Forbrugerpanelet om lokale fødevarer

Relaterede dokumenter
Forbrugerpanelet om egnsbestemte fødevarer

MARKEDSANALYSE AF POTENTIALE FOR NATIONALPARKFØDEVARER

MARKEDSANALYSE AF POTENTIALE FOR NATIONALPARKFØDEVARER

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med

Kort og godt. Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner.

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Økonomisk analyse. Mejeri rimer på økologi, men også på pris

Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson

Hvad har størst betydning for dit valg, når du køber fødevarer?

Markedsanalyse. 25. maj 2018

Økonomisk analyse. Pris betyder mindre for danskernes fødevarevalg. 2. februar 2016

MARKEDSANALYSE NATIONALPARK- FØDEVARER

Lokal fødevareforsyning. Ideen med Madfællesskabet

Økonomisk analyse. Mere end en tredjedel af danskerne køber fødevarer på internettet

5. Miljø og familier. 5.1 Familiernes køb af økologiske varer

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer

Om undersøgelsen Analysevirksomheden Capacent har gennemført en befolkningsundersøgelse for HORESTA af danskernes forhold til i sunde måltider.

Markedsanalyse. 8 ud af 10 danskere: Positiv overfor et statsligt dyrevelfærdsmærke. 17. maj 2017

60% 50% 40% 30% 20% 10%

ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?

Markedsanalyse. Smag bliver stadig vigtigere, når danskerne vælger fødevarer. 12. juli 2018

Økonomisk analyse. Danskerne vælger dansk dyrevelfærd. 13. marts 2014

Markedsanalyse. 22. okt. 2018

GRØNTSAGSKURSUS DEN ØKOLOGISKE FORBRUGER MULIGHEDER FOR AFSÆTNING FRUGT OG GRØNT I SÆSON

Økonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights

Økonomisk analyse. Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt

Indkøbslisten flytter over på mobiltelefonen

Økonomisk analyse. Julemiddagen er fyldt med traditioner

VANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden

Markedsanalyse. 5. december 2017

Markedsanalyse. 19. juni 2017

Økonomisk analyse. Hver syvende dansker vil reducere julebudgettet

PAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD

Markedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017

Forbrugerpanelet om kendskab til, og erfaring med, tilbud om sikring mod flykonkurs

Thomas Roland Coop CSR. Oslo, 29. september 2016

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne

LODRET PROCENT (VEJET) Danmarks Naturfredningsforening P56456 (27-Aug-2009) TABEL 1 KØN ALDER REGION

ØKOLOGISK. OG BÆREDYGTIG Den direkte vej til det økologiske køkken L I. Frugt Karl øko folder NY.indd 1

Introduktion. Page 1. Spørgeskemaet er anonymt. På forhånd tak for din tid, det er en stor hjælp.

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016

Markedsanalyse. Kantinegæstens stemme

Børnefamilier: Svært at undgå madspild

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? : Elena Sørensen Skytte

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Dyrevelfærd fylder i forbrugernes bevidsthed, men få har en reel betalingsvilje. Februar 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik

Markedsanalyse. Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse. 10. januar 2018

Landmandens stemme -

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016

Der findes et sted, der smager af noget LEJRE KOMMUNES MADPOLITIK

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Lokale produkter og fødevarer

VIL FORBRUGERNE BETALE FOR AT SØERNE ER LØSE?

Solhjulet_Folder2017_FINAL_ENDELIG_ indd 1

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT

Notat. Befolkningsundersøgelse om bæredygtige produkter

Markedsanalyse. Forbrugernes adfærd og holdning til udvalgte sæsonfødevarer. Highlights

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

Randi Friis Hansen Gustaf Bock ØKOLOGISK VÆRDITILVÆKST FRA SET FRA GÅRDSPLADSEN

Markedsanalyse. Danskhed bliver vigtigere for fødevarer

Hvilken rolle skal kød spille i fremtiden?

Markedsanalyse. Forbrugerne vælger dansk når de ønsker god dyrevelfærd

De studerendes studiekultur

Økologi Hot or Not. Ejvind Pedersen, Chefkonsulent Landbrug & Fødevarer AgriNord Kongres, d. 6. februar 2018

Økonomisk analyse. Danskerne er storforbrugere af naturen

Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen

Økologi er vigtigst, når danskerne køber æg. Hvad har størst betydning for dit valg, når du køber æg?

FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014

Økonomisk analyse. Julehandel kan også være grænsehandel. 8. december 2015

DEN BEVIDSTE FORBRUGER. Præsentation af den danske lohasian v/sine Åkerman, Analysebureauet Wilke

De økologiske arketyper

Afsætning af jordbær - hvor bevæger vi os hen?

Økonomisk analyse. Ingen jul uden fugl og flæsk

Smal talk om det at være lokal

Bliv klar til turen i supermarkedet

Undersøgelse om produktsøgning

Venteliste oprydning pr. 21. maj 2015 Sagsnr. Beløb Sum Modtagelsesdato Region , , Nordjylland

Økonomisk analyse. Endnu flere køber økologi

Inspirationskilder til. Fremtidens fællesskabsvirksomheder

Rema 1000, Muslingevej 10, 8250 Egå. Kvickly, Øster Allé 16, 8400 Ebeltoft

Børnefamilier: Aftensmaden er noget, vi samles om

Mange danskere snyder stadig med moms og afgifter

Analysenotat fra Dansk Erhverv

Elevundersøgelse

Danskerne har taget Black Friday til sig

Markedsanalyse. Hver fjerde tænker over bæredygtighed ved valg af fødevarer. 5. december 2016

Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt

Markedsanalyse. Færre madpakker - men fortsat populært. 2. august 2017

Notat. Danskernes oplevelser med kopivarer. Piratkopier er udbredt

MARKEDSDREVET DYREVELFÆRD LØSE SØER

Millennials hvad vil de unge og hvor er de på vej hen? v/ Nina Preus

Markedsanalyse. 11. juli 2018

Prisen afgør om vi køber bæredygtigt

Status for kendskabet til Passagerpulsen

Æg og økologi. Trends, forventninger og en forsigtig prognose. Thomas Roland, CSR-chef, Coop. Kolding, 11. december

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008

Gallup om Madspild. Gallup om Madspild. TNS Dato: Maj 2016 Projekt: 62555

Status for kendskabet til Passagerpulsen

Når butikkerne lukker, vil husstandene i gennemsnit foretage 2,3 indkøbsture pr. uge og i gennemsnit køre 4,1 km i bil i forbindelse

Transkript:

Forbrugerpanelet om lokale fødevarer Undersøgelsen formål er at afdække danskernes erfaring og oplevelser med lokale fødevarer. I undersøgelsen blev lokale fødevarer defineret som fødevarer produceret af små producenter indenfor en radius af 30 km fra respondentens bopæl. Indkøb af lokale fødevarer afhænger af landsdel Samlet set har næsten seks ud af 10 respondenter (58 %) indenfor det sidste år købt lokale fødevarer produceret af små producenter. Under halvdelen (43%) af de respondenter med bopæl i Hovedstaden har købt lokale fødevarer produceret af små producenter. Til sammenligning svarer syv ud af 10 nordjyder, at de har tilvalgt lokale fødevarer. Seks ud af 10 sjællændere svarer, at de har valgt at købe lokale fødevarer. For Syddanmark er det godt syv ud af 10 indbyggere, der vælger at købe lokale fødevarer og i Midtjylland er det knapt seks ud af 10. Danskerne vil gerne støtte de lokale producenter og ville købe mere lokalt hvis muligt. De respondenter der køber lokale fødevarer angiver forskellige grunde. To ud af tre (67 %) angiver, at de vælger at købe lokale fødevarer, fordi de gerne vil støtte lokale producenter. Næsten seks ud af 10 (59 %) gør det pga. kvaliteten, mens 57 % køber lokale fødevarer pga. friskheden. Seks ud af 10 svarer at det giver dem øget glæde at købe lokale fødevarer, mens næsten hver tredje svarer, at de giver dem tryghed. Næsten otte ud af 10 angiver, at hvis tilgængeligheden blev bedre, ville de i nogen eller høj grad købe flere lokale fødevarer. Danskerne forventer at lokale fødevarer er dyre men vil gerne betale ekstra. 6 % af respondenterne forventer at prisniveauet er meget dyrt for lokale fødevarer, mens nøjagtig halvdelen svarer, at de forventer at lokale fødevarer er lidt dyre. Hver tredje (33%) svarer hverken dyrt eller billigt, mens 4 % svarer, at prisniveauet vil være lidt billigt. Næsten halvdelen (48 %) angiver, at de i nogen grad eller i høj grad vil være villig til at betale ekstra for at få lokale fødevarer, mens næsten hver tredje (34 %) angiver, at de i mindre grad vil være villig til at betale ekstra. Dog svarer 15 % svarer, at de ikke er villig til at betale ekstra. Forbrugerrådet Tænk har i maj 2014 gennemført en undersøgelse blandt 2.712 repræsentativt udvalgte respondenter i Danmark. I alt har 962 respondenter deltaget i undersøgelsen. Resultaterne er vægtet i forhold til køn og alder, og stikprøven er dermed repræsentativ for populationen. 1

