Januar Skatteguide. - Generelt om skat.

Relaterede dokumenter
Januar Skatteguide. - Generelt om skat.

Skatteguide ved investering i investeringsforeninger

Investeringsforvaltningsselskabet SEBinvest A/S Skatteguide 2017

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER

Hjælp til skatten. Skatteregler for indkomståret 2018

Hjælp til skatten. Skatteregler for indkomståret 2014

Hjælp til skatten. Skatteregler for indkomståret 2013

Hjælp til skatten. Skatteregler for indkomståret 2017

Hjælp til skatten. Skatteregler for indkomståret 2015

Hjælp til skatten Skatteregler for indkomståret 2018

Skattebrochure Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer:

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT

Investeringsforeningen C WorldWide. Beskatning af investeringsbeviser 18. februar 2019

Skatteguide gældende for udbytter og avancer/tab i 2017


Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer:

Skattebrochure Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene

Skattebrochure Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene

Skatteguide gældende for udbytter og avancer/tab i 2013

Skatteguide gældende for udbytter og avancer/tab i 2014

Skattebrochure Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft

Danske Invest og skatten. Juni 2010

Danske Invest og skatten. Januar 2011

Investeringsforvaltningsselskabet SEBinvest A/S - Guide til selvangivelsen 2016

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip

Skatteregler for investeringsområdet

Danske Invest og skatten

DanSKE InVESt og SKattEn JanUaR Knowledge at work

Skattereformens betydning for investering i SKAGEN Global, KonTiki og Vekst

Danske Invest og skatten. Januar 2012

Danske Invest og skatten

Danske Invest og skatten. Forår 2009

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser (undtaget er næring).

Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber

INDHOLDSFORTEGNELSE. Læsevejledning

Guide til selvangivelsen. Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2010 behandles skattemæssigt

Guide til selvangivelsen for private

Guide til selvangivelsen For private

Værd at vide om beskatning af investeringsbeviser

Guide til årsopgørelsen 2012

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld

Skatteguide Indholdet er opdateret jf. gældende lovgivning pr

Skatteguide Indholdet er opdateret jf. gældende lovgivning pr

Investeringsforeningen C WorldWide. Beskatning af investeringsbeviser 2017

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Guide til selvangivelsen For private

Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2012 behandles skattemæssigt. Knowledge at work

Guide til selvangivelsen. Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2011 behandles skattemæssigt

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009

Guide til selvangivelsen For private

Hjælp til årsopgørelsen 2017

Nordea Invest-beviser - årsopgørelsen for 2017

Guide til selvangivelsen. Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2009 behandles skattemæssigt

Porteføljeaktier i eget selskab

Skatteguide Udarbejdet af Nykredit i samarbejde med

Nordea Invest-beviser - årsopgørelsen for 2015

Hjælp til årsopgørelsen

Guide til selvangivelsen

Skatteguide gældende for udbytter og avancer/tab i 2013

Nye regler for beskatning af aktieavance

Nordea Invest-beviser - årsopgørelsen for 2016

Guide til selvangivelsen for Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2017 behandles skattemæssigt

Jyske Banks tillæg til Garanti Invest SydEuropa 2018

Skatteguide gældende for udbytter og avancer/tab i 2015

Guide til selvangivelsen for private

Skatteguide Udarbejdet af Nykredit i samarbejde med

Beskatning af medarbejderaktier

Skatteoverblik vedrørende visse produkter

Danske Invest og skatten

Guide til årsopgørelsen 2018

NOTAT. Følgende forhold er lagt til grund ved vurderingen af de skattemæssige konsekvenser af en afnotering:

Carnegie WorldWide. Beskatningen af investeringsbeviser

Ændringsforslag. til 2. behandling af

Til Folketinget - Skatteudvalget

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Sammenstilling af aftale om forenkling af reglerne for beskatning af aktier med betænkning nr af september

Guide til selvangivelsen for private

Skatteudvalget L Bilag 60 Offentligt

Høringssvar vedrørende L 112 Ophævelse af skattefrihed på blåstemplede obligationer

Guide til lagerbeskatning - februar 2008

Guide til selvangivelsen for 2016

INTERNATIONAL PLANTATION SERVICES LIMITED

L 78 - Forslag til Lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven).

