ÅRSPLAN MATEMATIK 8. KL SKOLEÅRET 2017/2018

Relaterede dokumenter
Årsplan matematik 8. klasse

Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012

Årsplan matematik 6. Klasse

Årsplan 2017/2018 Matematik 8. kl. Kapitel 1: Regnehierarkiet

Årsplan 5. Årgang

Færdigheds- og vidensområder

Årsplan 5. Årgang

Årsplan i matematik 8 klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah

Årsplan for 9 årgang

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Årsplan 9. Klasse Matematik Skoleåret 2015/16

Asbjørn Madsen Årsplan for 8. klasse Matematik Jakobskolen

Årsplan i matematik 9 klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah

Emne Tema Materialer

Årsplan 9. klasse matematik Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik

Årsplan Matematik 9. klasse

Årsplan 4. Årgang

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

Årsplan for 7. klasse, matematik

Faglig årsplan Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer Regneregler og Algebra. Læringsmål Faglige aktiviteter

Årsplan 4. Årgang

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering

Færdigheds- og vidensområder Evaluering. Tal: Færdighedsmål

MaxiMat og de forenklede Fælles mål

EN SKOLE FOR LIVET ÅRSPLAN 19/20

Matematika rsplan for 6. kl

Årsplan i matematik klasse

Årsplan. Der tages udgangspunkt i forenklede fælles ma l fra UVM for matematik pa 7-9. Klasse.

Matematik - undervisningsplan Årsplan 2015 & 2016 Klassetrin: 9-10.

Årsplan matematik 7. Klasse

EN SKOLE FOR LIVET. Uge Emne Mål Materialer/aktiviteter (4 uger) Tal på tal

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Modellering

Årsplan 8. klasse matematik Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende

Læseplan for faget matematik klassetrin

Årsplan i matematik for 8. klasse 2019/2020

Årsplan 8. Klasse Matematik Skoleåret 2016/17

Undervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5

Årsplan i matematik for 8. klasse 2017/2018

Emne Tema Materiale r aktiviteter

Årsplan for matematik i 7.kl. på Herborg Friskole

Årsplan matematik 7.klasse 2014/2015

Indholds- og årsplan matematik

LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK

Uge Komptencemål Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Aktiviteter

Årsplan for matematik i 5.kl. på Herborg Friskole

Årsplan for matematik i 8.kl. på Herborg Friskole

3. klasse 6. klasse 9. klasse

Årsplan for matematik på mellemtrinnet (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen)

Elevbog s Vi opsummerer hvad vi ved i. kendskab til geometriske begreber og figurer.

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Faglig årsplan Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer. Læringsmål Faglige aktiviteter. Evaluering.

Matematik Basis. Faglige mål. Kernestof. Supplerende stof

Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Færdighedsregning - Typer af opgaver - Systematik

Evaluering af matematik undervisning

Årsplan 9. klasse matematik Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33-34

Matematik 8. klasse. Grindsted Privatskole 2017 / 2018

Eleverne skal lære at:

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Emne Mål Brug af IT Materialer Evaluering Timetal

Klasseundervisning. Makkerpar. Individuelt arbejde. få forståelse for og erfaringer med, hvordan man regner med negative tal

Matematik. Matematiske kompetencer

Årsplan for matematik i 6.kl. på Herborg Friskole

Årsplan for matematik

Matematik. Læseplan og formål:

MATEMATIK. Formål for faget

Matematik Fælles Mål 2019

Årsplan for matematik 8. klasse 18/19

Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring

Årsplan 2012/ årgang: Matematik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

Årsplan matematik 5. klasse. Kapitel 1: Godt i gang

CL, individuelle opgaver, par arbejde lege opgaver. Arbejde parvis og individuelt med skriftlige opgaver og opgaver på PC.

