Kontrakt for Ungdomscenter Knudmosen Specialtilbud Børn og Unge 2011 1
Kontrakten beskriver rammerne for driften af Ungdomscenter Knudmosen 1, Lindegårdsvej 8, 7400 Herning. Derudover danner kontraktens mål- og evalueringsdel grundlaget for dialogen mellem Knudmosen, Knudmosens brugere, Herning Kommunes Børne- og Familieudvalg og forvaltningen om Knudmosens fremtidige udvikling. Kontrakten gøres tilgængelig for Knudmosens medarbejdere og brugere og lægges på Knudmosens hjemmeside. Kontrakten er indgået mellem Børne- og Familieudvalget og Ungdomscenter Knudmosen. For Børne- og Familieudvalget: Dato: Dato: Fmd. for Børne- og Familieudvalget Direktør for Børn og Unge For Ungdomscenter Knudmosen: Dato: Dato: Fmd. for bestyrelsen for Ungdomscenter Knudmosen Leder af Ungdomscenter Knudmosen 1 Tidligere Kursuscenter Lindegårdsskolen 2
Kontraktens opbygning Kontrakten består af to dele. Den første del beskriver de overordnede rammer og retningslinjer for institutionens virksomhed. Den anden del beskriver institutionens aktuelle mål og forventede evaluering af målene. Den første del består af følgende elementer: Institutionens lovgrundlag Institutionens formål og ydelser Værdigrundlag Dialogmodel Herning Kommunes retningslinjer og rammer for kontrakten Denne del justeres ved ændringer i de nævnte dele. Den anden del består af følgende elementer: Politiske målsætninger 2011-2014 for Specialtilbud Politiske årsmål 2011 for Specialtilbud Mål og evaluering for Ungdomscenter Knudmosen Denne del ændres årligt på baggrund af dialogen mellem Børne- og Familieudvalget, administrationen og Knudmosens bestyrelse, ledelse og medarbejdere. Indholdsfortegnelse Kontraktens opbygning...3 Indholdsfortegnelse...3 Del I: Retningslinjer og rammer...5 Institutionens lovgrundlag...6 Institutionens formål og ydelser...6 Værdigrundlag...7 Dialogmodel...8 Herning Kommunes retningslinjer og rammer for kontrakten...10 Del II: Mål- og evalueringsdel... 11 Politiske målsætninger 2011-2014 for Specialtilbud... 12 Politiske årsmål 2011 for Specialtilbud... 14 Kvalitetskontrakt for Specialtilbud 2011... 14 Mål og evaluering Ungdomscenter Knudmosen... 15 BILAG: Vedtægter for Kursuscenter Lindegårdsskolen... 21 3
4
Del I: Retningslinjer og rammer 5
Institutionens lovgrundlag Ungdomscenter Knudmosen, der består af Knudmoseskolen og Knudmosekollegiet, drives af Herning Kommune i henhold til Lov om specialundervisning for voksne, Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov samt Lov om social service 107. Der er efter Lov om specialundervisning for voksne 6 c. nedsat en skolebestyrelse. Bestyrelsens vilkår og beføjelser beskrives i Vedtægter for Kursuscenter Lindegårdsskolen, 2007. Institutionens formål og ydelser Ungdomscenter Knudmosen tilbyder følgende ydelser til unge og voksne fra 16 år med særlige behov: 3-årig ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Målgruppen er unge med særlige behov, der ikke har mulighed for at gennemføre anden ungdomsuddannelse, og hvor undervisningspligten er opfyldt. Formålet med uddannelsen er, at den unge erhverver personlige, sociale og faglige kompetencer, der kan medvirke til et selvstændigt og aktivt liv i enten uddannelse eller på arbejdsmarkedet, i fritiden og i familien. Ungdommens Uddannelsesvejledning udarbejder uddannelsesplan i samråd med den unge og forældremyndighedsindehaver (hvis den unge er under 18 år). Uddannelsesplanen revideres løbende, 1. gang efter afklaringsforløbet. På baggrund af uddannelsesplanen udarbejder Knudmosen en undervisningsplan. Kollegium for elever på ungdomsuddannelsen, hvor eleverne kan tilbydes et helhedstilbud med ungdomsuddannelse og kollegietilbud. Eleverne understøttes i deres udvikling af selvstændighed, ansvar for eget liv, venskaber og netværk samt praktiske færdigheder. Der er 12 pladser på kollegiet, fordelt på 3 grupper. 2 af pladserne er indrettet til fysisk handicappede. Kompenserende specialundervisning for voksne er et tilbud om kurser for voksne med nedsat funktionsevne. Formålet er ved hjælp af en planlagt, målrettet og fremadskridende indsats at afhjælpe eller begrænse virkningerne ved den nedsatte funktionsevne. Der arbejdes med at forbedre og udvikle: 1) elevernes funktionelle færdigheder - færdigheder, som den enkelte har behov for at anvende i hverdagen for at kunne deltage aktivt i samfundslivet 2) elevernes personlige udvikling og kvalifikationer I tilknytning til den kompenserende specialundervisning kan der iværksættes hensyntagende specialundervisning, som er en særlig tilrettelagt undervisning i en række faglige færdigheder. 6
