n t e r i ø r b e l y s n i n g t e k s t i l e r j e m 0 g b o l i g g a v e a r t i k l e r m ø b l e r



Relaterede dokumenter
Referat af FAGAs generalforsamling maj, kl , MCH Messecenter Herning, Vardevej 1, 7400 Herning

FAGA JULEHANDEL 2007 SLÅR REKORD. Foreningen af danske gaveartikel- og brugskunstleverandører BELYSNING TEKSTILER HJEM 0G BOLIG

Tjen penge på dit medlemskab Medlemsfordele. R abatportalen a/s

FAGA M e d l e m s b l a d

Velkommen til. Evaluerings- og kick-off møde

Breaking. fair ind på Formland august 2015

Er maden god, er ferien god

Download af pressebilleder på

Med venlig hilsen Formland Autumn 2007, Hal C 2680 YEBO! Colours of Africa Bodil Deibjerg

Bestyrelsens beretning 7 maj 2011

De danske virksomheder trodser krisen og giver deres ansatte gaver for mere end 920 mio. kr. om året 1.

Formandens beretning 2000/2001

skandinaviens største cykel- og triatlonmesse

BESØG ELECTROLUX HOME CENTER FØR DU KØBER HVIDEVARER

Temarapport. Danske gartneriers markedsføring Rapport udarbejdet af Floradania Marketing A/S

PEJ TREND INVITATION. autumn/winter 15/16 MODE, INTERIØR & DESIGN

Deltag. Mød generationen der nyder livet og har mulighederne... Messen for det købestærke publikum oktober 2014

Design Ure Smykker Messen Info

Grundejerforeningen JEGUM FERIELAND

Online Markedsføring SMAGSPRØVE MED TO EMNER FRA KURSET

De mest populære lande for danskerne i 2017 (data for byerne er tilgængelig)

Nyhedsbrev SUPERDIVE. Årgang 1, Udgave 1

30. maj 2012 Morten Petersen Et indblik i processen

Verden anno. Scenarie 2 Alt er en oplevelse

Hegedüs Creative Consulting ApS

Velkommen til. Informationsmøde og kick-off

Hvad kan vi gøre for dig som leverandør til det offentlige?

Design Ure Smykker Messen Info

TIGER * En idé var født IVÆRKSÆTTEREN 23

Hold fast i drømmene og kæmp for dem

UNIK BRANDING & EKSPONERING I SÆRKLASSE BLIV SPONSOR FOR COPENHAGEN TV FESTIVAL 2014

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier.

DANISH ORGANICS TASTE, TALENT AND ATTITUDE INVITATION. Kære virksomhedsmedlem

Så nærmer vi os forårsmarkedet


Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

medlemskab Viden til vækst retail viden Retail UPdates retail sparring

16662 InterComp boligmesse A4-folder_rentegning.indd 1

Kommunikation. Hjemmeside 2. Intranet 3. Sociale medier 4. Reklamekampagner 5. Aktiviteter / events graders kommunikation 9

autumn/winter 2010/2011 mode design interiør forbrug invitation Herning 27. august København 31. august oslo 7. september 2009

Hair De Luxe - Hvidt i hvidt i hvidt

ELLE Style Awards 2013

ErhvervsKvindeNyt Herning December 2012

Udsigt til billigere mode på nettet

CykelSportMessen. Brochure Cykler - Udstyr - Rejser - Træning. Bliv udstiller på Skandinaviens største cykel- og triatlonmesse

27. september 2011 Morten Petersen

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE

Mobildeal trimmet til tiden. Erhverv. Stå stærkt

EFTERÅR Nyheder og Inspiration. Westpack. when packaging matters. Derfor skal du vælge Westpack

MEDIEINFORMATION 2016

VIL DU HOLDES OPDATERET PÅ MODEBRANCHEN?

Vingsted Hotel & Konferencecenter

BORDPLADER KØKKENER DØRE INVENTAR MESSESTANDE.

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Hilsen fra redaktionen

Bilag 5, Interview med Lisa

- Går du rundt og. skaber dig?

Denne dagbog tilhører Max

Rå og helt anderledes..

Høst frugterne. TM = Travl Mand

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

f o a f a g o g a r b e j d e Vi går ikke på akkord med mennesker Læs hvad FOA gør for dig

Smykkerne og urene færdigproduceres i Danmark, men de fleste af materialerne købes i udlandet.

Nyhedsbrev Oktober 2010

Sats & Tegn. Velkommen til. Sats & Tegn er et professionelt lille bureau med speciale indenfor det grafiske medie som udgangspunkt.

