STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSE TIL RYTMISK MUSIKER, 1-faglig DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM. August 2007



Relaterede dokumenter
Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSE I ELEKTRONISK KOMPOSITION

SANG (herunder ensemblesang) Vokalt hovedfag UNDERVISNINGENS MÅL OG INDHOLD

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSE I KLASSISK KLAVER DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM

Klarinet Instrumentalt hovedfag

Hovedfagskompleks. Instrumentalt /vokalt hovedfag. Undervisningens læringsmål og indhold

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae)

Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music

GUITAR Instrumentalt hovedfag

SOLISTUDDANNELSE DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

SUPPLERENDE HOVEDFAG FOR RYTMISK og ALMEN MUSIKPÆDAGOG KANDIDAT

Katalog over 2-ÅRIGE SUPPLERENDE HOVEDFAG FOR RYTMISK og ALMEN MUSIKPÆDAGOG KANDIDAT

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Forslag til undervisningsplan for MGK

STUDIEORDNING - DIPLOMUDDANNELSE I RYTMISK MUSIK OG BEVÆGELSE Godkendt af studienævnet ved DJM den 11. september 2009

STUDIEPLAN. Kandidatuddannelsen til musiker (cand. musicae) Uddannelseslinje KLASSISK GUITAR Aarhus. Gældende fra 2011

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Hovedfagskompleks. Guitar. Undervisningens læringsmål og indhold

Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Solist

Studieordning for Musikpædagogisk kandidatuddannelse (cand.musicae)

Studieordning for bacheloruddannelsen i lydteknik

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Rytmisk kandidat (MMus)

KANDIDATUDDANNELSEN SOM GUITARIST cand. musicae / Master of Music (MMus)

Kandidatuddannelsen til musikpædagog cand. musicae

Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae)

Hovedfag. Elektronisk musikprojekt II/Kandidatprojekt. Undervisningens læringsmål og indhold

STUDIEPLAN Kandidatuddannelsen til musikpædagog (Cand. Musicae) Uddannelseslinje RYTMISK MUSIK IM, HOVEDINSTRU- MENT OG MUSIKLEDELSE Aalborg

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Studieordning (bind I) Generelle bestemmelser for Klassisk solist

Kandidatuddannelsen til musiker (cand. musicae)

Studieordning for Musikpædagogisk kandidatuddannelse (cand.musicae)

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk kandidat (MMus)

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Masteruddannelsen (MMus)

GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING/MASTER Hovedfag

Hovedfagskompleks. Instrumentalt/vokalt hovedfag Undervisningens læringsmål og indhold

Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae)

Forslag til undervisningsplan for MGK

Musik B stx, juni 2010

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Solist

Studieordning for bacheloruddannelsen i musik (komposition)

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD

MASTERUDDANNELSE I ELITE SANGPÆDAGOGIK (MVP) VED DKDM

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae)

STUDIEORDNING KANDIDATUDDANNELSEN 1-FAGLIG MUSIKER, ORKESTERINSTRUMENT, KLASSISK GUITAR

Optagelseskrav for Det Jyske Musikkonservatorium til kandidatuddannelser 2015

STUDIEORDNINGER FOR KANDIDATUDDANNELSERNE I ELEKTRONISK KOMPOSITION DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM

Kandidatuddannelsen til komponist (cand. musicae) Uddannelseslinje: RYTMISK MUSIK, KOMPOSITION/SANGSKRIVNING Aarhus

Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae)

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Klassisk bachelor (BMus)

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Rytmisk kandidat (MMus)

Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

Undervisningsplan produktionslinjen

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik,

Dette kompetenceområde beskæftiger sig med at arrangere, improvisere og komponere musik samt igangsætte og lede skabende musikalske aktiviteter.

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (musikpædagogik)

Orienteringsmøde. Hvad er MGK? Undervisningen Dagligdagen Orientering om optagelsesprøven

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Kandidat (MMus)

Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae)

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Rytmisk kandidat (MMus)

Forskning vedrørende musikfaget i folkeskolen udgør et centralt grundlag.

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

cand. musicae / Master of Music (MMus)

Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae)

MUSIKALSK LEDELSE 2, (Music Instruction 2) 10 ECTS, HIA440002I

Pædagogisk diplomuddannelse MUSIK

Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae.

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for Master i musikpædagogisk praksis. Det Jyske Musikkonservatorium i samarbejde med VIA University College

Hvad er MGK? Hvad er MGK? Undervisningen Dagligdagen Orientering om optagelsesprøven

Studieordning for bacheloruddannelsen i lydteknik

Hovedfagskompleks. Brobygning. Undervisningens læringsmål og indhold

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand. musicae)

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019

Masteruddannelse i Rytmisk Korledelse

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus

Læreplan Musisk Skole Kalundborg KOR

Kandidatuddannelsen til musiker og musikpædagog (cand. musicae) KLASSISK ORKESTER, KLAVER, GUITAR, KIRKEMUSIK, SANG og KORLEDELSE Aarhus

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Kandidat (MMus)

SOLISTUDDANNELSEN Solist / Advanced Postgraduate Diploma in Music

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver

Transkript:

