LIVSCYKLUSVURDERING AF FØDEVARERS MILJØPÅVIRKNING
|
|
- Philip Andreasen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 LIVSCYKLUSVURDERING AF FØDEVARERS MILJØPÅVIRKNING Af Marie Trydeman Knudsen Foulum, 29. august 2012
2 Hvem er jeg? Post doc ved Århus Universitet, Foulum PhD studie: Miljøvurdering af importerede økologiske produkter Brasilien: Økologisk appelsinproduktion China: Økologisk sojaproduktion Arbejdet for ICROFS Arbejdet som natur- og miljørådgiver Arbejdet med samdyrkning af afgrøder Uddannet agronom: Indonesien: Agroforestry
3 Program Fødevarers miljøpåvirkning Hvordan påvirkes miljøet? Hvorfor skal vi bekymre os om det? Hvordan kan vi estimere påvirkningen? Livscyklusvurdering: et redskab til at estimere miljøpåvirkning Hvordan laver man en livscyklusvurdering? Case studie på økologisk appelsinjuice fra Brasilien Case studie på økologiske sojabønner fra Kina Resultater fra livscyklusvurderinger Hvad er mest belastende for klimaet kød eller grøntsager? Hvad er mest belastende for klimaet - økologisk eller konventionel? Hvad betyder transporten, når man importerer fødevarer?
4 I supermarkedet
5 Fødevarer fra hele verden
6 Hvad bekymrer forbrugerne? Hvad betyder det for miljøet, når jeg køber udenlandske fødevarer? Hvor meget betyder transporten for klimaet? Er økologiske fødevarer altid mere miljøvenlige end konventionelle?
7 Markedets krav til producenterne Dokumentation Økologisk certificering Andet
8
9
10 En danskers klimaaftryk - hvor meget betyder fødevarerne? Spise Bo Rejser og transport Shoppe Offentlig In total: 13,4 ton CO 2 per year
11 Hvilke dele af miljøet påvirkes? Global opvarmning Næringsstofberigelse Økotoxicitet Forsuring Arealforbrug Biodiversitet
12
13 Key aspects to be considered Changes in soil organic C stocks Vegetation Litter Soil Land use change (LUC) Indirect ( Direct Effects on soil carbon change Baumert et al.(2002)
14 From UN (2010)
15 Program Fødevarers miljøpåvirkning Hvordan påvirkes miljøet? Hvorfor skal vi bekymre os om det? Hvordan kan vi estimere påvirkningen? Livscyklusvurdering: et redskab til at estimere miljøpåvirkning Hvordan laver man en livscyklusvurdering? Case studie på økologisk appelsinjuice fra Brasilien Case studie på økologiske sojabønner fra Kina Resultater fra livscyklusvurderinger Hvad er mest belastende for klimaet kød eller grøntsager? Hvad er mest belastende for klimaet - økologisk eller konventionel? Hvad betyder transporten, når man importerer fødevarer?
16 Hvordan kan vi estimere miljøpåvirkningen? på gården? eller i hele produktets livscyklus? per hektar? eller per kg produkt?
17 Livscyklusvurdering (LCA) et redskab Hvad er miljøpåvirkningen af et produkt? Et produktorienteret redskab til at analysere og vurdere ressourceforbrug og miljøpåvirkning gennem et produkts livscyklus transport transport transport transport Production of inputs Agricultural production Processing plant Packaging Supermarket
18 Hvordan laver man en livscyklusvurdering? Emissions to air (N 2 O, NH 3, CO 2 etc.) transport transport transport transport Input production Production of oranges Juice concentrate factory Juice factory Import to Denmark Emissions to soil and water (NO 3-, pesticides etc.)
19 INVENTORY Emissions to air (N 2 O, NH 3, CO 2 etc.) INPUT Materials Fertilizer Etc. Energy Fuel Electricity Etc. Chemicals Pesticides Etc. Other Land use Etc. Orange production Emissions to soil and water (NO 3-, pesticides etc.) OUTPUT Crop yield Residues or co-product transport transport transport transport Production of inputs Agricultural production Processing Packaging Supermarket
20 Hvilke faser i en livscyklusvurdering? Life cycle assessment framework Goal and scope definition Inventory analysis Interpretation Impact assessment
21 Goal and scope definition Life cycle assessment framework Goal and scope definition Formål Funktionel enhed Inventory analysis Intrepretation Miljøpåvirkningskategorier Systemafgrænsning Impact assessment
22 Eksempel: LCA af økologisk appelsinjuice
23 Life cycle assessment framework Formål Goal and scope definition Inventory analysis Intrepretation Impact assessment At sammenligne miljøpåvirkning ved produktion af appelsiner på små og store økologiske brug samt på små konventionelle brug i Brasilien. At identificere de miljømæssige hotspots i produktkæden af økologisk appelsinjuice fra små brasilianske brug importeret til Danmark. transport transport transport transport Input production Production of oranges Juice concentrate factory, Brazil Juice factory, Germany Import to Denmark