MEDLEMSKAB VIDEN TIL VÆKST RETAIL VIDEN RETAIL UPDATES RETAIL SPARRING

TING DIN WEBSIDE BØR INDEHOLDE BRAND OCTOPUS CREATIVE STRATEGIES

Bonnie Spliid Søren Langkilde Madsen. Med inspiration fra forestillingen Butterflies af Åben dans, Roskilde

JAGT & GAMEFAIR. Jagt - fiskeri - hunde - heste - outdoor

sundhed i grusgraven

Vores navn forpligter

Nogle arbejdsdage er vigtigere end andre Derfor gør vi noget ekstra ud af dem

Kære medlemmer! Efter sommerferien fortsætter vi med it-cafe mandag, onsdag og torsdag kl , fra mandag den 20. august.

BROCHURE CykelSportMessen. Cykler - Udstyr - Rejser - Træning. ØST november Roskilde Kongrescenter.

Han stiftede derfor i 2014 selskabet Sejlshoppen ApS i Aarhus og begyndte at handle med alle former for tilbehør til både og sejlertøj m.v.

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer.

Patr PATENT BRUGSMODEL VAREMÆRKE DESIGN DOMÆNENAVNE OUTSOURCING JURIDISK RÅDGIVNING IPR-KONFLIKTER IPR MANAGEMENT. Protecting IPR

Rejsen til AnyWhere. Tiger Camera 2012

Den. Geniale. iværksætter Få en succesfuld start i raketfart. af Toke Kruse

Tips & ideer om kommunikation

Solhjulet_Folder2017_FINAL_ENDELIG_ indd 1

Dansk Camping Union GI'R DIG. for annonce- Medieplan/prisliste 2005

Husk: Nød i Præstegården

Der er forsat stor fokus på uddannelser, workshop, sessioner, indkøb og vidensdeling og vi glæder os meget til fremtiden.

LEMAN / Præsentation

Bilag: 4. Lancering af Primark i Danmark

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

Det går godt for dansk modeeksport

Den nemme vej til den rigtige løsning

Produkter og løsninger

Dagsorden ses i Januar nummeret af SAGEN

FAGA. COOL-premiere på Formland. Foreningen af danske gaveartikel- og brugskunstleverandører MEDLEMSBLAD. Nr

MEDIEINFORMATION 2015


TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark

MEDIEINFORMATION 2017

Adresser, mail adr. tlf. nr. samt andre oplysninger, i det her blad gælder nødvendigvis ikke i dag.

Det vigtigste er begejstringen Modefrisøren i Tølløse

Import af diverse jernfigurer

Transkript:

D e s i g N b r u g s k u n s t n t e r i ø r b e l y s n i n g t e k s t i l e r j e m 0 g b o l i g b e l y s n i n g t e k s t i l e r h j e m 0 g b o l i g e l y FAGA s n i n g t e k s t i l e r h j e m 0 g b o l i g D N Y T M e d l e m s b l a d F o r e n i n g e n a f d a n s k e g a v e a r t i k e l - o g b r u g s k u n s t l e v e r a n d ø r e r Nr. 1 2 0 0 7 Master Fatman på Formland