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSE TIL RYTMISK MUSIKER, 1-faglig DET JYSKE MUSIKKONSERVATORIUM August 2007 Senest revideret oktober 2009 1

sfortegnelse 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk... 3 2. Uddannelsens normering... 3 3. Adgangskrav... 3 4. Uddannelsens formål... 3 5. Uddannelsens opbygning... 4 6. Uddannelsens indhold, enkelte fag og prøver... 5 6.1 Hovedinstrument (Hovedfag)... 5 6.2 Sammenspil på hovedinstrument... 8 6.3 Stævneuge... 9 6.4 Fælles projekter... 10 6.5 Kurser... 11 6.6 Hovedinstrument-pædagogik... 12 6.7 Forberedelse til hovedinstrument-pædagogik... 13 6.7.1 Sang og stemmeteori (Sangere)... 13 6.7.2 Instrumentlære (Instrumentalister)... 13 6.8 Teoretisk pædagogik... 14 6.9 Observationspraktik... 15 6.10 Musikkultur og kommunikation... 16 6.11 Arbejdsmarkedskundskab... 17 6.12 Årsprojekter... 18 6.13 Formidling... 19 6.14 Musikteori... 20 6.15 Hørelære... 22 6.16 Musikhistorie... 24 6.17 Brugsklaver... 25 6.18 Rytmisk træning... 27 6.19 Krop og musik... 28 6.20 IT og musik... 29 6.21 Bachelorprojekt (Hovedfag)... 30 2

1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bacheloruddannelsen i 1-faglig rytmisk musiker giver ret til at anvende betegnelsen bachelor i musik (BMus)((Rytmisk musiker, 1-faglig). På engelsk: Bachelor of Music (BMus) (Rhythmic Performance). 2. Uddannelsens normering Uddannelsen er samlet normeret til 180 ECTS-point. 3. Adgangskrav Der henvises til de til enhver tid gældende optagelseskrav. Se www.musikuddannelser.dk. 4. Uddannelsens formål Uddannelsesprofil En bachelorstuderende ved DJM gennemgår et treårigt uddannelsesforløb i et kunstnerisk og forskningsbaseret studiemiljø. Bacheloruddannelsen giver den studerende grundlæggende viden, færdigheder og kompetencer for at kunne udøve, skabe og undervise i musik. Bacheloruddannelsen giver den studerende grundlag for videre studier på kandidatuddannelsen. Endvidere giver uddannelsen grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner. Uddannelsesmål Bacheloruddannelsen som Rytmisk Musiker er en 3-årig basisuddannelse, som, gennem udvikling af den studerendes musikalske og instrumentale færdigheder og indsigt, danner grundlag for videre studier på kandidatuddannelsen. Bacheloruddannelsen danner endvidere grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner i musiklivet. Uddannelsen lægger vægt på de rytmiske og improvisatoriske færdigheder, som dyrkes og udvikles på hovedinstrument, i sammenspil samt en række bifag. Ved studiets start vil der være fokus på de udøvende og kreative elementer, hvorefter de færdighedsorienterede samt pædagogiske sider efterhånden vil komme mere i fokus. Størstedelen af undervisningen foregår på hold. Efter gennemført bacheloruddannelse i 1-faglig rytmisk musiker har den studerende opnået følgende: Viden og forståelse Har indsigt i nødvendige musikalske og tekniske færdigheder for at kunne optræde Har indsigt i repertoire, stilarter og praksis i relation til hovedfagene Har indsigt i centrale pædagogiske, didaktiske og psykologiske teorier, begreber og metoder Har kendskab til professionel etik og konventioner Har kendskab til og forståelse af forskellige musikkulturer Har kendskab til musikbranchen og kulturlivet generelt Færdigheder Besidder nødvendige musikalske og tekniske færdigheder Besidder grundlæggende undervisningskvalifikationer 3

Kan udtrykke sig musikalsk ud fra egne kunstneriske begreber Kan arbejde projektbaseret med musik- og undervisningsformer Kan anvende IT, herunder nodeprogrammer Kompetencer Evner at tage ansvar for egen læring og formår at prioritere tid og arbejdsindsats Evner at opsøge, indsamle og præsentere information i en relevant form Evner at arbejde kreativt, undersøgende og analyserende Evner at træffe og begrunde personlige kunstneriske valg Evner at kombinere eksisterende viden og færdigheder på nye måder Evner at kommunikere mundtligt og skriftligt Evner at samarbejde Evner at initiere og gennemføre musikalske projekter, undervisnings- og formidlingssituationer 5. Uddannelsens opbygning Rytmisk musiker - 1 faglig 1. sem. 2. sem. 3. sem. 4. sem. 5. sem. 6. sem. Instrument/vokalt hovedfag (S) 1 9 ects 9 ects 10,5 ects 10,5 ects 9 ects 6 ects Sammenspil HI (H) 3 ects 3 ects 3 ects 3 ects 3 ects 3 ects BA-projekt 3 ects 12 ects HI pædagogik (S) 1,5 ects 3 ects SOS/instrumentlære (H) 1,5 ects 1,5 ects Årsprojekt 1,5 ects 3 ects 1,5 ects 4,5 ects Teoretisk Pædagogik (H) 1,5 ects 1,5 ects 3 ects OBS-praktik/Ekstern praktikvejledning (H) 3 ects Formidling (H) 1,5 ects 1,5 ects 1,5 ects 1,5 ects 1,5 ects 1,5 ects Kultur og kommunikation (H) 1,5 ects 1,5 ects Krop og musik (H) 3 ects Musikteori (H) 1,5 ects 1,5 ects 3 ects Hørelære (H) 1,5 ects 3 ects 1,5 ects 3 ects Musikhistorie (H) 1,5 ects 1,5 ects 3 ects Brugsklaver (S, H) 1,5 ects 1,5 ects 1,5 ects 1,5 ects 1,5 ects 3 ects Rytmisk træning (H) 1,5 ects 1,5 ects 1,5 ects Fælles projekter (H) 1,5 ects 1,5 ects 1,5 ects Sammenspilsstævne (H) 1,5 ects 1,5 ects 1,5 ects IT og musik (H) 3 ects Arbejdsmarkedskundskab (H) 3 ects I alt 30 ects 30 ects 30 ects 30 ects 30 ects 30 ects P: Pædagogisk fag Eksamen med ekstern censur S: Soloundervisning Eksamen med intern censur H: Holdfag Attest F: Forelæsning 1) Efter 6. sem. aflægges eksamen i a. egne færdigheder m. ekstern censur 4