Værdigrundlag Fundamentet for kontrakten er Herning Kommunes 4 centrale værdier, der er retningsgivende for arbejdet internt i organisationen og i forholdet til borgerne. Specialtilbud har med udgangspunkt i Herning Kommunes værdier udarbejdet følgende værdigrundlag for områdets arbejde med brugerne: Udfoldelsesfrihed Vi giver plads til innovation og kreativitet Vi opsøger nye muligheder og går op imod begrænsninger Vi udviser tillid og tager ansvar Vi giver plads til forskellighed Det ku være sjovt at Økonomisk sans Vi udviser ressourcebevidsthed i alle processer Vi er innovative og kreative Vi afvejer økonomiske ressourcer og kvalitet Vi udviser ansvarlighed Vi langtidsplanlægger Professionalisme Vi har og bruger vores viden, faglige indsigt og erfaringer Vi evaluerer og dokumenterer Vi handler på baggrund af etiske og moralske overvejelser Vi reflekterer, inden vi handler Vi fremmer tværfaglighed og helhedstænkning God dømmekraft Vi træffer beslutninger, der er: - Afbalancerede - Gennemtænkte - Gennemsigtige Vi har situationsfornemmelse og empati Vi analyserer, før vi handler Vi er dialogorienterede og lydhøre Vi træffer beslutninger på rette tid og sted Knudmosens værdigrundlag På Knudmosen har medarbejdere og ledelse omsat Herning Kommunes værdigrundlag til følgende udsagn: Udfoldelsesfrihed Der er fleksibilitet i opgaveløsningen Vi kan gøre, hvad der er nødvendigt Vi har frihed under ansvar Vi har respekt for den enkelte Vi har kvalitet i fokus: - Viden - Erfaring - Uddannelse Økonomisk sans Der er mulighed for udvikling af personalekompetencer Der er økonomisk frihed indenfor given økonomisk ramme Der er åbenhed og synlighed om økonomi Der er åbne og kendte præmisser og rammer Der er en langsigtet prioritering Professionalisme Varetagelse af opgaven bygger på kvalitet og faglig viden Der er fagligt overblik Der er bevidsthed om eget etisk og moralsk ståsted Der udvises empati og respekt for individet og dets ressourcer Se nye muligheder frem for begrænsninger Der er tværfaglighed og gensidigt respekt for det faglige grundlag God dømmekraft Individet er i fokus Vi er ærlige Vi har overblik og situationsfornemmelse Vi udviser sund fornuft Vores beslutninger er velbegrundede 7
Dialogmodel Den løbende dialog om Knudmosens udvikling og kontraktens indhold foregår i følgende fora: Lokale MEDudvalg på den enkelte institution. Bestyrelsen Administrative dialogmøder i Specialtilbud dialog mellem Afdeling for Specialtilbud (administrationen) og den enkelte institution (medarbejderrepræsentanter og ledelse). Samrådsmøder i Specialtilbud dialog mellem institutionen (ledere og medarbejderrepræsentanter), Børne- og Familieudvalget, brugerrepræsentanter og Afdeling for Specialtilbud. Nedenstående årshjul beskriver tidsplanen for dialogen gennem et år og sammenhængen til budgetlægningsprocessen, når kontraktstyringsmodellen er i drift. Der er en særlig udfordring i at sikre sammenhæng mellem Knudmosens interne årshjul, hvor der arbejdes efter skoleår og ikke kalenderår, og dialogmodellen for kontraktstyring. Dette søges imødegået ved at aftale klare tidsperspektiver for mål og evaluering i kontraktens anden del: Mål- og evalueringsdel. Der er tale om et vejledende eksempel på tidsplan for dialogprocessen, hvor året er 2010. Dialogprocessen skal hvert år koordineres med budgetprocessen. Tidspunkt Mødefora Indhold af mødet Januarfebruar Lokale MEDudvalg Særligt for Knudmosen på grund af Bestyrelsen/brugere skoleårets planlægningscyklus: Opfølgning på mål i kontrakten for skoleåret 2008/09 og midtvejsstatus for skoleåret 2009/10 - afrapportering af målenes evaluering indsendes til administrationen/afdeling for Specialtilbud. Første drøftelse af mål for institutionens kontrakt for skoleårene 2010/11 og de politiske målsætninger (4-årige og etårige) for 2011. Februar Administrativt dialogmøde mellem Afdeling for Specialtilbud og den enkelte institution Særligt for Knudmosen på grund af skoleårets planlægningscyklus: Opfølgning på mål i kontrakten for skoleåret 2008/09 og midtvejsstatus for skoleåret 2009/10 - på baggrund af afrapportering. Første drøftelse af mål for institutionens kontrakt for 2011 og de politiske målsætninger (4-årige og etårige) for 2011. 8
