Opgaveformulering. Dimensionskursus i Tekst og Tegn F15 (hus 45.3) v/ Simon Borchmann og Hans Ulrik Rosengaard Opgavens omfang: 9600-14400 anslag

Roskilde Universitet Den Humanistiske Bacheloruddannelse Opgaveformulering Dimensionskursus i Tekst og Tegn F15 (hus 45.3) v/ Simon Borchmann og Hans Ulrik Rosengaard Opgavens omfang: 9600-14400 anslag Obs! Opgaven døbes med for- og efternavn, V&F/T&T/S&L/K&H samt antal anslag. Ved framelding, udeblivelse samt sygdom, se https://intra.ruc.dk/forstuderende/alle-studier/hum-bachelor/ Prøven er individuel Om prøven Prøven har 3 opgaver. Kun én af opgaverne skal besvares. Hver opgave består af 6 spørgsmål. Alle spørgsmålene inden for den valgte opgave skal besvares. Hver opgave har en analysetekst som opgavespørgsmålene knytter sig til. Hvis du ikke har besvaret samtlige spørgsmål inden for den opgave du har valgt at besvare, betragtes besvarelsen som ikke-bestået. Ved besvarelserne skal der i videst muligt omfang gives belæg i analyseteksten. Besvarelsen skal min. være fire og max. seks normalsider á 2400 anslag (inklusiv mellemrum, men eksklusiv litteraturliste). Den samlede opgavebesvarelse skal altså være på mellem 9600 og 14400 anslag. Sørg for at akribien er i orden! Opgavebesvarelsen skal følge dansk retskrivning. Der skal citeres og henvises korrekt. Det kan anbefales at konsultere: 1

Roskilde Universitet Den Humanistiske Bacheloruddannelse Retskrivningsordbogen (bliver løbende udgivet af Dansk Sprognævn og har retskrivningsregler bagerst i bogen) Jacobsen, Henrik Galberg og Peter Stray Jørgensen: Håndbog i Nudansk. (1988-). København Internetsiden sproget.dk HUSK Opgaven skal forsynes med sidetal. Besvarelsen skal afsluttes med en alfabetiseret litteraturliste over værker der er henvist til i besvarelsen. 2

Roskilde Universitet Den Humanistiske Bacheloruddannelse Opgave A. Analysetekst A: Knud Sørensen: De samme gener. Ud & Se april 2012. 1. Beskriv de genretræk der er i teksten, og bestem tekstens overordnede genre. 2. Hvordan er forholdet mellem teksten og dens paratekster? 3. Giv en beskrivelse af tekstens fortællerforhold. 4. Beskriv ved hjælp af begreber fra Seymour Chatman: Story: Events og/eller Annemette Hejlsted: Plot tekstens narrativ. 5. Lav en analyse af den emotive funktion i fortællerens ytringer (se Wille om Jakobsons model og slides fra 1. gang om Bühler og Jakobson); giv på baggrund af analysen en karakteristik af fortællerens relation til det fortalte; og overvej hvordan det bidrager til tolkningen af personen Lise og begivenhedsforløbet. 6. Beskriv tre implikaturer i fortællerens ytringer som du mener er nødvendige for forståelsen af teksten. En beskrivelse af en implikatur omfatter: en angivelse af implikaturen, en angivelse af den ytring den knytter sig til, en angivelse af den maksime der brydes med, og en ganske kort beskrivelse af grundlaget for at lave implikaturen. 3

Roskilde Universitet Den Humanistiske Bacheloruddannelse Opgave B. Analysetekst B: Anna von Sperling: Klummen. Information 19. marts 2015. 1. Beskriv tekstens genretræk, og bestem tekstens genre. Angiv hvilket genresystem den indgår i, og beskriv hvordan den adskiller sig fra andre genrer i genresystemet. Bestem - evt. ved hjælp af en lille empirisk undersøgelse - hvilket genrerepertoire der knytter sig til den pågældende afsender. 2. Lav en analyse af kommunikationssituationen. 3. Identificer den narrativ der er i teksten. 4. Lav en analyse af den emotive funktion i afsenderens ytringer (se Wille om Jakobsons model og slides fra 1. gang om Bühler og Jakobson), og giv på grundlag af analysen en karakteristik af hvordan afsenderen relaterer sig til tekstens sagforhold, dvs. det der udtrykkes med tekstens referentielle funktion. 5. Find et centralt argument i teksten, og lav en velvillig rekonstruktion af argumentet. 6. Overvej hvilke modargumenter der kan være, og opstil et gyldigt modargument. 4

Roskilde Universitet Den Humanistiske Bacheloruddannelse Opgave C. Analysetekst C: Thomas Larsen "Thorning står fast på sine løftebrud". Berlingske 24. august 2014. 1. Bestem tekstens genre, angiv hvilket genresystem den indgår i, og beskriv hvordan den adskiller sig fra andre genrer i genresystemet. Bestem - evt. ved hjælp af en lille empirisk undersøgelse - hvilket genrerepertoire der knytter sig til den pågældende afsender. 2. Lav en analyse af kommunikationssituationen. 3. Lav en analyse af den emotive funktion i afsenderens ytringer (se Wille om Jakobsons model og slides fra 1. gang om Bühler og Jakobson), og giv på grundlag af analysen en karakteristik af hvordan afsenderen relaterer sig til tekstens sagforhold, dvs. det der udtrykkes med tekstens referentielle funktion. 