VVM- R E D E G Ø R E L S E S T Æ R H Ø J Sammenfattende redegørelse Stærhøj, Morsø Kommune
I N D H O L D 1 Indledning og baggrund... 3 Indledning... 3 Baggrund... 3 2 Offentlig høring... 5 Resumé af høringssvar... 5 3 Påpegede fejl og mangler... 6 4 Væsentlige vilkår... 8 5 Sammenfattende konklusion... 9 Side 2 af 12
1 Indledning og baggrund Indledning Regionsrådet traf på deres møde den 23. juni 2015 beslutning om at revidere en miljørapport om molerindvinding ved Stærhøj i Morsø Kommune og derefter sende den ud i en fornyet 10 ugers offentlig høring fra den 4. december 2015 til den 12. februar 2016. Der er i alt indkommet 52 høringssvar fra myndigheder, organisationer og borgere med interesse i sagen. Den offentlige høring er gennemført med henblik på, at Regionsrådet kan beslutte, om der kan meddeles tilladelse til råstofindvinding. Hvis Regionsrådet træffer beslutning om at meddele tilladelse til den ansøgte råstofindvinding, skal Morsø Kommune derefter vedtage et kommuneplantillæg til Kommuneplan 2013-2025. Formålet med VVM-redegørelsen har været at identificere og undersøge de problemstillinger, som en molerindvinding ved Stærhøj må forventes at rejse i forhold til påvirkningen af de omgivende miljø. VVM-rapporten rummer ligeledes en systematisk væsentlighedsvurdering af de påvirkninger, som molerindvinding ved Stærhøj vil have på miljøet. Den nærværende sammenfattende redegørelse kommenterer de væsentligste indkomne bemærkninger og beskriver de eventuelle ændringer høringen har medført. Baggrund Damolin A/S søgte i 2009 Morsø Kommune om indvinding af moler indenfor et område på ca. 16 ha ved Stærhøj. Selve det areal, hvor der skal indvindes moler fra omfatter ca. 6,7 ha. Området er udlagt som graveområde i Råstofplan 2012. Der er søgt om en indvindingsperiode på 20 år, og det forudsætter derfor udarbejdelse af en VVM-redegørelse (Vurdering af anlægs Virkning på Miljøet) jf. bilag 1 til VVM-bekendtgørelsen, gældende lovgivning på ansøgningstidspunktet. Efter reglerne i planloven skal VVM-anlæg, der er ansøgt før 1. januar 2014 være knyttet til kommuneplanen. Morsø Kommune skal derfor, hvis Regionsrådet træffer beslutning om at meddele tilladelse til råstofindvinding, vedtage et kommuneplantillæg til Morsø Kommuneplan 2013-2025. Vedtagelsen skal ske efter indstilling fra Region Nordjylland. Indvindingen af moler ønskes i et markant morænelandskab, der strækker sig fra Sundby i vest til Flade i øst. Hele området er i kommuneplanen udpeget som landskabeligt beskyttelsesområde og geologisk interesseområde. Morsø Kommune sendte udkast til Kommuneplantillæg og Miljørapport ud i 2. offentlighedsfase i perioden fra den 6. juni til 15. august 2014. I høringsperioden indkom der 49 bemærkninger fra statslige myndigheder, organisationer og foreninger samt fra naboer og borgere i lokalområdet. Den 1. juli 2014 overtog regionerne myndighedskompetencen for administration af råstofloven og dermed overtog Region Nordjylland sagen om indvinding af moler ved Stærhøj. Region Nordjylland overtog tillige kompetencen i henhold til VVM-bekendtgørelsen. Regionsrådet traf på deres møde den 23. juni 2015 beslutning om at revidere en miljørapport om molerindvinding ved Stærhøj i Morsø Kommune og derefter sende den ud i en fornyet 10 ugers offentlig Side 3 af 12
høring fra den 4. december 2015 til den 12. februar 2016. Der er i alt indkommet 52 høringssvar fra myndigheder, organisationer og borgere med interesse i sagen. Side 4 af 12
2 Offentlig høring Resumé af høringssvar I høringen er der i alt indkommet 52 høringssvar fra myndigheder, organisationer og borgere med interesse i sagen. Herunder er der gengivet et kort resumé af berørte emner i de indkomne bemærkninger samt en kort vurdering. De samlede bemærkninger og vurderinger fremgår af Hvidbogen. Et hovedelement i de fleste indsigelser drejer sig om vægtningen af de landskabelige værdier i forhold til molerindvinding og at de landskabelige værdier bør vægtes højere end råstofinteresserne. I flere bemærkninger henvises til de landskabsmæssige vurderinger, der gennem tiden har anbefalet