TRIO GEMINI Foto: Michael Boe Laigaard Debutkoncert Onsdag d. 13. maj 2015 kl. 19.30 Konservatoriets Koncertsal, Julius Thomsens Gade 1 WWW.DKDM.DK
PROGRAM TRIO GEMINI Lowell Liebermann: (f. 1961) F. Mendelssohn: (1809-47) Trio nr. 1 op. 32 Trio i d-mol op. 49 Molto allegro ed agitato Andante con moto tranquillo Scherzo: Leggiero e vivace Finale: Allegro assai appassionato Klavertrioen Trio Gemini blev etableret i 2012 og består af tvillingerne Karen Johanne Pedersen, violin, og Kirstine Elise Pedersen, cello, samt pianisten Jakob Alsgaard Bahr. Trioen har optrådt på nogle af de mest etablerede festivaler i Danmark, herunder Hindsgavl og Bornholms Musikfestival samt i kammermusik-foreningerne Rønnebæksholm, Natmandsforeningen og Kammermusikforeningen af 1887. I DKDM s solistklasse for ensembler har trioen modtaget undervisning af professor Tim Frederiksen. Pause (ca. 20 min) Lowell Liebermann: Trio nr. 2 op. 77 Molto ritmico Adagio Allegro Trioens tre medlemmer har alle færdiggjort en solistuddannelse ved konservatoriet i hhv. København, Odense og Aarhus. De er hver især alsidige musikere med fremtrædende karrierer inden for solospil, kammermusik, orkesterspil, folkemusik og undervisning. Med afsæt i denne alsidighed vil trioen tilføre nye oplevelser til den danske og internationale kammermusikscene. Læs mere på www.triogemini.com F. Schubert: (1797-1828) Klavertrio nr. 1 i Bb-dur D. 898 Allegro moderato Andante un poco mosso Scherzo: Allegro. Trio Rondo: Allegro vivace. Presto TRIO GEMINI: Karen Johanne Pedersen, violin Kirstine Elise Pedersen, cello Jakob Alsgaard Bahr, klaver
VELKOMMEN TIL DEBUTKONCERT MED TRIO GEMINI! Foruden at spille de store standardværker, Trio i d-mol af Mendelssohn og Trio i Bbdur af Schubert, har vi valgt at spille to trioer af den amerikanske komponist, Lowell Liebermann. Vi har været så heldige at få muligheden for at besøge Liebermann i hans hjem i april 2015; et spændende møde med en meget sympatisk komponist, der virkede oprigtigt glad for at vi havde opsøgt ham for at høre hans mening. Det var en stor oplevelse at spille for ham, og vi føler, at mødet bragte os endnu tættere på hans musik. technically difficult and so difficult to memorize and just so gnarly, the pleasure level for the performer really decreases. And being a performer myself, I ve never lost touch with what that feels like. Lowell Liebermann har heller aldrig mistet følingen med sit publikum. Han er blevet kritiseret for at være for konservativ og en crowdpleaser, men dybest set skriver han bare den musik, han selv gerne vil høre: A lot of composers of my generation have discovered that it s not a dirty thing to be interested in audiences and write music that audiences can actually relate to. That is not to say that one panders to an audience, but to me, music, like all arts, is a form of communication, and if the language is so difficult for people to understand, that s usually a problem with the language and not with the audience... When it comes down to it, I firmly believe in the need for a good tune, and that that is also one of the most difficult things for a composer to do. Den første trio, skrevet i 1990, er udformet i en sats og har en lokkende, Sheherazade -agtig karakter (Liebermann brugte selv denne henvisning til Sheherazade kvinden som fortæller de 1001 Nats eventyr til kaliffen i eventyret af samme navn). Senere i satsen starter en slags fuga med et langsomt, svagt tema spillet unisont af klaveret. Violin og dernæst cello sætter ind, og langsomt udvikler det hele sig til et voldsomt furiøst klimaks. Musikken falder til ro igen og glider ind i reprisen, hvor det mystisk lokkende og smukke hovedtema atter dukker frem. LOWELL LIEBERMANN (født 1961 i New York) er en af USA s oftest spillede nulevende komponister og er blevet kaldt lige dele traditionalist og nyskaber. Han kombinerer elementer fra den traditionelle tonalitet med mere udforskende harmonik, hvor polytonalitet er et særligt kendetegn - brugen af flere tonearter på samme tid. Liebermann er også pianist og dirigent, og som bare 16-årig havde han sin debut i Carnegie Hall, hvor han opførte sin egen 1. klaversonate. Selvom Liebermanns musik kan være yderst teknisk krævende, mærkes musikerbaggrunden tydeligt i hans musik: I firmly do believe in the concept of the play-ability of music, that it should be a pleasure for the performer to learn and to play. If you re writing something that s so Den anden trio blev uropført i november 2001 og har tre satser som glider over i hinanden. Trioen har overordnet en ret rå og voldsom karakter, og det fik os til at tænke på, om terrorangrebet på World Trade Center d. 11. september 2001 mon var afspejlet i musikken. Da vi spurgte Liebermann om dette, svarede han: Well that s actually quite a story. I had a crisis with a copyist who lost a lot of files, and that delayed my composing schedule with about three months. I had two 15 minutes pieces due on September 1 st two piano pieces and this trio - and September 1 st I had not begun either piece. So I said to myself either I call up the people and say I m sorry!, or I just lock myself in my apartment and write the pieces. I wrote each piece in five days, and I was literally working 14-16 hours a day not eating. And I finished this piece at 3 or 4 o clock in the morning September 11 th and I went to bed thinking I would sleep until 4 in the afternoon. At 9 o clock in the morning my phone starts ringing and ringing and ringing. Some people have said this piece was a premonition of it! But no - I don t know
