. Der forventes balance i 2017.

06.52.72 Tjenestemandspensioner 138 Funktionen vedrører udgifter til udbetaling af tjenestemandspensioner. Der forventes et lille mindreforbrug på 0,1 mio. kr. i 2017. Detaljerede opfølgning på økonomi 1.000 kr. Korrigeret budget Forbrug pr Forventet 30-06-2017 regnskab Afvigelse* Anskaffelse af biler 576 479 576 0 Betaling for ydelser omfattet af frit valg - hjemmepleje Betaling for ydelser omfattet af frit valg - madservice Betaling for ydelser omfattet af frit valg - vareudbringning 169.407 60.889 185.354-15.947 4.079 1.159 3.500 579 1.298 735 1.792-494 Betaling for ydelser på Plejecenter 156.254 44.931 138.336 17.918 Drift og vedligehold af biler og cykler 6.871 1.626 6.871 0 Friplejehjem Kjellerup 16.118 6.758 16.315-197 IT (omsorgssystem) 5.053 958 5.053 0 Klippekort til borgere i eget hjem 4.393 137 1.000 3.393 Mellemkommunale betalinger 0 4.375 1.000-1.000 Mindre bygningsmæssig vedligehold 3.162 2.018 3.162 0 Sektionen for Hjemmepleje og Hjemmesygepleje 52.932 23.558 57.840-4.908 Sektionen for Plejecentre 95.907 53.135 94.297 1.610 Sektionen Nære Sundhedstilbud 26.844 11.448 27.212-368 Uddannelse 20.133 4.820 11.600 8.533 Udviklings- og forebyggelsessektionen 8.247 3.429 7.142 1.105 Værdighedsmilliard 4.375-732 4.375 0 Ældremilliard 5.720 1.157 5.720 0 Øvrige 05.32.32 13.092 3.272 9.337 3.755 I alt 05.32.32 Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede *- angiver merforbrug + angiver et mindre forbrug 594.461 224.153 580.482 13.979 Bemærkninger til afvigelse i forhold til korrigeret budget Betaling for ydelser omfattet af frit valg -15.947

Merforbruget på 15,9 mio. kr. dækker over merforbrug på hjemmeplejeydelser og respirationshjælp. Baseret på afregningerne for hjemmeplejeydelser i 1. halvår 2017, forventes der et merforbrug på 9,2 mio. kr. i 2017. Antallet af visiterede timer i 1. halvår 2017 er større end i 1. halvår 2016, hvilket har medført en stigning i udgifterne. Stigning i antallet af visiterede timer kan forklare et merforbrug på 6,2 mio. kr. ud af de 9,2 mio. kr. Derudover er det i budgettet forudsat, at åbningen af Marienlund skulle betyde et mindre træk på hjemmeplejen. Idet kun halvdelen af pladserne er åbnet på nuværende tidspunkt, er denne effekt ikke slået fuldt igennem. Det kan forklare et merbrug på 3,0 mio kr. På nuværende tidspunkt forventes et merforbrug på respirationshjælp på 6,8 mio. kr. Fordeling af udgifter mellem region og kommune blev tidligere aftalt ift. den enkelte sag, men er med tilbagevirkende kraft til 1. august 2015 fastsat til 33 % fra kommune og 67 % fra region. Silkeborg Kommunes andel af udgifterne til de aftaler, der indtil videre er afholdt på bevilling 73, har i næsten alle sager været under 33 %, hvilket medfører en betydelig merudgift fremover. Ændringen af udgiftsfordelingen mellem kommune og region betyder, at Silkeborg Kommune får en engangsudgift på ca. 3,5 mio. kr. på respirationshjælp vedrørende 2015 og 2016, der skal afholdes i 2017. Det forventes, at der vil være en merudgift til igangværende sager i 2017 på 3,3 mio. kr. Budgetudfordringen i 2017 forventes derfor at være på 6,8 mio. kr., som er håndteret i forslaget til budget 2018. Betaling for ydelser omfattet af frit valg - madservice 579 Der forventes et mindreforbrug på 0,6 mio. kr. på madserviceydelser. Betaling for ydelser omfattet af frit valg - vareudbringning -494 Der forventes et merforbrug på vareudbringning på 0,5 mio. kr. Merforbruget skyldes, at den forventede besparelse endnu ikke er fuldt udmøntet, idet ikke alle borgere er blevet revisiteret. Betaling for ydelser på plejecenter 17.918 Det er i budget 2017 forudsat, at alle 96 pladser på Marienlund blev taget i brug pr. 1. marts. Da der på nuværende tidspunkt kun er åbnet 48 pladser, og der forventes åbnet en boenhed med 12 pladser pr. 15. september og yderligere en boenhed med 12 pladser pr. 1. november, forventes der på Marienlund et mindre træk på ydelser på 8 mio. kr. Foruden ovenstående, har der indtil videre været en lavere belægning på Kommunens øvrige plejecentre end forudsat i budgettet, hvorfor der samlet set forventes et mindreforbrug på 17,9 mio. kr. Friplejehjem Kjellerup -197 På baggrund af den nuværende borgersammensætning på Kjellerup Friplejehjem forventes et merforbrug i 2017 på 0,2 mio. kr. Klippekort til borgere i eget hjem 3.393

Klippekort til borgere i eget hjem er fra 2017 overgået til drift. Der er i forbindelse med overførselssagen overført 2,1 mio. kr. fra 2016, som Silkeborg Kommune har anmodet Sundheds- og Ældreministeriet om at bruge i 2017. På baggrund af erfaringerne fra 2016, forventes udgiften af blive på ca. 1 mio. kr. i 2017. Såfremt overførselsanmodningen imødekommes, vil der være et forventet mindreforbrug på 3,4 mio. kr., mens mindreforbruget vil være 1,3 mio. kr. hvis anmodningen afvises. Mellemkommunale betalinger -1.000 På baggrund af kendte sager, forventes et merforbrug på 1,0 mio. kr. Beløbet er dog forbundet med nogen usikkerhed, idet der kan komme nye borgersager til. Sektionen for hjemmepleje og hjemmesygepleje -4.908 Der forventes et merforbrug på hjemmesygeplejen på 4,9 mio. kr. Dette skyldes, at budgettet, ligesom i 2016, ikke matcher udgiftsniveauet. Hjemmesygeplejen er i høj grad udfordret af nye opgaver, som følge af, at borgerne er kortere tid på sygehuset og får flere sundhedsydelser i kommunen. Sektionen for plejecentre 1.610 Der forventes i alt et mindreforbrug på 1,6 mio. kr. i Sektionen for Plejecentre, som kan henføres til Marienlund. Idet ikke alle etager på plejecentret er taget i brug, er personaleudgifterne mindre end forudsat i budgettet. I budgettet er der desuden forudsat en bevillingstilførsel på i alt 4 mio. kr. i forbindelse med ibrugtagning af Marienlund, men da det først forventes, at 4. etage tages i brug i 2018, vil denne tilførsel kun blive på 3 mio. kr. i 2017. Sektionen Nære Sundhedstilbud -368 Der forventes et merforbrug på de midlertidige pladser på 0,4 mio. kr. Uddannelse 8.533 Pr. 1. januar 2017 trådte en ny uddannelsesreform for Social- og Sundhedsuddannelsen i kraft, som medførte nye og skærpede krav til optag på uddannelsen. Reformen har haft betydning for forbruget til elever, idet der i 2017 forventes et mindreforbrug på 8,5 mio. kr. Forklaringen på det forventede mindreforbrug i 2017 er et fald i antallet af elever. I 2016 var der i årets første halvår 135 elever (i årsværk), mens dette tal i 2017 er på 100 elever, hvilket blandt andet skyldes et stort frafald blandt de social- og sundhedshjælperelever, der startede på uddannelsen i 2016. Foruden de allerede optagede elever, har det desuden grundet manglende ansøgninger været nødvendigt at udskyde et holdoptag fra maj til august. Der forventes en tilpasning til uddannelsesreformen og at et mindreforbrug på uddannelsesområdet ikke vil have samme størrelse i 2018 og årene derefter. Udviklings- og forebyggelsessektionen 1.105 Der forventes et mindreforbrug på Udviklings- og Forebyggelsessektionen på 0,9 mio. kr., hvilket skyldes overførte projektmidler fra 2016.

Øvrige 05.32.32 3.755 Øvrige dækker over en række mindre, centrale budgetposter, hvor der samlet set er et mindreforbrug på 3,8 mio. kr. Mindreforbruget kan bl.a. henføres til et mindreforbrug på køb af velfærdteknologi på 1,0 mio. kr., samt bortfald af en særligt dyr borgersag efter 95 i Serviceloven på 2,0 mio. kr. Puljemidlerne til Klippekort på plejecentre er også placeret her og der forventes et mindreforbrug på ca. 2,5 mio. kr., idet projektet først er opstartet pr. 1. juni. Der er desuden et merforbrug på udgifter til Friplejehjem i andre kommuner på 2,7 mio., da flere borgere med bopæl i Silkeborg Kommune har ophold på friplejehjem i andre kommuner end tidligere. Opfølgning på økonomi anlæg Forventet regnskab Forventninger til afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab. 1.000 kr. Korrigeret budget Forbrug pr Forventet 30-06-2017 regnskab Afvigelse* Anlæg 68.185 25.202 60.195 7.990 Bevilling 73 Ældreområdet i alt 68.185 25.202 60.195 7.990 *- angiver merforbrug + angiver et mindre forbrug Bemærkninger til afvigelse i forhold til korrigeret budget Anlæg 7.990 Der forventes i 2017 et mindreforbrug på 8,0 mio. kr. for anlæg, da projektet vedrørende Toftevang Plejecenter ikke er en del af plejeboligplanen, og derfor ikke realiseres.

10 Drøftelse af Politikken om Det Gode Samarbejde og igangsætning af høringfase 10.1 - Bilag: Udkast Politik om Det Gode Samarbejde DokumentID: 6535523

Indholdsfortegnelse Forord... 2 Baggrund... 3 Mester i eget liv... 3 Indflydelse og medbestemmelse... 5 Tryghed og forudsigelighed... 5 Inddragelse... 7 Samarbejde... 8 Faglig og kompetent pleje, omsorg og behandling... 9 1

Politikken om Det Gode Samarbejde Forord Ældre- og Handicapudvalget har i foråret 2017 sat gang i udarbejdelsen af politikken om Det Gode Samarbejde, hvor fokus er på borgere, der modtager hjemmepleje, hjemmesygepleje og træning. Politikken om Det Gode Samarbejde er udarbejdet i en fælles proces med borgere, pårørende, frivillige, medarbejdere, ledere og samarbejdspartnere. Sammen med Værdighedspolitikken og Politikken om Det Gode Hverdagsliv på plejecenter, der blev udarbejdet og godkendt i 2016, beskriver Politikken om Det Gode Samarbejde, hvordan Silkeborg Kommune vil sikre kvalitet i mødet og samarbejdet med den enkelte borger. Udviklingen i det samlede sundhedsvæsen, den demografiske udvikling med flere ældre borgere samt udviklingen i danskernes sygdomsbillede har betydet, at Ældre- og Handicapudvalget gennem de seneste år har iværksat mange forskellige tiltag for at sikre borgerne i Silkeborg kommune en effektiv og faglig kvalificeret træning, pleje og behandling derhjemme. Ældre- og Handicapudvalget har besluttet, at al træning, pleje og behandling i Silkeborg Kommune tager udgangspunkt i en mestrende tilgang, hvor borgere støttes, trænes og vejledes til at klare mest muligt selv, for derved at blive uafhængig eller mindre afhængig af hjælp fra andre. Samarbejdet med sygehusene og de praktiserende læger er blevet styrket med henblik på at forebygge unødige indlæggelser og for at sikre gode udskrivelser, hvor hjemmeplejen og hjemmesygeplejen varetager og fortsætter plejen og behandlingen i borgerens eget hjem. Genoptræningen og de midlertidige pladser er prioriteret som et målrettet tilbud til at komme til kræfterne igen efter sygdom, hospitalsophold eller behandling, der ikke kræver indlæggelse. Ældre- og Handicapudvalget har ligeledes prioriteret nybyggeri og renovering af eksisterende plejeboliger, så der altid er en plejebolig til rådighed for de borgere, som ikke kan forblive i eget hjem. Det er med til at skabe tryghed for alle, at det valg er til rådighed, når fx sygdom eller funktiosntab medvirker til, at livet i egen bolig bliver svært. Ældre- og handicapudvalget har også sat fokus på ensomhed blandt ældre og på maden, der skal øge ældres livskvalitet og hindre vægttab, væskemangel og svækkelse, ligesom der på demensområdet er lavet en handleplan, der rækker ind i 2025. Alt sammen tiltag der skal medvirke til, at man som borger kan forblive i sit eget hjem, så længe man ønsker det, uanset sygdom og svækkelse. Politikken om Det Gode Samarbejde supplerer disse tiltag, og formålet med politikken er, at styrke samarbejdet med borgeren og medvirke til at sikre en fælles forståelse af, hvad der skal ske i trænings-, pleje- og behandlingsforløbet. Politikken Om det Gode Samarbejde tydeliggør, 2

hvordan Silkeborg Kommune tager hånd om og understøtter samarbejdet i mødet med borgerne. En stor tak til de mange, der har bidraget med engagement og input. Det har været en uundværlig hjælp i forhold til at komme i mål med Politikken om Det Gode Samarbejde. På vegne af Ældre- og handicapudvalget Hans-Jørgen Hørning, Udvalgsformand Baggrund Mange borgere i Silkeborg kommune har brug for en indsats fra hjemmepleje, hjemmesygepleje eller træning. Indsatsen kan spænde fra hjælp til rengøring hver 14. dag, træning og personlig pleje dagligt eller intensiv genoptræning, pleje og behandling døgnet rundt. Afhængig af, hvor ofte og hvor omfattende hjælp man får, kan der komme mange forskellige medarbejdere i ens hjem. Det kræver tillid at åbne sin dør for mennesker, man ikke kender. Derfor ønsker Silkeborg kommune med politikken om Det Gode Samarbejde at sætte nogle pejlemærker for, hvad man som borger kan forvente i samarbejdet med kommunen. Det Gode Samarbejde handler om, at man som borger inddrages, kender og forstår formålet med den indsats, man modtager. Det handler også om, at man som medarbejder forstår og respekterer, at indsatsen foregår på borgerens vilkår og forudsætninger. Helt konkret handler det om, hvordan vi samarbejder. For at skabe en sammenhængende og koordineret indsats skal der være enighed om, hvad den overordnede opgave er, og hvad formålet med indsatsen er. Derfor er samarbejdet vigtigt, både mellem medarbejder og borger, mellem medarbejder og leder, men også mellem medarbejdere og øvrige samarbejdspartnere som f.eks er visitationen, pårørende, daghjemmet, plejecentre, sygehuse, praktiserende læger og frivillige. Et samarbejde, der skal bygge på ligeværdighed, tillid samt respekt og forståelse for de forskellige roller, borgere, medarbejdere, pårørende, eksterne samarbejdspartere og frivillige har. Jeg synes, at nogle af de forløb, der fungerer allerbedst, det er der, hvor vi sætter os sammen og laver et fælles mål. Hvad er det, vi skal nå? Vi er enige om det. Og hvem gør hvad? Hvor vi respekterer hinanden, hinandens faggrupper, hinandens kompetencer, men samtidig heller ikke bliver for firkantede, men at vi gør det, der skal til for at nå det mål, som borgeren har sat. Citat leder Og det synes jeg, den del kan man godt vinge af på, at der er altid en høflig tone, og det synes jeg faktisk også er vigtigt for samarbejdet. Citat praktiserende læge Mester i eget liv I Silkeborg Kommune ønsker vi et samarbejde om borgerens sundhed, helbred, trivsel og mestring af hverdagen. Derfor har vi spurgt os selv, hvad vi kan gøre for at sikre, at du længst muligt kan klare mest muligt selv. 3