Marts Samrådsmøde i Specialtilbud Der foretages en tematiseret drøftelse på baggrund af en samlet afrapportering fra institutionerne. Forslag til de politiske målsætninger (4-årige og etårige) i 2011. Børne- og Familieudvalget Endelig afrapportering forelægges Børne- og Familieudvalget. Forslag til politiske målsætninger (4-årige og et-årige) til budgetdokumentet for 2011. Marts/April Budgetkonference Juni Børne- og Familieudvalget August Budgetkonference Forslag til de politiske målsætninger (4-årige og et-årige) i 2011. Fremsendes til budgetbehandlingen. September Administrativt dialogmøde mellem Afdeling for Specialtilbud og den enkelte institution Midtvejsmøde for institutionens kontrakt for 2010: Opfølgning på mål i kontrakten for 2010. Vurdering af konsekvenser for kontraktmål for 2011 og eventuelle andre ændringer. Septemberoktober Samrådsmøde i Specialtilbud Drøftelse af forslag til nye mål for institutionernes kontrakter i 2011. Midt oktober Byrådet Budgettet vedtages. 9
Herning Kommunes retningslinjer og rammer for kontrakten De kompetencemæssige rammer for Ungdomscenter Knudmosen beskrives i følgende dokumenter: Herning Kommunes værdigrundlag Principper for kontraktstyringsmodellen i Specialtilbud, Børn og Unge Gældende retningslinjer for tilsyn i Herning Kommune Økonomiske styringsprincipper Generelle retningslinjer for decentralisering Ressourcereguleringsmodel, Specialtilbud Herning Kommunes kasse- og regnskabsregulativ Lønsumsstyring Kompetenceplan for Herning Kommune MEDaftale for Herning Kommune Politikker for Herning Kommune Øvrige gældende retningslinjer Alle institutioner i Specialtilbud kan få administrativ, juridisk og pædagogisk råd og vejledning af Herning Kommunes administration i alle spørgsmål vedrørende driften af institutionen. 10
Del II: Mål- og evalueringsdel 11
Politiske målsætninger 2011-2014 for Specialtilbud Herning Byråd har følgende målsætninger for Specialtilbuddenes område over en 4-årig periode: Brugere og pårørendes oplevelse af nærhed, helhed og sammenhæng i indsatsen Brugerne af tilbuddene på specialinstitutionerne og deres familier/pårørende inddrages og har indflydelse på tilrettelæggelsen og indholdet af tilbuddet for den enkelte. Indsatsen ydes i respekt for den enkelte og så vidt muligt gennem fuld inddragelse af brugerne, pårørende og relevante samarbejdsparter. Der er helhed og sammenhæng ved overgang fra et tilbud til et andet herunder særligt ved overgang fra et ungdomstilbud til et voksentilbud. I perioden 2011-2014 gennemføres kontinuerligt brugerundersøgelser på de decentrale enheder, der retter sig mod: Brugernes oplevelse af deres inddragelse og indflydelse. Brugernes tilfredshed med selve tilbuddet. Undersøgelserne tilrettelægges således, at de kan gentages kontinuerligt og dermed anvendes til vurdering af udviklingen. Antallet af brugere, der oplever at være inddraget/have indflydelse og graden af tilfredshed, skal være stigende i perioden. Undersøgelserne skal specielt fokusere på: de enkelte ydelser overgangen til et andet tilbud overgangen fra et ungdomstilbud til et voksentilbud I perioden 2011-2014 arbejdes med at udvikle forskellige former for brugerinddragelse med fokus på at øge den formelle og kollektive indflydelse for de forskellige brugergrupper på de decentrale enheder. Fleksibelt udbud og udvikling af ydelser Med afsæt i efterspørgslen og i samarbejde på tværs af afdelinger og forvaltninger i Herning Kommune udvikles mere differentierede tilbud. Hensigten er, at brugeren får det det mindst indgribende og bedst individuelt tilpassede tilbud. Udviklingen af ydelserne skal ske i