Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Sårcenter, Regionshospitalet Viborg, HE Midt Udarbejdet: juni 2017
Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 1 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Sårcenter, RH Viborg er et selvstændigt funktionsområde og er organisatorisk placeret under Karkirurgi, Regionshospital Viborg som er en del af Hospitalenhed Midt. Karkirurgi er specialafdeling for karkirurgi for den vestlige del af Region Midtjylland. Der er tilknyttet et forskningsmæssigt afsnit. Sårcentret er organiseret som et Multi Disciplinært Team, hvor behandlingen af patienterne hovedsageligt varetages af karkirurger, fod/ankel-kirurger, sårsygeplejerske og fodterapeuter i samarbejde med andre fagprofessionelle Sårcenter, RH Viborg er uddannelsessted for sygeplejestuderende, AP-læger og lægestuderende. Og har en del undervisningsaktivitet både internt og eksternt. Den daglige sygeplejefaglige ledelse varetages af sårsygeplejerskerne i Sårcenteret, som refererer direkte til oversygeplejersken. Afdelingsledelsen består af en oversygeplejerske og en ledende overlæge. Hospitalsenhed Midt ledes af en hospitalsledelse bestående af sygeplejefagligdirektør, lægefagligdirektør og en hospitalsdirektør. For øvrig information se http://www.hospitalsenhedmidt.dk/ 2 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Patienter med vanskeligt helende sår. Patienter med venøse sår Patienter med arterielle sår Patienter med diabetiske fodsår Patienter med decubitus Patienter med defekte cikatriser Patienter med cancersår Patienter med immunologiske sår Patienter med sår eller følger af lymfatiske dysfunktioner (lymfødem) Der er stor aldersspredning i patientgruppen (fra børn til ældre mennesker) 2
Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger På dette semester kommer du til at arbejde med selvstændig sygeplejevirksomhed i et helhedsperspektiv herunder samarbejde tværprofessionelt og tværsektorielt. Der arbejdes med klinisk lederskab og klinisk beslutningstagen samt prioritering og ansvar. Der fokuseres på metoder til kvalitetssikring, kvalitetsudvikling og teknologiske løsninger samt metoder til innovation, udvikling og forskning for at kunne reflektere over sygepleje. Du vil komme til at arbejde med følgende typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger: Patienter der har svært ved at mestre deres livssituation grundet funktionsniveau og derfor har behov for støtte og vejledning. Specialiseret sårbehandling af vanskeligt helende sår, der kræver fælles vurdering i et Multidisciniplinært Team. Forberedelse til og i efterforløbet af kirurgisk intervention. Omkring indsigt i egen sygdom for at mestre hverdagen. Omkring patienter med nedsat egenomsorgskapacitet. Omhandlende behov for livsstilsændringer i form af omlægning af kost, rygestop, motion og alkohol evt. i samarbejde med pårørende. Omhandlende tiltag ift sårsmerter Omkring etiske dilemmaer ift behandlingsniveau Omkring den svære samtale ift til amputationsrisiko / tidspunkt Omsorg og vejledning for patient og pårørende Problemstillinger hvor der er behov for tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde, koordinering og planlægning. Omkring information, vejledning og oplæring af patienten i forebyggende tiltag. Omkring akutte problemstillinger ift vurdering af tilstanden, feks pludselig forværring af sår, smerter, infektion, bivirkninger til iværksat behandling. Etiske og faglige problemstillinger hos patienter der har vanskeligt ved at efterleve behandlings- og aflastningsregimer. Omkring kommunikation til patienter der er svækket kognitiv og derfor har behov for særlig støtte. Omkring korttidskontakt i mødet med den kronisk syge patient. Omkring patienter med behov for kurrativ eller palliativ sårbehandling. Patienter med behov for støtte og rådgivning ift valg af behandlingsstrategi (kurrativ/palliativ). Patienter med anden etnisk baggrund hvor der kan være sproglige barrierer og kulturforskelle. Når du arbejder med de kliniske problemstillinger anvender og arbejder du samtidig med: sundhedsteknologier medicinhåndtering innovation tværprofessionelt tværsektoriel sundhedsfremme/ forbyggelse/ behandling/ rehabilitering eller palliation hygiejniske principper egenomsorg ergonomiske principper dokumentation situationsbestemt kommunikation mestringsstrategier udvikling af sygepleje 3
kliniske retningslinjer og standarder patientinvolvering Se læringsudbytte i semesterbeskrivelsen. Metoder i klinisk praksis Sygeplejeprocessen KRAM VAS Tryksårssceening Sygeplejefaglige optegnelser (E-doc, Samarbejdsaftaler, kliniske retningslinjer) Klinisk beslutningstagning Model for praktisk færdighedsudøvelse 3 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den klinisk vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser 4
Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om det kliniske forudsætningskrav. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå.. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point dvs. 450-750 sider. På 6. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 1/3 og den studerende 2/3 af den samlede litteratur. Dvs. det kliniske undervisningssted opgiver 150-250 sider pr. 10 uger og den studerende 300-500 sider. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt kliniske forudsætningskrav af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 5