ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 9. NOVEMBER 17 NR. STRESSTEST I hårdt recessionsscenarie mangler enkelte banker kapital Enkelte af de største banker opfylder ikke kravene til kapitalbuffere i et hårdt recessionsscenarie i Nationalbankens halvårlige stresstest. De resterende opfylder kravet, men med en smal margin. Hvis bufferkravene ikke opfyldes, må bankerne forvente, at det kan blive dyrt eller vanskeligt at hente ekstern finansiering på de finansielle markeder. Dette halvårs stresstest har fokus på markedsrisiko og de tab, som bankerne lider som følge af aktieprisfald, renteændringer og stigende kreditspænd. INDHOLD 3 SÅDAN FUNGERER STRESSTESTEN 3 BANKERNE STÅR OVER FOR FORSKELLIGE MARKEDSRISICI 5 NY MODEL FOR MARKEDSRISIKO 7 BILAG 1: POPULATION I STRESSTESTEN 8 BILAG : SCENARIER I NATIONALBANKENS REGNSKABSBASE- REDE STRESSTEST 1,8 mia. kr. mangler SIFI erne ved udgangen af i et scenarie med hård recession,3 mia. kr. mangler de ikke-systemiske banker ved udgangen af i det hårde senarie Ny model for markedsrisiko med scenarier for aktie-, rente- og kreditrisiko Læs mere Læs mere Læs mere
Siden finanskrisen er stresstest i stigende grad benyttet som et værktøj til at sikre, at banksektoren er tilstrækkeligt kapitaliseret. Nationalbanken foretager hvert halve år en stresstest af den danske banksektor. I testen sammenholdes bankernes kapital under stress med de gældende kapitalkrav, der består af både lovmæssige minimumskrav og yderligere bufferkrav. Stresstesten omfatter pengeinstitutdelen af de 15 største danske bankkoncerner. Stresstesten viser, at enkelte af de største banker, de såkaldte SIFI er, ikke har kapital til at opfylde de bufferkrav, der stilles til bankers kapital, mens de resterende opfylder kravene med en smal margin, jf. figur 1. 1 Ingen SIFI er dog tæt på at komme under de lovmæssige minimumskrav til kapitalen. Hvis institutternes kapital kommer under bufferkravet, indtræder en række begrænsninger for institutterne, fx i forhold til udbyttebetalinger, mens mulighederne for at hente ekstern finansiering på de finansielle markeder også kan blive svækket. SIFI erne er tæt på bufferkrav Figur 1 Pct. af risikovægtede eksponeringer 7 5 3 1-1 18 19 18 19 18 19 Grundforløb Lavvækst Hård recession Institutter med kapitaloverdækning Institutter med kapitalbehov Anm.: Figuren viser, hvor meget kapital, målt som en procentdel af de risikovægtede aktiver, SIFI erne samlet set enten har i overskud eller underskud i forhold til kapitalkravet inklusive buffere. Kilde: Finanstilsynet og egne beregninger. For at opfylde alle kapitalkrav i det hårde recessionsscenarie mangler SIFI erne 1,8 mia. kr. ved udgangen af, mens de fra 19 mangler,7 mia. kr. Fra 19 og frem er kapitalbevaringsbufferen og SIFI-kapitalbufferen fuldt indfasede, jf. figur, og kapital kravene antages derfra at være konstante. Den kontracykliske buffer er ikke aktiveret i Danmark. Hvis den kontracykliske buffer allerede var aktiveret og bankerne havde øget deres kapitalisering tilsvarende ville bankerne stå stærkere i en stresssituation, da bufferen kunne frigives og dermed give luft til bankerne. Banker står over for stigende kapitalkrav frem mod 19 Pct. af risikovægtede eksponeringer 18 1 1 1 1 8 18 19 Lovmæssige minimumskrav Solvensbehovstillæg (eksempel) SIFI-kapitalbuffer (eksempel) Kapitalbevaringsbuffer minimumskrav Figur minimumskrav inkl. buffere Anm.: Eksempel på udviklingen i kapitalkrav frem mod. Solvensbehovstillæg er forskellige fra bank til bank, mens SIFI-kapitalbufferen kun påvirker SIFI er og er forskellig fra SIFI til SIFI afhængig af deres systemiskhed. 1 SIFI er er systemisk vigtige finansielle institutter. Fire SIFI er, Danske Bank, Jyske Bank, Nykredit Bank og Sydbank, indgår i stresstesten. Der er også en risiko for, at banker, der ligger tæt på deres bufferkrav, strammer deres kreditgivning, hvilket påvirker makroøkonomien og dermed forstærker stresset. En sådan feedback-mekanisme er ikke direkte indarbejdet i stresstesten. Hvis bufferen var aktiveret og kunne frigives, kunne den negative effekt på realøkonomien modvirkes. Se Finansiel Stabilitet,. halvår 17, for en beskrivelse af den kontracykliske kapitalbuffer.