INFORMATION TIL INVESTORER I FORENINGEN FAST EJENDOM, DANSK EJENDOMSPORTEFØLJE F.M.B.A. VEDRØRENDE OMSTRUKTURERING

1/6. Samfundsbeskrivelse B Forår 2010 Hold 3. Note 6 - Beregning af personlig indkomstskat

Vedtaget den 28. maj 2009 Skattereform - Forårspakke Erhvervsbeskatning. 28. maj 2009

Skatteoptimal investering & Porteføjleoptimering

Folketingets Skatteudvalg

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg.

Skatteudvalget L 78 - Bilag 8 Offentligt

Beskatning af selskabers og personers aktieavance- og tab

For personaktionærer foreslås, at gevinst og tab fremover beskattes som aktieindkomst, uanset ejertid, aktietype eller beløbsstørrelse.

Generelt om skat for tradere

flexinvest forvaltning

Folketinget - Skatteudvalget

INTERNATIONAL PLANTATION SERVICES LIMITED

Beskatning af optioner og futures på aktier

Forslag. Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST

Transkript:

Januar 2017 Skatteguide - Generelt om skat www.bankinvest.dk

2

Indholdsfortegnelse Private investeringer i investeringsbeviser...5 Frie midler overgangsregler...7 Pensionsopsparing...8 Unge under 18 år...9 Virksomhedsordningen...10 Selskaber...11 Opgørelsesmetoder...13 3

Indkomståret 2017 Når du investerer som privatperson, er der forskellige skatteregler alt efter om du handler for frie midler eller med midler fra din pensionsopsparing. Der er også særlige regler for beskatning af unge under 18 år, der investerer deres børneopsparing. Skattereglerne for investeringsbeviser i investeringsforeninger med minimumsbeskatning svarer stort set til måden, hvorpå man beskattes, når man investerer i enkelte aktier og obligationer. Som selvstændig erhvervsdrivende kan du vælge at benytte virksomhedsskatteordningen. I så fald gælder der særlige regler for hvad der kan investeres i. Beskatning af udbytter, gevinster og/eller tab i investeringsforeninger afhænger af, om investeringsforeningen er en aktiebaseret investeringsforening med minimumsbeskatning, en obligationsbaseret investeringsforening med minimumsbeskatning, eller en akkumulerende investeringsforening. Her beskrives de regler, der gælder, når du sælger investeringsbeviser fra og med den 1. januar 2017. Vi beskriver desuden overgangsbestemmelser, der er gældende for visse aktier og investeringsbeviser, der er anskaffet før den 1. januar 2017. Alle informationer skal udelukkende betragtes som generelle og beskrivende, og vi opfordrer dig derfor til at kontakte en skatterådgiver for at få en vurdering af dine personlige/virksomhedens skattemæssige forhold. Skatteguiden kan således ikke tages til indtægt for, hvordan du som privatperson eller selvstændig erhvervsdrivende bliver beskattet af dine investeringer. 4

Private investeringer i investeringsbeviser - Frie midler Beskatningen af andele i investeringsforeninger afhænger af, om investeringsforeningen er en aktiebaseret investeringsforening med minimumsbeskatning, en obligationsbaseret investeringsforening med minimumsbeskatning, eller er en akkumulerende investeringsforening. Tidligere hed aktiebaserede investeringsforeninger med minimumsbeskatning og obligationsbaserede investeringsforeninger med minimumsbeskatning udloddende aktie- eller obligationsbaserede investeringsforeninger. Beskatning af aktieindkomst Ved opgørelsen af aktieindkomsten indgår blandt andet gevinst og tab samt udbytter fra investeringsbeviser i aktiebaserede investeringsforeninger med minimumsbeskatning. Beskatning af kapitalindkomst Kapitalindkomst omfatter blandt andet skattepligtigt afkast fra obligationer, akkumulerende foreninger og afkast fra obligationsbaserede foreninger med minimumsbeskatning. Positiv nettokapitalindkomst op til bundgrænsen beskattes ikke med topskat. Dermed bliver skatten af positiv nettokapitalindkomst op til 42.800 kroner (bundgrænseniveau 2017) kun cirka 37,7%, eventuelt med tillæg af kirkeskat, mens nettokapitalindkomst over grænsen på 42.800 kroner beskattes med maksimalt 42% (2017) eventuelt med tillæg af kirkeskat. Bundfradraget på 42.800 kroner (2017) er dobbelt for ægtefæller. Årets aktieindkomst beskattes i 2017 med 27 % op til 51.700 kroner og 42 % for beløb derover. For samlevende ægtefæller er bundgrænsen dobbelt. 5

