Kompost er havens guld - Vejledning i opstart og pasning af kompost i lukket kompostbeholder Ca. 1/3 af det affald vi producerer er grønt affald, der kan komposteres. 100 kg grønt affald giver 20-40 kg kompost. Det behøver ikke at være svært og indviklet at kompostere sit grønne affald. Følg anvisningerne i denne vejledning, og efter nogle måneder vil I være godt i gang med at kompostere. Affaldet omsættes alt efter indhold og temperatur i løbet af ca ½-1 år, hvor der vil være færdig kompost klar til brug. Den friske næringsrige kompost er den fineste gødning til til potteplanter og bede. Som ekstra bonus er komposten en guldgrube af muligheder for læring om bl.a. naturens kredsløb, miljø, bæredygtighed, energi, næring, materialer og ikke mindst insekter der lever i komposten. Opstart af kompost Det skal I bruge: Lukket kompostbeholder En beluftningsstok, havegreb eller skovl Evt. kompostorm og et par håndfulde færdig kompost til at starte op med (lidt ligesom man bruger surdej) Placering: Et skyggefuldt sted, helst med jord under. Placer beholderen så I nemt kan komme til den og fylde i. Sørg for at der er plads rundt om til at skovle indholdet ud og så nysgerrige børn kan følge med. Placer lidt væk fra hvor I opholder jer meget så evt lugt ikke generer. Hvad kan komposteres: Grønt affald (blødt og vådt): Alle former for frugt og grøntsager der ikke er tilberedt. Sorter både i køkkenet og på stuerne. Fx: grøntsagstoppe og -skræller, bananskræller, æbleskrog, rester af krydderurter også rodklump med jord, en muggen appelsin og en gammel agurk, kaffegrums og theblade, planterester fra haven mm. Strukturmateriale (tørt og hårdt): alt organisk affald fra haven, fx tørre blade, græs, ukrudt uden frø, findelt hækafklip, visne blomster, hø, halm, køkkenrulle, iturevet pap fra æggebakker og jordbærbakker, kaffe- og thefiltre mm. Lidt smågrene, kviste, sand og jord fra legepladsen er også fint (fx efter fejning mm). Tommelfingerreglen er, at materialetyperne skal blandes. Det friske grønne bløde affald som indeholder en del væske og er kvælstofholdigt blandes med med det tørre og hårdere strukturmateriale som har større kulstofindhold.
Fyld i : Start med at fylde haveaffald fx blade, græs, småkviste mm eller andet strukturmateriale fx hø, halm, pap/papir i beholderen så det dækker bunden. Smid herefter grønt affald i efterhånden som I har noget klar. Når der er et godt lag grønt affald kan evt kompostorm og lidt halvt eller helt omsat kompost fyldes i. Ca et par håndfulde af hver. Fortsæt med at fylde i efterhånden som I har grønt affald og strukturmateriale klar. Bland indholdet med en havegreb eller andet redskab. Ved opstart af komposten er det en god ide at tilsætte en lille portion jord fra et bed eller endnu bedre: en lille spandfuld halvt omsat kompost fra nogen der allerede er i gang, så podes komposten med de mikroorganismer orm osv der skal i gang med at omsætte affaldet. De vil formere sig lynhurtigt. Ormekompost: Det er en god ide at skaffe kompostorme til komposten. Med kompostorm vil nedbrydningen ske hurtigt og samtidig er ormene med til at lufte og dræne komposten, så der ikke er brug for helt så meget strukturmateriale. Kompostorm kan fås på flere genbrugsstationer eller de kan købes på nettet, men hvis I kender nogen der komposterer i forvejen, vil de sikkert gerne forære jer en lille portion. Kompostorm kan ikke tåle hård frost og går i dvale ved temperaturer under 5 grader. Dvs omsætningen i komposten går langsommere i vintermånederne. Hvad må ikke komposteres: Tilberedt mad må ikke komme i beholderen fordi det tiltrækker rotter (det kan sagtens komposteres men under andre forhold). Det gælder: kød, fisk, brød, korn, tilberedte grøntsager mm. Sprøjtet frugt, blomster og andet grønt må ikke komme i fordi sprøjtemidlerne hæmmer eller ødelægger de orme, bakterier, mikroorganismer mm. der skal omsætte affaldet. Pasning Blanding, beluftning og balance: Blanding og beluftning er vigtigt for at komposteringsprocessen fungerer som den skal. Luft indholdet i komposten jævnligt med en greb eller beluftningspind som stikkes langt ned i komposten så indholdet bliver luftet. Bland indholdet i de øverste lag, fx hver gang I kommer nyt grønt affald i. I behøver ikke blande og belufte hver dag. Børnene kan være med på en skammel med en greb/skovl/pind i børnestørrelse. Sørg for god balance mellem vådt og tørt materiale, koldt og varmt, blødt og hårdt samt luftighed men alligevel kontakt imellem materialerne i komposten. Det er godt med så mange forskellige materialer som muligt i så små bidder som muligt. Findel store stykker grøntsager, frugt eller grene. Er stykkerne for store er de meget lang tid om at kompostere. Der skal helst være en fordeling så der er lidt mere grønt affald end strukturmateriale.