dialog mellem politikere, brugere og deres pårørende, institutionerne, administrationen og de kommuner, der anvender tilbuddene i Specialtilbud. I løbet af perioden gennemføres og afsluttes følgende projekter: Psykologisk udredning og behandling af børn og unge med psykiatrinære problemstillinger Efterværnsprojekt for kvinder og børn på krisecentre Manderådgivning for voldelige mænd 24/7-ungerådgivningen Når projekterne er gennemført vurderes, hvorvidt projekterne kan forankres som permanente ydelser. De evidensbaserede programmer til børn og unge med adfærdsvanskeligheder og deres familier udvikles og konsolideres. Der gælder programmerne: PALS (Positiv Adfærd i Læring og Samspil) Et skoleprogram. 12
DUÅ (De Utrolige År) Et gruppebaseret forældre-, børne- og institutionsprogram rettet mod aldersgruppen 3-8 år. PMT-O (Parent Management Training - Oregon) Et forældreprogram i aldersgruppen 4-12. Alle 3 programmer sigter mod at hjælpe børn med adfærdsvanskeligheder og deres forældre og på sigt nedbringe antallet af børn med behov for en vidtgående social foranstaltning eller specialpædagogisk indsats. MST (MultiSystemisk Terapi) Intensivt program rettet forældre og unge - aldersgruppen 12-17 år. MST kan udbygges med et særligt tilbud målrettet unge med misbrug (MST- Contingency Management) MTFC (Multidimensional Treatment Foster Care) Kortvarig anbringelse i en træningsfamilie for aldersgruppen 12-17 år. Derudover igangsættes og afprøves en ny evidensbaseret behandlingsmodel (MultifunC) for unge i alderen 14-17 år med alvorlige adfærdsproblemer i form af aggressivitet, vold, brug af rusmidler, kriminalitet og alvorlige vanskeligheder i skolen og i relationer til andre. Der etableres en helt ny institutionstype på baggrund af behandlingsmodellen, som bygger på den mest aktuelle forskningsbaserede viden omkring årsag til udvikling af problemadfærd hos børn og unge. MST, MTFC og MultifunC er alle programmer er målrettet unge med alvorlige adfærdsvanskeligheder og sigter mod at hjælpe den unge til en positiv udvikling i forhold til sociale relationer og uddannelse/beskæftigelse og dermed enten undgå anbringelse eller alternativt en mindre indgribende foranstaltning. Den 3-årige ungdomsuddannelse for unge med særlige behov udvikles løbende i forhold til efterspørgslen. Tilbuddet skal så vidt muligt kvalificere den unge til videre uddannelse eller job. Ungdomsuddannelsen skal samtidigt tilføre den unge en oplevelse af forøget livskvalitet. Tilbuddet evalueres i løbet af perioden. Udvikling af kvalitet i tilbuddene Kvalitetsudviklingen af tilbuddene tager udgangspunkt i et bredt kvalitetsbegreb, der betyder, at kvalitet kan vurderes på følgende parametre: Faglig kvalitet som betyder, at medarbejderne leverer en ydelse, baseret på faglig viden og kompetencer. Organisatorisk kvalitet som betyder, at arbejdsgange udføres så effektivt som muligt, og at der er sammenhæng mellem tilbuddene. Brugeroplevet kvalitet som betyder, at brugeren oplever høj kvalitet i tilbuddene. Som en del af specialtilbuddenes kvalitet arbejdes der målrettet med forbedring af vilkårene for sundhed og trivsel. Kvalitetsudviklingen sker i dialog mellem politikere, brugere og deres pårørende, institutionerne, administrationen, andre samarbejdspartnere i overensstemmelse med det politisk fastlagte serviceniveau. Kvalitetsudviklingen baseres på den nyeste viden og forskning og der arbejdes løbende med en forbedret evaluerings- og dokumentationsindsats. Herning Kommune vil udvikle og udbrede en evidensbaseret tilgang til ydelserne. 13