at vægte de landskabelige interesser over råstofinteresserne på Nordmors. I bemærkningerne fremføres det, at Stærhøj området er udpeget som landskabeligt beskyttelsesområde i kommuneplanen og det foreslås, at blandt andet Stærhøjbuen skal udpeges som nationalt geologisk interesseområde. Samlet fremstilles det, at råstofindvinding ved Stærhøj vil få betydelige negative konsekvenser for landskabet. Et andet væsentligt emne er de trafikale forhold, idet transporten planlægges gennemført på biveje med dårlige oversigtsforhold og beskeden vejbredde. Det anføres, at der er store trafiksikkerhedsmæssige problemer på de 3 ruter, der er beskrevet i Miljørapporten. Det fremføres som en risiko, at molerindvinding ved Stærhøj kan diskvalificere Hanklit som kandidat til UNESCO Verdensnaturarv, da råstofindvinding ved Stærhøj vil kunne iagttages fra Hanklit. Det er i bemærkningerne fremført, at deponering af et op til 8 meter højt overjordsdepot indenfor strandbeskyttelseslinjen vil have en væsentlig påvirkning af miljøet og visuelt påvirke det samlede indtryk af landskabet. Der vil således også til dels være indsigt til overjordsdepotet fra Hanklit og fra vandsiden. Området hvor overjordsdepotet ønskes placeret ligger indenfor strandbeskyttelseslinjen. Damolin A/S har i oktober 2014 ansøgt Naturstyrelsen om dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 15 til placering af overjordsdepot. Naturstyrelsen har ikke truffet afgørelse. Behandling af dispensationsansøgningen er overdraget til Kystdirektoratet som ny myndighed på området 20. april 2016. Det er i bemærkningerne påpeget, at den største socioøkonomiske påvirkning vil være, at et naturskønt og attraktivt bosætningsområde vil blive benyttet til molerindvinding. Molerindvinding i dette markante kystnære landskab vil i væsentlig grad og med stor sandsynlighed kunne forringe muligheden for at landskabets potentiale kan udfoldes og blive til virkelighed. De negative socioøkonomiske konsekvenser ville være overordentlig store. I VVM-redegørelsen er de miljøafledte socioøkonomiske forhold identificeret som dels værdiforringelser af ejendomme, dels påvirkning af turisme i området, begge dele som følge af den tunge trafik til og fra indvindingsområdet støj, vibrationer og forringet trafiksikkerhed er vurderet til at være socioøkonomiske påvirkninger. Side 5 af 12
3 Påpegede fejl og mangler Der er i bemærkningerne til VVM-redegørelsen påpeget en række fejl og mangler i rapporten. De påpegede fejl og mangler er vurderet og beskrevet i Hvidbogen. De påpegede fejl og mangler er relateret til 1. Spørgsmålet om den miljømæssige belastning fra fabrikken og dens anlæg, emissioner, affald og nærhed til Natura2000 områder skal indgå i vurderingen. 2. Transport, herunder vurdering af trafiksikkerheden ved kørsel gennem Bjergby og vurdering af støj langs de beskrevne transportruter samt økonomiske vurderinger af nødvendige forbedringer af vejnet og løbende vedligehold. 3. Forhold der koncentrerer sig om de vilkår, der vil gælde for molerindvindingen. Eksempelvis tilladelse til at tilføre molergranulat til råstofgraven. 4. Forhold der belyser selve projektet, som eksempelvis mangelfuld visualisering fra vandsiden. En socioøkonomisk analyse af projektet samt en manglede vurdering af respirabelt krystallinsk SiO2 Ad. 1 Der er i en del af bemærkningerne rejst spørgsmål om, hvorvidt selve molerfabrikken i Skarrehage og den miljøpåvirkning denne resulterer i, burde have været inddraget i vurderingen f.eks. fabrikkens miljøpåvirkning på det nærliggende Natura 2000-område. Denne VVM-redegørelse omfatter råstofindvinding i et enkelt graveområde, hvilket er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 2 punkt 2 a: Råstofindvinding fra åbne brud samt tørvegravning. Der er tale om etablering af en ny råstofgrav, og det er ved en screening afgjort at etableringen af graveområdet er VVM-pligtigt. VVM-redegørelsen skal således give de oplysninger der er opført i bilag 4 til VVM-bekendtgørelsen. Anlægget skal beskrives i sin helhed med de forudsætninger, der skal opfyldes, for at projektet