LIVSCYKLUSVURDERING AF FØDEVARERS MILJØPÅVIRKNING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LIVSCYKLUSVURDERING AF FØDEVARERS MILJØPÅVIRKNING"

Transkript

1 LIVSCYKLUSVURDERING AF FØDEVARERS MILJØPÅVIRKNING Af Marie Trydeman Knudsen Foulum, 29. august 2012

2 Hvem er jeg? Post doc ved Århus Universitet, Foulum PhD studie: Miljøvurdering af importerede økologiske produkter Brasilien: Økologisk appelsinproduktion China: Økologisk sojaproduktion Arbejdet for ICROFS Arbejdet som natur- og miljørådgiver Arbejdet med samdyrkning af afgrøder Uddannet agronom: Indonesien: Agroforestry

3 Program Fødevarers miljøpåvirkning Hvordan påvirkes miljøet? Hvorfor skal vi bekymre os om det? Hvordan kan vi estimere påvirkningen? Livscyklusvurdering: et redskab til at estimere miljøpåvirkning Hvordan laver man en livscyklusvurdering? Case studie på økologisk appelsinjuice fra Brasilien Case studie på økologiske sojabønner fra Kina Resultater fra livscyklusvurderinger Hvad er mest belastende for klimaet kød eller grøntsager? Hvad er mest belastende for klimaet - økologisk eller konventionel? Hvad betyder transporten, når man importerer fødevarer?

4 I supermarkedet

5 Fødevarer fra hele verden

6 Hvad bekymrer forbrugerne? Hvad betyder det for miljøet, når jeg køber udenlandske fødevarer? Hvor meget betyder transporten for klimaet? Er økologiske fødevarer altid mere miljøvenlige end konventionelle?

7 Markedets krav til producenterne Dokumentation Økologisk certificering Andet

8

9

10 En danskers klimaaftryk - hvor meget betyder fødevarerne? Spise Bo Rejser og transport Shoppe Offentlig In total: 13,4 ton CO 2 per year

11 Hvilke dele af miljøet påvirkes? Global opvarmning Næringsstofberigelse Økotoxicitet Forsuring Arealforbrug Biodiversitet

12

13 Key aspects to be considered Changes in soil organic C stocks Vegetation Litter Soil Land use change (LUC) Indirect ( Direct Effects on soil carbon change Baumert et al.(2002)

14 From UN (2010)

15 Program Fødevarers miljøpåvirkning Hvordan påvirkes miljøet? Hvorfor skal vi bekymre os om det? Hvordan kan vi estimere påvirkningen? Livscyklusvurdering: et redskab til at estimere miljøpåvirkning Hvordan laver man en livscyklusvurdering? Case studie på økologisk appelsinjuice fra Brasilien Case studie på økologiske sojabønner fra Kina Resultater fra livscyklusvurderinger Hvad er mest belastende for klimaet kød eller grøntsager? Hvad er mest belastende for klimaet - økologisk eller konventionel? Hvad betyder transporten, når man importerer fødevarer?

16 Hvordan kan vi estimere miljøpåvirkningen? på gården? eller i hele produktets livscyklus? per hektar? eller per kg produkt?

17 Livscyklusvurdering (LCA) et redskab Hvad er miljøpåvirkningen af et produkt? Et produktorienteret redskab til at analysere og vurdere ressourceforbrug og miljøpåvirkning gennem et produkts livscyklus transport transport transport transport Production of inputs Agricultural production Processing plant Packaging Supermarket

18 Hvordan laver man en livscyklusvurdering? Emissions to air (N 2 O, NH 3, CO 2 etc.) transport transport transport transport Input production Production of oranges Juice concentrate factory Juice factory Import to Denmark Emissions to soil and water (NO 3-, pesticides etc.)

