Bestyrelsens beretning om Campingrådets virksomhed i 2013



Relaterede dokumenter
ORIENTERING OM CAMPINGRÅDETS ARBEJDE. v/poul Fejer Christiansen, Campingrådets direktør

Bilag til ansøgning om udbud af Serviceøkonom på Erhvervsakademi SydVest:

VÆKSTPLAN FOR TURISME

Fremtidens campinggæst. Informationsmøde om Haven ved havet den 31. januar 2013 Tornøes Hotel, Kerteminde

Perspektiver for campismen i Danmark og naturistcampingpladsernes placering heri

Til Erhvervs- og Vækstministeriet. Forslag til lov om dansk turisme

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Turismefremmedagen, 27. marts Flere, glade turister til Danmark v. Lars Erik Jønsson, VisitDenmark

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

Samarbejde om ny turismestruktur og markedsføring

Tyske campinggæsters holdning til Danmark og danske campingpladser

Aktuel udvikling i dansk turisme

Vækstteam for Turisme og Oplevelsesøkonomi Udkast til anbefalinger 6. juni 2013

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar april VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme

Turismen i Region Syddanmark

Totalt Jan-Aug

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar oktober VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse

Regionale nøgletal for dansk turisme,

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -november VisitDenmark, 2019 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - august 2018

OVERNATNINGER JAN-JUN 2016 UDV. I %

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -oktober VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse

Aftale om vækstplan for dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - juni 2018

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - maj 2018

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar 2018

Aktuel udvikling i dansk turisme

Oplæg fra Det Nationale Turismeforum til erhvervsministeren om turismefremmeindsatsen

Problemet i dansk turisme Konsekvenser for Danmark. Claus Frelle-Petersen København 29. oktober 2010

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -september VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme

CAMPINGRÅDET INFORMERER

Aktuel udvikling i dansk turisme

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme.

Turismen i Danmark. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark

Ny VÆKST i turismen en strategi for en mere fokuseret og professionel turisme i Region Midtjylland frem mod 2020

Referat nr. 19/12 af ordinært repræsentantskabsmøde den 25. april 2012.

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme

Destination Fyn Overnatningstal Kilde: Danmarks Statistik og VisitDenmark

Aktuel udvikling i dansk turisme

Ny formand for Campingrådet Vent med at indberette og indbetale til DR Licens

Aktuel udvikling i dansk turisme

N O T A T. Fig1: Overnatningernes udvikling, (mio.) hele Danmark. 13. Januar

N OTAT. Ny organisering af den offentlige turism e- fremmeindsats i Danmark

Aktuel udvikling i dansk turisme

Forslag. Lov om dansk turisme

AUTOCAMPERE - EN UDVIKLING AF FORRETNINGEN!

Camping En gennemgang af campingsæsonen 2005 med henblik på overnatninger, beskæftigelse og omsætning

Welcome to Denmark. Liberal Alliances forslag til en ny turismepolitik

CAMPING I DANMARK. Camping et stærkt, men udfordret, erhverv

Rømø-Tønder Turistforening Turismeudviklingsstrategi August, 2014

Aktuel udvikling i dansk turisme

Camping En gennemgang af campingsæsonen 2004 med henblik på overnatninger, beskæftigelse og omsætning.

Turismen i Nordjylland Udvikling i kommunale og regionale overnatninger. Nordjysk turisme i tal. Overnatninger

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme

Campinganalyse En gennemgang af campingsæsonen 2006 med særligt henblik på overnatninger, beskæftigelse, omsætning og investeringer

Foto: Danmark i vandkanten. Overnatningstal jan. til juli 2016 KERTEMINDE KOMMUNE

Turismen i Danmark VisitVestsjælland Turismekonference den 14. november 2016

CAMPINGRÅDET INFORMERER

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

Det Nationale Turismeforums bidrag til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses strategi for decentral erhvervsfremme.

Kystturistpolitisk oplæg 16 konkrete forslag. Vækst for kystturisme oplæg til arbejdspladser i yderområder

Forslag. Lov om dansk turisme

Fynske overnatninger ekskl. feriehuse. Udenlandske overnatninger. Udenlandske Overnatninger på Fyn Udvikling i % fra

Fælles markedsføringsindsats i Business Region Aarhus på turismeområdet. Beslutningsoplæg. BUSINESS REGION AARHUS Sekretariatet. 1 of 5. 1.

