Nyborg under besættelsen Af Rikke Kristensen 60-året for befrielsen markeret 2005 var året, hvor hele landet markerede 60-året for Danmarks befrielse den 5. maj 1945. I Nyborg blev begivenheden også markeret, blandt andet på museet, hvor vi lavede en udstilling om Nyborgs besættelse og befrielse, som åbnede om aftenen den 4. maj, netop på det tidspunkt hvor befrielsesbudskabet lød over BBC dengang for 60 år siden. Det var glædeligt at se, at så mange havde interesse for at fejre markeringen af befrielsen, og det er da også en begivenhed, som ikke skal forglemmes. Besættelsen er en betydelig del af historien, Det er derfor vigtigt, at opretholde bevidstheden og erindringen om, hvor galt det kan gå. April 1940 Tidligt om morgenen den 9. april 1940 blev Danmark besat af Tyskland. Tyske tropper gik over grænsen ved Kruså, mens der samtidig blev landsat tropper i Gedser, Korsør, Nyborg og København samt nedkastet faldskærmssoldater ved Masnedø. Tyskerne kom til Nyborg ad vandvejen. Tre tyske marinefartøjer sejlede denne tidlige aprilmorgen ind i havnen og lagde til kaj. Herfra gik soldater i land og indtog hurtigt strategiske punkter i byen. Heriblandt var telegrafstationen, jernbanestationen, færgerne og færgelejerne samt olie- og benzinlageret på Avernakke.
Fig. 1. Tyskere på havnen 9. april 1940. Nyborg Lokalhistoriske Arkiv. Torpedobåden Ørnen, som lå i Nyborg Havn var første mål. Herefter oprettede man kontrolposter på de veje, der førte ud af byen. Også mandskabet på Marinestation Slipshavn måtte overgive sig. Tyskerne opsatte luftværnskanoner flere steder i og omkring Nyborg, bl.a. på Slipshavn, som blev anvendt af tyskerne hele besættelsen. Ikke kun Slipshavn måtte afgives til tyskerne, også andre af byens bygninger blev inddraget af besættelsesstyrkerne. Tyskerne oprettede»stadskommandantur«og kaserne i Borgerforeningens Hus i Nørrevoldgade, mens andre af byens huse blev inddraget til beboelse for soldater og lazaret.
Bomber over Nyborg Natten mellem den 28. og 29. juni 1940 blev Essos olie- og benzinlager ved Avernakke bombet af allierede engelske flyvere. Royal Air Force fløj over Nyborg og smed bomberne mod anlægget, der var under tyskernes kontrol. Olie- og benzinbeholderne var nemme mål fra luften og lette at skelne fra bebyggelsen, idet de var store og malet i lyse aluminiumsfarver. Til angrebet på Avernakke blev der anvendt sprængbomber, men også brandbomber, hvis formål det var at detonere og sætte den olie og benzin i brand, som var løbet ud af de ødelagte tanke. Bombningen af Avernakke gjorde stor skade på olie- og benzinlageret, og efterfølgende blev anlægget camoufleret, ligesom andre lignende anlæg i Danmark, fordi man frygtede nye angreb. Til trods for at piloterne skulle kunne skelne de store tanke fra bebyggelsen, gik det dog hårdt ud over mange af de omkringliggende huse. Bombesplinterne havde ramt husene og ødelagt facader, tage, vinduer og inventar. Lufttrykket fra bomberne havde blæst vinduer ind og løftet tagene. I lang tid efter angrebet var der mange, der måtte finde andre steder at bo, fordi deres huse var ubeboelige. Mange valgte i øvrigt også selv at bo et andet sted i perioden efter angrebet, fordi man var bange for, at englænderne ville sætte ind med et nyt angreb på benzinlageret. Til alt held kom ingen mennesker til skade ved bombningen af Avernakke, og der blev heller ikke foretaget yderligere luftangreb mod Nyborg.
Rationering og opfindsomhed i dagligdagen Under krigen var der mangel på næsten alt. Selv almindelige dagligvarer var ikke længere til at få fat i. Netop fordi det var så besværligt at få fat i mange ting, begyndte folk at bruge deres opfindsomhed og fremstille erstatninger. Opfindsomheden var stor, når det kom til beklædning. Eksempelvis blev faldskærmene fra modstandsbevægelsens nedkastningsaktioner brugt til at fremstille skjorter af, og i Nyborg blev der sågar syet en brudekjole af en hvid faldskærm.