At klare mest muligt selv eller at være mester i eget liv betyder, at samarbejdet tager udgangspunkt i de ønsker og drømme, du har for dit liv. Vi har fokus på dine ressourcer og styrker og tilrettelægger indsatsen, så du kan håndtere dit eget liv. Du kan måske ikke altid helt genvinde de tidligere kræfter, men selv om du får brug for hjælp i hverdagen, er det vigtigt hele tiden at huske på det, du godt kan. Vi har fokus på dine muligheder og styrker frem for begrænsninger. For at du kan være mester i eget liv, er der behov for, at medarbejderne indgår klare aftaler med dig, og derfor har vi gjort det let at få fat på dem. Samarbejdet forudsætter, at de aftaler, I laver, er passet ind i din hverdag og medvirker til at understøtte din uafhængighed. Derfor ved du, hvornår hjælpen kommer ved du, hvorfor du får hjælpen og hvad formålet med hjælpen er har medarbejderne de rette komptencer til at udføre opgaven får du et telefonnr. udleveret, så du altid kan ringe får du hjælp til at finde den rette person tilpasses indsatsen i forhold til, hvad du selv kan og hvad du har behov for, så du kan klare mest muligt selv Derfor vil Ældre- og Handicapudvalget have fokus på: At borgeren bliver inddraget og oplever kvalitet og sammenhæng i indsatserne At borgerne og medarbejderne samarbejder om, hvordan borgernes behov ønsker og forventninger bedst imødekommes. Det betyder, at medarbejderne gerne må tænke kreativt for at finde de gode løsninger, som det gode samarbejde kræver At borgerne opnår et meningsfuldt liv med glæde i hverdagen, selv om man har brug for andres hjælp At medarbejderne har fokus på ensomhed og i et fælles samarbejde med borgeren skaber mulighed for samvær med andre ældre eller frivillige, der arrangerer lokale aktiviteter Altså for det, at de kommer, ja, det giver en kæmpe tryghed. Jeg synes også, at de er lynskarpe til at øjne, hvis der er et eller andet man går med herhjemme. Så altså, jeg kan godt se at de nogle dage tager lidt hensyn, det må de godt, men de skal nu heller ikke gøre det for meget, fordi så ender jeg i selvmedlidenhed. Citat borger ja, altså til at begynde med, da de kom, kom de der 4-5-6 gange om dagen. Der kunne jeg da godt synes, at det var som en banegård her. Men det er jo bare nødvendigt. Så kan man leve med det. Men nu kommer de jo så kun morgen og aften, så sommetider en tur om eftermiddagen, hvis de er i nærheden, ellers så har jeg jo også min kalder, hvis jeg skulle falde eller noget. Citat borger..det der med, at de laver det sådan, at jeg selv skal lave mad nogle dage, det tvinger mig til selv at tage hånd om det og ikke bare sætte mig ned og sige, nå ja, der kommer jo nok noget udefra. Det, synes jeg, er en fordel. Det kan blive for mageligt. Citat borger 4

Indflydelse og medbestemmelse Indflydelse og medbestemmelse er vigtigt, også når man får brug for hjælp. På et tidspunkt kan alle få brug for hjælp, måske på grund af sygdom eller fordi man ikke længere overkomme så meget, som man kunne tidligere. Når det sker, er vi opmærksomme på at sikre, at du inddrages med udgangspunkt i de ønsker og behov, du har, og at der i fællesskab laves aftaler for den hjælp, du skal have. Medarbejderne gør sig umage for at forstå, hvad der er vigtigt for dig, hvad du selv tænker om din situation og hvordan de kan støtte dig, så du kan klare mest muligt selv. Udgangspunktet er, at Du er betydningsfuld Du bevarer din værdighed, uanset din situation Du bliver taget alvorligt og lyttet til Du bliver støttet i at kunne træffe beslutninger, som har betydning for dit liv Dine beslutninger og holdninger respekteres Dine værdier, som dit liv og hverdag er bygget op omkring, respekteres Derfor vil Ældre- og Handicapudvalget have fokus på: At borgerne, trods behov for hjælp, pleje og træning, ikke mister deres selvbestemmelse At medarbejderne forstår og viser, at de arbejder i borgerens hjem, med respekt for borgerens normer og meninger At borgerne synspunkter inddrages i tilrettelæggelsen af og beslutninger om den indsats, borgeren har behov for at samarbejdet med den enkelte borger tilrettelægges, så det passer til den enkeltes ønsker og behov Jeg syntes, at de har en kæmpe stor respekt for individet, altså, og siger hele tiden "jamen det er dit hjem" "det er dig der skal bestemme" og sådan noget, så man er aldrig rigtig i tvivl, og man kan bare bede dem om det, man gerne vil, i stedet for, at de laver noget, som man egentligt ikke bryder sig om - det er jo også dumt at bruge tid på det. Det synes jeg, at de er meget åbne overfor. Citat borger Og hun har også med, hun vil helst ikke have mænd, altså, hun er jo af den gamle skole, det kan godt være, at hun kun er 72, men hun er altså, hun er meget sådan, privat, øh men hun har en mandlig hjælper, som kommer der om aftenen og det tog da lidt tid og vende sig til, men altså nu der, altså han hører bare til nu, og det er helt vildt sjovt at se, at det kan faktisk godt lade sig gøre og ændre den der men det tager tid, men nu der er han jo ligesom, ligesom alle de andre altså. Der er ikke noget, som han ikke må gøre, som de andre skal gøre og sådan noget der. Citat pårørende Tryghed og forudsigelighed Der kan være omstændigheder i dit liv, der medfører, at du må indgå i et samarbejde omkring hvordan og hvornår en indsats bliver givet. Det må ikke betyde, at du skal opgive at bestemme over din egen hverdag. 5

Trygheden ved at vide, hvem der kommer i ens hjem betyder meget for det gode samarbejde. Vi tilstræber, at det er kendte personer og at alle ved, hvad deres opgave er, så du kan være tryg. Samarbejdet bygger på det, der er vigtigt for dig. Derfor Bestræber medarbejderne sig på at komme til den aftalte tid Er medarbejderne fleksible Tilrettelægges indsatsen, så den giver mening i din hverdag Bliver der udpeget en kontaktperson, som har overblikket over din situation Er der styr på, hvem der kommer i dit hjem og hvad deres opgave er Er en gensidig god kemi afgørende for, at det gode samarbejde lykkes Derfor vil Ældre- og Handicapudvalget have fokus på: At borgerne bevarer størst mulig selvstændighed og livskvalitet i samarbejdet At medarbejderne har de rette kompetencer til at møde borgerne i et tillidsfuldt samarbejde gennem dialog, gode relationer og anerkendelse At der er sammenhæng i indsatsen for specielt de mest sårbare borgere med behov for mange besøg i døgnet. Jeg har en i hjemmeplejen. Hun er min kontaktperson. Hvis der er et eller andet, vi skal snakke om, eller vi lige skal have statusmøde, så er hun også med i det. Fordi hun godt vil følge med. Citat borger Stabilitet. Altså at det er den samme, der kommer i mit hjem og en, der ikke kun skal skynde sig, fordi at hun er afløser og bagefter. Så stabilitet ville være dejligt, det ville være dejligt at vide, hvem der kommer om morgenen. Det ville egentligt også være rart at vide hvem der kommer i weekenden, så man sådan ja... Det ville bare være rart med noget mere stabilitet. Citat borger Det ved jeg såmænd ikke, måske bare ved at være der, bare man ved, at de kommer, når der er brug for det. Det er sådan set den tryghed, jeg har brug for. Jeg har jo også prøvet det der med at falde om og sådan, men altså, den frygt har jeg slet ikke. Det har jeg ikke, fordi at på et eller andet tidspunkt, så kommer der jo nogen. Citat borger Jeg vil sige, at det er ligesom med mor, øh hvis det er muligt, altså sørge for, at det er faste personer, der kommer, for jeg kan bare mærke, hvor stor forskel der er på mor, når det er sådan, at det er de faste, der kommer, og så i perioder, hvor de er på kursus eller sådan noget der, at der så kommer nye. Altså fair nok, at der skal være nye, det er jo klart, altså det kan man ikke undgå, også i ferieperioder og sådan noget der, men at man måske så kan sørge for, at det er den samme person, der kommer i den afløserperiode, hvor der skal afløser på, også fordi så lærer de hurtigt rutinerne, og så slipper man for den der frustration med, at det er en ny, der skal lære det, og man skal til at have en ny en ind i hjemmet og alt det der. Citat pårørende Ja, det er at ringe, hvis der er meget øh forud eller bagud. [ ] det ville være rart. Hvis der ringede en og sagde. Jeg er bagefter i dag, jeg kommer først halv tolv. Så kan jeg jo gå ud i haven eller give mig til et eller andet. 6

Inddragelse De fleste mennesker har tæt kontakt til familie og/eller venner, som gensidigt hjælper og forpligter sig på hinanden. Når man rammes af sygdom, ændrer de sociale relationer sig ofte gradvist eller pludseligt. Det er vi opmærksomme på og har derfor fokus på, at det betyder meget, at din familie og venner bliver inddraget, når dit liv forandrer sig. Det betyder, at medarbejderne arbejder målrettet på ikke kun at inddrage dig i samarbejdet, men også din familie og venner, da de kan være en stor hjælp og støtte i samarbejdet. Inddragelse af din familie og venner omfatter god information, vejledning, undervisning og eventuelt involvering i samarbejdet omkring de planlagte indsatser. For at det skal lykkes, er mdarbejderne opmærksomme på og bevidste om, at inddrage din families og venners viden, erfaringer og ressourcer i dit forløb i det omfang, de kan magte det og ønsker det. Derfor Inddrages din familie og venner i samarbejdet - hvis du ønsker det og i det omfang, de ønsker det, Medinddrages din familie og venner i beslutninger, der vedrører dig hvis du ønsker det Er der forståelse for, at din familie og venner ofte har en stor opgave, når dit helbred svigter Tilstræbes en god kontakt til din familie og venner, så du får den bedst mulige støtte Er der lydhørhed i forhold til den betydning, din familie og venner spiller for din trivsel, men også den praktiske hjælp, de ofte yder i det små i hverdagen Derfor vil Ældre- og Handicapudvalget have fokus på: At borgerne oplever, at de pårørende bliver inddraget og mødt med respekt for - og med udgangspunkt i deres livssituation At borgerne oplever, at de mødes med imødekommenhed, og at de tilbydes valgmuligheder og åbenhed i forhold til deres ønsker og behov i forhold til inddragelse af de pårørende At den skriftlige og mundtlige kommunikation er tydelig og præcis. Vi ser, sanser og tolker verden forskelligt og kan derfor have vidt forskellige opfattelser af den samme begivenhed. Derfor er en tydelig og præcis kommunikation grundstenen for et godt samarbejde At medarbejderne og de pårørende har en forventningsafstemning og systematisk samtale om, hvordan den pårørende kan og vil bidrage i et omfang, der er hensigtsmæssigt for borgeren og den pårørende selv At medarbejderne har en positiv holdning til de pårørende, og at man betragter dem som nære samarbejdspartnere Der er stor forskel på, hvad folk vil vide, og hvad de ikke vil vide. Hvor meget de vil involveres. Men det kan betyde rigtig meget for en borger, at alle ligesom er med, ikke? Citat medarbejder Jaaa, altså, jeg vil jo helst ikke, kan man sige, inddrages, ikke andet end jeg selvfølgelig leverer det, der skal bruges til plejen, og det er jo alle de sædvanlig ting, ikke.. citat pårørende 7

[jeg vil gerne inddrages].når der skal træffes beslutninger, der påvirker hende direkte Citat pårørende Samarbejde Det gode samarbejde har dig i centrum. Skal det gode samarbejde lykkes, er det nødvendigt, at alle arbejder sammen og mod de samme mål. Det er et grundlæggende menneskeligt behov, at vi i videst muligt forstand er uafhængige af andre, at vi kan klare os selv og selv tilrettelægger vores dag. Når kroppen svigter og du får brug for hjælp, forandrer den mulighed sig, og du kan opleve at skulle åbne dit hjem op for mennesker, du ikke har et naturligt tilhørsforhold til. Der kan være mange involverede i den træning, pleje og behandling, du modtager. Det kan være visitationen, hjemmeplejen, hjemmesygeplejen, træning, de praktiserende læger, gerontopsykiatrien, hospitaler, familie, venner og frivillige. I det daglige samarbejde er der fokus på at fremme dine muligheder for fortsat at klare dig selv mest muligt. Vi letter din dagligdag, så du kan bevare din livskvalitet og blive uafhængig af hjælp eller mindske behovet for hjælp. Det er vores opgave at støtte, vejlede og træne dig til at kunne mestre dagligdagens gøremål længst muligt. Vores motto er "Du kan mest selv, når du gør mest selv". I det gode samarbejde Er der respekt for dine ønsker, værdier og holdninger Er der fokus på at styrke kvaliteten i indsatsen med henblik på, at du i størst mulig grad forbliver selvhjulpen Er du og din familie og venner ligeværdige partnere i samarbejdet Møder du engagerede og kompetente medarbejdere Prioriteres samarbejdet med dig højt. Derfor vil Ældre- og Handicapudvalget have fokus på: At samarbejdet understøtter, at borgerne bevarer deres færdigheder og uafhængighed af andre, så vidt muligt At samarbejdet medvirker til, at borgerne kan leve et meningsfuldt liv og modvirke ensomhed og isolation At samarbejdet tager udgangspunkt i borgernes situation. Det er borgerens behov på det givne tidspunkt, der afgør, hvordan indsatsen tilrettelægges. At borgeren får et sammenhængende og koordineret forløb på tværs af kommune, hospital og praksissektor og på tværs af de social- og sundhedsfaglige indsatser At samarbejdet med frivillige organisationer styrkes, så borgerne kender til de forskellige tilbud i kommunen og kan vælge til og fra At samarbejdet er baseret på en gensidig forventningsafstemning mellem borger og medarbejdere, hvor roller og ansvar er afstemt. Der, hvor der er pårørende. Det kan betyde helt vildt meget, at man har et godt samarbejde, eller kombinerer sit samarbejde med dem også, ikke? At de føler, de er med og får noget 8

information Men bare det der med, at de lige føler sig informeret og ved, hvad der rører sig, og hvad jeg har gang i og hvad status er. Citat medarbejder Jeg tænker, at det er noget med at kaste nogle bolde op til hinanden, fordi at det er jo både de pårørende og de brugere, som kommer der, som har brug for støtten. Det er kontaktpersonerne, det er dem, der er omkring dem, ja altså det er det samspil mellem alle de aktører, som er ind over. Det er jo ikke bare en hjælper, der kommer i et hjem hos den ene borger, det er rigtig mange mennesker, der skal kunne spille sammen. Citat medarbejder Altså, min far har haft et rigtigt godt samarbejde..derude, og det er jeg jo også blevet inddraget i, når min mor har været på aflastning derude. Så har jeg taget over og har snakket med dem. Det har været helt vildt nemt at komme i kontakt med dem og få løst de praktisk opgaver, der har været. Citat pårørende Man kan vende den rundt og så sige, jamen hvis jeg nogle gange tænker over, hvad vi egentlig byder vores borgere. Vi kommer med plejeseng, vi kommer og rokerer fuldstændig rundt i deres hjem. Nogle gange kan jeg jo godt forstå, de reagerer. Der, hvor det bliver et godt samarbejde, er jo, når vi får sat det hele i stand, og det bare lykkedes. Hvor borgeren oplever, at det her det kører jo bare. Her, der lykkedes det bare. Her fik vi sat alle instanser ind, ergoterapeuter, sygeplejersker og assistenter. Citat leder Faglig og kompetent pleje, omsorg og behandling Det har stor betydning, at de mennesker, vi møder på livets vej, vil os det bedste og støtter os der, hvor der er behov. Du vil derfor opleve, at medarbejderne altid gør deres bedste og sætter en ære i at give dig den rette indsats på rette tidspunkt. Det giver dig de bedst mulige vilkår for at håndtere dit liv på dine betingelser og fortsat være i stand til at klare mest muligt selv. Det gode samarbejde kræver en kontinuerlig udvikling af kompetencer hos medarbejderne, både faglige og personlige, for at Kunne yde en koordineret faglig og tværfaglig kvalificeret indsats Kunne inddrage relevante samarbejdsparter, når det er nødvendigt De personlige og faglige kompetencer kan gå hånd i hånd Kunne være nærværende hos dig Kunne møde dig med en positiv holdning, godt humør og høj faglighed Derfor vil Ældre- og Handicapudvalget have fokus på: At medarbejdere og borgere i fællesskab samarbejder om et koordineret og velfungerende forløb med høj faglighed og tværfaglig kvalitet At borgere, som har brug for hjælp oplever, at alle faggrupper samarbejder for at fastholde og styrke de ressourcer, borgerne har At borgerne i samarbejdet, møder fagligt kompetente medarbejdere, som er bevidste om, at deres faglige bidrag er en del af en koordineret indsats At medarbejderne løbende får mulighed for kompetenceudvikling, så det faglige niveau fastholdes og styrkes, så ny viden om de bedste metoder hurtigt kan komme borgerne til gode 9