24 Life cycle assessment framework Funktionel enhed Goal and scope definition Inventory analysis Intrepretation Impact assessment Et tons appelsiner, produceret i staten São Paulo, Brasilien, der forlader gården En liter økologisk appelsinjuice fra appelsiner, der er dyrket og forarbejdet til appelsinjuicekoncentrat i Brasilien, rekonstitueret og importeret til detail distribueringscenter i Danmark
25 Life cycle assessment framework Miljøpåvirkningskategorier Goal and scope definition Inventory analysis Intrepretation Impact assessment Global warming Eutrophication Non-renewable energy use Acidification Biodiversity Land use
26 Life cycle assessment framework Systemafgrænsning Goal and scope definition Inventory analysis Intrepretation Impact assessment TRANSPORT STAGE 28 t 16 t 16 t 28 t 40 t Reefer 90 km (for manure) 120 km 320 km km 530 km 896 km Production of inputs Production of oranges Frozen concentrated orange juice production Reconstitution of orange juice Retail distribution centre in Denmark Orange residue pellet production Avoided barley production INPUT STAGE FARM STAGE JUICE PROCESSING STAGE In Brazil In Germany
27 Inventory analyse Life cycle assessment framework Goal and scope definition Inventory analysis Intrepretation Indsamle information Estimere emissioner Impact assessment
28 INVENTORY gårdstudier ORGANIC Small-scale ORGANIC large-scale CONVENTIONAL small-scale Antal gårde Areal (ha) Appelsinareal (%) 28% 12% 65% Hovedafgrøder appelsin, mango, lime appelsin appelsin Andre afgrøder Tomat, sukkerrør, avokado, majs no no Dyr (LU/ha)
29 INVENTORY Emissions to air (N 2 O, NH 3, CO 2 etc.) INPUT Materials Fertilizer Seeds or seedlings Energy Fuel Natural gas Electricity Chemicals Pesticides Cleaning substances Other Land use Water use Orange production Emissions to soil and water (NO 3-, pesticides etc.) OUTPUT Crop yield Residues or co-product transport transport transport transport Production of inputs Agricultural production Processing Packaging Supermarket
30 INVENTORY estimere emissioner
31 Impact assessment Life cycle assessment framework Goal and scope definition Inventory analysis Intrepretation Impact assessment Emissioner er konverteret og aggregeret til den valgte miljøpåvirkningskategori
32 Fra emission til miljøpåvirkningskategori Impact category Unit Contributing elements Characterization factors Land use m 2 Land occupation 1 for all types of land use Non-renewable energy MJ Non-renewable energy consumption 1 Global warming CO 2 equivalents CO 2 1 CH 4 25 N 2 O 298 Acidification SO 2 equivalents SO 2 1 NH NO x 0.70 Eutrophication NO - 3 equivalents NO PO NH NO x 1.35
33 Computerprogram til LCA-beregninger
34 Miljøpåvirkning på gårdniveau Land use (ha/ t oranges) Eutrophication (kg NO3 - eq / t oranges) Non-renewable energy use (MJ/ t oranges) Organic, small-scale Acidification Organic, large-scale (kg SO2 eq / t oranges) Conventional, smallscale Global warming (kg CO2 eq/ t oranges)
35 Klimapåvirkning i hele kæden INPUT FARM PROCESSING TRANSPORT Crop (N2O) Input production Traction Processing Truck transport, Ship transport, FCOJ Truck transport, juice oranges Truck transport, FCOJ Truck transport, inputs % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100 Global warming potential (g CO2 eq /kg orange juice)
36 LCA af økologiske sojabønner fra Kina
37 Miljøpåvirkning på gårdniveau 0.36 Land use (ha/ t soybeans) Eutrophication (kg NO3 - eq / t soybeans) Non-renewable energy use (MJ/ t soybeans) Acidification (kg SO2 eq / t soybeans) ORGANIC CONVENTIONAL Global warming (kg CO2 eq/ t soybeans)
38 Klimapåvirkning af øko-soja importeret til DK INPUT FARM PROCESSING TRANSPORT 3% 36% 35% 11% 51% Inputs Crop production (N2O) Traction Processing Ship Truck Rail Global warming potential (kg CO 2 eq./ton soybeans per year)
39 Program Fødevarers miljøpåvirkning Hvordan påvirkes miljøet? Hvorfor skal vi bekymre os om det? Hvordan kan vi estimere påvirkningen? Livscyklusvurdering: et redskab til at estimere miljøpåvirkning Hvordan laver man en livscyklusvurdering? Case studie på økologisk appelsinjuice fra Brasilien Case studie på økologiske sojabønner fra Kina Resultater fra livscyklusvurderinger Hvad er mest belastende for klimaet kød eller grøntsager? Hvad er mest belastende for klimaet - økologisk eller konventionel? Hvad betyder transporten, når man importerer fødevarer?
