Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser



Relaterede dokumenter
Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Tove Bække Overgaard (geografi), Jeanette Hyldal Vollmer (biologi), Tina Haahr Andersen (kemi)

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Grundstoffer, det periodiske system og molekyler

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni, 2013 Institution VUC Skive-Viborg

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2012.

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Oliekemi - intro til organisk kemi. Fødevarekemi - organisk kemi - del af SO (Sundhed) Salte - Ioner, opløselighed, mængdeberegninger og blandinger.

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2014.

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. December 2013.

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Titel 1 Biologi: Forskellige økosystemers struktur, celler og deres opbygning, fotosyntese og respiration

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse: Kemi grundforløb august november Kemi B studieretning Programmering/Matematik. november juni 2018

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Undervisningsbeskrivelse Kemi B: Januar 2016 Juni 2016

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Undervisningsbeskrivelse

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Kemi A 2B: August juni 2016

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse for: 1kec16v 0816 ke

Undervisningsbeskrivelse for: 1kec17s 0816 ke

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Transkript:

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Uddannelse VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg Hf-e Fag og niveau nf - Naturvidenskabelig faggruppe (ge C, bi C, ke C) Lærer(e) Tove Bække Overgaard (geografi), Jeanette Hyldal Vollmer (biologi), Stine Sørensen (kemi) Hold 677 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Introduktion - de faglige grundværktøjer Titel 2 Kulstof og energi Titel 3 Fødevareproduktion og livsstil Titel 4 Vand Side 1 af 10

Titel 1 Indhold Introduktion - de faglige grundværktøjer GEOGRAFI Kortlære Alverdens geografi, s. 273 s. 279 ned, 4-cm-kort, www.miljøportalen.dk Vejr klima Alverdens geografi, s. 29 48, Globus, Studieatlas The Earth system (kopi- PDF-fil i Ludus) www.dmi.dk, www.vejrhesten.dk, www.emu.dk/gym/fag/ge/omraader/11vejr.html Fagligt indhold Kredsløb mellem sfærer, rumlig fordeling (hvad er hvor). Kortlære: kortprojektioner, traditionelle og digitale kort. I skal kunne forklare - hvorfor klimaet varierer globalt set og i løbet af året - hvordan vejret ofte er i Danmark og hvorfor Eksperimentelt arbejde KEMI Rapport Fra 4 cm-kort til GIS, inkl. Atlas- og kortøvelse (4cm-kort) Rapport Vejr og klima S. 11-27 + s. 29-33 + s. 37-39 + s. 41-61 + s. 63-83 Noter om laboratoriesikkerhed. Kemi som videnskab introduktion til faget. Blandinger og rent stof. Grundstoffer og kemiske forbindelser Symboler. Tilstandsformer. Laboratorieteknik og sikkerhed. Grundstofferne i det periodiske system og iondannelse. Metaller og ikke-metaller. Informationssøgning ifm. en opgave om et grundstof og mundtlig fremlæggelse. Atomet og atommodeller. Molekylforbindelser og ionforbindelser, bindingstyper. Elektronegativitet (EN). Stoffers blandbarhed /opløselighed i forskellige opløsningsmidler BIOLOGI Svovl (J1) Fremstilling og analyse af CuSO 4 (R1) Hvilken type stof? (J2) Egebo LA; Paludan-Müller P; Torp KC og Ussing S (2007). Biologi til tiden, 2. udg. Nucleus. S. 122-123 Hansen NS; Hestbech G; Kahl I; Marcussen L; Marker H (2005) Biologibogen, 2. udg. Systime. S. 182-185 Celler og deres basale funktioner, herunder: cellens opbygning, Pro-og eukaryote celler, respiration, fotosyntese, celledeling mitose/meiose, Mikroskopi af vandpest og mundhuleskrab samt osmose i vandpest Side 2 af 10