Strategi og handlingsplan

Flere overnatninger er lig med flere jobs i turismebranchen

Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar juli Kilde: Danmarks Statistik

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

Destination Fyn Overnatninger på FYN Januar august Kilde: Danmarks Statistik

Syddansk Camping analyse

Hermed sendes vores ansøgning om udstykning af sommerhusgrunde i forbindelse med Møllegaardens Strand Camping.

LANDDISTRIKTSKONFERENCE 3. OKTOBER 2016

Overnatningstal (ekskl. Feriehuse) Middelfart

Hensigtserklæring om etablering af fælles destinationsselskab mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Varde Kommune

Brasilien. Markedsprofil VisitDenmark, 2016 Viden & Analyse

OVERNATNINGSTAL 2018 Kommuner i Partnerskab for Vestkystturisme

Strategi og handlingsplan

Nøgletal omkring autocamperturismen.

Fælles markedsføringsindsats i Business Region Aarhus på turismeområdet. Beslutningsoplæg. BUSINESS REGION AARHUS Sekretariatet. 1.

Tal omkring autocamperturismen.

Bilag 3A - Revision af nordjysk turismefremme

Fælles retning for turismen i Region Sjælland. Fælles viden Fælles kernefortælling Fælles indsatser Anbefalinger

Aktuel udvikling i dansk turisme

Idéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt

Overnatningstal 2016 Middelfart

Bestyrelsens beretning 2016/2017. Sammenslutningen af By- og Markedsfester i Danmark. v/otto Skak

FORNYELSE OG VÆKST I DANSK TURISME

Redegørelse for Juelsminde Turistforenings turismeindsats i Hedensted Kommune 2013

Transkript:

Bestyrelsens beretning om Campingrådets virksomhed i 2013 Status for overnatninger Antallet af overnatninger steg med godt 1 % på årsbasis fra 2012 til 2013. Det skyldes ene og alene juli måned, hvor antallet af overnatninger steg med 7 % i forhold til juli måned året før. Foråret og forsommeren var ikke noget at tale om. Med udgangen af juni måned var vi samlet bagud i forhold til året før, og august måned gav også tilbagegang. På trods af den meget beskedne fremgang, så var det dog positivt, at vi igen oplevede, at det kunne være rigtig sommer med badning ved strandene. Det har fået en god indflydelse på manges valg af sommerferie i 2014. Antallet af udenlandske overnatninger steg samlet med 3 % i 2013 i forhold til 2012. Det var især antallet af norske og svenske overnatninger, der steg meget ikke mindre end hhv. 11 % og 13 %. De hollandske overnatninger steg med 5 %, mens de tyske overnatninger igen faldt med 1 %. De danske overnatninger steg med 1 %, og det var i særdeleshed i juli måned, hvor der var mange danske familier med telte ude. Vejrudsigterne kan være positive I 2012 var sommervejret dårligt, men vejrudsigterne var endnu dårligere. Det medførte, at Campingrådet tog kontakt til DMI og bad om et møde i august 2012. På mødet anerkendte DMI, at vejrudsigterne til tider var mere negative, end vejret rent faktisk blev. Baggrunden for de negative vejrudsigter var, at DMI havde indlagt alle sandsynlighederne ned til 10 % for, at det ville blive regn, og 10 % sandsynlighed for regn, ja det er der næsten altid i Danmark, men det betyder så også, at der er 90 % sandsynlighed for, at det ikke regner. DMI har nu ændret vejrudsigterne, så det ikke længere er standard med små sandsynligheder for regn, og det gør en kæmpeforskel, når der ses på en vejrudsigt for en længere periode. Det har helt sikkert gjort færre forskrækket over udsigten til regn på campingferien i Danmark. I ugen mellem Skt. Hans og skolernes sommerferie, hvor rigtigt mange tager den sidste og endelige beslutning om, hvorvidt ferien skal holdes i Danmark eller sydpå, kunne det konstateres, at langtidsvejrudsigterne begyndte at se ganske fornuftige ud. Dog havde hverken DMI, DR Vejret eller TV2 Vejret meldt noget ud. Campingrådet tog derfor kontakt til alle tre vejrudsigter, og i løbet af de næste dage kom der direkte udmeldinger, der fortalte, at sommeren ville blive solrig. Disse udmeldinger sørgede Campingrådet for kom ud til et meget stort antal mennesker på Facebook. I løbet af få dage havde ikke mindre end 340.000 Facebook brugere set, at det ville blive en solrig sommer, og det kom jo til at holde. Campingrådet vil på tilsvarende vis påvirke vejrudsigterne mest muligt i sommeren 2014. Det betyder meget, om der signaleres en positiv eller negativ vejrudvikling i de afgørende uger op til sommerferien. 1

