Forhandlingsoplæg Danske Fysioterapeuter Til: RLTN Danske Fysioterapeuters oplæg til forhandling om fornyelse af overenskomsterne i 2017 Kvalitet, sammenhæng og nye opgaver Vi skal kunne tilbyde den enkelte borger en sammenhængende indsats, der tager udgangspunkt i borgerens individuelle ønsker og behov. Vi skal se sundhedsvæsenet som en samlet enhed, hvor alle aktører på tværs af sektorer bidrager til at skabe kvalitet og sammenhæng. Vi skal være innovative og nytænkende og være villige til at påtage os nye opgaver. Det er de overordnede mål for Danske Fysioterapeuter, som vi ønsker, at overenskomsterne på praksisområdet er med til at understøtte. Ny viden giver nye muligheder Forskningen viser, at aktiv behandling i mange sammenhænge er den mest effektive og billigste behandling. Fysioterapi er den mest effektive behandling af patienter med smerter i lænderyg, skulder, knæ eller hofter eksempelvis som følge af artrose. Faglige retningslinjer og forløbsprogrammer anbefaler, at patienterne tilbydes målrettet og superviseret træning og behandling i primærsektoren, inden der tages stilling til eventuelt behov for operation. I mange tilfælde kan behandlingen erstatte eller udskyde operation. Hvis patienten opereres, vil træningen inden operationen ofte medføre mindre komplicerede forløb. Artrose er den næst-hyppigste årsag til et besøg hos den praktiserende læge og har store omkostninger for samfundet i form af sygefravær, færre år på arbejdsmarkedet og medicinudgifter. Erfaringen viser også, at mange borgere med handicap har glæde af fysioterapi, som gør, at de kan bevare eller forbedre deres funktionsniveau. Det er blandt andet mennesker med parkinson og sklerose, der har gavn af vederlagsfri fysioterapi. Men der er behov for at ændre på tilbuddet for at sikre bedre kvalitet, bl.a. ved at give fysioterapeuterne mulighed for at specialisere sig i behandlingen af borgerne med disse handicaps. 1
Samtidig gælder det om at inddrage borgeren og i størst muligt omfang give hende medansvaret for egen behandling. Det giver de bedste resultater og medvirker til at forebygge, at sygdommen udvikler sig. Til gengæld forventer borgeren, at hun bliver vejledt og behandlet af en fysioterapeut, der har særlig viden og ekspertise, og altså er specialist på sit fagområde. Det betyder, at fysioterapeuten løbende skal efter- og videreuddanne sig, og at effekten af behandlingen systematisk skal dokumenteres. Kapacitet til at behandle En stort antal borgere bliver i dag behandlet hos praktiserende fysioterapeuter, og der er stor søgning til de omkring 650 klinikker. Det skyldes ikke mindst, at borgerne har gode erfaringer med fysioterapi, at der kommer stadig mere dokumentation for effekten af fysioterapeutisk behandling og træning, og at den enkelte borger kan finde en praktiserende fysioterapeut tæt på bopæl eller arbejdsplads. Ingenting tyder på, at færre borgere fremover vil søge hjælp eller blive henvist af en læge til fysioterapi. Snarere tværtimod. Danske Fysioterapeuter går ind for, at alle patienter, som er henvist til fysioterapi, skal kunne få behandling med tilskud under overenskomsten. Vi ønsker derfor, at den økonomiske ramme udvides, når der kommer flere patienter. Det er vigtigt, at der er tilstrækkelig kapacitet på klinikkerne til at tage sig af de borgere, der har behov for behandling, og at det er muligt at udvikle faglighed og kvalitet. Den praktiserende fysioterapeut skal naturligvis have mulighed for at sikre sin realindkomst. Det giver nemlig de bedste incitamenter for at udvikle den fysioterapeutiske praksissektor, til glæde for patienterne og samfundet. På trods af den stigende søgning, er der de seneste mange år ikke tildelt flere ydernumre. Derfor er mange fysioterapeuter nødt til at praktisere uden overenskomst. Det betyder, at patienterne på disse klinikker ikke kan få det normale sygesikringstilbud, og at fysioterapeuter uden overenskomst praktiserer på anderledes betingelser. Der er med andre ord behov for flere ydernumre og en større fysioterapeutisk kapacitet i praksissektoren. 2