Omfang Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer Ca. 8 uger á 3*6 lektioner (25 min) FAGLIGE MÅL anvende naturvidenskabeligt fagsprog relatere observationer, modelfremstillinger og symbolfremstillinger til hinanden skelne mellem en teoretisk model og den observerede virkelighed og forstå enkle sammenhænge mellem teori og praksis udføre eksperimentelt arbejde under hensyntagen til almindelig laboratoriesikkerhed og omgås kemikalier på forsvarlig måde foretage systematiske observationer og dataindsamling under feltarbejde og i laboratoriet opstille enkle hypoteser og forklare betydningen af kontrolforsøg opsamle data og bearbejde resultater fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser identificere og diskutere fejlkilder ved vurdering af resultater fra eksperimentelt arbejde udtrykke sig med faglig præcision om naturvidenskabelige emner såvel mundtligt som skriftligt indhente og vurdere naturvidenskabelig information fra forskellige kilder analysere figurer og data og sætte dem i relation til relevante forklaringsmodeller arbejde med enkle problemformuleringer ud fra en naturvidenskabelig tilgang sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser ALLE FAG HELE ÅRET: teamarbejde m. CL-strukturer, klasseundervisning, Internetbaserede opgaver, individuelle opgaver i timen Side 3 af 10

Titel 2 Indhold Kulstof og energi GEOGRAFI Energi, Alverdens geografi, s. 223 235, s. 54 63, Geografforlaget Energicyklus, 5 sider Kul- dannelse og forekomster, Geografi 3, Vangdrup 1989 www.climateminds.dk Fagligt indhold Energiforbrug Danmark og globalt Fossile brændstoffer, oliegeologi, de tre kulstofkredsløb Strålingsbalance og klimaændringer KEMI Rapport: Massefyldebestemmelse af kul, kulstofkredsløbet, drivhuseffekt Helge Mygind (1994), Kemi 2000 C, 1. udg., P. Haase & Søns Forlag, S. 76-92 + s. 98-102 S. 87-101 + s. 106 Organisk kemi: C-atomet og dets bindinger. Kulbrinternes (alkaner, alkener, alkyner) opbygning, navngivning og fysiske og kemiske egenskaber. Forbrændingsreaktionen og energiproduktion Råolie og råoliedestillation og raffinering. Mængdeberegning i relation til reaktionsskemaer (atommassen, molarmassen, stofmængde, masse, molart volumen, Avogadros tal) Gasser og deres egenskaber. Supplerende stof: Helge Mygind (1994), Kemi 2000 C, 1. udg., P. Haase & Søns Forlag, S. 87-93 + s. 102-104 Stofgrupperne alkener og alkyner. Reaktionstyperne: Addition og substitution. Praktiske anvendelser og omdannelse af olieprodukter. BIOLOGI Organiske molekylers reaktioner (forbrænding, addition) (R2) Gæring og mængdeberegning fællesøvelse m. biologi (R3) Molarmassen for lightergas (J3) Egebo LA; Paludan-Müller P; Torp KC og Ussing S (2007). Biologi til tiden, 2. udg. Nucleus. S. 19-50 Ha det godt d. 4/12 2007: den slanke og sløve vs. Fede og fitte : http://kortlink.dk/7mnq (man skal vælge sig frem til rigtig dato og program) Supplerende stof: Artikler om livsstilssygdomme anvendt i gruppearbejde, hver gruppe havde et emne, som blev fremlagt for resten af holdet. Side 4 af 10

Sukkersyge - Berlingske Tidende: "Børn får også gammelmandssukkersyge" Hjerte-karsygdomme - Iskæmisk hjertesygdom: http://kortlink.dk/5z6v - Forhøjet Forhøjet fedtindhold i blodet: Rygerlunger (KOL) - Tusinder dør af rygerlunger: http://www.netdoktor.dk/tema/rygning/rygerlunger.htm Fedme : Kost & sundhed - Fastfood og slik skyld i flere overvægtige børn og unge: http://kortlink.dk/8wqv - Dum og træg af fed mad: http://kortlink.dk/8wqw Forhøjet Blodtryk - Forhøjet blodtryk (hypertension) : http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/hypertension.htm Kost og energi; fordøjelse; enzymer, blodkredsløb, hjertet, blodtryk, lunger, blod, livsstilssygdomme. Kulstofkredsløbet og energipyramider Måltidsberegning Spytamylase Måling af blodtryk Omfang Særlige fokuspunkter Væsentligste Ca. 7 uger á 3*6 lektioner (25 min) FAGLIGE MÅL anvende naturvidenskabeligt fagsprog relatere observationer, modelfremstillinger og symbolfremstillinger til hinanden skelne mellem en teoretisk model og den observerede virkelighed og forstå enkle sammenhænge mellem teori og praksis udføre eksperimentelt arbejde under hensyntagen til almindelig laboratoriesikkerhed og omgås kemikalier på forsvarlig måde foretage systematiske observationer og dataindsamling under feltarbejde og i laboratoriet opstille enkle hypoteser og forklare betydningen af kontrolforsøg opsamle data og bearbejde resultater fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser identificere og diskutere fejlkilder ved vurdering af resultater fra eksperimentelt arbejde udtrykke sig med faglig præcision om naturvidenskabelige emner såvel mundtligt som skriftligt indhente og vurdere naturvidenskabelig information fra forskellige kilder analysere figurer og data og sætte dem i relation til relevante forklaringsmodeller arbejde med enkle problemformuleringer ud fra en naturvidenskabelig tilgang sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser TVÆRFAGLIGT Tværfaglig opgave om energi Tværfaglig problemstilling indenfor emnet, præsenteret som Power Point i team Alle fag hele året: teamarbejde m. CL-strukturer, klasseundervisning, Internetbaserede opgaver, individuelle opgaver i Side 5 af 10