Den økonomiske situation I august måned 2012 var særdeles mange campingpladser i en akut økonomisk situation. Der var en overhængende risiko for, at et stort antal campingpladser ville gå konkurs og på tvangsauktion. Efter en markant dialog fra Campingrådets side med bankerne i og gennem medierne, revisorerne, embedsmænd, regeringen og mange folketingsmedlemmer viste bankerne forståelse for den ekstraordinære akutte økonomiske situation sidste efterår. Der blev derfor ikke nær det antal konkurser og tvangsauktioner, som var frygtet. Bagsiden af bankernes forståelse var dog, at de til gengæld tog sig særdeles godt betalt med renter op til 12-14 %. I forlængelse af den lidt bedre 2013 sæson er situationen ikke lige så akut længere. Underliggende er mange campingpladser dog fortsat i en meget vanskelig situation, hvilket skyldes, at der stadig er en klar ubalance i konkurrenceforholdet mellem danske og udenlandske campingpladser, som ikke kan reddes af nok så meget solskin om sommeren. Det er markant dyrere at holde campingferie i Danmark sammenlignet med bare Sverige og Tyskland, altså ikke engang øst- eller sydeuropæiske lande. En typisk overnatning på en dansk campingplads med to voksne og et barn koster ifølge ADAC 284 kr., mens en tilsvarende overnatning kun koster 207 kr. i Tyskland. Hvis danske campingpladser havde samme moms og energiafgifter som i Tyskland ville overnatningen kun koste 194 kr. i Danmark. Danske campingpladser er med andre ord billigere end tyske campingpladser inden moms og energiafgifter lægges på. Campingrådet har derfor fastholdt præcis den samme argumentation som sidste år. Den situation, som danske campingpladser er i, minder meget om grænsehandelsproblematikken for detailhandlen. Vi oplever også, at vi bliver fravalgt pga. prisen. Vores produkter er i orden. Danske campingpladser ligger i den klart bedste del af de europæiske campingpladser, men specielt de udenlandske gæster vil ikke betale en overpris. Vi skal have en markant ændring i rammevilkårene, før danske campingpladser for alvor igen er konkurrencedygtige. Konkret har Campingrådet tre forslag, der vil skabe ny vækst og ca. 800 nye arbejdspladser. De tre forslag er fradrag for alle energiafgifter, nedsættelse af grundskyldspromillen til landbrugets niveau og afskaffelse af vandafledningsafgiften. Disse forslag har der været afholdt møde og dialog om med en lang række folketingsmedlemmer, ministre og embedsmænd. Der er stor forståelse for vores forslag, og konkret er forslagene blandt dem, der skal forhandles om ved den kommende vækstaftale mellem regeringen og oppositionen. Udover ovenstående har Campingrådet også haft møder med forskellige parter, der kan være med til at skaffe kapital til nye købere og eksisterende pladser. Der har bl.a. været afholdt flere møder med en part, der gennem pensionskasser skaffer kapital til landbruget. En sådan model kunne være en mulighed for nogle campingpladser. Der bliver flere og flere autocampere Antallet af autocamperovernatninger steg ganske markant i 2013, hvilket skyldes den klart bedre markedsføring og holdning, som mange campingpladser har overfor autocampere. Nu betragtes autocampere som velkomne gæster og ikke som lavbetalere. 2

