Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi
|
|
|
- Ada Ibsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Praksisrettet og udfordrende efter og videreuddannelse i VIA Inge Kirstine Møller Madsen og Kirsten Roelsgaard videreuddannelse og kompetenceudvikling Social og sundhedsområdet
2 DISPOSITION PRAKSISRETTET OG UDFORDRENDE EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE Udfordringer i det borgernære sundhedsvæsen Formål med indsatserne Krav til fremtidens sundhedsprofessionelle Formål diplomuddannelser det sundhedsfaglige område Hvad kan man så dygtiggøre eller specialisere sig indenfor? Form - Indhold - Arbejdsformer Eks. på relevante aktuelle moduler Struktur Adgangskrav Hvordan vurderer de studerende diplomuddannelserne? Hvor kan jeg finde yderligere oplysninger?
3 UDFORDRINGER I DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN PRAKSISRETTET OG UDFORDRENDE EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE Demografiske udvikling - Hvor der i dag er 4 personer i arbejdsstyrken for hver ældre, vil der om 30 år kun være 2 (Brug teknologien! muligheder på det sociale område Socialministeriet og KL.) Fremtidens accelererede forløb Behov for større gennemsigtighed/ hvem gør hvad Behov for nytænkning Behov for forandring, Behov for at handle ud fra fremtiden frem for at reagere på fortiden?
4 UDFORDRINGER I DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN PRAKSISRETTET OG UDFORDRENDE EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE Formål med indsatsen Ældre/handicappede/borgere blive længst muligt i eget liv Borgeren i centrum
5 KRAV TIL FREMTIDENS SUNDHEDSPROFESSIONELLE Tilegne sig ny viden Deltage aktivt i udvikling og implementering af velfærdsteknologier, der kan give borgerne større frihed, forbedre arbejdsmiljøet og frigøre tid for den enkelte medarbejder Faglig dømmekraft Kunne arbejde kreativt og innovativt, skabe forandring Gribe det nye, de uforudsigelige udfordringer Opgaveoverdragelse, hverdags rehabilitering,.. Læring og aflæring? Teknisk indsigt IT færdigheder Turde prøve-fejle
6 FORMÅLET FOR DET SUNDHEDSFAGLIGE OMRÅDE Rammebekendtgørelsens tekst: Diplomuddannelser inden for det sundhedsfaglige område har til formål at kvalificere den uddannede til selvstændigt at varetage funktioner og udviklingsorienterede opgaver inden for den sundhedsfaglige og ernæringsfaglige praksis samt at udvikle egen praksis. Endvidere er formålet at kvalificere den studerende til selvstændigt at indgå i tværfagligt og tværsektorielt samarbejde i såvel offentlige som private virksomheder, institutioner, forvaltninger m.v
7 HVAD KAN MAN SÅ DYGTIGGØRE ELLER SPECIALISERE SIG INDENFOR? Sundhedsfaglige diplomuddannelser Professionspraksis: for dig der vil skærpe din faglige profil eller supplere din faglige ballast med andre perspektiver. Ud over det faglige indhold arbejdes der med analyser og perspektiveringer af din faglighed. Indholdet på de enkelte moduler spænder lige fra inkontinens over palliativ indsats til kvalitetsudvikling Sundhedsfremme og forebyggelse: for dig, der ønsker at fordybe dig i profylaksen og arbejdet med at støtte borgere og brugere til at forholde sig til og arbejde konstruktivt med egen sundhed. Sundhedsformidling og klinisk uddannelse: for dig, der er optaget af at formilde din faglige viden til andre; vejlede borgere, patienter eller studerende, og formidling er det, der karakteriserer dine interesser.