At samarbedet på tværs af fagområder og sektorer styrkes i samarbejdet med andre faggrupper, praktiserende læger, hospitaler, frivillige og andre relevante samarbejdspartnere At medarbejderne har kompetencer til at hjælpe, træne og pleje borgere med komplekse og forskellige behov. En positiv indgangsvinkel til tingene, i hver fald, synes jeg kommer du altså langt med. Forståelse. Og en nysgerrighed på de andre. Tålmodighed. Citat medarbejder Jamen, de er kommet her over flere gange, fordi at jeg var syg for, ja, snart to år siden. Der havde jeg dem også. Men altså, jeg synes, at den her gang, der er de altså blevet bedre og jeg kan ikke lige sige hvorfor. Der er bare en helt anden stemning mellem dem. Jeg synes, at det fungerer fantastisk godt mellem dem. Det er bestemt dem, der er skyld i, at jeg i dag er oppe og gå. Citat Borger Jamen, jeg synes generelt, så vil jeg bare give stor ros til Silkeborg kommune, fordi vi oplever et rigtig godt samarbejde. Vi havde det lige oppe og vende her på et kort møde her i går torsdag, hvor vi netop snakkede også om, at vi oplever også, at der er en stor velvillighed til at få det hele til at glide, og for at imødekomme de behov, som borgeren har af problemer. Og det er alt fra at skaffe daghjem, til at skaffe en plejehjemsplads, til alt muligt andet. Citat samarbejdspartner 10

10 Drøftelse af Politikken om Det Gode Samarbejde og igangsætning af høringfase 10.2 - Bilag: Sammendrag af gennemførte interviews DokumentID: 6499254

Indholdsfortegnelse Praktiserende læger... 3 Gerontopsykiatrien... 3 Regionshospitalet Silkeborg... 4 Daghjemmet Marienlund... 5 Borgere... 5 Pårørende... 7 Visitatorer... 8 Frivillige... 9 Ledere... 10 Medarbejdere... 11 Eksempel på interviewguide... 13

Praktiserende læger når det så er sagt, så synes jeg at vi får rigtig mange gode, og hvor der nogle gange, eller tit og ofte er lavet rigtig rigtig godt forarbejde, og mere af det altså. Så jeg tænker også at man kan komme langt af det gode eksempels vej øhm, fordi jeg synes at øh, der er rigtig mange godt eksempler. Og vi er rigtig glade for samarbejdet, og det jeg også synes er vigtigt det er at tonen er altid god. Og det synes jeg, den del kan man godt vinge af på, at der er altid en høflig tone, og det synes jeg faktisk også er vigtigt for samarbejdet. Og vi skal også være lydhøre, og vi skal også spørge ind til egos. Og vi skal selvfølgelig også ligesom fortælle og kommunikere hvad vi tænker, i stedet for bare at blive sure og sige jamen jeg vil ikke komme, altså så så det er det vi kan bidrage med til det gode samarbejde. Prøv at høre her, lige til en anden gang, eller lige til nu, altså så vi har også en rolle som hvad skal man sige opdragende funktion. altså akutteamet det er jo simpelthen gaven til Silkeborg, det fungerer altså bare så øh super fint, og og nogle fungerer det også sådan at akutteamet allerede har været involveret inden vi bliver koblet på, øhm, så så det der med at have det, altså nede fra assistentniveau til måske den faste sygeplejerske til og så få akutteamet involveret Bare så sige, en del det er jo vores dagtid, noget andet det er vores vagttid, og der er i hvert fald sket en kæmpe forbedring fra jeg startede som læge til nu ift. hvad man kan i vagten, altså også med altså og hvordan hjemmeplejen kan tage over i vagten. Altså jeg har også i vagten, prøvet at få en akut aflastningsplads, men hvor jeg var kun lige involveret ude på et besøg, og jeg snakkede med en hjemmesygeplejerske og hun skulle nok komme, og hun skulle nok tage sig af, og hun vidste der var en plads og sådan og sådan, jeg skulle ikke gøre mere. Okay fint jeg er på vej til det næste besøg fordi det er det eneste, man kan ikke følge op på noget, man kan ikke gøre noget, så der er, i hvert fald i vagten er det vigtigt der er en der kan følge op på. Gerontopsykiatrien de pårørende for det en vigtig informationskilde, især når vi snakker demens. Og ellers tænker vi, at når de så kommer altså, når hjemmeplejen dukker op til de her møder, jamen så får vi meget hurtigere et overblik over hvad det har de drejer sig om, vi får meget hurtigere et overblik over hvad er der sat ind af støtte til borgeren, fordi det vurderer vi jo også på, øh og vi sætter jo også mange gange nogle ting i værk, så vi har samarbejde med visitationen her også, så vi ringer meget ofte også til visitator og siger her har brug for at der kommer noget på så. Det kan både være vi sætter en hjemmesygeplejerske på, det kan også være vi sætter hjemmehjælp på, afhængig af borgerens situation. Jeg tror de (plejepersonalet) bliver rigtig bange for at patienter med psykiatrisk lidelse. Man oplever nogen gange, nogle aflastninger er rigtig gode til at tage imod dem, øh og ligesom have styr på det, og have indsigt i den psykiske lidelse, og andre er sådan lidt, kan være sådan her altså, de kan godt være lidt tilbageholdende fordi de er lidt bange for, hvad handler det her om og kan vi håndtere, er vi uddannet til det osv.

Ja, ja jeg blev i hvert fald meget overrasket over den der, øh hvad skal man sige øh, altså den der bredde i det egos, at man kan få lov til at komme hjem i eget hjem og prøve af, går det her, fordi der er jo nogle givne rammer og strukturer når man er fx på aflastning som du ikke kan se om det også fungerer når du kommer hjem igen. Fordi det, der er jo rigtig meget der er givet på forhånd i aflastningen, alt hvad der hedder måltider og tilsyn det kan jo foregå på en helt anden måde, men når de så kommer i eget hjem igen, så er det de skal til selv at agere og selv tage noget mere ansvar og initiativ, og der er det vi nogle gange ser, at det formår de ikke. Afhængig af hvor ramt de er af deres psykiske lidelse ikke, især når vi snakker demens, så oplever vi så lige pludselig, så falder det hele til jorden igen. Så på den her måde der synes jeg har jeg oplevet rigtig rigtig godt samarbejde, både med visitatoren, og med aflastningen. fx også en meget meget vigtig samarbejdspartner for os, det er demenskonsulenten. Og der ser vi også, at nogle borgere der er demenskonsulenten sat på, det hjælper rigtig meget når vi starter, andre borgere der er demenskonsulenten ikke på. Og de steder hvor demenskonsulenter ikke er på, der råder vi faktisk altid til det. Fordi demenskonsulenten er den der kan tage sig af indretning af hjemmet, og mere den der overordnede struktur i hverdagen, og skal der daghjem til og sådan noget, og det det kan vi også godt tage stilling til, men det er ikke vores primære. Vi oplever et utroligt godt samarbejde her i Silkeborg, vi oplever en utrolig stor velvillighed, for ligesom at få det til at glide, og også at man er meget fleksibel i det hele taget egos. Men også at vi bliver efterspurgt meget. Øh, noget af det jeg har oplevet her på det sidste, er at jeg faktisk er blevet efterspurgt om jeg kan tage med til visitationsmøder. Regionshospitalet Silkeborg jeg synes vi har et rigtig godt samarbejde med hjemmeplejen her, og vi kan tydeligt mærke forskel når vi samarbejder med andre kommuner, og med Silkeborg Kommune at vi har et rigtig godt samarbejde med Silkebog kommune. Men det er klart at øh, når vi har lavet sådan en omstrukturering som vi har herinde på sygehuset hvor vi har skulle køre patienterne hurtigere i gennem, vi har kortere indlæggelsestider. De fleste, rigtig mange kommer jo bare ind og er en ambulant vurdering og så kan vi sende dem hjem igen. Det stiller rigtig store, og rigtig høje krav til hjemmeplejen, øhm fordi at vi måske allerede efter et par timer er klar til at sende dem hjem, og det kræver at der står nogen klar ude i hjemmene, til at tage imod dem og kunne videreføre behandlingen derude, øhm så øh der er rigtig store krav til hjemmeplejen i de her tider hvor at vi eh, har dem så kort herinde på sygehusene. Ja, lige præcis, så jeg tror det er der det er svært. At vi måske nogle gange har svært ved at sætte ind i, jamen hvordan er det egentlig ude i hjemmeplejen, fordi at, at det har bare brug for nogle mere rammer, end vi måske har herinde, fordi vi har læger og kolleger omkring os og har patienten over for os hele tiden. jamen jeg synes faktisk generelt at vi oplever rigtig mange gode øh patientforløb. Det er svært lige at komme i tanker om et bestemt, men jeg oplever at øh, at vi er rigtig, eller at Silkeborg Kommune er rigtig gode til hurtigt at få sat noget i gang, så de ikke ligger herinde i flere dage og venter, men at der ret hurtigt bliver fundet en løsning med hvordan de kan, altså med at de kan komme hjem i eget hjem, eller hvis de har brug for en plads på et plejehjem eller noget, så får de ret hurtigt plads så vidt det er muligt. Så øh, så jeg synes egentlig at øh

det fungerer rigtig godt på den måde. Øh og vores akutteam, som jo også er rigtig meget inde over, eller hjemmeplejens akutteam, øh fungerer også rigtig godt. Daghjemmet Marienlund Jeg tænker at det er noget med at kaste nogle bolde op til hinanden fordi at det er jo både de pårørende og de brugere som kommer der som har brug for støtten. Det er kontaktpersonerne, det er dem der er omkring dem, ja altså det er det samspil mellem alle de aktører som er ind over. Det er jo ikke bare en hjælper der kommer i et hjem hos den ene borger, det er rigtig mange mennesker der skal kunne spille sammen. Altså vi har jo fundet ud af, at det der er fælles for dem alle sammen (borgerne) er at de har meget brug for at blive i deres hjem og deres tætte netværk så længe som muligt. Så det er jo meget af det som vores arbejde går ud på. Det er at vedligeholde nogle funktioner, eller sørge for at stimulere på de rigtige måder så ægtefælden bliver aflastet. Og der tænker jeg ar kommunikation og nysgerrighed er enormt vigtigt. Vi skal være nysgerrige på hinanden, altså på borgeren og de pårørende og den virkelighed som de nu er i. De er jo to forskellige virkeligheder som vi skal forholde os til. Vi kan ikke bare forholde os til det der sker inde hos os - der er en anden virkelighed som vi også skal inddrage. her et det vigtigt at kigge på vores samarbejde med andre aktører som visitation osv. Nu snakker vi meget om sammenhæng og sammenhæng for borgeren, og det tænker jeg altså at der kunne gøres bedre. Fordi at vores relation til borgeren kan altid blive bedre, men generelt har vi ganske godt styr på det. Borgere Ja for 14 år siden der startede jeg med hjælp og der havde de altid god tid og der var det den samme der kom hver dag. Øhh weekenderne der kunne regne ud at hvis Helle kom der her weekend så kommer Henry i næste og så kommer Marie osv. osv. Nu ved man aldrig hvem der kommer, og det er sådan noget af det som er lidt en kæphest for mig og jeg er faktisk blevet træt af det fordi at man har faktisk mange mennesker igennem i sit hjem. Og det er hjem det er ikke en banegård. Jeg kan så også godt se at der nok blevet færre hænder end der var for 14 år siden, øhh der er også blevet flere borgere og de er blevet dårligere - det kan jeg også godt forstå. Ja og så er der nogen der ikke vil have mænd om morgen og sådan noget og jeg kan godt forstå at det er svært at organisere. Og det er nok politikkere jeg skal råbe op, men det er altså ret svært. Men jeg er nu meget skuffet over at der ikke være flere af område lederne der ikke havde mere at sige til den der konference. Enten så er de bange for deres job eller også så kan de ikke se det - og jeg håber sgu ikke at det er manglende indsigt. Ja ja det spørger de altid om. Jeg syntes at de har en kæmpe stor respekt for individet altså og siger hele tiden "jamen det er dit hjem" "det er dig der skal bestemme" og sådan noget så man er aldrig rigtig i tvivl og man kan bare bede dem om det man gerne vil i stedet for at de laver noget som man egentligt ikke bryder sig om - det er jo også dumt at bruge tid på det. Det synes jeg at de er meget åbne overfor. Ja mit rod kan de ikke gøre noget ved. Det står over på min oldefars gamle skrive bord meget af det - ja han ville sikkert vende sig i sin grav hvis han så alt det.

Altså for er det at de kommer, ja det giver en kæmpe tryghed. Og jeg synes også at de er lynskarpe til at øjne hvis der er et eller andet man går med herhjemme. Så altså jeg kan godt se at de nogle dage tager lidt hensyn det må de godt, men de skal nu heller ikke gøre det for meget fordi at så ender jeg i selvmedlidenhed. Jeg er tilfreds med hjemmeplejen, det synes jeg virkeligt. De gør deres arbejde. At øh de ikke har styr på hvad den ene og den anden laver. Det ville være bedre, hvis der kom den samme. Men altså, det er ikke så god en hjælp, som hvis det var den lidt mere den samme, der kom. Det er jo jeres bemandingsplan eller jeg planlægningsplan, det kan jeg jo ikke sætte mig ind i. Hvorfor det er nødvendigt med så mange forskellige. Altså for er det at de kommer, ja det giver en kæmpe tryghed. Og jeg synes også at de er lynskarpe til at øjne hvis der er et eller andet man går med herhjemme. Så altså jeg kan godt se at de nogle dage tager lidt hensyn det må de godt, men de skal nu heller ikke gøre det for meget fordi at så ender jeg i selvmedlidenhed. Jeg har en i hjemmeplejen. Hun er min kontaktperson. Hvis der er et eller andet, vi skal snakke om, eller vi lige skal have statusmøde, så er hun også med i det. Fordi hun godt vil følge med. ja altså til at begynde med da de kom de der 4-5-6 gange om dagen der kunne jeg da godt synes at det var som en banegård her. Men det er jo bare nødvendigt. Så kan man leve med det. Men nu kommer de jo så kun morgen og aften så sommetider en tur om eftermiddagen hvis de er i nærheden, ellers så har jeg jo også min kalder hvis jeg skulle falde eller noget. Jamen de er kommet her over flere gange fordi at jeg var syg for ja snart to år siden der havde jeg dem også. Men altså jeg synes at den her gang der er de altså blevet bedre og jeg kan ikke lige sige hvorfor. Der er bare en helt anden stemning mellem dem. Jeg synes at det fungerer fantastisk godt mellem dem. Det er bestemt dem der er skyld i at jeg i dag er oppe og gå. Ja det synes jeg fordi at man ved det og det der med at de laver det sådan at jeg selv skal lave mad nogle dage det tvinger mig til selv at tage hånd om det og ikke bare sætte mig ned og sige nå ja der kommer jo nok noget udefra. Det synes jeg er en fordel. Det kan blive for mageligt. "Jeg synes at det er fint at de skifter dem der kommer ud så det ikke er den samme person man knytter sig til, men samtidig så bliver man også så glad når man ser et kendt ansigt, eller en man kender. Det ved jeg såmænd ikke, måske bare ved at være der, bare man ved at de kommer når der er brug for det. Det er sådan set den tryghed jeg har brug for. Jeg har jo også prøvet det der med at falde om og sådan, men altså den frygt har jeg slet ikke. Det har jeg ikke fordi at på et eller andet tidspunkt så kommer der jo nogen.