De fleste campingpladser tilbyder de to p-pladser til autocampere uden for bommen, og det er et godt udgangssignal for mange autocampere. At de fleste, når det kommer til stykket, så vælger en regulær overnatning inden for bommen, er jo bare positivt. På lignende vis er flere og flere campingpladser involveret i eller med i planlægningen af en autocamperplads ved campingpladsen eller på et areal i nærheden af campingpladsen. Det er vigtigt, at endnu flere campingpladser går denne vej. Som to hovedbestyrelsesmedlemmer fra DK-CAMP skrev i et nummer af Orientering i efteråret: Autocampister er den hurtigst voksende kundegruppe i campingbranchen. Derfor er det vigtigt, at vi som branche tilpasser os markedet og kommer med løsninger, som autocamperfolket kan leve med. Campingrådet støtter fuldt op om denne udvikling, og vi skal fortsætte med at gøre alt for at få flere autocamperovernatninger. Campingrådet har derfor også haft en række møder med Autocamperrådet og Erhvervsministeriet for at finde en fælles holdning til en række spørgsmål. Campingrådet ønsker, at forholdet mellem autocamperne, de øvrige campinggæster og campingpladserne skal normaliseres. Campingpas Der er i 2013 blevet solgt færre campingpas end i 2012. Det mindre salg skyldes et markant mindre salg af campingpas i foråret 2013. Det kolde og tidlige forår fik færre til at tage på campingferie, og det har desværre medvirket negativt på passalget. Modsat medvirkede det fine vejr i juli måned positivt på passalget. Uden det fine vejr i juli måned havde salget af campingpas været markant mindre. I skrivende stund kan det konstateres, at 2014 tegner godt. Salget af internetpas ligger 6 % foran sidste år, og det på trods af, at påsken faktisk var afviklet på dette tidspunkt sidste år. I lighed med 2012 har CKE kortet fungeret fint og uden større problemer. I starten af året var der dog lidt usikkerhed omkring ADACs fordelskort Camper Card, men efter en præcisering har der ikke været yderligere problemer. Det har også været en klar fordel, at ADAC i år har solgt CKE. Sidste års problem med mange svenske pas uden navn er blevet markant mindre. Der kom stadig enkelte svenske kort uden navn i 2013, men antalsmæssigt var det meget færre end i 2012. CKE har besluttet, at der skal være skiftedag den 1. november frem for den 1. januar. Samtidig ændres det, så der skrives 12/14 på passet, ligesom på et kreditkort, frem for 2014, men det betyder det samme, nemlig at kortet er gyldigt til udgangen af 2014. Begge ændringer er lavet af hensyn til ADAC og ANWB, som begge har ønsket, at de kan skifte medlemmernes CKE lidt tidligere og mere fleksibelt henover vintermånederne. Der vil derfor kunne komme CKE kort fra ADAC og ANWB, hvor der er påtrykt f.eks. 11/14, 12/14 og 01/15. 3

De nordiske lande og øvrige campingpladsorganisationer fra Tyskland, Belgien, Luxembourg, Irland og Portugal vil ligesom her i Danmark skrive 12/14 på alle kort. Vi vil dog følge skiftedagen, så der kommer nye kort og årsmærker fra den 1. november. Campingrådet har i lighed med sidste år gennemført en ekstraordinær paskontrol på 15 campingpladser. På alle campingpladserne var alt stort set fuldstændig i orden. Kontrollen blev gennemført i den absolutte højsæson i uge 29. I lighed med tidligere år fik Campingrådet efter højsæsonen henvendelser fra campingpladser, som klagede over, at der kom gæster uden campingpas. Campingrådet har, når der har været kvittering som dokumentation, henvendt sig til den campingplads, som burde have solgt det manglende campingpas og påpeget fejlen. Det kan konstateres, at det har haft en særdeles god virkning. Turisterhvervets Samarbejdsforum (TS) Feriehusudlejernes Brancheforening overtog som bekendt formandskabet for TS fra Campingrådet den 1. januar 2013. Det kan konstateres, at samarbejdet mellem de 9 forskellige organisationer fortsat går godt, og at der i fællesskab er gennemført to større aktiviteter i 2013. Folkemødet på Bornholm TS valgte i lighed med 2012 at have en fælles stand på Folkemødet på Bornholm, og det var en særdeles god idé. Der var arrangeret forskellige møder med politikere herunder daværende vækstog erhvervsminister Annette Wilhelmsen. Til disse møder kom der virkelig mange tilhørere, bl.a. en lang række borgmestre fra store turistkommuner som Ringkøbing- Skjern, Holstebro og Lemvig helt af sig selv og deltog aktivt i debatten. Det gør en stor forskel, når folketingspolitikere og ministre kan høre, at de argumenter, som vi fremfører - uhjulpet bliver bakket op. I de tidsrum, hvor der ikke blev holdt møder, kom der mange gæster forbi og talte turisme, det var bl.a. en masse folketings-, regions- og kommunalpolitikere, men også deltagere fra andre organisationer og private, som deltog i Folkemødet. TS har besluttet, at vi også i fællesskab deltager i Folkemødet i 2014. Kommunalvalgsmøder I lighed med Folketingsvalget i 2011, så besluttede TS at være aktiv under Kommunalvalget i 2013. TS afholdte således 3 møder i udvalgte kommuner, hvor der er stor fokus på turisme. Til alle møderne var der inviteret centrale kommunalpolitikere som borgmesteren og oppositionens borgmesterkandidat mv. Herudover var der inviteret folketingsmedlemmer, så debatten blev lidt bredere end den enkelte kommunens sager. Til alle møderne var der et rigtigt flot fremmøde fra det lokale turismeerhverv og pressen. Campingrådet var arrangør af to af møderne på hhv. Skovlund og Sindal Camping. 4