Gældende skatteregler - frie midler Aktiebaserede investeringsforeninger med minimumsbeskatning Gevinst og tab på investeringsbeviser i aktiebaserede investeringsforeninger med minimumsbeskatning beskattes på samme måde som gevinst og tab på aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. Dette gælder uanset, om investeringsforeningen er optaget til handel på et reguleret marked eller ej. Gevinst Udbytter og gevinster beskattes som aktieindkomst. Aktieindkomst op til 51,700 kroner (sats i 2017) beskattes med 27 %. Aktieindkomst der overstiger 51,700 kroner beskattes med 42 %. Grænsen for samlevende ægtefæller er det dobbelte. Eksempel En avance på 150.000 kroner for enlige blive beskattet med 27 % af de første 51,700 kroner, og med 42 % af de resterende 98,300 kroner For ægtepar vil de første 103,400 kroner blive beskattet med 27 %, og de resterende 46,600 kroner vil blive beskattet med 42 %. Det er forudsat, at ægteparret ikke har anden aktieindkomst. Gevinster og tab opgøres og beskattes efter realisationsprincippet. Tab Du kan modregne tab i gevinster og udbytter fra aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked og i gevinster samt udbytter fra aktiebaserede investeringsforeninger, der beskattes som aktieindkomst. Et overskydende tab overføres til modregning i din ægtefælles gevinster og udbytter fra aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked og i gevinster og udbytter fra aktiebaserede investeringsforeninger, der beskattes som aktieindkomst. Tab herudover fremføres til modregning i tilsvarende gevinster og udbytter i efterfølgende år uden tidsbegrænsning. Det er en betingelse, at SKAT har modtaget oplysning om erhvervelsen af investeringsbeviserne efter reglerne i skattekontrolloven. Indberetningen foretages normalt af fondshandleren eller depotføreren. Vi opfordrer til at at tjekke depotoversigter for at se om indberetningerne er retvisende. Udbytte Udbytte fra aktiebaserede investeringsforeninger med minimumsbeskatning beskattes som aktieindkomst. Obligationsbaserede investeringsforeninger med minimumsbeskatning Gevinst Gevinst på beviser i obligationsbaserede investeringsforeninger med minimumsbeskatning beskattes som kapitalindkomst uanset ejertid. Skatten er derfor afhængig af dine øvrige indkomstforhold, og vil være mellem cirka 27,6 % og 42 % med tillæg af eventuel kirkeskat. Gevinst og tab opgøres som hovedregel efter realisationsprincippet Tab Du kan fradrage realiserede kurstab på investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsforeninger i anden kapitalindkomst. Det er en betingelse, at SKAT har modtaget oplysning om erhvervelsen af investeringsbeviserne efter reglerne i skattekontrolloven. Indberetning foretages normalt af fondshandleren eller depotføreren. Bagatelgrænse Gevinst og tab på investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsforeninger med minimumsbeskatning, skal alene medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis årets nettogevinst eller tab sammenlagt med nettogevinst og -tab på visse fordringer og på fordringer og gæld i fremmed valuta overstiger 2.000 kroner. Overskrides bagatelgrænsen, er hele gevinsten skattepligtig og hele tabet fradragsberettiget. Bagatelgrænsen gælder for hver ægtefælle, dog hver for sig. Udbytte Udbytte fra obligationsbaserede investeringsforeninger med minimumsbeskatning beskattes som kapitalindkomst. Dog kan udbytte indeholde en skattefri andel i det omfang udbyttet hidrører fra gevinster på blåstemplede obligationer, som investeringsafdelingen har erhvervet inden den 27. januar 2010. Akkumulerende investeringsforeninger Gevinst og tab på investeringsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger beskattes efter lagerprincippet og som kapitalindkomst. Det betyder, at årets realiserede og urealiserede kursgevinster og kurstab skal opgøres ved årets udgang. Læs mere under lagerbeskatning. Ved udbetaling af udbytte indeholder foreningen som udgangspunkt udbytteskat. Udbytteskatten udgør 27 %. 6