FAGA's Fredagsbar var et nyt tiltag fra foreningens side på Formland. Omkring 250 udstillere benyttede lejligheden til at kigge ind i baren til en gratis drink og lidt snacks. [ Ib Laursen Formand for FAGA ] Tak for sidst på Formland Spring 2007. Det var igen en flot messe med mange nyheder, både på standene og i de forskellige trendzoner. Jeg fik mange positive tilkendegivelser fra de besøgende "den flotteste messe nogen sinde, mange gode idéer og mange nyheder". Også salget har jeg kun hørt om stor tilfredshed med. Så mon ikke alle FAGA-medlemmer kan imødese et forår med stigende omsætning. Opfattelsen underbygges af pej gruppens seminar i Herning i februar. Her blev det fortalt, at Danmark er det land i verden, hvor forbrugerne bruger flest penge på netop de varer, der tilbydes fra medlemmerne. FAGA's Fredagsbar var et nyt tiltag fra foreningens side på Formland. Omkring 250 udstillere benyttede lejligheden til at kigge ind i baren til en gratis drink og lidt snacks. DJ Master Fatman sørgede for god musik, og der var en rigtig god stemning. Det blev til en snak med både kolleger og andre udstillere godt en times tid. Alle 625 udstillere på Formland Spring 2007 var indbudt for på den måde at gøre FAGA synlig over for de virksomheder, der endnu ikke er medlem af foreningen. Nye aktiviteter og generalforsamling FAGA har i samarbejde med Håndværksrådet søsat en række aktiviteter i foråret heriblandt et kursus i ophavsret og to kurser omkring agentaftaler. Begge emner har stor betydning for mange FAGA-medlemmer. I samarbejde med sekretariatet arbejder bestyrelsen løbende på at optimere de nuværende rabataftaler og få nye i hus. For øjeblikket er vi ved at teste en mulig aftale med forsikringsselskabet If, og det resulterer forhåbentligt i et godt tilbud til medlemmerne. Generalforsamlingen afholdes i år den 23. maj i København. Vi håber, at mange medlemmer vil deltage, da det er vigtigt at få gang i dialogen. Så ved vi nemlig, hvilke områder og emner vi skal arbejde med fremover. På generalforsamlingen er der også valg til bestyrelsen, og potentielle kandidater er velkommen til at melde sig. Bestyrelsesarbejdet er spændende, det er lærerigt, det giver lidt arbejde, og så er det i øvrigt ulønnet. Med ønsket om et rigtigt godt forår. a Ib Laursen Hans Peter Nielsen og hans søn Henrik Peter Reisby Nielsen, blev kaldt op på podiet for at modtage den fornemme GIA-pris i Chicago. Verdens mest innovative butik ligger i Roskilde Den 12. marts vandt Inspiration H.P. Nielsen som den første butik i Skandinavien The Global Innovator Award. Global Innovator Award bliver givet til verdens mest innovative detailhandler og er den mest prestigefyldte pris i international detailsammenhæng. Den blev uddelt på verdens største detailhandelsmesse i Chicago. Konkurrencen stod mellem 72 butikker fra hele verden, og blandt andet store kendte varehuse som Bloomingdale s. Derfor var det en ydmyg og noget benovet adm. direktør Henrik Peter Reisby Nielsen, der takkede for prisen, da det stod klart, at det var den danske butik, der vandt. Juryens begrundelse for valget var blandt andet butiksindretningen, hvor lys og lyd anvendes på en helt ny måde. Det ekstremt høje aktivitets- og oplevelsesniveau i butikken og bryllupshjemmesiderne som brudepar får i butikken, når de opretter en Ønskeliste. Samlet set udtalte juryen også, at det var en meget "glad" butik man bliver simpelthen i godt humør af at "gå rundt" i den virtuelle butik. www.hpnielsen.dk a Ny redaktør på FAGA NYT Lone Sunesen tiltræder som ny redaktør på FAGA NYT. Lone Sunesen kommer fra TV2/Nyhederne i Odense, hvor hun de seneste ti år har arbejdet som både journalist, studievært og redaktør. Lone Sunesen tiltrådte i Messecenter Hernings presseafdeling pr. 1. marts. Lone Sunesen 2