Figur 1 Alle Hvor ofte står du for husstandens indkøb af fødevarer? N: 962 Fire ud af 10 (40 %) står for husstandens indkøb af fødevarer hver dag eller næsten hver dag. Lidt over tre ud af 10 (32 %) står for husstandens indkøb af fødevarer 1-2 gange om ugen, mens kun 1 % angiver, at de aldrig indkøber fødevarer. Figur 2 - Respondenter som har stået for husstandens indkøb af fødevarer inden for det sidste år Hvor ofte køber du fødevarer, som er produceret af små producenter fra dit lokalområde? N: 950 Samlet set har næsten seks ud af 10 respondenter (58 %) været bevidste om at de indenfor det sidste år har købt lokale fødevarer, som er produceret af små producenter. En ud af fire (25 %) angiver ved ikke til 2

spørgsmålet om hvor ofte de køber lokale fødevarer, som er produceret af små producenter. Lidt under hver femte (17 %) indkøber aldrig denne type fødevarer. Tabel 1 Respondenter som har stået for husstandens indkøb af fødevarer inden for det sidste år Hvor ofte køber du fødevarer, som er produceret af små producenter fra dit lokalområde? Krydset med Landsdel Hoveds Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Bornholm I alt taden Hver 1,6 % 1,4 % 3,3 % 0,5 % 0,0 % 0,0 % 14 dag/næste n hver dag Ca. hver 0,3 % 0,7 % 0,0 % 0,5 % 0,0 % 0,0 % 3 anden dag Ca. 1-2 6,4 % 11,8 % 13,7 % 7,4 % 10,1 % 28,6 % 89 gange om ugen Ca. 1-3 11,9 % 23,6 % 28,4 % 19,9 % 24,7 % 57,1 % 192 gange om måneden Ca. hver 8,0 % 5,6 % 14,8 % 13,0 % 13,5 % 14,3 % 101 anden måned Ca. 1-2 9,0 % 17,4 % 7,1 % 12,0 % 16,9 % 0,0 % 107 gange hver halve år Ca. en 6,1 % 5,6 % 4,4 % 5,1 % 4,5 % 0,0 % 50 gang om året Jeg 27,3 % 11,1 % 8,7 % 15,7 % 10,1 % 0,0 % 160 indkøber aldrig fødevarer, som er produceret af små producent er fra mit lokalområ de Ved ikke 29,3 % 22,9 % 19,7 % 25,9 % 20,2 % 0,0 % 234 I alt 311 144 183 216 89 7 950 N: 950 Som det fremgår af Tabel 2 har under halvdelen (43 %) af de respondenter med bopæl i Hovedstaden købt lokale fødevarer, som er produceret af små producenter, mens det er syv ud af 10 nordjyder der svarer dette. 3

Godt seks ud af 10 sjællændere svarer, at de har valgt at købe lokale fødevarer, der er produceret af små producenter. For Syddanmark er det godt syv ud af 10 indbyggere, mens det i Midtjylland er knap 6 ud af 10. Figur 3 - Respondenterne som inden for det seneste år ikke har købt fødevarer produceret af små producenter i deres lokalområde Hvad afholder dig fra at købe fødevarer som er produceret af små producenter fra dit lokalområde? N: 146 Af de respondenter som afholder sig fra at købe lokale fødevarer produceret af små producenter, svarer lidt over halvdelen (52 %), at det ikke skyldes nogen særlige grunde. Kun 3 % angiver, at prisen er for høj, mens lidt under halvdelen (45 %) angiver andre grunde. Flere nævner tilgængelighed og at de ikke ved hvor de skal finde de lokale fødevarer. Alle åbne svar er vist i bilag 1. 4