40 Hvad er mest belastende for klimaet kød eller grøntsager?
41 Klimapåvirkning af fødevarer
42 Hvad er mest belastende for klimaet økologisk eller konventionel?
43 Klimabelastning af økologiske vs. konventionelle fødevarer GHG emissions for conventional products (kg CO2 eq per kg) Meat and eggs Milk Williams et al. (2006) Plant products Williams et al. (2006) Casey & Holden (2006) 20 studies: Organic lower GHG emissions per kg than conventional 8 studies: Conventional lower GHG emissions per kg than organic Hirschfeld et al. (2009) Williams et al. (2006) Williams et al. (2006) Hirschfeld et al. (2009) Williams et al. (2006) Hirschfeld et al. (2009) Halberg et al. (2006) Halberg et al. (2006) GHG emissions for organic products (kg CO 2 eq per kg)
44 Klimabelastning af økologisk vs. konventionel mælk og planteprodukter GHG emissions for conventional products (kg CO2 eq per kg) 2 1,8 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 Milk Plant products 14 studies: Organic lower GHG emissions per kg than conventional Hirschfeld et al. (2009) Knudsen et al. (2010) Knudsen et al. ( b d) LCAfood (2003) Meisterling et al. (2009) Williams et al. (2006) Halberg & Dalgaard (2006) Cederberg & Mattsson (2000) LCAfood (2003) Hirschfeld et al. (2009) LCAfood (2003) Williams et al. (2006) Williams et al. (2006) 0 de Backer et al. (2009) 0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 1,2 1,4 1,6 1,8 2 GHG emissions for organic products (kg CO 2 eq per kg) Williams et al. (2006) Thomassen et al. (2006) 3 studies: Conventional lower GHG emissions per kg than organic
45 Hvad betyder transporten for klimaet, når man importerer fødevarer?
46 Importerede økologiske fødevarer
47 Eksempel: Importerede økologiske æbler fra Italien eller Argentina Italy: 2053 km by truck Apples, Italy (Rome): 2053 km x 150 g CO 2 eq. per tkm = 308 kg CO 2 eq. per t product Argentina: 1000 km by train, km by ship, 834 km by truck Apples, Argentina (Buenos Aires): (1000 km x 40 g CO 2 eq. per tkm) (11718 km x 9 g CO 2 eq. per tkm) + (834 km x 150 g CO 2 eq. per tkm) = 271 kg CO 2 eq. per t product
48 Klimapåvirkning fra transport Transport contribution to greenhouse gas emissions of 1 kg product (kg CO 2 eq /kg product)
49 Klimapåvirkning fra transport Proportion from transport (%) Williams et al. (2008) Milà i Canals et al. (2008) Saunders et al. (2006) Knudsen et al. (submitted) Knudsen et al. (2010) Williams et al. (2008) Hospido et al. (2009) Williams et al. (2008) Saunders et al. (2006) Williams et al. (2008) Milà i Canals et al. (2008) Milà i Canals et al. (2008) Plant products by sea to UK and DK Plant products by road to UK Plant products by air to UK Lamb and poultry by sea to UK Beef by sea to UK Williams et al. (2008) Williams et al. (2008) Total GHG emissions per kg product at RDC (kg CO 2 per kg product)
50 Drivhusgasser fra transport af fødevarer (UK) Source: Oxfam (2009)
51 Vigtige pointer Global opvarmning, næringsstofberigelse og biodiversitet er vigtige miljøpåvirkningskategorier i relation til fødevareproduktionen LCA er en af de bedste redskaber til beregning af drivhusgasemissioner Drivhusgasemissioner er kun et aspekt af fødevarers miljøpåvirkning Kød har en meget højere klimabelastning end planteprodukter Klimabelastningen af økologiske produkter er den samme eller lavere end konventionelle produkter Transport af importerede planteproduter udgør ca % af klimabelastningen
52 Tak for jeres opmærksomhed!
Marie Trydeman Knudsen Knudsen
Marie Mit oplæg Trydeman Knudsen FREMTIDENS INNOVATIVE LØSNINGER Hvordan arbejder vi på at skabe en mere klima- og miljøvenlig fødevareproduktion? Livscyklusvurderinger og grundlæggende spørgsmål om klima
Læs mereLivscyklusvurdering af økologiske og konventionelle planteavlssædskifter
Livscyklusvurdering af økologiske og konventionelle planteavlssædskifter - fokus på drivhusgasemissioner Af Marie Trydeman Knudsen, Jørgen E. Olesen, John E. Hermansen (Institut for Agroøkologi, Århus
Læs mereMiljømæssig bæredygtighed af grønt protein
Miljømæssig bæredygtighed af grønt protein Miljømæssig bæredygtighed af grønt protein Af forsker Marie Trydeman Knudsen, Institut for Agroøkologi, Århus Universitet Biomasse Presning/ fraktionering Grønsaft
Læs mereAfgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg
Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Program Intro om Systemafgrænsning og brug af LCA med fokus på kobling mellem arealindtag og
Læs mereCertificeret økologi in Brasilien
Certificeret økologi in Brasilien Egypten - ECOA SEKEM 1.3 4.0 5.7 6.7 6.6 Million hectares 8.6 9.0 9.9 10.6 12.2 Globale trends i certificeret økologisk jordbrug Over de seneste år Certificeret økologisk
Læs mereThe soil-plant systems and the carbon circle
The soil-plant systems and the carbon circle Workshop 15. november 2013 Bente Hessellund Andersen The soil-plant systems influence on the climate Natural CO 2 -sequestration The soil-plant systems influence
Læs mereHåndtering af det organiske affald Hvad giver mening miljømæssigt?