Frie midler - overgangsregler for investeringsbeviser anskaffet før 1. januar 2006 Aktiebaserede investeringsforeninger med minimumsbeskatning I 2005 da skattefriheden for mindre beholdninger af børsnoterede aktier blev ophævet, blev der samtidig vedtaget en overgangsregel for aktier og investeringsbeviser i aktiebaserede investeringsforeninger købt før 1. januar 2006. 100.000 kroners-overgangsreglen børsnoterede afdelinger Reglen indeholder to punkter, du som privatperson skal holde øje med. Det drejer sig om 100.000 kroners-grænsen og ejertiden. Under 100.000 kroners-grænsen Hvis du per 31. december 2005 havde en beholdning af børsnoterede aktier og aktiebaserede investeringsforeninger med en kursværdi på under 136.600 kroner (273.100 kroner for ægtepar), kan du benytte overgangsreglen, uanset beholdningens tidligere værdi. Kursgevinst Overgangsreglen betyder i dette tilfælde, at gevinster på de børsnoterede aktier og investeringsbeviser i børsnoterede aktiebaserede investeringsforeninger du havde pr. 31. december 2005, vil være skattefri, hvis de sælges efter mindst tre års ejertid. Kurstab Hvis betingelserne for at sælge skattefrit er opfyldt vil et tab heller ikke kunne fradrages eller modregnes. Over 100.000 kroners-grænsen Hvis din porteføljes kursværdi pr. 31. december 2005 oversteg 136.600 kroner (273.100 kroner for ægtepar) kan du ikke benytte overgangsreglen. Obligationsbaserede afdelinger Ingen overgangsregel Akkumulerende afdelinger Ingen overgangsregel Dette gælder uanset, hvilken pris du sælger for. Et tab på sådanne aktier og investeringsbeviser vil ikke kunne fradrages eller modregnes. Hvis du pr. 31. december 2005 havde en beholdning af aktier og børsnoterede investeringsbeviser med en kursværdi på under 136.600 kroner, skal du være opmærksom på, at yderligere opkøb i de samme fondskoder kan have betydning for anvendelse af overgangsreglen. Ved salg af en del af beholdningen fra samme fondskode som den skattefrie beholdning anses de først anskaffede aktier eller investeringsbeviser for de først solgte. 7

Pensionsopsparing Du behøver ikke tænke på skatten i forbindelse med pensionsopsparingen. Dit pengeinstitut laver automatisk beregningen hvert år ultimo kalenderåret og trækker automatisk skat af afkastet på pensionsopsparingen. Beløbet bliver normalt hævet på kontoen i midten af januar hvert år. Har du spørgsmål i forbindelse med skatteberegningen, skal du kontakte dit pengeinstitut. Afkastet af en pensionsopsparing - det vil sige investeringer tilknyttet en kapitalpension, ratepension, selvpension eller alderspension - beskattes selvstændigt, og skal ikke skrives på selvangivelsen. Udbytterne af dine investeringsbeviser sættes også automatisk ind på pensionskontoen uden fradrag af acontoskat. Det samlede afkast (realiserede og urealiserede kursgevinster/-tab samt udbytter) beskattes med 15,3% (fra og med indkomståret 2012). Hvis beskatningsgrundlaget bliver negativt, beregnes en negativ skat, der kan fratrækkes i skatten i efterfølgende år med positive afkast. Det gør ingen forskel, om dine pensionsmidler er placeret i investeringsbeviser fra investeringsforeninger med minimumsbeskatning eller akkumulerende foreninger. Du skal ikke foretage dig noget i forhold til din selvangivelse. 8

