30. oktober 2014 Miljøvurdering af lokalplan 13-012 støj og luft Miljøvurdering af væsentlige miljøpåvirkninger Indledning Miljøvurdering af lokalplan 13-012: Etablering af mere forureningsfølsomt erhverv og etagebyggeri i et erhvervsområde udlagt til industri. Bestående forhold Det nye lokalplanområde er omfattet af partiel byplanvedtægt nr. 49 for industriområdet ved Nordre og Østre Ringvej. Området er udlagt til erhvervsformål, herunder industri- og værkstedsvirksomhed. Hovedparten af de virksomheder, som ligger i rammeområdet og lokalplanområdet i dag, består af en blanding af butiks- og handelsvirksomheder, autoværksteder og lignende værksteds- og håndværkspræget virksomheder, hvis emissioner af støj og luftforurening til omgivelserne er begrænset og vurderes at være uden betydning ved den ændrede anvendelse af området. Foruden disse virksomheder ligger der 4 større industrivirksomheder indenfor det nye lokalplanområde: 2 godkendelsespligtige jern- og metalvirksomheder, et værksted med autolakering samt et større træ og maskinsnedkeri. Rød: godkendelsespligtige virksomheder, lilla: autolakering, blå: savog maskinsnedkeri Alle fire virksomheder er virksomheder, der har så væsentlige emissioner af støj og/eller luftforurening til omgivelserne, at det ikke kan afvises, at der kan opstå konflikter, såfremt der etableres mere forureningsfølsomt erhverv som kontorbyggeri, liberale erhverv eller etagebyggeri i nærheden. Syd for Lone Ketty Wilson LKW@Silkeborg.dk Silkeborg Kommune Teknik og Miljø Søvej 1-3, 8600 Silkeborg Telefon: 89701509 Søvej 1 8600 Silkeborg Tlf.: 8970 1000 www.silkeborgkommune.dk
lokalplanområdet ligger yderligere et værksted med autolakering. Virksomheden ligger så langt fra lokalplanområdet, at der kan ses bort fra eventuelle påvirkninger. Det areal i lokalplanen, som udlægges til hotel og eventuel beboelse ligger så langt fra de øvrige erhverv i lokalplanområdet, at der ikke vil være væsentlige påvirkninger af støj og luftforurening fra den eksisterende industri. Hvad gælder her Planlægning Planlovens 15 a forhindrer, at der opføres støjfølsom bebyggelse på støjbelastede arealer, hvis bygherren ikke samtidig gennemfører støjbegrænsende foranstaltninger. En ændring af planloven giver mulighed for fornyelse af eksisterende byområder herunder huludfyldning, selvom det pågældende kvarter er et støjbelastet areal. Det er en forudsætning, at der gennemføres støjisolerende tiltag på den ny bebyggelse samt støjafskærmning af de udendørs opholdsarealer. Et tillæg til Miljøstyrelsens støjvejledning giver i samspil med lovændringen mulighed for at gennemføre nybyggeri, selvom de pågældende virksomheder giver anledning til støjbidrag, der er højere end de vejledende støjgrænser. Miljøstyrelsens støjvejledning (vejl. nr.5/1984) Tillæg til støjvejledning (juli 2007, Miljøstyrelsen) Ekstern støj i byomdannelsesområder (vejl. nr. 3 2003 fra Miljøstyrelsen) Kontorer, offentlig og privat administration og serviceerhverv er støjfølsomme. en nedsætter evnen til kommunikation og mentalt arbejde og forøger på den måde det arbejdsbetingede stress på denne type arbejdspladser. Der er dog ikke en forøget støjfølsomhed om aftenen og natten. Efter Miljøstyrelsens opfattelse kan det være rimeligt at fastsætte støjgrænser for områder af denne type på 50 55 db (Vejl. nr.3, 2003 fra Miljøstyrelsen). Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi ved de virksomheder, der ligger i området i dag er 60 db, hele døgnet (Vejl. nr. 5, 1984 fra Miljøstyrelsen). De to godkendelsespligtige virksomheder i lokalplanområdet har i deres miljøgodkendelse tilladelse til at støje 60 db, hele døgnet. grænsen skal være overholdt ved et hvert punkt uden for virksomhedens matrikel og gælder ved matrikelskel til de øvrige virksomheder i området. Miljøstyrelsen har i vejl. nr. 2, 2001 (luftvejledningen) og vejl. nr. 2, 2002 med supplement fra 2008 (B-værdivejledning) fastsat grænseværdier for virksomheders luftemissioner til omgivelserne. B-værdien (bidragsværdien) er en grænseværdi for hvor meget af et stof (mg/m 3 ) en virksomhed må udlede til omgivelserne totalt. B-værdien skal være overholdt i et hvert punkt uden for Side 2