19 INVENTORY Emissions to air (N 2 O, NH 3, CO 2 etc.) INPUT Materials Fertilizer Etc. Energy Fuel Electricity Etc. Chemicals Pesticides Etc. Other Land use Etc. Orange production Emissions to soil and water (NO 3-, pesticides etc.) OUTPUT Crop yield Residues or co-product transport transport transport transport Production of inputs Agricultural production Processing Packaging Supermarket

20 Hvilke faser i en livscyklusvurdering? Life cycle assessment framework Goal and scope definition Inventory analysis Interpretation Impact assessment

21 Goal and scope definition Life cycle assessment framework Goal and scope definition Formål Funktionel enhed Inventory analysis Intrepretation Miljøpåvirkningskategorier Systemafgrænsning Impact assessment

22 Eksempel: LCA af økologisk appelsinjuice

23 Life cycle assessment framework Formål Goal and scope definition Inventory analysis Intrepretation Impact assessment At sammenligne miljøpåvirkning ved produktion af appelsiner på små og store økologiske brug samt på små konventionelle brug i Brasilien. At identificere de miljømæssige hotspots i produktkæden af økologisk appelsinjuice fra små brasilianske brug importeret til Danmark. transport transport transport transport Input production Production of oranges Juice concentrate factory, Brazil Juice factory, Germany Import to Denmark

24 Life cycle assessment framework Funktionel enhed Goal and scope definition Inventory analysis Intrepretation Impact assessment Et tons appelsiner, produceret i staten São Paulo, Brasilien, der forlader gården En liter økologisk appelsinjuice fra appelsiner, der er dyrket og forarbejdet til appelsinjuicekoncentrat i Brasilien, rekonstitueret og importeret til detail distribueringscenter i Danmark

25 Life cycle assessment framework Miljøpåvirkningskategorier Goal and scope definition Inventory analysis Intrepretation Impact assessment Global warming Eutrophication Non-renewable energy use Acidification Biodiversity Land use

26 Life cycle assessment framework Systemafgrænsning Goal and scope definition Inventory analysis Intrepretation Impact assessment TRANSPORT STAGE 28 t 16 t 16 t 28 t 40 t Reefer 90 km (for manure) 120 km 320 km km 530 km 896 km Production of inputs Production of oranges Frozen concentrated orange juice production Reconstitution of orange juice Retail distribution centre in Denmark Orange residue pellet production Avoided barley production INPUT STAGE FARM STAGE JUICE PROCESSING STAGE In Brazil In Germany

27 Inventory analyse Life cycle assessment framework Goal and scope definition Inventory analysis Intrepretation Indsamle information Estimere emissioner Impact assessment

28 INVENTORY gårdstudier ORGANIC Small-scale ORGANIC large-scale CONVENTIONAL small-scale Antal gårde Areal (ha) Appelsinareal (%) 28% 12% 65% Hovedafgrøder appelsin, mango, lime appelsin appelsin Andre afgrøder Tomat, sukkerrør, avokado, majs no no Dyr (LU/ha)

29 INVENTORY Emissions to air (N 2 O, NH 3, CO 2 etc.) INPUT Materials Fertilizer Seeds or seedlings Energy Fuel Natural gas Electricity Chemicals Pesticides Cleaning substances Other Land use Water use Orange production Emissions to soil and water (NO 3-, pesticides etc.) OUTPUT Crop yield Residues or co-product transport transport transport transport Production of inputs Agricultural production Processing Packaging Supermarket

30 INVENTORY estimere emissioner

31 Impact assessment Life cycle assessment framework Goal and scope definition Inventory analysis Intrepretation Impact assessment Emissioner er konverteret og aggregeret til den valgte miljøpåvirkningskategori

32 Fra emission til miljøpåvirkningskategori Impact category Unit Contributing elements Characterization factors Land use m 2 Land occupation 1 for all types of land use Non-renewable energy MJ Non-renewable energy consumption 1 Global warming CO 2 equivalents CO 2 1 CH 4 25 N 2 O 298 Acidification SO 2 equivalents SO 2 1 NH NO x 0.70 Eutrophication NO - 3 equivalents NO PO NH NO x 1.35

33 Computerprogram til LCA-beregninger

34 Miljøpåvirkning på gårdniveau Land use (ha/ t oranges) Eutrophication (kg NO3 - eq / t oranges) Non-renewable energy use (MJ/ t oranges) Organic, small-scale Acidification Organic, large-scale (kg SO2 eq / t oranges) Conventional, smallscale Global warming (kg CO2 eq/ t oranges)

35 Klimapåvirkning i hele kæden INPUT FARM PROCESSING TRANSPORT Crop (N2O) Input production Traction Processing Truck transport, Ship transport, FCOJ Truck transport, juice oranges Truck transport, FCOJ Truck transport, inputs % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100 Global warming potential (g CO2 eq /kg orange juice)

