Risikostyringsplan for oversvømmelser

Forslag Risikostyringsplan for oversvømmelser Offentlighedsperiode fra den 19. december 2014 til den 6. juli 2015

Offentlighedsperiode Forslaget til klimapolitik er offentliggjort den19. december 2014. Eventuelle bemærkninger og indsigelser til forslaget skal være skriftlige, og fremsendes senest den 6. juli 2015 til: Aabenraa Kommune Kultur, Miljø & Erhverv Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Eller som e-post til: Natur@Aabenraa.dk Forslag til Risikostyringsplan for oversvømmelser Udarbejdet af Aabenraa Kommune, Kultur, Miljø & Erhverv /Natur i samarbejde med Alectia Offentliggjort den 19. december 2014 Tryk: Aabenraa Kommune. Kort side x og x: Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen. Nærmere oplysninger kan i normale åbningstider fås ved henvendelse til: Aabenraa Kommune Kultur, Miljø & Erhverv Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Tlf. 73 76 76 76 natur@aabenraa.dk www.aabenraa.dk

Indholdsfortegnelse 1\ Indledning 3 2\ Sammenstilling af kort og mål 6 2.1 Sammendrag af risikokortlægningen 6 2.2 Oversvømmelsesscenarium 15 2.3 Vurdering af økonomisk skade ved oversvømmelse fra fjorden 17 2.4 Mål 20 3\ Tiltag for at nå målene 21 3.1 Forebyggende tiltag 22 3.2 Sikrende tiltag 22 3.3 Beredskabet 25 3.4 Evaluering 27 3.5 Tiltagene i forhold til Aabenraa Kommunes Vandhandleplan 27 4\ Prioritering af tilta 28 5\ Overvågning/gennemførelse af tiltagene 28 6\ Høring af risikostyringsplanen 29 7\ Miljøvurdering (resumé) 29

3-32 1\ Indledning De kommende klimaændringer medfører ifølge Danmarks Meteorologiske Institut, at vi får mildere vintre, varmere somre, højere havvandstand, mere nedbør og mere blæst. Nogle af de problemer, som dette vil medføre, kan vi forsøge at forudse og ruste os til at imødegå. Aabenraa by er et af 10 områder i Danmark, som staten har udpeget i forbindelse med EU s oversvømmelsesdirektiv. Aabenraa er udpeget, fordi der gentagne gange har været store oversvømmelser både fra havet og fra Mølleåen, og fordi der fremover forventes flere klimabetingede oversvømmelser. Som følge af udpegningen skal de involverede kommuner udarbejde risikostyringsplaner for at mindske skaderne ved oversvømmelse. I Figur 1-1 ses det udpegede område, og indenfor dette har Kystdirektoratet beregnet risikoen for oversvømmelse. Figur 1-1. Afgrænsning af området for risikovurdering i Aabenraa, udarbejdet af Kystdirektoratet i 2011. Fra Endelig udpegning af risikoområder for oversvømmelse fra vandløb, søer, havet og fjorde, 2011 Miljøministeriet og Transportministeriet. Aabenraa Kommune skal udarbejde en risikostyringsplan for det område, som er vist i Figur 1-1. Kystdirektoratet og Naturstyrelsen har udarbejdet oversvømmelseskort, skadeskort og risikokort for området, som kommunen skal benytte ved udarbejdelsen. Aabenraa Kommune har yderligere i 2013-14 udarbejdet en klimatilpasningsplan for kommunen, hvoraf det udpegede område er en delmængde, og der vil derfor være stor sammenhæng mellem de to planer. Kommunens egne kort, der er udarbejdet til klimatilpasningsplanen, har kortlagt risikoen for oversvømmelser fra både vandløb, søer, kloakker og havet, og giver i nogle afgrænsede områder et mere retvisende billede af risikoen, og her vil disse blive anvendt.

4-32 Risikostyringsplanen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse nr. 121/2010 om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet samt Lov nr. 950/2013 om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer. Desuden er fulgt Miljøministeriets Vejledning til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse, 2014. Jvf. bekendtgørelse og lov skal planen indeholde: - Kort for det udpegede område. Kort over faren for oversvømmelse og kort over risikoen ved oversvømmelse og de konklusioner, der kan drages af kortene. - Fastsættelse af passende mål for oversvømmelsesrisikostyringen. - En oversigt over mulige foranstaltninger for at nå målene. - En beskrivelse af prioriteringen for planens gennemførelse. - Overvågning af planens gennemførelse. - Foranstaltninger for offentlig oplysning og høring. - Fortegnelse over ansvarlige myndigheder og, hvis det er hensigtsmæssigt, øvrigt samarbejde vedrørende vandplanerne. I risikostyringsplanen omtales følgende begreber: Faren (= sandsynligheden) for oversvømmelse angiver, hvor det er sandsynligt, der vil være en oversvømmelse ved en given hændelse i et givet år. Skaden er udtrykt i kr og dækker det beløb, som forventes skal anvendes til udbedring af skader ved en oversvømmelse indenfor et areal. Afledte skader som f.eks. tab af arbejdstid, indgår ikke. Risikoen er udtrykt i kroner pr. felt pr. år = Sandsynligheden for oversvømmelse x Skadens udgifter Der kan vælges forskellige felt-størrelser. Begreberne fare, skade og risiko er beskrevet nærmere i Metoderapport: Kortlægning af fare og risiko for oversvømmelse. Kystdirektoratet, oktober 2013.

