Tomas Olofsson tool@easj.dk 50762673



Relaterede dokumenter
STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Ernæring. 25. februar 2014

Akademiuddannelse i ernæring

STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSEN I ERNÆRING FOR

Uddannelsen hører under det sundhedsfaglige fagområde i bekendtgørelse om diplomuddannelser.

Velfærdsteknologi i praksis

Erhvervsakademiuddannelse inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi (Procesteknolog AK)

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Uddannelser. Ernæringsassistent Ernæringsteknolog Professionsbachelor i ernæring og sundhed Kandidat

Studieordning Procesteknolog Institutionsdel Erhvervsakademiet Lillebælt. Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle. Kold college Odense

UDDANNELSER KOST-, ERNÆRINGS- OG SUNDHEDSFAGLIGE ERNÆRINGSASSISTENT ERNÆRINGSTEKNOLOG PROFESSIONSBACHELOR I ERNÆRING OG SUNDHED KANDIDAT

Bekendtgørelse om den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse (HDuddannelsen)

Studieordning Erhvervsakademiuddannelsen inden for ernærings-, fødevare-, mejeriog. procesteknologi (procesteknolog AK)

Studieordning Erhvervsakademiuddannelsen inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi (procesteknolog AK) Fællesdel August 2009

Diplomuddannelse i beskæftigelse

AKADEMI- UDDANNELSEN I UNGDOMS- OG VOKSEN- UNDERVISNING

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE

STUDIEORDNING. Erhvervsakademiuddannelsen inden for. ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi. (Procesteknolog AK)

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

STUDIEORDNING For Akademiuddannelsen Velfærdsteknologi i praksis

Akkrediteringsrapport. Ny uddannelse. Akademiuddannelse i VVS-installation Københavns Erhvervsakademi

LEDELSE MED SPECIALE I DETAILHANDEL AKADEMIUDDANNELSEN I RETAIL

Bekendtgørelse om akademiuddannelser

UDDANNELSESSTRATEGI IDRÆTS- OG FRITIDS FACILITETSOMRÅDET

Uddannelser. Kost-, ernærings- og sundhedsfaglige

DFM uddannelsesdag 22.september v. Lektor Lone Ebbeskov Larsen

Uddannelsesnetværket for fødevare-, ernærings-, mejeri- og procesteknolog Studieordning - Fællesdel Side 3 af 36. Indledning...

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark.

Djøfs diplomuddannelser. Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder. Tænk længere

Uddannelse og kompetenceudvikling som forudsætning for implementering

Side 1 af 41. Procesteknolog (AK) August Ulla Skaarup, rektor

Lederuddannelser PB 1

Den erhvervspædagogiske læreruddannelse på Uddannelsescenter Holstebro

Fag Undervisningsdage Tid Sted Eksamen

STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Oplevelsesøkonomi (Merkantil VVU)

STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE SUNDHEDSPRAKSIS

AKADEMI FAG. merkonom KURSUSCENTRETS UDBUD. Organisation. Ledelse i praksis Coaching. Kommunikation i praksis Projektstyring Human Resources

STUDIEORDNING for Erhvervsakademiuddannelse inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi

Fagmodul Datoer Tidspunkt Eksamen Forløb for SVUberettiget

Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle. Kold College Odense. August 2011

STUDIEORDNING for AU i Gastronomi. Revideret 1. juli 2012

STUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012

STUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012

Bekendtgørelse om akademiuddannelser

Akkrediteringsrapport. Ny uddannelse. Akademiuddannelse i EL-installation Københavns Erhvervsakademi

Akkrediteringsrapport AKKREDITERING AF NY UDDANNELSE AKADEMIUDDANNELSE I AUTOMATION OG DRIFT ERHVERVSAKADEMI MIDTVEST

Erhvervsakademiuddannelsen inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi Studieordning. Indhold

4 Internationalisering Uddannelse i udlandet Aftaler med udenlandske uddannelsesinstitutioner om parallelforløb 38

Ledelse i praksis - MBK A/S

Efter- og videreuddannelse

AKADEMI FAG. merkonom. KURSUSCENTRETS UDBUD -efterår Organisation. Ledelse i praksis Coaching

Bilag 1s Revideret studieordning. Studieordning for Akademiuddannelse i EL-installation

