BRØNDBORERUDDANNELSEN Ingeniør Henrik Schmidt Vand-Schmidt A/S ATV MØDE BORINGER Radisson SAS, H.C. Andersen Hotel, Odense 10. oktober 2002
1. Brøndboreruddannelsen baggrund. I år fester branchen brøndboreruddannelsen er en realitet og det første hold certificerede brøndborer så dagens lys i foråret 2002. Ifølge GEUS, kan nogle af de ældste papirer man har i arkivet, vedrørende etablering af en brøndboreruddannelse, dateres tilbage til 1933. Ligeledes var og er et af hovedformålene ved stiftelsen af Foreningen af Danske Brøndborere i 1945, at medvirke til, at der blev etableret en faglig uddannelse og arbejde for, at der bliver skabt respekt omkring brøndborerfaget som håndværk, så alt i alt et langt sejt træk, som her er ført ud i livet. En faglig uddannelse alene er dog ikke tilstrækkelig og i dag med vedtagelsen af Bekendtgørelse om udførelse af boringer og sløjfning af boringer og brønde på land er der skabt en juridisk sammenhæng, hvor brøndboreruddannelsen indgår som et element i den del af danske miljølovgivning som omfatter etablering og sløjfning af boringer på land. Brøndboreruddannelsens faglige grundlag er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelse af personer som udfører boringer på land, hvori der er beskrevet en faglig uddannelse for mester (A-certifikat) og en faglig uddannelse for borerformanden (Bcertifikatet). Målet er således, at fra januar 2003 er alle virksomheder certificeret med minimum et A-certifikat og inden januar 2006 er alle arbejdende boregrej bemandet med en formand med B-certifikat. Grundlæggende geologi og hydrogeologi Kort, nivellering og arbejdsmiljø Boreteknik Maskinteknik Udvidet geologi og hydrogeologi B-certifikat A-certifikat Figur 1. Brøndboreruddannelsens modulopbygning.
2. UNDERVISNINGSMATERIALET ADMINISTRATION EVALUERING PRØVEUDVALG. I forbindelse med at regeringen vedtog, at der skulle udarbejdes en bekendtgørelse for uddannelse af personer som udfører boringer på land, blev der nedsat en styregruppe der skulle udarbejde bekendtgørelsen, samt en arbejdsgruppe i DVF (nu DANVA) regi, som udarbejdede det mere detaljerede faglige indhold i uddannelsen, herunder udarbejdelse af lærebogsmaterialet, som nu er udgivet af Miljøstyrelsen støttet af Vandfonden i form af 6 håndbøger, som kan købes via Miljøbutikken eller hentes fra Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk, hvor man under litteratur og ved at søge på Boringer 2 og udgivelsesår 2001 får håndborgen i boreteknik og derfra kan søge videre til de andre 5 håndbøger der tilsammen dækker de 5 undervisningsmoduler. Figur 2 Undervisningsmateriale på Miljøstyrelsens hjemmeside. Administrationen af uddannelsen varetages af Entreprenørbranchens Fællesudvalg, som er udnævnt som sekretariat for uddannelsen. Overordnet er der nedsat et prøveudvalg, som i princippet skal udfærdige og gennemføre de forskellige prøver/eksamener, samt evaluere/opdatere uddannelsen således, at dens faglige indhold og kompetence altid er tidssvarende.
Prøveudvalget er sammensat af repræsentanter fra GEUS, vandværksforeningerne, Foreningen af Danske Brøndborere, Danske Entreprenører, SID og Miljøstyrelsen som varetager formandskabet. AMU-center Østjylland blev forholdsvis tidligt i forløbet valgt som entreprenør på uddannelsen og står således for planlægningen og gennemførelsen af uddannelsens 5 undervisningsmoduler. AMU-center Østjylland har deltaget i udarbejdelsen af undervisningsmaterialet og dermed haft en del år til at vænne sig til tanken, men da der er tale om en forholdsvis kompleks (dyr) uddannelse med et relativ lille kundepotentiale, har begejstringen til tider været beskeden. Med udgangspunkt i samlet 6 ugers undervisning og en baggrund som biolog, kastede AMU s afdelingsleder sig ud i projektet i efteråret 2001 og alt andet lige, så har det første holds evaluering af forløbet, givet en utrolig positiv tilbagemelding. Dels viste AMU s rammer sig, at være bedre end man havde turdet håbe og deres engagement og entusiasme, kompenserede i vid udstrækning for den umiddelbare mangel på specialister samt det forhold, at der aldrig var tvivl om målet med det enkelte modul. At det ikke var en nem start, skal ikke være usagt. Alene det forhold, at gennemsnits ancienniteten på det første hold var pænt over de 10 år og at holdet var sammensat af folk med vidt forskellig boglig baggrund lige fra ingeniør til 7 års folkeskole. Figur 3 Resultatet af sigteanalyserne diskuteres i AMU s laboratorium Men ved blandt andet, at trække på Ingeniørskolen i Horsens, ÅKV s boringer, samt eksterne gæstelære m.fl. og ellers supplere med kursisternes egen viden og erfaringsudveksling, blev der skabt 6 uger med god faglig sparring og udveksling, hvor de fleste følte, at de fik noget med hjem, som de kunne bruge fremover.