kan gennemføres. Der vurderes på selve indvindingsområdet og på transportvejene, da det er en forudsætning, at moleret transporteres til en aftager. VVM-redegørelsen skal således omfatte anlæg, som er en forudsætning for råstofindvindingen. Molerfabrikken er ikke en forudsætning for, at der kan indvindes moler ved Stærhøj. Moleret kan afsættes til anden side i et frit marked. Molerværket skal derfor ikke indgå i denne VVM-redegørelse. Der vurderes eksempelvis heller ikke på produktet, som moleret indgår i, transporten af dette, brugen af det eller bortskaffelse af det i denne sammenhæng. Molerfabrikken har sin egen miljøgodkendelse jf. Miljøbeskyttelsesloven som listevirksomhed. I denne skal der tages hånd om selve fabrikkens miljøpåvirkning. Med hensyn til fabrikken er der tale om et eksisterende anlæg. Der er ikke tale om at fabrikken udvider sin produktion eller anlægget. Med en evt. opstart af råstofindvindingen ved Stærhøj, vil der alene være tale om, at materialerne til produktionen kommer fra et andet sted end hidtil. Miljøpåvirkningen fra selve fabrikken må derfor antages at være uændret. Fabrikken indberetter årligt den indvundne mængde moler til Region Nordjylland, og den har været stabil i de seneste år. Der er ikke grund til at antage, at molerforbruget på Mors vil stige fremadrettet. Side 6 af 12
Ad. 2 Det er Morsø Kommune, der er vejmyndigheden og derfor udfører myndigheds- og driftsopgaver på vejområdet på vegne af kommunalbestyrelsen, jævnfør Lov om offentlige veje 7 og Lov om privat fællesveje 1 stk. 2. Regulering af færdsel ad offentlige veje beror alene på den pågældende vejmyndigheds vurdering og initiativ. Det er ikke muligt gennem lovgivningen omkring råstofindvindingen at pålægge transporten af moleret via færdsel af en bestemt rute. Det er alene redskaber og virkemidler gennem færdselslovgivningen, som kan anvendes til udfærdigelse af færdselsregulerende tiltag. Kommunen vurderer såvel konkrete ansøgninger som kommunens egne projekter vedr. trafikanlæg i forhold til gældende lovgivning og i henhold til udviklingsmål, udpegninger og retningslinjer i kommuneplanen. Kommunen træffer afgørelse om, hvorvidt der kan gives tilladelse til ansøgninger og projekter. VVM-redegørelsen har alene forholdt sig til de foreslåede transportruter fra indvindingsområdet til Damolin A/S s fabrik ved Skarrehage som blev bragt i forslag ved 1. offentlighedsfase. Fordele og ulemper er beskrevet og de konsekvenser transport af moleret vil få på miljøet. For ruten gennem Bjergby, er der redegjort for hvilke trafiksikkerhedsregulerende tiltag, der kan benyttes til at bedre trafiksikkerheden i Bjergby. Eksempelvis skiltning eller indsnævring af kørebaner. Der er i de indkomne bemærkninger gjort opmærksom på en 4. rute over Gullerup og Flade til Nordmorsvej. Ruten er ikke beskrevet i VVM-redegørelsen, men den umiddelbare konsekvens ved benyttelsen af denne rute er øget trafikbelastning gennem landsbyen Flade. Vejnettet ad denne rute er af samme beskaffenhed som de beskrevne ruter med smal vejbredde, dårlige forhold for at passere modkørende tung trafik ligesom trafikken vil skulle igennem Flade. Påvirkningerne ved kørsel gennem Flade vil kunne sidestilles med ruten gennem Bjergby. Ad. 3 Mange af de påpegede mangler relaterer sig til forhold, som der opstilles vilkår for i en erhvervsmæssig tilladelse til råstofindvinding. Eksempelvis støvpåvirkning og støvbekæmpelse. Til støvbekæmpelse på grusveje og tilkørselsveje (med fast bund) til molergraven anvendes der calciumklorid i granulatform, der optager nattedug og regn og udnytter dette løbende. Der tilføres ikke yderligere vand eller fugt. Derudover kan der opstilles vilkår om vanding af kørearealer i perioder med tørt vejr. Ad. 4 I VVM-redegørelsen er det anført, at en decideret socioøkonomisk analyse af projektet ikke ligger indenfor miljøredegørelsens formål, og der er ikke udført detaljerede konsekvensvurderinger eller særskilte økonomiske analyser. De socioøkonomiske påvirkninger ved molerindvinding ved Stærhøj er identificeret og belyst i redegørelsen. Det vurderes, at