msprofilen Hamonoya medlemsprofilen medlemsprofilen medlemsprofilen medlemsprofilen medlemsprofile Hamonoya knivskarp design fra Søborg Det er hverken bonsai-træer, sushi eller kimonoer, der gemmer sig på adressen i Søborg nord for København. Til gengæld er lageret fyldt med knivskarpe knive fra Japan. Det danske firma med det japanske navn HAMONOYA sørger nemlig for, at vi kan fylde køkkenskufferne op med japanske knive, designer-nøddeknækkere, rivejern og kartoffelskrællere i verdensklasse. En kniv er ikke bare en kniv. Det var budskabet fra Laila og Jesper Johansen, da de for 4 år siden besluttede sig for at kaste sig over japanske knive til danske køkkener. Japanerne har vidst det i årtusinder, en god køkkenkniv skal være lamineret, sådan lyder det fra ægteparret Johansen, der har sat sig ind i smedeteknikker, kulstofindhold og stålkvaliteter for at give danske kunder de bedste knive. Kærlighed til mad Laila og Thomas Johansen elsker at lave mad, og det var netop sådan, at de fik øje på de japanske knive. I begyndelsen af 2000 boede de i London, og her brugte alle med lidenskab for god mad japanske knive. De knive havde parret aldrig set i Danmark, og i 2003 valgte de at flytte hjem til København med forhandlerrettigheder på japanske knive i kufferten. Min mand og jeg tænkte, at de her knive er så fantastiske, at dem må danske mad-entusiaster også have adgang til, siger Laila Johansen, den kvindelige del af Hamonoya. I to år lånte parret et lokale hjemme hos Lailas mor i Lyngby, hvorfra de solgte knivene. Siden tog det fart, og i dag har de egen adresse i Søborg, og varelageret er blevet udvidet med blandt andet Microplanes rivejern, nøddeknækker og espresso-tilbehør. Fælles for alle produkterne er, at de SKAL være det absolut bedste inden for køkkenredskaber - både i design og i egenskaber. Og så har mange af produkterne en sjov historie fra virkelighedens husmødre. Fra værkstedet ind i køkkenskuffen TV-kokke som Nigella Lawson regner den som et af de mest essentielle redskaber i sit køkken, og Jamie Oliver vil på det nærmeste ikke forlade hjemmet uden. Alverdens kokke lovpriser Microplanes revolutionerende rivejern, men i virkeligheden startede historien i en værktøjskasse i Canada. Oprindeligt startede Microplanes med at fremstille træraspe til snedkere og tømrere. Men en dag i 1994 skulle en canadisk husmor lave appelsinkage. Frustreret over sit rivejern hentede hun i stedet mandens trærasp og opdagede, at det var det perfekte rivejern. Siden er det blevet et af markedets mest populære køkkenredskaber og forhandles i Skandinavien af Hamonoya. Prisbelønnet design Design og funktion er første prioritet hos Hamonoya. Og både de japanske knive, Drosselmeyer nøddeknækkeren og kartoffelskrælleren Peel Appeal har alle vundet fornemme designerpriser rundt om i verden. Ægteparret Johannsen har da også sagt nej tak til henvendelser fra mange producenter, alene fordi de ikke kunne leve op til deres produktkrav. Her går parret nemlig ikke på kompromis. - Det skal være superlækkert køkkengrej. Vi siger kun ja til det absolut allerbedste, til unika varer og til produkter, som vi selv kan finde på at købe, understreger Laila Johansen. Fremtiden Ægteparret Johansen tror også på luksus køkkengrej i fremtiden. Vi ser at danskerne i stigende grad dropper discountprodukterne og køber flere og flere luksusvarer. Nu har de fået deres store samtalekøkkener til flere hundredetusinde kroner, og vi oplever, at de også vil have knive og lækkert tilbehør til køkkenskufferne, siger Laila Johansen, der ser lyst på virksomhedens fremtid. a Indehaver Laila Johansen (tv) sammen med Hamonoyas første medarbejder Marianne Melchoir (th). Først i år har ægteparret Johansen udvidet firmaet med en fuldtidsmedarbejder. Hvad er en Hamonoya? Hamonoya er et japansk ord for en butik, der er specialiseret i at sælge køkkenknive. I en japansk hamonoya finder man høj service, rigt udvalg og stor viden om varerne. Logoet er bygget op omkring det japanske tegn for kniv, der er placeret i en stiliseret udgave af den opgående sol og fremstår i den farve stål har, når det er klar til at blive smedet.

