Carbondebt(kulstofgæld) hvad er det og hvordan reduceres det?

Relaterede dokumenter
Mere biomasse. Hvorfra, hvordan og hvor meget? Niclas Scott Bentsen. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Danske skoves muligheder for bæredygtig træproduktion og kulstofbalancer.

Global carbon cycle studies with LPJ-GUESS

Fremtidsbilleder i energisektoren

M u l i g h e d e r f o r b æ re d y g t i g udvidelse af dansk produceret vedmasse

Gummitræflis eksempel på en bæredygtig ressource fra Afrika

Bioenergi fra skoven sammenlignet med landbrug

The soil-plant systems and the carbon circle

Klimastrategi Københavns Lufthavne A/S

Brint og grønne brændstoffers rolle i fremtidens smarte energi systemer

Hvor hurtigt skal den grønne omstilling gå? Katherine Richardson

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder

DONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse

Forskning og udvikling i almindelighed og drivkraften i særdeleshed Bindslev, Henrik

IDA National energiplan Elsystemer

Integrated Coastal Zone Management and Europe

Europa-Huset

Fejlbeskeder i SMDB. Business Rules Fejlbesked Kommentar. Validate Business Rules. Request- ValidateRequestRegist ration (Rules :1)

NATURENS TJENESTEYDELSER: LØFTESTANG ELLER LIGKISTE FOR BIODIVERSITETEN?

Baltic Development Forum

Challenges for the Future Greater Helsinki - North-European Metropolis

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Træpille bæredygtighed WP1. Michael Schytz 8. april 2014

Helbredsundersøgelsen af søfarende

Øget biomasse produktion Baggrund og perspektiver -

Business Rules Fejlbesked Kommentar

100% VE i EU med eksempler Towards 100% Renewable Energy Supply within the EU, examples. Gunnar Boye Olesen

Fejlbeskeder i Stofmisbrugsdatabasen (SMDB)

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Behovet for politisk handlekraft. Theresa Scavenius, PhD, Lektor Institut for Planlægning, AAU København

TMC - Klima

85/15 Moving energy. forward. Charles Nielsen, Director R&D. Kystdirektoratet 28. november Fremtidens anvendelse af søterritortiet

IKEAs bæredygtighedsstrategi 2020 transport som centralt element

Interim report. 24 October 2008

Bæredygtighedskriterer for træ erfaringer at bygge videre på?

For klimaets skyld? Gundelach, Peter; Hauge, Bettina

Kan klimamodellerne forudsige jordens temperatur om 100 år?

Burmeister & Wain Energy A/S

Remote Sensing til estimering af nedbør og fordampning

to register

Aalborg Energie Technik a/s

»Industrial water efficiency. Danish Water Forum, 30. april 2013 Karsten Nielsen, Forretningschef - vand, miljø og energi

INSPIRATION FRA UDLANDET? KUMULATIVE PÅVIRKNINGER I CANADA

PARALLELIZATION OF ATTILA SIMULATOR WITH OPENMP MIGUEL ÁNGEL MARTÍNEZ DEL AMOR MINIPROJECT OF TDT24 NTNU

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Ansøgning om godkendelse af pesticider. Gælder fra 1. januar 2014.

Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse

TM4 Central Station. User Manual / brugervejledning K2070-EU. Tel Fax

KOMBINATION AF BIOGASPRODUKTION OG NATURPLEJE

Udfordringer ved BAT-konklusionerne med fokus på biomasse

Biogas og andre VE-gassers rolle i fremtidens energisystemer - carbon footprint konsekvenser. Henrik Wenzel, Syddansk Universitet

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

Special VFR. - ved flyvning til mindre flyveplads uden tårnkontrol som ligger indenfor en kontrolzone

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning

Miljø som konkurrenceparameter. Mads Stensen, Maersk Line Sustainability

Biomasse et alternativ for klimaet? Claus Felby, Forest & Landscape, University of Copenhagen

Veje mod bæredygtig brug af biomasse i energisystemet Henrik Wenzel, professor ved SDU, Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi

Skibsteknisk Selskab Røggasemissioner fra skibsfart - før, nu og i fremtiden

SKEMA TIL AFRAPPORTERING EVALUERINGSRAPPORT

Program for Energi-, Forsynings- og Klimaudvalgets deltagelse i COP23. Bonn den november 2017

Gradvis implementering af bæredygtighed i leverandørkæden igennem en branchetilgang. Michael K Jakobsen, NEPCon

One Big Thing Industridagen Ambassador Michael M. Wood November 24, 2008

OZONE FUMIGATION IN AN ONGOING CLIMATE CHANGE PROJECT. Teis Nørgaard Mikkelsen DTU, Institut for kemiteknik

Rolf Czeskleba-Dupont, Ph.D., RUC Sam.Bas.

Ban Ki-Moon har slået tonen an: Milk is perfection

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Biogas- og bioraffinaderi platforme i Danmark - Et indspil til

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger?

IPBES i Danmark. Thor Hjarsen, national koordinator for IPBES i Danmark.

Solcelle Selvbyg Projekt støttet af EnergiNet.dk

ESG reporting meeting investors needs

Mandara. PebbleCreek. Tradition Series. 1,884 sq. ft robson.com. Exterior Design A. Exterior Design B.