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Socialpædagogik

STUDIEORDNING. for. Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship

ledelse Diplomuddannelsen i

Studieordning Procesteknolog uddannelsen

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel

Akademiuddannelsen i Ungdomspædagogik 05.12

STUDIEORDNING. for. Professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring

STUDIEHÅNDBOG INDHOLDSFORTEGNELSE

Høringssvar i forbindelse med Bekendtgørelse om videregående uddannelser (Akademiuddannelser)

Efteruddannelse og kurser til lægesekretærer Uddannelseskatalog PLA HK Privat Aftalt uddannelse

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production

Dette brev er også sendt til: Styrelsen for Videregående Uddannelser, Uddannelses- og Forskningsministeriet

FKB-Kredsmøde. Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen. Side 1

STUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012

LEDERNES DIPLOMUDDANNELSE

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i HR (AU) Revideret

STUDIEORDNING for Erhvervsakademiuddannelse inden for ernærings-, fødevare-, mejeri- og procesteknologi

STUDIEORDNING. for. Professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring

Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

Lovtidende A. Bekendtgørelse om akademiuddannelser

PROJEKTLEDELSE. Bliv fortrolig med at bruge projektværktøjer klogt og effektivt 6 DAGE

Diplomuddannelsen i. ledelse. Diplomuddannelsen i ledelse udbydes af Center for Diplomledelse på vegne af Zealand, Sjællands Erhvervsakademi

AARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES. i Økonomi og Ledelse

STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr

PROFESSIONSBACHELOR INTERNATIONAL HOSPITALITY MANAGEMENT (PBA) Studieordning National del

Profilforløb i oplevelsesøkonomi

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi

Bekendtgørelse om Forsvarets militære diplomuddannelse

Coaching i organisationer

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

PROJEKTLEDELSE OG KOORDINERING

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i HR (AU) Revideret 01. juli 2012

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer)

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed

UDDANNELSESPLAN. IT-Ledelse og -Teknologi I GRØNLAND

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup,

Studieordningens del 3

Semesterbeskrivelse for uddannelser ved Aalborg Universitet. Semesterbeskrivelse for 7. semester på HDFR

Informationsmateriale til Hold 19. Uddannelsesregion Nord, Syd og Øst

UDDANNELSESUDVALGSMØDE

DIPLOMUDDANNELSER for socialrådgivere. KL og Dansk Socialrådgiverforening, 2011

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

Akademiuddannelsen. 10/9, 11/9, 18/9, 24/9, 25/9, 1/10, 2/10, 22/ Næstved Uge 44-45

Modul 7. Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV. November 2009

Transkript:

Tomas Olofsson tool@easj.dk 50762673

Gåhjemmøde om Akademiuddannelse i Ernæring, ErhvervsAkademi Sjælland Campus Roskilde, torsdag den 26. september, klokken 14-16 i den Store Foredragssal: Gåhjemmøde om Akademiuddannelse i Ernæring, ErhvervsAkademi Sjælland Campus Roskilde, torsdag den 26. september, klokken 14-16 i den Store Foredragssal: Generelt: Behovsundersøgelse Målgruppe for uddannelsen Læringsmål Fagmoduler Omfang Hvad koster det? Diskussion om hvordan uddannelsen skal afvikles, så at det passer med at samtidig være i arbejde Specifikt og fagmodulet Ledelse og økonomi : Læringsmål Konkrete eksempler på indhold i modulet Diskussion: Hvad skal en leder i et køkken kunne?

Behovsundersøgelse Kost og Ernæringsforbundets Mestre i mad & sundhed Et øjebliksbillede af Kost-, ernærings- og sundhedsfagliges profession anno 2012 har været udgangspunkt Gerda K. Thomassen har samarbejdet med os i hele processen

Behovsundersøgelse Fase 1: Indhentning af statistisk materiale Fase 2: Dialog med interessenter med henblik på udarbejdelse af spørgeramme til semistrukturerede interviews på virksomheder Fase 3: Semistrukturerede interviews af interessenter - fra arbejdsgiver side og private som offentlige virksomheder samt indhentning af støtterklæringer Fase 4: Analyse af indkomne data og udarbejdelse af studieordning Fase 5: Afrapportering af undersøgelsens resultater

Behovsundersøgelse Konklusion: Ændrede og øgede krav og forventninger til mad- og måltidsproduktion, kræver flere og mere kompetente medarbejdere i faget. Samtidig er der kun 0,14 % gastronomer, 0,07 % ernæringsassistenter, 0,06 % detailslagtere og 0,09 bagere/konditorer som videreuddanner sig. Hvorfor ikke flere?