4. Angiv tre præsuppositioner hvor det kan diskuteres om modtageren kan anerkende det der antages at være tilfældet. Og begrund hvorfor du angiver disse. 5. Beskriv en implikatur som du mener er nødvendig for forståelsen af teksten. En beskrivelse af en implikatur omfatter: en angivelse af implikaturen, en angivelse af den ytring den knytter sig til, en angivelse af den maksime der brydes med, og en ganske kort beskrivelse af grundlaget for at lave implikaturen. 6. Lav ved hjælp af begreberne denotation og konnotation en analyse af billedet over brødteksten, og overvej med udgangspunkt i analysen hvordan billedet relaterer sig til brødteksten, og hvorfor man har valgt at bruge dette billede. 5

Novelle Det handler om hemmeligheder. Månedens forfatter tager i 2012 udgangspunkt i én af læsernes hemmeligheder. Vil du være med til at inspirere forfatterne? Se, hvordan du gør på side 54. Og smugkig på de andre læseres hemmeligheder herunder. De samme gener For at gøre en lang historie kort. Så er det mig, der har slået vores hunkat ihjel. Og min kæreste tror, at den bare er løbet hjemmefra. Min hemmelighed er, at jeg ikke er nær så klog, som andre tror og giver udtryk for. En enkelt gang var hun med ham hjemme for at få et glas og sådan lidt. Når hun så var tilbage på hotellet spekulerede hun tit på, hvad der egentlig gik af hende AF KNUD SØRENSEN ILLUSTRATION REBEKKA EHLERS Jeg er 47 og mørkeræd. Jeg elsker i smug at klemme om rouladerne i supermarkedernes industrikageafdelinger. Jeg klemmer om rouladen, til den er gået i stykker, men uden at papiret springer. Jeg har gjort det, siden jeg var helt lille. Min mand finder elskere til mig, blot fordi han mener, jeg er så dejlig, at jeg bør bekræftes af flere end ham! Det vil styrke mit selvværd, siger han. Jeg er blevet fyret, men tør ikke fortælle det til familie og venner. Min hemmelighed er, at jeg har over 20 par gummistøvler. Jeg ved ikke, hvorfor jeg har den trang til det. Der er ikke nogen, der ved det. Jeg er sidst i 30erne og har ikke fået eller givet et lidenskabeligt kys i mere end syv år. Derfor gennemspiller EGENTLIG havde hun det jo godt som det, man kaldte single, den betegnelse, som hendes forældre vistnok forbandt noget flyvsk med. Hun havde en rummelig lejlighed, den havde hun overtaget, da forældrene bosatte sig i Sydspanien med deres formue, og hun havde en god, nærmest ledende, stilling i en mellemstor konsulentvirksomhed. Hun så også helt godt ud, fortalte spejlet, og så havde hun da et par gode veninder, og engang også en kæreste, som hun kunne hygge sig med og gå i teatret og i biografen eller på udstillinger sammen med, så faktisk som hun nu og da måtte fortælle de lidt bekymrede forældre levede hun et roligt og godt liv. Det var en torsdag, som vel skulle være som alle andre almindelige torsdage i firmaet, men det blev den alligevel ikke helt, for deres it-system havde dagen før opført sig drilagtigt, nærmest gjort oprør og var stadig ikke samarbejdsvilligt, så en ekspert måtte tilkaldes. Det var en ung fyr, og en helt pæn fyr, var han da vist, uden at hun dog tænkte nærmere over det, da han kom ind på hendes kontor og præsenterede sig som Mogens. Altså tydeligt en af den slags, som ikke har efternavn, og som siger hej i stedet for goddag. Lise Thomsen, sagde hun med let tryk på Thomsen, men hun var jo også, som en af veninderne spydigt havde bemærket engang, nogle årtier ældre end de 27 år, hun rent faktisk besad. De snakkede så lidt om, hvordan hun havde mærket problemerne med it-systemet. Så gik dagen videre. I kantinen, som de kaldte deres frokoststue, kom ham Mogens og spurgte, om han måtte sætte sig ved hendes bord, da der vist ikke var andre pladser. Hun smilede et ja, mens hun så ud over de halvt besatte borde i lokalet. De snakkede lidt. Om almindeligheder som for eksempel om et par ministre, der havde dummet sig for nylig, og han fortalte, at han havde måttet opgive skiferien i år, da han i stedet skulle hjem til Jylland og hjælpe forældrene med at flytte. De havde desværre måttet opgive gården. Hun sagde egentlig ikke så meget, men lyttede vistnok til ham, og hun kom da også med en deltagende lyd, da han var inde på det med gården. Nå, men man må vel til det, sagde han og rejste sig, ryddede lidt op, nikkede og gik ind og 48 Ud & Se April 2012