Figur 4. Udsyring af en af ÅKV s boringer 3. UNDTAGELSERNE Den gode evaluering af det første forløb, har været med til at give uddannelsen et godt skub i den rigtige retning og vi forventer derfor, at der bliver forholdsvis få, der vil gøre brug af overgangsordningerne, som giver mulighed for, at gå direkte op til eksamen (A-certifikat) og kun et beskedent antal, forventes at søge merit godkendelse af enkelt moduler eller hele B uddannelsen. Figur 5. 26 tons boregrej i spagnumbedet, så her blev vores ellers udmærkede forhold til AMU s gartnerafdeling sat over styr.
Ældre erfarne boreformænd (mere end 10 års erfaring og fyldt 55 år inden den 2/2 2002), har mulighed for, at ansøge om et B-certifikat, uden at skulle gennemgå uddannelsen. I praksis forventes det således, at blive forholdsvis få som kan/vil gøre anvendelse af overgangsordningerne og i en forholdsvis kort overgangsperiode. Det skal her bemærkes, at for virksomhedsindehavere (A-certifikat) er der kun valgfrihed med hensyn til at følge undervisningen, idet alle skal til eksamen. 4. BYGHERRER, RÅDGIVERE OG MYNDIGHEDER. Det er klart, at det er dyrt for branchen, at den sættes på skolebænken, men formålet med uddannelsen er også, at branchen generelt bliver bedre til, at håndtere forskellige situationer under borearbejdet, samt bedre til at redegøre for, forskellige metoders egnethed under bestemte forhold. Alt for ofte konkurreres der på kvalitet og ikke prisen, når der afgives tilbud på borearbejde, idet kvaliteten uforvarende kommer i fokus pga. manglende specifikationer i udbudet. Dette kommer den nye vejledning til bekendtgørelsen formentlig til at råde bod på, men AMU-center Østjylland har åbnet mulighed for, at andre med erfaring indenfor branchen, kan deltage i de 5 undervisningsmoduler, ligesom man overvejer, at lave en forkortet udgave af de 5 undervisningsmoduler, med fokus på myndigheder, rådgivere og vandforsyninger. Samtidig har/er Foreningen af Danske Brøndborere og GEUS i samarbejde ved at udvikle en software programpakke, der skal lette indberetningen og udvekslingen af boredata og åbne mulighed for en hurtigere lokalisering af boringerne. Samtidig skulle den tilhørende GIS overbygning gøre det nemmere/hurtigere, at få oprettet DGU nr. på nye boringer, samt give en mere enkel og hurtigere dataudveksling, som fremover forventes udbygget med andre data som vandanalyser borehulslogs etc.. I tilknytning til indberetningsmodulet til GEUS s PCJupiter vil denne programpakke således blive gennemgået. 5. HVEM SKAL UDDANNES OG HVORFOR. Som nævnt omfatter uddannelses bekendtgørelsen personer som udfører boringer på land og nævner ikke nogen begrænsning. I princippet omfattes således både retningsstyrede underboringer, funderingsboringer, geotekniske og miljøtekniske boringer af bekendtgørelsen, idet boringens formål er underordnet. I forbindelse med udformningen af vejledningen til den nye brøndborer bekendtgørelse har man diskuteret en grænse på 6 m under terræn således, at mindre grundvandssænkninger og entreprenørarbejder friholdes. I princippet kan en kælderudgravning således udføres uden certifikat. Alt i alt udgør de to bekendtgørelser og den kommende vejledning et mere entydigt arbejdsgrundlag, som forventes at komme til gavn for alle parter i alle borearbejdets
faser. Således kommer vejledningen ikke alene til at omfatte anvisninger i forbindelse med borearbejdets udførelse, men også en klassifikation af materialer/produkter og deres anvendelighed under forskellige fysisk/kemiske forhold. Der burde således være et bredt publikum til uddannelsen, lige fra producent/importør til bygherre.