Øget fleksibilitet i klinikdriften Regulering og administration af omsætningslofter Fysioterapeuter, som vælger at ansætte en ekstra fysioterapeut, bliver pålagt et omsætningsloft. Dette omsætningsloft reguleres relativt mindre end den overordnede ramme for de samlede udgifter. Det betyder, at fysioterapeuter, som har et omsætningsloft, har en dårligere regulering end fysioterapeuterne samlet set. Dette er en barriere for, at fysioterapeuter bruger overenskomstens mulighed for at tilrettelægge arbejdet mere fleksibelt ved at ansætte en ekstra fysioterapeut. Endvidere administreres omsætningsloftet således, at en overskridelse medfører en tilbagebetaling fremfor en reduktion af næste års omsætningsloft. Reguleringen og administrationen af omsætningslofterne for de enkelte fysioterapeuter bør derfor ændres med henblik på, at fysioterapeuter med et omsætningsloft får samme udviklingsmuligheder som fysioterapeuterne samlet set. Partnerskaber Overenskomsten begrænser, hvilke praksisformer der er mulige: enkeltmandspraksis, kompagniskabspraksis og ApS. Der er dermed ikke mulighed for en partnerskabsmodel, som der kan være en fordel ved i forbindelse med generationsskifte. Vi vil derfor gerne drøfte, om det bør være muligt at etablere partnerskaber. Organisering af kapaciteten på klinikken Organisering af brugen af kapaciteten på klinikken opleves i nogle tilfælde som ufleksibel og besværlig. Hvis et ydernummer er pålagt et omsætningsloft, kan fysioterapeuten frit anvende ekstra ansatte fysioterapeuter. Men der er ikke samme frihed vedrørende brug af ekstra lejere, og brug af vikar skal indberettes, hvis det varer mere end 1 uge. Vi foreslår derfor, at vi åbner op for en øget fleksibilitet vedrørende organisering af kapaciteten på klinikken. Tydeliggørelse af snitflader mellem behandling med og uden offentligt tilskud Nogle fysioterapeuter oplever, at der er patienter, som ønsker mere behandling end det, som fysioterapeuten kan tilbyde i det overenskomstmæssige forløb. Eksempelvis indeholder overenskomsten den begrænsning, at der kun kan gives 1 konsultation pr. kalenderdag (med tilskud), og at der kun under særlige omstændigheder er mulighed for at få individuel behandling samme dag som holdtræning. 3
Danske Fysioterapeuter ønsker at drøfte, om det f.eks. bør stå eksplicit i overenskomsten, at det er muligt, at patienten kan få en individuel behandling mod fuld egenbetaling samme dag som holdtræning. Vederlagsfri fysioterapi Danske Fysioterapeuter har i maj 2017 fremlagt sit udspil Fremtidens fysioterapi til mennesker med handicap. Her lægges op til en ændring af ordningen, så den giver mulighed for specialisering, nye behandlingsforløb og bedre sammenhæng til gavn for patienterne. Udspillet indeholder en række konkrete bud på 3 udfordringer: hvordan sikrer vi specialisering og kvalitet, hvordan sikrer vi tilbud målrettet den enkelte patient, og hvordan sikrer vi sammenhæng mellem vederlagsfri fysioterapi og andre tilbud. Flere af disse forslag indeholder, at overenskomsten tilpasses. Dokumentation og justering af behandlingen Test, der måler og dokumenterer den enkelte patients udvikling, er en afgørende forudsætning for at kunne sikre patienten den behandling og tilpassede træning, der bedst vedligeholder eller om muligt forbedrer det fysiske funktionsniveau. Manglende tid til