Håndtering af det organiske affald Hvad giver mening miljømæssigt? Thomas Fruergaard Astrup Professor, Residual Resource Engineering Helhedsvurdering cirkulær tænkning Hvad ønsker vi at opnå: Miljøforbedringer
Læs mereBilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger
Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer
Læs mereBæredygtig udvikling i agrosystemet
Bæredygtig udvikling i agrosystemet, John E Hermansen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet (AU) Rebildcentret 5 april 2017 Dansk landbrugs- og fødevareproduktion kan ikke ses isoleret Dansk fødevareproduktion
Læs mereØkologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi
Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng
Læs mereFodermiddeltabel med bæredygtighedsparametre for foder til kvæg. Lisbeth Mogensen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet - Foulum
Fodermiddeltabel med bæredygtighedsparametre for foder til kvæg Lisbeth Mogensen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet - Foulum Projekt Bæredygtig Foder Formålet med denne fodermiddeltabel er, at
Læs mereKvægbedriftens klimaregnskab
Kvægbedriftens klimaregnskab Hvorfor udleder kvægproduktionen klimagasser? Hvor stor er udledningen af klimagasser fra en kvægbedrift? Hvor sker udledningen i produktionskæden? Hvad er årsag til variationen
Læs mereKlimabelastning og import af Soya
Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk
Læs mereLivscyklusvurdering af spildevandsteknologi
Livscyklusvurdering af spildevandsteknologi Den optimale løsning Af Berit Godskesen (Postdoc) & Martin Rygaard (Lektor) DTU Miljø Outline Behov for beslutningsstøtte til identifikation af den optimale
Læs mereGår jorden under? Vandforbruget i landbruget i region Midtjylland GrundvandsERFAmøde d
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Vandforbruget i landbruget 2010-2050 i region Midtjylland GrundvandsERFAmøde d 28.2.2013 Christen D Børgesen Finn Plauborg Inge T Kristensen
Læs mereKursusgang 5: Opsummering, fremtid og CF (Mikkel / Søren) Phases in a Life Cycle Assessment. Definition of goal and scope
Life Cycle Assessment 4 - Life Cycle Impact Assessment (LCIA) Mikkel Thrane Kursusoverblik Kursusgang 1: Introduktion (Mikkel) Kursusgang 2: Inventory (Jannick) Kursusgang 3: Inventory (Jannick) I dag
Læs mereBæredygtig. ldning. - anvendelse af livscyklusvurdering (LCA) ErhvervsPhD af Berit Godskesen. Samarbejde mellem HOFOR og DTU Miljø
Bæredygtig indvinding og kalkfældning ldning - anvendelse af livscyklusvurdering (LCA) ErhvervsPhD af Berit Godskesen Samarbejde mellem HOFOR og DTU Miljø 2 problemstillinger: 1. kalkfældning 2. vandforsyningsteknologier
Læs mereMere biomasse. Hvorfra, hvordan og hvor meget? Niclas Scott Bentsen. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Mere biomasse Hvorfra, hvordan og hvor meget? Niclas Scott Bentsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Temaer HVOR MEGET mere biomasse? Mere biomasse HVORFRA? Mere biomasse HVORDAN? HVOR MEGET
Læs mereEntoGas projekt og miljøvurderinger. Ida Berggreen Teknologisk Institut
EntoGas projekt og miljøvurderinger Ida Berggreen Teknologisk Institut 27.03.2019 EntoGas vil undersøge DHG udledning direkte fra producenter Flere producenter måler allerede CO2 i produktionen Laboratorie
Læs mereTATION. Problemstillinger. Humus overset faktor i jordens potentiale. Other issues. Kulstof og jordens fuktioner. Hvad gør jordens kulstof for os?
Humus overset faktor i jordens potentiale Professor Jørgen E. Olesen Problemstillinger Ændringer i jordens kulstof påvirker klimabelastning (positivt eller negativt) Jordens kulstof påvirker jordens funktion
Læs mereNovozymes Miljø rapportering Transport 25/03/2011
Novozymes Miljø rapportering Transport 2 Agenda: 1. Historik 2. Erfaringer på den hårde måde 3. Forsøg på ensretning 4. Data indsamling 5. Eksempler på intern information. 6. Næste opgave(r) 3 Peter Hansen
Læs mereKlædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver
Klædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver Kvægkongres 2019 Troels Kristensen, Aarhus University, Department of Agroecology Mail:troels.kristensen@agro.au.dk
Læs mereOvervejelser vedr. indførelse af alternative transportbrændstoffer. Seminar Landtransportskolen 4. september 2006
Overvejelser vedr. indførelse af alternative transportbrændstoffer Seminar Landtransportskolen 4. september 2006 Benny Madsen 2 Hvorfor alternative brændstoffer? Supplement til fossile brændstoffer Miljøeffekt
Læs mereAmmoniak og forsuring - regulering og teknologi
Ammoniak og forsuring - regulering og teknologi Lektor Brian H. Jacobsen Inst. For Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Københavns Universitet Dansk Miljøteknologi 4.9.2018 Indhold Status for ammoniakemission
Læs mereSchenker A/S i Danmark
Schenker A/S i Danmark Lars Sandholdt Head of Intermodal and RLF 14. maj 2014 2 Hvem er vi? 3 Hvem er vi? Source: Deutsche Bahn DB Mobility Logistics Daten& Fakten 4 DB s organizational structure consists
Læs mereLivscyklusvurdering ved et motorvejsanlæg
Livscyklusvurdering ved et motorvejsanlæg Knud A. Pihl Specialkonsulent, civilingeniør Vejdirektoratet; Vejteknisk Institut kap@vd.dk Sammendrag Livscyklusvurdering (forkortet LCA) er et værktøj, som kan
Læs mereGenanvendelse ja tak - men i et livscyklusperspektiv
Genanvendelse ja tak - men i et livscyklusperspektiv Thomas H Christensen Professor, Dr.,PhD DTU Miljø Danmarks Teknsike Universitet Kongens Lyngby thho@env.dtu.dk Affald i Europa -2009 Eurostat 2012 2
Læs mereGrøn inspiration - miljøfremme i Sorø?
Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn
Læs mereklimaudfordringen - hos 24 landmænd
Erik Kristensen, Økologisk Landsforening økologikongres 2011: klimaudfordringen - hos 24 landmænd KLIMAHANDLINGSPLANER VEST - indsatser ton CO2 eq Effekt af klimahandlingsplaner % Indsatser ton Mælkeproduktoin
Læs mereCarbondebt(kulstofgæld) hvad er det og hvordan reduceres det?
Carbondebt(kulstofgæld) hvad er det og hvordan reduceres det? Niclas Scott Bentsen Lektor, PhD Københavns Universitet Det Natur og Biovidenskabelige Fakultet Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Læs mereaf et Carbon Footprint? - Agenda
- Agenda Færch Plast - Produktion - Placering - Produkter Værdikæden - Placering i værdikæden - Værdiskabelse i emballagebranchen Case: UK - Udgangspunktet - Sainsbury - Øvrige interessenter Eksempel på
Læs merePlast i fremtiden. Jannick Schmidt. 24. maj NBE netværksmøde om Plast i frem6den, 24. maj, Hirtshals
NBE netværksmøde om Plast i frem6den, 24. maj, Hirtshals Plast i fremtiden Jannick Schmidt 24. maj 2018 Det Danske Center for Miljøvurdering Aalborg Universitet Rendsburggade 14, room 4.315 9000 Aalborg,
Læs mereInnovation af affaldssektoren under fremtidens rammebetingelser. Henrik Wenzel Syddansk Universitet
Innovation af affaldssektoren under fremtidens rammebetingelser Henrik Wenzel Syddansk Universitet Fælles netværksmøde for Ressourcenetværket og Netværket for Affald, energi og klima www.topwaste.dk Onsdag
Læs mereBaltic Development Forum
Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development
Læs mereTOPWASTE. Affald og 100% vedvarende energi. Seniorforsker Marie Münster Energi system analyse, DTU MAN ENG, Risø 6/6 2013
TOPWASTE Seniorforsker Marie Münster Energi system analyse, DTU MAN ENG, Risø 6/6 2013 Affald og 100% vedvarende energi Affaldsmængder forventes fortsat at stige og energiforbruget at falde => affald kan
Læs mereMarts 2012 NYKREDIT SMARTBUDGET
Marts 2012 NYKREDIT SMARTBUDGET PROJEKT Udarbejdet af NKH Kontrolleret af LLK Godkendt af NKH NIRAS A/S CVR-nr. 37295728 T: +45 4810 4200 D: +45 4810 4637 Sortemosevej 19 Tilsluttet FRI F: 4810 4300 M:
Læs mereNot everything that can be counted counts and everything that counts can not be counted. A. Einstein
Not everything that can be counted counts and everything that counts can not be counted. A. Einstein SUMMARY The import of organic products to Denmark has seen a four to five fold increase during the
Læs mereROAD-RES en dansk model for LCA Seminar på Arlanda Knud A. Pihl Vejteknisk Institut Vejdirektoratet
ROAD-RES en dansk model for LCA Seminar på Arlanda 2007-05-10 Knud A. Pihl Vejteknisk Institut Vejdirektoratet Min præsentation Hvad er LCA? ROAD-RES værktøjet Afprøvning af ROAD-RES Foreløbige konklusioner
Læs mereBioConcens: Biogas Socio-economy
NaturErhvervstyrelsen Seminar 31.10.2011 København BioConcens: Biogas Socio-economy Biomass and bioenergy production in organic agriculture consequences for soil fertility, environment, spread of animal
Læs mereDrivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011
Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011 vfl.dk Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden Udgivet: August 2011 Rapporten
Læs mereBrug af biomasse til energiformål
Brug af biomasse til energiformål Henrik Wenzel, Syddansk Universitet, Kontakt: henrik.wenzel@kbm.sdu.dk Bæredygtighed af 2. generation bio-ethanol Teknologirådets 1. workshop Onsdag d. 29. april 2009
Læs mereKødkvægs klimapåvirkning. Bjerre Kro, 11. April 2019 v. Ole Aaes
Kødkvægs klimapåvirkning Bjerre Kro, 11. April 2019 v. Ole Aaes Verdens samlede klimagas (GHG) udledning LUC (land use change), direkte og indirekte LUC Landbrug (Baumert et al., 2005. World Resources
Læs mereBan Ki-Moon har slået tonen an: Milk is perfection
Ban Ki-Moon har slået tonen an: Milk is perfection Mælk og Mejeriprodukter og realiseringen af FN s bæredygtighedsmål Jørgen Hald Christensen CEO Danish Dairy Board Danish Dairy Board Mejeribrugets Dag
Læs mereHvad bestemmer prisen på landbrugets produkter?