Pårørende men øhm, men ja, jeg synes jo egentlig også at jeg er datter når jeg kommer derind, så skal jeg jo ikke øh være sygeplejerske eller altså jeg vil gerne hjælpe som man normalt hjælper sin sin mor og jeg har førhen været meget på derinde, altså hvor jeg har gjort alle tingene selv, mere eller mindre, men hvor at vi egentlig sad og snakkede om altså mee med kommunen her, at det var mest at jeg egentlig var datteren fremfor en plejer fordi jeg skal jo blive ved med at have den rolle Jamen altså jeg synes jo at vores samarbejde er rigtig rigtig godt, også fordi nu har vi et indgående kenskab til hinanden øhm, vi ved vor alle stærke og svage sider, øhm, så vi kan nemt forebygge hvis der er noget, og jeg ved øh, at der sker indimellem så kommer der nogen ting som påvirker mor ekstra meget øhm, og så ved jeg at jeg kan ringe ned og sige, hvis jeg ikke lige får fat på dem om morgen fordi så plejer jeg gerne, hvis jeg kan mærke nu begynder der at ske noget, jamen altså så, så laver vi en morgenmadsspisning hvor en af øh hvor jeg er sikker på at det er en af de faste der er derned og så selv kan jeg lige hive hende til side og sige prøv lige at høre her I skal lige være opmærksomme på at, nu kommer der snart, fordi nu her, nu har de snart eller ville de have haft bryllupsdag, og min fars fødselsdag, og jeg ved på forhånd at nu får hun et dyk øhm i humøret og det hele kommer til at hænge lidt, øhm, så så kan jeg tage fat på dem og sige I skal lige være ekstra opmærksomme på hende nu her, også fordi det nemmere at tage det i opløbet og være forberedt på det end at det hele det crasher. Jaa, men altså hvis der er sådan mere øh generelt, så ringer jeg bare til lederen af hjemmeplejen, og der er jo måske også lidt brutal, jeg tager bare fat i toppen og så siger jeg som det er og sådan noget ikke, men på en ordentlig måde og så jamen så bliver det løst. Ellers så jeg har en af de der hjemmepleje, en af en moden dame som som vi har også en god dialog om om sådan noget om hvordan det skal gøres. jeg tror mor hun har, jeg ved godt der har været så meget i medierne om at dag- eller hjemmehjælperne de er kolde og kyniske og de har ikke tid og sådan noget der, og jeg tror virkelig at mor har været heldig, fordi dem der kommer omme ved hende, hun har så også meget tid, øhm men jeg synes de takler hende rigtig rigtig godt, og jeg synes vi har et fantastisk samarbejde, fordi jeg ved det er nogen mennesker som jeg ved mor er glad for at se, øhm og de er mennesker over for hende, hun er ikke bare lige en eller anden ting de kommer ind til de snakker imens alle de der ting hun skal have ordnet med kateter og al de der ting der, altså de snakker jo med hende imens, de er der jo ikke bare, øhm så det super godt Jamen altså, jeg synes et eller andet sted at det er naturligt at man hjælper dem man er i familie med. Øhm altså de der plejeopgaver kan jeg godt foruden, fordi at der synes jeg måske at man går over nogle grænser. Altså i det her land der har vi nogle professionelle aktører til at tage sig af det. Jeg har ikke noget problem med at pleje folk, men jeg synes at det er grænseoverskridende og jeg ved også at min mor ikke ville synes at det er særligt fedt hvis jeg gjorde det. Der prøver jeg at sætte mig i hendes sted før hun blev dårlig. Jeg har selv som hjemmeplejer været hos nogle pårørende som stod ved deres mor og gav udtryk for at de gerne ville hjælpe, men de vidste bare ikke hvad de skulle gøre og der fortalte jeg dem så at de kunne gøre sådan og sådan, og det var bare praktiske ting. Øhm, ja det satte de pris på. Så mange burde måske lige få sådan en køreliste når man kommer ind i hjemmeplejen, altså hvor man hjælper med at blive den gode pårørende. Hvordan kan vi som

pårørende drages ind i det, altså det er det der er spørgsmålet. Ligesom når folk får børn at der så er en der fortæller hvordan man bliver gode forældre hvis man ikke lige helt selv kan håndtere det. Så det har vi haft noget problemer med, hvor vi ikke rigtig kunne få indsigt i, hvem gør hvad, og hvornår og så videre, og så var det jeg sagde, at nu er vi nødt til at lade toppen komme og sige: sådan skal det være, og sådan skal det være. Og der vil jeg sige det er nu altså, fordi der hvor min kone har været på aflastning hvor de ikke har kørt det sådan så præcis som det skulle, og det har de så fået en opstrammer på, uden øh vi kan sige så er vi fri for at komme i konflikt, fordi så er det toppen der der tager sig af. Visitatorer Ja det er det vigtigste, altså når jeg kommer ud til folk, så bruger jeg altid 5 måske 10 minutter på og lytte til og få en fornemmelse af hvem de er sådan så at de kommer ud af den der rolle med at de er syge, og at de har funktionsnedsættelse og sådan noget, så skal de føle at de faktisk også er noget andet " jeg er jo mig" og med en fortid. Når vi så kommer til at snakke om den hjælp som de så skal have, så øver jeg mig altid i ikke at være forudindtaget. Du ved man kan jo næsten ikke undgå at tænke sådan og sådan ud fra den dato som man har, men der er det rigtig vigtigt ikke at være forudindtaget, fordi at hvis man har taget en beslutning på forhånd, så er der jo ingen mening i at gå ud og snakke med folk. Det der med store ører det er det vigtige. Nogle gange går vi faktisk også udover serviceniveauet fordi at du kan se, eller fornemme at der er noget der ikke stemmer og jeg tror aldrig at jeg har fået et nej fra min leder når jeg kan se eller gør noget som ikke lige er efter bogen, men som hjælper den enkelte og på den måde har vi en god ledelse der er meget forstående overfor den enkelte og konkrete vurdering. Ja hvor jeg også tænker at der hvor det giver mening tager vi jo ud på sygehuset til udskrivningsmøder hvor vi møder pårørende og borger og selvom at folk er indlagt er det jo ikke ensbetydende med at vi kun har dialogen med sygehuspersonalet, vi bruger mere at få et mobilnummer til borgeren og så ringer jeg til dem mens at de er på sygehuset og får en snak med dem. Det er ikke sikkert at der kommer noget nyt under solen, men jeg tænker at borgeren føler at der bliver taget hånd om mig - der bliver lyttet til dem og de bliver set og hørt. Sådan at de føler en tryghed i at det er det her der er sat i værk og det er sådan her det kommer til at foregå og ja en gang imellem så kommer der også noget nyt under solen i løbet af den der snak. Det handler om at være lyttende og høre ind bag ved det der bliver sagt. Ja altså det må jeg sige det tværgående samarbejde det er væsentligt, især ved vores hukommelsessvækkede borgere. Hvis vi ikke havde et godt samarbejde med hjemmeplejen, ja så kunne det andet være ligeså godt som det være ville fordi at den type borger kan jo være svær at gennemskue, og ja det sker jo at en af os bliver snydt så vandet det driver. Så samarbejde med de andre parter, øger også det gode samarbejde med borgeren vil jeg sige. Og pårørende, det er jo rigtig vigtigt med inddragelse der. Og det er jo lidt af en balancegang der, fordi altså er det for eksempel i orden at tale med de pårørende? Det er jo borgeren selv der beslutter det, men er du svært dement, ja så bliver du jo nødt til at have et samarbejde selvom at borgeren ikke lige synes at det er det bedste og det er en balancegang på lovens kant. Så der må vi hele tiden føle os frem.

Frivillige Men det jeg kunne tænke mig at man som frivillig kunne, i forbindelse med hjemmeplejen, det var noget måske noget besøgsven, fordi hjemmeplejen har jo de der helt præcise opgaver de skal løse når de kommer ud og det kan jo svært at nå, det har vi jo også erfaret at det kan være rigtig svært at nå de ting, og så står der en i den anden ende og venter på at man skal komme og sådan noget. Så det det kunne jeg forestille mig, at hvis man kunne, altså måske det er noget ligesom besøgsven fra røde kors øh Det kunne man måske også finde ud af et eller andet fra hjemmeplejens side. Altså det jo selvfølgelig ikke fordi man skal gå ind og gøre nogen af de opgaver som hjemmeplejen skal gøre, men men, bare det der med at, altså at der måske kom noget et frisk pust ind fra en fremmed, altså jeg kan i hvert fald mærke på min mand, han har ikke overskuddet til selv at tage kontakten til at få en bekendt til at komme. Og han er ikke altid, altså han har det rigtig svært med at komme komme ud og gå. Jarh, jamen selvfølgelig nu ved jeg ikke hvor meget, altså der er selvfølgelig tavshedspligt fra hjemmeplejens side egos. Men jeg synes da det må være rart hvis man ligesom kan få lidt. Altså hvis nu for eksempel det kan bliver sådan noget med at en besøgsven kan, altså at der ligesom måske blev, altså det er jo begrænset hvor meget de må fortælle, fordi det må jo den der så har brug for hjælp selv ligesom begrænse hvad der skal siges fordi. Men men men kunne da godt forestille sig om der var en mulighed for, men det har måske ikke tid til hjemmeplejen at tage kontakt til til øh til nogen der måske. Altså hvis nu der var sådan et korps. Ligesom nu vi lavede det der udvalg, med de der Rosenven eller centerguide eller hvad det nu bliver, det skal vi sådan Altså det jeg laver øh når jeg sådan tager rundt og besøger folk det er jo og råde bod på deres ensomhed. Det er jo så igen det der med henvendelser for hvor kommer de fra. Dem de ældre jeg har der ikke har stærke pårørende nemlig, der er det jo så sådanset forebyggende sygeplejersker og ergoterapeuter der er ude i hjemmene, der kanaliserer videre til mig: vi har besøgt den og den person, og den er ensom og så videre, og så er det jo så mit job at tage ud og snakke med vedkommende og så i form af dem jeg så har ledige som besøgsven, eller som jeg har, om jeg så kan matche og sætte to mennesker sammen som har noget tilfælles at snakke om. Altså idræt om dagen kommer jo ikke sådan ud i hjemmene, men men men så har vi jo tilbuddet omkring motionsvennernme. Øh hvilket er rigtig godt. Der er mange ældre som som ikke er så mobile og som ikke kan komme rundt til de tilbud rundt omkring. Og så har vi et samarbejde med ældresagen, og de trænende fysioterapeuter, de her frivillige motionsvenner som kommer ud, og er ikke kun en besøgsven fordi der skal nemlig også arbejdes lidt, så der er jo også en en en aftale om at, om det så er gåture, træning med elastikker, det kan være forskellige ting, det er jo noget man bliver enige om. Men det er selvfølgelig ift. at aktivere borgerne i hjemmet, eller omkring hjemmet ja og det er ikke for at negligere foldere og kontaktpersoner, men man skal også vide hvad kan de kontaktpersoner, før man gør noget. Altså jeg tror der mangler viden. Altså simpelthen. For hvis de ved hvilke kæmpe resourser der er, så tror jeg man er hurtigere til at gribe til kontaktpersonen, men det der med, man ved ikke helt. Og det er ikke fordi jeg har et godt svar på hvordan de skal blive klædt på, og fordi det er jo, som du siger de har jo simpelthen

så travlt de medarbejdere, at øh, hvornår er tiden der til at få at vide, hvad der foregår i lokalrådet jeg ved. Men jeg tror bare det er noget af det der skal til. Vi er ved at starte noget tandemcykling op for svagtseende og blinde. Øh der der snakkede vi nemlig også uddannelse og alt muligt øh og så fik vi af vide, fra de steder hvor det fungerede, jamen rolig nu, det er en time det drejer sig om hvor de lige lærer, og så er der noget kontakt og sådan noget, for det kan være at det er der nogle gange skræmmer, at hvis der skal sættes uddannelser op, det behøver måske ikke at være mere end en time øh, selvfølgelig er der lidt fysik i at skulle køre sådan nogle cykler og balance måske også. For man skal også passe på som kommune ikke at lave konkurrerende frivillige til det foreningsliv der er forvejen vel, for det giver ingen mening. Så man skal bruge den frivillighed og de gode organisationer der er, og så samarbejde med dem, i stedet for at finde sine egne kommunale frivillige ikke så så det er sådan en balance og en læring man har fået igennem nogle år også ikke, for netop at sikre at de ansatte også har en forståelse af okay, det er sørme irriterende at jeg ikke kan nå de her ting, men så er der heldigvis, altså sådan en positiv vinkel, nogle frivillige som kommer ind og hjælper med det her, i stedet for at tænke åh nej, nu er der nogle frivillige der tager mit arbejde Ledere Og det handler meget om at få skabt nogle rammer de kan agere i. Det tænker jeg egentlig er min vigtigste opgave. Ja, fordi Vi sikrer, eller jeg sikrer, at mit personale er rustet til at løse de opgaver de skal ude hos borgeren. Fordi, som lokalleder er jeg ikke i kontakt med borgeren på forhånd. Jeg har ikke sådan en forventnings- eller indflytningssamtale, som de har på plejecentrene. Det vil sige, at hvis jeg kommer i kontakt med borgeren eller pårørende, så er det først, hvis det bliver en smule konfliktfyldt. Jeg tænker rigtig meget, at det her med en borger og en plan. Det er vores opgave at skulle koordinere opgaverne, så vi tilgodeser det, borgeren har brug for indenfor de rammer, der er og det, der giver mening. Det er også vigtigt, lige at få den med, altså at det skal give mening, det vi gør. Om det er den ene eller den anden faggruppe eller personalegrupper, der løser opgaverne. Vi skal huske på, hvem vi er her for og at hvis det skal give mening, det vi gør, så kræver det, at vi samarbejder. Jeg synes, at det kunne blive bedre Tydelighed overfor borgerne om, at det er jo med respekt for, at det er borgernes eget hjem, men det er vores medarbejderes arbejdsplads Noget, jeg tænker, vi kan blive bedre til, det er de der overgange for borgeren. Jeg tænker både internt og eksternt. Overgange fra sygehuset ud til enten eget hjem, plejecenter. Det kan også være fra vores genoptræningsafdelinger, fra de midlertidige ophold og hjem. At få det samarbejde At få overleveret de rette oplysninger og få udret ordentligt fra start. Der tænker jeg, det er et af de steder, hvor jeg ser, at samarbejdet kan blive meget bedre, for at vi sikrer at det er det rette, vi sætter ind med. Som du også siger, så er det svært, hvis vi får startet ud forkert. At få taget noget fra igen eller få ændret. Det handler jo meget om borgerens livsformer. Jeg er i sådan et landområde, hvor det er det bedre borgerskab og det er bønderne. Der er stor forskel, for det bedre borgerskab, de