Fig. 2. Brudens kjole er syet af faldskærmssilke. Uro i Nyborg I august 1943 var der uro i hele landet. I mange byer var der strejker og demonstrationer, der udtrykte uviljen mod besættelsesmagten. Når arbejdet var blevet nedlagt, søgte arbejdsgiverne at få det i gang igen,, men i stedet for at begrænse
strejkerne bredte de sig til flere og flere byer. Tyskerne indførte som svar på urolighederne undtagelsestilstand. Også i Nyborg var der uro i augustdagene. Forud for undtagelsestilstanden, der trådte i kraft den 29. august 1943, havde der den 18. august været håndgemæng mellem tyske soldater og danske marinere på kirkepladsen. Om aftenen blev der kastet med sten mod huse, hvor der boede tyskvenlige familier, og mod butikker, der handlede med tyskerne. Næste dag blev de danske soldater, der havde kaserne på Hotel Nyborg Stand, holdt inde på kasernen, og marinerne fik ikke landgang. Dette skete i et forsøg på at skabe ro i byen. Fredag den 20. august begyndte arbejderne på Nyborg Jernstøberi en strejke, der hurtigt kom til at omfatte andre arbejdspladser i byen, og igen om aftenen opstod der uroligheder. På dagen for undtagelsestilstandens indførelse, den 29. august, blev de danske soldater på Hotel Nyborg Strand og på vandrerhjemmet på Østerøvej overfaldet af tyske soldater, og der var tab af menneskeliv på begge sider. I samme aktion overtog tyskerne politistationen i Stendamsgade.
Fig. 3. 30. august 1940. Tyske soldater ved vandrerhjemmet. Kirkebygningen Hermon, der lå ved Hotel Nyborg Strand, blev alvorligt beskadiget under kampene mellem de danske og tyske soldater. Den brød i brand og blev komplet raseret, og blev aldrig genopbygget. Hotellet fik en mindre hård skæbne og blev restaureret efter krigen.
Fig. 4. Hermon efter branden. Modstand Med tiden dannedes modstandsgrupper i hele landet af folk, som ikke ville sidde med hænderne i skødet og se på, at tyskerne fik så stor indflydelse på dansk politik. De første år af besættelsen blev det ikke til megen modstand, allerhøjest nogle få aktioner, men ellers mest chikanerier og provokationer over for tyskerne. De første
rigtige aktioner mod besættelsesstyrkerne fandt sted i 1942, hvor sabotage mod virksomheder, jernbaner og tysk materiel tog sin begyndelse. I sommeren 1943 blev den første organiserede modstandsgruppe dannet i Nyborg. Det skete ved, at to faldskærmsagenter fra England blev kastet ned i nærheden af Odense. Disse agenter havde i forvejen adresser på folk, som de kontaktede. Den første modstandsgruppe i Nyborg gik i opløsning efter næsten et års virke, fordi en stikker var kommet med i gruppen. Det medførte, at tre af medlemmerne blev arresteret af Gestapo. Senere, i maj 1944, blev en ny modstandsgruppe dannet af folk med rod i det nyborgensiske idrætsliv. Etableringen af en modstandsgruppe tog lang tid. Mogens Nielsen, der stod for samlingen af modstandsgruppen, beskrev det således:»at danne nye grupper er ikke sådan ligetil, da der skal gås forsigtigt frem. Man skal kende personen godt, kunne stole 100% på tavshed og så helst have fornemmelsen af, at han kan holde til det. Har man fundet nogle emner, skal det udelukkende være gruppeføreren, som taler med dem det er et arbejde der tager lang tid, da alle kontakter er direkte personlige. At skrive eller telefonere var forbudt «. 1 I begyndelsen gik der en del tid med at finde egnede opbevaringssteder til våben, som englænderne skulle kaste ned, når modstandsgrupperne var etableret. Den første nedkastning fandt sted i juni 1944. Sendingen bestod af undervisningsmateriale til den nye modstandsgruppe, så den kunne øve sig i brugen af våben og sprængstof. Den næste sending blev nedkastet ved Lykkesholm i november. Tilslutningen til modstandsbevægelsen i Nyborgområdet var støt stigende. I november 1944 var antallet oppe på 100, og ved nytårstid var tallet 130. Dette hænger sammen med, at grupperne havde ordre til at udvide deres mandskab så meget som muligt, for at kunne forestå de opgaver, der blev dem tildelt.