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

Matematik. Matematiske kompetencer

Uddybning Undervisning form IT Færdigheds- og vidensmål

Årsplan matematik 5. klasse 2017/2018

Matematika rsplan for 8. kl

TW 2011/12. Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag. Formål for faget matematik:

Undervisningsplan 3-4. klasse Matematik

Matematik samlet evaluering for Ahi Internationale Skole

Årsplan for matematik i 6. klasse 2016/17

Matematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse)

Årsplan for matematik

Årsplan for 5. klasse, matematik

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:

Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Ræsonnement og tankegang. Modellering

Årsplan i matematik for 7. klasse 2018/2019

Matematik Delmål og slutmål

Årsplan 2015/2016. Uge Tal - Eleven har viden om regningsarternes hierarki. Mundtlig evaluering Skriftlige prøver Kan kan næsten cirkel

Årsplan for matematik

Undervisningsplan for matematik

Fagårsplan 13/14 Fag: Matematik Klasse: 7.B Lærer: LBJ Fagområde/ emne

Forslag til a rsplan for Format 7

Årsplan i matematik for 9. klasse 2017/2018

Årsplan i matematik for 7. klasse 2019/2020

6. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN MATEMATIK

Årsplanens temaer er opbygget efter følgende 4 faser (pånær tema 8 størrelsesforhold): Fase 1: Førtanken - intro og synlige mål:

Fagårsplan 12/13 Fag: Matematik Klasse: 6.a Lærer: LBJ Fagområde/ emne

Transkript:

ÅRSPLAN MATEMATIK 8. KL SKOLEÅRET 2017/2018 Der tages udgangspunkt i forenklede fællesmål fra UVM for matematik på 7-9. Klasse. Ved denne plan skal der tages højde for, at ændringer kan forekomme i løbet af året, da der ikke er indlagt repetition, MAT- test, terminsprøver og årsprøver. Vi bruger følgende materialer: - Matematrix grundbog - Kopi - Færdighedsregning - Problemregning (aflevering) - - Vi skal i året løb arbejde med følende IT værktøjer: - - Excel - Matematikfessor - Excel, og wordmat er programmer der forventes at være installeret på deres computere fra skolestart. Herudover forventes det at eleverne har: - Vinkelmåler - Lineal - Passer - Lommeregner - skriveredskaberne på plads. KK/MC

Periode Fælles Mål Læringsmål Tiltag Hvornår Hvilke kompetencemål og Hvad er de overordnet læringsmål for Hvad skal eleverne og hvor områder sigtes der mod? klassen? lave? lang tid? REGNEHIERAKIET: At kende regnehierakiets opbygning (i hvilken rækkefølge regner man) Eleven kan udføre rationale beregninger med sammensatte tal. Eleven har viden om regningsartens hierarki. Eleven kan anvende potenser og rødder Eleven har viden om potenser og rødder At kunne anvende regnehierarkiet. At kunne gennemføre sammensatte beregninger i forbindelse med opgaver der består af flere trin (bl.a. ved problemregning. At kunne bruge regnehierakiet når man arbejder med formler (finde værdier). At rækkefølgen for udførelsen af regneoperationer i en problemstilling kan vende op og ned på facit. Algebra: At forstå begyndelses- og slutværdier i en procentformel. At foretage beregninger ud fra procentformlen. At forstå og kunne bruge de relaterede begreber promille og procentpoint. At forstå og anvende procent og procentberegninger i forhold til virkeligheden, problemregning og i en række mere komplekse forhold som fx løn og skat At kende og regne med sammenhænge mellem decimaltal, brøk og procent. At kunne beregne procentdel, procenttal og helheden (100%) At kunne forstå og arbejde med procentpoint

Eleverne kan anvende reelle tal og LIGNINGER: At udføre omformninger med stor sikkerhed. At forstå, hvad en ligning er, og hvad den kan bruges til. At kunne opstille ligninger selv. At kunne løse en ligning vha. gæt og kontrol. Om problematikken i at oversætte og fortolke en løsning. At anvende formler til løsning af praktiske problemstillinger. At kunne bruge ligningsløsning i arbejdet med formler og geometri At kunne bruge IT- værktøjer (wordmat og geogebra) til at løse ligninger Eleven kan forklare geometriske sammenhænge og beregne mål. AREALBEREGNING: At forstå og anvende arealformlerne for rektangel, trekant, parallelogram, trapez og cirkel. At kunne finde arealet af en vilkårlig flade ved hjælp af kvadratoptælling. At anvende målestoksforhold i arealberegninger. At kunne omforme en formel og anvende den. At kunne arbejde med arealformler som ligninger i og. At kunne bruge arealberegning i At kunne lave egne arealformler