FELIX MENDELSSOHN BARTHOLDY (1809-1847) viste tidligt et udviklet musikalsk talent, og han blev regnet som et vidunderbarn. Hans far var dog tilbageholdende med at lade Felix påbegynde en musikalsk karriere, indtil det stod helt klart, at han ville vie sit liv til musikken. Mendelssohns voksenværker tæller mange kammerværker, hvoraf flere udviser en følelsesmæssig intensitet, som mangler i nogle af hans større værker. Mendelssohn skrev sin første klavertrio i 1839, og det er et af hans mest kendte og elskede kammermusikværker. Det er en trio, man aldrig bliver træt af, og den fortjener i højeste grad stadig at blive spillet og oplevet i koncertsale i hele verden. Da Mendelssohn færdiggjorde værket i 1839, blev han rådet af sin gode ven, komponisten Ferdinand Hiller, til at revidere klaverstemmen, så den blev endnu mere virtuos og næsten schumannsk. 1. sats begynder uden introduktion med celloens cantabile hovedtema med et synkoperet og agiteret akkompagnement i klaveret. Også celloen introducerer det lyriske sidetema, og de to temaer udvikles og bearbejdes sideløbende gennem denne dramatiske sats. Andanten (2. sats) starter med den smukkeste Lied ohne Worte i klaveret som herefter bliver overtaget af strygerne. Scherzoen (3. sats) strømmer djævelsk virtuost afsted fra begyndelse til slut i en let og legende karakter; en stil der kendetegner Mendelssohn i mange af hans værker. Finalesatsen (4. sats) har en næsten orkestral opbygning og demonstrerer virkelig klaverets kræfter, når det går fra det helt fine delikate udtryk til store kraftfulde udbrud. som han senere fandt ud af skyldtes sygdommen syfilis. På trods af denne sygdom var han dog yderst produktiv og skrev ud over de to klavertrioer bl.a. liedcyklussen Schwanengesang samt de sidste tre klaversonater. Trioen i Bb-dur er et livligt, flydende og selvsikkert værk. 1. sats er inspireret af en af Schuberts sange: Des Sängers Habe ( Shatter all my happiness in pieces, take from me all my worldly wealth, yet leave me only my zither and I shall still be happy and rich! ). Satsen er fuld af livskraft og lyriske og honningsøde temaer. 2. sats starter med en smuk vuggesangs -melodi i celloen, som violinen overtager, og de to instrumenter folder sig ud i en smuk duet, som ligeså godt kunne have været et vokalt stykke. Satsen udvikler sig og bliver mere og mere temperamentsfuld, men vender igen tilbage til det vuggende tema. 3. sats er en scherzo og indeholder to af de mest populære wienerdanse, ländler og vals. Ländler er en folkedans i ¾-takt og var populær i Østrig i starten af 1800-tallet, hvor man hoppede, stampede og nogle gange jodlede under dansen. Trio-delen er af en anden karakter; en mild, afdæmpet og raffineret vals. Til sidst vender Ländler-delen tilbage. 4. sats er en rondo, der også indeholder elementer af variationsformen. Som 3. sats har også denne sats et dansant præg, og karakteren er legende og lys. I hovedtemaet, først præsenteret af violinen, låner Schubert fra endnu en af sine sange, Skolie ( Let us, in the bright May morning, take delight in the brief life of the flower, before its fragrance disappears. ) FRANZ SCHUBERTS (1797 1828) trio i Bb-dur er lige som hans Es-dur-trio et helt usædvanligt storslået værk. Han færdiggjorde det i 1828 i det sidste år, han levede, og det blev først offentligt opført i 1836 - otte år efter hans død. Stravinskij blev spurgt, om han dog ikke var ved at falde i søvn af dette uendeligt lange værk, hvor til han svarede: Det betyder ikke noget; hver gang jeg vågner, er jeg i paradis. Schuberts langstrakte værker var dog et problem for samtidens kritikere og anmeldere, som hånede hans lange, kedelige værker. Schumann udtalte om Schuberts musik at: når man lytter til denne musik, forsvinder alle bekymringer og sorger, og verden bliver på ny frisk og smuk. Schubert skrev ualmindelig smuk musik, og det tager heller ikke mange sekunder at identificere hans værker, da hans musik indeholder så meget charme og elskværdighed. I de sidste 3 år af Schuberts liv var han meget ulykkelig. Alle hans projekter og forsøg på at få sine værker opført blev afvist. Hans venner og bekendte blev gift og fik børn, så hans elskede Schubertiader ophørte. Derudover fik han forfærdelig hovedpine, TAK til professor Tim Frederiksen for at par meget lærerige år. Efter koncerten vil vi gerne invitere venner og bekendte på et lille glas i Carl Nielsenfoyeren, der ligger i forbindelse med koncertsalen. God fornøjelse! Trio Gemini
Rosenørns Allé 22 1970 Frederiksberg C Tlf.: +45 7226 7226 dkdm@dkdm.dk www.dkdm.dk