Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Den 29. marts 2005 J.nr.: 2004-00123 LSM/SPR Referat fra ERFA-gruppens 2. møde tirsdag den 1. februar 2005 Deltagere: Birgit Bolgann, Fiskeridirektoratet Knud Larsen, Fødevareministeriet Mogens Schou, Fødevareministeriet Poul Laursen, Konsumfiskeindustriens Arbejdsgiverforening Peter Willadsen, Danmarks Fiskeindustri og Eksportforening Arne Bækgaard, Foreningen Dansk Skaldyropdræt Peter Henriksen, Foreningen Dansk Skaldyropdræt Jens Kjerulf Petersen, Danmarks Miljøundersøgelser Anne Grethe Ragborg, Skov- og Naturstyrelsen Jørgen Jørgensen, Viborg Amt Per Dolmer, Danmarks Fiskeriundersøgelser Jan Hansen, Danmarks Fiskeriforening Henning Mørk Jørgensen, Danmarks Naturfredningsforening Tage Petersen, Dansk Fisk/Dansk Industri Ole Lundberg Larsen, Danmarks Fiskeriforening Henrik Haahr, DFFE Preben Olesen, Fødevareregion Vejle Ditte Tørring, Skaldyrcenteret Stig Prüssing, Fiskeridirektoratet Lotte Søndergaard Møller, sekretær, Fiskeridirektoratet Dagsorden: 1. Godkendelse af referatet fra mødet den 22. november 2004. 2. Siden sidst orientering om principielle emner, der er iværksat eller besluttet siden november. 3. Prioritering af forskningsbehov. Bilag af 27. januar 2005 fra DFFE blev fremsendt.
4. Præsentation af notat om indstillinger/anbefalinger fra arbejdsgruppen vedrørende opdræt. 5. Eventuelt. 2 Birgit Bolgann bød velkommen og gennemgik dagsordenen for dagens møde. Ad 1: Godkendelse af referat fra mødet den 22. november 2005 Birgit Bolgann bemærkede, at referatet havde været sendt i høring, og at de modtagne bemærkninger var blevet indarbejdet i referatet. Hun kunne derefter konstatere, at udvalget godkendte referatet. Birgit Bolgann foreslog i den forbindelse, at de godkendte referater fremover ville blive gjort offentligt tilgængelige via Fiskeridirektoratets hjemmeside. Ad 2: Siden sidst orientering om principielle emner, der er iværksat eller besluttet siden november måned: Birgit Bolgann oplyste, at der siden sidst var følgende ting, hun kort ville orientere om: 1) Arbejdsgruppe vedr. opdræt. ERFA-gruppen vedtog på sidste møde den 22. november 2004, at der skulle nedsættes en arbejdsgruppe, som skulle vurdere de problemstillinger, der blev rejst i Fiskeridirektoratets notat af 8. oktober 2004 vedrørende opdræt. Arbejdsgruppen bestod af repræsentanter fra opdrættere og fiskere, DMU, DFU, amterne og Fiskeridirektoratet. Arbejdsgruppen nåede på sit møde den 5. januar 2005 frem til nogle konklusioner, som vil blive præsenteret under dagsordenens punkt 4. 2) Arbejdsgruppe vedr. anvendelse af kulturbanker. ERFA-gruppen vedtog ligeledes, at der skulle nedsættes en arbejdsgruppe til at vurdere anvendelsen af kulturbanker. Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra opdrættere, fiskere, DFU, DMU, amterne og Skov- og Naturstyrelsen samt Fiskeridirektoratet. Arbejdsgruppen holder sit første møde på mandag den 7. februar 2005 på Skaldyrcenteret. 3) Møde med Skov- og Naturstyrelsen. På sidste møde i ERFA-gruppen blev det under diskussionen af muligheder for at anvende Habitatområder til fiskeri og opdræt aftalt, at Fiskeridirektoratet og Skov- og Naturstyrelsen skulle få klarlagt, hvad der kunne tillades af henholdsvis fiskeri og opdræt i disse områder. Bl.a. på den baggrund har Skov- og Naturstyrelsen indbudt til møde den 4. marts 2005 med Fødevareministeriet.
