Smal talk om det at være lokal

Transkript

1 Appendix 7 Topic: Interview with an external food provider (Paradisbakkeskolen) Interview respondent: Mikkel Skot Hansen Place: Nexø Hallen, 3730 Nexø Time and date: am Interviewer: Christiane Brandt Jensen Transcribed by: Conny Hanghøj Length of interview: 20:49 min :00 I: Bruger du lokale fødevarer i din madlavning? M: Det gør jeg i et vist omfang ja I: Hvordan definerer du lokale fødevarer? M: Ja hvordan definerer jeg det Det er jo lidt i forhold til hvad. Vi bruger jo selvfølgelig vores olie herovre fra Lensgård i madlavningen. På pasta området har vi også et produkt herovre som vi også bruger indimellem, som jo hedder Pastariet som ligger i Svaneke. Når vi tænker kylling og fjerkræ, så tænker vi selvfølgelig også på vores bornholmerhane I: Hvor ofte får I det brugt? M: Jamen kylling, hane, bruger vi jo ofte vil jeg sige I: er det en gang om ugen eller flere gange om ugen? M: arrrr det ved jeg ikke, det er jo i forhold til skolemad, men selvfølgelig også i forhold til når vi har selskaber. Og nu ved jeg ikke om du primært fokuserer på skolemaden? I: ja det er det det kommer til at handle om M: så det er klart at jeg definerer det på den måde, at jeg tænker i olier, at jeg tænker i fjerkræ, jeg tænker i gris og jeg tænker i pasta. Men det jeg så også tænker, det er økonomi. Fordi det er ikke billigt, og i henhold til skolemaden som vi jo sådan set laver for meget billige penge, støder jeg ofte ind i at det er for dyrt. Det kan jeg ikke lave en kostpris på med bornholmske fødevarer, det kan jeg ikke. Så jeg vil sige vi bruger det eksempelvis hvis vi har nogen selskaber i forhold til kød i hvert fald, så kan vi godt lave en kyllingesalat eller et pitabrød med kylling eller sådan noget efterfølgende. 02:14 I: Gør du noget for at inddrage flere lokale fødevarer i madlavningen? M: Nej det gør jeg jo så ikke set ud fra økonomi i forhold til skolemaden, det må jeg blankt erkende 02:38 I: Hvor stor en del af jeres madbudget bliver brugt på lokale fødevarer? M: Jamen det er jo ikke en særlig stor procentdel kan man sige, for som sagt, i forhold til dit tidligere spørgsmål, så afhænger det lidt af hvad vi har at gøre med fordi vi har flere forretninger i gang på en gang. Hvor skolemaden jo er en del af programmet, men vi har jo også en selskabsforretning og mad ud af huset og hvad vi ellers har, så det kommer lidt an på hvordan det kommer til at passe sammen I: Har du gjort noget for at øge indkøbet af lokale fødevarer? M: Det har jeg så ikke nej 03:31 I: Og i forhold til barrierer, så nævnte du at det var i forhold til økonomi M: ja, i forhold til skolemaden så er det jo økonomi ikke, altså man kan sige at det er en barriere at jeg simpelthen ikke kan få min kostpris til at gå op. 03:47 I: Er der andre barrierer du oplever? M: Nej, det er der sådan set ikke. Det er økonomien det strander på 03:56 I: Og hvilke muligheder møder du så i forhold til at øge indkøbet af lokale fødevarer? M: Jamen jeg møder vel ikke så mange muligheder, fordi i forhold til det at vi laver skolemad, så skal det være så billigt som muligt i forhold til forældrene, og det skal være sundt og vi kommer hele tiden tilbage til at der er forskel på at købe en bornholmerhane eller en kylling 1