Figur 4 - Respondenter som har stået for husstandens indkøb af fødevarer inden for det sidste år Hvor ofte køber du fødevarer, som er produceret af små producenter fra dit lokalområde? Krydset med landsdel. N: 950 For at bedre få indsigt i respondenterne som aldrig køber lokale fødevarer, produceret af små producenter, krydser vi med hvilken landsdel respondenterne har bopæl. Lidt over halvdelen (53 %) af respondenterne som aldrig køber lokalt producerede fødevarer har bopæl i Hovedstaden, mens næsten hver femte (21 %) af respondenterne har bopæl i Midtjylland. Tallene afspejler ovenstående åbne svar, hvor respondenterne angiver tilgængelighed som svar til afholdelse fra at købe lokale fødevarer, som er produceret af små producenter. 5

Figur 4 - Respondenter som indenfor det seneste år har købt fødevarer produceret af små producenter fra lokalområdet Hvor indkøber du fødevarer produceret af små producenter fra dit lokalområde? Marker gerne flere N: 556 Bemærkning: Tallene summer ikke 100 %, da respondenterne har kunnet markere flere svarmuligheder. Fire ud af 10 benytter sig af et supermarked mens næsten halvdelen (49 %) svarer i gårdbutik. 5 % svarer andet, hvilket blandt andet inkluderer svar som marked og egenproduktion. Se alle åbne svar i bilag 2. Figur 5 Respondenter som indenfor det seneste år har købt fødevarer produceret af små producenter fra lokalområdet. Hvad ligger der til grund for, at du vælger at købe fødevarer produceret af små producenter fra dit lokalområde? Marker gerne flere N: 556 Bemærkning: Tallene summer ikke 100 %, da respondenterne har kunnet markere flere svarmuligheder. To ud af tre (67 %) angiver, at de vælger at købe lokale fødevarer produceret af små producenter, fordi de gerne vil støtte de lokale producenter. Næsten seks ud af 10 (59 %) gør det pga. kvaliteten, mens 57 % køber pga. friskheden. 6 % svarer, at de ikke gør det af særlige grunde, mens 4 % svarer andet. Dem der valgte at svare åbent, nævnte blandt andet miljøet, bæredygtighed og selve oplevelsesdelen. Se alle åbne svar i bilag 3. 6

Figur 6 Respondenter som indenfor det seneste år har købt fødevarer produceret af små producenter fra lokalområdet Hvilken kategori af lokalt producerede produkter køber du typisk? Marker gerne flere N: 556 Bemærkning: Tallene summer ikke 100 %, da respondenterne har kunnet markere flere svarmuligheder. Som det fremgår af Figur 6, angiver knap tre ud af fire, at de typisk køber grøntsager og frugt, mens lidt under halvdelen (45 %), at de køber mejeriprodukter. Hver tredje køber fisk samt kød og fjerkræ. 3 % svarer andet. Disse svar inkluderer blandt andet honning og øl. Alle de åbne svar kan ses i bilag 4. Figur 7 Respondenter som indenfor det seneste år har købt fødevarer produceret af små producenter fra lokalområdet Hvad betyder det for dig at indkøbe fødevarer på denne måde? Marker gerne flere N: 556 Bemærkning: Tallene summer ikke 100 %, da respondenterne har kunnet markere flere svarmuligheder. Seks ud af 10 svarer, at det giver dem øget glæde at købe fødevarer på denne måde, mens næsten hver tredje svarer, at det giver dem tryghed. Lidt over hver ottende (13 %) svarer, at det ikke betyder noget, mens 4 % svarer andet. Blandt andet svarer flere at de gerne vil støtte de lokale producenter. Se alle svar i bilag 5. 7