Fredagsbar med hygge og kosmiske toner Kosmisk kærlighed og tidens populære toner skyllede ned over gæsterne til FAGA's Fredagsbar under Formland Spring 2007. Som en perfekt afslutning på den første messedag indbød FAGA samtlige udstillere til en hyggelig happy hour med lidt til ganen og humøret. Det sidste i form af en meget velspillende Master Fatman, der fra sine pladespillere kastede det ene hit efter det andet ud i lokalet. De mange gæster tog imod fredagsbaren med åbne arme og endda lidt dans mens FAGA's bestyrelse fik lejlighed til at hilse på både nye, gamle og måske kommende medlemmer. a Formland set med nye øjne - sådan oplevede nye medlemmer Formland Spring 2007 [ Af Kim Nybom Mikkelsen ] Indehaver: Anniella Borgermann Firma: Borgermann Udstillede for fjerde gang på Formland Hvad betød Formland Spring 2007 for din virksomhed? Messen har manifesteret, at hvis vi vil være synlige i branchen, så skal vi være med på Formland. Og vi planlægger at udstille igen til august 2007. En anden klar fordel ved messen er, at der kommer mange nye kontakter udover dem, vi i forvejen satser på. Vi har fået et positivt udbytte af Formland Spring 2007. Hvorfor har du valgt at udstille på Formland? Det er messen, man skal være på, hvis man vil have kontakt til sit marked. Og så er Formland arrangeret meget professionelt. Der er en fantastisk god service, og halmester Kruse og hans stab er altid klar med en hjælpende hånd. Det betyder meget for os som udstiller. Hvordan bliver Formland mere attraktiv? Det er egentlig lidt tankevækkende, at der ikke kommer endnu flere besøgende, når messen nu er så god. Derfor kunne det være en idé at skabe mere opmærksomhed omkring Formland. Eksempelvis ved at hente nogle eksterne folk ind, der kan komme med et nyt syn på messen og give et bud på, hvordan den skal udvikle sig fremover. Der må være flere potentielle besøgende, der kan komme på Formland måske især fra udlandet. Borgermann deltager igen på Formland Autumn 2007. Indehaver: Bettina Andersson Firma: Floratine Udstillede for femte gang på Formland Hvad betød Formland Spring 2007 for din virksomhed? Helt konkret har vi fået fat i flere skandinaviske kunder, især fra Norge og Sverige. Vi er netop blevet agent og distributør for engelske Nougat London i hele Skandinavien og det kunne vi godt mærke på Formland, der denne gang var rigtig god for os. Vi har også haft mange danske kunder forbi standen. Hvorfor har du valgt at udstille på Formland? Det er det eneste rigtige sted for os at udstille med vores produkter, der er luksus cremer og sæber. Vi har været på mange messer som besøgende, men Formland har hver gang vist sig at være den rigtige. Eksempelvis har vi netop besøgt messen i Lillestrøm, og den nåede ikke Formland til sokkeholderne. Desuden er messen super professionel, og der er en rigtig god service. Hvordan bliver Formland mere attraktiv? Denne gang var der nye haller med på Formland for at samle udstillerne bedre. Men nogle står stadig uheldigt placeret. Eksempelvis stod vi i Hal E ved siden af en række udstillere med bolsjer, og det passer ikke helt sammen med vores produkter. Jeg ved godt, at Formland har prøvet på at samle udstillerne inden for deres produktgrupper, men der er stadig et stykke vej. En løsning kunne være, at man laver Hal E til en delikatesse-hal, og så ellers får udstillerne med interiør over i den nye Hal F. Floratine deltager igen på Formland Autumn 2007. Indehaver: Kaj van Deurs Nissen Firma: Boutique van Deurs Udstillede for anden gang på Formland Hvad betød Formland Spring 2007 for din virksomhed? Vi har oplevet en stor økonomisk fremgang ved at deltage på Formland. Samlet har vi fået over 100 nye kunder, og det er meget for en lille engrosvirksomhed. Der har været kontakter fra Spanien, Tyskland og en række af de nordiske lande. Siden messen har vi stort set ligget vandret blandt andet fordi kunderne genbestiller mange varer. Så vores nye lagerhal, som vi netop har taget i brug, er allerede ved at være for lille til at kunne håndtere de mange ordrer. Hvorfor har du valgt at udstille på Formland? Det en den messe, hvor indkøberne kommer. Så enkelt kan det siges. Samtidig kommer der flere og flere købedygtige kunder fra Norge, og de er rigtig gode ligesom vi også oplever stor opmærksomhed fra danske indkøbere. Hvordan bliver Formland mere attraktiv? Inden vores engrosvirksomhed blev startet op, besøgte jeg i mange år Formland som indkøber. Og jeg synes stadig, at placeringen af de store udstillere i Hal M er et problem. Det betyder nemlig, at mange indkøbere ikke kommer rundt til de andre haller, men bliver i M og det går ud over de mindre grossister. Man skulle i stedet fordele udstillere ud i flere haller. Boutique van Deurs deltager igen på Formland Autumn 2007. 7