b. musikalske og tekniske færdigheder med intern censur 6. Uddannelsens indhold, enkelte fag og prøver 6.1 Hovedinstrument (Hovedfag) Formålet med undervisningen er at bidrage til den studerendes hele musikermæssige udvikling gennem arbejde med et bredt rytmisk repertoire, samt at give den studerende kvalifikationer til at undervise. Undervisningen omfatter udvikling af den studerendes personlige musikalske udtryk, tekniske færdigheder samt undervisningsfærdigheder gennem arbejde med sammenspilsmæssige færdigheder, herunder akkompagnement, solistiske færdigheder, improvisation, rytmik og timing, frasering, klang, instrumentale/vokale teknikker, prima vista-spil, aflytning, imitation, evt. komposition og transposition. Der lægges vægt på at den studerende tilegner sig viden og færdigheder inden for et stilistisk vidtfavnende rytmisk repertoire. En del af undervisningen former sig som forberedelse og evaluering af den studerendes optræden på koncertcafé, semesterafslutningskoncerter og lignende. Det kræves, at den studerende er orkesterleder og kunstnerisk ansvarlig ved mindst én koncert årligt (arrangeret i samarbejde med konservatoriet) i løbet af uddannelsen. Faget vægter 55½ ECTS-point i uddannelsen. Undervisningen foregår fortrinsvis som soloundervisning. En mindre del af undervisningen kan evt. forme sig som holdundervisning med studerende på samme eller beslægtede instrumenter. Undervisningen kan efter ansøgning suppleres med brug af disponible timer. 1.-6. semester. Efter 2. semester: 1. årsbedømmelse Eksamensindhold og materialer: Prøve i egne færdigheder, 10 minutter. o Der afholdes en koncert, hvor den studerende er solist eller har en væsentlig rolle i 2 selvvalgte numre. Der medbringes maks. 3 akkompagnatører. Eksamensform: Koncert. Varighed: 10 minutter. 5

Censur og bedømmelse: Intern censur. Bestået/ikke bestået, samt en kort samtale. Efter 6. semester: Bacheloreksamen Prøve i egne færdigheder Prøve i musikalske og tekniske færdigheder Eksamensindhold og materialer: Prøve i egne færdigheder, 30 minutter. o Ved en koncert fremfører den studerende selvvalgte numre. Der skal i den overvejende del af koncerten forekomme sammenspil med mindst to medspillere. Spil på nærtbeslægtet biinstrument kan indgå i prøven Eksamensform: Koncert. Varighed: 30 minutter. Censur og bedømmelse: Ekstern censur. Karakter. Eksamensindhold og materialer: Prøve i musikalske og tekniske færdigheder o Kort solostykke af en varighed på maksimum 2 minutter: Et gennemarbejdet selvvalgt, uakkompagneret stykke musik, der fokuserer på en eller flere musikalske/tekniske færdigheder o Gehørsindstudering: Et for det pågældende instrument relevant musikalsk forløb indstuderes efter gehør og spilles med tilstillet pianist. Der improviseres over udvalgte dele af nummeret. Guitarister og pianister lærer tema og akkorder Blæsere og sangere lærer tema. Sangere får udleveret en tekst Bassister lærer ostinater og akkorder Trommeslagere og perkussionister lærer rytmiske markeringer og breaks o Nodespil: En for det pågældende instrument relevant noteret stemme spilles med tilstillet pianist. o Akkompagnement efter becifring: Eksaminanden akkompagnerer og improviserer efter en nedskreven akkord-progression. Sangere og blæsere laver flydestemmer som akkompagnement 6

Trommeslagere og perkussionister spiller en selvvalgt grundfigur og spiller med på noterede breaks og markeringer Eksamensform: Praktisk prøve. Varighed: 25 minutter. Ved prøven medvirker tilstillet pianist. Opgaverne vil repræsentere en vis stilistisk bredde. Censur og bedømmelse: Intern censur. Én samlet karakter. Alle punkter i prøven skal bestås særskilt og vægter 25% i den samlede karakter. 7

6.2 Sammenspil på hovedinstrument Formålet med faget er at udvikle den studerendes musikalske udtryk samt forståelse for og færdigheder inden for rytmisk improvisatorisk sammenspil. Der arbejdes med udviklingen af færdigheder til brug for den studerendes fremtidige virke som musiker og sammenspilsunderviser. Undervisningen kan omfatte arbejde med følgende emner: dynamiske virkemidler, arrangement, - såvel aftalt som spontant - jam session, musikalske kommunikative færdigheder, improvisation og akkompagnement, komposition/sangskrivning, frasering og fortolkning, tempofornemmelse, puls og underdelinger, periode og form samt gehørs- og nodeindstudering. 1. og 2. semester: Undervisningen fokuserer primært på udviklingen af den studerendes grundlæggende sammenspilsfærdigheder, og semesteret afsluttes typisk med en koncert. 3.-6. semester: Sammenspilsholdene sammensættes på baggrund af den studerendes prioriterede ønsker med henblik på dannelsen af hensigtsmæssige sammenspilshold samt under hensyntagen til den enkelte studerendes alsidige udvikling. Hvert semester afsluttes typisk med en koncert. Faget vægter 18 ECTS-point i uddannelsen. Undervisningen foregår på hold. 1.-6. semester. Efter 6. semester: Attest for tilfredsstillende deltagelse i undervisningen. 8