8 HVAD KAN MAN SÅ DYGTIGGØRE ELLER SPECIALISERE SIG INDENFOR? Eksempler på en række specialiseringer indenfor følgende områder: Ernæring Psykiatri Ældrepleje Demens Tværgående moduler f.eks Etik kommunikation med fokus på supervision og vejledning med træning Udviklingsbaseret og forskningsorienteret praksis
9 FORM OG INDHOLD ARBEJDSFORMER Modul opbygget af 5,10 og 15 ECTS moduler Afvikles som hel- eller deltids studie Udbud eller rekvirerede forløb Studieordning: Formål, læringsmål, indhold og bedømmelse Moduler kan tones indenfor studieordningens rammer Arbejdsformer: undervisning, selvstudie, studieopgaver/-øvelser, vejledning og bedømmelse Tilkoblet studienet en integreret del på alle mobiler Åben uddannelse Der kan søges SVU (statens voksenuddannelsesstøtte) ved heltids studie
10 EKSEMPLER PÅ RELEVANTE AKTUELLE MODULER Teknologi i sundhedsvæsenet Rehabilitering i forhold til en udvalgt gruppe Udvikling i klinisk praksis identificering af udviklingsbehov Sammenhæng i patient- og brugerforløb i sundhedsvæsenet Tværfagligt samarbejde og organisering i sundhedsvæsenet Kvalitetsstyring og innovation Metoder i klinisk kvalitetsudvikling
11
12
13 ADGANGSKRAV Kort eller mellemlang videregående uddannelse, som fx sygeplejerske To års dokumenteret relevant erhvervserfaring efter afslutning af ovenstående uddannelse
14 HVORDAN VURDERER DE STUDERENDE DIPLOMUDDANNELSERNE Jeg oplever, at uddannelsen er udfordrende, og at jeg bruger andre sider af mig selv. Jeg nyder muligheden for at fordybe mig i et stofområde, men oplever også at det sætter mig bedre i stand til at hæve mig op over min praksishverdag og se den i et nyt og større perspektiv. Jeg er blevet mere optaget af udvikling og kvalitetssikring i dagligdagen, og jeg involverer mig mere i denne type opgaver. Jeg oplever, at jeg bliver mere analytisk og mere kritisk i forhold til den praksis, der udøves, men på den gode måde. Det giver en saltvandsindsprøjtning og masse af fornyet energi, som man kan tage med sig tilbage på arbejdet. Det er nemt at relatere teorien til praksis. Undervisningen er i høj grad bygget op om at drage praksis ind og underviserne er gode til sætter teorien i relation til deltagernes praksiseksempler. Diplomuddannelsen har givet mig en større viden om og forståelse for hvilke faktorer, der er i spil, når forandring og nye tiltag skal lykkes i praksis. Her i blandt også metoder til kvalitetsudvikling og implementering
15 HVOR KAN JEG FINDE OPLYSNINGER? Diplomuddannelser: vælg videreuddannelse => sundhed Kurser: vælg videreuddannelse =>sundhed => kurser Du er endvidere velkommen til at kontakte studievejleder Milter Fly på mail eller tlf Nyhedsbrev: vælg videreuddannelse => nyhedsbrev (nederst på siden) eller Inge Møller Madsen; tlf Kirsten Roelsgaard; tlf
Sundhedsfaglig videreuddannelse Forår 2015 (Med forbehold for ændringer. Opdateret 08.07.2014)
Sundhedsfaglig diplomuddannelse Aarhus 196015001 Feb. marts (præcis Aarhus 10 12.400 periode følger i ) 191015001 Uge 2-14 Tirsdag Aarhus 10 10.800 Metoder i klinisk kvalitetsudvikling 192115551 Uge 2-14
Notat vedr. videreuddannelse indenfor palliation til sundhedsprofessionelle med en mellemlang videregående uddannelse
Notat vedr. videreuddannelse indenfor palliation til sundhedsprofessionelle med en mellemlang videregående uddannelse Baggrund Fire af Danmarks syv professionshøjskoler / University College udbyder Sundhedsfaglig
VELFÆRDS- TEKNOLOGI, KLINISK KVALITETS- UDVIKLING M.M. Sundhedsfaglig diplomuddannelse/kompetencegivende videreuddannelse
VELFÆRDS- TEKNOLOGI, KLINISK KVALITETS- UDVIKLING M.M. Sundhedsfaglig diplomuddannelse/kompetencegivende videreuddannelse UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Februar 2014 University
Ledige pladser forår 2016 - Sundhedsfaglig videreuddannelse (Med forbehold for ændringer. Opdateret 12/11-2015)
Sundhedsfaglig diplomuddannelse Aarhus Undersøgelse af sundhedsfaglig praksis 191116001 Uge 2 11 Aarhus 5 7.100 Inkontinens 192216451 Uge 2 17 Aarhus 10 13.300 Tors- og fredag Vanskeligt helende sår 192216651
Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse
Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser - Fagbeskrivelse Den sundhedsfaglige Efter- og videreuddannelse, Vejle. Februar 2009 1 Fagbeskrivelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse
Uddannelsen hører under det sundhedsfaglige fagområde i bekendtgørelse om diplomuddannelser.