5-32 Risikostyringsplanen skal omfatte forebyggelse, sikring og beredskab. Forebyggelse er at undgå, at der fremadrettet etableres nye aktiviteter, der kan medføre fremtidige oversvømmelsesskader indenfor de udpegede områder. Sikring kan indebære, at der træffes foranstaltninger, både anlægsmæssigt og af anden art, for at formindske risikoen for oversvømmelser. Beredskabet har ansvar for at yde en forsvarlig forebyggende indsats i forbindelse med oversvømmelseshændelser. Planen skal således sikre, at kommunen er forberedt på konsekvensen af klimaændringer og kan handle effektivt, når der er fare for oversvømmelse af Aabenraa by. Oversvømmelser vil ofte være en følgevirkning af både regn, havvandstand og stormvejr. Samtidig med sikring mod vandmasserne vil der også være behov for sikring mod stormskader. Risikostyringsplanen medtager kun følgevirkninger af oversvømmelse fra havet, idet trusler fra øvrige klimaafhængige skader skal indgå i Beredskabets samlede planlægning. Risikostyringsplanen er overordnet i forhold til Kommuneplanen og dermed også i forhold til klimatilpasningsplanen og til beredskabsplanen. Hierarkiet for planerne er således (fra Vejledning om risikostyringsplaner 2014):

6-32 Selvom klimatilpasningsplanen i følge regeringens aftale med kommunerne skulle udarbejdes før risikostyringsplanen, er det risikostyringsplanen, der udgør den overordnede ramme for oversvømmelseshåndteringen i de kystnære områder af kommunen. Klimatilpasningsplanen blev vedtaget som en del af Kommuneplanen i oktober 2014, og risikostyringsplanen skal vedtages endeligt af kommunen inden den 22. oktober 2015. Klimtilpasningsplanen gælder dog for hele kommunen, medens risikostyringsplanen kun gælder for det udpegede kystområde. 2\ Sammenstilling af kort og mål 2.1 Sammendrag af risikokortlægningen Kystdirektoratet har udarbejdet højvandsscenarier for Aabenraa, som er grundlaget for forudsigelsen af, hvor oversvømmelserne vil finde sted. Disse scenarier er vist i Figur 2-1. Det fremgår, at en 100-års hændelse i 2050 medfører, at havvandet vil nå kote 2,05 meter, og en 100-års hændelse i 2100 vil medføre, at det når kote 2,52. Klimascenarier Basisår 2012 [mm/år] [mm] Antaget havspejlsstigning 2050 7,9 300 Antaget havspejlsstigning 2100 9,1 800 Landhævning Klimatillæg til 2050 0,6 7,3 292 Klimatillæg til 2100 8,5 764 KLIMA_VS2050 [cm] KLIMA_VS2100 [cm] 100års* MT 176 100års* MT 176 Klimatillæg havspejl 29 Klimatillæg havspejl 76 100års MT 2050 205 100års MT 2100 252 Figur 2-1. Kystdirektoratets højdvandsscenarier for Aabenraa Havn.

7-32 Kystdirektoratet og Naturstyrelsen har udarbejdet kort over den forventede oversvømmelse fra hav og vandløb, kort over den økonomiske skade ved oversvømmelse og kort over risikoen, som er oversvømmelse x skade (se faktaboks side 4). En oversvømmelsesrisiko er således en kombination af sandsynligheden for, at oversvømmelsen sker, og de potentielle negative følger for menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomiske aktiviteter, der er forbundet med oversvømmelsen. Begge faktorer skal være til stede, før der kan tales om en oversvømmelsesrisiko. Kystdirektoratets kort viser risikoen i felter med en størrelse på 100 m x 100 m. Enheden for risiko er: det antal kroner pr. felt pr. år, som skal bruges for at genoprette / reetablere/rydde op. Der er således tale om en skadesvurdering, ikke om den faktiske værdi af de berørte genstande. Som udgangspunkt skal kommunerne anvende Kystdirektoratets kort, men egne kort kan også bruges, hvis de er mere retvisende. I de næste afsnit er kortene sammenlignet. Nyttige rapporter og hjemmesider: Kortlægning af fare og risiko for oversvømmelse. Metoderapport. Kystdirektoratet, oktober 2013. Kort over fremtidigt klima: www.klimatilpasning.dk Kort over oversvømmelse (fare, skade og risiko) alle områder: http://miljoegis.mim.dk/ og for Aabenraa alene:: http://miljoegis.mim.dk/cbkort?&profile=oversvoem2 Kort over oversvømmelse (fare, skade og risiko) for hele kommunen: http://netgis.aabenraa.dk/netgisruntime/basis/index.jsp?custid=228&login=klima&password=klima Vejledning til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelser, 2014. Miljøstyrelsen Klimatilpasningsplan for Aabenraa. http://aabenraa.dk/borger/natur+- +milj%c3%b8/natur/klimatilpasning/forslag+til+ny+klimatilpasningsplan Beredskabsplan for Aabenraa Kystdirektoratets kort Naturstyrelsen og Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke er nogen nævneværdig koblet effekt af oversvømmelse fra vandløb og fra hav i Aabenraa by, og der er derfor kun beregnet risikokort for havet. Kystdirektoratet har vurderet udstrækningen af oversvømmelse fra ha-

8-32 vet ved forskellige hændelser i dag (2012), i år 2050, i år 2100 og ved en ekstremhændelse, som reelt fandt sted i 1872. Da steg vandet til kote 3,20 m. For disse oversvømmelser er der vurderet økonomisk skade og risiko. I nedenstående figurer ses oversvømmelser og den beregnede risiko ved 100 årshændelser i år 2012, 2050 og 2100 samt risiko ved en ekstremhændelse. Situationen i 1872 er nu defineret som en 1000-års hændelse. Figur 2-2. Oversvømmelse og risiko ved en 100 års hændelse i år 2012. Fra www.miljoegis.mim.dk Figur 2-3. Oversvømmelse og risiko ved en 100 års hændelse i år 2050. Fra www.miljoegis.mim.dk