Hvad bestemmer prisen på landbrugets produkter? Den 1. november 2012 v. Niels Dengsø Jensen, bestyrelsesformand DLG 1 Kort om DLG Blandt Europas største landbrugsselskaber Lokaliseret i 25 lande Blandt
Læs mere- Private
3.5 Antal andels- og private mejerivirksomheder med og uden direkte indvejning Number of co-operatives and private dairies with and without deliveries from dairy farm Med direkte indvejning Delivery from
Læs merelidt om Arla Arla og klimaarbejdet forventninger fra kunder Carbon Footprint & LCA samarbejde omkring CF udfordringer status på Arlas klimaarbejde
Carbon Footprint - lidt om Arla - Arla og klimaarbejdet - forventninger fra kunder - Carbon Footprint & LCA - samarbejde omkring CF - udfordringer - status på Arlas klimaarbejde 09-10-09 Jan D. Johannesen,
Læs mereMiljøindikatorer - for bygninger
Miljøindikatorer - for bygninger Klaus Hansen Energi og Miljø SBi Fokus Aktuel situation i DK og EU Energi- og materialeforbrug CEN om miljøvurdering af bygninger og byggevarer LCA og miljøindikatorer
Læs mereØkologisk svineproduktions miljøpåvirkninger. Beslutningsstøttemodel til estimering af miljøpåvirkninger på bedriftsniveau
Økologisk svineproduktions miljøpåvirkninger Beslutningsstøttemodel til estimering af miljøpåvirkninger på bedriftsniveau Brugermanual Heidi Mai-Lis Andersen, Teodora Dorca-Preda, John Hermansen Formål
Læs mereFremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer
FREMTIDENS AFFALDSSYSTEM 23. mar. 12 FREMTIDENS AFFALDSSYSTEM Fremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer Lektor Thomas Astrup, DTU Fremtidens affaldssystem:
Læs mereFoders klimapåvirkning
Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet
Læs mereNaturgas/biogas til transport
Naturgas/biogas til transport DGF Gastekniske Dage, Vejle, 5-6. april 2011 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Agenda Landtransport Status og udvikling i Europa og globalt Tid til ny kurs i Danmark? Nye analyser
Læs mereKLIMALANDMAND Værktøj til klimahandling på bedriften Klimaworkshop 12. juni 2019
KLIMALANDMAND Værktøj til klimahandling på bedriften Klimaworkshop 12. juni 2019 DAGENS MÅL & JERES ROLLE Input til værktøjets rammesætning Input til værktøjets faglige indhold Sikring af et operationelt
Læs mereKort og godt om de vigtige ressourcer Kvælstof, Fosfor og organisk stof
Institut for Plante- og Miljøvidenskab Kort og godt om de vigtige ressourcer Kvælstof, Fosfor og organisk stof Konference 4.-5. marts 2013 Lars Stoumann Jensen Professor lsj@life.ku.dk Vi er alle afhængige
Læs mereDanish pork production An environmental assessment
A A R H U S Randi Dalgaard, Niels Halberg & John E. Hermansen U N I V E R S I T E T Danish pork production An environmental assessment Facul t y of Agricul t ur al S ciences DJ F A n i m al S c i e n c
Læs mereSkibsteknisk Selskab Røggasemissioner fra skibsfart - før, nu og i fremtiden
Skibsteknisk Selskab Røggasemissioner fra skibsfart - før, nu og i fremtiden Skibsfartens udfordring vedrørende CO 2 - hvad sker der i IMO? v/afdelingschef Hans Henrik Petersen Danmarks Rederiforening
Læs mereBedre, men er det godt nok? -miljømæssig bæredygtighed af produkt og virksomhed
Bedre, men er det godt nok? -miljømæssig bæredygtighed af produkt og virksomhed Michael Hauschild Technical University of Denmark DTU Management Engineering Division for Quantitative Sustainability Assessment
Læs mereVandrammedirektiv: Værktøjer og Virkemidler
Vandrammedirektiv: Værktøjer og Virkemidler Indledning v/ Tommy Dalgaard. Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi DHI seminar om implementering af EU s vandrammedirektiv nye tilgange til at nå målene
Læs mereBrød til haps-dog. Lone Rosing, Cerealia Unibake a/s, og Anne Merete Nielsen, 2.-0 LCA consultants
Brød til haps-dog - mulige miljøforbedringer i produktkæden 13. august 2003 Lone Rosing, Cerealia Unibake a/s, og Anne Merete Nielsen, 2.-0 LCA consultants 1. Formål og afgrænsning I dette kapitel formulerer
Læs mere30. NOVEMBER Tilpas dit navn og titel ved at tilgå Diasmaster under Vis i topmenuen
1 HVAD AFGØR OM FORBRUGERE I IND- OG UDLAND VIL KØBE DANSK ØKOLOGI? Øget værditilvækst kræver, at produkter har noget ekstra at tilbyde forbrugerne sammenlignet med tilsvarende standardvarer Økologisk
Læs mereForbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne
Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række
Læs mereBiobrændstoffers miljøpåvirkning
Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning
Læs mereBæredygtighed i Økologisk jordbrug
Bæredygtighed i Økologisk jordbrug Fagsamling i økologisk mat og landbruk BioForsk, Januar 2009 Niels Halberg Internationalt center for forskning i økologisk jordbrug og fødevaresystemer Bæredygtigheds
Læs mereHvad er bæredygtighed? Brundtland
Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige
Læs mereHvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?
Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Af Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen & Inge T. Kristensen, Afdeling for JordbrugsProduktion og Miljø Temadag: Kan høj produktion og lav miljøbelastning
Læs mereKALK- OG TEGLVÆRKSFORENINGEN. CPR Sustainable Construction
CPR Sustainable Construction 1 Tommy Bisgaard - Direktør i Kalk- og Teglværksforeningen - Formand for DS 417 (CEN TC350 & 351) - Formand for miljøkomiteen i TBE & CU (keramiske industrier i Europa) - Medlem
Læs mereEnergforsyning koncepter & definitioner
Energforsyning koncepter & definitioner Energi og kraft Energi er evnen til at udføre et arbejde eller opvarme et stof. Energienhed: Kalorie (Cal), Joule (J), megajoule (MJ), kilowatttime (kwh), ton olieækvivalenter
Læs mereMiljø- og energiforhold ved genbrug og genanvendelse af tekstiler
Miljø- og energiforhold ved genbrug og genanvendelse af tekstiler Anders Schmidt, Ph.D. Anvendt Miljøvurdering FORCE Technology (acs@force.dk) Projekt for Nordisk Ministerråd Rapporttitel: Gaining benefits
Læs mereBiogas- og bioraffinaderi platforme i Danmark - Et indspil til
Biogas- og bioraffinaderi platforme i Danmark - Et indspil til Seminar om logistikoptimering for biogasanlæg og bioraffinaderier Koldkærgaard Konferencecenter 10.03.2015 by Jens Bo Holm-Nielsen, Ph.D.
Læs mereTATION. Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion. Professor Jørgen E.
Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Planetens tålegrænser og landbrugets bidrag Campbell et al. (2014)
Læs mereLastbiler på biobrændstoffer 25/9 2009
1 Lastbiler på biobrændstoffer 3 Source: GM MTZ Biofuels Conference Hamburg Nov. 2007 THE SAHARA FOREST PROJECT Input: Saltwater Nutrients CO2 Sun Output: New biomass - food - bioenergy Electricity Freshwater
Læs mereKvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion
Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion Lisbeth Mogensen, Jørgen E. Olesen & Marie Trydeman Knudsen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet Generalforsamling
Læs mereØkologisk og konventionelt landbrug i Egypten
Økologisk og konventionelt landbrug i Egypten Eksportsamarbejdsmuligheder for danske frugt- og grønsagsproducenter Af Dr. Paul Rye Kledal Slide 1 Globalisering af økologisk jordbrug: WWW.GLOBALORG.DK (2006-2010)
Læs mereMiljø som konkurrenceparameter. Mads Stensen, Maersk Line Sustainability
Miljø som konkurrenceparameter Mads Stensen, Maersk Line Sustainability Hvad er container shipping? Hvad er container shipping? Verden forandres kravene til shipping forandres Før handlede det om at være
Læs mereOptimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg
Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas
Læs mereKonsekvenser af halmfjernelse til energiformål i forhold til C indhold og miljøpåvirkninger
Konsekvenser af halmfjernelse til energiformål i forhold til C indhold og miljøpåvirkninger Kan der kompenseres med efterafgrøder og ved at dyrke hvede tidligt? Sander Bruun Institut for plante og miljøvidenskab
Læs mereBioenergi kan støtte bæredygtig landbrugsproduktion
Bioenergi kan støtte bæredygtig landbrugsproduktion Seniorforsker Henrik Hauggaard-Nielsen og Forskningsspecialist Hanne Østergård Hvilke energibærere har vi/samfundet behov for? Bioenergi-produktion er
Læs mereS P O T L I G H T FREMTIDEN FOR GRIS?
S P O T L I G H T FREMTIDEN FOR GRIS? 1 VORES SAMFUND ANNO 2018. URBANISERING TEKNOLOGI SINGLE KULTUR ALDRENDE BEFOLKNING TRAVLHED SUNDHED OG VELVÆRE MILJØPÅVIRKNING MISTILLID 2 3 PÅVIRKER PRESSEN FORBRUGERNE?
Læs mereMINDRE PLADS - MERE MAD
LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Adgang til internettet Teksten: Det e ektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. I kan beskrive jeres eget liv og jeres mad i forhold til børn
Læs mereDONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse
DONG Energy krav til bæredygtig biomasse Indlæg på Naturstyrelsens workshop om skovprogram 3. marts 2014 26. februar 2014 Jens Price Wolf, DONG Energy Thermal Power Dok #: 1814004 Doc ansvarlig: misch
Læs mereIDA National energiplan Elsystemer
IDA National energiplan Elsystemer 2. jan 29 Ingeniørhuset Kbh. Betina Knudsen, Vattenfall Nordic Agenda Vattenfalls klima målsætning Initiativer for at nå klima målsætning Største udfordringer 2 The Investment
Læs mereThe effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings
The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings Rune Vinther Andersen, Ph.D. International Centre for Indoor Environment and Energy Baggrund 40 % af USA's samlede energiforbrug sker
Læs mereHvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder
Sustainable Agriculture De globale udfordringer er store: Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Niels Bjerre, Agricultural Affairs Manager Hvad laver du? Jeg høster Jeg producerer
Læs mereCO 2. Plastens bidrag til Klimabeskyttelse. Plastdagen. Michael Poulsen 6. Maj 2010
Plastens bidrag til Klimabeskyttelse Plastdagen Michael Poulsen 6. Maj 2010 Klimaforandringer: en global udfordring Hvilken rolle spiller plast? Almindelige fordomme En stor del af vores olie anvendes
Læs mereI hvilke tilfælde kan det betale sig at energirenovere parcelhuse? Ove Mørck
I hvilke tilfælde kan det betale sig at energirenovere parcelhuse? Ove Mørck Introduktion IEA EBC Annex 56: Cost Effective Energy and Carbon Emissions Optimization in Building Renovation (DK deltagere:
Læs mereKOMBINATION AF BIOGASPRODUKTION OG NATURPLEJE
KOMBINATION AF BIOGASPRODUKTION OG NATURPLEJE ENERGIBALANCEN FRA ET DANSK PERSPEKTIV A. K AT H A R I N A P. M E Y E R, P O S T D O C A A L B O R G U N I V E R S I T E T E S B J E R G I N S T I T U T F
Læs mereAnsøgning om godkendelse af pesticider. Gælder fra 1. januar 2014.