1. Indledning Sundhedsfaglig diplomuddannelse er en erhvervsrettet videregående uddannelse udbudt efter lov om erhvervsrettede grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for
Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser
Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Efter- og videreuddannelsesafdelingen september 2002 Indledning Studieordningen er udarbejdet i henhold
Akademiuddannelse i Sundhedspraksis
Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også
Velfærdsteknologi i praksis
AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det
DIPLOMUDDANNELSER for socialrådgivere. KL og Dansk Socialrådgiverforening, 2011
DIPLOMUDDANNELSER for socialrådgivere KL og Dansk Socialrådgiverforening, 2011 1 DIPLOMUDDANNELSER for socialrådgivere KL og Dansk Socialrådgiverforening er enige om, at diplomuddannelser indenfor det
Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori
Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point
Akademiuddannelse i Sundhedspraksis
Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse (vvu) i Sundhedspraksis Kort videregående uddannelsesniveau Uddannelsen giver kompetencer til at varetage generelle og specialiserede funktioner og
Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE
Sundhedspraksis AKADEMIUDDANNELSE En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Akademiuddannelse
Kandidat uddannelsen i Kliniks Sygepleje, Ergoterapi og Jordemodervidenskab Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Kandidat uddannelsen i Kliniks Sygepleje, Ergoterapi og Jordemodervidenskab Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet U& K, Okt ober Dorthe Nielsen Studieleder for Kandidat uddannelsen i Klinisk Sygepleje Hvorfor
DSR S PRINCIPPER FOR EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER
DSR S PRINCIPPER FOR EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER Det højtspecialiserede sundhedsvæsen, den demografiske udvikling, accelererede forløb med korte indlæggelser m.v. stiller store krav til
Diplomuddannelse i beskæftigelse
Diplomuddannelse i beskæftigelse Kompetencer inden for beskæftigelsesområdet Arbejdsmarked og beskæftigelse Arbejdsmarkedet er afhængigt af en velfungerende beskæftigelsesindsats. Med det enstrengede arbejdsmarkedssystem
Sundhedsfaglig Diplomuddannelse
Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner
Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.
2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...
VISITATOR- UDDANNELSE - Basisuddannelse - Komplekse sagsforløb
VISITATOR- UDDANNELSE - Basisuddannelse - Komplekse sagsforløb EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Maj 2014 BASISMODUL SD VALGMODUL: SAMMENHÆNG I PATIENT- OG BRUGERFORLØB I SUNDHEDS- VÆSENET INDLEDNING De offentlige
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse 3. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 3 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7
Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik
BEK nr 506 af 30/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 8. marts 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,
DSR S PRINCIPPER FOR EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER
DSR S PRINCIPPER FOR EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE TIL SYGEPLEJERSKER DSR s principper for efter- og videreuddannelse til sygeplejersker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd Tryk: Dansk
Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling
Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling Ergoterapeutuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol 1 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Professionsfærdigheder og udøvelse Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling
Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.
1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil
Læringsudbytter 5. semester AUH Psykiatrien
Læringsudbytter 5. semester AUH Psykiatrien Temaer i praktikken: Den arbejdsproces, herunder evidensbaseret praksis Sundhedsfremme, forebyggelse, habilitering, rehabilitering og palliation Tværprofessionelt
Modulbeskrivelse KVALITETSSTYRING OG INNOVATION. Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus 5 ECTS Modulet er målrettet
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige
Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)
Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med
MODULBESKRIVELSE. KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygeplejefaglig dokumentation om og med patienten Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus
MODULBESKRIVELSE Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygeplejefaglig dokumentation om og med patienten Sygehus Lillebælt, Vejle
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Den palliative indsats
Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland Region Midtjylland Koncern HR Center for Kompetenceudvikling Den palliative indsats En tværfaglig efteruddannelse i Region Midtjylland
Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse
7.1 Valgfrit element Sygeplejerskeuddannelsen. Tema: Udvikling af sygepleje i det samlede sundhedsvæsen
7.1 Valgfrit element Sygeplejerskeuddannelsen Tema: Udvikling af sygepleje i det samlede sundhedsvæsen Efteråret 2019 Hold BSE16 Kolofon Dato 08.08 2019 Sygeplejerskeuddannelsen Bornholms Sundheds- og
Studieordninger Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse
Studieordninger Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse sfortegnelse Studieordning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse... 2 Studieordninger
Studieaktiviteter for modul 13. Ergoterapeutiskee professionsfærdigheder og professionsudøvelse
Studieaktiviteter for modul 13 Ergoterapeutiskee professionsfærdigheder og professionsudøvelse 14-09-2015 Indholdsfortegnelse Studieaktiviteter for modul 13... 1 Studieaktivitetsmodel... 2 Valgfagsplan...
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold
Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?
Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og
EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE
Overgangsalderen livsstil, levevilkår og livskvalitet en sund overgang eller en sygelig tilgang? SUNDHEDSFAGLIG DIPLOMUDDANNELSE/KOMPETENCEGIVENDE VIDEREUDDANNELSE MED SPECIALE I KLIMAKTERIET FOR SYGEPLEJERSKER
Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse
Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Fælles obligatoriske moduler 15 ECTS-point Praksis videnskabsteori og metode Undersøgelse af sundhedsfaglig
Modul 5 Tværprofessionel virksomhed
Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Afdeling Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Tværprofessionel virksomhed Tema: Tværfagligt modul tværprofessionel virksomhed
Bilag til 2016-studieordning - UCC s sygeplejerskeuddannelse
Bilag til 2016-studieordning - UCC s sygeplejerskeuddannelse Semester 1 Observation og vurdering af borgers og patients sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Temaet retter sig mod at observere, identificere,
DIPLOMUDDANNELSE FOR Arbejdsmiljø repræsentanter AMIR
DIPLOMUDDANNELSE FOR Arbejdsmiljø repræsentanter AMIR ucsyd.dk Diplomuddannelser for arbejdsmiljø repræsentanter AMIR Forandringerne i samfundet påvirker arbejdets karakter og indhold, og forandringerne
Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.
Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og
Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod
Semesterbeskrivelse OID 3. semester.
Semesterbeskrivelse OID 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
SUNDHEDSFAGLIGE DIPLOMMODULER FOR BIOANALYTIKERE
SUNDHEDSFAGLIGE DIPLOMMODULER FOR BIOANALYTIKERE BLIV KLAR TIL NYE OPGAVER I FREMTIDENS SUNDHEDSVÆSEN Et samarbejde mellem University College Syddanmark, University College Lillebælt og University College
UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 5. SEMESTER. Professions højskolen Absalon
UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 5. SEMESTER Professions højskolen Absalon Uddannelsesplan: Bioanalytikeruddannelsen 5. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest
1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen
Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består
SUNDHEDSFAGLIGE DIPLOMMODULER FOR BIOANALYTIKERE
SUNDHEDSFAGLIGE DIPLOMMODULER FOR BIOANALYTIKERE BLIV KLAR TIL NYE OPGAVER I FREMTIDENS SUNDHEDSVÆSEN Et samarbejde mellem University College Syddanmark, University College Lillebælt og University College
Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, foråret 2011
Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, foråret 2011 I foråret 2011 blev der på kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi udbudt to moduler, diversitet og perspektiv. Modulerne er blevet
Diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervsog karrierevejledning
Diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervsog karrierevejledning Kompetencer til vejledning Diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning Bliv diplomuddannet vejleder God vejledning spiller
Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen
Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder Sundhedsvidenskabelige fag i
master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015
master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 Læring kræves i mange sammenhænge. Når arbejdspladser og medarbejdere skal omstille sig, når elever og studerende skal tilegne sig viden,
Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.
Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Akademiuddannelser 2 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLTS DIPLOMUDDANNELSER Praktisk Personlig vejledning Kontakt studievejlederne i Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler på
Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi
BEK nr 501 af 30/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 18. september 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,
Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark.
Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Erhvervsakademiniveau Personer der opnår grader på dette niveau Viden Skal have viden om erhvervets og
Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23.
SÅRBEHANDLING. Sundhedsfaglig diplomuddannelse/kompetencegivende videreuddannelse for sygeplejersker med speciale i sår
SÅRBEHANDLING Sundhedsfaglig diplomuddannelse/kompetencegivende videreuddannelse for sygeplejersker med speciale i sår UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE University College Syddanmark
Meritlæreruddannelsen
Meritlæreruddannelsen Læreruddannelsen i Skive 2010 Meritlæreruddannelsen Læreruddannelsen i Skive udbyder meritlæreruddannelsen med start i august 2010. Uddannelsen udbydes under Lov om Åben Uddannelse
Diplomuddannelsen i Oral Helse
Diplomuddannelsen i Oral Helse Faglighed Vækst Udvikling Diplomuddannelsen i Oral Helse for tandplejere 2 Indledning Aldrig før har der været større fokus på efter- og videreuddannelse. Strukturændringer
Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring
Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4
Midler til løft af ældreområdet
Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring
Ledelse. dokumentation. kvalitetsudvikling af ergoterapi
Møde med kliniske undervisere d. 7.04.2011 ERG508 Modul 12 Teoretisk og Klinisk undervisning Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen.
12. Modulbeskrivelse
12. Modulbeskrivelse Gældende pr. 1. september 2011 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Generelt... 3 2. Introduktion til modulet:... 3 3. Modulets fokusområde... 3 4. Fordeling af fag og
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 04/2016 - Modul 11 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige forhold...
DIPLOM- UDDANNELSE I PSYKIATRI UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE
DIPLOM- UDDANNELSE I PSYKIATRI UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Oktober 2013 Med diplomuddannelsens vægt på helhedstænkning, brugerperspektiv og systematiske redskaber er diplomuddannelsen
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed... 5 2.2 Særlige forhold...