Jørgen Jørgensen henviste i den forbindelse til en sag fra Naturklagenævnet, hvor naturklagenævnet havde udtalt sig omkring habitatsdirektivet. 3 Ole Lundberg Larsen spurgte til, om nogen havde dommen vedrørende hjertemuslingefiskeri i Holland i Vadehavet. I givet fald ville han gerne have en kopi. Anne Grethe Ragborg oplyste, at hun havde dommen (C-127/02), som ville blive rundsendt via e-mail til mødedeltagerne. 4) Erfaringer fra stormen den 8. januar. Fiskeriinspektoratet i Nykøbing Mors har afrapporteret, at en del opdriftsbøjer og linier drev rundt i fjorden. Det skal understreges som det også fremgår meget tydeligt af tilladelserne til opdræt, at det er opdrætterens ansvar at underrette Farvandsvæsnet med henblik på at få en adva r- sel i efterretninger for søfarende lige som det er opdrætterens ansvar at vedligeholde anlægget i god og forsvarlig stand, og såfremt det beskadiges, skal det bringes i orden eller fjernes fuldstændigt uden udgift for staten eller andre myndigheder. Fiskeridirektoratet forventer desuden at kunne anvende erfaringerne fra stormen m.h.p. på at evaluere, og muligvis medtage det i fremtidige tilladelsesvilkår, hvilke forankringsmetoder der er mest holdbare, idet det tyder på, at anlæg, som er forankret med skrueankre, har modstået stormen langt bedre end de anlæg, der er fastgjort til betonblokke på bunden. 5) Regulering af østers. Birgit Bolgann forventede, at mængderne for 1. halvår snarest vil blive udmeldt. Birgit Bolgann spurgte herefter, om andre havde bidrag til punktet siden sidst. Preben Olesen orienterede i den forbindelse om, at Limfjorden nu ved en kommissionsbeslutning er erklæret som zone fri for Bonamia ostreae og Marteilia refrigens, hvilket betyder, at evt. fremtidig tilførsel af østers skal stamme fra områder med mindst samme zonestatus. Blåmuslinger er potentielle bærer af martielia, hvorfor tilførsel af blåmuslinger til Limfjorden m.h.p. rensning/udsanding også skal stamme fra områder, som af EU er erklæret fri for Martielia refrigens. En bekendtgørelse herom er under udarbejdelse i Fødevarestyrelsen. Tage Petersen efterlyste tilsvarende zonestatus for andre danske områder? Preben Olesen bemærkede, at det har taget ca. 4 år for Limfjordens vedkommende at komme så langt.
4 Ad 3: Prioritering af forskningsbehov med henvisning til DFFE s notat af 27. januar 2005: Birgit Bolgann introducerede kort forskningsområdet med henvisning til Muslingeudvalgets rapport, hvori det blev anbefalet, at såvel det permanente Muslingeudvalg som ERFA-gruppen skulle rådgive om forskning og udvikling indenfor muslinge- og østersproduktionen. Hun ønskede i den forbindelse at vide, om der var nogen, som havde nogle indledende bemærkninger? Ole Lundberg Larsen fandt, at DFFE s notat umiddelbart var svært at have med at gøre, idet det var meget uprioriteret, og det var svært at se, hvilke og hvor mange midler der var til rådighed. Det var hans vurdering, at der blandt de anførte emner, var projekter som allerede var i gang på Skaldyrcenteret, og som derfor havde fået bevilliget midler. Jørgen Jørgensen bemærkede, at notatet var meget overordnet, og han ville derfor gerne have det i skriftlig høring. Henrik Haahr oplyste, at en del af midlerne stammer fra den såkaldte FIUF-ordning, som administreres af DFFE. DFFE havde sammen med DFU, DMU, opdrætterforeningen og Dansk Skaldyrcenter udarbejdet et projektkatalog. Han oplyste des u- den, at der var afsat EU-midler og statsmidler som samlet beløb sig på et tocifret millionbeløb, men et konkret beløb for rammen kunne han ikke give. Han bemærkede endvidere, at projekterne varierer i omfang, både med hensyn til beløb og over tidsperioder. Slutteligt bad han, ERFA-gruppen om at overveje, hvordan gruppen fremover vil inddrages i rådgivningen i forbindelse med forskningsområdet. Birgit Bolgann foreslog i den forbindelse, at der kunne nedsættes en følgegruppe. Tage Petersen bemærkede i den forbindelse, at der allerede blev taget fat i nogle af de emner, som blev nævnt i DFFE s notat, blot i andet regi. Han gjorde opmærksom på, at afgifter i forbindelse med muslingeproduktion allerede fandtes. Han foreslog desuden, at der kom en repræsentant fiskerne og industrien med ind i udviklingen, så man undgik, at nogen følte, at tingene blev presset ned over dem, som for eksempel med anvendelse af den lille østersskraber. Per Dolmer kommenterede, at forskningsprojektet vedrørende den lille østerskraber var et samarbejdsprojekt mellem netop Danmarks Fiskeriforening og DFU, hvilket fremgår af den rapport, som er udgivet i forbindelse med det projekt.