TABLE 1. Plant protection s: Chemical Category Product (new or renewal) Produktansøgni nger (nye eller forny) Type type 1. DK is the examining member state (E.g. Zonal RMS, new as in Dk, me-too or renewal
Læs mereAARHUS UNIVERSITET STYRKER FORSKNING OG SAMARBEJDE OM CIRKULÆR BIOØKONOMI
STYRKER FORSKNING OG SAMARBEJDE OM CIRKULÆR BIOØKONOMI 23. MAJ 2017 SENIORFORSKER BIOØKONOMIEN - EN VIGTIG HALVDEL AF DEN CIRKULÆRE ØKONOMI Losses to be minimised The Ellen MacArthur Foundation 18. 23.
Læs mereBæredygtig mælkeproduktion
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Bæredygtig mælkeproduktion af Hanne Bang Bligaard Det Økologiske Akademi, Niveau 2 Bæredygtig mælkeproduktion Kursus: Det økologiske akademi Koldkærgård
Læs mereMiljøvaredeklarationer for fabriksbeton
Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton Chefkonsulent Anette Berrig abg@danskbyggeri.dk Hvem er Fabriksbetongruppen? Brancheforening for fabriksbetonproducenter i Dansk Beton Dansk Beton er en sektion
Læs mereDanske Æg Jørgen Nyberg Larsen: Sektorchef for Det danske Fjerkræraad, Sektorchef for Danske Æg Redaktør af Dansk Erhvervsfjerkræ
Danske Æg Jørgen Nyberg Larsen: Sektorchef for Det danske Fjerkræraad, Sektorchef for Danske Æg Redaktør af Dansk Erhvervsfjerkræ jnl@lf.dk Mobil: +45 27 24 56 91 mio. kg 80,00 Indvejninger i Danmark (mio.
Læs mereBæredygtig udvikling i Novozymes. Marts 2007
Bæredygtig udvikling i Novozymes Marts 2007 Novozymes vision Vi arbejder for en fremtid, hvor vores biologiske løsninger skaber den nødvendige balance mellem forretningsmæssig vækst, et renere miljø og
Læs mereTroels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:
Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres
Læs mereSoftware til Energi-optimering. -Hvad vi fandt derude...
Software til Energi-optimering -Hvad vi fandt derude... Løsninger på regneark hvor workflow foregår ved at man taster oplysninger ind, og får en analyse ud Be 06 -dansk program, udviklet af SBi EU/danske
Læs mereModul til opgørelse af emissioner fra varetransport scope 3 i Klimakompasset
Modul til opgørelse af emissioner fra varetransport scope 3 i Klimakompasset Baggrund Partnerskab ml. DI og EogS Lanceret september 2008 Formålet med web værktøjet Klimakompasset er at gøre det nemmere
Læs mereGlobale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger?
Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Eigil Kaas Niels Bohr Institutet Københavns Universitet 1 HVAD ER DRIVHUSEFFEKTEN? 2 3 Drivhusgasser: H 2 O, CO 2, CH
Læs mereKlima som konkurrence parameter
Klima som konkurrence parameter Hvorfor? Hvad? Hvordan? Carsten Nielsen 11. april 2011 Corporate Environmental Manger Kunder Eksempler: Unilever og Tesco Den 15. nov. 2010 vedtog Unilever tre overordnede
Læs mereKrav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri
Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri Nationale og internationale standarder og trends Dokumentation af bæredygtighed TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER BYGGECENTRUM, D. 11/11-2013
Læs mereOn-board emission measurements NO X. Erik Fridell
On-board emission measurements NO X Erik Fridell 2012-10-23 Research and consultancy by IVL Swedish Environmental Research Institute around 200 employees engineers, economists, social scientists, geoscientists,
Læs mereForskningscenter for Økologisk Jordbrug
Archived at http://orgprints.org/00003031 Simulering af fossilt energiforbrug og emission af drivhusgasser Tre scenarier for omlægning til 100% økologisk jordbrug i Danmark Tommy Dalgaard, Niels Halberg
Læs mereCO2 VENLIG MAD. -Et nyt kostråd? Lektor Anne Grete Rasmussen Ernæring og sundhed Ankerhus, University College Sjælland, agr@ucsj.
1 CO2 VENLIG MAD -Et nyt kostråd? Lektor Anne Grete Rasmussen Ernæring og sundhed Ankerhus, University College Sjælland, agr@ucsj.dk DISPOSITION Det brede sundhedsbegreb Livscyklusanalyser LCA Måling af
Læs mere