Møde med folketingsmedlemmer, ministre og embedsmænd TS afholder løbende møder med folketingsmedlemmer, ministre og embedsmænd, og her er der god mulighed for at fremføre de specielle problemer, som danske campingpladser har. Regeringens vækstplan for dansk turisme Regeringen offentliggjorde i januar sin Vækstplan for dansk turisme. Vækstplanen er ganske omfattende og gennemarbejdet. Det er første gang i mange år, at en regering fremlægger en samlet plan for dansk turisme. Det skal regeringen roses for, da det er med til at forøge forståelsen for dansk turisme, og de helt særlige problemer og udfordringer turismen har som erhverv. Campingrådet er dog generelt skuffet over, at vækstplanen ikke har nogen konkurrenceforbedrende initiativer. Dansk turismes største problem er det høje danske prisniveau, hvilket også regeringen selv skriver ret præcist i vækstplanen: Danmark er ét af de dyreste lande i Europa at være turist i. Campingrådet havde i særdeleshed gerne set, at der havde været et forslag om fuld fradragsret for alle energiafgifter. Et sådant forslag ville have givet en markant forbedring af de danske campingpladsers konkurrenceevne. Vækstplanen er opdelt i fire dele: Dansk turisme skal være kvalitetsturisme Væksten i storby- og erhvervsturismen skal øges og tiltrække flere turister fra bl.a. Kina og Rusland Kyst- og naturturismen skal udvikles og tiltrække nye turister fra vores nabolande. Turismefremmeindsatsen skal organiseres bedre og samordnes efter en samlet national strategi Hver af de fire dele har en række forslag og initiativer. I det nedenstående har Campingrådet forholdt sig til de emner, der har relevans for de danske campingpladser. 1: I afsnittet Dansk turisme skal være kvalitetsturisme foreslår regeringen, at der gennem Dansk Standard udvikles standarden Dansk kvalitetsturisme, som skal bidrage til at forbedre kvaliteten og servicen i dansk turisme.. Campingrådet mener, at det på ingen måde er påkrævet, at der udvikles en ny standard for kvaliteten på de danske campingpladser. Danske campingpladsers kvalitet er blandt de bedste i Europa. Campingrådet har selv udviklet en kvalitetsvurdering, og det er herigennem, at der er opnået en særdeles høj kvalitet sammenlignet med udenlandske campingpladser. 3: I afsnittet Dansk turisme skal være kvalitetsturisme foreslår regeringen, at gennem VisitDenmark udvikles internetplatformen Denmark Direct til booking af samlede kyst-, naturog kulturbaserede aktiviteter i Danmark for internationale turister.. Campingrådet er enig i, at det er en god idé, at der udvikles en samlet bookingplatform for aktiviteter og oplevelser, der kan opleves i Danmark. Platformen skal dog ikke kun være for internationale turister. Platformen skal også være tilgængelig for danske turister, da danske turister udgør en meget stor andel. 5