arbejdsformer timen Side 6 af 10

Titel 3 Indhold Fødevareproduktion, sundhed og livsstil GEOGRAFI Kernestof Alverdens geografi, Demografi s. 83-88, s. 91, afsnittet Hvornår er en befolkning i ligevægt, plus s. 100 Prognoser 103 ned, Erhvervsudvikling s. 105-109, Landbrugsudvikling, s.131-136, Mælkeproduktion s. 138, s. 142 til 148, (minus 146-147), Industri, s. 116 121. Carlsbergs hjemmeside Filmen Black Galaxy, dr.dk/undervisning globalisering. Fagligt indhold Erhvervs, landbrugs- og industriudvikling Landbruget og miljøet Eksperimentelt arbejde KEMI Befolkning og erhverv Rapport om økologisk landbrug, ekskursioner til Mannerup Møllegård Fødevareproduktion, Carlsberg teknologiudvikling og CSR., spørgsmål 5 og 6 i den Tværfaglige opgave Levnedsmiddelproduktion og livsstil. S. 145-150 + s. 152-155 Blandinger af stoffer og angivelse af indhold: Masse%, volumen%,, ppm. Stofmængdekoncentrationen (formel- og aktuel koncentration). Kemisk analyse, kvantitativ og kvalitativ analyse. Vurdering af kemiske analyser. Polære og upolære stoffer. Ekstraktion Supplerende stof: S. 201-211 Orla Zinck & Torben Hallas-Møller (2008), E-nummer bogen, 7.udg., Forlaget Libris S. 208-210 + s. 253-254 + s. 283-285 Noter om konservering Fedtstoffer (triglycerider), opbygning og egenskaber. Fødevaredeklarationer og økologi. BIOLOGI Bestemmelse af fedt i chips (R4) Egebo LA; Paludan-Müller P; Torp KC og Ussing S (2007). Biologi til tiden, 2. udg. Nucleus. s. 85, 89, 101-111. 149-162. Forskellige artikler om anvendelse af genteknologi fra www.ing.dk DNA, gener, genetik, proteinsyntese, celledelinger, gensplejsning/bioteknologi. Fødevareproduktion vha. mikroorganismer (gær og alkohol) Side 7 af 10

Omfang Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer DNA i løg Gæring m. kemi: energiudnyttelse fra forskellige kilder Ca. 7 uger á 3*6 lektioner (25 min) FAGLIGE MÅL anvende naturvidenskabeligt fagsprog relatere observationer, modelfremstillinger og symbolfremstillinger til hinanden skelne mellem en teoretisk model og den observerede virkelighed og forstå enkle sammenhænge mellem teori og praksis udføre eksperimentelt arbejde under hensyntagen til almindelig laboratoriesikkerhed og omgås kemikalier på forsvarlig måde foretage systematiske observationer og dataindsamling under feltarbejde og i laboratoriet opstille enkle hypoteser og forklare betydningen af kontrolforsøg opsamle data og bearbejde resultater fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser identificere og diskutere fejlkilder ved vurdering af resultater fra eksperimentelt arbejde udtrykke sig med faglig præcision om naturvidenskabelige emner såvel mundtligt som skriftligt indhente og vurdere naturvidenskabelig information fra forskellige kilder analysere figurer og data og sætte dem i relation til relevante forklaringsmodeller arbejde med enkle problemformuleringer ud fra en naturvidenskabelig tilgang sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser TVÆRFAGLIGT Tværfaglig opgave om fødevareproduktion Ekskursion til Carlsberg besøgscenter ALLE FAG HELE ÅRET: teamarbejde m. CL-strukturer, klasseundervisning, Internetbaserede opgaver, individuelle opgaver i timen Titel 4 Indhold Vand GEOGRAFI Alverdens geografi, Vand s. 65 til 81, Landbrugsafsnittet om gødning/sprøjtemidler, Folder: Mølleådalen3 Websteder: Forureningens historie.dr.dk, Frederiksberg forsyning/vand, Miljøportalen. Fagligt indhold Vandets kredsløb, grundvandet dannelse og forurening, jordbunden og landbrugets rolle; den overfladiske afstrømning, vandmiljøplaner, naturgenopretning; analyse af lokale vandforhold ved hjælp af GIS-informationer på Miljøportalen. Rapport, Vandforsyningen i Frederiksberg. Journal fra ekskursion til Mølleåen vedlægges. Side 8 af 10

