Afgiftsændringer og gartnerne.

Notat 14. januar 2008 J.nr. 2007-101-0010 Afgiftsændringer og gartnerne. 1. Væksthusgartnerne bruger ca. 1 pct. af det samlede brændselsforbrug i Danmark og knap 1 pct. af elforbruget. Der overvejes indført en NOx afgift samt forhøjelser af CO2 afgiften til 150 kr./t. Provenuerne føres tilbage. Afgifterne vil berøre væksthusgartnerne forskelligt. I almindelighed vil NOx afgiften belaste gartnerne, mens ændringerne af CO2 afgiften vil være neutral for gartnerne eventuelt give gartnerne en fordel. Samlet set vil ændringerne være omkring neutrale eller nettogevinstgivende for væksthusgartnerne. Virkningerne er dog forskellig fra brændsel til brændsel og fra produktion til produktion. 2.Væksthusgartnerierne kan deles op i to hovedgrupper.: Potteplanter Væksthusgrøntsager. Følgende nøgletal pr. 1.000 m2 væksthusareal gælder: Tabel 1. Energiforbrug og beskæftigelse pr. 1.000 m2 væksthusareal. Potteplanter Væksthusgrøntsager: Forbrug af brændsel til 1.450 GJ 1.750 GJ opvarmning Beskæftigede 1 årsværk 0,7 årsværk Pr. beskæftiget bruges godt 70 pct. mere for gartnerier, der dyrker grøntsager (f.eks. tomater og agurker) sammenlignet med potteplanteproduktion. Side 1 af 5

Knap ¼ af væksthusarealet på knap 5 mio. m2 anvendes til grøntsager. 3. NOx afgift NOx afgiften ved uændret adfærd og ved 5 kr./kg NOx vil belaste som følger vedrørende brændselsforbrug. Tabel 2. Bruttoafgiftsbelastning ved NOx afgift på 5 kr./kg vedrørende væksthusgartnernes brændselsforbrug pr. 1.000 m2 væksthusareal. Potteplanter Væksthusgrøntsager Gaskedel 290 kr. 350 kr. Gasoliekedel 365 kr. 440 kr. Biogaskedel mv. 365 kr. 440 kr. Fjernvarme Ca. 365 kr. Ca. 440 kr. Kulkedel 725 kr. 875 kr. Fueloliekedel 1.015 kr. 1.225 kr. Naturgas kraftvarme uden 2.030 kr. 2.450 kr. katalysator Do med 50 pct. rensning 1.015 kr. 1.225 kr. Do ved næsten 100 pct. rensning (røg med CO2 bruges i væksthus) +0 +0 Spredningen skyldes forskellig NOx udledning ved forskellige brændsler og anlæg. Der kommer oftest væsentligt mere NOx fra en motor end fra en kedel. Fremstilles kraftvarme bruges der både brændsel til varmefremstillingen og til fremstillingen af elektricitet. Omkring 35 pct. af varmeforbruget kommer fra fjernvarme, 30 pct. fra naturgas kraftvarme, henved 15 pct. fra fuelolie, godt 10 pct. ved kul, og 10 pct. fra gasolie eller naturgaskedel. Ca. 35 pct. af væksthusgrøntsagerne forsynes med CO2 efter katalytisk NOx rensning. Potteplantegartnerne betaler i forvejen ca. 4.000 kr. pr. 1.000 m2 i afgifter af energiforbrug, mens væksthusgrøntsagsgartnerne betaler ca. 2.700 kr. pr. 1.000 m2 væksthus. Den største belastning kommer for væksthusgrøntsagsproduktion, hvor opvarmningen sker ved kraftvarme uden katalysator. For en stor del af væksthusgrøntsagsproduktionen med kraftvarme bruges røggassen dog i væksthuset efter en meget effektiv NOx rensning. Gartnernes gevinst ved tilbageføringen er i gennemsnit ca. 100 kr./1.000 m2, men med variation. Efter ændret adfærd vil belastningen være mindre. Det gælder især for dem med egne kraftvarmeanlæg, hvor der er mulighed for og det ofte vil være økonomisk interessant at installere katalysator. Side 2 af 5