matriklen. Værdien beregnes typisk i 1,5 m. højde, men er også gældende, hvor mennesker opholder sig i højere bebyggelse. I miljøgodkendelse til de to godkendelsespligtige virksomheder er der fastsat B- værdier for emissionen af olietåger og slibestøv. B-værdierne er fastsat i overensstemmelse med B-værdivejledningen. Træ- og savsnedkeriet er underlagt de vejledende B-værdier for træstøv og for blandingsfortynder. Der kan ses bort fra værksted med autolakeringer. En realisering af planen forudsætter, at virksomheden nedlægges. Luftvejledningen (vejl. nr. 2, 2001 fra Miljøstyrelsen) http://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2001/87-7944-625-6/pdf/87-7944- 625-6.pdf B-værdivejledningen (vejl. nr, 2, 2002 fra Miljøstyrelsen) http://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2002/87-7972-099-4/pdf/87-7972- 099-4.pdf Planlægning Ved den ændrede anvendelse af lokalplanområdet vil det ikke være muligt for de industrivirksomheder, autoværksteder og lignende virksomheder, der ligger i området i dag at fortage yderligere udvidelser. Ved etablering af nye virksomheder i området kan der opstå konflikter mellem de mere støjfølsomme erhverv, som vil være generet af den øget støjbelastning og de mere industritunge virksomheder, som kan have svært ved at overholde de skærpede støjgrænser (55 db). Ved etablering af etagebyggeri i nærheden af industrivirksomhederne, er der en risiko for at de eksisterende virksomheder med den nuværende produktion ikke længere vil kunne overholde B-værdien, som nu skal være overholdt i en højere højde. Det betyder, at virksomheden vil være nødsaget til neddrosle produktionen. Afbødende foranstaltninger Planlægning I forbindelse med lokalplansarbejdet skal det sikres, at den eksisterende anvendelse af de virksomheder som ligger i området i dag kan forsætte uændret. Side 3
For det nye støjfølsomme erhverv som kan etableres i området fremover, vil det være rimeligt at fastsætte en støjgrænse på 55 db for dag, aften og natperioden. Imens den ene af jern og metalvirksomhederne ikke giver anledning til væsentlig støj, så vurderes det sandsynligt, at de to andre virksomheder udnytter deres støjbidrag på 60 db i skel til matriklen. En afbødende foranstaltning kan således være en beregning af den konsekvenszone rundt om virksomheden, hvor indenfor der er en risiko for at virksomhedens støjbelastning ligger over 55 db samt at der fastsættes bestemmelser i lokalplanen om, at der ved bebyggelse indenfor denne zone skal foretages beregninger af virksomhedens støjbidrag. Viser beregningen, at støjbidraget fra virksomheden på facaden af den ny bebyggelse ligger over 55 db, skal udformningen af facaden ske, så der er et støjniveau på 43 db inden i bygningen. Der forudsættes en efterklangstid på 0,5 sekunder, samt at alle oplukkelige vinduer er åbnet 0,35 m 2. Der skal ved støjafskærmning sikres et støjniveau på 55 db på udendørsopholdsarealer. Konsekvenszonen for de to virksomheder er afbilledet i nedenstående figur. Der er regnet med den værst tænkelige situation. Det skal sikres, at virksomhederne med den nuværende produktion forsat kan overholde de fastsatte B- værdier. Side 4
En afbødende foranstaltning kan således være en fastlæggelse af de konsekvenszoner rundt om virksomhedernes afkast, hvor værdien ikke vil være overholdt i en højere højde. Viser det sig, at der er en sandsynlighed for at, der kan etables ny bebyggelses indenfor konsekvenszonen, bør der i lokalplanen fastsættes bestemmelser om, at der ved bebyggelse inden for denne zone skal der foretages beregninger af virksomhedens emission til dokumentation af B- værdien er overholdt. I beregningen er der set bort fra emissioner, hvor spredningsfaktoren ligger under 250 m 3 /s (forholdet mellem emission og B-værdi), idet B-værdi allerede vil være overholdt i kort afstand fra afkastet. Ved en gennemgang af emissionen har de udvalgte industrivirksomheder, viser det, at der kan bør fastlægges konsekvenszoner for emissionen fra to af virksomhederne. I figuren nedenfor er udbredelse af konsekvenszonen for de to virksomheder afbilledet. Det ses af figuren at det for den ene virksomhed er et begrænset areal af konsekvenszonen der ligger udenfor virksomhedens egen matrikel, og man kan derfor se bort fra denne. Mht. den anden virksomhed, som dækker konsekvenszonen for emissionen af organiske opløsningsmidler de to nabomatrikler mod øst. Inden en eventuel etablering af etagebyggeri indenfor denne zone skal det med beregning sikres, at virksomheden forsat kan overholde B-værdien. Konklusion Der er udlagt konsekvenszoner rundt om to virksomheder indenfor hvilke der er en sandsynlighed for at støjbidraget ligger over 55 db og hvor der bør stilles særlige betingelser om støjberegninger i lokalplanen. Side 5
Side 6 Der er udlagt konsekvenszone rundt om en virksomhed, hvor der er en risiko for at, B-værdien for blandingsfortynder vil være overskredet i højere højde, og hvor der bør stilles særlige betingelser om beregning af luftemissionen i lokalplanen.