jeg mine gamle kys for mit indre blik. Da jeg var seks år gammel, var jeg oppe og slås med min to år yngre søster, som bed mig i brystet. Hun bed min brystvorte af. Det betyder nu, at jeg i en alder af 20 ikke har nogen brystvorte på det ene bryst. Faktisk så han overrasket ud. Hun lo, men trak så latteren tilbage. Det var jo Mogens, men så alligevel ikke helt Jeg er i al hemmelighed kærester med min storebrors bedste ven. Jeg har været tæt på at myrde en mand, der misbrugte min datter på msn. Jeg har stået uden for hans dør to gange, uden han ved det, og jeg er kun gået igen, fordi jeg bliver nødt til at være far for mine børn. Gør jeg det en dag? Tja Jeg spiser bussemænd. Jeg er 30 år. Jeg har en kæreste, men det ved mine forældre ikke. Jeg er gravid, og det synes, jeg er lidt pinligt. Jeg ville godt fortælle dem den gode nyhed, men det kan jeg ikke. Jeg har været gravid i fem måneder nu. Min far kunne ikke lide, da jeg tog kærester med hjem, da jeg var teenager. Jeg elsker at sætte romantisk musik på, og se bryllupsvideoer og frierier på Youtube. Jeg er en mand på 26, har fuldskæg og er håndværker. Jeg ville ikke indrømme me dette te til nogen, om så mit liv var afhængig af det! Jeg har en gang flyttet rundt på ruteskiltene ene til et stort løb. 500 mennesker nesk er løb den forkerte vej. Jeg elskede ede ikke ke Thomas. Jeg nærmest væmmes, når jeg ser mænd i spidse sko, særligt hvide spidse sko. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at de ikke er lige ordentmennesker. fortonede sig i nettet. En af kollegerne kom hen til hende, smilede medvidende og sagde, at ham it-manden vist var interesseret i hende. Han havde spurgt, om Lises mand også var i firmaet. Jeg måtte jo fortælle ham, at du slet ikke havde nogen, smågrinede hun. DET VAR en lidt travl dag, så da klokken allerede var blevet fem, havde hun stadig lidt, der gerne skulle klares, så den var vel nærmest tyve minutter over, da hun som den sidste forlod kontoret efter at have sikret sig, at lyset var slukket og alarmen slået til. Da hun kom ned på gaden, stod ham Mogens der med sin cykel og var vist ved at pumpe forhjulet. Han så forbavset op. Er du ikke gået endnu? Han drejede cyklen lidt, men det gjorde det nu ikke lettere for hende at komme forbi ham på grund af parkerede biler. Hvad med en fyraftensbajer? spurgte han og skyndte sig at tilføje eller et glas vin? da han åbenbart kom til at tvivle på, om hun nu også var på ølholdet. Og det var altså sådan, det var begyndt. Det blev tiere og tiere, at han tilfældigt kom forbi, når hun skulle hjem efter arbejdstidens ophør, og det blev tiere og tiere, hun lod sig overtale til at bruge et kvarters tid eller to på en snak over en øl det var jo faktisk øl, der hørte sig til efter fyraften og heldigvis havde supermarkedet i hendes kvarter åbent til 21, så hun nåede nok det, hun skulle. Det var tydeligt, at Mogens havde hensigter, men de var ret ordløse. Han talte mest om sit arbejde, om samfund og politik, men en aften bemærkede han dog, at han syntes, han havde været heldig at komme til at kende hende. Hun kom til at tænke på, at hun engang havde hørt noget om, at en rigtig jyde ikke var meget for at bruge ord på følelser, at han hellere ville bide tungen af sig end sige jeg elsker dig. Han kunne måske svinge sig op til at sige jeg har ikke så meget imod dig. Det var helt godt at vide sådan noget, så hun smilede til ham, og lidt efter spurgte han hende, om hun havde set den film med Meryl Streep, der havde haft premiere et par dage før. Det havde hun ikke, og han sagde, ÅRETS FORFATTERE Trisse Gejl A.J. Kazinski Knud Sørensen Mikkel Munch-Fals Knud Romer Dy Plambeck Kaspar Colling Nielsen Ida Jessen Bjarne Reuter Astrid Saalbach at de måske kunne se den sammen en dag. Og snakke lidt om den bagefter, måske. Det kunne de jo godt. Og det gjorde de så, og det blev tiere og tiere, at de gjorde noget. Et par gange overnattede han i et af hendes gæsteværelser, som hun kaldte dem, det var lettere hos hende, sagde hun, efter at have konstateret, at hans lejlighed kun var en etværelses. DET VAR et ambitiøst firma, hun var ansat i, man var i færd med at etablere en afdeling i Aarhus, og en dag bad direktøren hende om at rejse en uges tid derover for at hjælpe med at indarbejde rutinerne og organisere den naturlige kontakt til hovedafdelingen, og det indvilligede hun naturligvis i. Så om søndagen lige efter en biograftur fortalte hun Mogens, at hun måtte skynde sig hjem, for hun skulle tidligt op næste morgen og på forretningsrejse en uges tid. Men vi kan da ses næste søndag, sagde hun, da han virkede lidt skuffet over den lidt tidlige og ferske afslutning på deres aften. Du kan bare ringe. Næste morgen tog hun IC-Lyntoget 06.50 fra hovedbanegården. Egentlig kunne hun godt lide at køre i tog. Hun valgte ikke DSB 1, men en almindelig standart. Det var nu ikke af sparsommelighed på firmaets vegne, men fordi hun altid morede sig med at lytte til medpassagerernes mobiltelefonsamtaler. Også denne gang var der bid. En ung pige sad og talte ivrigt med en eller anden og fortalte vidt og bredt om sin nye kæ- 50 Ud & Se April 2012