36 LCA af økologiske sojabønner fra Kina

37 Miljøpåvirkning på gårdniveau 0.36 Land use (ha/ t soybeans) Eutrophication (kg NO3 - eq / t soybeans) Non-renewable energy use (MJ/ t soybeans) Acidification (kg SO2 eq / t soybeans) ORGANIC CONVENTIONAL Global warming (kg CO2 eq/ t soybeans)

38 Klimapåvirkning af øko-soja importeret til DK INPUT FARM PROCESSING TRANSPORT 3% 36% 35% 11% 51% Inputs Crop production (N2O) Traction Processing Ship Truck Rail Global warming potential (kg CO 2 eq./ton soybeans per year)

39 Program Fødevarers miljøpåvirkning Hvordan påvirkes miljøet? Hvorfor skal vi bekymre os om det? Hvordan kan vi estimere påvirkningen? Livscyklusvurdering: et redskab til at estimere miljøpåvirkning Hvordan laver man en livscyklusvurdering? Case studie på økologisk appelsinjuice fra Brasilien Case studie på økologiske sojabønner fra Kina Resultater fra livscyklusvurderinger Hvad er mest belastende for klimaet kød eller grøntsager? Hvad er mest belastende for klimaet - økologisk eller konventionel? Hvad betyder transporten, når man importerer fødevarer?

40 Hvad er mest belastende for klimaet kød eller grøntsager?

41 Klimapåvirkning af fødevarer

42 Hvad er mest belastende for klimaet økologisk eller konventionel?

43 Klimabelastning af økologiske vs. konventionelle fødevarer GHG emissions for conventional products (kg CO2 eq per kg) Meat and eggs Milk Williams et al. (2006) Plant products Williams et al. (2006) Casey & Holden (2006) 20 studies: Organic lower GHG emissions per kg than conventional 8 studies: Conventional lower GHG emissions per kg than organic Hirschfeld et al. (2009) Williams et al. (2006) Williams et al. (2006) Hirschfeld et al. (2009) Williams et al. (2006) Hirschfeld et al. (2009) Halberg et al. (2006) Halberg et al. (2006) GHG emissions for organic products (kg CO 2 eq per kg)

44 Klimabelastning af økologisk vs. konventionel mælk og planteprodukter GHG emissions for conventional products (kg CO2 eq per kg) 2 1,8 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 Milk Plant products 14 studies: Organic lower GHG emissions per kg than conventional Hirschfeld et al. (2009) Knudsen et al. (2010) Knudsen et al. ( b d) LCAfood (2003) Meisterling et al. (2009) Williams et al. (2006) Halberg & Dalgaard (2006) Cederberg & Mattsson (2000) LCAfood (2003) Hirschfeld et al. (2009) LCAfood (2003) Williams et al. (2006) Williams et al. (2006) 0 de Backer et al. (2009) 0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 1,2 1,4 1,6 1,8 2 GHG emissions for organic products (kg CO 2 eq per kg) Williams et al. (2006) Thomassen et al. (2006) 3 studies: Conventional lower GHG emissions per kg than organic

45 Hvad betyder transporten for klimaet, når man importerer fødevarer?

46 Importerede økologiske fødevarer

47 Eksempel: Importerede økologiske æbler fra Italien eller Argentina Italy: 2053 km by truck Apples, Italy (Rome): 2053 km x 150 g CO 2 eq. per tkm = 308 kg CO 2 eq. per t product Argentina: 1000 km by train, km by ship, 834 km by truck Apples, Argentina (Buenos Aires): (1000 km x 40 g CO 2 eq. per tkm) (11718 km x 9 g CO 2 eq. per tkm) + (834 km x 150 g CO 2 eq. per tkm) = 271 kg CO 2 eq. per t product

48 Klimapåvirkning fra transport Transport contribution to greenhouse gas emissions of 1 kg product (kg CO 2 eq /kg product)

49 Klimapåvirkning fra transport Proportion from transport (%) Williams et al. (2008) Milà i Canals et al. (2008) Saunders et al. (2006) Knudsen et al. (submitted) Knudsen et al. (2010) Williams et al. (2008) Hospido et al. (2009) Williams et al. (2008) Saunders et al. (2006) Williams et al. (2008) Milà i Canals et al. (2008) Milà i Canals et al. (2008) Plant products by sea to UK and DK Plant products by road to UK Plant products by air to UK Lamb and poultry by sea to UK Beef by sea to UK Williams et al. (2008) Williams et al. (2008) Total GHG emissions per kg product at RDC (kg CO 2 per kg product)