5 Mogens Schou bemærkede, at det var hensigten, at forsknings-kataloget skulle være grundlag for en flerårig tildeling af FIUF-midler. Der er i den forbindelse flere forudsætninger: første forudsætning er, at ERFA-gruppen tiltræder, at det er en fornuftig prioritering af projekter. Dernæst skal det såkaldte Overvågningsudvalg også tiltræde prioriteringen, og slutteligt skal ministeren synes, at det er en god ide at binde forskningsmidlerne for flere år. Birgit Bolgann konkluderede, at ministeriet vil overveje, hvordan gruppen kan inddrages i det videre forløb. Gruppen vil blive orienteret. Ad 4. Præsentation af notat om indstillinger/anbefalinger fra arbejdsgruppen vedrørende opdræt og udkast til skema vedr. etableringsplan: Birgit Bolgann præsenterede notatet og orienterede om, at tallet på ansøgninger som ligger til behandling, er nu steget til 47. Lotte Søndergaard Møller som orienterede om arbejdsgruppen, og gennemgik herefter notatet og baggrunde for de indstillinger, som var foreslået af arbejdsgruppen. Per Dolmer præsenterede den Etableringsplan, som arbejdsgruppen havde foreslået. Formålet med etableringsplanen er primært at sikre udnyttelse af de områder, som udlægges til opdræt. Arne Bækgaard bemærkede, at skemaet kunne fungere som redskab for opdrættere, men der bør være mulighed for en vis fleksibilitet, f.eks. så tilladelser ikke inddrages, hvis udnyttelsesprocenterne ikke nås. Jens Kjærulf Petersen efterspurgte baggrund for udformningen af skemaet, idet det med teksten i udkastet vil være begrænsende for opdrætteren, hvis ikke der er åbent mulighed for at skifte af anlæggets fysiske udformning eller indførelse af nye tiltag, hvis sådanne skulle fremkomme. Ditte Tørring gjorde opmærksom på, at der er tale om en Etableringsplan, ikke en Produktionsplan. Arne Bækgaard henviste til, at opdrætterforeningen gerne vil bidrage ved en evt. justering af skemaet, så det også vil kunne benyttes som Produktionsskema (og evt. kunne afløse andet/andre statiske indberetningsskemaer).
6 Arne Bækgaard efterlyste en bedre mulighed for at kunne se, hvilke områder der er ansøgt på, for at undgå unødige administration om dobbelt ansøgninger. Vil dette indgå i de fremtidige tiltag på GIS-området? Henning Mørk Jørgensen ønskede, at vide hvem indgår i gruppen, som laver vurderingen mht. forsigtighedsprincippet? Jørgen Jørgensen bemærkede til arbejdsgruppens forslag, at det bør undgås, at der etableres opdrætsanlæg på muslingebanker med stor fiskerimæssig værdi, samt at i en situation, hvor der imellem erhvervene er konkurrence om udnyttelsen af et givet areal må det være en miljømæssig vurdering af en given aktivitets kons ekvens for miljømålene i området, der afgør udnyttelsen af arealet. Lotte Søndergaard Møller henviste til notat, hvoraf det fremgik, at DFU, DMU og Skaldyrcenteret ville lave en konservativ vurdering. Anne Grethe Ragborg spurgte til om Bæreevne for lokale områderne var der tale om miljømæssig og/eller produktionsmæssigt, for hvis det er tænkt som miljømæssigt er der mangler i GIS -materialet i høringsfasen. Per Dolmer Der er tale om den umiddelbare vurderede produktionsbæreevne, idet den miljømæssige vurdering af bæreevnen må bero på en længerevarende efterforskning. Preben Olesen ønskede at vide, om de hygiejniske vurderinger af vandet indgår i ansøgningsområder? Jørgen Jørgensen svarede, at for Limfjordens vedkommende findes resultaterne for vandhygiejnen i form af kommunernes undersøgelser af badevandets kvalitet på de udpegede badevandsstationer. Amterne samler kommunernes data og resultaterne er tilgængelige på de enkelte amters hjemmesider, ligesom Miljøstyrelsen laver en landsdækkende sammenstilling af resultaterne. Der er i Limfjorden kun ganske få stationer, hvor der er problemer med badevandskvaliteten, så vurderet på det grundlag, burde den hygiejniske kvalitet af fjordens vand ikke give anledning til bekymring i denne sammenhæng. Tage Pedersen spurgte til procedurer ifm. egenkontrolprogrammer, og om hvorvidt ekspeditionscentre indgik heri. Arne Bækgaard sagde, at opdrætterforeningen har overvejelser i den forbindelse, bl.a. har man søgt om en branchekode hos DFFE dog stadig uden afgørelse.