9-32 Figur 2-4. Oversvømmelse og risiko ved en 100 års hændelse i år 2100. Fra www.miljoegis.mim.dk Figur 2-5. Oversvømmelses og risiko ved en 1000 års hændelse i 2012. Fra www.miljoegis.mim.dk Kortene over situationen i dag, hvis der sker en 100 års hændelse (figur 2-2), viser, at området omkring Gasværksvej og H.P. Hanssens Gade er udsat. Oversvømmelseskortet viser desuden, at dybden af oversvømmelsen er under 1 meter i området. Da Havnevej er anlagt i kote

10-32 2 m, og en 100 års hændelse i dag vil have en højde på maksimalt 1,73 meter, burde området ikke fremtræde som oversvømmet. Oversvømmelsen kan evt. skyldes, at Havnevej ikke har en korrekt kote i de højdekort, som Kystdirektoratet har anvendt. Udover området ved Gasværksvej og H.P.Hanssens Gade er Gammelhavn øst for Skibbroen og nord for Søndre Havnevej udsat. Herudover kan mindre meget kystnære områder blive oversvømmet. I år 2050 vil vandstanden maksimalt være 2,05 meter (se figur 2-1), og det vil derfor være sandsynligt at Havnevej kan blive oversvømmet ved en 100 års hændelse til den tid. Det ses i Figur 2-3, at oversvømmelsen breder sig mod nord på den anden side Kilen og op til Kathale. Desuden er skaderne mere omfattende med større risiko til følge. I år 2100 vil oversvømmelserne være betydelige ved en 100 års hændelse. I forhold til en 100 års hændelse i år 2050 vil oversvømmelsen brede sig mod nord til Reberbanen og til Langevad og dække hele området fra Østre Havnevej i øst til Madevej mod vest. Fra Gammelhavn vil oversvømmelsen gå mod vest langs med Poppelallé hen til Vestvejen. Vestvejen udgør på Kystdirektoratets kort en barriere, men da Mølleåen løber under vejen, vil vandet i praksis kunne trænge om på den anden side. Oversvømmelsen vil mod syd strække sig næsten ned til Kallemosen. Vandet trænger ind ved kysten nord for Tøndervej, idet Flensborgvej udgør en barriere helt fra Tøndervej mod nord og til Styrtom i syd. En 1000 års hændelse i dag vil have nogenlunde samme udstrækning, som en 100 års hændelse i år 2100, men dog med en lidt mere nordlig udbredelse mod Karpedam og en større udbredelsen omkring Tøndervej. Derudover vil vanddybde være større og dermed også den økonomiske skade og risiko. Det stigende terræn mod nord og syd gør, at udbredelsen her ikke er væsentlig anderledes. Aabenraa Kommunes kort, som er anvendt i klimatilpasningsplanen Aabenraa Kommune har fået udarbejdet kort over oversvømmelse fra hav i år 2050 og ved 5, 10, 20, 50 og 100 års hændelser. I klimatilpasningsplanen er kortene brugt sammen med skadeskort til at vurdere risikoen ved oversvømmelse. I klimatilpasningsplanen er risiko yderligere vurderet samlet for oversvømmelse fra havet, fra nedbør på terræn med kloakbidrag, fra vandløb og fra grundvand. Det er således muligt at vurdere risikoen fra havet alene eller sammen med de øvrige risici. Kortene her er udarbejdet i felter med størrelsen 10 m x 10 m.vurderingen af grundvand er foretaget i felter med størrelsen 500 x 500 m.

11-32 I Aabenraa by medfører nedbør i lavninger også en stor risiko. I kortet herunder ses oversvømmelsen ved vand i lavninger i år 2050 ved forskellige hændelser. Især i den nordlige del og ved Mølleåen i den centrale del ses store oversvømmelser. Figur 2-6. Sandsynlighed nedbør lavninger i terræn. Fra http.//netgis.aabenraa.dk Den samlede vurdering af oversvømmede områder ved oversvømmelse fra både hav, vandløb og lavninger ses i Figur 2-7. Den samlede skade indenfor det oversvømmede område er interessant, fordi et tiltag overfor indtrængende havvand ikke bør ses alene. Et tiltag overfor havvand kan overskygges af risikoen ved oversvømmelse fra vandløb eller lavninger, og det er derfor vigtigt at se hvilken samlet oversvømmelse, der vil være i et område og dernæst den samlede skade. I Figur 2-7 ses, at oversvømmelser i den nordlige del af byen forstærkes omkring Bøgelundsbækken, oversvømmelserne strækker sig længere mod vest ved Mølleåen, og Mølleåen forstærker oversvømmelser ved Dyrskuepladsen og Ringridderpladsen (omkring Vestvejen og Dr. Margrethes Vej).

12-32 Figur 2-7 Sandsynlighed for nedbør lavninger i terræn, sandsynlighed hav på land oog sandsynlighed vandløb. Fra http.//netgis.aabenraa.dk Sammenligning mellem Kystdirektoratets og kommunens kort En sammenligning af udbredelsen af oversvømmelse ved en 100 års hændelse i år 2100 ved Kystdirektoratets kort og ved kommunens kort i år 2050 viser, at udbredelsen i store træk er sammenfaldende. Den udbredelse, der er beregnet i klimatilpasningsplanen, antager, at oversvømmelsen i princippet kan vare uendeligt i tid til forskel fra Kystdirektoratets beregning, hvor oversvømmelsen er tidsbegrænset, fordi vandet trækker sig tilbage efter et stykke tid. I Kystdirektoratets beregning vil der derfor være lavtliggende områder, hvor havvandet aldrig når frem på grund af stormflodens begrænsede varighed og størrelsen af de hydrauliske forbindelser. I Figur 2-8 ses en sammenligning mellem de to kort for udbredelsen af havvand. Kystdirektoratets kort er i 100 x 100 m feltstørrelse og Aabenraa Kommunes kort er udarbejdet i 10 x 10 m.