6.3 Stævneuge Formålet med stævneugen er at give den studerende mulighed for at udvikle sine sammenspilsfærdigheder på hovedinstrument - eller andre relevante færdigheder - i et sammenhængende forløb. Undervisningen kan omfatte arbejde med tempofornemmelse, puls og underdelinger, periode og form, dynamiske virkemidler, arrangement, såvel aftalt som spontant, jam session, musikalske kommunikative færdigheder, improvisation og akkompagnement, komposition/sangskrivning, frasering og fortolkning og gehørs- og nodeindstudering. Stævneugen tilrettelægges således, at den studerende får mulighed for at arbejde inden for et eller to afgrænsede/specialiserede områder. Stævneugen afsluttes med en koncert. Faget vægter 4½ ECTS point i uddannelsen. Undervisningen foregår på hold. 2., 4. og 6. semester. Efter 6. semester: Attest for tilfredsstillende deltagelse i undervisningen. 9

6.4 Fælles projekter Formålet med fælles projekter er at give den studerende mulighed for at beskæftige sig med et afgrænset emne i en kollektiv form. Der arrangeres hvert år 1-2 fællesprojekter, hvoraf det ene typisk fastlægges af studielederen, mens det andet fastlægges af de studerende selv. Ved sidstnævnte besluttes emnerne af de studerende i fællesskab og godkendes af studieleder. Fællesprojektet består af intensivt arbejde med stoffet, hvorpå projektet fremlægges i en egnet form (koncert, foredrag, film, performance, skriftlig fremstilling m.v.). Faget vægter 4½ ECTS-point i uddannelsen. Undervisningen foregår på hold. 1., 3. og 5. semester. Efter 5. semester: Attest for tilfredsstillende deltagelse i undervisningen. 10

6.5 Kurser Formålet med kurserne er at give den studerende mulighed for at udbygge sin uddannelse med et varieret udbud af kurser inden for alle uddannelsesrelevante emner. Kursusudvalget arrangerer hvert år et antal kurser: Uddannelseskurser, årgangskurser, holdkurser og evt. instrumentspecifikke kurser. Uddannelseskurserne afvikles bl.a. i de skemalagte fællestimer. Ingen ECTS point. Undervisningen er ekstra tilbud til de studerende. Undervisningens form og tilrettelæggelse er afhængig af kursets indhold 1.-6. semester. Ingen. 11

6.6 Hovedinstrument-pædagogik Formålet med undervisningen er at give den studerende kvalifikationer til at undervise i sit hovedinstrument. I samråd med underviseren i HI-pædagogik gennemfører den studerende et undervisningsforløb på minimum 18 lektioner (ligeligt fordelt på de to semestre) med en soloelev eller et hold. I forløbet gennemgås undervisningsmetodik og pædagogik med henblik på udarbejdelse af et relevant og progressivt ordnet undervisningsrepertoire til brug i praktikforløbet. Regelmæssig vejledning i forbindelse med praktikforløbet. For tilvejebringelse af praktikelever står den studerende i samarbejde med underviseren. Faget vægter 4½ ECTS-point i uddannelsen. Undervisningen foregår som soloundervisning under supervision. 5.-6. semester. Efter 6. semester: Eksamen Eksamensindhold og materialer Undervisningsdemonstration i en lektion med en varighed på 30 minutter (dog 40 minutter ved holdundervisning). Samtale. Efter undervisningsdemonstrationen kommenterer eksaminanden praktikforløbet og lektionens forløb og besvarer spørgsmål fra censorerne. Skriftlig rapport. Rapporten skal indeholde: o Beskrivelse af det gennemgåede praktikforløb o Elevbeskrivelser o Beskrivelse af målsætning o Beskrivelse af en eller flere udvalgte lektioner o Evaluering af forløbet o Bilag: Liste over gennemgåede titler o Bilag: Eksempler på undervisningsmateriale Eksamensform: Praktisk prøve og skriftlig rapport. Varighed af den praktiske prøve inkl. samtale: 45 minutter (55 minutter ved holdundervisning). af den skriftlige rapport: 4-6 sider excl. bilag. Frist for aflevering af rapport udmeldes af studiekontoret. Censur og bedømmelse: Ekstern censur. Karakter. 12

6.7 Forberedelse til hovedinstrument-pædagogik 6.7.1 Sang og stemmeteori (Sangere) Formålet med undervisningen er at udvikle den studerendes forståelse for stemmen som instrument og at forberede den studerende i forhold til HI-praktikforløbet på 5. og 6. semester. Undervisningen omfatter kendskab til stemmens anatomi, støttens brug, ansatsrøret, artikulation, viden om stemmens funktioner samt øvelser med henblik på at diagnosticere stemmer. Desuden vil undervisningen give den studerende kendskab til pædagogisk litteratur og materiale samt give den studerende forudsætninger for selv at fremstille pædagogisk materiale. Faget vægter 3 ECTS-point i uddannelsen. Undervisningen foregår på hold. 3.- 4. semester. Efter 4. semester: Attest for tilfredsstillende deltagelse i undervisningen. 6.7.2 Instrumentlære (Instrumentalister) Formålet med faget er at udvikle den studerendes forståelse for sit instrument samt at forberede den studerende til HI-praktikforløbet på 5. og 6. semester. Undervisningen vil give den studerende kendskab til instrumentspecifikke anatomiske forhold, såsom forebyggelse af spændinger, kropsholdning, fingerteknik, blæseteknik m.m., give den studerende kendskab til pædagogisk litteratur og materiale for de pågældende instrumenter samt give den studerende forudsætninger for selv at fremstille pædagogisk materiale. Undervisningen varetages af en eller flere lærere inden for instrumentområderne: blæsere, tangentinstrumenter, trommer og perkussion og strengeinstrumenter. Faget vægter 3 ECTS-point i uddannelsen. Undervisningen foregår på hold. 3.-4. semester. Efter 4. semester: Attest for tilfredsstillende deltagelse i undervisningen. 13