50 Drivhusgasser fra transport af fødevarer (UK) Source: Oxfam (2009)

51 Vigtige pointer Global opvarmning, næringsstofberigelse og biodiversitet er vigtige miljøpåvirkningskategorier i relation til fødevareproduktionen LCA er en af de bedste redskaber til beregning af drivhusgasemissioner Drivhusgasemissioner er kun et aspekt af fødevarers miljøpåvirkning Kød har en meget højere klimabelastning end planteprodukter Klimabelastningen af økologiske produkter er den samme eller lavere end konventionelle produkter Transport af importerede planteproduter udgør ca % af klimabelastningen

52 Tak for jeres opmærksomhed!

Marie Trydeman Knudsen Knudsen

Marie Trydeman Knudsen Knudsen Marie Mit oplæg Trydeman Knudsen FREMTIDENS INNOVATIVE LØSNINGER Hvordan arbejder vi på at skabe en mere klima- og miljøvenlig fødevareproduktion? Livscyklusvurderinger og grundlæggende spørgsmål om klima

Læs mere

Miljømæssig bæredygtighed af grønt protein

Miljømæssig bæredygtighed af grønt protein Miljømæssig bæredygtighed af grønt protein Miljømæssig bæredygtighed af grønt protein Af forsker Marie Trydeman Knudsen, Institut for Agroøkologi, Århus Universitet Biomasse Presning/ fraktionering Grønsaft

Læs mere

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Program Intro om Systemafgrænsning og brug af LCA med fokus på kobling mellem arealindtag og

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng

Læs mere

Fodermiddeltabel med bæredygtighedsparametre for foder til kvæg. Lisbeth Mogensen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet - Foulum

Fodermiddeltabel med bæredygtighedsparametre for foder til kvæg. Lisbeth Mogensen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet - Foulum Fodermiddeltabel med bæredygtighedsparametre for foder til kvæg Lisbeth Mogensen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet - Foulum Projekt Bæredygtig Foder Formålet med denne fodermiddeltabel er, at

Læs mere

Kvægbedriftens klimaregnskab

Kvægbedriftens klimaregnskab Kvægbedriftens klimaregnskab Hvorfor udleder kvægproduktionen klimagasser? Hvor stor er udledningen af klimagasser fra en kvægbedrift? Hvor sker udledningen i produktionskæden? Hvad er årsag til variationen

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

Kursusgang 5: Opsummering, fremtid og CF (Mikkel / Søren) Phases in a Life Cycle Assessment. Definition of goal and scope

Kursusgang 5: Opsummering, fremtid og CF (Mikkel / Søren) Phases in a Life Cycle Assessment. Definition of goal and scope Life Cycle Assessment 4 - Life Cycle Impact Assessment (LCIA) Mikkel Thrane Kursusoverblik Kursusgang 1: Introduktion (Mikkel) Kursusgang 2: Inventory (Jannick) Kursusgang 3: Inventory (Jannick) I dag

Læs mere

Bæredygtig. ldning. - anvendelse af livscyklusvurdering (LCA) ErhvervsPhD af Berit Godskesen. Samarbejde mellem HOFOR og DTU Miljø

Bæredygtig. ldning. - anvendelse af livscyklusvurdering (LCA) ErhvervsPhD af Berit Godskesen. Samarbejde mellem HOFOR og DTU Miljø Bæredygtig indvinding og kalkfældning ldning - anvendelse af livscyklusvurdering (LCA) ErhvervsPhD af Berit Godskesen Samarbejde mellem HOFOR og DTU Miljø 2 problemstillinger: 1. kalkfældning 2. vandforsyningsteknologier

Læs mere

Mere biomasse. Hvorfra, hvordan og hvor meget? Niclas Scott Bentsen. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

Mere biomasse. Hvorfra, hvordan og hvor meget? Niclas Scott Bentsen. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Mere biomasse Hvorfra, hvordan og hvor meget? Niclas Scott Bentsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Temaer HVOR MEGET mere biomasse? Mere biomasse HVORFRA? Mere biomasse HVORDAN? HVOR MEGET

Læs mere

TATION. Problemstillinger. Humus overset faktor i jordens potentiale. Other issues. Kulstof og jordens fuktioner. Hvad gør jordens kulstof for os?