13-32 Figur 2-8. Udbredelsen af havvand ved en 100 års hændelse i 2100 beregnet af Kystdirektoratet (Fra www.miljoegis.mim.dk) og til højre en vurdering til brug i klimatilpasningsplanen for en100 års hændelse i år 2050. Fra http.//netgis.aabenraa.dk. De sorte ringer viser, hvor der er nævneværdige forskelle mellem de to kort. I den nordlige del er kortene stort set ens. I den vestlige arm breder oversvømmelsen sig lidt længere mod nord i Aabenraa Kommunes kort, op til bebyggelsen ved Ladegårdsvej (dvs. medtager oversvømmelse på skolens idrætsplads). Mod vest er der i kommunens kort medtaget en underføring af Mølleåen under Vestvejen, som ikke er i Kystdirektoratets kort. Kystdirektoratets kort medtager ikke oversvømmelsen ved Farversmøllebæk, sandsynligvis fordi det ikke er oplyst, at der er en underføring under vejen uden lukke. Det samme gælder ved Skelbækken. Ved Styrtom er der små forskelle, som kan skyldes forskelle i gridstørrelse. De omtalte forskelle er vist med sort ring på kortene. Kystdirektoratets afgrænsning af oversvømmelsen ved en 100 års hændelse i år 2100 svarer dermed i store træk til Aabenraa- Kommunes vurdering af en 100 års hændelse i år 2050 i klimatilpasningsplanen. Risikokortene fra Kystdirektoratet og fra Aabenraa Kommunes klimatilpasningsplan sammenlignes i Figur 2-9. Absolut risiko i kroner afviger således, at Kystdirektoratet beregner en lavere værdi for et givent areal, end klimatilpasningsplanen. Dette skyldes både, at der er brugt forskellige feltstørrelser i beregningerne (enheden er kr/felt, og de små felter har højere enhedsværdi), men også at skaden ansættes forskelligt. Kystdirektoratet har beregnet skaden på bygninger i forhold til BBR-værdien, mens kommunen har beregnet det, som det koster at udbedre en skade pr m 2 ved f.eks. oversvømmelse af kælder, stueplan, 1. sal etc. For infrastruktur har Kystdirektoratet beregnet, hvad det koster at rydde op efter en oversvømmelse, mens kommunen har beregnet hvad det koster at udbedre en skade på en vej. Desuden inkluderer kommunens kort også oversvømmelser fra vandløb og regnvejr, dvs. der

14-32 vil ske flere hændelser på det samme sted. Det vil derfor være væsentligst at sammenligne kortene relativt. Det ses, at områder med høj risiko er nogenlunde sammenfaldende bortset fra, at Aabenraa Kommunes kort fastsætter skaden lidt højere på havnearealerne i forhold til andre arealer, og dermed er der også et større risikobeløb. Det samme ses ved Styrtom, hvor tanklageret tydeligt træder frem i Aabenraa Kommunes kort. Til gengæld vægter Kystdirektoratets kort området ved Kallemosen højere. Figur 2-9. Til venstre risikokort fra Kystdirektoratet, som viser risiko ved havvand på land i år 2100 ved en 100 års hændelse. Til højre risikokort fra Aabenraa Kommunes klimatilpasningsplan, som viser den samlede risiko for nedbør lavninger i terræn, hav på land, vandløb og grundvand ved en 100 års hændelse i år 2050. Fra hhv. www.miljoegis.mim.dk og http.//netgis.aabenraa.dk Konklusion på valg af kortmateriale Oversvømmelsens udbredelse Oversvømmelsesudbredelsen for en 100 års hændelse i år 2100, som Kystdirektoratet har foretaget, vil blive anvendt i vurderingerne. Området vest for Vestvejen, som forudses oversvømmet af havvand ved en 50 års hændelse i Aabenraa Kommunes klimatilpasningsplan, indddrages desuden i vurderingerne. Risikokortene Aabenraa Kommune har i risikokortet i klimatilpasningsplanen inkluderet skader forårsaget af oversvømmelser fra kloakker, vandløb, lavninger og grundvand. Kommunens kort er desuden mere detaljerede mht. risikofastsættelsen.

15-32 Da det i mange tilfælde vil være nødvendigt at inddrage oversvømmelser fra vandløb og lavninger/kloakker ved tiltag overfor oversvømmelser fra havet, vil risikokortene fra Aabenraa Kommuens klimatilpasningsplan blive anvendt i prioriteringen af områder og valg af tiltag. Man kan se en mere detaljeret udgave af kortene på http://netgis.aabenraa.dk/netgisruntime/basis/index.jsp?custid=228&login=klima&pass word=klima 2.2 Oversvømmelsesscenarium Aabenraa Kommune har udpeget en række områder for Aabenraa By i klimatilpasningsplanen, hvor der skal prioriteres indsatser. Det drejer sig om disse tre typer: Lavtliggende havnearelaer Andre lavtliggende arealer og Øvrige arealer Til sammenligning ses områderne sammen med udstrækningen af Kystdirektoratets oversvømmelse i år 2100 ved en 100 års hændelse (sort streg) i figuren herunder (figur 2 10).