6.8 Teoretisk pædagogik Faget sigter mod at kvalificere den studerende til at kunne formidle faglig viden samt at styrke den studerendes personlige udvikling. Begge dele med henblik på at den studerende skal kunne varetage en musikpædagogisk praksis. Det overordnede mål er at styrke den studerendes samlede kommunikative kompetencer. Undervisningen i teoretisk pædagogik omfatter: Gennemgang og diskussion af udvalgte pædagogiske teorier og disses menneske-, samfunds- og læringssyn Diskussion af musikpædagogiske tilgange og traditioner Gennemgang og diskussion af forskellige lærer- og elevroller Gennemgang og diskussion af dannelses- og læringsteorier Gennemgang og diskussion af kommunikation, organisation og ledelsesformer Gennemgang af teoretiske forudsætninger for at kunne planlægge, gennemføre og evaluere musikundervisning, herunder målformulering, implementering og fastholdelse, forløbsopbyggelse, forberedelse af den enkelte time, selvevaluering og kollegial evaluering (supervision) Pædagogik anvender antropologiske, filosofiske, psykologiske og sociologiske vidensformer En del af undervisningen på 5. semester former sig som individuel vejledning i forbindelse med udarbejdelse af eksamensopgaven (synopsis). Faget vægter 6 ECTS-point i uddannelsen. Undervisningen foregår på hold. 3.- 5. semester. Efter 5. semester: Eksamen Eksamensindhold og materialer: Mundtlig fremlæggelse på baggrund af synopsis, ca. 20 minutter. Den studerende afleverer en synopsis inden for et emne og med en problemstilling, der er godkendt af underviseren. Samtale, der ledes af underviseren. Eksamensform: Synopsis og mundtlig eksamen. af synopsis: 4-6 sider. Varighed af mundtlig prøve inkl. samtale: 40 minutter. Afleveringsfrist for synopsis udmeldes af Studiekontoret. Censur og bedømmelse Intern censur. Karakter 14

6.9 Observationspraktik Formålet er primært at give den studerende kendskab til det musikpædagogiske arbejdsmarked i bred forstand og sekundært til den enkelte studerendes kommende pædagogiske arbejdsmarked. Faget indeholder forberedelse, afvikling og efterbehandling af observationspraktik. Orientering om det pædagogiske arbejdsmarked og forskellige musikpædagogiske traditioner og kulturer Oplæg om rapportskrivning Praktikstederne skal dels afspejle musiklivets bredde og dels omfatte et udsnit af relevante arbejdssteder for de enkelte studieretninger. Der gives konferencetimer. Disse konferencetimer skal anvendes sammen med praktikstedernes undervisere. Faget vægter 3 ECTS-point i uddannelsen. Undervisning foregår på hold. Observationspraktikken tilrettelægges af en praktikkoordinator i samråd med fagets undervisere. 2. semester. Selve observationspraktikken afvikles over 1 uge. Efter 2. semester: Attest for tilfredsstillende deltagelse. For at opnå attest skal den studerende individuelt udarbejde en kortfattet observationspraktikrapport. Rapporten skal indeholde 2 niveauer: et beskrivende og et reflekterende. Aflevering: senest 14 dage efter praktikken. Rapportens omfang: 3 sider. 15

6.10 Musikkultur og kommunikation Formålet er at udvide den studerendes musikalske horisont, således at han får et indtryk af musiklivets bredde og mangfoldighed. Det tilstræbes endvidere, at han bliver orienteret om andre stilarters kulturer og problemer, samt at han får en forståelse på orienteringsplanet af forskellige musikalske og verbale kommunikationsformer. Faget består af en foredragsrække. Der lægges vægt på at indkalde foredragsholdere, der har et bredt udsyn over musiklivet, og som er i stand til at belyse forskelle og ligheder mellem musikkens forskellige genrer, eller som har ekspertise i forskellige kommunikationsformer indenfor performance og pædagogik. Faget vægter 3 ECTS-point i uddannelsen. Undervisningen foregår på hold. 1.- 2. semester. Efter 2. semester: Attest for tilfredsstillende deltagelse i undervisningen. 16

6.11 Arbejdsmarkedskundskab At den studerende opnår viden og evne til at reflektere vedrørende: Karrierevalg Videre studieforløb Bachelorprojekt Introduktion til musiklivets arbejdsområder og uddannelser Introduktion til musikbranchen - herunder pladeselskaber, musikforlag, medier og organisationer Netværksdannelse Internationalisering Faget vægter 3 ECTS-point i uddannelsen. Undervisningen foregår på hold. 5.semester. Efter 5. semester: Attest for tilfredsstillende deltagelse i undervisningen. For at opnå attest skal den studerende ved afslutningen af undervisningen udarbejde en individuel karriereplan, som omfatter refleksioner vedrørende videre studie- og karrierevalg samt bachelorprojekt. Karriereplanen fremlægges mundtligt til undervisningen, hvorefter medstuderende og underviser kan stille spørgsmål. Varigheden af fremlæggelsen er ca. 10 minutter. 17

6.12 Årsprojekter De to årsprojekter har til formål at give den studerende lejlighed til at formulere og udarbejde sammenhængende projekter og at gennemføre disse i alle faser fra idé til virkeliggørelse. Mindst ét af projekterne skal involvere musikalsk formidling til deltagere uden for konservatoriets regi, fx børn eller unge, med det formål at give disse et musikalsk løft. Hvert af de to årsprojekter skal indeholde både en kunstnerisk dimension samt relevante overvejelser og skriftlig refleksion vedrørende projektet. Hvert projekt afsluttes med en fremlæggelse. Faget vægter 9 ECTS-point i uddannelsen. Den studerende skal i løbet af uddannelsen udarbejde to forskellige årsprojekter Et soloprojekt, som den studerende selvstændigt er ansvarlig for samt et formidlingsprojekt, som de studerende på årgangen kan vælge enten at gennemføre som solo- eller som gruppeprojekt. Til hvert projekt er knyttet én eller flere vejledere. Forud for hvert årsprojekt ansøges studieleder om godkendelse af en foreløbig projektbeskrivelse indeholdende projektets titel, beskrivelse af projektets idé, arbejdsform og fremlæggelsesform samt ønske om vejleder(e). Midtvejs i semesteret udarbejdes i samarbejde med vejlederen den endelige projektbeskrivelse, som indsendes til studieleder til godkendelse. 1.-2. semester og 3.-4. semester. Efter 2. semester og efter 4. semester: Eksamen Eksamensindhold og materialer: Fremlæggelse Eksamensform: Afhængig af projektbeskrivelsen. Censur og bedømmelse: Intern censur. Bestået/ikke bestået, samt en kort skriftlig udtalelse. 18