15: I afsnittet Kyst- og Naturturisme skal udvikles foreslår regeringen, at inden for rammerne af den kommende nationale turismestrategi udvikles den internationale cykelturisme i Danmark, og at der sker en udarbejdelse af en ny cykelstrategi, der som et af temaerne sætter fokus på udvikling af cykelturismen.. Campingrådet er helt enig i, at der skal satses markant på cykelturisme. Danmark har alle forudsætninger for at blive et markant bedre cykelturistland, hvis der sker en bedre organisering af cykelturismen. Det igangsatte Panorama cykelprojekt er et meget godt skridt i den rigtige retning, som der skal bygges videre på i den kommende cykelstrategi for at få flere cykelturister. 18: I afsnittet Kyst- og Naturturisme skal udvikles foreslår regeringen, at ved de kommende auktioner i 2016 og 2018 over frekvenser i henholdsvis 1800 Mhz og 900 Mhz, er der fortsat fokus på at stille dækningskrav for at fremme bedre mobil- og bredbåndsdækning i hele Danmark.. Campingrådet er meget tilfreds med, at regeringen har sat fokus på, at hele Danmark skal have god mobil- og bredbåndsdækning. Det er et stort og stigende problem, at den digitale infrastruktur ikke er kommet ud til kysterne uden for byområderne. Det betyder, at rigtigt mange campingpladser oplever en meget dårlig mobil- og bredbåndsdækning. Campingrådet har bedt alle godkendte campingpladser om at videregive de dårlige oplevelser, som de måtte have. Campingrådet vil bruge de konkrete dårlige eksempler til at anskueliggøre problemerne. 19: I afsnittet Kyst- og Naturturisme skal udvikles foreslår regeringen, at administrationen af planlovens bestemmelser bør tage hensyn til.. at medvirke til etablering af nye vækstorienterede udviklings- og anlægsprojekter. Campingrådet er meget tilfreds med, at regeringen vil se på administrationen af planloven, så der kan udvikles nyt. Mange campingpladser oplever helt urimeligt lange og dyre sagsbehandlingstider til ofte ukomplicerede om- eller nybyggerier. Det får mange til at opgive gode ideer. Campingrådet har bedt alle godkendte campingpladser om at indsende eksempler på dårlig administration af planloven, hvor sagerne er blevet unødigt dyre eller langstrakte. Campingrådet vil bruge de konkrete dårlige eksempler til at anskueliggøre problemerne. 20, 21 og 22: I afsnittet Bedre organisering af turismefremmeindsatsen foreslår regeringen, at der gennemføres en bedre organisering af den offentlige turismefremmeindsats.. Regeringen foreslår samlet følgende: Etablering af et nationalt turismeforum. Regeringen ønsker at styrke samordningen af turismefremme-indsatsen i Danmark. Til at gennemføre dette vil der med hjemmel i en ny lov om turisme blive oprettet et nationalt turismeforum, som får en strategisk og koordinerende rolle. Erhvervs- og Vækstministeriet er formand for forummet. Forummet sammensættes derudover med to repræsentanter fra Danske Regioner, hvoraf en bliver næstformand, bestyrelsesformanden fra VisitDenmark, som også bliver næstformand, en repræsentant fra KL, to repræsentanter fra turismeerhvervet og en forsker. Udviklingsindsatsen samles fremover i tre udviklingsenheder dækkende hhv. kyst-og naturturismen, erhvervs- og mødeturismen og storbyturismen. De involverede regioner i samarbejde med staten etablerer et fælles udviklingsselskab for Kyst- og Naturturisme med en selvstændig bestyrelse og direktion. 6

Campingrådet lægger stor vægt på, at et kommende udviklingsselskab for Kyst- og Naturturisme overtager analysefunktionen, som nu ligger hos Videncenter for Kystturisme. Det er ligeledes vigtigt, at det nye selskab placeres i det vestlige Danmark, hvor Kyst- og Naturturisme har stor betydning. Det nuværende konsortium MeetDenmark for tiltrækning af internationale møder og kongresser til Danmark skal styrkes og organisatorisk tilpasses. MeetDenmark får ansvaret for udvikling af møde- og erhvervsturismen i Danmark. Ansvaret for udvikling af storbyturismen forankres i Wonderful Copenhagen, som skal udvikle storbyturismen til glæde for alle større danske byer. Campingrådet er grundlæggende enig med regeringen i, at der er behov for en langt bedre koordinering og samordning af den offentlige turismefremme. Campingrådet vil medvirke aktivt til at omorganiseringen af dansk turisme får en positiv indvirkning på danske campingpladsers udvikling. Campingrådet mener dog, at det tidsmæssigt og økonomisk havde været langt bedre at give turisterhvervet bedre økonomiske konkurrencevilkår fremfor en større omorganisering. 20 særlige feriesteder Videncenter for Kystturisme har gennemført en stor analyse af 20 af de kystbyer, som er mest besøgte. Formålet med analysen har været at se på kvaliteten og oplevelsen ved at besøge byerne. Et meget vigtigt element i vurderingen af de 20 byer var et besøg af et ekspertpanel, hvor bl.a. campingkonsulent Per Bak Malle deltog. På lignende vis var der også eksperter fra Feriehusudlejernes Brancheforening, Horesta, VisitDenmark mv. Fremtidens campingplads Campingrådet har sammen med Videncenter for Kystturisme og VisitDenmark indgået et samarbejde med Aalborg Universitet om projektet Fremtidens Campingplads. Projektet går over 3 år og gennemføres af en ph.d. studerende og en professor fra Aalborg Universitet. Projektet blev påbegyndt i foråret 2013 og henover sommeren har Aalborg Universitet interviewet en lang række gæster på udvalgte campingpladser. Resultatet af disse interview vil bl.a. blive fremlagt på de regionale møder her i år. Det gælder også andre resultater, som Aalborg Universitet kommet frem til. Projektet afsluttes i 2015, hvor resultaterne fremlægges på Campingrådets årsmøde. EU ældreturisme projekt Campingrådet har indgået et samarbejde med campingpladsorganisationerne i Tyskland, Luxembourg og Portugal om deltagelse i et ældreturisme projekt. Det er målet med projektet, at flere ældre (+55 år) skal komme på camping, og ikke mindst skal ældre der allerede har en campingvogn mv. anvende den mere i ydersæsonerne. Mange ældre tager på forlængede weekender eller andre mindre ferier med fly eller bus. Det er målet, at nogle af disse ferier bliver til campingferier. I projektet deltager også VisitDenmark og tilsvarende turistorganisationer fra andre lande. I skrivende stund afventes der stadig svar på ansøgningen. 7