2 :28 I: Og hvilken indflydelse har lokale fødevarer på jeres budget? M: Jo det har jo den indflydelse, at det tænker vi selvfølgelig lidt over når vi køber det. Eksempelvis bruger vi jo vores egen mælk herovre, det er noget dyrere end Arla s, men der er jeg sådan lidt lokal patriot, så på mælk og fløde området eksempelvis der handler vi jo så bornholmsk ikke. Men i forhold til kød og så videre fokuserer jeg på, hvis det er bornholmsk, om det er på tilbud eller hvad det er, igen for at se tilbage på kostprisen. 05:14 I: er der visse lokale fødevarer du prioriterer? M: Ja det gør jeg jo så eksempelvis med mælkeprodukterne ikke, dem tager vi. Men ikke i forhold til skolemaden nej I: Men mælken det er også i skolemaden ikke? M: jo vi bruger selvfølgelig mælk og fløde i visse, fløde bruger vi jo meget lidt da vi jo ikke skal fede ungerne op, men en lille skvalp en gang i mellem afhængig af hvad det er, hvis det for eksempel er en eller anden form for sovs, det ku være boller i karry, så kan det godt være den får en lille squis 05:57 I: hvad kunne få dig til at prioritere mad indkøb af 100% lokale fødevarer? M: jamen det kunne for eksempel være hvis vi fik det her skolemad på finansloven, og vi har jo meget fokus på sundhed, det har man jo også politisk nu, og der er jo lavet beregninger på at hvis man får det ind i folkeskolerne så kunne man måske have noget mere fokus på det. Og det er jo igen i forhold til økonomi at man vil have fokus på det. Så hvis vi nu fik flere børn i skolemadsordningen, så ville mængden selvfølgelig være større, men jo større mængden er, jo mere ville vi kunne ha fokus på lokale fødevarer. Fordi kostprisen vil ændre sig. Der er forskel på 50 børn eller 200 børn 06:50 I: Er det så her alene på Paradisbakke Skolen eller er det generelt i hele landet du tænker? M: Det er generelt, der er jo lavet beregninger politisk hvor man jo er ude i noget der hedder en 5-6 milliarder hvis det skal være obligatorisk at alle folkeskolerne har skolemad. Og det lyder jo af voldsomme store tal, men det er det jo ikke sikkert det er. Men det bliver nok ikke lige rundt om hjørnet. Men hvem ved, om 2-3 år så ku man jo godt forestille sig at 07:21 I: Hvor meget ligger det på nu? M: Jamen det ligger jo på, altså de har beregnet en 5-6 milliarder hvis man skal have det obligatorisk ind i folkeskolerne. Det er der lavet beregninger på. I: jeg tænker mere på, ved du hvad det er i øjeblikket? De 5-6 milliarder er jo beregninger M: Jamen det er jo individuelt fra skole til skole der har det 07:54 I: Og i forhold til kostpolitikken der går jeg ud fra i følger Paradisbakke Skolen ikke? M: Jo, det gør vi 08:05 I: Hvilke personer eller politikere oplever du har en stor indflydelse på udvikling af kostpolitikken? Nu ved jeg godt at du siger I følger Paradisbakke Skolen, men man kan jo også sige at det følger jo også udbud og efterspørgsel det afstedkommer M: altså, du tænker på hvilke personer der er vigtige for at udvikle det eller hvad tænker du? I: Ja, der har en positiv indflydelse på at udvikle det, sådan så der bliver inddraget flere lokale fødevarer M: jo, men som jeg skrev til dig. Vi har været i gang i 5 uger, vi kører på 6. uge nu, så det er nok lidt tidligt at Men størst indflydelse har eleverne vel, tænker jeg I: Men du nævnte også finansloven M: Ja ja, det er klart at på højeste plan kan man sige, så er det klart at når man har så meget fokus på sundhed nu, og fedme og så videre, og beregninger på hvad man kan spare og hvis og hvis og hvis Så er det jo klart, at så er det jo ministerielt og det er jo selvfølgelig den øverste prioritering det er klart. Og så er det måske det vigtigste. Men 2