I begyndelsen af januar 1945 fik modstandsfolkene ordre til at påbegynde jernbanesabotage. Målet var jernbanenettet over Fyn, hvor der skulle fragtes tropper fra Sjælland til fronten i Tyskland. Den 25., 26. og 29. januar blev der udøvet jernbanesabotage, og igen den 18. og 22. februar gik det ud over jernbaneskinnerne. Det stigende antal troppebevægelser, der foregik med tog, gjorde, at modstandsbevægelsen fik til opgave at udføre så megen jernbanesabotage, som det var den muligt. I den forbindelse blev både Nyborg Station og Ullerslev Station i april 1945 ramt af sabotage. En anden opgave for modstandsbevægelsen i Nyborg var i samarbejde med Odensefolk at befri en gruppe indsatte i Nyborg Statsfængsel. Oprindelig skulle aktionen have fundet sted i slutningen af januar, men befrielsesaktionen blev pga. dårligt vejr udsat til 11. februar. Baggrunden for aktionen var, at Frihedsrådet ønskede 20 danske sabotører, som afsonede deres straf i Statsfængslet, befriet. Man frygtede dels, at fangerne ville blive sendt i koncentrationslejr, dels manglede man dem i modstandsarbejdet. Befrielsen af fangerne, der kun tog små 20 minutter, forløb uden problemer, hvilket skyldtes, at modstandsfolkene havde allieret sig med personale indenfor i fængslet. Modstandsarbejdet var ikke uden risiko, og derfor var det vigtigt, at medlemmerne af en gruppe havde tilflugtssteder i tilfælde af, at de skulle blive efterlyst af det tyske politi, Gestapo. Derfor begyndte modstandsgrupperne i Nyborg i august 1944 at oprette dækadresser, godt hjulpet af præsterne ikke blot i Nyborg, men også i sognene omkring Ørbæk og Ullerslev, hvor der ligeledes var blevet dannet modstandsgrupper. Præsterne var villige til at hjælpe med at finde adresser, hvor modstandsfolk på flugt kunne gemme sig, og resultatet af samarbejdet mellem kirkens mænd og modstandsbevægelsen var, at 25 adresser blev stillet til rådighed.
Censur og illegale blade Under tyskernes besættelse af Danmark blev der indført censur af aviser, blade og radio. Behovet for information om tingenes virkelige tilstand var derfor stort blandt den danske befolkning. Bl.a. begyndte danskerne at lytte til den engelske radio BBC for at få ikke-censurerede nyheder. BBC kom til at spille en stor rolle for Danmark under besættelsen. Allerede fra besættelsens begyndelse havde radioen sendt dansksprogede nyhedsudsendelser. De var mest baseret på at give informationer om krigens gang, men senere kom de engelske udsendelser til af få betydning for modstandsarbejdet i Danmark. I slutningen af udsendelserne sendte BBC således specielle hilsner til modstandsbevægelsens medlemmer. Det foregik ved, at man sendte en hilsen til et pige- eller drengenavn, og det navn svarede så til en kode, som en modstandsgruppe havde fået. Når de hørte, at der blev sendt en hilsen til deres kodenavn, blev hele systemet sat i gang, for så betød det, at gruppen skulle ud og modtage en nedkastning fra luften. Lederen af modstandsgrupperne i Nyborg fortæller om en sådan meddelelse fra BBC:»Den 26. november kom så koden»hilsen til Tito«, og hele maskineriet blev sat i gang. Kl. 22.30 var alt klar på modtagepladsen med ca. 25 mand og 2 lastvogne. Kl. 00.30 kom flyveren, og alt gik, som det skulle, selvom det tog for lang tid«. 2 Som følge af den ovennævnte censur på de almindelige aviser begyndte der at dukke illegale blade op, og produktionen af disse blade var noget af det første, som modstandsbevægelsen påtog sig. De illegale blade skrev kritisk om tyskerne, men også negativt om den danske regering og samarbejdspolitikken. Dette var det kun muligt at formidle gennem de illegale blade, fordi det var forbudt at skrive det i de almindelige aviser.