3 Enkelte af de mindre, ikke-systemiske banker er alvorligt udfordrede i stresstesten, og nogle kan ikke opfylde minimumskapitalkravet. Få af bankerne mangler allerede kapital i det første år af stresstesten til at opfylde bufferkravene. I mangler bankerne samlet 85 mio. kr. for at opfylde minimumskravet og,3 mia. kr. for at opfylde minimumskravet inkl. buffere. Figur 3 viser udviklingen i kapital i forhold til bufferkravet. Inden de ikke-systemiske banker rammer minimumskravet, vil brud på bufferkravene gøre det muligt for myndighederne at gribe ind. Selv om myndighederne har tilstrækkelige redskaber til at håndtere en sådan situation, kan de berørte bankers ejere og kreditorer lide tab, hvis institutterne skal genoprettes eller afvikles. De fleste ikke-systemiske institutter opfylder bufferkrav, men enkelte har store vanskeligheder Pct. af risikovægtede eksponeringer 5 3 1-1 - Figur 3 18 19 18 19 18 19 Grundforløb Lavvækst Hård recession Institutter med kapitaloverdækning Institutter med kapitalbehov (samlet krav) Sådan fungerer stresstesten Anm.: Figuren viser, hvor meget kapital, målt som en procentdel af de risikovægtede aktiver, de ikke-systemiske institutter samlet set enten har i overskud eller underskud i forhold til kapitalkravet inklusive buffere. Kilde: Finanstilsynet og egne beregninger. Udgangspunktet for Nationalbankens stresstest er tre makroøkonomiske scenarier over tre år: et grundforløb, lavvækst og en hård recession. Grundforløbet er baseret på Nationalbankens makroøkonomiske prognose, fulgt af en mekanisk fremskrivning over det sidste år i perioden. I lavvækstscenariet rammes økonomien af en mindre indenlandsk recession med svag BNP-vækst og et fald i huspriserne. I det hårde recessionsscenarie reduceres eksportmarkedsvæksten, og stigende pessimisme hos forbrugere og virksomheder fører til et faldende forbrug og færre investeringer. Som følge heraf falder BNP og huspriser. Arbejdsløsheden, som har stor betydning for bankernes nedskrivninger, stiger til 9 pct. ved udgangen af det hårde recessionsscenarie. Udviklingen i de finansielle variable følger i grundforløbet markedsforventningerne, men i stressscenarierne er de påvirkede af de makroøkonomiske variable med faldende aktiepriser, ændrede rentekurver og stigende kreditspænd til følge. For de fleste danske banker er det særligt nedskrivningerne, der påvirker resultatet under stress. I stresstesten stiger nedskrivningerne på toppen til niveauer svarende til tidligere kriser, jf. figur, mens de samlede nedskrivninger over den 3-årige periode er på niveau med perioden 8-1. 3 Markedsrisiko, dvs. risikoen for negative kursreguleringer, som følge af udviklingen i priserne på finansielle aktiver kan også væsentligt påvirke institutternes indtjening. Det gælder både SIFI erne og de mindre banker. Bankerne står over for forskellige markedsrisici De danske banker investerer både i aktier og obligationer, generelt med større andele i obligationer end i aktier. Gennemgående har de danske banker store 3 I stresstesten er der ikke taget højde for effekterne af, at bankerne fra 18 overgår til at nedskrive efter nye regnskabsregler (IFRS9). Overgangen kan have en engangseffekt i form af øgede hensættelser og vil også betyde, at bankerne fremadrettet skal tage nedskrivningerne tidligere i en krisesituation.