Bland indholdet: De forskellige typer affald skal blandes, så tørt og vådt blandes og blødt blandes med hårdt. Det klares ved at smide indhold i beholderen lagvis i portioner. Har I fx en stor mængde blade, så smid dem i lidt ad gangen med affald fra køkkenet imellem. Fx over et par dage. Ikke for varmt og ikke for koldt: Både hård kulde og stærk varme får komposteringen til at gå i stå. Omsætningen i kompostbeholderen går i dvale om vinteren. Når foråret kommer skal indholdet blandes og vendes grundigt for at sætte den igang igen. Bananfluer og lugt: Der kan godt komme bananfluer i komposten. Især når det er varmt. Det betyder ikke noget men kan være lidt generende. I varme perioder kan der også komme dårlig lugt fra komposten. Det kan skyldes at der udvikles svovldampe pga. for lidt ilt. Begge dele kan minimeres ved at blande indholdet grundigt så komposteringen rigtig kommer i gang samt tilsætte lidt mere strukturmateriale fx æggebakker eller lignende i småstykker for at suge væske og små kviste for at give lufthuller og dermed ilt til komposten. Hvornår er komposten klar: Normalt vil det nederste lag i beholderen være færdig før det øverste. Tag evt hele overdelen af beholderen så indholdet er blotlagt. I vil kunne se tydelig forskel på den nederste del der er helt omsat, den midterste der er halvt omsat og det øverste lag af mere eller mindre frisk materiale, som man stadig kan genkende farver og former fra frugt og grønt i. Skrab øverste og midterste del af og brug den nederste omsatte kompost, eller gem den til senere brug. De to øverste lag kommes tilbage i beholderen og komposterer videre. Bruger I kompostorm kan I kende den færdige kompost ved at der næsten ikke er orm i, fordi deres mad er omsat. Når komposten er færdig, ligner den løs mørk jord. I den færdige kompost vil der evt være rester af æggeskaller, avokadosten, pinde og andre materialer der er længere tid om at kompostere. Lad evt børnene sortere dem fra og smid tilbage i beholderen til videre kompostering. Når I skal bruge den færdige kompost: Når beholderen er helt fyldt og indholdet godt blandet og vendt rundt (iltet) kan I lade den stå og kompostere færdig. Kig stadig til den ind i mellem, måske er der behov for lidt beluftning undervejs. Når komposten er færdig, kan I tage den ud og bruge den. Kompost lavet med grønt affald fra køkkenet er meget næringsrig og skal blandes med almindelig jord før den bruges til planterne. Er der færdig kompost i bunden af beholderen og stadig uomsat materiale øverst, kan I også tage den færdige kompost ud nedefra gennem lugen og lade det uomsatte blive og kompostere færdig. Brug komposten: Hvis I har køkkenhavebede I allerede har dyrket i en sæson, kan I blande den brugte jord med lige dele kompost for at forny og forbedre jorden med næring til næste sæsons planter. Det kan gøres efter høst om efteråret eller om foråret nogle uger før I skal til at så.