HUGO BOSS NOA NOA SPAR ALTID 30-70% PÅ KENDTE MÆRKEVARER I RINGSTED OUTLET Ringsted Outlet er Danmarks eneste rigtige outletby, hvor du har mulighed for at shoppe i 27 lækre flagship outlets med besparelser på 30-70% hver dag. Her finder du NIKE, HUGO BOSS, LEVI S, LE CREUSET, DIESEL, TICKET TO HEAVEN og mange flere. I Danmarks eneste outletby finder du alt fra klassisk design til huset, trendsættende denimwear, kendte danske børnetøjsmærker og sportswear fra de største spillere på markedet - til den mere klassiske fashion til både dame og herre. Her ligger nogle af verdens allerstørste mærkevarer side om side i den lille gågade i hver deres outlet. I outletbyen sælges ægte mærkevarer fra tidlige sæsoners kollektioner, produktionsoverskud eller restvarer fra den almindelige detailhandel. Butikkerne følger årets sæsoner med nye og spændende varer, og ofte vil der være varer på hylderne, som ikke før er solgt på det danske marked. Varerne sælges altid med minimum 30% og ofte op til 70% besparelse. Ringsted Outlet ligger lige ved afkørsel 36N på E20, og det er gratis at parkere. Kommer du med toget, tager det 10 minutter med bussen fra Ringsted Station. Der går fire tog i timen mellem København og Ringsted. Ringsted Outlet Klosterparks Allé 1 4100 Ringsted ringstedoutlet.dk TICKET TO HEAVEN

HEMMELIGHEDEN BAG NOVELLEN To mænd har erklæret deres kærlighed til mig i løbet af et halvt år. De er tvillinger. De ved ikke, jeg har haft noget kørende med begge to. reste. Han hed Bent, hørte man, og alle i vognafdelingen havde svært ved at beherske latteren, da hun fortsatte med at sige: Men jeg har nu også bedt ham om at få lov til at kalde ham Erik, for jeg har aldrig haft en kæreste, der hed det. Således forlystet nåede hun frem til afdelingskontoret, netop som personalet var i gang med formiddagskaffen det tog de sig altså tid til her i det jyske. Hun sagde nej tak til en kop hun havde jo drukket kaffe i toget og fremprovokerede, at afdelingslederen straks begyndte at vise hende til rette. Og så var det allerede den første dag ved aftenstid, at det skete. HUN HAVDE INDLOGERET sig på hotellet og var nu gået ud i byen for at drysse lidt rundt og kigge på den og finde et hyggeligt sted, hvor hun kunne få lidt at spise. Hun så på spisekortet ved et par cafeer, men da hun kom til den tredje, var det ikke spisekortet, der fangede hendes opmærksomhed. Hun kiggede. Det var virkelig rigtigt. Derinde sad han jo, ham Mogens. Var han også i Aarhus? Det havde han da ikke sagt noget om? Mærkeligt! Hun gik ind, hængte frakken fra sig i garderoben og nærmede sig ham bagfra. Han havde åbenbart ikke bemærket hende endnu, for han sad fordybet i en avis, JP Aarhus, hed den vist. Hun gav ham et tjat på skulderen og sagde: Hvad søren er det, er du også her? Han kiggede op på hende. Faktisk så han overrasket ud. Hun lo, men trak så latteren tilbage. Det var jo Mogens, men så alligevel ikke helt. Der var en smule mere fylde i kinderne, end hun mente, der skulle være. Og vel også andre steder. Hun skulle lige til at undskylde, da han smilede og sagde: Jamen sæt dig dog bare her. Det kan da være meget godt med lidt selskab. Jeg hedder Jørgen, sagde han også. Hun nikkede og præsenterede sig formelt. DA HUN KOM TILBAGE til hotelværelset og tænkte tilbage, måtte hun indrømme, at aftenen havde været hyggelig. Jørgen havde været ret underholdende, han havde foreslået, at de gik en aftentur sammen, og undervejs var de inde et sted og få et glas. Og da de skiltes uden for hendes hotel, aftalte de, at de da kunne mødes næste aften på cafeen, som han havde kaldt vores cafe. På et tidspunkt havde han sagt noget om, at han da for resten havde en bror oven i købet en tvillingbror i København. Har du det? Er du en tvilling. Hvordan er det? Det blev til daglige eller rettere aftenlige møder mellem dem i den uge. En enkelt gang var hun med ham hjemme for at få et glas og sådan lidt. Når hun så var tilbage på hotellet spekulerede hun tit på, hvad der egentlig gik af hende. Savnede hun ham Mogens, og var Jørgen en slags erstatning, en kopi af originalen. Men han var vist ikke bare en kopi, hans personlighed var nok lidt forskudt, og egentlig var han jo mindst lige så tiltalende. Godt selskab i hvert fald. I DET KOMMENDE par måneder, havde hun stadig sit hyppige samvær med Mogens, men måtte nogle gange et smut til Aarhus for at undervise nyt personale, og af kedsomhed, som hun sagde til sig selv, kontaktede hun Jørgen, så