7 Birgit Bolgann ridsede anbefalingerne op og konkluderede, at der var bred opbakning til de af arbejdsgruppen anbefalede tiltag, og at disse vil indgå i den fremtidige sagsbehandling. Ad 5. Eventuelt Anne Grethe Ragborg spurgte til undersænkning af anlæg og status på dette? Lotte Søndergaard Møller henviste til, at i henhold til de fra 2004 udstedte tilladelser, vil dette blive evalueret efter 2. produktionsår. Ditte Tørring bemærkede, at det har vist sig, at med de anlægstyper som er etableret, undersænkes anlæggene, når produktionen stiger (muslingerne vokser). Dette gælder dog ikke og yngelopsamlingslinerne. Poul Larsen spurgte til, om der er overvejelser om de udstedte tilladelser, hvor tilladelsesperioden er ved at udløbe: Vil disse automatisk blive forlænget, eller skal der ans ø- ge på ny? Birgit Bolgann oplyste, at der skal søges igen. Peter Henriksen var bekymret for, at hvis der bliver behov for yderligere sagsbehandling for enkeltansøgningerne, vil disse anlægs muligheder for opstart måske udskydes yderligere et år? Tage Pedersen anbefalede på baggrund af egne erfaringer, at der lægges større vægt på, at ansøgninger opfølges af realistiske budgetter, herunder beskrivelse af afsætningskanaler (konkrete aftaler om, herunder det aftalte prisniveau). Endvidere bør tiltag om udvikling/optimering igangsættes for at understøtte de, som allerede er i gang. Arne Bækgaard oplyste, at de prøver, som opdrætterne ifølge Fødevarestyrelsens regelsæt skal tage, øgede opdrætternes omkostninger. Han gjorde opmærksom på, at disse udgifter blev betalt af staten i andre lande. Arne Bækgaard gjorde ligeledes opmærksom på, at der var en opdrætter i Vadehavet, der havde søgt om tilladelse til at indsamle vildt forekommende Ostrea Gigas østers med henblik på videre opdræt. Birgit Bolgann sagde, at Skov- og Naturstyrelsen har en helt klar holdning til dette, og der var ad flere omgange truffet afgørelse i denne sag: Da der er tale om en ikke hjemmehørende art vil der ikke blive givet tilladelse til opdræt af denne.
8 Tage Petersen spurgte til den videre procedure omkring notat vedrørende forskning, idet han mente, at der var områder, som der var tiltag i gang på allerede eller i hvert fald ret hurtigt kunne komme det så som bedre bestandsvurdering, en bedre udnyttelse af ressourcerne herunder udtynding og flytning af muslinger. Birgit Bolgann præciserede, at selve støtteproceduren omkring rådgivning i forbindelse med forskningen skulle findes, samt prioriteringen af selve indholdet af forskningspakken. Hun bemærkede desuden, at de nævnte områder indgår i forskningskataloget, og at der er tale om emner, hvoraf nogle vil blive drøftet i den nedsatte arbejdsgruppe vedrørende anvendelse af kulturbanker, der har sit første møde mandag den 7. februar. Preben Olesen henviste til referatet fra sidste møde og spurgte i den anledning til, hvor langt man var kommet med udformningen af uddannelsen til opdrættere og vejledning til opdræt. Ditte Tørring oplyste, at der var blevet arbejdet på begge dele siden sidste møde, og man var nu så langt, at materialet snart ville blive sendt i høring i ERFA-gruppen. Arne Bækgaard bemærkede, at man ikke vil kunne pålægge de nuværende opdrættere uddannelsen. Per Dolmer spurgte om, det var muligt at rykke næste møde frem, idet der nu var uafklarede forhold mht. forskningsprioriteringen. Birgit Bolgann slog dog fast, at næste møde ville blive afholdt den 2. maj. Der vil kunne afholdes møde inden, men der er også mulighed for skriftlige høringer, hvis der er spørgsmål der er egnede til det. Det kan blive nødvendigt vedr. det forskningsmæssige, der vil skulle afgøres forholdsvist hurtigt.