16-32 Figur 2-10. Prioriterede områder fra Aabenraa Kommunes klimatilpasningsplan. Den sorte streg er Kystdirektoratets beregning af udbredelsen af en 100 års hændelse i 2100. 1. Lavtliggende havnearealer. Det meste af Kystdirektoratets udpegning ligger i dette område. Det omfatter den nordlige havn fra Reberbanen og ned til Stegholt. I Kystdirektoratets udpegning indgår desuden den østlige del af havneområdet omkring Østre Havnevej. Området omfatter desuden Styrtom med Enstedværket i syd. 2. I Andre lavtliggende arealer indgår en stor del af det vestlige område ved Ringrider Pladsen / Dyrskuepladsen, områder ved Slottet og ned til vest for Stegholt, syd for Tøndervej. 3. I øvrige arealer indgår kun en lille del i det nordlige område af Kystdirektoratets udpegning omkring Reberbanen, og en lille del i den sydlige del ved Stegholt samt en del af kyststrækningen mod syd. Risikoen er dog relativt stor i de to områder mod nord og syd.

17-32 Kystdirektoratets risikoområde ses at være en delmængde af klimatilpasningsplanens risikoområder i Aabenraa by. Aabenraa Kommune vælger, at risikostyringsplanen skal omfatte de samme geografiske områder som klimatilpasningsplanen. Tiltagene fra klimatilpasningsplanen vil derfor også indgå i risikostyringsplanen, bortset fra de spildevandsrelatede opgaver. Kystdirektoratet har udarbejdet kortmateriale til 6 scenarier. De vigtigste af scenarierne er vist i figurerne 2-1 til 2-5, og Aabenraa Kommune har valgt at bruge ét af disse i risikostyringsplanen: 100-årshændelsen i år 2100. 20 års hændelse 100 års hændelse 1872 hændelse Nu (2012) X X X 2050 X X 2100 Y På baggrund af beskrivelsen i afsnit 2.1 er det vurderet, at scenarie Y vil være mest relevant at anvende, idet Klimatilpasningsplanens vurdering af risiko for år 2050 svarer til Kystdirektoratets vurdering af risiko i 2100. En 100 års hændelse i år 2100 sikrer bygværker i så lang tid, at der er mulighed for at foretage justeringer i de næste mange planperioder. En 1000 års hændelse, svarende til den historiske hændelse i 1872, vil kun betyde en relativt lille ekstra risiko, men er forholdsvis dyr at sikre sig imod. Den ekstra oversvømmelse vil særligt vil finde sted i de lavtliggende havnenære arealer. En sådan ekstrem oversvømmelse skal beredskabet alene håndtere. 2.3 Vurdering af økonomisk skade ved oversvømmelse fra fjorden For at vurdere økonomien ved beskyttelse mod oversvømmelse fra fjorden alene, er der i nedenstående tabel angivet den totale skade, som en oversvømmelse vil forvolde. Ved beregningen er anvendt både Kystdirektoratets kort og Aabenraa Kommunes kort. Kystdirektoratets kort vurderer alene skaden ved en oversvømmelse fra fjorden, mens Aabenraa Kommunes kort viser den samlede skade fra oversvømmelse fra havet, vandløb, grundvand og nedbør. For Kystdirektoratets kort er skaden beregnet indenfor det område, som en hver

18-32 hændelse vil udbrede sig til fra fjorden. For Aabenraa Kommunes kort er skaden beregnet indenfor området som en 100 års hændelse vil udbrede sig til. Udbredelsen af oversvømmelserne ses i Figur 2-11. Beregningerne medtager ikke arealer syd for den røde linje og øst for linjen i Figur 2-11. Tabel 2-1. Total skadesomkostning indenfor det oversvømmede område. Nu (2012) Kystdirektoratets kort 100 års hændelse 1872 hændelse 15.018.845 399.271.123 Aabenraa Kommuens kort* 100 års hændelse 2050 37.769.030 2100 170.291.275 302.475.000 *værdien for hver celle er en gennemsnitsværdi i hver celle idet værdien i hver celle er angivet med et interval. De tilgængelige kortmaterialer er benyttet på den måde der fandtes mest korrekt. Tabellen viser det totale beløb, som en oversvømmelse vil bevirke i skader på tidspunktet for oversvømmelsen (dog i nutidskroner). Eksempel på sikring mod oversvømmelse Hvis der skal sikres mod oversvømmelser fra fjorden kan man som eksempel etablere et dige langs fjorden og sikre Mølleåen med sluser og pumper. I figuren nedenfor er vist et eksempel med et dige langs fjorden på 4,5 km.

19-32 Figur 2-11.. Ubdredelse af oversvømmelse ved en 1000 års hændelse, blå streg, og anlæg af et dige langs fjorden, rød streg. Et groft skøn på omkostningen til etablering af et dige vil beløbe sig til omkring 20.000 kr pr meter og en mur vil beløbe sig til omkring 25.000 kr pr meter (erfaringstal fra Lemvig). En pumpestation med sluse vil beløbe sig til omkring 2 mio kr/m 3 (erfaringstal fra Aarhus Aa).