Marimekko på dansk museum Der er knald på farverne i Kunstindustrimuseets udstillingssale i København i disse dage. Her kan publikum nemlig følge finske Marimekkos historie fra starten af 1951 og frem til i dag, hvor de grafiske stormønstrede blomsterprint igen er højeste mode. Men det er ikke blot tekstil- og tøjfirmaets modedesign, man kan opleve på Kunstindustrimuseet. Også virksomhedens ledelsesstrategi får fokus. Marimekko har næsten altid været styret af kvinder. Udstillingen, Marimekko historien om et nordisk brand, åbnede 2. marts og kan opleves frem til 28. maj. Arne Jacobsen invaderer McDonalds i London Snup en burger i det danske Ægget. Sådan bliver fremtiden i hvert fald i McDonald's restauranterne i den engelske hovedstad London. Burgerkæden vil nemlig af med det gammeldags, plastik-dominerende image, og netop her kommer den danske kunstner Arne Jacobsen ind i billedet. Arne Jacobsens stol Ægget i en limegrøn udgave er en central del af en ny forretningsstrategi udtænkt af den nyudnævnte McDonaldschef i Storbritannien. Nu skal der kæles for gæsterne med danske designermøbler, Fairtrade kaffebønner og ipod i øregangene. Moderniseringen med dansk design og Ægget i front sker for at tage konkurrencen op med Starbuck og andre kæder, der nyder et mere moderne og eksklusivt image end McDonald.... nyt fra branchen... 5 års jubilæum hos norman COPENHAGEN I 2007 har norman COPENHAGEN 5 års jubilæum, og det københavnske designhus har i den anledning valgt at give taletid og eksponering til nye danske talenter. Derfor har norman COPENHAGEN købt en række annoncesider i magasinet Wonderland, som de vil bruge til at eksponere nogle af disse talenter. Den første i rækken er billedkunstneren Krista Rosenkilde fra det danske kunstakademi. Til september 2007 kan de forskellige værker så købes hos norman COPEN- HAGEN til fordel for Translationel Brystkræftforskning www.dtcb.org. Billedkunstneren Krista Rosenkilde ses her sammen med hunden Normann. Krista er Normann COPENHAGENS første bud på et af tidens store talenter. Få din bolig designet det er trendy Armani designer ikke længere blot smart tøj nu står det kendte og trendy designermærke også bag boligdesign. Armani har nemlig kastet sig ud i at specialdesigne 409 lejligheder i New York. Den danske trendforsker Kirsten Poulsen fra det københavnske trendforskningsbureau Firstmove spår, at tendensen med at boligerne bliver designet og udsmykket af kendte kunstnere og designere også vil ramme Danmark. Hun nævner i denne sammenhæng hotel Fox i København. Hotellet er kreeret af 21 europæiske designere, og hvert værelse i sig selv er et individuelt kunstværk. Samme tendens ses nu i stigende grad hos danske trendsættere, der ønsker at vise deres identitet gennem en personlig og individuelt designet bolig. I New York har interessen for Armani-lejlighederne været rødglødende og på trods af en pris på 4 mio. dollars for en lejlighed, så er 80 procent af de 409 lejligheder afsat på forhånd. Økologiske Levi's jeans på hylderne Flere og flere er blevet mere øko-bevidste, ikke blot når de køber mælk og gulerødder, mens også når de køber tøj og andre livsstilsvarer. Det har blandt andet fået den amerikanske tøjproducent Levi Strauss & Co. til at hoppe med på øko-bølgen - og med stor succes. Jeans-gigantens bukser er 100 procent økologiske lige fra knap til emballage. Knapperne er produceret af kokosnød fremfor metal, og emballagen er fremstillet af genbrugspapir. Hennes & Mauritz hopper også på øko-bølgen og vil i løbet af få måneder præsentere en kollektion, hvor tøjet er syet udelukkende af økologisk bomuld. Nye medlemmer SELECTED by John Dick Indehaver: John Dick Nielsen Adresse: c/o Nielsen Mosesvinget 17a, Egsmark 8400 Ebeltoft Telefon: 60 60 71 05 Email: contact@selectedbyjohndick.dk Hjemmeside: www.selectedbyjohndick.dk INFO: Firmaet ejes af John Dick, som har en fortid hos Skjalm P gennem 23 år. Nu sælger han møbler og homeaccessories fra sit kontor på Bali. Varerne fremstilles af naturmaterialer på små lokale virksomheder. Swim & Fun Scandinavia Indehaver: Christian Løkkegaard Adresse: Lilletoften 11 4040 Jyllinge Telefon: 70 22 68 56 Email: cl@swim-fun.dk INFO: Swim & Fun er et danskejet firma med engrossalg af produkter til hus og have, og med stor erfaring inden for pool & spa tilbehør samt kemikalier. Bungalow Indehaver: Minna Hildebrandt Adresse: Ravnsborggade 17 2200 København Telefon: 35 85 40 65 Email : mh@bungalow.dk Hjemmeside: www.bungalow.dk INFO: Bungalows produkter og design er inspirationen fra indiske tekstiler, ornamenter og mønstre kombineret med minimalisme og en skandinavisk farveskala. Produkter: stjernelamper, papirvarer, håndtrykte tekstiler mm. Apassion Aps Indehaver: Eva Tybring Adresse: Skåde Skovvej 5 8270 Højbjerg Telefon: 86 22 78 53 Email: info@apassion.dk Hjemmeside: www.apassion.dk INFO: Engrosfirma med import af lækkerier og specialiteter til specialhandel, caféer og gavevirksomheder. Gazzel Trading ApS Indehaver: Nadia Kjærgaard Adresse: Gl. Donsvej 6 6000 Kolding Telefon: 25 33 37 83 Email: gazzel@gazzel.dk INFO: Gazzel ApS handler med forskellige livsstilsprodukter til møbelhuse og brugskunstforretninger samt gallerier. Produkterne tæller alt lige fra puder til fade og vaser. Borgermann Indehaver: Aniella Borgermann Adresse: Toftevej 6 4780 Stege Telefon: 44 99 44 95 Email: info@borgermann.com Hjemmeside: www.borgermann.com INFO: Borgermann har fokus på Living Kitchen af TV-kokken Nigella Lawson. Desuden er der samarbejde med det tyske firma anthologie quartett, samt på de originale reproduktioner af Bauhaus lamper. EG trading Indehaver: Helle Gøtterup Adresse: Bernstensgade 4-6 4220 Korsør Telefon: 58 37 08 66 Email: info@egtrading.dk Hjemmeside: www.egtrading.dk INFO: Virksomheden er distributør for trend og design til hjemmet. Mærkevarerne er fra udlandet primært fra Italien, Tyskland og Østrig. Floratine Indehaver: Betina Andersson Adresse: Karavelvej 32 4040 Jyllinge Telefon: 20 24 54 59 Email: andersson4040@msn.com Hjemmeside: www.florantine.dk INFO: Florantine er nordisk distributør for engelske Nougat London. Produkterne er luksus cremer og sæber. Boutique van Deurs Indehavere: Kaj og Jytte van Deurs Nissen Adresse: Amagerbrogade 57-59 2300 København S Telefon: 32 54 00 51 Email: kaj-jytte@post.tele.dk Hjemmeside: www.boutiquevandeurs.dk INFO: Virksomhedens hovedområder er møbler, lysekroner og brugskunst. Inspirationen til varerne kommer efter 12 års udstationering i udlandet og rejser i Afrika og Østen. Bagus Indehaver: Morten Højgaard Sørensen Adresse: Krimsvej 15H 2300 København S Telefon: 3297 4647 Email: kenneth@bagus.dk Hjemmeside: bagus.dk INFO: Bagus startede med detailsalg af møbler og brugskunst fra Indonesien i 1997 i København. I 2002 åbnede endnu en detailbutik på Frederiksberg, og i efteråret 2003 åbnede en engrosafdeling med salg af brugskunst til butikker i Danmark, Norge, Sverige og Tyskland. Sæbeværkstedet Indehaver Lone Sarto Petersen og Henrik Werenberg Adresse: Kildeagervej 11 2690 Karlslunde Telefon: 40 15 50 51 Email: saebe@mail.dk Hjemmeside: saebevaerkstedet.dk INFO: Sæbeværkstedet tilbyder sæber og andre badeprodukter. Sæberne er fremstillet ved håndkræft i deres værksted i Køge, og her bruges kun rene naturlige råvarer uden tilsætninger eller parfume.