forventer. De respekterer heller ikke en medarbejder, der kommer ud og siger, at det er sådan og sådan. Det skal igennem en leder. Det er faktisk rigtig sjovt. Det tror jeg ikke, der er mange politikere, der er klar over, den her del. vi har en pårørendegruppe, der blive mere og mere aktive i at være på i forhold til borgeren. Hvor vi så er dem, der tager ud og får en snak med pårørende og får styr på de her ting, der enten er foregået eller ikke foregået og rede nogle ting i land. Det bruger jeg i hvert fald rigtig meget tid på ind i mellem. Jeg synes, at nogle af de forløb, der fungerer allerbedst, det er der, hvor vi sætter os sammen og laver et fælles mål. Hvad er det, vi skal nå? Vi er enige om det. Og hvem gør hvad? Hvor vi respekterer hinanden, hinandens faggrupper, hinandens kompetencer, men samtidig heller ikke bliver for firkantede, men at vi gør det, der skal til for at nå det mål, som borgeren har sat. Man kan vende den rundt og så sige, jamen hvis jeg nogle gange tænker over, hvad vi egentlig byder vores borgere. Vi kommer med plejeseng, vi kommer og rokerer fuldstændig rundt i deres hjem. Nogle gange kan jeg jo godt forstå, de reagerer. Der hvor det bliver et godt samarbejde, er jo, når vi får sat det hele i stand og det bare lykkedes. Hvor borgeren oplever, at det her, det kører jo bare. Her, der lykkedes det bare. Her fik vi sat alle instanser ind, ergoterapeuter, sygeplejersker og assistenter. Medarbejdere At man får afstemt de der forventninger inden samarbejdet for alvor går i gang, ikke. Og eventuelt også med pårørende tænker jeg. De er altså og en vigtig del af borgeren. og forberedelsen, den tænker jeg også, den er rigtig vigtig. Lige at få læst i journalen, er der noget hjemmepleje i hjemmet? Hvorfor er der ansøgt om træning? Hvem har ansøgt om træning? Er det borgeren selv, er det pårørende eller er det hjemmeplejen, eller er det en genoptræningsplan fra hospitalet? Det er ret afgørende, synes jeg, at vide baggrunden for hvad det er for en indsats, vi skal i gang med. Og så også, når vi først er ude i hjemmet, jamen at få skabt en god kemi et godt samarbejde, få afstemt forventninger. Hvad er målet? Jeg ved ikke, hvordan det er i de andre områder, men jeg synes bare, meget det der med den koordinerende sundhedsperson Jeg synes Altså, jeg har nogle, hvor det er mit navn, der står der, men det er Så bliver den borger jo kastet rundt til mange andre sygeplejersker også, så der kan jo gå nogle gange et halvt år, før jeg kommer i hjemmet. Hvor jeg sådan Altså der ved jeg ikke, om det er det rigtige forum at sige det i, men der kunne jeg godt savne, at det var mere en Altså, at der var mere kontinuitet i plejen. Fordi, der tror jeg, man ville spare rigtig meget tid. Jo, det er jo så også det. Vi havde faktisk lige en periode, hvor vi kørte sammen med den samme udegruppe, og der er jeg også kontaktsygeplejerske. Altså, det giver jo rigtig god mening, at man mødes hver morgen. Jeg synes faktisk, det var rigtig godt. Man får sat ansigt på hinanden og det der samarbejde bliver tættere. Det er altså til gavn for borgeren. Men jeg kan da godt mærke, altså, i denne her periode, hvor borgerne bliver sådan lige flyttet rundt, hver dag og jeg mister selv overblikket over hvem, jeg kommer hos. Så kan der godt ske nogle utilsigtede hændelser.

Vi er ved at prøve at gøre sådan, at der er en primær og en sekundær igen. Altså få det rettet til i vores systemer, så hvis det netop ikke er mig, der kan komme der fast, jamen så har jeg en, som er min nummer to. Så på den måde, skal man helst mingelere imellem de to personer, så borgeren ikke skal møde syv forskellige og der ikke går et halvt år. Jeg synes også, de pårørende, altså Der hvor der er pårørende. Det kan betyde helt vildt meget, at man har et godt samarbejde, eller kombinerer sit samarbejde med dem også, ikke. At de både føler, de er med og får noget information. Altså bare det der med lige Jeg har nogle, hvor hun har en frygtelig masse unger, og de går egentlig stadigvæk på arbejdsmarkedet. Men det der med, man lige sender dem en sms. Det har vi aftalt. Jeg sender lige en sms en gang imellem, hvis der er et eller andet. Det kan være banalt, altså. Men bare det der med, de lige føler sig informeret og ved, hvad der rører sig og hvad jeg har gang i, og hvad status er på en urinvejsinfektion. Det er sådan nogle småting, men det betyder bare så meget. De gange jeg så skal have fat i dem og har brug for, at de kører med et eller andet, eller hun skal til læge, jamen så er de der også bare 100 procent, altså. Lige præcis. Der er stor forskel på, hvad folk vil vide og hvad de ikke vil vide. Hvor meget de vil involveres. Men det kan bare betyde rigtig meget for en borger, at alle ligesom er med, ikke. Jeg sidder lige og kommer i tanke om sådan en ting Når man netop får nogle nye borgere, man skal ind og danne sig et overblik og alle de her ting. Vi er heldigvis gode til at få lov til det nede ved os. Man får noget ekstra tid. Så tiden ikke er låst fast i de pakker der, fordi i starten er der rigtig mange ting. Det er lidt en investering i måske flere år frem, altså At der er den der ekstra tid til at kunne sætte sig ned og egentlig lære denne her person at kende og møde dem og I stedet for at sige: Jamen ved du hvad, det var ærgerligt, nu har du fået bukser på, jeg skal videre. Så kommer man jo aldrig godt fra start. Det bruger jeg faktisk meget tid som sygeplejerske på. At ringe og bede om mere hjælp. Ringe igen og bede om mere hjælp. Ringe til visitationen, altså Det er også mega frustrerende, for dem, som kommer der, kan jo godt se det. Men det er mig, der skal ringe og sige det, før der sker noget. Det synes jeg er ærgerligt.

Eksempel på interviewguide Interviewguide borgere Hvordan har det været at skulle have hjælp fra kommunen? Har I snakket om, hvad du godt kunne tænke dig, hjælpen skulle være? Når du får hjælp fra hjemmeplejen, hvad betyder så mest for dig? Hvordan oplever du samarbejdet med hjemmeplejen? Og hvordan kan du bidrage til samarbejdet? Hvis du skal give et godt råd, kan vi så gøre noget anderledes?

10 Drøftelse af Politikken om Det Gode Samarbejde og igangsætning af høringfase 10.3 - Bilag: Lokalledernes fortællinger om Det Gode Samarbejde DokumentID: 6499261

Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Lokalleder i Alderslyst Vest... 4 Lokalleder i Alderslyst Øst og fælles aftenvagt Alderslyst... 5 Lokalleder for sygeplejersker Voel/Alderslyst... 6 Lokalleder Ved banen... 7 Lokalleder i Daghjemmet og Cafeen på Marienlund... 9 Lokalleder i Gjern/Fårvang... 11 Lokalleder for Gudenågruppen... 13 Lokalleder i Kjellerup Vest samt Kjellerup aften... 14 Lokalleder i Kjellerup Øst/Balle... 15 Lokalleder Træning UDE og Mestringsteam... 16 Lokalleder for sygeplejersker Sandgårdsparken & Ballelund... 17 Lokalleder i Them/Bryrup... 18 Lokalleder for sygeplejerskerne Toldbodgade og Toftevang... 19

Baggrund Lokallederne har en vigtig opgave i at sikre sammenhæng i indsatsen omkring borgeren og i hverdagen for deres medarbejdere og andre samarbejdspartnere. Lokallederne fra grupperne hjemmepleje, hjemmesygepleje og træning ude og mestringsteam blev bedt om at fortælle, hvordan de ser Det Gode Samarbejde i Hjemmeplejen med udgangspunkt i nedenstående spørgsmål. Spørgsmål Hvordan vil du som lokalleder sikre sammenhæng i indsatserne til gavn for borgrene hvilke overvejelser gør du dig og hvad betragter du som din fornemste opgave for at få opgaven til at glide til fælles glæde for alle parter? Hvilken rolle har du i forhold til at sikre, at borgerne oplever tryghed, sikkerhed og tillid i mødet med os? Og hvordan vil du sikre, at din gruppe af medarbejdere arbejder i samme retning og med fælles mål? Hvad er sandhedens øjeblik for dig og hvordan kan du som leder sikre dig, at borgerne modtager og oplever en fair behandling? Hvad er faglig ledelse for dig og hvordan viser det sig i forhold til at sikre det gode samarbejde i hjemmeplejen?

Lokalleder i Alderslyst Vest Jeg arbejder i en værdibaseret organisation, der er politisk styret. Dette betyder, at der er beslutninger, jeg har indflydelse på, og der er andre, jeg ikke har. Der bliver løbende igangsat mange tiltag, der skal sikre en løbende udvikling af både afdelingen og medarbejderne. Nogle tiltag er store, andre er små. Nogle giver mening, andre gør ikke. Nogle vælter vores hverdag, andre beriger den. Uanset er min rolle som lokalleder at tage ejerskab og formidle tiltagene både overfor mig selv og for de medarbejdere, jeg er leder for. Jeg er lokalleder i en hjemmeplejegruppe med cirka 35 medarbejdere. Medarbejderne repræsenterer en stor mangfoldighed. Nogle har 40 års erfaring, andre har 4 dage. Nogle er autoriserede, andre er praktikanter. Nogle er nuancerede og robuste, nogle skrøbelige. Nogle er raske, andre er slidte. Jeg er lokalleder for alle typer, og alle typer bidrager til kerneopgaven og vores fornemmeste opgave At sikre det gode samarbejde i hjemmeplejen. Hjemmeplejegruppen leverer ydelser til over 200 borgere med varig eller midlertidig funktionsnedsættelse. Borgerne repræsenterer ligeledes en stor mangfoldighed. Nogle er unge, andre er gamle. Alle stiller de forskellige krav. Nogle har behov for hjælp til alle funktioner, andre har behov for hjælp til støvsugning eller et øjedryp. Nogle skal mestres, så de kan klare sig selv, andre skal hjælpes på vej til en værdig afslutning på livet. Nogle er relevante, andre ved ikke, hvad de hedder. Jeg skal sikre, at alle borgere modtager de rette ydelser fra hjemmeplejen, og har oplevelsen af at møde kommunen som en samlet koordineret indsats. Min rolle som lokalleder er at lægge puslespillet, så vi opnår Det gode samarbejde i hjemmeplejen. Pejlemærket for mig er Sandhedens øjeblik. Det øjeblik, hvor alt er koordineret, hvor medarbejderens faglige og personlige kompetencer passer til borgerens behov. Når borgeren og pårørende oplever sig set og hørt, og ved, at kommunen leverer en samlet koordineret indsats. Når medarbejderen husker at sætte sit hår på samme måde hver dag, så den paranoide borger kan kende hende. Når medarbejderen hvisker kurdiske bandeord ind af brevsprækken, fordi hun ved, det er det, der gør, at den demente borger åbner døren. Når den fysisk svækkede 98-årige borger lærer den nyuddannede medarbejder, hvordan man redder lige præcis hendes seng. Når den erfarne ældre medarbejder kan sætte sig på borgerens dødsleje og snakke gamle dage i Alderslyst. Når medarbejderen, terapeuten, pårørende og borgeren aftaler mål for borgerens genoptræning og glæden er lige stor for alle, når det lykkes. Når den hjerneskadede borger med risiko for at få sukkersyge, ringer på kontoret og ikke kan forstå den kostplan sygeplejersken har foreslået, og får en forklaring, der passer netop denne borger fordi medarbejderen kender borgeren og ved, hvad der er aftalt. Når den småtspisende borger får bevilliget et klippekort og sammen med medarbejderen kan komme til fiskehandler og købe varme fiskefileter. Lokalleder er for mig at være tæt på i hverdagen. Facilitetere, dirigere og navigere i paletten af muligheder og udfordringer i nuet. Lokalleder er også at tage en tur i helikopteren og med et strategisk blik spotte effektiviseringer og udviklingsmuligheder i fremtiden. At huske det, vi har erfaret, kunne se glæden hver dag, at have mål og håb for dagene. der kommer, men altid huske; Vi arbejder med hjerne, hjerte og fødder

Lokalleder i Alderslyst Øst og fælles aftenvagt Alderslyst Hverdagen er meget dynamisk med mange berøringsflader og samarbejdspartnere. Jeg har medarbejdere i både dag- og aftenvagt. Ofte bliver det min opgave at erindre eller pege på hvilke veje, der kan/skal vælges i specifikke situationer. Samtidig anviser og udlægger jeg nye tiltag og forandringer og inviterer medarbejderne til at komme med deres ideer til, hvordan nyt implementeres hos os. Jeg sender også betragtninger, ideer og behov for justeringer opad i systemet, når vi i driften opdager forhold, som man evt. kunne ændre på. Jeg er omgivet af mange dygtige medarbejdere, som kan og vil løfte rigtig mange opgaver. De skal være bevidste om, at de har stor frihed til at løse opgaverne, og at de altid kan vende spørgsmål med mig. Desuden arbejder og drøfter vi jævnligt kommunens serviceniveau. Borgerne er mange og de senere år har vi oplevet et større flow af borgere. Vi har en del borgere i alvorlige sygdomsforløb, hvilket kræver særlige og store indsatser med mange faggrupper, afdelinger og vagtlag involveret og med meget koordinering på tværs. Her jeg ofte til at få en særlig opgave, som igangsætter, medspiller eller formidler. Vi har en del borgere med ondt i livet, som kan have forskellige former for misbrug. Denne målgruppe fordrer samarbejde med andre instanser i kommunen og kræver opmærksomhed og en målrettet indsats fra alle parter for at få det til at udfolde sig. Derudover har vi borgere med forskellige behov for personlig- og praktisk bistand, hvor vi arbejder med udgangspunkt i Mestring. Jeg tilstræber at være fortaler og formidler for arbejdet på tværs og fremhæver gerne den gode historie. Vi løser et stigende antal sundhedslovsopgaver, hvilket fordrer en anderledes medarbejdersammensætning end tidligere, så det er et vigtigt opmærksomhedspunkt for mig, så vi fortsat kan løfte de opgaver, som efterspørges. Medarbejderne repræsenterer, ligesom borgerne, en bred vifte af mennesker. Medarbejderne kan være ufaglærte med kort erfaring, social og sundhedshjælpere og sundhedspersoner. Alle er ikke lige robuste og der er mange, som også har et svært privatliv, hvilket betyder, at jeg bruger en del tid på samtaler på det personlige plan, men også faglig sparring. Det betyder også, at der er stor forskel på, hvor store udfordringer, den enkelte overkommer. Det er blevet vanskeligere at rekruttere medarbejdere med passende uddannelse, samtidig er udfordringerne blevet større. Det betyder for mig, at jeg altid er på jagt efter kvalificerede medarbejdere og at vi som arbejdsplads er nødt til at skabe et godt læringsmiljø, så elever får lyst til at vende tilbage og nye kolleger ønsker at blive. Jeg har et tæt samarbejde med vores tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant på den front. Vi måles ofte af borgerne på hvor stor kontinuitet, der er i den gruppe af medarbejdere, som kommer hos borgeren. For at tilgodese dette ønske, har vi delt gruppen op i teams, så kommer der ikke så mange forskellige ud. Når borgerne kontakter os, er det vigtigt, at de får en i telefonen, som ved hvem de er. Derfor passe planlægegren oftest borgertelefonen.

