Hjertet og kredsløbet
Hjertet Kredsløbet er blodets strømning igennem blodkarrene. Gennemstrømningen holdes i gang af en pumpe hjertet.
Kredsløbets opgaver: At føre stoffer til og fra cellerne At opretholde homestasen At medvirke til kroppens forsvar Alle kroppens blodkar kan nå 2-3 gange rundt om jorden.
Blodkar kan inddeles i: Arterier atrerioler Vener venoler Kapillær Danner til sammen et lukket kredsløb
Kredsløbets transportsystem Kredsløbet transportere O2 ud til cellerne via lungerne. Kredsløbet transportere CO2 ud fra cellerne via Lungerne. Kredsløbet transportere næringsstoffer til cellerne via arterier og kapillær. Kredsløbet transportere affaldsstoffer fra cellerne via vener og kapillær.
Hjertet (Cor) Hjertet er placeret i Thorax, liggende imellem lungerne, med apexcordisforskudt over imod venstre for brystbenet.
Hjertet ligger bag ved sternumog costae. Bag ved hjertet ligger esophagusog aorta og vena cava, trachea. Nedadtil ligger diaphragma. Størrelsen på hjertet svare et mennesket knyttede hånd.
Hjertets fire kamre.
Hjertet er delt i to halvdele af skillevæggen Septum cordis. Hver halvdel består af atrium og ventrikel. Den del af septumder skille atrium hedder atrieseptum. Den del af septumder skille ventriklerne hedder ventrikelseptum.
Forvirring :o) I hjerte-lungekredsløbet er det vener der har det iltede blod med sig og atrierne der har det afiltede blod med sig. Forklaring :o) Blodet der kommer fra kroppen og er rig på Co2 skal ud til lungerne og løber fra hjertet til lungerne, derfor er det er arterie.
Blodets forløb igennem hjerte. Højre hjertehalvdel modtager blodet fra kroppen via venacava. Hjertet trækker sig sammen og blodet pumpes ud til lungerne via atriepulmonalishvor blodet bliver ilt. Herefter bliver det pumpe til højre hjertekammer via venapulmonales. Højre hjertekammer fyldes hvorefter hjertet trækker sig sammen og pumper blod ud i kroppen via Aorta.
Koronaarterierne Arterier der forsyner hele hjertemuskulaturen. Koronaarterierne kommer fra en forgrening fra Aorta. Hjerteinfakt(AMI akut myocardieinfakt) sætter sig i disse arterier. Manglende blodforsyning giver angina pectoris
Hjerte klapper Klapper har den funktion at de kun tillade ensrette blodgennemstrømning. Trikuspidalklappensidder imellem højre atrium og ventrikel. Bikuspidalklappensidder imellem venstre atrium og ventrikel.
Arotaklappensidder imellem venstre ventrikel og arota. Pulmonalklappensidder imellem højre ventrikel og arterie pulmonalis. Hjertets lyd kommer fra klapperne. Første lukker trikus-og bikuspidalklapperneog derefter semilunærklapperne.
Hjertetsopbygning Hjertemuskulatur: myokardie Myokardieter største på venstre side. Myokardieter beklædt med to bindevævshinder, en på indersiden endokardiet og en på ydersiden perikardiet.
Perikardiet er opbygget af tre lag. Det yderste er fibrøst og er fæstnet til store blodkar, sternum og diaphragma. De to inderste er serøse i det, det har en letflydende væske der bevirker at hjerte kan bevæge sig gnidningsfrit. Endokardietog de to inderste lag er lavet af enlaget pladeepitel.
Mesotel i perikardiet Endotel i endokardiet Se billede side 194
Det lille/store kredsløb
Diastole og systole Hjertets cyklus er en sammetrækningsfase Systole og afslapningsfase diastole. I diastolen fyldes hjertet i henholdsvis venstre og højre hjertekammer I systolen tømmes hjertet til henholdvis lungeaterierne og aorta.
Hjertets ledningssystem Sinusknuden, sidder i bagvæggen på af højre atrium. AV-knuden, sidder i septummellem atrium og ventrikel. Det Hisskebundt sidder i ventriklerne med forgreningerne purkinjefibre.
Elektrisk impulser dannes i sinusknuden. Impulserne sendes til atrierne hvor atriesystolensættes i gang. Derefter sendes impulsen i AV-knuden. Atrium og ventriklen er adskilt så impulser der løber rundt i atriet ikke kommer til ventriklen. Impulserne kommer igennem AV-knuden og videre til det hisskebundt der sendes impulserne videre til ventriklerne. Se side 201
Sinusknuden egen rytme er pulsen. Pulsen kan øge via det autonome nervesystem af sympatikus. Pulsen kan flade igen via parasympatikus. Den volumen blod hjertet pumpe ud i minutter hedder minutvolumen. Hjertets volumen i minuttet i hvile er 4-5 L blod per halvdel. Slagvolumen er den mængde ml blodet hjertet pumper pr. slag.
Blodtryk Bloktryk er minutvolumen x perifer modstand. Blodtrykket målers i millimeter kviksølv (mm Hg) Systole er når hjertet arbejder Diastole er når hjertet er i hvile. Alm. BT systole 100-130 og diastole 60-90 Btmåles som regel i Art. Brachialis, men kan også måles på låret eller A-tryk
Pulstryk er forskellen imellem diastolisk og systolisk tryk Middeltryk(maptryk) er et gennemsnitslodtryk. Blodtryk skal måles i hvile. Kan afvige f.ekspga smerter, uro, angst, ked af det mv.
Det vasomotorisk center Placeret i medulla oblongata Det styrer BT, O2 og CO2, minutvolumen, glatmuskulatur og binyrerne Styres af N.vagusvia parasympatikusog N. phrenicus
Blodets indhold af CO2 og O2 og BT styres af sanselegemer der er placeret i henholdsvis aortabuen og halsarterier. Side. 207 Informationerne fra disse sanselegemer sendes til 9. n glossopharyngeusog 10 n. vagus. Baroreceptorer måler på BT Kemoreceptorer måler på CO2 og O2
Para-sympatikusstyre reguleringen af BT og CO2 og O2. ved impulser fra sanselegemerne. Kan påvirkes af signaler fra limbiskesystem og hypothalamus. Regulering af temperaturen sker ved at blodkarerne enten kontrahere eller dilater. Cyanose (OBS)
Blodkarrene Arterier, vener og kapillær. Arterier er kraftigere i opbygningen end vener. Arterierne skal kunne modstå større tryk end venerne. Lymfebaner Histamisdilaterearteriolerneog øger permeabikiteten.
Blodkar er opbygget af tre lag. Inderst tynd endotel, glat muskulatur og yderst bindevæv. Venepumpen Thoraxpumpen
Portåresystemet Samler venøst blod fra spiserøret og andre organ i abdomen.