Befrielsen Klokken 20.36 den 4. maj 1945 lød det budskab, som alle danskere havde ventet på i fem lange år: Danmark var befriet. Befrielsesbudskabet blev givet i den danske udsendelse over BBC, som pludselig blev afbrudt:»i dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske styrker i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig!«. 3 Den tyske kapitulation blev over hele landet hilst med stor glæde og jubel. Selve overgivelsen havde virkning fra den 5. maj klokken 8 om morgenen, men lige så snart budskabet havde lydt, fyldtes gaderne over hele landet med jublende mennesker med Dannebrog i hånden og smil på læben. Mørklægningsgardinerne, der de sidste år havde været et nødvendigt onde i hverdagen, blev hevet ned og brændt af i bunker på gaden. For at markere, at mørklægningen var ophævet, satte folk tændte stearinlys i vinduerne, og fra hus efter hus skinnede lysene. Det er en tradition, som mange stadig holder i hævd for at markere befrielsen i 1945. Mens de fleste mennesker festede over befrielsesbudskabet, gik modstandsbevægelsen i aktion. Enhederne i Nyborg fik nu helt andre opgaver at varetage. Det handlede ikke længere om at gøre det så besværligt for tyskerne som muligt, men i højere grad om at gøre nyborgensernes overgang fra besættelse til befrielse så nem som mulig. Da frihedsbudskabet havde lydt i BBC s radioudsendelse, samledes alle modstandsbevægelsens medlemmer for at planlægge de næste mange dages arbejde med at opretholde ro og orden i befrielsesrusen. Den 5. maj om morgenen afspærrede modstandsfolk udfaldsvejene fra Nyborg. På færgehavnen, jernbanestationen, posthuset, rådhuset samt andre steder i byen var der posteret modstandsfolk.
De opgaver, modstandsfolkene fortrinsvis skulle varetage efter befrielsen, var bevogtning og beskyttelse, herunder af de tyske tropper. Man frygtede, at nogen af hævntørst kunne finde på at skade soldaterne. Beskyttelsen omfattede naturligvis også civilbefolkningen i Nyborg i tilfælde af, at tyskerne i frustration over nederlaget ville hævne sig. En anden opgave var opsporing og arrestation af de mennesker, der havde arbejdet sammen med tyskerne, de såkaldte kollaboratører. Dertil kom overvågning af forholdene i byen, forplejning af syge og af de mange tyske flygtninge, som kom til Nyborg. En langt farligere opgave var desarmeringen af miner og ammonition. Selv om landet var befriet, blev forholdene ikke lige med det samme som før besættelsen. Udgangsforbuddet blev opretholdt i tidsrummet 22-06 frem til den 12. maj. På samme dato blev de politifolk, der havde virket i modstandsbevægelsen, udskilt fra modstandsgrupperne og igen indsat i deres oprindelige funktioner. Når interessen for Danmarks besættelse og befrielse er så stor, at den stadig 60 år efter trækker fulde huse til en udstilling, må det være, fordi det er en problematik, som stadig optager folk. Der er mange, som stadig husker de fem forbandede år, men der er også en langt større del, der ikke har et forhold til de begivenheder, som skete dengang. Det betyder dog ikke, at interessen for at lære mere om en besværlig periode i Danmarks historie ikke er tilstede. Og det er netop grunden til, at der fortsat skal være fokus på besættelsen, så denne periode ikke går i glemmebogen. Noter: 1 Et tilbageblik og en kort Orientering om Modstandsbevægelsen i Nyborg Afsnit 1943-45. 50 års jubilæet 5. maj 1995 på»nyborg Strand«, s. 3-4. 2 Et tilbageblik og en kort Orientering om Modstandsbevægelsen i Nyborg Afsnit 1943-45. 50 års jubilæet 5. maj 1995 på»nyborg Strand«, s. 5.
3 Lindeberg, Lars: I dette øjeblik. De så det ske befrielsen maj 1945, s. 16.