6.13 Formidling Formålet med undervisningen er, at den studerende får øget bevidsthed om sine ressourcer samt skærper evnen til at formulere sine mål og virkeliggøre disse i en kreativ proces. Der arbejdes med kunstneriske og pædagogiske processer i teori og praksis. Undervisningen omfatter emner som performance, kollegial supervision og coaching. Undervisere med forskellige indfaldsvinkler til faget varetager undervisningen, mens en gennemgående underviser sørger for sammenhæng i forløbet. Alle studerende på bacheloruddannelsen undervises samlet. Faget vægter 9 ECTS-point i uddannelsen. Undervisningen foregår på hold. 1.-6. semester. Efter 6. semester: Attest for tilfredsstillende deltagelse i undervisningen. 19

6.14 Musikteori Undervisningen i musikteori har til formål at give den studerende et praktisk anvendeligt kendskab til den rytmiske musiks elementære teoretiske grundlag til støtte for det musikermæssige og pædagogiske virke. 1. semester: Undervisningen indeholder gennemgang af becifringssystemet og notation af akkorder, notation af noder/opstilling af leadsheets, rytmisk notation, akkordskalaer og akkordudvidelser, grundlæggende funktionsharmonisk analyse samt grundlæggende funktionsharmonisk harmonisering/reharmonisering. Undervisningen er centreret omkring aflevering af 6-7 skriftlige opgaver, som rettes og godkendes af underviseren. 2. og 3. semester: Grundlæggende niveau: Undervisningen indeholder gennemgang af grundlæggende musikanalyse, form, grundlæggende improvisationsteori, strategier til øvning af improvisation, grundlæggende skala- og akkordteori, grundlæggende harmonisering og reharmonisering, gennemgang af harmoniske analysesystemer, herunder becifring, gennemgang af elementære stemmeførings- og voicingprincipper, notation samt rytmik. Udvidet niveau: Undervisningen indeholder gennemgang af musikanalyse, form, improvisationsteori (herunder analyse af soloer), strategier til øvning af improvisation, skala- og akkordteori, harmonisering og reharmonisering, gennemgang af harmoniske analysesystemer, herunder becifring, vokale/instrumentale stemmeføringsprincipper, voicing- og akkordlægningsprincipper, notation og rytmik. For begge niveauer gælder: Undervisningen er centreret omkring aflevering af 6-7 skriftlige opgaver pr. semester, som rettes og godkendes af underviseren. Faget vægter 6 ECTS-point i uddannelsen. Undervisningen foregår på hold. Fra 2. semester foregår undervisningen niveaudelt: Grundlæggende niveau og udvidet niveau. Valg mellem grundlæggende niveau og udvidet niveau foretages i samråd med underviseren. 1. - 3. semester. Efter 3. semester: Eksamen Eksamensindhold og materialer: 20

Skriftlig prøve. 4-6 mindre opgaver, som tester eksaminandens færdigheder på grundlæggende niveau inden for et udvalg af følgende stofområder: o Harmonisk analyse o Akkordskalaer o Becifring o Harmonisering/reharmonisering o Generelle stemmeførings- og akkordlægningsprincipper o Improvisationsteori o Notation Eksamensform: Skriftlig prøve under klausur. Der gives 4 timer til besvarelsen i et lokale med klaver til rådighed. Censur og bedømmelse: Intern censur. Karakter. 21

6.15 Hørelære Undervisningen i hørelære har til formål at den studerende videreudvikler sine hørelærefærdigheder med henblik på et udøvende, skabende og pædagogisk virke. Undervisningen kan indeholde: Musikalsk udtryk (eksempelvis dynamik, frasering og parafrasering), melodisk og rytmisk imitation, trinfornemmelse, intervaller/intervalstrukturer, akkorder, skalaer, bladsang, rytmelæsning, improvisation, gehørsindstudering, auditiv og visuel analyse, transskriptioner, diktater og komposition. Faget vægter 9 ECTS point i uddannelsen. Undervisningen afvikles på niveaudelte hold. Niveaudeling foretages på baggrund af optagelsesprøven. På 3. og 4. semester afleveres i alt seks skriftlige transskriptionsopgaver, som rettes og godkendes af underviseren. 1.- 4. semester. Efter 4. semester: Eksamen Eksamensindhold og materialer: Skriftlig prøve: o Høretest: Trindiktat Intervaldiktat 3-klangsdiktat Akkorddiktat Rytmisk diktat Skaladiktat Melodisk/harmonisk diktat Transskription: Varighed: 6 timer. Hjælpemidler: CD-afspiller, hovedtelefoner, klaver. Det er tilladt at medbringe andre instrumenter. Afløsning for denne prøve opnås ved aflevering af de nævnte seks transskriptionsopgaver, rettet og godkendt af underviseren. Afleveringsfrist for de første tre transskriptionsopgaver er 1. december 22

i 3. semester og for de sidste tre transskriptionsopgaver 15. april i 4. semester. Senest 1. maj i eksamensåret meddeler underviseren Studiekontoret, hvilke studerende der har opnået afløsning. Mundtlig prøve: o Med 30 minutter forberedelse Gengivelse af 1-stemmigt rytmisk forløb Gengivelse af 2-stemmigt rytmisk forløb Sekunda vista bladsang (uakkompagneret) o Uden forberedelsestid Vokal gengivelse af forespillede melodiske fraser Gengivelse af forespillede rytmiske fraser Sangimprovisation (til klaverakkompagnement) Eksamensform: Skriftlig og mundtlig prøve. Varighed af den skriftlige prøve: 6 timer. Varighed af den mundtlige prøve: 30 minutter. Censur og bedømmelse: Intern censur. Skriftlig og mundtlig prøve: Én samlet karakter. Transskription: Bestået/ikke bestået. 23