Målgruppe Uddannelsen er f eks målrettet følgende brancher/typer offentlige såvel som private virksomheder: Storkøkkener Cateringsfirmaer Kantiner Restaurant og oplevelsesøkonomi Kommuner Rådgivningscentre

Målgruppe Dimittenderne bliver med de tilsigtede læringsmål i stand til selvstændigt og på et kvalificeret niveau, at kunne bestride følgende arbejdsfunktioner: Mellem-/team-/leder Koordinator Kvalitetsansvarlig Konsulentvirksomhed inden for ernæring fx for restaurant og oplevelsesøkonomi Rådgivning inden for det ernæringsfaglige område i kommunalt regi

Målgruppe Adgang til optagelse på uddannelsen eller enkelte moduler er betinget af, at vedkommende har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse mindst på niveau med: en relevant erhvervsuddannelse en relevant grunduddannelse for voksne (GVU) en gymnasial uddannelse en anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som ovenstående. Desuden skal vedkommende have mindst to års relevant erhvervserfaring.

Læringsmål Den uddannede i AU i Ernæring skal have opnået følgende læringsmål: Viden og forståelse Skal have udviklingsbaseret viden om og forståelse for praksis og anvendt teori og metode indenfor: råvarer, tilsætningsstoffer, tilberedningsmetoder, emballage, konserveringsmetoder og produktionsudstyr sensoriske metoder til analyse af madens eller råvarers kulinariske kvalitet lovgivning og standarder for mad- og måltidsproduktion, herunder arbejdsmiljøkrav samt Kvalitetsstyringssystemer Forts.

Læringsmål Den uddannede i AU i Ernæring skal have opnået følgende læringsmål: Viden og forståelse Skal have udviklingsbaseret viden om og forståelse for praksis og anvendt teori og metode indenfor: makronæringsstoffernes omsætning i kroppen, mikronæringsstoffernes funktion i den menneskelige organisme samt næringsstofanbefalinger biologiske, kemiske og fysiske risici samt HACCP-principperne ledelse, kompetenceudvikling, organisationsformer samt budget og regnskab ernæring og diætetik i forhold til brugernes behov

Læringsmål Færdigheder Skal kunne anvende centrale metoder og redskaber indenfor måltidsproduktion med henblik på at kunne: planlægge og gennemføre næringsstofberegning, budgetlægning, indtægts- og udgiftsregistrering, arbejdsfordeling og drift samt opstille dette til dokumentation tilberede ernæringsrigtig mad og sammensætte, beregne og dokumentere kost, som lever op til næringsstofanbefalingerne opstille et egenkontrolprogram og tilrettelægge og gennemføre en mad- og måltidsproduktion under hensyntagen til kvalitetsstyringssystemer og fødevaresikkerhed tilrettelægge og gennemføre mad- og måltidsproduktion under hensyntagen til virksomhedens kvalitetsstyringssystemer og arbejdsmiljø vurdere problemer og udfordringer i den daglige drift og opstille og komme med forskellige løsningsforslag, samt formidle disse løsningmuligheder til medarbejdere, ledelse og andre interessenter.

Læringsmål Kompetencer Den uddannede skal kunne: udvikle og optimere produkter samt mad- og måltidsproduktion med hensyn til næringsstoffer, kulinarisk kvalitet og økonomi samt brugerønsker tilpasse egenkontrolprogrammer til ny lovgivning og deltage i kvalitetscertificering af køkkenet med en professionel tilgang, lede i små og store køkkener håndtere indkøb, mad- og måltidsproduktion samt styre og dokumentere økonomien indenfor eget ansvarsområde igangsætte, planlægge, gennemføre og evaluere projekter og aktiviteter i samarbejde med medarbejdere, brugere og andre interessenter, det vil sige tværfaglig såvel som inden for eget specialistområde. i en struktureret sammenhæng udvikle egen praksis

Omfang Uddannelsen er normeret til 1 studenterårsværk. 1 studenterårsværk er en heltidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 ECTS-point (European Credit Transfer System). Tanken er at den skal kunne gennemføres, samtidig med at de studerende er i arbejde og så er hele forløbet på 3 år.