Attraktive rabat- og bonusordninger Aftaler gennem faga Som medlem af FAGA kan du benytte dig af en lang række attraktive rabat- og bonusordninger. Nedenfor finder du en kort beskrivelse af ordningerne. Få yderligere information hos FAGA s sekretariat på info@faga.dk eller tlf. 9926 9800. Deltag på Formland-messen i Messecenter Herning og opnå en bonus på 10% af standlejen. Bonussen opnås, hvis kontrakten på standen er indsendt rettidigt, og fakturaen er betalt til tiden. Desuden skal nye medlemmer af FAGA have indgået deres medlemskab inden en bestemt dato før hver Formland-messe. Bonussen udbetales efter messen. Få 10% rabat på pej gruppens store Trend Event, hvor de nye tendenser inden for blandt andet mode, bolig, butik, kultur og livsstil bliver afsløret. Tilmelding skal ske direkte til FAGA s sekretariat. Aftaler gennem Håndværksrådet FAGA er medlem af Håndværksrådet, der tilbyder en række attraktive aftaler. De er beskrevet nedenfor. Ønsker du yderligere oplysninger om aftalerne, så kontakt Håndværksrådet på tlf. 3393 2000. Spar tid og penge på administrativt arbejde. Med ProLøn kan du benytte et lønsystem, der er skræddersyet til din virksomhed. Som FAGAmedlem frafalder startgebyret, og på årsbasis er der besparelser at hente på 25%. Lej eller leas din næste bil til en yderst fordelagtig pris hos Europcar. Og få samtidig ekstra gratis kilometer med i prisen. Europcar har egen afdeling i både Øst- og Vestdanmark. Få 50% rabat på hotelovernatninger i Danmark og udlandet. Aftalen omfatter de hoteller, der er tilsluttet Hotel Express International (HEI) i Danmark er det ca. 100 hoteller. Prisen for medlemskab af HEI er 843 kr. per år. Opnå fordelagtige priser på fastnet- og mobiltelefoni hos landets største teleoperatør. Du kan også komme online og få 10% i fast rabat på et bredbåndsabonnement. Eller anskaf de nye dankort-terminaler med en rabat på kr. 1.100. Håndværksrådets storkundeaftale med Sonofon er målrettet dig og din virksomhed. Der tilbydes fordelagtige priser på mobil- og fastnettelefoni. Og jo længere du er kunde, des lavere minutpriser og abonnement skal der betales. FAGA s distributionsaftale med GLS giver dig attraktive priser på varetransporten. Din pris for distribution bliver bestemt ud fra pakkestørrelse og mængde. Mere information kan fås hos GLS, Britta Sørensen, tlf. 7633 1196. Som en af de største distributionsvirksomheder i verden kan UPS tage vare på din fragt. Kontakt UPS, Frank Buchmann, på tlf. 4323 8516, og hør mere om dine muligheder for effektiv distribution. Husk at oplyse FAGA s medlemsnummer, som du får hos sekretariatet. Undgå dårligere betalere med RKI. Få direkte adgang til vigtige kreditoplysninger og den særlige Rykkerservice, hvor RKI på dine vegne sender en specialrykker til den dårlige betaler. FAGA har indgået en attraktiv rabataftale med RKI, der giver dig en fordelagtig abonnementspris på de forskellige servicemuligheder. Kontakt RKI på tlf. 8723 5320. Har du, eller køber du et Grundabonnement hos Falck, kan der opnås 15% rabat på diverse ydelser fra Falck. Heriblandt bygningsskadeservice, sygekørsel af medarbejdere, service på virksomhedens brandudstyr samt forbindsstoffer. Håndværksrådets storkundeaftale med Statoil giver dig konkrete fordele og lavere priser. Alt efter dit forbrug får du rabat på produkter som diesel, fyringsolie, benzin, el og naturgas. Gør noget for sundheden i din virksomhed. Få leveret en kasse med frugt til dig og dine medarbejdere hver uge. Alt efter mængden af frugt kan rabatten blive helt op til 10%. Optimer datasikkerheden i din virksomhed med Norman Data Defense Systems. Beskyt dine data mod virusangreb gennem et effektivt anti-virusprogram samt en personlig Firewall. Produkterne fra Norman udbydes med en brancherabat på 15%. H Å N D V Æ R K S R Å D E T I N T E R N A T I O N A L A / S Få målrettet rådgivning til din eksport. Håndværksrådet International A/S har bemyndigelse til at udstede og påtegne eksportdokumenter som ATA Carnet med en rabat INFO CENTRE på 50%. Dertil har man specialiseret sig i at hjemtage moms for danske firmaer ved eksempelvis messedeltagelse i udlandet. EURO Der tages forbehold for ændringer. Håndværksrådet tilbyder gratis telefonisk rådgivning i juridiske spørgsmål. Messekalender 2007 18.04 23.04 Salone Int. del Mobile Milano, Italien - www.cosmit.it 10.05 13.05 Cph Int. Furniture Fair København, Danmark - www.furniturefair.dk 25.05 28.05 CHIBIMART Milano, Italien - www.chibimart.biz 03.06 05.06 Pulse London, England - www.pulse-london.com 17.06 20.06 Summer Fair London, England - www.summerfair.com 30.06 02.07 Mustermarkt München, Tyskland - www.mustermarkt.de 15.07 18.07 Home & Gift Harrogate, England - www.homeandgift.co.uk 18.07 20.07 Singapore Gifts & Premiums Fair Singapore - www.sgpfair.com 27.07 30.07 Innowa! Dortmund, Tyskland - www.innowa-dortmund.de 28.07 01.08 The San Francisco International Gift Fair San Francisco, USA - www.sfigf.com 31.07 03.08 Interior Lifestyle USA Las Vegas, USA - www.usa.messefrankfurt.com 04.08 06.08 Hamburger Einkaufstage Hamburg, Tyskland - www.hamburger-einkaufstage.com 11.08 16.08 New York International Gift Fair New York, USA - www.nyigf.com 17.08 19.08 Forma 07 Autumn Helsinki, Finland - www.formamessut.fi 17.08 20.08 Formland Autumn 2007 Herning, Danmark - www.formland.com 23.08 26.08 Gave & Interiør Lillestrøm, Norge - www.messe.no/gave 24.08 28.08 Tendence Lifestyle Frankfurt, Tyskland - www.tendence-lifestyle.messefrankfurt.com 30.08 02.09 Formex & Textil Stockholm, Sverige - www.formex.se Næste nummer af FAGA NYT udkommer juni 2007 Deadline for indlevering af materiale til bladet er mandag den 14. maj 2007. Tekstmateriale og fotos skal sendes til info@faga. dk eller: FAGA's sekretariat c/o Messecenter Herning Vardevej 1, 7400 Herning Redaktion Lone Sunesen Kim Nybom Mikkelsen Tlf.: 99 26 98 00 Fax: 99 26 98 01 FAGA 10 11