TATION. Problemstillinger. Humus overset faktor i jordens potentiale. Other issues. Kulstof og jordens fuktioner. Hvad gør jordens kulstof for os? Humus overset faktor i jordens potentiale Professor Jørgen E. Olesen Problemstillinger Ændringer i jordens kulstof påvirker klimabelastning (positivt eller negativt) Jordens kulstof påvirker jordens funktion

Læs mere

Novozymes Miljø rapportering Transport 25/03/2011

Novozymes Miljø rapportering Transport 25/03/2011 Novozymes Miljø rapportering Transport 2 Agenda: 1. Historik 2. Erfaringer på den hårde måde 3. Forsøg på ensretning 4. Data indsamling 5. Eksempler på intern information. 6. Næste opgave(r) 3 Peter Hansen

Læs mere

Schenker A/S i Danmark

Schenker A/S i Danmark Schenker A/S i Danmark Lars Sandholdt Head of Intermodal and RLF 14. maj 2014 2 Hvem er vi? 3 Hvem er vi? Source: Deutsche Bahn DB Mobility Logistics Daten& Fakten 4 DB s organizational structure consists

Læs mere

Livscyklusvurdering ved et motorvejsanlæg

Livscyklusvurdering ved et motorvejsanlæg Livscyklusvurdering ved et motorvejsanlæg Knud A. Pihl Specialkonsulent, civilingeniør Vejdirektoratet; Vejteknisk Institut [email protected] Sammendrag Livscyklusvurdering (forkortet LCA) er et værktøj, som kan

Læs mere

Genanvendelse ja tak - men i et livscyklusperspektiv

Genanvendelse ja tak - men i et livscyklusperspektiv Genanvendelse ja tak - men i et livscyklusperspektiv Thomas H Christensen Professor, Dr.,PhD DTU Miljø Danmarks Teknsike Universitet Kongens Lyngby [email protected] Affald i Europa -2009 Eurostat 2012 2

Læs mere

Carbondebt(kulstofgæld) hvad er det og hvordan reduceres det?

Carbondebt(kulstofgæld) hvad er det og hvordan reduceres det? Carbondebt(kulstofgæld) hvad er det og hvordan reduceres det? Niclas Scott Bentsen Lektor, PhD Københavns Universitet Det Natur og Biovidenskabelige Fakultet Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

Læs mere

af et Carbon Footprint? - Agenda

af et Carbon Footprint? - Agenda - Agenda Færch Plast - Produktion - Placering - Produkter Værdikæden - Placering i værdikæden - Værdiskabelse i emballagebranchen Case: UK - Udgangspunktet - Sainsbury - Øvrige interessenter Eksempel på

Læs mere

Innovation af affaldssektoren under fremtidens rammebetingelser. Henrik Wenzel Syddansk Universitet

Innovation af affaldssektoren under fremtidens rammebetingelser. Henrik Wenzel Syddansk Universitet Innovation af affaldssektoren under fremtidens rammebetingelser Henrik Wenzel Syddansk Universitet Fælles netværksmøde for Ressourcenetværket og Netværket for Affald, energi og klima www.topwaste.dk Onsdag

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

TOPWASTE. Affald og 100% vedvarende energi. Seniorforsker Marie Münster Energi system analyse, DTU MAN ENG, Risø 6/6 2013

TOPWASTE. Affald og 100% vedvarende energi. Seniorforsker Marie Münster Energi system analyse, DTU MAN ENG, Risø 6/6 2013 TOPWASTE Seniorforsker Marie Münster Energi system analyse, DTU MAN ENG, Risø 6/6 2013 Affald og 100% vedvarende energi Affaldsmængder forventes fortsat at stige og energiforbruget at falde => affald kan

Læs mere

ROAD-RES en dansk model for LCA Seminar på Arlanda Knud A. Pihl Vejteknisk Institut Vejdirektoratet

ROAD-RES en dansk model for LCA Seminar på Arlanda Knud A. Pihl Vejteknisk Institut Vejdirektoratet ROAD-RES en dansk model for LCA Seminar på Arlanda 2007-05-10 Knud A. Pihl Vejteknisk Institut Vejdirektoratet Min præsentation Hvad er LCA? ROAD-RES værktøjet Afprøvning af ROAD-RES Foreløbige konklusioner

Læs mere

Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011

Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011 Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011 vfl.dk Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden Udgivet: August 2011 Rapporten