Figur 8 Respondenter som har stået for husstandens indkøb af fødevarer inden for det sidste år Ville du købe flere fødevarer produceret af små producenter fra dit lokalområde, hvis tilgængeligheden blev bedre? N: 950 Næsten fire ud af 10 angiver, at hvis tilgængeligheden blev bedre ville de i høj grad købe flere lokale fødevarer produceret af små producenter, mens 39 % (Næsten fire ud af 10), at de vil i nogen grad købe flere lokalt produceret fødevarer. Knap en ud af 10 svarer, a de i mindre grad ville købe flere lokale fødevarer, mens godt hver tiende (11 %) svarer ved ikke. Tabel 2 - Respondenter som har stået for husstandens indkøb af fødevarer inden for det sidste år Ville du købe flere fødevarer produceret af små producenter fra dit lokalområde, hvis tilgængeligheden blev bedre? Krydset med landsdel Hovedstad Sjælland Syddanmar Midtjylland Nordjylla Bornhol I alt en k nd m Ja, i høj grad 35,7 % 45,1 % 38,3 % 30,1 % 37,1 % 42,9 % 36,5 % Ja, i nogen 37,6 % 34,7 % 43,7 % 40,7 % 41,6 % 0,0 % 39,2 % grad Ja, i mindre 8,7 % 5,6 % 7,7 % 12,0 % 10,1 % 42,9 % 9,2 % grad Nej 4,8 % 4,2 % 2,7 % 5,1 % 5,6 % 0,0 % 4,4 % Ved ikke 13,2 % 10,4 % 7,7 % 12,0 % 5,6 % 14,3 % 10,7 % I alt 32,7 % 15,2 % 19,3 % 22,7 % 9,4 % 0,7 % 100,0 % N: 950 Som det fremgår af tabel 2 svarer lidt over hver tredje fra hovedstaden, at de i høj grad vil købe flere lokale fødevarer, hvis tilgængeligheden blev bedre. Næsten fire ud af 10 (37,6 %) fra hovedstaden svarer at de i nogen grad ville købe flere lokale fødevarer produceret af små producenter, hvis tilgængeligheden blev bedre. Samme tendens ses for respondenter, der har bopæl i de øvrige landsdele. 8

Figur 9 Respondenter som har stået for husstandens indkøb af fødevarer inden for det sidste år Hvad er din generelle forventning til prisniveauet på lokalt producerede fødevarer fra små producenter? N: 950 Til spørgsmålet om hvad respondenternes generelle forventning til prisniveauet på lokale fødevarer fra små producenter er, svarer nøjagtig halvdelen, at prisniveauet er dyrt. 6 % svarer meget dyrt, mens hver tredje svarer hverken dyrt eller billigt. 4 % forventer at prisniveauet er lidt billigt. Figur 10 Respondenter som har stået for husstandens indkøb af fødevarer inden for det sidste år Vil du være villig til at betale ekstra for at få fødevarer produceret af små producenter fra dit lokalområde? N: 950 Næsten halvdelen (48 %) angiver, at de i nogen eller høj grad vil være villige til at betale ekstra for at få lokale fødevarer produceret af små producenter, mens næsten hver tredje (34 %) angiver, at de i mindre grad vil være villig til at betale ekstra. 15 % svarer, at de ikke er villig til at betale ekstra. 9

Figur 11 Respondenter som har stået for husstandens indkøb af fødevarer inden for det sidste år Hvis vi antager, at en ikke lokalt produceret mælk koster 7 kr., hvor meget vil du være villig til at betale ekstra for en liter mælk, hvis du vidste, at den var produceret i dit lokalområde? N: 950 Som det fremgår af figur 11, svarer hver tredje (34 %), at de ville være villige til at betale 1 kr. ekstra for en liter mælk, hvis respondenten vidste, at den var produceret i lokalområdet. Igen hver tredje (33 %) svarer, at de vil betale 3 kr. ekstra, mens 5 % svarer, at de vil betale 5 kr. ekstra for 1 liter mælk, hvis de vidste, at den var produceret i deres lokalområde. Andelen af respondenter som svarer, at de ikke vil betale ekstra er 16 %. Andelen af respondenter som svarer andet end givne svarmuligheder er 4 %. Flere svarer at de ikke drikker mælk, mens nogle gerne vil give endnu flere penge for en liter mælk end det angivne og andre lægger vægt på om den er økologisk eller ej. Se alle svar i bilag 6. 10

