Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle. Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk

Relaterede dokumenter
Få bedre styr på opbevaringskapaciteten

Hvordan øger man tørstofindholdet i kvæggylle?

Svinestalde og gyllesammensætning. ved konsulent Preben Høj Svend Aage Christiansen A/S

dokumentation Af Torkild Birkmose, AgroTech og Per Tybirk, Videncenter for Svineproduktion RAPPORT

Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde

BAT og Miljøgodkendelser Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen

NY FOSFORREGULERING, NYE MULIGHEDER

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG

Fodring af smågrise og slagtesvin

Hvordan får vi bedre økonomi i smågrise og slagtesvineproduktion? Af direktør Jan Rodenberg

Byggemanagement. Byggemanagement Dato:

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV

SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG

Miljøstyrelsens BAT- standardvilkår. Mette Thorsen Miljøstyrelsen

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN

Sådan sparede jeg 0,5 mill. på foderet!

Teknologiudredning Version 2 Dato: Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde

Fravænning uden zink. Erfaringer fra praksis. Nicolai Rosager Weber, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding

Management på gårdniveau - effekt af fodring og malkesystem

AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse svineproduktionen på en ejendom i Lemvig Kommune

Revurdering af miljøgodkendelse på Gadekæret 22, 7860 Spøttrup

HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING?

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning

SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET

FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE. SEGES Svineproduktion Foder 2018

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN FAGLIG DAG D. 3/ BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30

Hvad kan vi lære af hollænderne om fodring af søer?

Host, lort og hale på rette sted

Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus

REGNEARK TIL BEREGNING AF UDSPREDNINGSAREAL FOR SVINEBEDRIFTER

Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12

SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES!

Stil skarpt på poltene

FOKUS PÅ KLIMA OG VENTILATION

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

Ammoniakfordampning fra husdyrstalde

Reducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

Viden, værdi og samspil

Hvor svært kan det være sådan gør vi. Boje og Eriksen Landbrug I/S

48. Effektiv fodring i klimastalden. v. Rådgiver Bjarne Knudsen,

VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER

FODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN (10 TIL 18 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE?

Undgå Gult Kort. Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO

Det lugter lidt af gris

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning

Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi

SÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER

Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde. Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF

FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER

De forsvundne penge. i smågrise- og slagtesvineproduktionen. Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning. 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå

OPTIMERING AF SMÅGRISE OG SLAGTESVIN

Dansk produceret protein Plantekongres Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

Landbrugets Byggeblade

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

Den gennemtænkte foderlade og den daglige systematik

GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/ I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN

TAL OG BEGREBER. SEGES Svineproduktion Foder 2018

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage BUDGETKALKULER 2010 og 2011

SEGES P/S seges.dk SLAGTESVINEFODRING. MLM Group A/S. Herning 25. oktober Markbrug ha egen jord - Moderne maskinpark

Præsentation af nyt normsæt. Chefkonsulent Per Tybirk HusdyrInnovation SEGES

FEJLFRI VÅDFODRING AF SLAGTESVIN

Jagten på foderomkostninger. Peter Mark Nielsen Svinerådgiver LMO

HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD. SEGES P/S seges.dk HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD SLAGTESVIN. 1. del: Produktionskoncept Slagtesvin

Viden, værdi og samspil

KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion

Ansøgning tillæg til miljøgodkendelse Skovsbjergvej 22, 5631 Ebberup.

FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018

IMPLEMENTERING AF DE NYE DIEGIVNINGSNORMER

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP

Transkript:

Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk

Oversigt, forhold Fodersammensætning og foderforbrug Foderblanding: FEsv pr kg tørstof, dvs. fordøjelighed Højt/lavt foderforbrug = mere/mindre tørstof Meget protein = mere vand = lavere TS % Vandingssystem Gulvtype fordampning og opholdstid Temperatur i stald og gylle Vaskehyppighed og robot /manuel + mand Overbrusning til køling og styring af gødningssadfærd Måske ventilationssystem lufthastighed over gylle Er lageret overdækket = 50 liter pr slagtesvin = 0,5% tørstof ab lager om der er telt på tank Vi ved alt for lidt om tørstof og vandmængder! Side 2

Foderet 20% Byg,60% hvede,17% sojaskrå, 3% mineraler = ca. 15-16% af fodertørstof i gylle 40% byg, 35% hvede, 15% raps+solskrå +8 sojaskrå = ca. 19-20% af TS i gylle- og 5% mere tørstof i foder pr svin Normtal regner vist med 19% af tørstof i gylle måske for højt sat i forhold til mængden af hvede i typisk foder. Foderspild og grov formaling øger tørstof i gylle 25-35 kg tørstof pr slagtesvin afhængig af fodring Før tørstoftab på gæt 10% i stald Og på gæt minimum 10% i lager Proteinindhold påvirker vandoptag men i praksis kun små forskelle i proteinindhold Vådfoder øger vandoptag betydeligt Side 3