Læs mere

Brug af biomasse til energiformål

Brug af biomasse til energiformål Brug af biomasse til energiformål Henrik Wenzel, Syddansk Universitet, Kontakt: [email protected] Bæredygtighed af 2. generation bio-ethanol Teknologirådets 1. workshop Onsdag d. 29. april 2009

Læs mere

Kødkvægs klimapåvirkning. Bjerre Kro, 11. April 2019 v. Ole Aaes

Kødkvægs klimapåvirkning. Bjerre Kro, 11. April 2019 v. Ole Aaes Kødkvægs klimapåvirkning Bjerre Kro, 11. April 2019 v. Ole Aaes Verdens samlede klimagas (GHG) udledning LUC (land use change), direkte og indirekte LUC Landbrug (Baumert et al., 2005. World Resources

Læs mere

Miljøindikatorer - for bygninger

Miljøindikatorer - for bygninger Miljøindikatorer - for bygninger Klaus Hansen Energi og Miljø SBi Fokus Aktuel situation i DK og EU Energi- og materialeforbrug CEN om miljøvurdering af bygninger og byggevarer LCA og miljøindikatorer

Læs mere

Fremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer

Fremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer FREMTIDENS AFFALDSSYSTEM 23. mar. 12 FREMTIDENS AFFALDSSYSTEM Fremtidens affaldssystem hvad er den rigtige løsning, og hvordan vurderes forskellige alternativer Lektor Thomas Astrup, DTU Fremtidens affaldssystem:

Læs mere

Foders klimapåvirkning

Foders klimapåvirkning Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

Naturgas/biogas til transport

Naturgas/biogas til transport Naturgas/biogas til transport DGF Gastekniske Dage, Vejle, 5-6. april 2011 Asger Myken [email protected] Agenda Landtransport Status og udvikling i Europa og globalt Tid til ny kurs i Danmark? Nye analyser

Læs mere

KLIMALANDMAND Værktøj til klimahandling på bedriften Klimaworkshop 12. juni 2019

KLIMALANDMAND Værktøj til klimahandling på bedriften Klimaworkshop 12. juni 2019 KLIMALANDMAND Værktøj til klimahandling på bedriften Klimaworkshop 12. juni 2019 DAGENS MÅL & JERES ROLLE Input til værktøjets rammesætning Input til værktøjets faglige indhold Sikring af et operationelt

Læs mere

Kort og godt om de vigtige ressourcer Kvælstof, Fosfor og organisk stof

Kort og godt om de vigtige ressourcer Kvælstof, Fosfor og organisk stof Institut for Plante- og Miljøvidenskab Kort og godt om de vigtige ressourcer Kvælstof, Fosfor og organisk stof Konference 4.-5. marts 2013 Lars Stoumann Jensen Professor [email protected] Vi er alle afhængige

Læs mere

Skibsteknisk Selskab Røggasemissioner fra skibsfart - før, nu og i fremtiden

Skibsteknisk Selskab Røggasemissioner fra skibsfart - før, nu og i fremtiden Skibsteknisk Selskab Røggasemissioner fra skibsfart - før, nu og i fremtiden Skibsfartens udfordring vedrørende CO 2 - hvad sker der i IMO? v/afdelingschef Hans Henrik Petersen Danmarks Rederiforening

Læs mere

Bedre, men er det godt nok? -miljømæssig bæredygtighed af produkt og virksomhed

Bedre, men er det godt nok? -miljømæssig bæredygtighed af produkt og virksomhed Bedre, men er det godt nok? -miljømæssig bæredygtighed af produkt og virksomhed Michael Hauschild Technical University of Denmark DTU Management Engineering Division for Quantitative Sustainability Assessment

Læs mere

Brød til haps-dog. Lone Rosing, Cerealia Unibake a/s, og Anne Merete Nielsen, 2.-0 LCA consultants

Brød til haps-dog. Lone Rosing, Cerealia Unibake a/s, og Anne Merete Nielsen, 2.-0 LCA consultants Brød til haps-dog - mulige miljøforbedringer i produktkæden 13. august 2003 Lone Rosing, Cerealia Unibake a/s, og Anne Merete Nielsen, 2.-0 LCA consultants 1. Formål og afgrænsning I dette kapitel formulerer

Læs mere

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Hvad er bæredygtighed? Brundtland Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige

Læs mere

KALK- OG TEGLVÆRKSFORENINGEN. CPR Sustainable Construction

KALK- OG TEGLVÆRKSFORENINGEN. CPR Sustainable Construction CPR Sustainable Construction 1 Tommy Bisgaard - Direktør i Kalk- og Teglværksforeningen - Formand for DS 417 (CEN TC350 & 351) - Formand for miljøkomiteen i TBE & CU (keramiske industrier i Europa) - Medlem

Læs mere

Energforsyning koncepter & definitioner

Energforsyning koncepter & definitioner Energforsyning koncepter & definitioner Energi og kraft Energi er evnen til at udføre et arbejde eller opvarme et stof. Energienhed: Kalorie (Cal), Joule (J), megajoule (MJ), kilowatttime (kwh), ton olieækvivalenter

Læs mere

Miljø- og energiforhold ved genbrug og genanvendelse af tekstiler

Miljø- og energiforhold ved genbrug og genanvendelse af tekstiler Miljø- og energiforhold ved genbrug og genanvendelse af tekstiler Anders Schmidt, Ph.D. Anvendt Miljøvurdering FORCE Technology ([email protected]) Projekt for Nordisk Ministerråd Rapporttitel: Gaining benefits

Læs mere

Biogas- og bioraffinaderi platforme i Danmark - Et indspil til

Biogas- og bioraffinaderi platforme i Danmark - Et indspil til Biogas- og bioraffinaderi platforme i Danmark - Et indspil til Seminar om logistikoptimering for biogasanlæg og bioraffinaderier Koldkærgaard Konferencecenter 10.03.2015 by Jens Bo Holm-Nielsen, Ph.D.

Læs mere

Lastbiler på biobrændstoffer 25/9 2009

Lastbiler på biobrændstoffer 25/9 2009 1 Lastbiler på biobrændstoffer 3 Source: GM MTZ Biofuels Conference Hamburg Nov. 2007 THE SAHARA FOREST PROJECT Input: Saltwater Nutrients CO2 Sun Output: New biomass - food - bioenergy Electricity Freshwater

Læs mere

Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion

Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion Kvægbedriftens samlede klimabelastning - og muligheder for reduktion Lisbeth Mogensen, Jørgen E. Olesen & Marie Trydeman Knudsen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet Generalforsamling

Læs mere

Økologisk og konventionelt landbrug i Egypten

Økologisk og konventionelt landbrug i Egypten Økologisk og konventionelt landbrug i Egypten Eksportsamarbejdsmuligheder for danske frugt- og grønsagsproducenter Af Dr. Paul Rye Kledal Slide 1 Globalisering af økologisk jordbrug: WWW.GLOBALORG.DK (2006-2010)

Læs mere

Miljø som konkurrenceparameter. Mads Stensen, Maersk Line Sustainability

Miljø som konkurrenceparameter. Mads Stensen, Maersk Line Sustainability Miljø som konkurrenceparameter Mads Stensen, Maersk Line Sustainability Hvad er container shipping? Hvad er container shipping? Verden forandres kravene til shipping forandres Før handlede det om at være

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

DONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse

DONG Energy planlægger at reducere brugen af fossile brændsler ved at konvertere til biomasse DONG Energy krav til bæredygtig biomasse Indlæg på Naturstyrelsens workshop om skovprogram 3. marts 2014 26. februar 2014 Jens Price Wolf, DONG Energy Thermal Power Dok #: 1814004 Doc ansvarlig: misch

Læs mere

IDA National energiplan Elsystemer

IDA National energiplan Elsystemer IDA National energiplan Elsystemer 2. jan 29 Ingeniørhuset Kbh. Betina Knudsen, Vattenfall Nordic Agenda Vattenfalls klima målsætning Initiativer for at nå klima målsætning Største udfordringer 2 The Investment

Læs mere

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Sustainable Agriculture De globale udfordringer er store: Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Niels Bjerre, Agricultural Affairs Manager Hvad laver du? Jeg høster Jeg producerer

Læs mere

CO 2. Plastens bidrag til Klimabeskyttelse. Plastdagen. Michael Poulsen 6. Maj 2010

CO 2. Plastens bidrag til Klimabeskyttelse. Plastdagen. Michael Poulsen 6. Maj 2010 Plastens bidrag til Klimabeskyttelse Plastdagen Michael Poulsen 6. Maj 2010 Klimaforandringer: en global udfordring Hvilken rolle spiller plast? Almindelige fordomme En stor del af vores olie anvendes

Læs mere

I hvilke tilfælde kan det betale sig at energirenovere parcelhuse? Ove Mørck

I hvilke tilfælde kan det betale sig at energirenovere parcelhuse? Ove Mørck I hvilke tilfælde kan det betale sig at energirenovere parcelhuse? Ove Mørck Introduktion IEA EBC Annex 56: Cost Effective Energy and Carbon Emissions Optimization in Building Renovation (DK deltagere:

Læs mere

Ansøgning om godkendelse af pesticider. Gælder fra 1. januar 2014.