Lokalleder for sygeplejersker Voel/Alderslyst At være lokalleder for en stor gruppe hjemmesygeplejersker er både spændende, udfordrende og meget givende - både fagligt, personligt og rent ledelsesmæssigt. Mange ting skal gå op i en større helhed for i sidste ende at kunne sikre det bedste for borgeren. Når en medarbejder begynder hos mig som sygeplejerske, enten som helt nyuddannet eller en med en del erfaring, er det vigtigt med et godt introduktionsprogram. Dette for at sikre, at medarbejder kommer ind omkring de mest elementære aspekter i det at arbejde som hjemmesygeplejerske - itsystemer, arbejdsplaner, tøjpolitik, dokumentationsredskaber, tværfaglige samarbejdspartnere, instrumentelle færdigheder etc. Min opgave er at sikre, at medarbejderen fagligt rustes til at kunne arbejde på egen hånd ude hos borgerne. Det er desuden vigtigt, at sygeplejersken får et godt kendskab til de tætte samarbejdspartnere så som social- og sundhedshjælpere, assistenter, akutsygeplejersken, terapeuter, Mestring, regionspsykiatri - for at de kan få et konstruktivt og givende samarbejde op at køre i det fælles arbejde med borgeren for at nå et fælles mål. Det kan være i de små daglige gøremål, eller ved at indkalde til sparringsmøder både med og uden borger/pårørende. Det kan være både besværligt og tidskrævende og ikke uden udfordringer at arrangere møder, hvor der skal tages hensyn til flere arbejdsplaner, lokale logistik og borgers tid/ressourcer. Her hjælper jeg ofte, da det ofte er lettere for mig som leder at danne og få et overblik over forskellige personers arbejdsplaner og ledige lokaler. Når man arbejder med mennesker, ved man aldrig, hvad morgendagen bringer. Som leder sidder man med mange opgaver, nogle små, andre store, men alle har i sidste ende betydning for, hvilken kvalitet og i hvilket omfang, medarbejderen er i stand til at yde bedste kvalitet i forhold til standard og kerneopgave. Man skal som leder have et overblik over, om dagen hænger sammen, både dagen i dag og i morgen, men også hvordan det ser ud om 1½ måned eller ½ år. Er bemandingen som den skal være i forhold til sygdom, ferie og andet, er der nogen der mangler faglige kompetencer i forhold til nogle bestemte opgaver. Er der møder, kurser, uddannelse, ferie, orlov eller andet der skal tænkes ind i planen. Er det den rette mand på opgaven, er der for mange forskellige personer ind omkring samme borger. Ved pludselig sygdom eller andre uforudsete udfordringer i planlægningen, skal jeg (ofte i samråd med planlægger) vurderer, om der skal kaldes vikar ind, flyttes opgaver til i morgen eller til andre personaler - sygeplejerske eller assistent? Alle sygeplejersker ønsker jævnligt at få nye kompetencer. Her er det min opgave at tage stilling til, hvad der er relevant at deltage i, hvem og hvor mange skal afsted, og hvordan vi får det udbredt til resten af personalegruppen, når de har været afsted. Videndeling er et vigtigt redskab. Det er min overordnede opgave at sikre, at sygeplejerskerne rent fagligt er rustede til at varetage opgaven hos borgeren. Opgaverne bliver mere komplekse, borgerne sendes tidligere hjem fra sygehuset og der kommer flere specielle og instrumentelle opgaver. Derudover er der voksende krav og opgaver rent administrationsmæssigt hos sygeplejersken, der tager tiden fra borgeren og ofte rammer dem på deres faglige stolthed. De drømmer om mere tid hos borgeren for derved at kunne yde bedre og mere grundig sygepleje, og mange færre administrative opgaver, såsom dokumentation (den skal forenkles), bestilling af hjælpemidler, ringe til apotek/læge/sygehus (og sidde i telefon kø) og e-learningsprogrammer.

Ved forandringer eller nye tiltag er det min opgave at oversætte og hjælpe til at skabe mening for at det når ud til medarbejderen og får liv i hverdagen ude hos borgeren. Det er vigtigt, at jeg evner at kunne lede til siden, opad og nedad for at sikre, at helheden er i orden og sikre den overordnede sammenhæng. For som leder at kunne være up-to date i forhold til nye tiltag, nyeste viden og fremtidige visioner, er min hverdag præget af, at der dagligt skal svares på rigtig mange mails, og der skal deltages i mange møder rundt i organisationen. Alt hvad jeg gør, alene eller sammen med mine medarbejdere, er med udgangspunktet: Borgeren i centrum - en borger en plan. Lokalleder Ved banen For at sikre det gode samarbejde er det vigtigt at have de rette personalesammensætninger, med de rette kompetencer. Der skal tænkes fremtidig kompetencer i rekruttering af nye medarbejdere, at være på forkant i forhold til hvem stopper på grund af alder med mere. For at mindske kørsel skal der tænkes geografi ind i planlægningen, sammen med hensynet til medarbejdernes kompetencer og borgernes behov. Jeg er leder for dag og aften og her er det vigtigt, at skabe samhørighed, så jeg kan trække på de samlede ressourcer. Jeg har ansat en gruppesygeplejerske, som har det sygeplejefaglige overblik. Vi sparrer en gang i ugen sammen med planlæggerne, så vi får fokus på både den faglige del samt geografi i planlægningen. Planlægger tilrettelægger i dagligdagen. Her er min opgave at langtidsplanlægge sammen med planlæggerne, og følge op på deres beslutninger. Kørelisterne skal optimeres, det gør vi i fællesskab, så borgerne får færrest mulige forskellige medarbejdere i hjemmet, og samtidig får medarbejderne med de nødvendige kompetencer. Jeg har valgt at dele min dagvagtsgruppe i 3 mindre teams. Vi holder teammøde sammen med de sygeplejersker, der er knyttet til vores team samt en terapeut på skift hver 2. uge. Vi har derudover daglig kontakt til sygeplejerskerne blandt andet via Pallas. Det giver en sammenhæng i opgaveløsningen og en god opgaveglidning. Jeg har mange akutte opgaver, samtaler med medarbejderne, der lige har brug for en snak. Samtaler med borger og pårørende er en vigtig funktion, da jeg her kan forebygge mange frustrationer. Lige nu har vi fokus på dokumentation, så vi alle dokumenterer det vigtigste/rigtigste, men på de rigtige steder, så vi undgår gentagelser, som tager ekstra tid. Vi øver os i at skelne mellem dokumentation og kommunikation - kommunikation hos borgerne og mellem hinanden. Min opgave er at forsøge at være foran, så nye tiltag, nye opgaver, nyt personale med mere giver færrest mulig gener for de borgere, som vi kommer hos.

Lokalleder i Daghjemmet og Cafeen på Marienlund I Daghjemmet og Cafeen på Marienlund er vi sat i verden for at udføre et stykke arbejde som i virkeligheden omhandler det der foregår udenfor matriklen. Derfor vil vi skulle have den sammenhængende indsats for hver enkelt bruger for øje i alt, hvad vi foretager os. Vores brugere både de der er visiteret til en daghjemsplads, de der spiser i Cafeen, bruger træningslokalerne eller det åbne centertilbud har alle dette tilfælles. Dels, så bor de et andet sted og kommer kun hos os på besøg. Dels ønsker de at forblive i eget hjem længst muligt. Mange har en ægtefælle med behov for at få et frirum et par dage om ugen. Andre søger frirummet, der gør, at de stadig kan fungere alene, fordi de får dækket nogle sociale behov. Vores opgave er at invitere, sikre kendskab og introducere til tilbuddene. Formålet er at støtte den enkelte i at mestre egen tilværelse bedst muligt. Mange vil selv kunne sætte mål og har kun brug for begrænset støtte til at igangsætte aktiviteter og opbygge sociale relationer. Andre er i hjemmet tildelt flere former for hjælp og har meget begrænset egenomsorgskapacitet og behov for hjælp til at afdække egne behov og sætte mål for mestringsindsatsen. De er som regel visiteret til daghjemmet og arbejder tæt med netværket omkring brugeren. Min fornemste opgave som lokalleder er at sikre, at mine medarbejdere ser helheden og ser sig selv som understøttende i forhold til de tiltag, der sikrer, at brugerne kan forblive i eget hjem, det kendte netværk og sammen med ægtefællen længst muligt og med størst mulig værdighed. Hjemmebesøg, afhentning i egne busser af kendt personale, invitation af pårørende, deltagelse i og invitation til teammøder på tværs, dokumentation af fælles indsatsområder, samarbejde med forebyggende indsatser, frivillige organisationer, osv, ses også som understøttende og en absolut nødvendighed for at få opgaven til at glide til fælles glæde for alle parter. Daghjemsområdet rummer mange dilemmaer, som medarbejderne skal kunne. De har ikke som kollegaerne en køreliste med tidspunkter og beskrivelser af visiterede opgaver, men skal ofte lægge stenene på den vej de kører, mens de kører den. Væsentlige kompetencer for medarbejdere ansat i dagtilbud i dag, vil derfor ofte være at kunne håndtere høj kompleksitet og mange samarbejdspartnere og dermed lige så mange løsningsforslag. Har medarbejderen disse kompetencer, eller er bevidst om egne begrænsninger og ved hvor og hvornår, der kan søges bistand, vil det også være lettere at sikre tydelighed, sikkerhed og trygheden for brugeren i mødet med de mange tilbud i hjemmeplejen. Min opgave i denne sammenhæng er ofte at skabe læring ved at bringe dilemmaerne frem i lyset. Sandhedens øjeblik ser jeg som det tidspunkt, hvor manden, der efter en hjerneblødning har levet af sondemad, kan få sonden trukket ud og overgå til almindelig mad, fordi vi har trænet med smagsoplevelser og øvelser i at undgå fejlsynkning. Det er også når kvinden, efter at have gangtrænet i daghjemmet i længere tid, endelig selv kan stå op og gå på toilettet, så hun ikke behøver at vente på hjælp om natten. Det er alle de øjeblikke hvor brugernes ønsker, behov og mål bliver gjort synlige i samarbejdet med medarbejderne og omsat til handlinger. Handlinger der giver både brugeren tilfredshed, medarbejderen arbejdsglæden og stoltheden og organisationen mening og værdi.

Faglig ledelse er langt mere end at sikre, at der er det rette antal medarbejdere på arbejde til at udføre den konkrete faglige opgave. Det er at sikre læring og udvikling og videregive læring så det ikke går tabt i egen gruppe. Det er også at arbejde med den læring, der foregår mellem brugere og medarbejdere/organisation. Hvis vi forventer at kunne slå al viden op i en lærebog eller en instruks, så glemmer vi at være nysgerrige på hinanden og de mennesker vi er her for at hjælpe og så holder vi op med at lære og udvikle os fagligt.

Lokalleder i Gjern/Fårvang For at jeg kan sikre det gode samarbejde, skal jeg indtænke mange vinkler: Hvilken borger handler det om, hvilke ydelser er vedkommen visiteret til, hvilken sygdom/behov har borgeren brug for? Skal borgeren på daghjem eller have tidlig hjælp eller hvordan er borgerens døgnrytme? Hvilke ressourcer har borgeren selv og er der nogle pårørende og hvilken rolle har de i borgerens liv? Er det pårørende som der kan skabes et samarbejde med (er de ressource stærke). Hvilket personale kan jeg sætte til opgaven hvilke kompetencer har de og kan de mon fungere sammen? De skal have respekt for borgeren og at de kommer i andres hjem. Desuden skal der tages hensyn til geografien der må ikke være for meget kørsel og der skal tages hensyn til andre borgere, som også skal have hjælp og nogle på bestemte tidspunkter. Strategisk ledelse: At optimere ruter og sørge for, at der kommer de samme personer (så vidt muligt) i borgers hjem. Det skal være effektivt og skabe sammenhæng. Møder hvordan kan vi samlet få hjemmeplejen til at fungere. Uforudsigelighed, kreativitet og brugen af innovative og virtuelle løsninger. Planlægning af fremmøde (med hvad der hører til, såsom ferie, afspadsering, weekendarbejde med hensyn til deres privatliv) for medarbejdere, så alle borgere får den hjælp, de har brug for. Bidrage til at være konkurrencedygtige i forhold til private virksomheder. Implementering af projekter, som bliver besluttet på strategisk niveau eller de tiltag, som kommer fra medarbejderne, som kan være en bedre måde at yde den bedste pleje/omsorg for borgerne. Personaleledelse/fagligledelse: At skabe resultater gennem andre, som skal udfører en opgave. At de skaber sammenhæng for borgeren og med respekt for borgerens ressourcer og normer. At medarbejderne er klædt på til at kunne handle selvstændigt i pressede situationer og når de står i komplekse opgaver og at de ligeledes klæder mig på som leder til at kunne støtte op om deres beslutninger. At være leder for selvstyrende teams her tænker jeg på aftenvagterne, som både skal kunne agere selvstændigt og samtidig tænke på, at døgnet har 24 timer og at borgeren også får hjælp om dagen og at vi gerne skal arbejde i samme retning. At jeg er en god rollemodel, går forrest og viser, hvilken vej vi skal. Alt det med respekt for det enkelte menneske og med de ressourcer (eller mangel på samme) de har med. At kunne sætte mig ind i hver enkelte medarbejderes behov og give sparring i forhold til opgaven, de skal udføre, herunder spiller også den privates færre ind. Jeg har den laveste uddannet medarbejdergruppe, som også kan have store private udfordringer, som påvirker deres arbejdsliv. Jeg skal være opmærksom på, hvordan borgeren bliver omtalt og hvordan kommunikationen/samarbejdet er med pårørende og andre samarbejdspartnere. At have borgeren i centrum og skabe et sammenhængende borgerforløb med alle de samarbejdspartnere, der kan være omkring borgeren pårørende, læge, sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter, daghjem mm.

Administrativ ledelse: Jeg skal få det hele til at gå op i en højere økonomisk enhed. Hvilke pakker har vi til borgerne og leverer vi mere end det vi skal i forhold til kvalitetsstandarden. Der ligger en stor opgave i at lave opfølgninger på alle opgaver. Min fornemste opgave er at få alle brikkerne til at hænge sammen.

Lokalleder for Gudenågruppen Jeg er lokalleder i Sektionen for Hjemmepleje og Hjemmesygeplejen for Gudenågruppen. Vi udfører servicelovsopgaver samt sygeplejeopgaver. Vi dækker døgnet fra kl. 7-23, derfra tager nattevagten over. For at løfte opgaven arbejder jeg ud fra ledelsesgrundlaget: At sikre sammenhæng mellem politiske beslutninger og organisationens opgaveløsning. Jeg deltager i leder- og udviklingsmøder for at kunne løfte opgaven med at omsætte målene og strategierne til medarbejderne, der derefter møder borgeren i sandhedens øjeblik. Det er der, vi bliver målt på vores indsatser. At sikre resultater og kvalitet i opgaveløsningen: Dette gøres ved at omsætte mål og strategier, så den enkelte medarbejder kender den boldbane vi skal spille på. Retning, råderum og rammen skal være tydelig. Sammen med medarbejderne mødes vi hver morgen om Pallas - et scoreredskab, der visuelt skaber et overblik over de borgere, der har særligt brug for understøttelse. Planlæggerne har fordelt opgaverne ud fra kompetencer, faglighed og hvad der giver mening. Desuden indtænkes, hvem der har opgaven lige nu for at skabe det bedste forløb. Mangler en medarbejder af en eller anden grund, tænkes det ind i opgaveløsningen. Ofte har vi 2 medarbejders arbejde, der skal deles ud. Vi bruger vores teammøder hver uge til at understøtte de forskellige borgerforløb, hvor der planlægges forskellige indsatser. Der planlægges ad hoc samtaler med borgere, pårørende og samarbejdspartnere på mange forskellige fagområder samt niveauer. Forventningsafstemning omkring hvad der kan leveres, mod det der forventes, sker for at understøtte det gode samarbejde. Der er ansat en Gruppesygeplejerske, der besidder et højt fag-fagligt niveau. Sygeplejersken er på daglig basis med til at sikre indsatserne, kompetenceudvikling og sparring til medarbejderne. Den økonomiske ramme er også rammesættende for, hvad vi kan og må. At sikre tydeligt ansvar i forhold til opgaven: Dette sikres ved, at vi er bekendt med vores faglige håndbog, retningslinjer, instrukser og PPS. Ansvaret for at spille hinanden gode beskrives og implementeres i gruppen/organisationen. Bl.a. profiler hentet i vores ledelses- og medarbejderprofiler giver anledning og forståelse for, at vi bliver nødt til at være i det gode samarbejde på kryds og på tværs for at sikre, at vi udfører vores kerneopgave. Vi sikrer sammenhæng i indsatsen og gennem daglig ledelse italesættes rammer, ansvar og kompetenceområder. Der korrigeres og gennem insisterende ledelse implementeres forventningerne og tiltag til medarbejderne. Der er et tæt samarbejde med projektledere fx fra I Sikre Hænder, Tidlig opsporing, arbejdsmiljø, sygefravær, trivsel og mange flere indsatser. At sikre en attraktiv arbejdsplads: Der er et tæt samarbejde med Tillidsrepræsentanterne, Arbejdsmiljørepræsentanterne og medarbejderne. Vi er sammen om, at arbejde målrettet med at sikre arbejdsmiljøet trivsel, nedsætte sygefravær og implementere værdier.