Til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade København K. København, den 31. august NOAH Energi og Klimas kommentarer til

Velkommen til DTU og Center for BioProcess Engineering. Seniorforsker Henning Jørgensen

Internationalt uddannelsestilbud

House of Energy Energilagring. Sammentænkning af energisystemerne - Hvad kan gassen byde på? Thea Larsen, adm. direktør

Hvordan kan brint reducere behovet for biomasse i fremtidens energisystem?

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet

Eliminering af Jordforurening fra industri, tankanlæg og uheld

Strings and Sets: set complement, union, intersection, etc. set concatenation AB, power of set A n, A, A +

SB ShooeBox. SB Introduction / Indledning SB Inspiration combinations/inspirationsopstillinger SB Functionality/Funktion 07-07

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll

Klimakonference. -

LIVSCYKLUSVURDERING AF FØDEVARERS MILJØPÅVIRKNING

Teknologispredning i sundhedsvæsenet DK ITEK: Sundhedsteknologi som grundlag for samarbejde og forretningsudvikling

Bioenergi kan støtte bæredygtig landbrugsproduktion

Agenda. The need to embrace our complex health care system and learning to do so. Christian von Plessen Contributors to healthcare services in Denmark

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION

Forskningsbaseret undervisning i onlinekurser

Trafikdage special session Energianalyser 2050 med fokus på transport

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne

GREEN KEY GREEN DREAMS

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Sne, Vand, Is og Permafrost i Arktis

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case

Transkript:

Carbondebt(kulstofgæld) hvad er det og hvordan reduceres det? Niclas Scott Bentsen Lektor, PhD Københavns Universitet Det Natur og Biovidenskabelige Fakultet Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

Dagsorden Kulstofgæld / Carbondebt hvad betyder det, hvor kom det fra? Kulstofgæld som styringsredskab for politikudvikling Betydningen af kulstofgæld i forhold til klimaudviklingen Opsummering skal vi overhovedet reducere kulstofgælden?

Kulstof gæld/carbon debt Tidsmæssig forskydning mellem CO2 udledning fra bioenergi og efterfølgendelagringi biomasse Forskellig effektivitet i konvertering af biomasse og fossile materialer Relaterer sig primært til biomasse fra skov pga. størrelsen på tidsforskydningen Mitchell et al. (2012): Carbon debt and carbon sequestration parity in forest bioenergy production. GCB Bioenergy (2012) 4, 818 827

En skælsættende artikel i Science Fargioneet al. (2008): Land Clearing and the Biofuel Carbon Debt. Science 319(5867): 1235-1238.

Gammel vin på ny flaske Leemanset al. (1996): The land cover and carbon cycle consequences of large-scale utilizations of biomass as an energy source. Global Environmental Change 6(4): 335-357.

Hvad siger litteraturen om kulstofgæld og tilbagebetaling Fossils displaced Scale Forest baseline Biome Accounting

Ser vi på bevoksninger eller på landskaber? Bevoksning Landskab Cherubini et al. (2011): CO2 emissions from biomass combustion for bioenergy: atmospheric decay and contribution to global warming. GCB Bioenergy 3(5): 413-426. Graudal et al. (2013): Perspektiver for skovenes bidrag til grøn omstilling mod en biobaseret økonomi: Muligheder for bæredygtig udvidelse af dansk produceret vedmasse 2010- Bæredygtige 2100. København, biobrændsler IGN/Skov IDA 26-11-2014 & Landskab, IFRO/Skov & Landskab.

Tarzan syndromet Er der brug for mere træ?? Så fælder jeg flere træer!! Er der brug for mere træ? Så fælder jeg flere træer men hvis denne situation fortsætter, vil det være klogt at passe bedre på min skov, så den vokser hurtigere og måske skulle jeg plante flere træer, så jeg også fremover har flere træer at høste

Muligt at kombinere større høst med større kulstof lagring i skov Graudal et al. (2013): Perspektiver for skovenes bidrag til grøn omstilling mod en biobaseret økonomi: Muligheder for bæredygtig udvidelse af dansk produceret vedmasse 2010-2100. København, IGN/Skov & Landskab, IFRO/Skov & Landskab.

Udvikling i dansk skovareal og produktion Forest Europe (2011): State of Europe's Forests 2011

IPCC (2014): IPCC Fifth Assessment Synthesis Report No more than one-third of proven reserves of fossil fuels can be consumed prior to 2050 if the world is to achieve the 2 C goal, unless carbon capture and storage (CCS) technology is widely deployed. EIA (2012): World Energy Outlook 2012 there is no evidence for global-scale tipping points in any of the most comprehensive models evaluated to date Side 129 i: Cubaschet al. (2013): Introduction. In: Climate Change 2013: The Physical Science Basis. Contribution of Working Group I to the Fifth Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change

Opsummering Kulstofgælden og dens tilbagebetaling er reelle faktorer i et bioenergisystem. Bioenergi er ikke CO 2 neutral. CO 2 udledninger kan være positive eller negative, men biologiske systemer er dynamiske og komplekse, så udledningerne er sjældent neutrale. Biomasse fra skov, der forbliver skov og forvaltes på en sådan måde at produktiviteten bevares eller forbedres vil reducere de kumulative CO 2 udledninger. For forests with large standing biomass and low productivity the most effective strategy is to protect the existing forest. Where high productivitycan be expected, the most effective strategy is to manage the forest for a harvestable crop and to use the harvest with maximum efficiency either for longlived products or to substitute for fossil fuels. The longerthe time perspective, the more likely that harvesting and replanting will result in net C benefits. Marlandand Marland(1992): Should we store carbon in trees? Water, Air, and Soil Pollution 64(1-2): 181-195.