20-32 Ved en dige-strækning på 4,5 km og etablering af en pumpe/sluse ved Mølleåen med en vandføring på 6 m 3 /s er beløbet 90 mio kr + 12 mio kr i alt 102 mio kr. Til sammenligning vil den totale skade ligge et sted mellem 170 mio kr og 300 mio kr, jf Tabel 2-1. Hertil kommer omkostninger til at imødegå oversvømmelser fra grundvand, nedbør og vandløb. 2.4 Mål Målene for risikostyringsplanen skal være så konkrete, at de pålægger kommunen som myndighed at kunne løse opgaven om risikostyring så godt som muligt, og samtidig så overordnede, at de kan danne det formelle grundlag for både tiltagene i denne plan og for klimatilpasningsplanen. Risikostyringsplanen er målrettet især de pludselige hændelser: Oversvømmelse fra havet og ekstrem nedbør i vandløb. Aabenraa Kommune har vedtaget disse mål for risikostyring vedrørende oversvømmelser: 1. Opfylde serviceniveauet, som er at beskytte mod oversvømmelse, så en 100 års hændelse i år 2100 ikke ikke medfører væsentlige skader. 2. Undgå at anlægge nye bygninger og aktiviteter, der vil være i fare for at blive skadet ved oversvømmelser. 3. Forhindre oversvømmelser fra hav og vandløb på de steder, hvor oversvømmelse vil forårsage skader for menneskers sundhed, kulturarv og erhverv. 4. Hvis der sker oversvømmelser, planlagte eller på grund af uheldige omstændigheder, skal der være forberedt konstruktioner eller aktiviteter, som nedsætter skaderne, både for samfundet og for den enkelte borger. 5. Når der planlægges tiltag, skal der søges inddraget rekreative funktioner i tiltagene, og oversvømmelserne skal så vidt muligt styres på overfladen i stedet for i kloaksystemerne. Risikostyringen skal tage hånd om de tre tidsmæssige faser i en oversvømmelse: før - under efter. De tre faser er vist således i Vejledning om Risikostyringsplaner 2014:

21-32 Figur 2-12. Faser i risikostyring. Fra Vejledning til udarbejdelse af risikostyringsplaner for oversvømmelse, 2014. Målene bliver udmøntet i en række tiltag, hvoraf nogle på nuværende tidspunkt er under gennemførelse, og andre er forslag, der skal bearbejdes. Tiltagene ses i næste afsnit. 3\ Tiltag for at nå målene Tiltagene er udvalgt for at udføre så god en forebyggelse og sikring som muligt af hændelser, der vil være på en størrelse svarende til: op til en 100 års hændelse i 2100. Det må hertil bemærkes, at det samtidig betyder, at der på nogle punkter ikke vil være sikring i forhold til fx en 1000-års hændelse i 2100. For at kunne klare en sådan oversvømmelse som den, der skete i 1872, ville digerne skulle bygges op til 4 meter høje, og der skal foretages en afvejning af økonomien ved at sikre så meget holdt op mod sandsynligheden for, at det sker. Kommunen har herved fastlagt et serviceniveau for, hvor meget man vil sikre. Sikring skal ske: - omkring kilden for at forhindre oversvømmelse,

22-32 - langs ruten, hvor vandet vil brede sig og - ved modtageren. 3.1 Forebyggende tiltag Arealrestriktioner. Nedennævnte arealrestriktioner er indføjet i Kommuneplanens Retningslinier som en del af klimatilpasningsplanen: o Befæstelsesgrader o Sikringskoter på 2,30 m på havnen og 2,5 meter som ny sokkelkote. o Byudvikling i sikre områder o Afledning af regnvand til nedsivning, bassiner og regnbede o Opsamlingsbassiner ved vandløbene vest for selve byen o Ved renovering af veje skal tages hensyn til sikring af afledning af vejvand til bassin 3.2 Sikrende tiltag En række sikrende tiltag indgår i klimatilpasningsplanen. De tiltag, der er beskrevet i projektet Fremtidens Købstad, er længst fremme i undersøgelse og projektering, og bliver prioriteret først. De er benævnt (FK). Nogle af nedennævnte tiltag er også opført på listen over tiltag (Bilag 1) i klimatilpasningsplanen. De sammenfaldende tiltag er benævnt (K). Tiltagene gælder for Aabenraa by og bagland. Prioritering Projekt 1 Omdannelse af Gasværksvej til klimaboulevard. Der skal graves en kanal på østsiden af Gasværksvej, hvori der ledes vand fra havnen. Den udgravede jord anvendes til at etablere et dige på kanalens vestside. Herved både oversvømmelsessikres og følges målet om at anvende vandet rekreativt. (K) (FK) 2 Områderne mod nord Lindsnakke og Reberbanen, Kilen, sikres enten ved, at der ved Bøgelundsbæks udløb monteres med en højvandssluse eller ved at delområder sikres mere lokalt med højvandslukker og/ eller diger. (K) (FK) 3 Området syd for Møllemærsk og den vestlige, midterste del af byen sikres ved at Mølleåen får monteret en ny højvandssluse med pumpe-

23-32 værk. Dette suppleret evt. med nye diger eller andet ved skoleområdet. (K) (FK) 4 Sikring af Mølleåens løb mellem Vestvejen og Dr. Margrethesvej, ved genopretning af dige, Poppelalleen. (FK) (K) 5 Styrede oversvømmelser til egnede bassiner 0.lign. (fx boldbaner) ved lavtliggende arealer i byen. Etablering af naturlige opmagasineringsarealer, fx via vandløbsrestaureringsprojekter, der kan have dobbelt formål (evt. medfinanciering via NaturErhvervstyrelsen). (K) o Lavtliggende arealer ved træningsbanerne og engene syd for Slottet. o Ved Dyrskuepladsen. Pladsen kan sektioneres, og pumpestationen kan bruges til at tilbageholde vand på bestemte sektioner. (FK) o Engene ved Bøndervej. o Ved Hesselbækken og ved Hjelmskoven. o Ved Hesselbækken syd for Tøndervej. o Rise Enge syd for Eskebjerg. o Engen ved Bøgelundsbæk og ved Kolstrup Bæks begyndelse. 6 Ændring af pumpestationen ved Dr. Margrethesvej. (FK) (K) 7 Kolstrup Bæks udløb i Mølleåen ændres, herunder opbygning af diger. (FK) (K) 8 Multiarena Aabenraa og masterplan for området Dyrskuepladsen/træningsbanerne skal tage højde for udlægning til bassin. (FK) 9 Området omkring Farversmøllebæk sikres ved højvandslukke ved bækken udløb. 10 Området ved Skelbækkens udløb skal ikke sikres, men området ved StyrtOm som har afløb via rørlægning til Skelbækken skal sikres. Dette kan enten ske via Skelbækken eller ved rørlægningen. 11 Undersøgelse af sikring for området ved Enstedværket, ved Aabenraa Havn og de tre sejlsportshavne. 12 Derudover er der en række lokale udløb og overløb, der skal vurderes nærmere 13 Undersøgelse af andre steder langs fjorden, hvor diger vil give en væ-