Lokalleder i Kjellerup Vest samt Kjellerup aften Jeg er ansat som lokalleder for hjemmeplejen i Kjellerup Vest samt Kjellerup aften, som består af en stor gruppe social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter. Gruppen dækker et stort geografisk område. I aftentimerne varetager gruppen også aftendækningen for Kellerup Øst og Balle grupperne. Gruppernes daglige opgaver består i udførelsen at sundhedslov og servicelovsydelser. Gruppen holder til på Sandgårdsparken i Kjellerup, hvorfra medarbejderne servicerer borgere i den nordlige del af Silkeborg kommune, der er fordelt på 14 daglige køreruter både i dag og aftens timerne. Lokallederens opgave er at sikre videnformidling af opgaver samt beslutninger, der er taget i kommunes øvre ledelse.. Med den rette formidling fra lokallederen til den enkelte medarbejder er der mulighed for at få medarbejderen til at tage aktiv del i kommunes værdier, og derigennem at give borgen en god og sammenhængende oplevelse af kommunen som helhed. Derudover er det også mig som lokalleder, der kan sikre i planlægningen af arbejdsdagen, at borgeren oplever en borger en plan og at det tværfaglige samarbejde fungerer mellem de forskellige faggrupper til gavn for borgeren. En anden væsentlig opgave er planlægning af arbejdstiden for medarbejderne, så medarbejderstaben er sammensat på en måde, så vi kan udføre de daglige gøremål hos borgerne på en faglig korrekt måde. Ikke to borgere eller to dage er ens. Som lokalleder er jeg ansvarlig for arbejdsmiljøet. Dette gælder både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Det kan til tider være en stor opgave, da medarbejderens arbejdsplads er i borgerens eget hjem, hvor vi kan være udfordrede af særligt de fysiske rammer. Som lokalleder er jeg uddannelses ansvarlig. Min opgave er at sikre, at der er et godt læringsmiljø i gruppen, så social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistentelever trives og har de optimale rammer for at tilegne sig den viden, der gør, at de kan bestå praktikforløbet i gruppen. For at kunne få dagligdagen til at gå op, er det som lokalleder vigtigt, at man har et sammentømret og dynamisk team af medarbejdere. Skal det lykkes, er det vigtigt at have stor fokus på nærhedsledelse. I nærhedsledelse ligger der mange opgaver, lige fra ansættelser, udvikling, personalesamtaler og indstilling til afskedigelse af medarbejdere. Derfor er det vigtigt for mig, at mine medarbejdere ved, at min dør altid er åben, og på den måde kan vi i fællesskab løse tingene, inden der opstår et konkret problem. For at jeg som lokalleder kan stille krav til mine medarbejdere, er det vigtigt, at jeg fremstår som en god rollemodel, som de kan spejle sig i og sparre med i deres dagligdag.

Lokalleder i Kjellerup Øst/Balle Jeg er Lokalleder for 2 grupper. Den ene gruppe på 17 medarbejdere, der møder ind på Sandgårdsparken i Kjellerup. Den anden gruppe på 15 medarbejdere, møder ind på Ballelund, Grupperne er en blanding af social- og sundhedsassistenter og Hjælpere. Begge grupper dækker både land- og byruter og det er et stort geografisk område, der dækker Sjørslev, Demstrup, Levring, Kjellerup by, Ans og Grønbæk samt Kragelund, Hvinningdal, Balle og yderkanten af Silkeborg By. Som Lokalleder, der har grupper 2 steder, er min største udfordring at udøve nærved ledelse og at være til stede der, hvor behovet måtte være og nå ud til alle medarbejdere. Derfor er det en god beslutning at samle grupperne i sundhedshuset i Kjellerup. Vi har en uforudsigelig hverdag, hvor mange af de borgere/ældre, der modtager hjælp i eget hjem, har komplekse forløb med involvering af forskellige faggrupper, der kommer i hjemmet. Alle har vi en travl hverdag, hvor det kan være svært at bevare overblikket over hvem, hvad og hvordan, vi løser opgaverne til glæde for alle. For at få det gode borgerforløb til at lykkes planlægger vi i mine to grupper, at planlæggeren tager på hjemmebesøg hos borgeren og har en forventningssamtale med borgeren om, hvad det er for en hjælp, borgeren kan forvente af hjemmeplejen. Desuden får borgeren sat ansigt på, hvem det er de taler med, når de ringer på kontoret. Det har vi erfaring for virker og giver tryghed. Det er vigtigt at sætte klare mål, rammer og tydelighed og klæde medarbejderne på til de udføre de præstationer og nå de mål, der forventes af den enkelte, men så sandelig også til alle samarbejdspartnere, der kan være omkring den enkelte borger. For mig er det vigtigt, at medarbejderne ser og oplever værdierne i Organisationen og ikke fokuserer på retningslinjer og rutiner, men at værdierne italesættes i det daglig arbejde. Det gode samarbejde må og skal starte ved kerneopgaven, som alle medarbejdere er en del af og gerne skulle tage ejerskab af. I vores grupperum er kerneopgaven hængt op, så alle medarbejdere har mulighed for at støtte op og blive mindet om, hvad der er besluttet. Der holdes Teammøde en gang om ugen, hvor sygeplejen, Mestringsteamet og terapeuter deltager. Formålet er at få en fælles forståelse for og overblik over den hjælp, borgeren modtager og få tydeliggjort, hvilke opgaver, vi hver især yder, hos den enkelte borger. Det kan være svært i en travl og uforudsigelig hverdag at få talt sammen faggrupper imellem, om borgerens forløb og få videregivet relevant informationen, men vi øver os.

Lokalleder Træning UDE og Mestringsteam Det er vigtigt at vi har fokus på faglighed, samarbejde og tydelighed. Vi har alle samme fokus, nemlig borgeren og det at skabe mening og sammenhæng for borgeren. Det er vigtigt at alle arbejder ud fra borgerens mål, som en tværfaglig indsats. Sammenhængen sikres ved dialog, tværfaglige møder samt god målrettet dokumentation. Vi deltager i gruppemøder, hvor de forskellige relevante faggrupper deltager med høj faglighed og respekt for hinanden. Vi sørger for en fyldestgørende dokumentation, at vi alle arbejder i samme retning og med fælles mål. En vigtig opgave som leder er at italesætte forventninger og sikre, at vi arbejder helhedsorienteret. Jeg skal skabe mening og vise retningen. For at borgeren oplever tryghed, sikkerhed og tillid i mødet med os, er det vigtigt, at borgeren oplever en sammenhæng i indsatsen. Min opgave er at sikre, at vi arbejder med høj faglighed (både monofagligt og tværfagligt), med ensartet serviceniveau samt benytter vores samarbejdspartneres kunnen og viden, der, hvor det er relevant. Jeg forventer en helhedsorienteret tilgang til borgeren, hvor der skabes god relation. Vi møder borgeren, hvor borgeren er. Vi har fokus på en god kommunikation, både i skrift og tale med både borger, pårørende og samarbejdspartnere. Vi sørger for at dokumentere de relevante indsatser, som andre samarbejdspartnere kan arbejde videre ud fra. Vi har fokus på vores mål og indsats hos borgeren, som skal hænge sammen med vores samarbejdspartneres mål og indsatser. Vi arbejder med respekt, anerkendelse, tydelighed og faglighed (både mono- og tværfagligt). Vi har fokus på at overgangene imellem sektorer og afdelinger skal fungere optimalt, hvor de relevante data videregives og hvor borgeren oplever, at der tales sammen og arbejdes videre med fælles mål. Sandhedens øjeblik for mig er mødet med borgeren, hvor vi omsætter værdierne til handling. Vi skal kende og leve op til værdierne. Vi prioriterer høj faglighed i mødet med borgeren, inddrager relevante samarbejdspartnere og sætter de tiltag i gang, som har betydning for borgeren. Vi arbejder ud fra et fælles serviceniveau, som sikrer, at alle borgere får det rette tilbud. Jeg skal sikre at medarbejderne kender rammerne, og at de formår at tænke helhedsorienteret og kreativt indenfor disse, med borgerens mål i sigte. Faglig ledelse rummer både monofaglighed og tværfaglighed. Som leder skal jeg have en viden om og en forståelse for medarbejdernes arbejdsopgaver, kende til kompetencer og særligt vide, hvad medarbejderen kan og gør. Jeg skal sikre at der er en høj faglig viden og kvalitet i arbejdet. Jeg skal sikre den faglige udvikling, implementering af nye tiltag samt give muligheden for videndeling.

Lokalleder for sygeplejersker Sandgårdsparken & Ballelund Som lokalleder sikrer jeg sammenhæng i indsatserne. Det gør jeg ved at tydeliggøre, at sygeplejens væsentligste opgave er, at lede og planlægge borgerforløb. Det er også dette jeg ser som min fornemste opgave for at få det gode samarbejde til at glide. Der er pt. en opgaveglidning i gang, hvor konkrete opgaver overgår til vores social- og sundhedsmedarbejdere. Dette til glæde for alle, da det medvirker til, at social- og sundhedsmedarbejderne udfører spændende og udfordrende opgaver, der svarer til deres uddannelse og samtidig frigør det noget tid hos sygeplejerskerne, så der netop bliver mulighed og ressourcer til, at vi bedre kan lede og planlægge vores borgerforløb naturligvis altid i samarbejde med borgere og pårørende. En anden, og ikke mindre væsentlig faktor for sammenhæng i forløbene og at de glider, er vores kommunikation. Der er forbedringsmuligheder i vores dokumentationssystem Care, som vi dagligt arbejder med. Vi skal arbejde mod tydlige mål og arbejde efter tidssatte deadlines/evalueringer. Ikke mindst så skal vi dokumentere ensrettet og gøre tingene rigtigt første gang. Jeg ser frem til det nye omsorgssystem Nexus. Min rolle er bl.a. at tydeliggøre rammerne. Jeg skal kridte banen op og fortælle, hvad Silkeborg kommune ønsker. F.eks. begrebet/rollen som den koordinerende Sundhedsperson, som i den grad er med til at sikre, at borgerne oplever tryghed og ensrettethed i indsatsen. Igen en væsentlig del dokumentationsindsatsen. At vi ved, hvor tingene står i vores systemer, så vi arbejder ud fra og trækker på samme hammel. Det er min opfattelse, at hjemmesygeplejen har rykket sig meget de sidste år også som kultur. Jeg fornemmer, at man for kun ganske få år siden arbejdede meget med primær sygepleje. Altså, at hver sygeplejerske havde nogle borgere, som han/hun var ansvarlige for og stod for. Planerne blev lavet efter den enkeltes sygeplejerske fremmøde osv. I dag skal vi være meget mere fleksible. Vi har hurtige og korte forløb, men også lange komplicerede forløb, hvor der er mange aktører på banen. Derfor er det vigtigt, at jeg som leder gør klart, hvordan der skal dokumenteres, så der hele tiden er linet op til, at den næste kan tage over. Hos os har vi haft et forløb i personalegruppen, hvor vi har talt meget om værdier. Hvad er det for nogle værdier, vi vægter i vores arbejde og hvilke værdier, vægter Silkeborg kommune. Vi har i 2016 haft et forløb, hvor vi har arbejdede med at definere vores kerneopgave, så vi alle ved, hvad vores opgave er, når vi er på arbejde. Vi har et meget tæt samarbejde med borgere og pårørende og inddrager dem altid mest muligt i vores arbejde. Er der forløb, hvor borgere eller pårørende ikke føler, at de kører glidningsfrit, så vil vi til hver en tid altid tale med dem og få lavet en dialogbaseret løsning/forbedring på forløbet. Jf. ovenstående ser jeg en stor opgave som faglig leder i, at få i talesat, at hjemmesygeplejen er i en bevægelse. Sygeplejerskernes opgaver rykker sig og er gået fra, at være meget konkrete/instrumentelle til at være meget mere koordinerende og ledende. Det er et svært fagligt felt at stå i. Det, som man tidligere har set som værende en opgave for sygeplejersker, er overdraget til en anden faggruppe og der er kommet mere komplekse opgaver til. Det kræver også, at der sker en faglig udvikling, som vi organisatorisk skal være bevidste om og vise rettidig omhu overfor, så vi får vores medarbejdere klædt på til fremtiden og vores borgere vil kunne opleve gode forløb, hvor faglighed, samarbejde og dialog er gennemgående.

Lokalleder i Them/Bryrup Min gruppe omfatter borgere bosat i et stort landdistrikt i den sydlige del af Silkeborg Kommune. Gruppen har 36 fastansatte medarbejdere fordelt på dag og aftenvagter. Desuden er vi uddannelsessted for både social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistentelever. Medarbejderne i gruppen varetager ydelserne omkring personlig pleje og praktisk hjælp. Desuden varetager medarbejderne delegerede sundhedslovsydelser, hvilket betyder, at det er en stor mangfoldighed af opgaver, lige fra rengøring, vasketøj, øjendrypning, medicingivning, og korte intensive plejeforløb hos terminale borgere samt mere komplekse plejeforløb ex. hos ALS borgere og psykiatriske borgere med behov for megen forudsigelighed. For at sikre, at der er sammenhæng i opgaveløsningen hos den enkelte borger, er mit afsæt i Silkeborg Kommunes ledelsesgrundlag, som indeholder forskellige ledelsesprofiler. I praksis betyder det, at jeg med udgangspunkt i de fakta, vi har fra ex. Myndighedssektionen, beslutter, hvilke medarbejdere, der skal have opgaven som kontaktperson, om der skal dannes et team eller et tværfagligt team omkring en konkret borger. Denne beslutning bliver taget ud fra den daglige helheds- og nærhedsledelse, jeg udøver, hvor jeg har et indgående kendskab til den enkelte medarbejders faglige og personlige kompetencer. De personlige kompetencer er et vigtigt omdrejningspunkt for, at Sandhedens Øjeblik kan omsættes i praksis for medarbejderen. I særlige borgersager kan det være hensigtsmæssigt at etablere et samarbejdsmøde med både borger og pårørende, hvor jeg ofte deltager. Det gør jeg, for dels at sikre, at vi alle arbejder efter fælles mål borgerens mål, men også for, at borgeren føler sig tryg ved, at skulle åbne sit hjem for plejepersonale mange gange i døgnet. Efterfølgende giver disse sager mig ofte mulighed for at være sparringspartner for medarbejderne og skabe rammerne for at indgå i et tværfagligt team omkring borger og pårørende. I praksis har vi besluttet, at alle borgere, der skal have hjælp, får besøg af en planlægger, hvor gruppen præsenteres, og de får at vide, hvem de får kontakt med, når de har behov for at ringe til kontoret. Desuden laves der en forventningsafstemning ved dette møde, så der laves gensidige aftaler omkring hjælpens tidspunkter, så borgeren føler sig hørt og respekteret. Derudover ser jeg det også som min opgave, at gruppen hele tiden er opdateret med den faglige viden, der er nødvendig, for at sikre borgeren den optimale pleje/hjælp. I dette laver jeg en stratetisk vurdering af, om gruppen har de nødvendige kompetencer. Dette gør jeg ved at omsætte Sundhed- og Omsorgs overordnede strategier for medarbejderne, men også se på de samlede kompetencer, der forefindes i gruppen, og de tendenser der er i samfundet. Det kan ex. være på demensområdet, men også den tiltagende opgaveglidning, der foregår fra sygehus til hjemmeplejen, fordrer større faglig viden i gruppen, hvilket er nødvendigt for mig at være opmærksom på ved rekruttering af nye medarbejdere. For at alle disse processer i en travl uforudsigelig hverdag kan gå op i en højere enhed, ser jeg det som en af mine fornemmeste opgaver, at skabe et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø for medarbejderne. I praksis betyder det, at jeg ofte laver tjenesteplanlægning i samarbejde med medarbejderen, så deres arbejdsliv og hjemmeliv kan fungere inden for de rammer, jeg har til at gøre det muligt. Derudover er det vigtigt at være til stede for at kunne være sparring for småt og stort. Dette er for mig Sandhedens Øjeblik i forhold til medarbejderen.