6.16 Musikhistorie Undervisningen i musikhistorie har til formål at udvikle den studerendes forståelse for og viden om forskellige historiske forudsætninger for nutidig rytmisk musik og musikudøvelse i forbindelse med et virke som musiker og underviser samt at styrke den studerendes stilkendskab og færdigheder inden for musikhistorisk formanalyse. Ud fra et kulturhistorisk, samfundsmæssigt og sociologisk perspektiv behandles væsentlige perioder og stilfænomener i den rytmiske musiks historie. Eksempler fra andre musikkulturer og stilarter samt andre kulturelle udtryk bliver inddraget til belysning af forskellige musikalske udviklingstendenser. Der lægges vægt på: auditiv analyse ud fra en historisk vinkel, stilkendskab, overblik over nutidige stilarters rødder, forskelle og indbyrdes relationer og forskellige musikalske parametre. Undervisningen tager form af foredrag og diskussion med inddragelse af musikeksempler (plader, cd er, video), nedskrevne og mundtlige kilder samt i begrænset omfang noder. Ud over længere kronologisk sammenhængende forløb bliver der gennemgået emner af mere tematisk karakter. Faget vægter 6 ECTS-point i uddannelsen. Undervisningen foregår på hold. 3.-5. semester. Efter 5. semester: Eksamen Eksamensindhold og materialer: Mundtlig fremlæggelse på baggrund af synopsis o Den studerende opstiller en fagligt relevant problemstilling, der på forhånd er godkendt af underviseren. Synopsis, der har et omfang på 4-6 sider, danner grundlag for en mundtlig fremlæggelse af emnet, varighed: ca. 30 min. Synopsis og mundtligt oplæg danner til sammen grundlag for en samtale. Samlet varighed for fremlæggelse og samtale: 40 minutter Samtale på baggrund af skriftlig opgave o Den studerende beskriver et musikhistorisk emne, der på forhånd er godkendt af underviseren. Opgavens omfang er 10-15 sider. Opgaven danner grundlag for en samtale. Varighed: 25 minutter. Eksamensform: Synopsis og mundtlig eksamen eller skriftlig opgave og mundtlig eksamen. Varighed hhv. 50 minutter eller 45 minutter. Synopsis eller opgave afleveres senest den 8. januar. Censur og bedømmelse: Intern censur. Karakter. 24

6.17 Brugsklaver Formålet med undervisningen i brugsklaver er at den studerende bliver i stand til at udtrykke sig musikalsk på klaveret inden for et bredt spektrum af rytmiske stilarter, samt at den studerende bliver i stand til at anvende klaveret som hjælpemiddel i praktiske pædagogiske situationer såvel som i arrangementsmæssigt og teoretisk øjemed. Inden for et alsidigt repertoire arbejdes der i undervisningen med klaverstrums, melodispil med becifringsog ostinatakkompagnement, akkompagnementsspil, såvel til egen sang som til sammenspil, gehørsspil, becifringsspil, akkordlægning og stemmeføring, improvisation, transposition og nodespil, herunder partiturspil (2 systemer). Faget vægter 10½ ECTS-point i uddannelsen. På 1., 2., 5. og 6. semester foregår undervisningen som soloundervisning. På 3.og 4. semester foregår undervisningen på hold. Særlige bemærkninger: Brugsklaver tilbydes ikke pianister, som automatisk får merit i faget. 1.-6. semester. Efter 6. semester: Eksamen Eksamensindhold og materialer: Prøve i egne færdigheder. Den studerende indleverer senest d. 1. maj en repertoireliste, der er udarbejdet i samråd med underviseren. Listen skal indeholde 18 numre repræsenterende et bredt rytmisk repertoire. Listen skal indeholde følgende satstyper, der tydeligt skal dokumentere opfyldt: o Melodi med becifring, (som fx Wilhelm Hansens sangbog), mindst 4 numre o Akkompagnement til egen sang, mindst 4 numre o Gehørsspil uden brug af node eller becifrings forlæg, mindst 4 numre o Transponering til to nye tonearter (på forhånd indstuderede, men ikke nedskrevne), mindst 4 numre o Improvisation skal indgå i mindst 6 numre Sammenspil (med egen lærer, lille gruppe eller sanger) er ikke noget krav, men kan forekomme i op til 8 numre. 25

Ved eksamen spilles to censorvalgte samt ét selvvalgt nummer fra listen. Den studerende meddeles de to censorvalgte satser umiddelbart inden forberedelsestiden. Sekunda vista. Eksamensform: o Becifringsakkompagnement, hvor melodien spilles af underviseren o Nodenoteret akkompagnement, hvor melodien spilles af underviseren o 4-stemmig nodesats noteret som klaverpartitur (der må ikke skrives i noden) Praktisk prøve. Varighed: 25 minutter. Der gives 30 minutters forberedelse. Censur og bedømmelse: Intern censur. Én samlet karakter. Det er muligt at indstille sig til eksamen før normeret tid såvel efter 2. som 4. semester ved tilmelding på studiekontoret senest 1. marts umiddelbart før eksamen. 26