BNP falder og nedskrivninger stiger under stress Figur BNP-vækst Pct. - - Nedskrivninger Pct 3,,5, 1,5 1,,5, - -,5 198 198 199 199 1 198 199 1 1 Grundforløb Lavvækst Hård recession Anm.: Højre figur: Nedskrivninger beregnet i procent af udlån og garantier før nedskrivninger. Den historiske serie frem til og med 15 er baseret på pengeinstitutter i Finanstilsynets gruppe 1-3. Nedskrivningerne fra 1 og frem samt de estimerede nedskrivnings - procenter i 18- er et vægtet gennemsnit for de 15 pengeinstitutter i stresstesten. Kilde: Cato Baldvinsson, Torben Bender, Kim Busch-Nielsen og Flemming Nytoft Rasmussen, Dansk Bankvæsen, 5. udgave, Forlaget Thomson (5), Finanstilsynet, Danmarks Statistik og egne beregninger. andele i danske stats- og realkreditobligationer, da disse bl.a. bruges i bankernes likviditetsstyring. Obligationsinvesteringerne indebærer betydelige renterisici, som dog i stort omfang afdækkes ved brug af fx renteswaps. De store banker har store tab på realkredit og aktier Kumulative kursreguleringer Mia. kr. 1 Figur 5 Bankerne investerer i mindre grad i virksomhedsobligationer, hvorved de kan øge deres eksponeringer over for specifikke sektorer. Disse investeringer er i større omfang påvirket af kreditrisici, dvs. risikoen for kursfald som følge af forringelser i virksomhedernes kreditværdighed. Figur 5 viser en dekomponering af bankernes tab og gevinster på forskellige aktivklasser i det hårde recessionsscenarie i stresstesten. 5-5 -1-15 17 18 19 Aktier Virksomhedsobligationer Realkredit Afledte aktiver Stat Total SIFI erne lider primært tab i begyndelsen af stresstesten, hvor de taber næsten 5 mia. kr. De rammes af et stort fald i aktiepriserne samt tab på realkreditobligationer. Efterfølgende indhenter de noget af det tabte, da aktivpriserne begynder at stige igen. Kreditspændene stiger kraftigt over det første år, hvorefter de gradvist aftager igen. Der er stigende renter over de tre år i alle scenarier, men også hældningen på rentekurven ændrer sig, hvilket især fører til tab på realkreditobligationer. Anm.: Figuren viser SIFI ernes samlede kumulative kursreguleringer fordelt på aktier, stats-, realkredit- og virksomhedsobligationer samt afledte aktiver på renterisiko. Kilde: Finanstilsynet, egne beregninger.
5 Effekten af kursreguleringer er relativt størst for de mindre banker, da de har større andele af aktier. De mindre banker mister 1,5 mia. kr. næsten udelukkende på aktier, jf. figur. Ny model for markedsrisiko De små banker har store tab fra aktier Figur Kumulative kursreguleringer Mia. kr. 1-1 I den seneste stresstest er Nationalbankens model for markedsrisiko ændret væsentligt. Med afsæt i scenarierne for de makroøkonomiske variable genererer modellen scenarier for finansielle variable som aktiekurser, rentekurver og kreditspænd og beregner derefter indtjeningseffekten af disse ændringer for hver bank. Modellen tager udgangspunkt i en opdeling af markedsrisici i tre kategorier: aktie-, rente- og kreditrisiko. Figur 7 giver et overblik over komponenterne i modellen og deres samspil. - -3 17 18 19 Aktier Realkredit Stat Virksomhedsobligationer Afledte aktiver Total Anm.: Figuren viser de mindre bankers samlede kumulative kursreguleringer fordelt på aktier, stats-, realkredit- og virksomhedsobligationer samt afledte aktiver på renterisiko. Kilde: Finanstilsynet og egne beregninger. Logikken i aktieprismodellen er som følger: I en recession sker der et fald i forbruget. Eftersom husholdninger gerne vil opretholde det samme forbrug, som de er vant til, gør det dem mere tøvende over for at holde risikable aktiver som aktier. 5 Aktieprisen falder derfor. Det er de mest risikovillige investorer, der ejer flest aktier, og de rammes hårdest. De mere risikoaverse investorer kommer dermed til at fylde relativt mere i markedet. De kræver et højere for ventet afkast for at holde aktier, hvilket også dæmper aktiepriserne. Figur 8 viser udviklingen i aktiepriserne i stresstestens tre scenarier. Modellen producerer et betydeligt aktieprisfald i det hårde recessionsscenarie. Faldet er sammenligneligt i størrelse med udviklingen under finanskrisen. Stigende hældning på rentekurven påvirker kursreguleringerne For at håndtere kursreguleringer fra obligationer og afledte aktiver skal hele rentekurven modelleres. Rentekurven beskrives typisk ved tre faktorer, dens niveau, hældning og kurvatur. Hver af disse faktorer modelleres som en funktion af makroøkonomiske variable, og der estimeres separate modeller for stats- og swaprenterne. Rentekurven for realkreditobligationer følger swapkurven, men tillægges et løbetidsafhængigt spænd, der er knyttet til bl.a. udviklingen i huspriserne. Under stress fører det til en stigende hældning på realkreditkurven. Værdien af bankernes derivater antages at afhænge af udviklingen i swapkurven. I stresstesten fokuseres der på bankernes beholdninger af noterede aktier. Vores model er baseret på C. R. Nelson og A. F. Siegel, Parsimonious modeling of yield curves, Journal of Business, 1987. 5 Konkret tager aktieprismodellen udgangspunkt i Yeung Lewis Chan og Leonid Kogan, Catching Up with the Joneses: Heterogenous Preferences and the Dynamics of Asset Prices, NBER Working Paper, nr. 8+7,.