Lokalleder for sygeplejerskerne Toldbodgade og Toftevang Fra mit synspunkt er medarbejdernes arrangement og kompetencer de vigtigste ressourcer i denne opgaveløsning, så den enkelte borger oplever sammenhæng og kvalitet i netop den konktete hjælp, den enkelte har brug for. Her tænker jeg både på de faglige men også de personlige kompetencer, som er afgørende for, hvem der netop prioriteres til varetagelse af opgaven. Faglige kompetencer kan langt hen af vejen læres og stiller krav til mig som leder om hele tiden både at kende den enkelte medarbejders kompetencer eller udvikle på disse. De personlige kompetencer omhandler meget personligheden og matchning til den enkelte borger med respekt omkring, at vi alle kan bidrage med noget, men ikke kan forventes at magte- og kende til alle områder. Begge områder er yderst vigtige for en optimal opgaveløsning. Som leder er min opgave hele tiden at beskrive rammen og retningen for opgaveløsningen ofte både hos den enkelte borger - dog primært for hele medarbejdergruppen, samt det at være en synlig og tilgængelig leder, som på samme tid kan være lyttende, anerkendende, se muligheder, men også til tider at sætte grænser og koordinere kursen som en slags kaptajn på skibet. Da mine medarbejdere har indmøde på forskellige lokaliteter i geografien, så er det ligeledes en nødvendighed at flytte mig fysisk, så jeg netop kan være synlig og tilgængelig hele vejen rundt og i alle 3 vagtlag. Idet mit personale desuden arbejder 24/7 alle årets 365 dage, så er jeg hele tiden nødt til at prioritere min egen tid/opgaver og har derfor brug for at kunne uddelegere opgaver til medarbejderne. Her ligger der så også opgaven at støtte og følge op, hvis opgaven giver anledning hertil. Hvis der skal sikres sammenhængende borgerforløb, kræver dette en stor grad af tværfaglighed, hvor forskellige faggrupper arbejder sammen omkring de samme borgermål. Her er det vigtigt, at vi ser borgerne som blomstens midte, med de forskellige fagligheder, som blomstens blade. Hvis blomsten ikke gødes og vandes, så visner den og går til grunde. Så jeg må hele tiden sørge for både nye frø (= de rette medarbejdere) og gode vækstbetingelser (=arbejdsmiljø) for at denne proces lykkes. Dette imødekommes ved blandt andet tværfaglige teammøder, som også kan gå på tværs af andre afdelinger/sektioner og forvaltninger som fx Socialafdelingen. Hører jeg om medarbejdere, der oplever udfordringer i borger- og/eller pårørende samarbejdet eller opgaveløsningen i det konkrete hjem, vil jeg gerne inddrages. Dette gælder også i evt. konflikter mellem medarbejdere eller andre spændte situationer. Sandhedens øjeblik rummer nemlig for mig dialogen med borger/pårørende/medarbejdere/ kollegaer, som værende af væsentlig betydning, da jeg herved kan lytte til evt. udfordringer, som vi så efterfølgende sammen, med kvaliteten i fokus, målrettet kan handle videre på forhåbentligt til alles glæde. Det er også her i Sandhedens øjeblik, at jeg selv mobiliserer energi til de forskellige ledelsesmæssige udfordringer og den uforudsigelighed, som dagen er fyldt af både for mig og mine medarbejdere. Alene er vi små og ofte uden stor betydning, - men sammen er vi stærke og kan klare mangt og meget.

16 Godkendelse af Samarbejdsaftale om infektionshygiejne 16.1 - Bilag: Samarbejdsaftale om infektionshygiejne DokumentID: 6498213

Sundhedsaftalen et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017)

1. Baggrund Infektionssygdomme er årsag til stor sygdomsforekomst i alle aldre. Der er på den baggrund et stort forebyggelsespotentiale i at efterleve de infektionshygiejniske forholdsregler på alle niveauer og områder i den kommunale sektor såvel på børne/skole-området som på social- og ældreområdet. På sundhedsområdet bliver den infektionshygiejniske indsats stadig mere vigtig i takt med kortere indlæggelser, flere accelererede patientforløb og en større andel af ældre borgere. Kommunerne varetager således flere specialiserede sygeplejefaglige funktioner i borgerens hjem/plejecenter, som øger behovet for den infektionshygiejniske indsats samt sammenhæng i indsatserne på tværs af sektorer. Desuden er der i de senere år set en øget forekomst af multiresistente mikroorganismer, hvilket kan udgøre en særlig risiko for syge og svage borgere. En systematisk infektionshygiejnisk indsats kan reducere spredning af smitsomme sygdomme, som ikke blot belaster borgeren, men som også har samfundsmæssige konsekvenser i form af indlæggelser, sygefravær og tabt arbejdsevne 1. For særligt sårbare borgere kan smittespredning og infektionssygdomme have alvorlige konsekvenser. Der er videnskabelig dokumentation for effektive indsatser på infektionshygiejneområdet, som både medfører gevinster for borgeren og for samfundsøkonomien. Effekten øges, når flere indsatser supplerer hinanden og indsatsen sker på tværs af sektorer 2 Eksempelvis 1 : At korrekt udført håndhygiejne forebygger smitte til personen selv eller til andre. At borgere og patienter med nedsat modstandskraft undgår smitte når de generelle infektionshygiejniske retningslinjer bliver fulgt. At korrekt håndhygiejne minimerer smittespredning af MRSA 3 udenfor hospitalerne. At en fokuseret håndhygiejneindsats i daginstitutioner har vist et markant fald i sygeligheden blandt børnene. 1 Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke for hygiejne 2 Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke for hygiejne, s. 10 3 MRSA = stafylokokker, der er resistente over for de antibiotika, man normalt bruger til at behandle stafylokokinfektioner. Side 2

Sundhedsaftalen 2015-20184 mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner har infektionshygiejne som et indsatsområde. Det fremgår af aftalen, at der i aftaleperioden indgås en samarbejdsaftale om den generelle infektionshygiejne og den regionale rådgivning til kommunerne på området. Denne aftale har specifikt fokus på infektionshygiejnisk rådgivning fra regionen til kommunerne. 2. Formål med samarbejdsaftalen Formålet med samarbejdsaftalen er At styrke den generelle infektionshygiejniske indsats i primærsektor på social-og sundhedsområdet, og samtidigt løfte den generelle infektionshygiejniske indsats hos borgere og medarbejdere i andre kommunale tilbud/forvaltningsområder At understøtte et ensartet rådgivningstilbud til kommunerne og almen praksis om den generelle infektionshygiejne og på MRSA-området. Samarbejdsaftalen skal bidrage til målopfyldelse for Sundhedsaftalens mål om: Behovet for akutte indlæggelser reduceres Bedre sundhed for børn og unge Bedre sundhed for borgere, som er socialt udsatte Bedre sundhed for borgere med psykisk sygdom samt nationale mål 5 - særligt om: Bedre sammenhængende patientforløb Styrket indsats for kronikere og ældre patienter Forbedret overlevelse og patientsikkerhed Flere sunde leveår 3. Mål med aftalen At forebygge spredning af infektioner i primærsektor, så borgere forbliver sunde og raske og fri for infektioner En systematisk og ensartet håndtering og efterlevelse af de retningslinjer, der er gældende for området 4 Mere sundhed i det nære på borgerens præmisser, Sundhedsaftalen 2015-18 5 Nationale mål på sundhedsområdet, Sundheds- og ældreministeriet Side 3

En systematisk infektionshygiejnisk indsats i primærsektor skal bidrage til: Færre indlæggelser og genindlæggelser Færre infektioner hos borgerne Reduceret sygefravær på grund af infektioner blandt personalet 4. Målgruppe for implementering af samarbejdsaftalen Ledelser i kommunerne og på hospitalerne samt almen praksis. 5. Samarbejde om den infektionshygiejniske indsats 5. 1 Regionalt ansvar og opgaver Regionen har en generel forpligtigelse til at yde rådgivning til kommunerne om deres forebyggelsesindsats. Sundhedsstyrelsen har endvidere i 'Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA' anbefalet, at regionerne opretter MRSAenheder, der bl.a. kan rådgive kommuner og almen praksis om MRSA. I Region Midtjylland varetages den regionale rådgivningsforpligtelse på det infektionshygiejniske område af regionens MRSA-enhed. Region Midtjyllands MRSA-enhed er placeret ved Klinisk Mikrobiologi, Aarhus Universitetshospital. MRSA-enheden varetager både den generelle infektionshygiejniske rådgivning til kommunerne samt rådgivning til almen praksis og kommuner om MRSA. Tabel 1: Rådgivningsydelser fra MRSA enhed om generel infektionshygiejne Opgave Rådgivning til kommuner om kommunernes implementering og vedligehold af hygiejneorganisering (Det skal bemærkes, at ansvar og prioriteringer i forhold til kommunens hygiejneorganisation fortsat er et kommunalt anliggende) Faglig udarbejdelse og opdatering af retningslinjer Faglig netværk Ydelse MRSA-enhed yder sparring og rådgivning til den enkelte kommune (1 møde årligt pr. kommune) MRSA-enheden udarbejder retningslinjer indenfor det infektionshygiejniske område rettet mod primær sektor på sundhedsområdet. Retningslinjer mv. vil være tilgængelige via MRSA-enhedens hjemmeside. MRSA-enheden understøtter fagligt netværk for de kommunale hygiejneansvarlige. Som en del af netværket tilbyder MRSAenheden undervisning og løbende kompetenceudvikling og formidling af nyeste viden til de hygiejneansvarlige i kommunerne. Der afholdes møde 2 gange årligt. Side 4

Uddannelse/kompetenceu dvikling MRSA-enheden tilbyder undervisning i principperne for infektionshygiejne til hygiejneansvarlige og nøglepersoner i kommunerne Der tilbydes årligt 1-2 dages undervisning pr. klynge for nøglepersoner (begrænset antal). Tabel 2. Rådgivningsydelser fra MRSA enhed til kommuner og almen praksis om MRSA Opgave Rådgivning på cpr.nr. niveau Ydelse MRSA-enheden vejleder og rådgiver det kommunale personale og almen praksis i forhold til borgere, som er MRSA-positive, og vejleder ved komplicerede forhold og særlige behov direkte til borgere, som er bærere af MRSA, deres pårørende og nære kontakter Generel opfølgning MRSAområdet MRSA-enheden understøtter, at alle følger Sundhedsstyrelsens MRSAvejledning i forhold til screening, bærertilstandsbehandling og rettidig kontrolpodning MRSA-enheden udarbejder årligt en rapport, med status og forslag til kvalitetsforbedringer og udviklingsområder. Rapporten er tilgængelig på MRSA-enhedens hjemmeside For udskrevne patienter varetages bærertilstandsbehandling og kontrolpodning af de praktiserende læger, og MRSA-enhedens hygiejnesygeplejersker tilbyder rådgivning til praktiserende læger. I særligt komplicerede tilfælde direkte til borgeren efter aftale med praktiserende læge. Tabel 3: Rådgivning/kommunikation fra hospitaler til kommuner og almen praksis Opgave Specifik rådgivning/kommunikation på cpr. nr. niveau Ydelse I forbindelse med planlægning af udskrivelse til kommunen/almen praksis anvendes de aftalte tværsektorielle kommunikationsveje. Side 5

5.2. Kommunalt ansvar og opgaver Tabel 4: Kommunalt ansvar og opgaver Opgave Organisering Ydelse Kommunen har en organisering i relation til varetagelse af kvalitet og sikkerhed på infektionshygiejneområdet, hvor MRSA-enhedens direkte kontakt er til en overordnet og tværgående ansvarlig person med infektionshygiejniske kompetencer eller adgang dertil. Det er op til den enkelte kommune, hvorvidt og i hvor stor udstrækning, der derudover er behov for fx hygiejnenøglepersoner/koordinatorer/fagligt netværk i kommunalt infektionshygiejne regi på relevante forvaltningsområder, som kan sikre ledelsesmæssig forankring og implementering af infektionshygiejne i egen sektion til det udøvende niveau. Kommunikation Kommunikation på cpr. nr. niveau Infektionshygiejnearbejdet refererer til SSI s vejledninger og anbefalinger. Kommunerne vurderer, om der derudover er behov for lokale instrukser om væsentlige infektionshygiejniske problematikker. Den hygiejneansvarlige person er ansvarlig for kommunikation med MRSA enheden, samt den videre koordinering/dialog i kommunen i forhold til den rådgivning, som MRSA-enheden varetager. I forbindelse med en indlæggelse anvendes de aftalte tværsektorielle kommunikationsveje. Kompetenceudvikling Ved MRSA tilfælde kan det kommunale personale (i samråd med leder) tage direkte kontakt til MRSA-enheden Alle medarbejdere, som arbejder i tilknytning til eksempelvis skoler, børnehaver mv. bør have generel viden om hygiejne. Kommunen er ansvarlig for systematisk kompetenceudvikling af kommunale medarbejdere ift. infektionshygiejne. Kommunalt personale som udfører pleje- og behandlingsopgaver fx i hjemmeplejen, på plejecentre, og bosteder bør jf. forebyggelsespakken have viden om: Generelle infektionshygiejniske retningslinjer Håndhygiejne Brug af værnemidler Håndtering af mad Håndtering af snavsetøj Hoste-etikette Rengøring kontra desinfektion Retningslinjer ved særlige problemer /sygdomme Side 6

Det anbefales, at den enkelte kommune opstiller konkrete mål og indikatorer for kommunens hygiejneindsats. 6. Implementering Samarbejdsaftalen træder i kraft pr. 1. september 2017 og er implementeret pr. 1. marts 2018. 7. Opfølgning på samarbejdsaftalen I 2020 følges der op på aftalen i forhold til: Status fra kommunerne i henhold til lokalt opstillede mål og indikatorer. Implementering af rådgivningsydelser fra MRSA-enhed Udvikling i MRSA forekomst 8. Relevant litteratur og inspiration Forebyggelsespakke Hygiejne, Sundhedsstyrelsen, 2012 Vejledning om MRSA, Sundhedsstyrelsen, 2016 https://www.sst.dk/da/sygdom-og-behandling/smitsommesygdomme/mrsa/vejledning Inspiration til hygiejneorganisering Silkeborg Kommune: http://silkeborgkommune.dk/borger/sundhed-omsorg-ogsygdom/hygiejne/organisering-og-kontakter Side 7

Sundhedsaftalen et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner Side 8 www.sundhedsaftalen.rm.dk

18 Drøftelse af status på Det Gode Hverdagsliv på plejecentre 18.1 - Bilag: Prioriteringsliste over nødvendige fysiske ændringer på plejecentre DokumentID: 6501617

07. juli 2017 Prioriteringsliste over nødvendige ændringer af de fysiske rammer på plejecentrene For at understøtte udmøntningen af politikken om Det Gode Hverdagsliv på plejecenter vil det være nødvendigt at gennemføre en række ændringer af de fysiske rammer på udvalgte plejecentre i Silkeborg Kommune. Prioriteringslisten er udarbejdet i samarbejde med plejecentersektionen og er Sundhed og Omsorgs forslag til en prioritering af de nødvendige fysiske ændringer på plejecentrene: Nedenfor skiteseres de nødvendige ændringer på udvalgte plejecentre i en prioriteret rækkefølge: Prioritering Plejecenter Hvilke ændringer Hvorfor 1. Fuglemosen Forbedring af stenmels-sti Stenmels-stien skal have ny belægning, så beboerne kan færdes på stien med rollatorer og kørestole. Dette understøtter målet om et trygt og stimulerende udeliv. 2. Virklund Atriumgården ombygges til centerdel/fællesrum, hvorved de lange gange undgås. Ny belægning og isolering på gangene. 3. Sandgårdsparken Anlæggelse af udvendige adgangsarealer og stier i sløjfer, der fører tilbage til udgangspunktet. 4. Funder Anlæggelse af flere stier, så der er direkte adgang til stierne fra den enkelte bolig Atriumgården skal ombygges for at give alle beboere kort vej til fællesarealer og dermed let adgang til fællesskabet. Ny belægning og isolering skal gøre det mere sikkert og mere indbydende for beboerne at færdes på gangene. Anlæggelse af stierne vil understøtte oplevelsen af et trygt og stimulerende udeliv. Stierne vil understøtte et trygt og stimulerende udeliv og samtidig give beboerne større Channie Thusgaard Nielsen (23978) Sundheds- og Omsorgsafdelingen Søvej 3 Søvej 1 8600 Silkeborg Tlf.: 8970 1000 www.silkeborgkommune.dk