det har dannet et oplyst grundlag for vurderingerne. Miljøstyrelsen har efter en henvendelse (21. december 2014) om sundhedsfaren ved inhalation af krystallinsk silikat og cristobalit forespurgt Damolin A/S om oplysninger til brug for en vurdering af molerprodukter i forhold produktsikkerhedsloven. Miljøstyrelsen har på baggrund af blandt andet produktoplysninger, oplysninger om partikelstørrelse, andelen af krystallinske silikater, data fra virksomhedens kvalitetskontrol samt analyser af den mineralske sammensætning vurderet, at mængden af krystallinsk silica i den respirable del af moleret fra Damolin A/S er så lille, at den ikke udgør en risiko for forbrugeren. Således ej heller ved selve indvinding af moleret. Side 7 af 12
4 Væsentlige vilkår I en tilladelse til molerindvinding ved Stærhøj vil der gælde en række af vilkår, der beskriver under hvilke forhold og betingelser, der kan indvindes moler. Herunder er de væsentlige særlige vilkår i forhold til molerindvinding ved Stærhøj opridset. Tilladelsen gælder til en årlig indvinding af 60.000 m 3 moler over en 20 årig periode. Overjord og muld placeres indenfor det ansøgte område nord for det nordlige gravefelt såfremt der opnås dispensation efter Naturbeskyttelseslovens 15 (Strandbeskyttelseslinjen) og som beskrevet i grave- og efterbehandlingsplanen (Bilag 1 til VVM-redegørelsen). Der gives tilladelse til: 1. Omlægning af privatvej til Molervej 5 (skal gælde for hele indvindingsperioden) 2. Etablering af midlertidige veje herunder vendeplads 3. Etablering af nedkørselsramper til gravefelterne Eventuelt kan det forlanges, at adgangsvejen asfalteres for at imødekomme støv og støjgener de første 200 meter frem til det sydlige gravefelt. Der må ikke graves dybere end til kote 10 meter DVR90 og ikke dybere end til 2 meter fra grundvandsspejlet. Indvinder må ikke rømme muld og overjord af eller grave tættere på 1. Sognediget i skel mod øst end 25 meter 2. Skel mod matr. nr. 2e og 2o Klitgård, Sundby end 25 meter Afgravning af overjord og råstoffer mod øst og vest i begge gravefelter må foretages i en hældning der ikke er stejlere end 1:1, svarende til 45 grader fra lodret. Anlæg på efterbehandlede skråninger: 1. Skråninger mod øst og vest må efterbehandles til en hældning, der ikke er stejlere end 1:1 svarende til 45 grader fra lodret. 2. Skrænter der opbygges med overjord må efterbehandles til en hældning, der ikke er stejlere end 1:1 svarende til 45 grader fra lodret. 3. Gravefronter, der henstår til naturlig erosion må efterlades lodrette. Der skal efterbehandles til naturformål. Der kan anvendes calciumklorid til støvdæmpning på adgangsveje, derunder vendeplads, til molergraven Virksomheden må ikke give anledning til støvgener udenfor virksomhedens områder, som efter tilsynsmyndighedens opfattelse er væsentlige for omgivelserne. Der tillades transport af moler ud af molergraven og returkørsel med stabilgrus/molergranulat til etablering af toplag på interne veje og ramper tre dage om ugen, mandag, tirsdag og onsdag i tidsrummet mellem kl. 8 og kl. 16. Side 8 af 12
5 Sammenfattende konklusion Formålet med VVM-redegørelsen har været at identificere og undersøge de problemstillinger, som projektet må forventes at rejse i forhold til påvirkningen af de omgivende miljø. De mulige problemstillinger er undersøgt og herigennem er der taget forbehold for særlige faktorer som indirekte og sekundære effekter, korte og langsigtede betydninger samt hvorvidt der er tale om vedvarende eller midlertidige påvirkninger. De nedenstående hovedproblemer betragtes som særligt væsentlige for indvinding af moler ved Stærhøj. Emnerne er grundigt belyst i miljørapporten og langt hovedparten af de indkomne bemærkninger beskriver de problemstillinger og påvirkninger på miljøet som de vil afstedkomme. De landskabelige virkninger på miljøet Et hovedelement i de fleste indsigelser drejer sig om vægtningen af de landskabelige værdier i forhold til molerindvinding og at de landskabelige værdier bør vægtes højere end råstofinteresserne. Mange indsigelser omhandler placeringen af det op til 8 meter