Sager med enkelte campingpladser Campingrådet har løbende et meget stort antal sager for de enkelte campingpladser, og antallet af sager er voksende. I de fleste tilfælde deltager en af Campingrådets konsulenter eller advokat i et eller flere møder, herunder også møder med kommunen. Rigtigt mange campingpladser ønsker at have Campingrådet med til møder med kommunen, og Campingrådet har generelt et godt forhold til langt de fleste kommuner, ligesom der er indgået skriftlig aftale med næsten alle kommuner om tilsyn med enhedspladsens indretning. De typiske sager drejer sig om: Etablering af en autocamperplads på lystbådehavnen eller et andet sted uden samarbejde med den eller de lokale campingpladser. Ofte ender denne type sager med, at der slet ikke etableres en autocamperplads. I andre tilfælde indgås der et samarbejde, så den eller de lokale campingpladser bliver en del af driften på den foreslåede autocamperplads. Tilladelse til opsætning af mobilhomes og andre hytter. Denne type sager er der blevet færre af. De fleste kommuner giver nu tilladelse uden større problemer. Det betyder, at det arbejde og de argumenter, som Campingrådet har fremørt på dette område, nu er blevet accepteret i de fleste kommuner. Udvidelse af campingpladsen, etablering af autocamperplads ved siden af campingpladsen og tilladelse til vintercampering, herunder hjælp til indsendelse af ansøgning til Naturstyrelsen, for at opnå en dispensation fra Strandbeskyttelseslinjen. Denne type sager volder store problemer mange steder pga. Strandbeskyttelseslinjen. Sagen er derfor blevet taget op med Naturstyrelsen, da den er generel, og der har været afholdt møde med Naturstyrelsen, som har vist stor forståelse for problemet. Nabosager, vedr. hegn, støj, trafik mv. Denne type sager er meget stigende. I langt de fleste tilfælde findes der en tilfredsstillende løsning, når parterne mødes direkte og drøfter det helt præcise problem. Ophævelse eller præcisering af aftaler, som campingpladsen har indgået, og hvor det viser sig, at aftalen ikke er som forventet. Det drejer sig primært om aftaler, hvor campingpladsen har købt varer, markedsføring eller håndværksydelser, som ikke er blevet leveret eller med fejl. Hjælp til ansættelse, opsigelse, bortvisning, indgåelse af forlig med medarbejdere, udenlandsk arbejdskraft, ansættelseskontrakter og lejrchefkontrakter mv. Denne type sager er meget vigtige, da de ofte har offentlig interesse, hvis f.eks. den tidligere ansatte går til en fagforening. Generelt er der meget fin orden i ansættelsesforholdene på campingpladserne, og vi har derfor næsten ikke sager med fagforeninger eller Jobpatruljen, men der er smuttere, som bliver løst, inden de bliver til sager. Hjælp til dårlige betalere blandt fastliggere. Gennem fogedsager, hvor der udarbejdes påkrav og betalingspåkrav, som campingpladsen kan videresende. 8