KEMI S. 127-143 Ioner og ionforbindelser (dannelse, opbygning, navngivning, egenskaber) Vand som opløsningsmiddel, letopløselige og tungtopløselige salte. Opløselighed af molekyler. Fældningsreaktioner og opskrivning af reaktionsskemaer. Simple redoxreaktioner. Oxidation og reduktion. Metaller (ædle og uædle) og opløsninger af metaller. Spændingsrækken Supplerende stof: S. 145-150 + s. 159-174 Syrer og baser og syrebasereaktioner. Stærke/svage syrer og baser. Vands selvionisering (autohydronolyse). Praktiske eksempler på syrer og baser S-B-indikatorer. ph-begrebet, måling af ph. Beregning af ph-værdien i opløsninger af syrer. Eksperimentelt arbejde BIOLOGI Fældningsreaktioner (J4) ph-måling af forskellige produkter/opløsninger (R5) Spændingsrækken (metallers ædelhed) (J5) Egebo LA; Paludan-Müller P; Torp KC og Ussing S (2007). Biologi til tiden, 2. udg. Nucleus. s. 117-140 Hansen NS; Hestbech G; Kahl I; Marcussen L; Marker H (2005) Biologibogen, 2. udg. Systime. S. 60-62 Nationalparker i Danmark : Info fra www.danmarksnationalparker.dk Nucleus (1996). Det Danske Landskabs Udvikling. Fra RAM på biologien CD-Rom Natur, Landbrug og natur; næringsstoffer, vandets kredsløb, økosystmer, ferskvand, iltforhold, begrænsende faktorer, planteproduktion, dyrs tilpasninger til iltforhold i vand, åens og søens økosystem. TVÆRFAGLIGT Fotosyntese og respiration i Cabomba Makro-indeks (Mølleåen) Ekskursion til Mølleåværket (vandrensningsanlæg) og Mølleåen Omfang Særlige fokuspunkter Ca. 7 uger á 3*6 lektioner (25 min) FAGLIGE MÅL anvende naturvidenskabeligt fagsprog relatere observationer, modelfremstillinger og symbolfremstillinger til hinanden skelne mellem en teoretisk model og den observerede virkelighed og forstå enkle sammenhænge mellem teori og praksis udføre eksperimentelt arbejde under hensyntagen til almindelig laboratoriesikkerhed og omgås kemikalier på forsvarlig måde Side 9 af 10

foretage systematiske observationer og dataindsamling under feltarbejde og i laboratoriet opstille enkle hypoteser og forklare betydningen af kontrolforsøg opsamle data og bearbejde resultater fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser identificere og diskutere fejlkilder ved vurdering af resultater fra eksperimentelt arbejde udtrykke sig med faglig præcision om naturvidenskabelige emner såvel mundtligt som skriftligt indhente og vurdere naturvidenskabelig information fra forskellige kilder analysere figurer og data og sætte dem i relation til relevante forklaringsmodeller arbejde med enkle problemformuleringer ud fra en naturvidenskabelig tilgang sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser Væsentligste arbejdsformer TVÆRFAGLIGT Tværfaglig opgave indenfor emnet vand. Ekskursion til Mølleåværket og Mølleåen ALLE FAG HELE ÅRET: teamarbejde m. CL-strukturer, klasseundervisning, Internetbaserede opgaver, individuelle opgaver i timen Side 10 af 10