Overblik over markedsrisiko i Nationalbankens stresstest Figur 7 Makroøkonomiske scenarier Aktieprismodel Rentekurvemodel scenarier for aktiepriser, forventede afkast, volatilitet, Kreditrisikomodel tab på obligationsbeholdninger som følge af ændringer i niveau, hældning og kurvatur på rentekurver tab på aktier pga. aktieprisfald og højere risikovægte som konsekvens af øget volatilitet udvidelse af kreditspænd og tab på især de mest risikable obligationer Det gør, at banker med beholdninger af realkreditobligationer kan lide tab, selv om de har afdækket deres renterisici, på grund af forskelle i realkredit- og swapkurverne. I modellen stiger realkreditrenterne mere end swaprenterne, og det fører til tab for bankerne. Kreditspænd og risikovægte stiger I modellen stiger kreditspændene især for de mest risikable obligationer. Udviklingen i kreditspændene er i modellen knyttet til udviklingen i aktiepriserne. 7 Når aktieprisen falder, er det udtryk for, at virksomhedernes samlede aktiver er mindre værd i forhold til virksomhedernes gæld. Det betyder, at sandsynligheden for en konkurs stiger, og effekten er størst for de virksomheder, der i forvejen er i vanskeligheder. Som kompensation kræver investorerne derfor et højere afkast for at holde de nu mere risikable obligationer. Aktiepriser under stress Figur 8 Aktieindeks 9 8 7 5 3 1 199 1995 5 1 15 Grundforløb Lavvækst Hård recession Anm.: Figuren viser aktieprisen historisk og i de tre scenarier. Kilde: Egne beregninger. Den sidste komponent i modellen for markedsrisiko er risikovægte. De største banker, Danske Bank og Nykredit, benytter interne modeller til at beregne risikovægtede aktiver på handelsporteføljen. Risikovægtene hænger tæt sammen med volatiliteten i markedet, og bankerne oplever derfor stigende risikovægte på grund af forhøjet volatilitet. 7 Modellen for kreditspænd er baseret på H. E. Leland og K. B. Toft, Optimal capital structure, endogenous bankruptcy, and the term structure of credit spreads. The Journal of Finance, 199.
7 Bilag 1: Population i stresstesten Systemiske pengeinstitutter Danske Bank Jyske Bank Sydbank Nykredit Bank Ikke-systemiske pengeinstitutter Spar Nord Bank Arbejdernes Landsbank Ringkjøbing Landbobank Sparekassen Kronjylland Vestjysk Bank Nordjyske Bank Lån og Spar Bank Jutlander Bank Sparekassen Sjælland Den Jyske Sparekasse Sparekassen Vendsyssel
8 Bilag : Scenarier i Nationalbankens regnskabsbaserede stresstest Scenarier: Udvalgte nøgletal Grundforløb Lavvækst Hård recession 18 BNP, pct. år-år 1,8 -, -,5 Privatforbrug, pct. år-år, -, -3, Eksportmarkedsvækst, pct. år-år 3,7 3,7-9,8 Boligpriser, pct. år-år,9 -, -1,5 Bruttoledighed, pct. af arbejdsstyrke,9 3,,7 Obligationsrente,8,8,8 19 BNP, pct. år-år 1,7,9-1,7 Privatforbrug, pct. år-år,1 -,5-1,9 Eksportmarkedsvækst, pct. år-år 3,7 3,7-3,3 Boligpriser, pct. år-år,8 -, -7,7 Bruttoledighed, pct. af arbejdsstyrke,9, 7,7 Obligationsrente 1,1 1,1 1,1 BNP, pct. år-år 1, 1,8 1,1 Privatforbrug, pct. år-år,1,,3 Eksportmarkedsvækst, pct. år-år 3, 3, 3,1 Boligpriser, pct. år-år 1,9 1, -,5 Bruttoledighed, pct. af arbejdsstyrke,9,3 9, Obligationsrente 1,5 1,5 1,5 Anm.: Årsgennemsnit. Boligpriser angiver kontantpris på enfamiliehuse
OM ANALYSE Som en konsekvens af Nationalbankens rolle i samfundet udarbejdes analyser af økonomiske og finansielle forhold. Analyserne udkommer løbende og omfatter bl.a. vurderinger af den aktuelle konjunktursituation og den finansielle stabilitet. DANMARKS NATIONALBANK HAVNEGADE 5 193 KØBENHAVN K WWW.NATIONALBANKEN.DK Redaktionen er afsluttet. november 17 Søren Korsgaard Principal Stress Test Expert FINANSIEL STABILITET