individuelle test er især en udfordring ved holdtræning. Test tager tid, og det bør afspejles i overenskomsten. Dialog og sammenhæng i tilbuddene Det er vigtigt, at der er sammenhæng og nærhed i tilbuddene. Det er især en udfordring, når patienten har komplekse sundhedsfaglige behov og modtager flere typer tilbud, herunder i kommunalt regi. De nuværende undtagelsesredegørelser opleves ofte mere som en administrativ belastning end et reelt redskab til dialog om de mest behandlingskrævende patienter, f.eks. de kognitivt svækkede og de mest fysisk svækkede, som klinikkens faciliteter ikke rummer, f.eks. en lift. Test og dokumentation kan med fordel bruges i kommunikationen med patientens praktiserende læge og dermed afløse undtagelsesredegørelsen. En ny form for dialog mellem læger, patienter, kommuner og fysioterapeuter om de mest behandlingskrævende patienter kan medvirke til, at patienterne får det bedst mulige tilbud, herunder eventuelt et tilbud i kommunalt regi. Det bør skrives ind i overenskomsten, at der skal være kontakt mellem den praktiserende fysioterapeut og kommunen om patienterne, særligt de patienter, som kommunerne har en sundhedsfaglig interesse i. Herunder skal der være én indgang til kommunen for henvendelser fra praktiserende fysioterapeuter og regelmæssige møder om samarbejdet. 4
Barrierer for fagligt bedste behandling Ny faglig viden, herunder de nationale kliniske retningslinjer, lægger op til ændringer i tilbuddet, f.eks. mere intense forløb eller forløb med bestemte indsatser og varighed kombineret med test og mål. Dette taler for, at overenskomsten gennemgås vedrørende eventuelle barrierer for brugen af ny faglig viden. Danske Fysioterapeuter ønsker derfor, at parterne drøfter, om der er barrierer i overenskomsten for at kunne give den fagligt bedste behandling. Specialisering Der er en stor variation i patientsammensætningen på speciale 62, vederlagsfri fysioterapi. Patientvolumen er ofte for lille til specialisering med henblik på at opnå den fornødne ekspertise og optimal behandling. Dette taler for en øget specialisering. Dette kan bl.a. ske ved at lave en arbejdsdeling på klinikken eller mellem klinikker. Specialisering kan understøttes af en obligatorisk kontrolstatistik på klinikniveau, hvor der tages hensyn til, at en fysioterapeut på klinikken kan have relativt mange patienter, som er mere behandlingskrævende end gennemsnittet. Overenskomsten bør i højere grad understøtte, at fysioterapeuten kan bruge sine særlige kompetencer på flere forskellige praksisadresser. Specialisering bør ske under hensyntagen til værdien af den geografiske dækning og nærheden i tilbuddet til patienterne. Frit valg af behandler ved behandling i hjemmet De nuværende regler med 3 afstandsintervaller vedrørende hjemmebehandling begrænser patientens ret til valg af behandler til en klinik, som er beliggende i det nærmeste afstandsinterval, og som tilbyder hjemmebehandling. Dette giver endvidere administrative problemer i forhold til tidligere mobile kapaciteter, som er blevet tilknyttet en klinik, og som er forpligtet til at yde hjemmebehandling inden for det hidtidige geografiske dækningsområde. I sammenhæng med specialisering bør det overvejes, om overenskomstens afstandsregler vedrørende patientens ret til valg af behandler ved hjemmebehandling samt regler om geografisk dækningsområde for mobile fysioterapeuter bør ændres eller ophæves. Dette gælder også for speciale 51. 5