Hjælp til forsikringssager, hvor campingpladsen ikke får den forventede erstatning. Denne type sager er stigende blandt primært forsikringsselskaber, som ikke har et godt kendskab til campingpladser læs andre end Thisted Forsikring. Det betyder bl.a.. at der er typiske forsikringsskader, som et selskab ikke dækker eller vil dække, selvom det typisk er en skade, der giver erstatning. Det kan derfor være dyrt at have en måske billig forsikring, som f.eks. ikke dækker skader, når gæsternes campingvogn sættes på plads. Som det kan læses af ovenstående er det ikke konkrete sager, som Campingrådet mangler. Der er derfor også i forbindelse med ansættelse af advokat Mogens Lund indført en brugerbetaling for sager, som udelukkende har økonomisk interesse for den enkelte campingplads. Hjælp til IT markedsføring Campingrådet hjælper også enkelte campingpladser med andre typer af sager end de ovenstående. Det er typisk hjælp til internetmarkedsføring og ikke mindst markedsføring på de sociale medier, som er et område langt de fleste campingpladser har et meget lille kendskab til og bruger alt for lidt. Campingrådet har gennem ansættelse af en yngre medarbejder fået mulighed for at hjælpe mange campingpladser, og det er blevet meget flittigt anvendt både gennem helt konkrete sager og gennem kurser, hvor der både er undervist i generelle ting, men også taget udgangspunkt i helt konkrete problemer, som campingpladsen havde taget med til kurset. Det er et område, som Campingrådet vil prioritere højt fremover, da det er særdeles vigtigt at mange campingpladser har den nyeste viden og anvender den i internetmarkedsføring og markedsføring på sociale medier. Med en rigtig anvendelse er det en særdeles effektiv og billig markedsføring, men det kan også blive meget dyrt og værdiløst, hvis det ikke anvendes rigtigt. Betaling for tilslutningsbidrag til vandværk ved udvidelse af campingplads Campingrådet har gennem flere år været involveret i en principiel sag, hvor en campingplads i forbindelse med en udvidelse af campingpladsen med et antal nye hytter, af det lokale vandværk blev mødt med et krav om, at der skulle betales et tilslutningsbidrag for hver ekstra ny hytte. Sagen har været behandlet i både Byretten og Landsretten, og sagen blev vundet i Landsretten før sommerferien. Vandværket har dog anket sagen til Højesteret, hvor den vil blive behandlet senere på året. Markedsføringssamarbejde med Camping Branchen I lighed med tidligere år har Campingrådet i 2014 gennemført et markedsføringssamarbejde med Camping Branchen. Der er gennemført to større aktiviteter. 9

Messedeltagelse i Bella og Herning Den første aktivitet foregik på både messerne i Bella og i Herning. Her blev der ligesom sidste år i Herning på en stand i ikke campingområdet uddelt materiale om camping for at interessere nye gæster, som normalt ikke er til camping, og som derfor heller ikke besøger campingområdet i hverken Bella eller Herning. Der blev afholdt en konkurrence begge steder blandt nye gæster, hvor der kunne vindes en prøveweekend i en opstillet campingvogn på en campingplads. Konkurrencen blev afviklet som en sms konkurrence, og det var ganske populært at deltage i konkurrencen. Kampagne i Jyllands Posten Camping Branchen og Campingrådet har sammen gennemført en kampagne i Jyllands Posten, der primært retter sig mod halvældre (+45 år). Det har været målet at få nye gæster, der vil købe og bruge campingudstyr på danske campingpladser. Det har endvidere været målet at tiltrække nye gæster til hytter og andre udlejningsenheder på danske campingpladser. Som en del af kampagnen har det været muligt for campingforhandlere og campingpladser at købe annoncer til særdeles fornuftige priser, da Camping Branchen og Campingrådet på forhånd har lagt et grundbeløb. Markedsføring og PR Markedsføring I 2014 er der gennemført markedsføringskampagner i Holland, Norge og Tyskland. Mange af de hidtidige elementer fra Tyskland er blevet anvendt i Holland. I Norge vil der bl.a. blive en kampagne i Bobil&Caravan, Caravan og i Se og Hør. Messer Campingrådet har i lighed med tidligere år deltaget i messerne i Stuttgart og Düsseldorf i samarbejde med campingpladsorganisationerne. Det har igen været særdeles positivt, da der er blevet uddelt markant mere materiale end tidligere år. Det skyldes dels flere besøgende på messerne, men også en større interesse for Danmark som campingland. Den fine interesse holder sig desværre ikke helt til beslutningen om ferien, når gæsten har fået set nærmere på det danske prisniveau. På de to messer blev der i lighed med tidligere år aftalt et stort antal pressebesøg. Det er den klare fordel ved at være i Stuttgart og Düsseldorf, at alle journalister fra hele Europa med interesse for camping besøger disse to messer. 10

PR Der har gennem ADAC og ANWB været gennemført flere presseture. Det er et klart resultat af det gode samarbejde gennem CKE, at det er blevet noget nemmere at få besøg af ADACs Freizeit Mobil og ANWBs KCK. Begge blade har meget store oplag og de helt rigtige læsere. Der har også været gennemført en pressetur med deltagelse af nordiske journalister fra bl.a. Bobil&Caravan, campingferie.dk og Camping&Fritid. Tak Afslutningsvis vil Campingrådets bestyrelse gerne takke konsulenterne og medarbejderne på sekretariatet for en kæmpe arbejdsindsats. I gør det bare rigtigt godt. Mange tak for det. 11