24-32 sentlig sikring 14 Gennemgang af, at de planlagte aktiviteter i byen jf. Vækstplanen er sikret mod oversvømmelse. (K) 15 Information til borgerne om, hvor der er risiko, og hvad de kan gøre for at sikre deres værdier og sig selv (fx spildevandslås i kloakken. 16 Information til virksomheder om sikring af materialeoplag, kælderarkiver, nødstrømsgenerator o.l 17 Udbygning af kommunens akut-beredskabsplan (K). 18 Interessenters bidrag. Allerede planlagte tiltag i forbindelse med Fremtidens Købstad dvs. projekt 1 til 8 i projektoversigten ovenfor, er vist på kortet nedenfor, Figur 3-1.

25-32 Figur 3-1. Klimatilpasningstiltag i Fremtidens Købstad, som indgår i sikrende tiltag. 3.3 Beredskabet Bidrag fra Beredskabet Når der så alligevel sker oversvømmelser, der er så ekstreme, at de ikke er forebygget eller sikret, skal Beredskabsplanen træde til. Beredskabet skal også virke ved almindelige oversvømmelser, og for hele kommunen, også udenfor risikostyringsplanens geografiske område.

26-32 Ligesom der lægges et serviceniveau i risikostyringsplanen (og i Spildevandsplanen), lægges der også et serviceniveau i Beredskabsplanen. Serviceniveauet beskriver hvilke ydelser, kommunen ønsker altid at kunne levere til borgerne på trods af oversvømmelser. Det kan dreje sig om alt fra at sikre madudbringning til byens ældre til at sikre el- og drikkevandsforsyningen i kommunen. Kan landmanden forvente hjælp fra redningsberedskabet i forbindelse med strømsvigt? Og kan borgerne forvente hjælp når deres kældre oversvømmes? Her kan også tænkes en tidsfaktor ind, altså hvad kan vi acceptere er ude af drift i få dage eller måske kun få timer. Tiltag til opdatering af Beredskabsplanen (nogle af disse tiltag indgår også i klimatilpasningsplanen og er benævnt (K)): Varsling i god tid inden oversvømmelse indtræffer, og til de rette personer. Henvendelse til borgerne om, hvad de selv kan gøre, fx. hente sandsække/ mobile beskyttelsesanlæg, sætte trampoliner indendørs, fjerne nedfaldne blade fra afløbsriste. (K) Evakueringsprocedurer. Gennemgang af Nedbørsberedskabsplanen. Er der udført driftsmæssige tiltag for de kendte problemsteder? (K) Beredskabsplanen udbygges. (K) o Akut hjælp ved oversvømmelser. o Lagre af hjælpemidler/udlevering af hjælpemidler. o Kontakt til hjemmeplejen ang. borgere, der er sårbare overfor manglende strøm og udbragt mad. o Vandforsyning. o Elforsyning. o Pumpestationer. o Politi- og brandstation. (Hospitalet ligger ikke indenfor udpegningen og er ikke i farezonen). o Visse veje. o Forureningsrisici. Beredskabsøvelser.

27-32 3.4 Evaluering Efter en oversvømmelseshændelse bør kommunen indkalde til et evalueringsmøde med deltagelse af de relevante aktører, fx beredskabet, vandforsyning, elforsyning, spildevandsselskab. Dette kan også ses som en fortsættelse af registreringerne, jævnfør bilag 2 i Klimatilpasningsplanen. Det vil være en god idé, hvis der foreligger fotos eller videooptagelser af de problematiske hændelser. Eventuelle forbedringer og justeringer af risikostyringsplanen ogberedskabsplanen skal føjes ind, og ansvar for gennemførelse skal fastlægges. 3.5 Tiltagene i forhold til Aabenraa Kommunes Vandhandleplan De statslige vandplaner blev vedtaget igen i november 2014. Der er ikke foretaget en vurdering af, om risikostyringsplanens tiltag er i overensstemmelse med konkrete projekter i Vandhandleplanen. De følgende projekt-typer vil imidlertid kunne få indflydelse på vandløbenes kapacitet til at indeholde ekstra regnvand: Nedsat grødeskæring i vandløbene giver øget risiko for oversvømmelse, mens genslyngning af vandløb / restaurering, åbning af rørlagte vandløb og fjernelse af faunaspærringer i vandløb formodentlig giver nedsat risiko for oversvømmelse. Etablering af nye vådområder (ex. enge og moser) og af fosfor-ådale vil samtidig kunne fungere som bassiner til forsinkelse af regnvand, der midlertidigt kan opstuve stormflodsbetinget åvand. Iværksættelse af tiltag, der involverer naturområder, vil inddrage Naturbeskyttelsesloven, idet der ikke må foretages tilstandsændringer i 3 beskyttede områder uden forudgående dispensation. Tiltag, der involverer kommunens Natura2000 områder, kræver særlig agtpågivenhed, da tiltagene ikke må stride imod disse områders særlige beskyttelse i EUlovgivningen.