Eleven kan vurdere statistiske undersøgelser og anvende sandsynlighed. SANDSYNLIGHED: At vide at sandsynlighedsregning er den matematiske metode til håndtering af tilfældige eksperimenter. At se sammenhængen mellem dem statistiske frekvens af et udfald og sandsynligheden for samme udfald. At regne sig frem til sandsynligheden for en bestemt hændelse, når alle mulige udfald har samme sandsynlighed. At kende additionsprincippet (enten- eller) og multiplikationsprincippet (både- og) At kunne tegne og løse opgaver vha. et tælletræ At kunne tegne en kombimatrix og bruge den i beregning af sandsynligheder. Kunne anvende statistik og teoretisk sandsynlighed i forbindelse med vurdering af chancestørrelser i gevinstspil. Excel PROCENT: At forstå begyndelses- og slutværdier i en procentformel. At foretage beregninger ud fra procentformlen. At forstå og kunne bruge de relaterede begreber promille og procentpoint. At forstå og anvende procent og procentberegninger i forhold til virkeligheden, problemregning og i en række mere komplekse forhold som fx løn og skat At kende og regne med sammenhænge mellem decimaltal, brøk og procent. At kunne beregne procentdel, procenttal og helheden (100%) At kunne forstå og arbejde med procentpoint Excel

Eleven kan forklare geometriske sammenhænge og beregne mål. TEGNING OG MØNSTRE: Hvad der karakteriserer den måde en skitse, arbejdstegning, og isometrisk tegning gengiver den tredimensionale virkelighed på. At kunne bruge informationer fra én typetegning til konstruktion af en anden type tegning. Om perspektivets historie, og får et vist historisk indblik i brugen af perspektiv i kunsten. At kende begrebet ligedannede figurer og kende og arbejde med de ting, der gælder for ligedannede figurer (ensvinklede trekanter, målestoksforholde, arealforhold og rumfangsforhold) At kunne konstruere forskellige geometriske figurer vha.. At kende vinkelsum i en n- kant, topvinkel og nabovinkel. At kunne finde den omskrevne og indskrevne cirkel At kunne arbejde med mønstre, herunder parallelforskydning, spejling og drejning. Både ved hjælp af tegneredskaber og. At beskrive og gengive et mønster ud fra begreberne grundform og flytning. At bruge koordinatsystemet som beskrivelsesmiddel i forbindelse med flytninger. At argumentere for simple følgesætninger ud fra en given definition.

Eleven kan anvende reelle tal Eleven har viden om irrationale tal. FUNKTIONER: At anvende funktioner til at løse en række problemstillinger fra hverdagslivet. Kunne beskrive sammenhænge mellem to talstørrelser ved hjælp af funktioner. Heri indgår overvejelser over brugen af afhængige og uafhængige variable. At kunne anvende alsidige repræsentationer, herunder tabeller, grafer, funktionsforskrifter og hverdagssproglige repræsentationer. At kunne arbejde med, analysere og forstå lineære funktioner, herunder ligefrem proportionale sammenhænge. At kunne arbejde med, analysere og forstå ikke- lineære funktioner, herunder omvendt proportionale sammenhænge. At kunne arbejde med grafisk løsning af ligningssystemer og uligheder. At kunne arbejde med de forskellige funktioners anvendelse i beskrivelse af sammenhænge i omverdenen (bl.a. til problemregning og mundtlige problemstillinger). At kunne finde/kende funktionerne og deres grafers matematiske egenskaber bl.a. med brug af digitale værktøjer. At få et sikkert kendskab til talmængderne, herunder at forstå betydningen af forskellen på rationelle og irrationale tal. Om nogle af π s og kvadratrod 2 s egenskaber og historie. At kunne benytte potensnotation, foretage beregninger og at kunne arbejde med eksponentiel notation. At kunne omskrive mellem brøk, decimaltal og procent. At kende periodisk decimalbrøk At kende og kunne arbejde Pyhagoras læresætning. At vide hvad en 3-4- 5 trekant er og kende dens egenskaber.