Kvalitetsudvikling Mange af spørgsmålene om vederlagsfri fysioterapi handler i sagens natur også om kvalitetssikring og udvikling. Det er dog ikke kun inden for den vederlagsfri fysioterapi, at der er en stor variation i patientsammensætningen. Specialisering vil også inden for speciale 51 kunne understøttes af kontrolstatistik på klinikniveau fremfor på yderniveau. Test og honorarstruktur Anvendelse af test af holdtræningspatienter er relevant for såvel speciale 51 patienter som for speciale 62 patienter. Overenskomsten fastsætter, at der kun undtagelsesvist og under særlige omstændigheder kan gives individuel behandling samme dag som holdtræning. Det bør også være muligt at give individuel behandling samme dag som holdtræning, hvis patienten skal testes. Tværfaglige møder Dialog om patienterne handler også om kvalitet. Der er på begge specialer mulighed for, at fysioterapeuten kan blive honoreret for deltagelse i tværfaglige møder med regionens eller kommunens personale om konkrete patienter. Men det er i dag en betingelse for honoraret, at der er regionen eller kommunen, der tager initiativet til mødet. Det bør fremover være sådan, at fysioterapeuten også kan blive honoreret for deltagelse i tværfaglige møder om konkrete patienter, når fysioterapeuten selv tager initiativet til mødet. Endvidere bør fysioterapeuten kunne honoreres for digital (skriftlig) kommunikation med kommunen om konkrete patienter. Praksiskonsulenter Både regioner og kommuner har en række opgaver vedrørende samarbejde, koordination og kvalitetssikring mellem praktiserende fysioterapeuter og andre områder i sundhedsvæsenet. Parterne er med overenskomstens protokollat enige om at anbefale etablering af praksiskonsulentordninger i alle regioner. Vi vil gerne drøfte, hvordan vi kan få udbredt praksiskonsulentordninger til alle regioner og begge myndighedsområder. Kvalitetsmodel I forbindelse med indgåelsen af den seneste overenskomst blev det aftalt at oprette en kvalitetsenhed, som blandt andet skulle beskæftige sig med udarbejdelse af en udgave af Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) tilpasset fysioterapipraksis. Der har været nedsat en udviklingsgruppe med repræsentanter både fra regioner og kommuner og fysioterapeuter. Udviklingsgruppen har i samarbejde med Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS) udviklet et sæt kvalitetsstandarder, som pilottestes. 6
Danske Fysioterapeuter forventer, at der hos sundhedsmyndighederne er en erkendelse af, at implementering af en kvalitetsmodel vil være tidskrævende for de praktiserende fysioterapeuter, og at deres tidsforbrug i den sammenhæng skal kompenseres økonomisk. Datadrevet kvalitet Arbejdet med kliniske retningslinjer og arbejdet med akkreditering har vist, at der er et behov for fokus på dokumentation. Det foreslås derfor, at der i regi af Enhed for Kvalitet i den kommende overenskomstperiode arbejdes med systematisk indsamling og bearbejdning af data, således at der kan opnås bedre og mere ensartet dokumentation, bedre udgangspunkt for kommunikation og understøttelse af effektmonitorering af fysioterapi i praksis. Øvrige forslag Opfølgende træningsterapi uden undtagelsesredegørelse Patienter uden svært fysisk handicap med progressiv sygdom bør kunne få Opfølgende træningsterapi uden at skulle have en undtagelsesredegørelse for individuel behandling. Ydelsen giver øget fleksibilitet i forhold til, hvornår patienten kan møde op, og er et billigere tilbud for kommunerne. Præciseringer af overenskomsten Fysioterapeuter på en klinik kan i henhold til overenskomsten indgå samarbejde om den samlede kapacitet opgjort som omsætningslofterne i alt. Det bør beskrives i overenskomsten, hvordan regionen skal fordele sit tilbagebetalingskrav vedrørende en eventuel overskridelse af den samlede kapacitet mellem fysioterapeuterne i samarbejdet. Tilbagebetalingen fordeles mellem de fysioterapeuter, der har overskredet deres eget omsætningsloft. Fordelingen er