Komposten kan bruges som jorddække, der hvor der ikke gror planter i vintersæsonen det beskytter jorden og sørger for ny næring til jorden. Er komposten klar i løbet af planternes vækstsæson, kan I også strø et tyndt lag ud under de planter der har behov for det. Har I overskud af kompost, så fyld det i små poser som børnene kan tage med sig hjem til potteplanter, altan eller have. En meget fornem gave at give videre. Rottesikring: Mange er urolige for rotter i forbindelse med kompost. De kompostbeholdere vi anbefaler og uddeler til institutionerne er godkendte af kommunen og rottesikre. I byen kan åbne kompostbeholdere til haveaffald i sjældne tilfælde give problemer, fordi de kan være et godt sted at bo for rotter. Men en lukket beholder der er sikret mod rotter bliver ikke et problem, hvis man samtidig sørger for at være meget omhyggelig med hvad der smides i komposten, så man undgår tilberedt mad og korn. Hvis I har eller oplever problemer med rotter så vær særligt omhyggelig med at indsamle tabt mad på legepladsen og hvis I fodrer fugle sørg for at det er et sted godt oppe i højden og fjern de frø der evt drysser ned. Lad være med at fodre fugle med tilberedt mad og kød hvis I oplever rotter på legepladsen.
Forslag til aktiviteter med kompost 1. Undersøg materialerne og livet i komposten Tag lidt kompost ud en gang imellem og lad børnene undersøge det. Evt med forstørrelsesglas. Dyrelivet: Hvilke dyr lever i komposten? Hvad spiser de? Hvor i komposten lever de? I kan finde mange forskellige smådyr, fx.: kompostorm, bænkebidere, snegle, skolopendere. Materialer: Er der uomsatte stumper så man kan genkende de grøntsager og andet grønt affald vi har kommet i? Hvilke ting kan vi stadig se i komposten og hvilke ting er helt forsvundet? Hvor lang tid tager det for de enkelte materialer at nedbrydes? Sammenlign omsat med uomsat: Sammenlign kompost fra den øverste del af komposten med den mellemste og nederste. Det øverste lag vil være frisk og genkendeligt, det mellemste er halvomsat og man kan kun se stumper og nogle uomsatte ting og den nederste er næsten helt som jord med kun få genkendelige stumper i. Hvordan dufter den færdige kompost? 2. Hvad kan komposten bruges til? Når vi dyrker og høster grøntsager i jorden tager vi noget fra jorden. Den næring og det materiale som grønsagerne vi har høstet indeholder, kommer jorden til at mangle. Hvis vi
gerne vil dyrke nye grøntsager er vi derfor nødt til at give noget tilbage til jorden. Det kan komposten bruges til, for den indeholder jo alle de næringsstoffer som planteresterne vi smed i den havde i sig. Når komposten er klar i det nederste lag kan I tage noget ud og bruge det i haven: Jordforbedring: I kan bruge komposten som jordforbedring før I skal så og plante i jeres bede. Læge et lag på jorden og riv det lidt ned i overfladen så det blander sig med jorden. Komposten tilfører næring og struktur til jorden så den bliver bedre for planterne at gro i. Jordække: Senere når planterne er kommet op samt i efteråret og efter I har høstet, kan I strø et tyndt lag kompost ud under og mellem planterne som jorddække. Jorddækket hjælper jorden med at holde på næring og fugtighed og beskytter jorden og planterne. Nogle planter bliver også ekstra flotte hvis de får et tyndt lag kompost på jorden når de er i gang med at vokse. 3. Undersøg kompostorm Kompostorm eller brandorm som de også kaldes (pga den røde farve), er røde orm der ligner meget, men er lidt tyndere, end en regnorm. Kompostorm er rigtig gode til at omsætte alt det grønne affald I smider i kompostbeholderen. Ormene kravler derhen i komposten hvor de har det bedst og det er i det næstøverste lag, der hvor der er mad, mørkt og fugtigt og lunt. I den nederste del hvor indholdet efter et stykke tid er godt omsat, er der ikke mange orme, for der er der jo ikke noget mad. Har I kompostorm i jeres kompost kan I tage en lille kopfuld orm (med kompost) ud og fylde i en plasticbeholder med låg og sæt beholderen inde på stuen, eller hvis vejret er lunt i et hjørne på legepladsen. Lad børnene løbende fylde lidt findelt grønt affald og fx tørre blade i og følg med i hvordan ormene omsætter affaldet til fin kompost. Pas på at ormene ikke har det for varmt eller koldt og at der kommer lidt luft ind til dem.