Bilag Bilag 1 Fra figur 3 Hvad afholder dig fra at købe fødevarer som er produceret af små producenter fra dit lokalområde? Andet, angiv venligst Jeg køber det som er i dagligevare butikken. Kender ingen lokalproducenter af fødevarer. Der ligger ikke nogle i vores område. Der er ingen jeg bor midt i byen Har ingen bil og er vegetar. Kender ingen grøntsagssalg i nærheden. Bor midt på vesterbro, ikke mange bondegårde her. Møder ikke varer fra lokalområdet hvor jeg handler. ved ikke hvor producenterne er skal køre langt for at handle med lokale småproducenter af fødevarer (ca. 30-35 km) tilgængelighed ved ikke vor de er Ved ikke hvor jeg kan købe lokal producerede varer Ved ikke, om der er nogen i nærheden af København K Har ikke nem adgang til det der er ingen producenter i mit lokalområde ikke tilgængellig der hvor jeg handler Transporten jeg kender ikke mærker fra lokalområdet ved viborg kørestolgørdetumuligt kender ingen bor i københavn kender ikke til nogen lokale fødevarer Jeg er ikke opmærksom på, at sådanne produkter er tilgængelige, hvor jeg handler ved ikke hvor de sælges Jeg bor midt i kbh., så det er begrænset hvor mange små producenter, der er i lokalområdet ingen tilbud Jeg tror ikke der er nogen Har ikke kendskab til nogen De findes sjældent eller aldrig i mine lokale butikker/supermarkeder Der er vist ingen "små producenter af fødevarer her i Charlottenlund/Gentofte/Ordrup-området Der er ingen i nærheden og jeg har ikke bil. Kender ikke nogle lettere at købe det hele i Netto Bor i City derfor har jeg ikke tænkt vare fra nærområde Forhandles ikke i nærheden. Ingen fra lokalområdet sælger på Frb 11

Der er næsten ingen, kun jordbær i sæsonen og de står ved en hovedvej, hvor jeg ikke bryder mig om at holde ind pga. trafikken. Jeg ved ikke hvor jeg kan købe dem Jeg ved ikke hvor de forhandles produkterne er ikke mærket at de er lokale, jeg ved ikke om de er tilgængelige i mit område tilgængelighed Jeg ser dem ikke i butikkerne jeg bor i en by uden fødevareproduktion Har ikke fået taget mig sammen til at melde mig til ex. fødevarefællesskabet Jeg kan ikke se hvor varerne kommer fra når jeg handler. Køberaltid økologisk eller dansk. Der er ingen små producenter omkring 30 km fra København Ved ikke hvor de er/hvor jeg kan købe det Vi har ingen Ved ikke, hvor at købe det Min kone køber ind Der er formentlig ingen producenter i 2720 Vanløse Jeg tror ikke, der er nogen små producenter i mit lokalområde (Kbh) Jeg ved ikke, hvor producenterne er, og jeg har ingen bil til at komme rundt i 30 kms radius. Ikke til rådighed Jeg kender ikke til nogen producenter i en radius af 30km pris, kvalitet, fødevaresikkerhed og tilgængelighed Jeg har ikke set sådanne produkter i Ballerup. Jeg bor i en storby der er ingen Tilgængelighed ved ikke hvad det skulle være Der er ikke nogle tilgængelige Jeg har ikke adgang til det, her midt inde i Århus, hvor jeg er studerende uden bil Ved ikke hvor jeg skal købe det. (Bor i en by) ikke muligt Jeg ved ikke, hvor det er Der er ingen små producenter i mit nærområde,så vidt jeg ved. Ingen produktion i hovedstaden De annonceres ikke som lokale varer i de supermarkeder, hvor jeg handler - ellers ville jeg faktisk gerne købe dem. der er ikke nogen :( Har ikke lyst til at køre efter det. Det er ikke noget jeg har tænkt over. kender ikke nogen der er ingen synlige udbydere Jeg har ikke brugt tid på, at undersøge hvilke muligheder der er, men prisen ville også afgøre om det blev et tilvalg. ingen i mit område xhandler i supermarkeder 12