NOx afgiften belaster også andre danske elproducenter og vil derfor i et vist omfang blive overvæltet. Det vil give en gevinst for dem, der afsætter el til markedspriser. Denne gevinst er ignoreret her. 4. CO2 afgiftsændringer. Væksthusgartnernes forbrug af brændsel belastes med CO2 afgift, men ikke energiafgift. Hovedparten af brændselsforbruget vedrører tung proces, hvor satsen er ned mod 3 kr./ton (før indekseringen er trådt i kraft). Dem, der har eget kraftvarmeanlæg, anvender dog også brændsel til fremstilling af elektricitet. Her er afgiften 0 kr. i dag for den del af brændslet, der henregnes til elproduktion. Der er regnet på en forhøjelse til 150 kr./ton. Afgiftsforhøjelsen vil alene netto vedrøre dem, der ikke er omfattet af CO2 kvoter. Der vil blive ydet bundfradrag vedrørende de ekstra afgifter svarende til afgiftsstigningen på forbruget i referenceår. Det betyder, at ved helt uændret energiforbrug vil nettoafgiften ikke blive ændret. Brutto før bundfradrag og før ændring af adfærd og netto før ændret adfærd vil virkningen af forhøjelserne være: Tabel 3. Bruttoafgiftsstigning før bundfradrag og før ændret adfærd samt netto efter bundfradrag men før ændret adfærd ved forhøjelse af CO2 afgiftssatsen til 150 kr./ton CO2, hvis gartnerne i øjeblikket betaler de laveste satser pr. 1.000 m2 Brutto før bundfradrag og før ændret adfærd. Potteplanter Brutto før bundfradrag og før ændret adfærd. Væksthusgrøntsager Netto efter bundfradrag ved uændret adfærd. Begge produktioner Gaskedel 12.050 kr. 14.525 kr. 0 Gasoliekedel 15.600 kr. 18.825 kr. 0 Biogaskedel mv. 0 kr. 0 kr. 0 Fjernvarme (ved 0(14.500 kr.) 0(17.500 kr.) 0 kulkraftvarme)* Kulkedel 20.050 kr. 24.200 kr. 0 Fueloliekedel 16.450 kr. 19.850 kr. 0 Naturgas kraftvarme Ca. 24.500 29.500 kr. 0 * Varmen kommer i praksis fra værker, der er kvoteomfattet. Her foreslås ikke forhøjelser af nettoafgiftssatsen. Ved helt uændret adfærd er CO2 afgiftsændringerne 0 på grund af bundfradrag. Der er tale om langt større stigninger i bruttoafgiftsbelastningen ved CO2 afgiften end ved NOx afgiften. Derfor er der foreslået en særskilt tilbageføring vedrørende CO2. Side 3 af 5

Den særskilte tilbageføring vil være i form af bundfradrag beregnet individuelt for hver virksomhed på bruttoafgiftsstigningerne. Det vil sige, at ændrer virksomheden slet ikke adfærd, rammes virksomheden slet ikke på indtjeningen mv. I praksis vil det ske ved at se på energiforbruget i referenceår. Bundfradraget beregnes ved at gange afgiftsstigningerne med dette energiforbrug. Udledtes før 1.000 tons fordelt med 600 tons, hvoraf der blev betalt f.eks. 3 kr./t og 400 tons, hvoraf afgiften var 0, og afgiften stiger til 150 kr. pr. ton, vil bundfradragene blive i alt 148.200 kr., heraf 60.000 kr. vedrørende elektricitet og 88.200 vedrørende varme og proces. Afgiften af 1.000 tons er 150.000 kr. brutto, men før betaltes 1.800 kr. i afgift. Bundfradrag vedrørende elektricitet vil sandsynligvis mest hensigtsmæssigt kunne gives sammen med tilsvarende bundfradrag, der vil blive givet via PSO. Da vil bundfradraget sandsynligvis kunne udbetales ubetinget. Altså også hvis virksomhederne udleder mindre end før. Udledes mere, belastes virksomheden fuldt ud på marginalen. Bundfradrag for den del af brændselsforbruget, der vedrører varme og proces påregnes udbetalt direkte via Skat. (I eksemplet 88.200 kr.). Dette bundfradrag vil ikke kunne overstige afgiften på brændsel til el, varme og proces. Virksomhederne vil sandsynligvis ændre adfærd. Adfærdsændringerne vil være i form af at undgå eller reducere afgiften. Det kan ske ved at gennemføre energibesparelser, skifte til brændsler med lavere afgiftsbelastning (f.eks. VE) og ved at opgive elproduktion (når det ikke længere kan betale sig at producere el ved lave elpriser i forhold til gasprisen) Virksomhederne får dog i vid udstrækning lov til at beholde deres bundfradrag. Netto afgiftsbelastningen vil derfor falde med omkring 10 pct. af de i tabel 3 anførte beløb, altså med i gennemsnit omkring 2.000 kr. pr. 1.000 m2, og med mest for naturgaskraftvarme. Der er dog omkostninger ved at ændre adfærd på omkring det halve af faldet i nettoafgiftsbetaling. Nettoresultatet er derfor, at gartnerne vinder ca. 5 pct. af de anførte beløb efter tilpasningsomkostninger i gennemsnit. CO2 afgiftsændringerne vil føre til mindre elproduktion og dermed højere elpriser før afgifter. Det vil dem, der afsætter el til markedspriser vinde ved. Denne effekt er ignoreret her. 5.Sammenfatning CO2. Sammenfattende betyder CO2 afgiftsændringerne således store bruttoafgiftsforhøjelser, men der gives helt tilsvarende store direkte bruttotilbageføringer. Ved helt uændret adfærd er virkningerne af CO2 afgiftsændringerne derfor 0 Side 4 af 5

Virksomhederne vil ændre adfærd. I gennemsnit vil de vinde 500-1.000 kr. pr. 1.000 m2 efter tilpasningsomkostninger, hvis de får varmen fra kedler, men det kan blive over 5.000 kr., hvis de har eget kraftvarmeanlæg. Disse resultater afhænger kritisk af, at der gives den beskrevne tilbageføring. 6. Sammenfatning NOx og CO2afgiftsændringer. Ændringerne af NOx afgift og CO2 afgift har modsat rettede effekter for gartnerne. Gartnerne taber ubetinget ved NOx afgiften, men oftest overskuelige beløb. Modsat vil gartnerne aldrig ved uændret adfærd tabe ved CO2 afgiftsforhøjelsen, men har tværtimod mulighed for en betydelig gevinst hvis de ændrer adfærd. Ses de to ændringer under ét er de nogenlunde neutrale eller gevinstgivende for gartnerierhvervet. Der vil være nogle der taber, mens andre i gennemsnit vinder det samme eller mere. Side 5 af 5