Unge under 18 år Investering i investeringsbeviser kan være en god måde for børn og unge at spare op på. Børn og unge har to muligheder for at spare op. Enten via en børneopsparing eller en almindelig opsparing (frie midler). Børneopsparing En børneopsparing er skattebegunstiget, da renteindtægter og afkast ikke er skattepligtige i bindingsperioden hele afkastet er dermed skattefrit. En børneopsparing kan investeres helt efter eget valg. Man kan derfor med fordel placere pengene i et eller flere investeringsbeviser. Der skelnes ikke imellem investering i danske eller udenlandske investeringsforeninger for børneopsparingsmidler. Beløbsgrænsen for indskud på børneopsparing udgør kr. 3.000 årligt og højst kr. 36.000 i hele opsparingsperioden. Almindelig opsparing Stammer midlerne fra en almindelig opsparing, indgår den del af udbyttet fra investeringsbeviser, som er kapitalindkomst, i barnets skattepligtige indkomst. Børn skal først betale skat, når deres skattepligtige indkomst overstiger 33.800 kroner (personfradraget i 2017 for unge under 18 år). Afkast fra en aktiebaseret investeringsforening med minimumsbeskatning beskattes som aktieindkomst. Dette er også gældende selvom personfradraget på 33.800 kroner (2017) ikke er udnyttet. Fortjeneste ved salg af investeringsbeviser er skattepligtig efter de samme principper, som er beskrevet under frie midler. Både løbende afkast og kursstigninger på investeringsbeviser i akkumulerende afdelinger beskattes løbende som kapitalindkomst hos barnet efter lagerprincippet. Så længe barnets samlede indkomst ikke overstiger personfradraget (33.800 kroner for børn under 18 år i 2017), skal der ikke betales skat af disse kursstigninger. Derfor kan det være en fordel, at anbringe barnets midler i beviser i akkumulerende foreninger. Gevinst/tab skal skrives på barnets selvangivelse, også i tilfælde af en gevinst der er omfattet af personfradraget. Gaver fra forældre Hvis barnet har fået investeringsbeviserne som gave af forældrene (herunder stedforældre og plejeforældre), eller de er købt for penge, der er givet som gave af forældrene, skal udbytte beskattes hos forældrene indtil udgangen af det år, hvor barnet fylder 18 år, eller indtil barnet bliver gift forinden. Fortjeneste eller tab ved salg af investeringsbeviserne beskattes derimod hos barnet. 9

Virksomhedsordningen Er du selvstændig erhvervsdrivende, kan du vælge at benytte dig af virksomhedsordningen, når du selvangiver årets indkomst. Anvender du virksomhedsordningen, betyder det, at du har delt din økonomi op i en virksomhedsdel og en privatdel. Midler i virksomhedsordningen kan investeres i investeringsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger omfattet af aktieavancebeskatningsloven 19. Beskatningen sker efter lagerprincippet. Dette betyder, at årets realiserede og urealiserede kursgevinster samt kurstab skal opgøres ved årets udgang. Hvis andelene indgår i virksomhedsordningen, indgår afkastet i virksomhedens indkomst og beskattes på lige fod med øvrig virksomhedsindkomst. Hvis afkastet opspares i virksomhedsordningen, bliver afkastet beskattet som personlig indkomst, når det hæves. Der betales en foreløbig virksomhedsskat på 22 % (indkomståret 2017) af den del af overskuddet, der opspares i virksomhedsordningen. Når det opsparede overskud hæves, udgør marginalskatten op til cirka 55,7 % (plus eventuel kirkeskat) inklusiv arbejdsmarkedsbidrag, idet hævningen af det opsparede overskud tillagt virksomhedsskatten indgår i den personlige indkomst. Hertil skal lægges eventuel kirkeskat. Når du hæver af opsparet overskud, vil du i skatteberegningen få godskrevet den tidligere betalte a-conto-skat. Bemærk, at investeringsbeviserne i de akkumulerende afdelinger ikke i sig selv giver dig mulighed for at anvende virksomhedsskatteordningen. Disse kan således alene omfattes af virksomhedsskatteordningen, hvis du har anden virksomhed, hvor ordningen anvendes. 10