høje overjordsdeponi indenfor strandbeskyttelseslinjen og påpeger, at det er en væsentlig påvirkning af landskabet. De indkomne indsigelser, der handler om landskab og geologi påpeger alle, at påvirkningen af landskabet vil blive permanent. Samtlige indsigere ønsker, at landskabet ved Stærhøj bevares. Der er også rejst kritik af miljøkonsekvensvurderingen, både hvad angår landskab og geologi. Påvirkningen er vurderet til at være af lokal betydning. Med hensyn til, at området ligger i et landskabeligt beskyttelsesområde må vurderingen af omfanget af påvirkningen formentlig revurderes fra at være af lokal betydning til at være af regional eller national betydning. Og at området også er udlagt som geologisk interesseområde i kommunen må også medføre, at vurderingen af omfanget af den geologiske påvirkning også må revurderes til at være af regional eller national betydning. Dette skal ses i sammenhæng med, at det nærved beliggende Hanklit-Salgjerhøj-område i kraft af kandidaturen til UNESCO-verdensarv må betegnes som et område af international betydning. I sammenhæng med denne revurdering står så påvirkningsgraden- og kompleksiteten af de landskabelige forhold, som vurderes som moderat under anlæg og drift og lille (rettelig ubetydelig) for det efterbehandlede område. Vurderingen bør her ændres til moderat eller stor for alle tre forhold. Samlet vil ændringen af disse vurderinger betyde, at miljøkonsekvensen for landskabet vil være væsentlig negativ for anlæg og drift, mens den fortsat vil være moderat negativ for det efterbehandlede område. Side 9 af 12
De trafikale virkninger på miljøet Et andet væsentligt emne er de trafikale forhold, idet transporten planlægges gennemført på biveje med dårlige oversigtsforhold og beskeden vejbredde. Det anføres, at der er store trafiksikkerhedsmæssige problemer på de 3 ruter, der er beskrevet i miljørapporten. Det påpeges i bemærkningerne, at den ekstra tunge råstoftransport vil få store konsekvenser for lokalbefolkningen, her især skolebørns færden i Bjergby men også turismen, samt øge udgifterne til udbygning og vedligehold af vejnettet for Morsø Kommune. Konsekvensen af transporten af moler til og fra det ansøgte indvindingsområde frem til molerfabrikken er vurderet i forhold til flere parametre, herunder trafiksikkerhed i Bjergby og støj i forhold til naboer. De offentlige veje i området er generelt smalle veje og dårligt vedligeholdte veje selv i forhold til den nuværende trafikbelastning. Miljøredegørelsen indeholder en analyse af fordele og ulemper i forhold til transportruter samt hvilke virkemidler, som kan anvendes i forhold til regulering af færdslen. Den samlede miljøkonsekvens er beskrevet i miljørapporten til at være væsentlig negativ for trafikken med en langvarig påvirkning. Påvirkningsgraden og kompleksiteten er vurderet til at være stor (kan ikke eller kun med store omkostninger afværges). I bemærkningerne er der påpeget, at ruten over Gullerup og Flade til Nordmorsvej ikke er medtaget i miljørapporten. Konsekvensen ved benyttelsen af denne rute er øget trafikbelastning gennem landsbyen Flade. Ved en øget trafikmængde med tung trafik ad transportruten gennem Flade vil konsekvensen væres øget støj og rystelser for de boliger, som ligger tæt på vejen. Morsø Kommune har mulighed for at begrænse færdslen med tung trafik ved anvendelse af virkemidler som forbud for færdsel med køretøjer med akseltryk over et vist antal tons. Solruten og Margueritruten og en mindre del af kystruten er sammenfaldende med ruten via Flade. Samlet vurdering De konsekvenser som den planlagte molerindvinding ved Stærhøj vil have på omgivelserne er i VVMredegørelsen beskrevet indgående. De trafikale forhold og de landskabelige påvirkninger må betragtes som særligt væsentlige for indvinding af moler ved Stærhøj. I forhold til de geologiske interesser i området vil den landskabsgeologiske påvirkning ved bortgravning af en del af de markante morænebuer på Nordmors være den mest betydende negative påvirkning. Side 10 af 12
Side 11 af 12
Sammenfattende redegørelse Regional Udvikling 0 23. maj 2016