Politiske årsmål 2011 for Specialtilbud Herning Byråd har følgende målsætninger for Specialtilbuddenes område i 2011: Brugere og pårørendes oplevelse af nærhed, helhed og sammenhæng i indsatsen Brugeres og pårørendes inddragelse forbedres både i egen sag og i forhold den formelle og kollektive indflydelse på forhold på den enkelte specialinstitution. Der arbejdes med at videreudvikle og konsolidere forskellige modeller til brugerinddragelse på de enkelte specialinstitutioner, så brugerne føler sig inddraget og oplever, at de har indflydelse. Udviklingen af modellerne sker i et samarbejde med brugerne, og modellerne tilpasses brugernes behov i det enkelte tilbud. Succeskriterium/resultatkrav: Med udgangen af 2011 har alle institutioner i Specialtilbud afprøvet eller konsolideret modeller for brugerinddragelse. Der sker en fortsat formalisering af brugerinddragelsen. Med udgangen af 2011 er der for udvalgte institutioner i Specialtilbud gentaget mindst en af brugerundersøgelserne om: - Brugernes oplevelse af deres inddragelse og indflydelse både i forhold til egen sag og i forhold til forholdene på den enkelte institution. - Brugernes tilfredshed med selve tilbuddet. Kvalitetskontrakt for Specialtilbud 2011 Tema: Reduktion af sygefravær på Specialtilbuds institutioner. Kvalitetskontrakt Mål: Samlet reduktion af sygefravær med 10 %. Veje til målet: Opfølgningsredegørelse Kortlægning og analyse af sygefravær Uddannelse af sundhedsambassadører på Specialtilbuds institutioner, herunder etablering af netværk Løbende opfølgning på SektorMED i Specialtilbud samt lokale MED-udvalg. Status: Opfølgningsredegørelse publiceres i oktober 2011. Opfølgning på målopfyldelse: Opfølgningsredegørelse publiceres i oktober 2011. 14
Mål og evaluering Ungdomscenter Knudmosen De opstillede mål for Ungdomscenter Knudmosen skal ses i sammenhæng med Knudmosens til enhver tid gældende budgetramme. Ungdomscenter Knudmosens mål for 2011/12: 1. Udfordring Gennem STU-forløbet på Knudmoseskolen opnår den enkelte personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse hvordan får vi viden om dette? Mål Aktiviteter Resultater Evaluering Mål 2011: Opnå øget viden om elevernes forhold vedr. bolig, beskæftigelse og evt. uddannelse umiddelbart efter endt STU samt 1 år efter endt STU samt udvikling af metoder hertil. Aktiviteter 2011: Det undersøges, om der kan søges og opnås projektmidler. Projektmidlerne anvendes til ekstern bistand, således validiteten af undersøgelsens genstandsfelt underbygges. Etablering af arbejdsgruppe: - Arbejdsgruppen udarbejder projektbeskrivelse, herunder formål, metoder og implementeringsstrategier. - Arbejdsgruppen drøfter og fastlægger metode for spørgeskemaundersøgelse og udarbejder spørgeskema. - Arbejdsgruppen drøfter og fastlægger interviewmetode og udarbejder interviewskemaguide/-skema afhængig af valg af metode. Resultater 2011: Pilotundersøgelse er gennemført. Spørgeskemaundersøgelse 2011 er gennemført. Evaluering foretages af arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen drøfter og fastlægger evalueringsmetode. Evaluering skal indeholde evaluering og vurdering af undersøgelsesmetoden mhp. evt. justering. 2 Elever til interviews udvælges tilfældigt ved lodtrækning. 15
- Arbejdsgruppen udarbejder etisk protokol for interviews. - Arbejdsgruppen drøfter og fastlægger metode for databearbejdning og vidensproduktion. Pilotundersøgelse blandt de elever, der har afsluttet/afbrudt STU i 2010. Justering på grundlag af erfaringer fra pilotprojekt. Information til 3. års elever om spørgeskemaundersøgelse og interviews. Juni 2011: spørgeskema til alle elever, der afslutter STU. Juni 2012: Spørgeskema til alle elever, der afslutter/ afbryder STU juni 2011. Interviews juni 2012 med 8 elever fra Asperger-/ADHDgruppen. Interviews juni 2012 med 8 elever fra gruppen af sentudviklede. 2 Mål 2012: Videreudvikling af STU-forløbet på Knudmoseskolen. Aktiviteter 2012: Intern formidling af og implementering af viden fra Spørgeskemaundersøgelse og interviews. Kobling til og sammenfatning med viden opsamlet i dokumentationssystem samt i tilfredshedsundersøgelser. Resultater 2012: Der er etableret system til opsamling af viden om effekt af STU på Knudmoseskolen. Der er fastlagt metode til at opnå anvendelse og implementering af den opsamlede viden i det daglige arbejde. Evaluering foretages af og i arbejdsgruppe, der står for gennemførelse af spørgeskemaundersøgelse og interviews. Evaluering skal indeholde evaluering og vurdering af metode mhp. evt. justering. 16