Selskaber Investeringsforeninger med minimumsbeskatning Aktiebaserede investeringsbeviser: Reglerne om beskatning af gevinst og tab på aktier samt investeringsbeviser blev ændret væsentligt fra og med indkomståret 2010. Fra og med indkomståret 2010 er gevinst på investeringsbeviser i aktiebaserede investeringsforeninger med minimumsbeskatning skattepligtig uanset ejertid. Gevinst beskattes som almindelig selskabsskattepligtig indkomst med 22 % (2017) og tab kan fradrages. Gevinst og tab opgøres efter lagerprincippet. Udbytte beskattes fuldt ud som almindelig selskabsskattepligtig indkomst. Uudnyttede tab konstateret mellem 2002-2009 Uudnyttede tab konstateret 2002-2009 på almindelige aktier ejet under tre år og på investeringsbeviser i aktiebaserede investeringsforeninger med minimumsbeskatning kan fremføres til modregning i nettogevinster på: Almindelige aktier Investeringsbeviser i aktiebaserede investeringsforeninger med minimumsbeskatning Investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsforeninger med minimumsbeskatning Gamle tab går således ikke tabt. Overgangsregler vedrørende opgørelse af en nettokurstabskonto Hvis investors samlede anskaffelsessum på almindelige aktier og investeringsbeviser i aktiebaserede investeringsforeninger overstiger selskabets samlede handelsværdi (indgangsværdi) af almindelige aktier og investeringsbeviser i aktiebaserede investeringsforeninger ved indgangen til indkomståret 2010, kan nettotabet fradrages i fremtidige nettogevinster på: Ved denne opgørelse medregnes anskaffelsessummen henholdsvis afståelsessummen på aktier og investeringsbeviser i aktiebaserede investeringsforeninger, som selskabet har afstået den 25. maj 2009 eller senere, og som på afståelsestidspunktet havde været ejet i tre år eller mere. Et nettokurstab nedsættes med skattefrie udbytter modtaget i perioden 2007-2009. Eksempel Hvis investor har købt investeringsbeviser i en aktiebaseret investeringsafdeling den 2. februar 2008 for kurs 100 og værdien 1. januar 2010 er kurs 120, får investor en indgangsværdi på kurs 120, der danner grundlag for den fremtidige lagerbeskatning. Investor beskattes ikke af gevinsten på 20 kurspoint. Overgangsregler for beviser i aktiebaserede foreninger med minimumsbeskatning I forbindelse med indførsel af ændrede regler i 2010 er der fastsat overgangsregler, der skal sikre, at gevinst, der ville have været skattefri efter de gamle regler, ikke beskattes. De beskrevne regler gælder for almindelige aktier og for investeringsbeviser i aktiebaserede investeringsforeninger. Indgangsværdien til brug for den fremtidige lagerbeskatning fastlægges som følger: Investor skal som grundlag for den fremtidige avancebeskatning fastsætte en indgangsværdi på investeringsbeviserne i aktiebaserede investeringsforeninger. Som indgangsværdi anvendes som udgangspunkt handelsværdien af investeringsbeviserne ved indgangen til indkomståret 2010, læs mere herom i Skattekurser til lagerbeskatning. Dette gælder dog ikke, hvis investor enten ikke ejede almindelige aktier eller investeringsbeviser i aktiebaserede investeringsforeninger per 25. maj 2009, eller ikke var stiftet på dette tidspunkt. I så fald skal den skattemæssige anskaffelsessum anvendes. Almindelige aktier Investeringsbeviser i aktiebaserede investeringsforeninger Investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsforeninger 11