Bilag 2 Fra figur 4 Hvor indkøber du fødevarer produceret af små producenter fra dit lokalområde? Andet, angiv venligst fra medlemsskb i græsningslaug produktererserlv en del kasser fra årstiderne når der er åben hus eller marked i byen torvedag på torvet Økologisk butik frugtavler Lokal marked marked Vejbod Får leveret en kasse en gang om ugen fra nærliggende gård Fra båd Buresødal Vejbod igennem bekendte lokal købmand igennem en bekendt torvet grønsagsbod familie Marked Lokal markedsdag Marked mejeri daglig brugsen vi dyrker selv mange grøntsager samt frugt mejeri 13

Bilag 3 Fra figur 5 Hvad ligger der til grund for, at du vælger at købe fødevarer produceret af små producenter fra dit lokalområde? Andet, angiv venligst: andre varer storytelling Bæredygtighed håber på en kortere tid til transport og dermed reducering af forurening mm Befinder mig tilfældigvis i området miljøet kortere transporttid Økologisk Det er sjovt selv at plukke frugter og bær Ofte øko varer da vi gerne vil have økologi på bordet Kort transport der er ingen i mit område Økologisk/frilands produceret i danmark Lidt spændende at smage lokale produkter Frugt fra en lokal frugtplantage mindre miljøbelastning fra transport Dyrevelfærd (æg) prøve nye ting, f.eks gedekød Marked på torvet. Miljøet Miljømæssig gevinst mulighed for at købe økologisk økologi Bilag 4 Fra figur 6 Hvilken kategori af lokalt producerede produkter køber du typisk? Andet, angiv venligst Honning øl, vin har selv en del i haven ks. Årstiderne blandet, øl Honning Pålæg Øl Dressing 14

honning Øl honning Juice chokolade honning Lynghonning økologiske varer øl Bilag 5 Fra figur 7 Hvad betyder det for dig at indkøbe fødevarer på denne måde? Andet, angiv venligst lokal beskæftigelse at bidrage til et godt miljø Giver god smag som jeg sætter pris på Jeg får friskere varer Det betyder noget for mig at støtte de lokale, hvorved de gerne skulle forblive i mit nærområde. støtter lokalt, min transport miljøhensyn + friske vare øko Føler ikke det gør noget specielt God kontakt med lokale Støtte til lokalområdet Det er en tradition på visse årstider Kan godt lide at plukke minegen frugt i sæson Det er ofte lettere, og en del varer kan man ikke få i supermarkeder Jeg føler mig ofte snydt i forbindelse med køb af fersk kød i supermarkeder - 'neutralmarineret' gav det sidste skub til at holdehelt op med at købe kød i Supermarkeder støtter de lokale og skåner miljøet Kan også være tilfældigt, fx ved vejbod Det giver en oplevelse mindre transport og dermed friske og bedre miljø det giver mig glæde at støtte min venindes familie og andre små producenter dyrker ikke nok selv Støtte de lokale Udvalg og pris mulighed for økologi Jeg er glad for at kunne støtter de små butikker og specialforretninger. 15

Bilag 6 Fra figur 11 Hvis vi antager, at en ikke lokalt produceret mælk koster 7 kr., hvor meget vil du være villig til at betale ekstra for en liter mælk, hvis du vidste, at den var produceret i dit lokalområde? Andet, angiv venligst Jeg køber aldrig mælk Ingen malkekøer i området 2kr det kommer an på om det er landmanden eller mellemledene der får pengene Jeg drikker aldrig mælk. Bruger piskefløde sjældent. 2 kr hvis transporten var kortere end alternativet drikker ikke mælk 2 drikker ikke mælk Ikke for mælk - er laktose-intolerant ;-) 2 2kr 8 Drikker ike mælk! 8 kr Jeg køber næsten aldrig mælk og drikker det aldrig. Min køber den mælk, der bruges hos os 9 To kroner det afhænger af hvilket produkt det drejer sig om 2 2 10 8 kr. 0,50 10 0,50 2 kr Der er ingen køer i Vanløse det kommer an på om den er økologisk. Hvis den er økologisk, så ville jeg gerne betale 3kr mere Jeg har dog gentagne gange købt en special mælk, der koster 15,- kr inden for den seneste måned. 0,5 8 Vil hellere købe økologisk mælk fra nordjylland end ikke-økologisk fra eget område afhænger af kvaliteten Helst ikke noget, da vi bruger 5-6L om dagen! Drikker aldrig mælk kun hvis den er økologisk kun hvis den er økologisk 16