de kunne slå lidt af tiden ihjel sammen. En aften sagde han: Jeg synes, der er rart, at du så tit kommer her til Aarhus. Jeg går faktisk og ser hen til det. Det var vist samme aften, hun kom ret sent tilbage til hotellet, det vil sige, det var faktisk ikke aften længere, men midt på natten. SÅDAN GIK ret lang tid. Mest København, men ikke sjældent Aarhus, og naturligvis passede hun på ikke på nogen måde at røbe for den ene, at hun kendte den anden. Det var ikke altid lige let, for i erindringen blandede hun dem tit sammen, og en enkelt gang gik det da også galt, da hun begyndte at snakke med Mogens om en film, hun havde set i Aarhus sammen med Jørgen. Men hun klarede det med en lille latter. Nej, da var du jo ikke med, det var Kirsten og Ellen, jeg så den sammen med. Som tiden gik, kom hun til at kende dem begge 52 Ud & Se April 2012

Et par aftener efter kom hun til at sige: Ved du hvad, Mogens, jeg har gået og tænkt på, om du og din bror ikke indtil videre kunne leje hvert sit værelse hos mig SE ALLE HEMMELIGHEDERNE Novelleserien er produceret og forfatterne udvalgt i samarbejde med Danmarks Radio. Du kan læse alle de indsendte hemmeligheder på dr.dk/hemmeligt Her kan du også downlade novellen som lydpodcast og læse et interview med månedens forfatter. SÅDAN GØR DU Vær med til at inspirere forfatterne. Skriv din hemmelighed kort, maksimum 300 tegn. Du må gerne være anonym. Sms shhh efterfulgt af teksten til 1212. Eller gå ind på dr.dk/hemmeligt og udfyld formularen. Scan eventuelt koden med din smartphone. bedre og begyndte også at kunne mærke, hvem af dem, det nu var, hun var sammen med. Selv tvillinger er lidt forskellige. Lidt anfægtelser havde hun dog. Hvordan skulle det hele udvikle sig, det kunne jo ikke blive ved i al evighed på den her måde. Måske skulle hun få firmaet til ikke altid at sende netop hende over til filialen. OG SÅ KOM DEN DAG, da problemerne væltede ind over hende. Jørgen havde godt nok et par gange sådan lidt spøgende sagt noget om, at han egentlig tænkte på, om ikke han skulle prøve at finde noget, så han kunne flytte til København, men det havde hun nærmest bare opfattet som en slags kompliment. Men så en dag sagde Mogens: Jeg har en bror, Jørgen, i Aarhus ja, vi er for resten tvillinger og han kommer nu til København og har spurgt mig, om han indtil videre kan bo hos mig. Men det er jo ikke så let, det er jo kun en etværelses, jeg har fremlejet, men da det lejemål snart udløber, fordi ejeren kommer hjem efter at have studeret i USA, skal jeg alligevel finde noget andet, så jeg er begyndt at lede efter noget større, hvor vi så begge kan bo, indtil han en dag finder sit eget. Mere blev der ikke sagt den dag. Men et par aftener efter kom hun til at sige: Ved du hvad, Mogens, jeg har gået og tænkt på, om du og din bror ikke indtil videre kunne leje hvert sit værelse hos mig. Jeg har jo alt for meget plads og hele to badeværelser, for lejligheden er jo slået sammen af to, og det er jo helt asocialt, at jeg går alene rundt på 148 kvadratmeter. Han så ret interesseret ud, men havde alligevel en betænkelighed. Sammen med Jørgen? Det ville vist blive lidt indviklet med os to. Vil han ikke komme til at føle sig til overs? Han behøver jo ikke at vide noget om os. Sådan foreløbigt, sagde hun. Han tvivlede stadig, spekulerede på, hvordan værelserne lå i forhold til hinanden. Han vendte sig i sengen, vendte sig så tilbage igen og nikkede. Ja, sådan for en tid, sagde han. Næsten en kopi af den samtale blev det til, da Jørgen dagen efter ringede til hende og sagde, KNUD SØRENSEN er født i Hjørring i 1928, uddannet som landinspektør. Har været bosat på Mors siden 1958 og praktiserede som landinspektør på øen indtil 1980. Har udgivet digtsamlinger, novellesamlinger, romaner, biografier og et par debatbøger. at hans bror, Mogens, havde fortalt ham, at han havde lejet et par værelser til dem hos en flink dame, han havde truffet, og som hed Lise Thomsen. Kender du da ham, spurgte han. Det bekræftede hun og fortalte, at hun tilfældigt på sit arbejde havde truffet hans bror og hvor I dog ligner hinanden og han havde en dag fortalt, at han søgte et par værelser til sig selv og sin bror. Det var nok bedst, han ikke fik noget at vide om deres forhold. Så kunne de jo altid se, hvordan det ville gå, og hvordan de skulle indrette sig i fremtiden. Vigtigst var det, at de bevarede deres hemmelighed. Så gik det nok. Han var skeptisk. Jeg forstår dig ikke, sagde han, og hvordan skal vi kunne være sammen, når Mogens også er der? Til sidst sagde han alligevel: Ja, ja da. MAN KAN VIST godt sige, at hun i dagene derefter virkelig fortrød sit spontane tilbud, men hun kunne ikke finde en begrundelse for at trække det tilbage. Hun var ikke glad for at tænke på fremtiden. Især ikke fordi hun havde haft det lidt dårligt om morgenen de seneste dage, lidt kvalme og sådan. Men de har da de samme gener, kunne hun tænke, men tænkte dog mere ad andre baner. Hvad med at rejse væk en tid og få det ordnet? Og måske var det allerbedste, at hun bad om at blive permanent forflyttet til Aarhus og tage sine dele af hemmelighederne med derover? Og så håbe på, at tvillingerne bevarede hver sin del. 54 Ud & Se April 2012