Hvis værdien den 1. januar 2010 er kurs 95 har investor et tab på 5 kurspoint, der kan fremføres til modregning ved opgørelse af gevinst og tab på porteføljeaktier med videre (almindelige aktier, Investeringsbeviser i aktiebaserede investeringsforeninger, investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsforeninger). Bemærk, at nettokurstabskontoen opgøres samlet på baggrund af alle selskabets almindelige aktier og beviser i aktiebaserede investeringsforeninger. Investorer bør søge råd hos egen rådgiver om disse forhold. Obligationsbaserede og blandede investeringsbeviser Gevinst ved salg beskattes som almindelig selskabsskattepligtig indkomst med 22% (2017). Fra indkomståret 2010 kan tab fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, uanset, hvad investeringsforeningen investerer i. Gevinst og tab opgøres efter lagerprincippet. Udbytte beskattes fuldt ud som almindelig selskabsskattepligtig indkomst. Ved udbetaling af udbytte fra afdelinger, der alene investerer i obligationer samt finansielle instrumenter med videre, vil der ikke blive indeholdt udbytteskat. Overgangsregler Der er fastsat overgangsregler i forbindelse med overgang til lagerbeskatning fra 2010. Ved begyndelsen af indkomståret fra 2010 anses investeringsbeviserne for anskaffet til den faktiske anskaffelsessum. Hvis anskaffelsessummen overstiger handelsværdien (hvis der er tab ved begyndelsen af indkomståret 2010), anvendes handelsværdien som indgangsværdi, men kun i de tilfælde, hvor der ikke vil være fradrag for tab efter de gamle regler (primært blandede afdelinger). Eksempel (Det forudsættes at investor anvender kalenderåret som indkomstår): Beviser i en obligationsbaseret investeringsforening med minimumsbeskatning eller blandede investeringsforeninger med minimumsbeskatning, der er steget i værdi siden købstidspunktet: Hvis investor har købt investeringsbeviser den 1. januar 2007 for kurs 100 og værdien 1. januar 2010 er kurs 140, fastsættes indgangsværdien til kurs 100 (den faktiske anskaffelseskurs). Hvis værdien ultimo 2010 er kurs 145, beskattes investor i 2010 af 45 kurspoint. Hvis værdien ultimo 2010 er kurs 85, har investor fradrag i 2010 for tabet på 15 kurspoint. Beviser i obligationsbaserede investeringsforeninger, der er faldet i værdi siden købstidspunktet: Hvis værdien i stedet er faldet til kurs 90 pr. 1. januar 2010 anvendes kurs 100 som anskaffelseskurs (den faktiske anskaffelseskurs), idet der vil være et fradrag for tab efter de gamle regler. Er værdien kurs 145 per udgangen af 2010, beskattes investor i 2010 af 45 kurspoint. Hvis værdien ultimo 2010 er kurs 85 har investor fradrag i 2010 for tabet på 15 kurspoint. Beviser i blandede foreninger med minimumsbeskatning, der er faldet i værdi siden købstidspunktet: Idet der ikke vil være et fradrag for tab efter de gamle regler, anvendes handelsværdien 1. januar 2010 som indgangsværdi, det vil sige kurs 90. Er værdien kurs 145 per udgangen af 2010 beskattes investor i 2010 af 55 kurspoint. Hvis værdien ultimo 2010, er kurs 85, har investor fradrag i 2010 for tabet på fem kurspoint. Akkumulerende investeringsforeninger Aktie- og obligationsbaserede samt blandede afdelinger Gevinst og tab på investeringsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger omfattet af aktieavancebeskatningsloven 19 beskattes efter lagerprincippet. Det betyder, at årets realiserede og urealiserede kursgevinster samt kurstab skal opgøres ved årets udgang. Det er ikke muligt at modregne kursgevinster fra disse foreninger i en eventuelt nettokurstabssaldo. Læs mere under lagerbeskatning. Gevinst beskattes som almindelig selskabsskattepligtig indkomst med 22 % (2017 ), og tab kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. 12

Opgørelsesmetoder Opgørelse af gevinst og tab samt tidspunktet for beskatning afhænger af, hvad du investerer i, og om du skal bruge realisationsprincippet eller lagerprincippet: Realisationsprincippet: Beskatning af gevinster og fradrag for tab sker ved salg eller anden afståelse (realisation) eller ved modtagelse af udbytte. Lagerprincippet: Både realiserede og urealiserede gevinster og udbytter beskattes hvert år. Derudover findes flere metoder for opgørelse af gevinst og tab: Gennemsnitsmetoden Gennemsnitsmetoden Gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser i foreninger med minimumsbeskatning skal som hovedregel opgøres efter gennemsnitsmetoden. Dog skal gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser omfattet af 100.000 kroners-overgangsreglen (per 31. december 2005) opgøres efter aktie-for-aktie-metoden. Hvis papirerne stammer fra en beholdning i en forening, der ikke er købt på én gang, skal du tage gennemsnittet af købsprisen eller -priserne på alle køb i den pågældende forening og bruge som anskaffelsesværdi. De enkelte investorers købesum inklusiv handelsomkostninger lægges sammen og divideres med antallet af beviser. Din gennemsnitlige anskaffelsespris vil ændre sig, hver gang du køber flere investeringsbeviser i samme afdeling, hvor du har beviser i forvejen. Aktie-for-aktie-metoden FIFO-princippet anvendes uanset om opgørelsen af gevinst og tab foretages efter gennemsnitsmetoden eller aktie-for-aktie-metoden. Eksempel: Dato Handel Kurs Styk Handelsomk. (kr.) I alt 01.03.2007 Køb 111,30 500 100 55.750,00 01.12.2008 Køb 112,40 400 100 45.060,00 01.02.2010 Salg 115,40 700 100 80.680,00 Styk Andel I alt Nettoprovenue af salg 700 stk. 80.680,00 Anskaffelsessum 1. + 2. køb 55.750 + 45.060 (700/900) = 0,777-78.407,77 Fortjeneste 2.272,23 Bemærk: Nettoprovenu er inklusiv omkostninger ved køb og salg. 13