2. Udfordring Der er konstateret behov for at synliggøre brugerindflydelsen på kollegiet for beboerne. Mål Aktiviteter Resultater Evaluering Beboerne ved, hvilke forhold på kollegiet, de har indflydelse på, og hvordan de har denne indflydelse. Personalet på kollegiet formidler på hvilke forhold og hvordan, der er brugerindflydelse. Personalet gør beboeren/beboerne opmærksom på, når beboeren/beboerne i konkrete situationer har mulighed for selv at vælge/have indflydelse på valget. Personalet har fokus på, at eleverne ikke har samme forudsætninger for at udøve sin brugerindflydelse, og yder bistand til beboere, der har behov herfor. Beboerne bruger aktivt deres indflydelse på forholdene på kollegiet. Der er udstedt IT-certifikater til elever. Evaluering sker gennem elevtilfredshedsundersøgelse. 3. Udfordring Et centralt element i ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov er, at uddannelsen skal fremme den unges personlige udvikling og mulighed for at få en så selvstændig livsførelse som muligt. Ungdomscenter Knudmosen ønsker at påvirke den unges indsigt i sund livsstilsførelse ved at have fokus på de positive effekter motion kan have på fysisk og psykisk velvære. Mål Aktiviteter Resultater Evaluering Øget bevidsthed om sundhed og trivsel hos eleverne på Knudmosen. Præsentation af forskellige former for idræt for eleverne. En ugentlig undervisningsdag er skemalagt til forskellige former for idræt. Der kan vælges mellem forskellige idrætsformer, der bliver afpasset den enkeltes interesser og formåen. Via præsentation og deltagelse i forskellige idrætsaktiviteter skabe bevidsthed hos eleven om, den positive virkning idræt kan have på humør, velvære og trivsel. Det kan være vanskeligt at måle effekten på den enkeltes trivsel. Der arbejdes på at udforme en evalueringsmetode, der kan vise om motion har en betydning for, om elevernes deltagelse i undervisningen og i andre sammenhænge i skolen, bliver mere aktiv og engageret. 17
3 dage om ugen begynder dagen med en times kick start, det er motion i form af eksempelvis løbetur, gåtur, cykeltur, fitness, bordtennis og wii. 4. Udfordring Pædagogisk anvendelse af IT i undervisningen. Mål Aktiviteter Resultater Evaluering 1) Udvikling af pædagogisk brug af IT, herunder anvendelse af IT som kompenserende redskab (elever med særlige behov). Der etableres arbejdsgruppe, der skal: - Formulere visioner for pædagogisk anvendelse af IT på Knudmosen. - Formulere IT-kompetencer som eleverne skal opnå i løbet af STU. Der etableres IT-arbejdsgruppe mhp. beskrivelse af hvilke itkompetencer, det pædagogiske personale skal besidde. Lærere og pædagoger tilbydes pædagogisk IT-kørekort/anden relevant IT-uddannelse med fokus på pædagogisk brug af IT. Der er formuleret visioner og IT-kompetencer. Pædagogisk IT-udannelse af pædagogisk personale er igangsat. Evaluering foretages af arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen drøfter og fastlægger evalueringsmetode. 2) Beskrivelse af hvilke ITkompetencer, eleverne bør opnå gennem STU-forløbet. Beskrivelse af, hvilke IT- kompetencer eleverne skal opnå for at kunne få en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse. Beskrivelse af, hvordan eleverne skal lære det, de skal kunne. Evaluering foretages af arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen drøfter og fastlægger evalueringsmetode. 18
Udarbejdelse af IT-certifikat til eleverne. Indkøb af flere elev-pc ere prioriteres. Der er udstedt IT-certifikater til elever. Der er 1 pc pr. 2 elever. 5. Udfordring På skoledelen ved Ungdomscenter Knudmosen er der konstateret et forholdsvist stort sygefravær. Ungdomscenter Knudmosen har været gennem flere sparerunder, der har betydet reduktion i personalet. Der er ikke sket afskedigelser i det pædagogiske personale, men der er indskrevet forholdsvist mange elever ift. ansættelse af personale til at varetage undervisningen. Elevsegmentet er udvidet med elever, der fordrer en form for undervisning, der ikke tidligere har været anvendt på Knudmosen. Mål Aktiviteter Resultater Evaluering At skabe trivsel blandt personalet og nedbringe sygefraværet. Med udgangspunkt i drøftelser i MED-udvalget, er der udarbejdet et notat, Visioner om den gode arbejdsplads. Notatet, der tager udgangspunkt i personalepolitikken på Ungdomscenter Knudmosen, anvendes til drøftelser