2 INFORMATION TORSDAG 19. MARTS 2015 Leder Klummen af Anna von Sperling Ikke alle bidrager Det er et problem, skiftende regeringer i årtier forgæves har forsøgt at løse. Hvordan skaffes flygtninge og indvandrere ind på arbejdsmarkedet? Alle er enige om, at et job er den direkte vej til bedre integration, men ikke desto mindre er den nyere politiske danmarkshistorie brolagt med fejlslagne integrationsprojekter. Når regeringens nye udspil kaldet»alle skal bidrage«tænder håb, skyldes det ikke mindst, at de centrale aktører, der skal omsætte planen til reel virkelighed, faktisk tror på den. Det gælder såvel Dansk Flygtningehjælp som de kommuner, der reelt kommer til at gøre arbejdet. Hvem kan da også være modstander af, at flygtninge og indvandrere så tidligt som muligt kommer i arbejde, uddannelse eller såkaldte nyttejob frem for at sidde passivt tilbage i flygtningecentre? Hvem kan være modstander af, at seks måneder på kontanthjælp afløses af et arbejde? Hvem kan være modstander af at udnytte flygtningenes uddannelse, allerede når de kommer til landet? Man kan være ideologisk uenig med regeringen, men for den enkelte flygtning eller indvandrer giver planen på papiret både mening og perspektiv. Det skal selvfølgelig ske under hensyntagen til, at især flygtninge er en svag gruppe, der ofte har brug for hjælp, før de kan bidrage. Alle skal bidrage, lyder det fra en regering, der dog undslår sig for selv at bidrage, når det handler om at tage imod flygtninge. Regeringen fejrer det således som en triumf, at antallet af asylansøgere de seneste måneder er faldet drastisk nationalt, selv om det samlede flygtningepres internationalt bare vokser. Ifølge regeringen er det et udtryk for, at den stedse strammere udlændingepolitik virker: Den skræmmer flygtninge fra at søge hertil. Regeringen afviser samtidig et FN-forslag om en internationalt koordineret fordeling af de tusindvis af aktuelle flygtninge fra primært Syrien. Så set i det lys klinger overskriften»alle skal bidrage«temmelig hult. Men det skal ikke skygge for regeringens helt rigtige intentioner for den enkelte herboende flygtning eller indvandrer. cj Dagens kronik Alle mennesker kan lide at føle sig væsentlige og synlige. Derfor har vi paraderne nede, når vores personlige data høstes på nettet. Men efterhånden som privatsfæren invaderes af kommercielle interesser, skærpes vores kritiske sans Gry Høngsmark Knudsen adjunkt ved Institut for Marketing & Management, Consumption, Culture and Commerce ved SDU Ansvarshavende chefredaktør: Christian Jensen Adm. direktør: Mette Davidsen-Nielsen Dagens forsideredaktør: Johanne Pontoppidan Tuxen Forsidefoto: Yin Bogu/Scanpix Den talende klasses beklagelse over andres dårlige sprog forstærker den ulighed, som magt over sproget skaber Advarsel: Denne tekst er røget direkte i avisen uden korrektur. I vil derfor sandsynligvis opleve en meget liberal kommatering, stifte bekendtskab med en hel del vilkårlige nutids-r er og i vil se sin og hans i en stoleleg hvor de tilfældigt slår sig ned når musikken stopper. Jeg er nemlig så ringe til sprogets mere formelle sider, at jeg i underskolen fliterde med en diagnose. Senere tror jeg bare at vi blev enige om, at jeg var for doven til regler og for gadesmart altså på kartoffelrækkemåden til for alvor at blive ramt af det. Det var min klassemæssige ballast, der gjorde at jeg kunne blæse på, om tegnene sad lige i skabet når jeg havde noget, der skulle ud. Der hvor jeg kom fra, kunne det nemlig forvares med kreativitet. Og sidenhen fik jeg folk til den slags ham den skrappe korrekturlæser, der i dag har fået lov til at gå ud i solskinnet. Men ikke mange folk nyder den slags privilegier. Langt de fleste mennesker står alene med sproget. Og alt for mange vælger ikke at bruge det i større sammenhænge. Så hvis vi ønsker en offentlig debat hvor alle har mod på at hæve stemmen, må vi nødvendigvis overveje om udskamning for ukorrekthed er den rette vej. For udskamningen foregår. Hver dag på de sociale medier hvor de absolut lavest hængende af frugter, når det kommer til at lukke munden på andre er, at påpege