D e s i g N b r u g s k u n s t n t e r i ø r b e l y s n i n g t e k s t i l e r j e m 0 g b o l i g b e l y s n i n g t e k s t i l e r h j e m 0 g b o l i g e l y s n i n g t e k s t i l e r h j e m 0 g b o l i g D FAGA's bestyrelse: IB LAURSEN (formand) Ib Laursen ApS Øster Vedstedvej 16 6760 Ribe Tlf.: 75 42 43 00 Fax: 75 42 27 27 ib@iblaursen.dk KLAUS KASTBJERG (næstformand) Kalkbrænderiløbskaj 4 2100 København Ø Tlf.: 40 30 00 00 klaus@kastbjerg.com ANDERS ØSTGÅRD Sia Danmark Rugvænget 56 2630 Tåstrup Tlf.: 43 30 15 00 anders@sia.dk MARIANNE JENSEN Eurotex Bjerrevej 406 7130 Juelsminde Tlf.: 75 68 52 86 Fax: 75 68 56 30 eurotex@mail.tele.dk POUL MADSEN Normann Copenhagen Østerbrogade 70 2100 København Tlf.: 35 55 44 59 Fax: 35 55 44 39 poul@normann-copenhagen.com UFFE KLOSTER Broste Copenhagen A/S Sydholmen 9-17 2650 Hvidovre Tlf.: 36 39 03 00 Fax: 45 93 12 55 uffek@brostecph.com www.faga.dk REDAKTIONEN PÅ FAGA NYT Lone Sunesen, redaktør Kim Nybom Mikkelsen info@faga.dk FAGA'S SEKRETARIAT c/o Messecenter Herning Vardevej 1 7400 Herning Tlf.: 99 26 98 00 Fax: 99 26 98 01 www.faga.dk info@faga.dk Lay-out / tryk: 1. edition ApS 96277090