bestemt af, hvor stor en andel fysioterapeutens overskridelse af eget omsætningsloft udgør af den samlede overskridelse af de pågældende fysioterapeuters omsætningslofter (inkl. patientandelen af honoraret). Det bør beskrives eksplicit i overenskomsten, at en klinikejer har mulighed for at indsætte vikar, når der opstår en ledig kapacitet i en midlertidig periode, fordi en lejer er ophørt, og den nye lejer ikke har fået tildelt sit ydernummer fra regionen endnu. Det bør beskrives eksplicit i overenskomsten, at overdragelse/genbesættelse af en kapacitet, hvor der er et omsætningsloft, ikke fører til beregning af et nyt omsætningsloft, hvis den nye ydernummerindehaver ønsker at fortsætte det forhold, som har begrundet omsætningsloftet. Det gælder bilag 3 om ansættelse af en ekstra fysioterapeut. Det gælder også, hvis en fysioterapeut, som har fået tilladelse til deling stopper, og en ny fysioterapeut har mulighed for at træde ind i delingen i stedet for. 7
Udeblivelsestillægget kan opkræves fra en patient, der undlader at melde afbud senest kl. 9.00 på behandlingsdagen og ikke har en undskyldelig grund. Udeblivelsestillægget er ureguleret og bør forhøjes. Eventuelt kan tillægget ændres således, at fysioterapeuten selv kan fastsætte det, dog højest op til et maksimalt beløb. Nogle fysioterapeuter oplever, at visse forsikringsselskaber ønsker at blande sig i fysioterapeutens faglige tilrettelæggelse og administration af den overenskomstmæssige ydelse. Danske Fysioterapeuter ønsker at drøfte, om overenskomsten kan præciseres, så fysioterapeuterne får et redskab til nemt at kommunikere, at fysioterapeuten ikke kan indgå i sådanne aftaler. Ridefysioterapi Fleksibel arbejdstilrettelæggelse Overenskomsterne om fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi indeholder i modsætning til overenskomsten om ridefysioterapi - mulighed for, at fysioterapeuten kan tilrettelægge sin arbejdssituation mere fleksibelt ved enten at dele sit ydernummer efter tilladelse fra regionen eller ved at ansætte en ekstra fysioterapeut. I begge situationer fastsætter regionen/kommunerne i regionen et omsætningsloft ud fra den tidligere omsætning på kapaciteten. Ridefysioterapeuter bør ligeledes have mulighed for en mere fleksibel arbejdstilrettelæggelse. Dette vil f.eks. være relevant ud fra rekrutterings- og fastholdelseshensyn samt give bedre mulighed for et fagligt fællesskab. Indførelse af kontrolstatistik Overenskomsterne om fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi indeholder i modsætning til overenskomsten om ridefysioterapi at der udarbejdes en årlig kontrolstatistik vedrørende fysioterapeutens gennemsnitlige behandlingsmønster pr. patient. Der bør ligeledes indføres relevante informations- og kontrolbestemmelser for ridefysioterapeuter med henblik på til stadighed at sikre og udvikle kvaliteten i den ridefysioterapeutiske behandling samt at sikre, at udgifterne pr. patient holder sig inden for den økonomiske ramme. Mulighed for intensive patientforløb Der er faglige indikationer på, at det for mange patienter vil være fordelagtigt med mere intensive behandlingsforløb end den eksisterende overenskomst giver mulighed for med en ugenorm. Normen for behandlingsomfang bør i stedet ses i et årsperspektiv. Honorering af hjælpepersonale Overenskomstens honorarer for anvendelse af særligt hjælpepersonale (bagsidder) er ikke tidssvarende set i forhold til de faktiske omkostninger ved 8
den overenskomstmæssige løn for gruppen. Danske Fysioterapeuter ønsker at drøfte, hvordan honoreringen kan understøtte en kvalificeret anvendelse af hjælpepersonale. Andre emner Danske Fysioterapeuter tager forbehold for under forhandlingerne at inddrage andre emner. 9