deres sproglige fejl. I den lette ende:»ikke for at være irriterende, men det hedder sgu ikke sku «. I den tunge ende:»tal dansk eller pis hjem hvor du kommer fra«. Og med jævne mellemrum i medierne, når en sprogprofessor eller en anden, der behersker det svære sprog beklager, at andre ikke gør det. For et par uger siden kunne man således, i stort set alle etablerede medier, opleve forfatter og velskiver Susanne Staun diagnoserne det uveltalende Danmark i forbindelse med hendes nye bog Fuck, en lækker Røv basisgarderobe til den nøgne sprogbruger. Hun ønsker et bedre sprog og hun vil gerne hjælpe. Hun sammenligner i bogen sin mission med den rolle som Thomas Blachman indtager i X-Factor hvor han oplyser børn med for meget selvtillid om, at de ikke kan synge en opgave som burde påhvile deres forældre. Susanne Staun siger til Berlingske:»Den nøgne sprogbruger skal have en basisgarderobe, fordi han m/k skal holde op med at gå nøgen rundt og blamere sig. Hvis du kom ind med gylpen åben, ville jeg da også påpege det, så du ikke gik ud i byen og døde i andres latterbrøl.«der er for mig at se et uendeligt antal problemer med den sætning ingen af dem grammatiske, så vidt jeg kan vurdere. For det første er sammenligningen ubrugelig: Danmark kan leve uden endnu en sangstjerne. Vi kan ikke leve med, at store dele af vores samfund ikke Jeg er så ringe til sprogets mere formelle sider, at jeg i underskolen fliterde med en diagnose oplever at de har en stemme, der lever op til vores kriterier for korrekthed. For det andet er ingen nøgen: Vi bærer alle rundt på det sprog vi er blevet iklædt, der hvor vi voksede op. For det tredje kan alle lyne en lynlås: At lære korrekt sprog kræver et liv. Jeg er enig så langt: Vi skal hele tiden arbejde for at forbedre børns sprogkundskaber. Og vi skal sætte alle sejl til for at løfte den tunge ende for at udviske de forskelle i sprogkundksbaer som er medvirkende til et stadig mere polariseret samfund. Men vi skal ikke forstærke kravene til de talende i samme ombæring. For end ikke verdens mest toptunede skolesystem kan kompensere for den klasseskabte bagage. Og end ikke den bedste integrationsindsats kan nogensinde udligne forskellene selv når alt andet er assimileret, vil den danske sprog være en grum påmindelse om at vi fødes ind i forskellige lyduniverser. Som Grundtvig skrev i hyldest til vort modermål:»moders røst er den vuggesang/der huer os bedst af alle.«hvis vi ønsker en offentlig debat hvor alle har mulighed for at deltage skal vores modersmål ikke være god latin. Så skriv som en brækket tarm. Tal som et vandbad. Råb til vrimmelen. Ingen skal skrammes ud for at bruge den forkerte vending. For hvem ved, hvad der kan komme ud af det. Kan man f.eks. bruge så meget tid på tegnsætning (skal der være komma her?) at der ikke bliver noget tilovers til klasseanalyser? ansp@information.dk Anna von Sperling er kulturredaktør. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

REDIGERET AF mette vosgerau 08 /Nationalt SØNDAG 24. AUGUST 2014 1. SEKTION L Helle Thorning-Schmidt (S) og Margrethe Vestager (R) er efterhånden ene om at forsvare dagpengereformen. Her præsenterer de sundhedsudspillet, som kom i torsdags. Foto: Simon Skipper Thorning står fast på sine løftebrud Der er med rette sagt og skrevet meget om statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) dramatiske politiske kursskifte og løftebrud. Men paradoksalt nok kan ingen beskylde hende fra at løbe fra sine løftebrud. Hun står tværtimod fast som en klippe. Så ironisk tegner situationen sig efter en turbulent og kaotisk start på den nye politiske sæson for statsministeren, som sammen med sin tro væbner, finansminister Bjarne Corydon (S), fortsat står på mål for en dagpengereform, som er så forhadt blandt hendes egne, at de har lagt al loyalitet og disciplin til side og i stedet vælger at tale deres formand midt imod i fuld offentlighed. Nok er det lykkedes for Thorning at få etableret en skrøbelig våbenhvile med LOtoppen med Harald Børsting i spidsen, men nede i de enkelte forbund, trives både vreden og mismodet, og helt ind i statsministerens folketingsgruppe og ministerhold trives utilfredsheden med den konsekvente afvisning af at ændre på dagpengereformen. Dertil kommer, at Thorning må konstatere, at hun er under konstant angreb fra Enhedslisten og SF. Pia Olsen Dyhr (SF) har sat gang i en kampagne med annoncer og plakater for at få ændret på dagpengereformen, og Johanne Schmidt-Nielsen (EL) går ligeledes til stålet. Efter Enhedslistens sommergruppemøde i fredags satte hun således ord på et scenarie, som flere og flere i rød blok begynder at se som en realistisk