Ansøgning om godkendelse af pesticider. Gælder fra 1. januar 2014. TABLE 1. Plant protection s: Chemical Category Product (new or renewal) Produktansøgni nger (nye eller forny) Type type 1. DK is the examining member state (E.g. Zonal RMS, new as in Dk, me-too or renewal

Læs mere

Bæredygtig mælkeproduktion

Bæredygtig mælkeproduktion Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Bæredygtig mælkeproduktion af Hanne Bang Bligaard Det Økologiske Akademi, Niveau 2 Bæredygtig mælkeproduktion Kursus: Det økologiske akademi Koldkærgård

Læs mere

Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton

Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton Chefkonsulent Anette Berrig [email protected] Hvem er Fabriksbetongruppen? Brancheforening for fabriksbetonproducenter i Dansk Beton Dansk Beton er en sektion

Læs mere

Danske Æg Jørgen Nyberg Larsen: Sektorchef for Det danske Fjerkræraad, Sektorchef for Danske Æg Redaktør af Dansk Erhvervsfjerkræ

Danske Æg Jørgen Nyberg Larsen: Sektorchef for Det danske Fjerkræraad, Sektorchef for Danske Æg Redaktør af Dansk Erhvervsfjerkræ Danske Æg Jørgen Nyberg Larsen: Sektorchef for Det danske Fjerkræraad, Sektorchef for Danske Æg Redaktør af Dansk Erhvervsfjerkræ [email protected] Mobil: +45 27 24 56 91 mio. kg 80,00 Indvejninger i Danmark (mio.

Læs mere

Bæredygtig udvikling i Novozymes. Marts 2007

Bæredygtig udvikling i Novozymes. Marts 2007 Bæredygtig udvikling i Novozymes Marts 2007 Novozymes vision Vi arbejder for en fremtid, hvor vores biologiske løsninger skaber den nødvendige balance mellem forretningsmæssig vækst, et renere miljø og

Læs mere

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres

Læs mere

Software til Energi-optimering. -Hvad vi fandt derude...

Software til Energi-optimering. -Hvad vi fandt derude... Software til Energi-optimering -Hvad vi fandt derude... Løsninger på regneark hvor workflow foregår ved at man taster oplysninger ind, og får en analyse ud Be 06 -dansk program, udviklet af SBi EU/danske

Læs mere

Modul til opgørelse af emissioner fra varetransport scope 3 i Klimakompasset

Modul til opgørelse af emissioner fra varetransport scope 3 i Klimakompasset Modul til opgørelse af emissioner fra varetransport scope 3 i Klimakompasset Baggrund Partnerskab ml. DI og EogS Lanceret september 2008 Formålet med web værktøjet Klimakompasset er at gøre det nemmere

Læs mere

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger?

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Eigil Kaas Niels Bohr Institutet Københavns Universitet 1 HVAD ER DRIVHUSEFFEKTEN? 2 3 Drivhusgasser: H 2 O, CO 2, CH

Læs mere

Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri

Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri Nationale og internationale standarder og trends Dokumentation af bæredygtighed TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER BYGGECENTRUM, D. 11/11-2013

Læs mere

CO2 VENLIG MAD. -Et nyt kostråd? Lektor Anne Grete Rasmussen Ernæring og sundhed Ankerhus, University College Sjælland, agr@ucsj.

CO2 VENLIG MAD. -Et nyt kostråd? Lektor Anne Grete Rasmussen Ernæring og sundhed Ankerhus, University College Sjælland, agr@ucsj. 1 CO2 VENLIG MAD -Et nyt kostråd? Lektor Anne Grete Rasmussen Ernæring og sundhed Ankerhus, University College Sjælland, [email protected] DISPOSITION Det brede sundhedsbegreb Livscyklusanalyser LCA Måling af

Læs mere