Aktie-for-aktie-metoden Alle gevinster og tab (fra den 1. januar 2006) skal som hovedregel opgøres efter gennemsnitsmetoden. Dog skal gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser omfattet af 100.000 kroners-overgangsreglen (per den 31. december 2005) opgøres efter aktie-for-aktie-metoden. Ved aktie-for-aktie-metoden opgøres gevinst og tab som forskellen mellem salgssummen og den faktiske anskaffelsessum for det pågældende aktie eller investeringsbevis. De ældste aktier eller investeringsbeviser anses for de først solgte. Hvis aktierne eller investeringsbeviserne stammer fra en beholdning, der ikke er købt på én gang, skal hvert køb behandles hver for sig. Antallet af beviser er vigtigt. Stykstørrelsen som du beregner anskaffelsesværdien af, skal svare til det antal, du har solgt. Anskaffelsessummen beregnes ud fra det enkelte køb. De først købte aktier eller investeringsbeviser anses for de først solgte, og hvis salget ikke er dækket af køb nummer et, tages køb nummer to og så videre. Dato Handel Kurs Styk Handelsomk. (kr.) I alt 12.03.2002 Køb 194,00 500 100 97.100,00 19.12.2004 Køb 240,70 400 100 96.380,00 01.02.2010 Salg 420,00 700 100 293.900,00 Styk Andel I alt Nettoprovenue af salg 700 293.900 Anskaffelsessum 1. køb 500-97.100,00 Anskaffelsessum 2. køb 700-500 = 200 96.380 x (200/400) -48.190,00 Fortjeneste 148.610,00 Bemærk: Nettoprovenu er inklusiv omkostninger ved køb og salg. 14

FIFO-princippet Ved salg af aktier og investeringsbeviser benyttes altid FIFOprincippet. FIFO står for First In First Out. Det betyder, at hvis du sælger ud af en beholdning af investeringsbeviser i den pågældende forening, anses du skattemæssigt altid for først at have solgt de først anskaffede. Reglen har i dag alene betydning for 100.000 kroners-overgangsreglen (per den 31. december 2005), der er beskrevet under aktie-for-aktie-metoden, da gevinst og tab på investeringsbeviser anskaffet efter 31. december 2005, beskattes ens uanset ejertiden. Realisationsbeskatning For fysiske personer skal gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser i foreninger med minimumsbeskatning som udgangspunkt opgøres efter realisationsprincippet, det vil sige, at beskatning udløses ved salg eller anden afståelse. Lagerbeskatning Fra indkomståret 2010 lagerbeskattes selskabsinvestorer af investeringer i investeringsforeninger. Private investorer beskattes efter lagerprincippet af gevinst og tab på investeringsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger. Beskatningsgrundlaget opgøres som forskellen mellem kursværdien af investors investeringsbeviser ultimo og primo i et indkomstår. Køb og/eller salg af investeringsbeviser og udlodninger i årets løb medregnes ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst. Den gevinst/tab der skal medregnes, kan derfor opgøres som følger: Værdien ultimo selskabets indkomstår er summen af: Kursværdien af investeringsbeviser i behold ved årets udgang Udlodninger i årets løb Salgssummen for beviser, der er solgt i årets løb Værdien primo selskabets indkomstår er summen af: Kursværdien af investeringsbeviser i behold ved årets indgang Købssummen for investeringsbeviser købt i løbet af året

BankInvest-koncernen påtager sig intet ansvar for nøjagtigheden af de angivne informationer, hvad enten de er leveret af BankInvest selv eller hentet fra en ekstern kilde, og BankInvest forbeholder sig ret til at foretage justering af informationerne. BankInvest er ikke ansvarlig for dispositioner eller undladelser foretaget på baggrund af informationerne. Modtageren opfordres om nødvendigt til at søge bekræftelse af specifikke data og informationer, og søge rådgivning om egne/virksomhedens forhold. www.bankinvest.dk