udgang på Thornings tid i Statsministeriet:»Jeg mener, at den her dumstædighed kommer til at koste hende regeringsmagten,«konstaterede Johanne Schmidt- Nielsen. Citatet sættes i relief af, at den forløbne uge skulle have været rammen om en stor socialdemokratisk offensiv. Socialdemokraternes sommergruppemøde skulle oprindeligt have handlet om, hvordan Thorning ville bruge den nye sæson til at investere i velfærd, mens hun samtidig ville åle det borgerlige økonomiske»eksperiment«med nulvækst POLITISK ANALYSE Thomas Larsen Politisk kommentator F Lykkes det ikke for Thorning at få sat en ny politisk dagsorden i løbet af kort tid, risikerer hun at blive presset gennem hele efteråret, hvor SF, Enhedslisten og hendes egne partifæller vil blive ved med at forlange ændringer af reformen. og velfærdstab. Meningen var, at hun skulle have talt regeringens nye sundhedsplan op i medierne - og samtidig skulle forslaget om et bedre fradrag for fagforeningskontingentet have udløst klapsalver fra fagbevægelsen. Dernæst var det planen, at regeringens stort anlagte sundhedsudspil skulle have ryddet hele mediefladen med nyheder om bedre hjælp til de store grupper af kronikere. Endelig var det en del af drejebogen, at Bjarne Corydon i næste uge skulle have præsenteret regeringens finanslov for 2015 og sat ekstra tryk på fortællingen om, at investeringerne i sundhed og velfærd jo kun er mulige på grund af regeringens linje i den økonomiske politik. Det er ikke gået efter planen. Opgøret om dagpengene har domineret alt, og efter nye meldinger fra Kristian Thulesen Dahl (DF) og Lars Løkke Rasmussen (V) som begge har signaleret, at reformen kan justeres står Thorning komplet isoleret og er sammen med Margrethe Vestager (R) efterhånden den eneste sande forsvarer af reformen. Det kan være en nok så heroisk position, men det er samtidig åbenlyst, at Thorning står i en håbløs situation overfor sine egne. Som oppositionsleder tordnede hun mod reformen og mente, at reformen var som at stikke»en kniv i ryggen«på de almindelige lønmodtagere, og hun brugte fagbevægelsens voldsomme kampagner mod reformen som en rambuk til at vælte Løkke og få adgang til Statsministeriet. Tvunget af de Radikale står hun nu som den mest ihærdige og loyale forsvarer af selvsamme reform, som samtidig symboliserer hendes største løftebrud. Ironien er til at få øje på. Lykkes det ikke for Thorning at få sat en ny politisk dagsorden i løbet af kort tid, risikerer hun at blive presset gennem hele efteråret, hvor SF, Enhedslisten og hendes egne partifæller vil blive ved med at forlange ændringer af reformen eller som minimum nogle særlige hjælpeaktioner for de mest udsatte ledige. Hun risikerer også, at Socialdemokraternes stagnation i målingerne udvikler sig til en ny smertefuld nedtur, ligesom partiets landsmøde den 20.- 21. september der ifølge drejebogen skulle bruges til at puste ny energi ind i baglandet bliver afviklet i nederlagsstemning. Netop frygten for et kommende nederlag synes atter at brede sig i partiet og fagbevægelsen. Til citat udtrykker ingen sig så direkte som Johanne Schmidt-Nielsen, men mange har reelt mistet troen på, at hun vil kunne vinde næste valg. Præcis som i foråret inden Løkkes monumentale nedtur synes en stor del af S-holdet at forberede sig på tiden efter et nederlag og efter Thornings afgang som formand. I den uge vi går ind i, vil spørgsmålet om Thornings fremtid som statsminister og S-formand nok engang blive omgærdet af intense spekulationer i takt med, at et nyt EU-topmøde rykker tættere på. Spekulationerne gavner selvsagt ikke regeringschefen. For selv om det er smigrende, at EU-toppen måske vil være parat til at indsætte hende på en attraktiv toppost i Bruxelles, ja så vil dette scenarie kun være med til at bestyrke kritikerne i, at hun udelukkende har blikket stift rettet mod en international karriere og ikke længere er optaget af hverdagen for hendes egne vælgere i lille Danmark. Ingen i S-toppen aner, hvad der kommer til at ske, men det fremhæves, at en hurtig exit for Thorning måske kan være partiets sidste chance for at få en»gamechanger«som det hedder på nudansk. Analysen eller håbet er, at Thornings afgang og Mette Frederiksens stensikre overtagelse af formandsposten lige præcis vil kunne blive den begivenhed, som vil kunne give Socialdemokraterne en sidste chance for at gendanne forbindelsen til de mange S-vælgere, som er flygtet under Thorning og dermed give liste A det nødvendige afsæt for en succesrig valgkamp. Lige nu holder de fleste vejret i S, hvor man i spænding imødeser udfaldet af det næste EU-topmøde og med tiltagende frygt afventer tallene i de næste målinger.