6.18 Rytmisk træning Undervisningen i rytmisk træning har til formål, at den studerende udvikler forståelse for sammenhængen mellem rytmisk musik og bevægelse/dans, samt at den studerende udvikler sin rytmisk-motoriske koordinationsevne og kropsbevidsthed. Undervisningen indeholder percussion (teknik, stilarter, improvisation, periodefornemmelse og puls), sang (unison og flerstemmig, improvisation) og bevægelse (rytmiske bevægelsesprincipper). Faget vægter 4½ ECTS-point i uddannelsen. Undervisningen foregår på hold. 1., 2. og 3. semester. Efter 3. semester: Attest for tilfredsstillende deltagelse i undervisningen. 27

6.19 Krop og musik Undervisningen i krop og musik har til formål at videreudvikle den studerendes teoretiske og praktiske viden om kroppens funktioner, for derigennem at kunne anvende denne viden i relation til såvel egen krop som i det pædagogiske arbejde. Undervisningen i krop og musik omfatter grundlæggende gennemgang af kroppens anatomi og fysiologi med vægt på praktiske øvelser til bevidstgørelse af de enkelte emner som f. eks.: muskel-, ledog knoglelære, opvarmning, stræk- og smidigheds-øvelser, muskel- og bindevævstræning, åndedrættet, bækkenbunden, holdningskorrektion, instrumenthåndtering, relationer mellem kropsholdning, grounding og fokusering samt typiske lidelser for musikere og dansere og forebyggelse/behandling heraf. Faget vægter 3 ECTS-point i uddannelsen. Undervisningen foregår på hold. 1. semester. Efter 1. semester: Attest for tilfredsstillende deltagelse i undervisningen. 28

6.20 IT og musik Undervisningen i IT og musik skal give de studerende en generel indføring i musikteknologi og dette værktøjs muligheder indenfor musikfaget. Faget skal sikre, at de studerende har et fælles fundament som kan bygges ovenpå inden for andre fag som fx arrangement og hørelære. Introduktion til intranet, filhåndtering og relevante musikprogrammer. Nodeskrivning - herunder: indspilning, indtastning, opstilling af partiturer, grafisk redigering, udskrivning, udarbejdelse af undervisningsmateriale, eksport af lyd. Akkompagnementsprogram - herunder: becifringer, stilarter, arrangement, skæve og vekslende taktarter m.m. Digital lyd - herunder: import af lyd, klip, mix og effekter m.m. Undervisningen foregår i IT-laboratorium. Opgaver inden for de forskellige områder vil blive stillet løbende og rettes og godkendes af underviseren. Studerende med dokumenterede særlige forudsætninger kan opnå aftale om at løse opgaverne uden fremmøde. Faget vægter 3 ECTS-point i uddannelsen. Undervisningen foregår på hold. 1. semester. Efter 1. semester: Attest for tilfredsstillende deltagelse i undervisningen. 29

6.21 Bachelorprojekt (Hovedfag) Bachelorprojektets formål er at give den studerende lejlighed til selvstændigt at formulere og udarbejde et sammenhængende projekt og at gennemføre projektet i alle faser fra idé til virkeliggørelse. Bachelorprojektet tager primært udgangspunkt i et hovedfagsområde, men kan inddrage tværfaglige vinkler. Projektet vælges og udarbejdes selvstændigt af den studerende, og skal rumme følgende elementer: a) Et skabende, udøvende eller undervisende element b) En skriftlig refleksion. : max. 20 sider c) Formidling af ovenstående. Ad. a) Kan eksempelvis være en koncert, performance, installation, en Cd-indspilning eller et undervisningsforløb. Ad. b) En refleksion udgøres normalt af 3 trin: redegørelse, analyse og vurdering Ad. c) Kan eksempelvis have form som et mundtligt foredrag ved den afsluttende eksamen med yderligere perspektivering af det behandlede i a) og b), en præsentation af en selvstændigt udarbejdet hjemmeside eller andet. Faget vægter 15 ECTS-point i uddannelsen. Vejledning i individuelt projektarbejde samt studiegruppearbejde. Medio 4. semester indsendes beskrivelse af det påtænkte bachelorprojekt omhandlende projektets titel og idé samt vejleder-ønsker til godkendelse hos studieleder Senest 3 uger herefter modtager den studerende den godkendte foreløbige projektbeskrivelse fra studieleder. På 5.semester fremlægges projektbeskrivelser og arbejdsplan i studiegrupper (max. 8 medlemmer). Grupperne nedsættes af studieleder og mødes minimum tre gange i løbet af 5. semester. Januar på 6. semester. Midtvejsseminar for studiegrupperne. Bachelorprojekterne fremlægges i plenum til fælles evaluering og erfaringsudveksling. Intern projektvejleder medvirker. Senest d. 1. februar på 6. semester udarbejder den studerende i samarbejde med vejlederen den endelige projektbeskrivelse, som indsendes til studieleder til endelig godkendelse. Den endeligt godkendte projektbeskrivelse fremsendes fra studieleder til den studerende og vejlederen senest 15. februar på 6. semester. På en af studiekontoret udmeldt dato (senest 14 dage før projektfremlæggelsen) afleveres den skriftlige del af projektet. Samtidig afleveres plan for afvikling af eksamen, herunder stillingtagen til vægtningen af projektets to øvrige hovedelementer a) og b). Plan udarbejdes i samarbejde med projektvejleder. 5. og 6. semester 30

Efter 6. semester: Eksamen Eksamensindhold og materialer: Fremlæggelse i henhold til den godkendte projektbeskrivelse. Eksamensform: Individuelt tilrettelagt i henhold til den godkendte projektbeskrivelse. Varighed: I alt 60 min. 30 min. fremlæggelse, 10 min samtale og 20 min votering incl. motivering af karakter og udtalelse Censur og bedømmelse: Ekstern censur. Karakter, samt en skriftlig udtalelse 31