28-32 4\ Prioritering af tiltag De områder, der vurderes at have stor risiko i Aabenraa Kommunes kort fra klimatilpasningsplanen prioriteres højest, og disse områder er stort set sammenfaldende med områder med stor risiko i Kystdirektoratets kort. De forebyggende tiltag, der er lagt ind som Retningslinier i Kommuneplan 2013-2025, træder i kraft i forbindelse med vedtagelse af Kommuneplanen i oktober 2014. De sikrende tiltag, beskrevet i afsnit 3.2, er planlagt for den første periode, dvs. 2015-2021. Omkostninger og fordele skal beregnes nøje for hvert tiltag, inden der fastlægges en detaljeret prioritering. Realiseringen af initiativerne i denne risikostyringsplan er betinget af, at der kan findes finansieringsformer. Økonomiske overslag er en væsentlig del af beslutningsgrundlaget for at kunne igangsætte projekterne. Og i de tilfælde, hvor der kan være alternativer til løsningsmodellerne, kan økonomien være afgørende. Prioriteringen kan medtage cost-benefit analyser af omkostningerne ved at udføre et projekt holdt op mod de økonomiske (og andre typer af) tab, der vil indtræffe ved ikke at udføre projektet. Der skal desuden tilknyttes en ansvarlig aktør til de foreslåede tiltag. Den administrativt hovedansvarlige er direktøren for Kultur, Miljø og Erhverv i Aabenraa Kommune. Der er ikke på nuværende tidspunkt indledt samarbejde med andre kommuner om udførelse af klimamæssige tiltag. En række af tiltagene på listen i afsnit 3.2 er i forvejen blevet prioriteret i forbindelse med klimatilpasningsplanen som de første, der skal gennemføres indenfor den kommende periode. 5\ Overvågning/gennemførelse af tiltagene I forbindelse med kommunens årlige budgetlægning vil der blive udarbejdet en plan for gennemførelsen af tiltagene.

29-32 Der bliver afholdt opfølgningsmøde en gang om året med deltagelse af medarbejdere og ledelsen fra Kultur, Miljø & Erhverv samt øvrige relevante deltagere, såsom fx Beredskabet, Arwos m. fl.. Ved revision af Kommuneplanen og revision af risikostyringsplanen skal det beskrives, hvad der er blevet gennemført i den forløbne periode. Risikostyringsplanen skal revideres og ajourføres senest 22. oktober 2021, og herefter hvert 6. år. 6\ Høring af risikostyringsplanen Bekendtgørelsen om Risikostyringsplaner fastlægger, at kommunen skal sende et forslag til høring i offentligheden senest den 22. december 2014. Forslaget skal være i høring i mindst 6 måneder. Derefter skal planen rettes til i forhold til de indkomne bemærkninger og skal vedtages senest den 22. oktober 2015, i henhold til vejledningen. Interessenter har været inddraget således. Planen har været i høring i mindst 6 måneder i perioden hos følgende myndigheder. og i offentligheden.. Der er indkommet bemærkninger og forslag vedrørende.. Disse er blevet indarbejdet i planens afsnit.. 7\ Miljøvurdering (resumé) I henhold til 3 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer skal der udarbejdes en miljøvurdering af:

30-32 1. Planer som fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der er omfattet af lovens bilag 3 og 4. 2. Andre planer, som kan påvirke et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. 3. Andre planer, som i øvrigt fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, som kommunen vurderer kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Aabenraa Kommune vurderer, at risikostyringsplanen er omfattet af pkt. 1, bilag 4 (nr. 10 om anlægsarbejder til bl.a. diger og opstuvning af vand), og at der skal foretages en vurdering af planens indvirkning på miljøet. Da planens aktiviteter er en delmængde af klimatilpasningsplanen, vurderes det, at miljøvurderingen af risikoplanen er omfattet af miljøvurderingen af klimaplanen. Vurderingen kan ses i klimatilpasningsplanens Bilag 5. Miljøvurdering. Der er i klimatilpasningsplanen foretaget en scoping af hvilke emner, der bør indgå i miljøvurderingen. En række myndigheder er blevet hørt mht. udvælgelse af de mest relevante emner. Samlet miljøvurdering af klimatilpasningsplanen Planen forventes at havde positiv effekt på kommunens robusthed ifm klimaændringer, såsom fx bedre trafikal tilgængelighed på eksisterende veje. Planen forventes ligeledes at have en positiv effekt på at sikre boliger og virksomheder og de medfølgende materielle værdier. Planen lægger endvidere op til, at klimaændringer bruges positivt i forbindelse med friluftsliv og rekreative områder. Planen vil sikre, at spildevand mv fortsat håndteres forsvarligt. Omkring naturforhold forventes der større ændringer i flora og fauna over en længere årrække grundet klimaændringerne, og planen forventes ikke at kunne hindre dette. Nogle af de områder, der fremover oversvømmes, kan være velegnede til naturgenopretningsprojekter. Der kan evt. skulle udtages landbrugsjord til bassinformål. Landskabelige værdier fx langs kysten kan blive skæmmet af digebygning. Miljøvurderingen viser, at de tiltag, der tages i anvendelse i risikostyringsplanen, har både positive og negative konsekvenser. Tiltagene, der tages i anvendelse for at undgå fremtidige

31-32 klimaproblemer, har en positiv effekt i forhold til at nedsætte mængden af oversvømmelser, men der kan naturligvis også være nogle medfølgende negative konsekvenser ved disse tiltag. Overordnet set vurderes de positive konsekvenser af planen at være større end de negative. Der har ikke været behandlet alternativer til planen, og alternativet til planen vil derfor være, at den ikke gennemføres. Da de fleste af tiltagene imidlertid er med i handleplanen i klimatilpasningsplanen, vil tiltagene alligevel blive gennemført. Overvågning af planens miljømæssige konsekvenser vil ske i forbindelse med den tilbagevende revision af planen.