på personalemøder om, hvorledes begreber som: samarbejde, anstændighed, respekt, gennemsigtighed, kommunikation og indflydelse kommer til udtryk i sproget, kontaktformen og omgangstonen blandt personalet, og på hvilken måde vi kan bevirke en positiv udvikling på områderne. På pædagogisk dag d. 8. nov. drøftes en overordnet planlægning af forløb af STU over 3 år, og serviceniveauet på indholdsdelen. Den målrettede indsats ift. trivsel forventes at kunne bidrage til at fremme det psykiske arbejdsmiljø på Knudmosen og, i forlængelse heraf, reducere sygefraværet. Projektet evalueres i MEDudvalget samt med hjælp af sygefraværsstatistikker. Sygefraværsstatistik evalueres ligeledes af Afdeling for Specialtilbud. 19
6. Udfordring Der er konstateret behov for at synliggøre elevernes kompetenceudvikling under STU-forløbet, og at synliggøre, hvornår der er tale om undervisning med henblik på tilegnelse af viden, og hvornår der er tale om elevens individuelle arbejde og arbejde i grupper med henblik på udvikling og/eller vedligehold af kompetencer gennem træning. Mål Aktiviteter Resultater Evaluering 1) Synliggørelse af undervisning og træning. Det pædagogiske personale formidler aktivt, hvornår der er tale om undervisning, og hvornår der er tale om træning. Eleverne har opnået kendskab til forskellen mellem individuelt/gruppearbejde og undervisning. Evaluering foretages gennem elevtilfredshedsundersøgelse. 2) Synliggørelse af elevernes opnåede kompetencer. I et samarbejde mellem skole og kollegium identificeres, hvilke certifikater og hvilke kompetencer, der skal til for at opnå et givet certifikat. 3 Der er udstedt certifikater til elever. 3 Certifikat kan eksempelvis udstedes for husholdning, evt. med delcertifkater i madlavning, vask, m.v., IT-kompetencer, privatøkonomi og lign. 20
BILAG: Vedtægter for Kursuscenter Lindegårdsskolen KAPITEL 1 Bestyrelsen 1. Kommunalbestyrelsen nedsætter en bestyrelse, der består af: 2 medlemmer udpeget af kommunalbestyrelsen, 2 medlemmer udpeget af de handicappedes organisationer, 2 medlemmer valgt af og blandt undervisningsinstitutionens lærere og øvrige medarbejdere, heraf skal mindst én være lærer, 1 medlem valgt af og blandt undervisningsinstitutionens deltagere. Valg af bestyrelsen 2. De medlemmer, der udpeges af kommunalbestyrelsen og de handicappedes organisationer, udpeges snarest muligt efter hvert kommunalvalg. Stk. 2. Medarbejderrepræsentanterne vælges af en valgforsamling, der indkaldes af forstanderen. Denne leder ligeledes valghandlingen. Alle medarbejdere, der har fast tilknytning til institutionen, og som er undergivet forstanderens lederkompetence, er valgbare og stemmeberettigede. Hver medarbejder har en stemme. De 2, der har opnået flest stemmer, er valgt, dog skal mindst den ene være lærer. Står stemmerne lige, trækkes der lod. Stk. 3. Valget af medarbejderrepræsentant finder sted i maj/juni måned i forbindelse med planlægning af det kommende skoleår. Valgforsamlingen indkaldes med 14 dages varsel. Valgperioden er 1 undervisningsår og påbegyndes 1. august. Stk. 4. Deltagerrepræsentanten vælges af og blandt institutionens deltagere. Hver elev har 1 stemme. Valget finder sted i august måned, og valget dækker det pågældende undervisningsår. Valget sker på en valgforsamling indkaldt med 14 dages varsel og ledes af forstanderen. Den der opnår flest stemmer er valgt. Står stemmerne lige, trækker forstanderen lod. Stk. 5. Medlemmerne af bestyrelsen fungerer indtil udgangen af den måned, i hvilken nye udpegninger har fundet sted. Dog fungerer medarbejderrepræsentanten til udløbet af det undervisningsår, der følger efter valget i maj/juni, jf. stk. 3. Stk. 6. Hvis det ikke er muligt at få valgt en deltagerrepræsentant, bortfalder valget af denne. - 21 -