Vandingssystem Tørfoderautomat med vand i automat + supplerende forsyning fra kop = minimum Her reference Øges 50-70 liter pr slagtesvin hvis ingen vand i automat eller hvis drikkenippel i stedet for kop Øges 100-200 liter ved tørfoder uden vand og drikkenippel til vand (indtil 1995 udbredt!) Øges ca. 100 liter pr slagtesvin ved vådfoder Ved 0,28-0,30 FEsv pr kg vådfoder Normtal dækker gennemsnitlig staldsystem men der er reelt ikke taget stilling til staldsystemets betydning. Side 4

Gulvsystem Der er faktisk ingen målinger men der fordamper meget vand fra gylleoverflade i stald Mit bud men det er gæt: 60% fast gulv = minimum fordampning dvs lavere tørstofprocent 30% fast gulv gæt 50 liter mere vand fordampet Ingen fast gulv gæt 100 liter mere vand fordampet Af uforståelig grunde er der mest gylle ved drænet gulv i normtallene! Kan måske forsvares ud fra, at næsten alle vådfoderbesætninger har drænet gulv Side 5

Temperaturer Gyllekøling kan mindske vandfordampning Der fordamper mest om sommeren, bl.a. fordi der ventileres meget mere og dermed lavere luftfugtighed og større lufthastighed over gylle Lufthastighed lavest ved diffus ventilation Grise drikker måske mere om sommeren Reelt aner vi ikke, hvad det betyder i praksis! Side 6

Overbrusning og vask Lov om overbrusning Ingen overbrusning nogle steder (drænet gulv) Indstilling af overbrusning giver store variationer i praksis men ikke mange målinger Gæt på 0-100 liter pr slagtesvin pga. overbrusning Næsten alle vasker staldene mellem hold Undersøgelser tyder på 30 liter mere vand pr slagtesvin med vaskerobot end med manuel Givetvis store forskelle i praksis på vandforbrug til vask Side 7

Tørstoftab i stalde I normtal regnes med 10% tab Ved drænet gulv vil gyllen kunne være op til 6 uger gammel (gns. 3 uger) ved udslusning Ved delvis fast gulv udsluses hver 3.- 4. uge Jeg gætter på, at tørstoftab er størst ved drænet gulv men det er vandfordampningen også - så tørstof i gylle er måske næsten ens. Tørstoftabet er måske undervurderet! Side 8

Variationer i alt pr slagtesvin 25-35 kg tørstof ab dyr x 0,9 = 23-32 kg ab stald Gyllemængde fra 350 800 liter afhængig af stalde, vandingssystem, vask og overbrusning Tørstofudsving, hvis 500 liter gylle uanset tørstof: 23/500 32/500 = 4,6 6,4% tørstof Typisk vådfoder, byg, hvede sojaskrå: =25 kg ts / 550 = 4,5% ab stald = 23 kg ts / 600 ab lager = 3,8 % ts ab lager (hvis ikke overdækket lager) Tørstofudsving ved ekstremer 23/800 32/350 = 2,9 9,1% tørstof ab stald Side 9

Gyllekoncentration, søer Gylleoverflade pr so (fordampning) Gæt op til 10% forskel pga. forskel i vandfordampning Vådfoder typisk tynd for at øge ædetid Måske 20% mere vand men ren gæt Drikkenipler eller drikkekopper Vi aner ikke noget om vandspild i løsdriftssystemer Foderforbrug pr årsso Måske +- 5% TS i gylle Fiber/ energiindhold i drægtighedsfoder Kan påvirke tørstof meget, hvis fiberrigt drægtighedsfoder Vaskepolitik i stalde Robot, mand, iblødsætning og hyppighed Overdækket tank ja/nej (10%) Udslusningshyppighed normtalt ikke hyppig! Min modelberegning = 2,8-4% tørstof i sogylle Side 10

Smågrise Delvis fast /drænet pga. fordampning Foder er oftest letfordøjeligt, dvs. ikke så meget til gødningstørstof! Vandnipler /kop vand i automat +- vådfoder men ofte mere koncentreret til smågrise og derfor måske uden betydning +- overbrusning Vaskemetode Forventet variation : 3-7% tørstof Mest almindelige systemer godt 4% gætter jeg på. Side 11

Hvad kan der gøres noget ved? Vandspild i stalden drikkenipler over spalter forbudt! ved levering til biogas Tørstof i vådfoder (FE pr kg mix op) Indstilling af overbrusning tid, mængde og ved hvilken temperatur dysekvalitet mm. Vandforbrug ved vask Man vil ikke normalt bruge lavenergifoder for at øge tørstof i gylle Ikke normtalt at inddrage biogas i vurdering af fodertilbud! Hvis prisneutral fra 1,02 1,07 FEsv pr. kg kan man overveje lavenergiblandingen som biogasleverandør Opholdstid i stalden hyppigere udslusning hjælper (lidt?) på tørstoftab. Side 12