Fagmoduler Uddannelsens obligatoriske moduler, der er fælles for alle studerende, omfatter i alt 40 ECTS-point. Uddannelsens obligatoriske moduler er som følger: Ernæring og sundhed 10 ECTS point, Mad- og måltidsproduktion 10 ECTS point, Fødevaresikkerhed 10 ECTS point, Ledelse og økonomi 10 ECTS point.

Fagmoduler Uddannelsen omfatter valgfrie moduler, der for den enkelte studerende skal udgøre i alt 10 ECTSpoint. Det anbefales at vælge et af følgende valgfag indenfor fagområdet: Økologi og bæredygtighed Madkemi Råvarekendskab Projektledelse Ledelse i praksis Organisation- og arbejdspsykologi

Fagmoduler Afgangsprojekt Afgangsprojektet på 10 ECTS-point afslutter uddannelsen. Afgangsprojektet skal dokumentere, at uddannelsens mål for læringsudbytte er opnået. Institutionen godkender emnet. Forudsætningen for at gå til prøve i afgangsprojektet er, at uddannelsens moduler svarende til 50 ECTS-point er bestået.

Hvad koster det? Hvert kursus på 10 ECTS-point, koster 6000 DKK, så hele uddannelsen på 60 ECTS-point koster totalt 36 000 DKK.

Diskussion Hvordan lægger vi uddannelsen bedst op, i forhold til at de studerende samtidig skal kunne passe sit arbejde? SVU kan søges hvis der afvikles 10 ECTS-point = 60 lektioner på 8 uger, på dagtid. Virksomheden kan få refunderet 80% af maks. dagpenge, hvilket svarer til ca 3000 DKK/uge. Læs mere: www.svu.dk De studerende skal have orlov de dage som undervisningen foregår. Hvis vi vælger at afvikle uddannelsen efter arbejdstid, kan vi selv bestemme hastighed og hvornår, f eks 16-20 den ene dag og 14-20 den anden dag.

Ledelse og økonomi Diskussion: Hvad skal en leder i et køkken kunne?

Ledelse og økonomi ECTS-point: 10 Indhold Grundlæggende ledelses- og motivationsteorier Organisationsteori Kvalitetsstyring Budget og regnskab Normering og arbejdsmiljø

Ledelse og økonomi Læringsmål: Viden og forståelse Har udviklingsbaseret grundlæggende viden om: grundlæggende motivations- og ledelses teorier, organisationsformer budget og regnskab og kan anvende denne viden med henblik på, at planlægge og lede produktionen i storkøkken, samt forstå hvilke praktiske og teoretiske parametre der påvirker virksomhedens økonomi og motivationsniveauet hos medarbejderne.

Ledelse og økonomi Færdigheder Kan anvende IT til budgetlægning, indtægts- og udgiftsregistrering, arbejdsfordeling, planlægning, drift, styring af logistik samt til dokumentation Kan anvende grundlæggende ledelses- og motivationsmetoder til at lede medarbejdere, på en hensigtsmæssig måde, i måltidsproduktion Kan vurdere praktiske problemer i forhold til personaleledelse og økonomi, samt stille op løsningsforslagmtil disse og efter valg af et forslag, gennemføre dette Kan vurdere og formidle løsnings- og forbedringsforslag indenfor personaleledelse og økonomi, for medarbejdere, ledelse og andre interessenter

Ledelse og økonomi Kompetencer Kan udvikle og optimere medarbejdernes kompetence og indsats i mad- og måltidsproduktion Kan lede personale i måltidsproduktion, i små eller mellemstore køkkener Kan igangsætte, planlægge, gennemføre og evaluere et projekt samt udvikle egen praksis indenfor eget ansvarsområde Kan udvikle, implementere og evaluere aktiviteter i samarbejde med medarbejdere, målgrupper og interessenter Kan håndtere indkøb, mad- og måltidsproduktion samt styre og dokumentere økonomien indenfor eget ansvarsområde samt tværfagligt Kan kombinere viden om økonomiske, motiverende og organisatoriske forhold i forbindelse med planlægning og gennemførsel af mad- og måltidsproduktion og andre procesforløb

Konkrete eksempler Vurdere rentabiliteten i en diætproduktion i forhold til en normalproduktion Gennemføre ansættelsessamtale, APV og MUS Udvikle koncept Tollundbar Planlægge, gennemføre og evaluere et udviklingsprojekt i egen virksomhed Lægge indkøb af produkter eller ydelser i udbud Den svære samtale Håndtere brok