Stk. 7. Deltagerrepræsentanten må ikke overvære den del af drøftelserne, der angår sager vedrørende enkelte deltagere eller ansatte. Konstitution 3. Umiddelbart efter afholdelse af valg af medlemmer til bestyrelsen afholdes konstituerende møde. Mødet ledes af det ældste af de af kommunalbestyrelsen udpegede medlemmer, indtil valg af formand er sket. Stk. 2. På det konstituerende møde vælger bestyrelsen blandt sine medlemmer en formand. Stk. 3. Valg af formand har gyldighed for et undervisningsår eller efter et kommunalvalg for resten at et undervisningsår. Stk. 4. Valgene sker ved skriftlig afstemning, såfremt der er mere end en kandidat til et hverv. Mødevirksomhed 4. Bestyrelsens møder afholdes for lukkede døre. Stk. 2. Bestyrelsen kan dog indbyde andre til at deltage i behandlingen af men ikke afgørelser om - enkelte punkter på møderne. Stk. 3. Bestyrelsesmøder afholdes 2-4 gange årligt, eller hvis 3 medlemmer begærer det med angivelse af dagsorden. Stk. 4. Formanden fastsætter tid og sted for møderne. Stk. 5. Formanden indkalder til møde med mindst 14 dages og højst 4 ugers varsel. Stk. 6. Formanden fastsætter dagsorden for møderne og sender senest 4 hverdage inden mødet til medlemmerne en dagsorden med eventuelle bilag. Stk. 7. Såfremt et medlem ønsker et punkt optaget på dagsorden, skal det meddeles formanden senest 8 dage før mødet afholdes. I særlige tilfælde kan formanden indkalde til møde med kortere varsel. Når mødet indkaldes med kortere varsel, skal formanden så vidt muligt forinden underrette medlemmerne om de sager, der skal behandles på mødet. Stk. 8. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mere end halvdelen af de stemmeberettigede medlemmer er til stede. Stk. 9. Medlemmerne kan kun deltage i bestyrelsens afstemninger, når de personligt er til stede under disse. Stk. 10. Alle beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal. - 22 -
Stk. 11. Der føres en protokol over bestyrelsens beslutninger. I beslutningsprotokollen anføres for hvert møde, hvilke personer der har været til stede. Beslutningsprotokollen underskrives efter hvert møde af de medlemmer, der har deltaget i mødet. Ethvert medlem kan forlange sine afvigende opfattelser tilført protokollen og medsendt bestyrelsens udtalelser og beslutninger. Forstanderen fører under møderne bestyrelsens protokol og fungerer som sekretær for bestyrelsen. Stk. 12. Bestyrelsen orienterer relevante grupper om arbejdet i bestyrelsen. Stk. 13. Bestyrelsen fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden. 5. Skolebestyrelsen opløses i tilfælde af skolens nedlæggelse i valgperioden. Såfremt der i valgperioden besluttes omorganiseringer, der inddrager andre skolers/institutioners ledelse eller bestyrelser, opløses bestyrelserne, og der foretages nyudpegning. KAPITEL 2 Bestyrelsens beføjelser 6. Bestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, der følger af den til enhver tid gældende lovgivning og de af Herning kommune trufne beslutninger Stk. 2. Bestyrelsen træffer efter indstilling fra forstanderen beslutning på følgende sagsområder: bestyrelsen fastlægger skolens budget inden for de økonomiske rammer, der er fastlagt af kommunalbestyrelsen. bestyrelsen afgiver udtalelse til forstanderens uforbindende indstilling til kommunalbestyrelsen om fastansættelser og afskedigelser af lærere og andet personale ved undervisningsinstitutionen. bestyrelsen skal afgive udtalelse om alle spørgsmål, som kommunalbestyrelsen forelægger den og udføre de opgaver vedrørende institutionen, som Herning kommune pålægger bestyrelsen. KAPITEL 3 Pædagogisk råd 7. Der dannes et pædagogisk råd, der er rådgivende for institutionens leder og bestyrelse. Rådet består af forstanderen og alle medarbejdere, der varetager undervisningsopgaver og andre pædagogiske opgaver. Det pædagogiske råds udtalelser til bestyrelsen skal fremsendes gennem forstanderen. - 23 -
Stk. 2. Det pædagogiske råd fastsætter selv sin forretningsorden og vælger selv sin formand. KAPITEL 4 Elevråd 8. Deltagerne kan danne et elevråd og kræve institutionens medvirken hertil. Stk.2. Der udarbejdes forretningsorden for elevrådets virksomhed. KAPITEL 5 Ikrafttrædelses- og ophørsbestemmelse 9. Vedtægten træder i kraft ved kommunalbestyrelsens godkendelse og bortfalder, hvis institutionen ophører med at give specialundervisning for voksne. Således vedtaget af Børne- og Familieudvalget i møde den 20. juni 2007 på Herning Byråds vegne i henhold til styrelsesvedtægten for Herning Kommune. Karin Kirk / Knud Jensen - 24 -