3 politik er jo en ting, og realisering er en anden ting, om det bliver realiseret. Så derfor så lige nu, her i opstarten, så er det jo eleverne der jo selvfølgelig er vigtige, i forhold til at de kan lide maden og de måske får bredt budskabet 09:37 I: Og i forhold til eleverne, tror du at de har nogen begreb om lokale fødevarer der indgår i den mad de får serveret? M: Øh, det tror jeg måske nogen af dem har, i forhold til at de jo har madlavning og vel kender lidt til madpyramide og så videre. Og det kan jeg da ikke forestille mig andet end at bornholmske råvarer vel er blevet berørt. Men jeg ved det ikke 10:04 I: Så indgår det i madplanen, hvis de får madplanen leveret uge for uge? Altså står der måske at det er det og det? M: Nej det gør der ikke. Fordi igen, altså vi ku jo selvfølgelig godt skrive bornholmsk rapsolie, men det gør vi ikke. Og så er vi igen tilbage til økonomien som jeg har sagt nogen gange nu. Men det ville jo være det ideelle 10:31 I: Har du nogen sparringspartnere? M: Vi har ingen sparringspartnere, vi har besøgt en anden skole på Bornholm i Vester Marie som har omkring 100 elever igennem hver dag, hvor vi kigger lidt på deres madplan og vi kigger lidt på at de blandt andet har en kantine som vi jo eksempelvis ikke har på skolen. Og hende var vi oppe og snakke lidt med om hvordan hun gjorde tingene. Men ellers har vi ikke sparret så meget endnu 11:09 I: Har du været på efteruddannelse for at få mere viden omkring brug og indkøb af lokale fødevarer? M: nej det har jeg ikke I: Og i forhold til fremtiden der har du allerede nævnt at der ku komme noget mere fokus på økonomien og finansloven M: Ja, nu er der jo fokus på sundhed som overskrift ikke, og fedme, i forhold til at der er for mange overvægtige som jo koster samfundet en masse penge, så det er jo lidt interessant at man allerede fra skoletiden fokuserer på at hvis børnene her får noget sund mad så vil det måske blive et mindre omfang 12:00 I: Hvordan tror du at fremtiden ser ud for forbrug af lokale fødevarer i offentlige madbudgetter? M: Jamen det tror jeg dags dato ikke ser så godt ud, fordi de offentlige madbudgetter er skåret ind til benet. Og Bornholms Regionskommune er skåret rigtig langt ind til benet, og det vil de offentlige institutioner selvfølgelig også være. Så dags dato tænker jeg ikke at der er særlig mange der bruger bornholmske fødevarer i de offentlige institutioner I: Jeg kom til at tænke på, i forhold til økologi, er det noget du går op i? Har I noget sølvmærke eller hvordan er det? M: altså vi har selvfølgelig fokus på økologien, men der er vi jo tilbage igen ved de bornholmske råvarer, fordi økologi er også lidt dyrere og ja, så er vi tilbage i økonomien igen 13:01 I: Har du andre gode ideer eller visioner for lokale fødevarer som du vil dele? M: Jamen jeg har ikke de store erfaringer med det. Som sagt har vi ikke været i gang så længe, vi kører på 6. uge nu, så det er jo lidt begrænset hvad du måske ku få med. Men altså, det er klart at udgangspunktet er jo, at kan vi få det inddraget, så vil det jo selvfølgelig være det bedste og mest logiske, fremfor at vi skal til at købe råvarer på den anden side af vandet 13:46 I: I forhold til frugt og grønt og Bornholm, er det noget du har bidt mærke i, er det noget du går op i at bruge eller Jeg kan forstå at du har nævnt flere animalske produkter, men i forhold til vegetabilske produkter er det noget du gør i, eller har tænkt over? M: øhhh, nej. Det er det ikke. Man kan sige vi har for så vidt ikke stødt ind i veganere og vegetarer i børnegruppen på skolen, så I: Nu tænkte jeg bare generelt brug af bornholmske frugt og grønt i jeres mad 3

4 M: nej det har vi ikke I: Hvordan kan det være? M: Jamen det kan vel være økonomisk, og ofte så er det jo økologiske ting hvis det er bornholmske produkter, og så er prisen lidt højere på en pose gulerødder eller en pose kartofler eller hvad det nu kan være 14:57 I: jamen så tror jeg egentlig jeg er kommet godt rundt om det hele M: Som jeg skrev til dig, så er det jo begrænset hvad jeg kan give dig fordi det er så nyt endnu. Så om et års tid er jeg måske meget klogere, men der er du jo nok færdig. I: Ja det håber jeg Smal talk om det at være lokal 15:35 I: jeg kom til at tænke på, i forhold til frugt og grønt. Der har jeg bidt mærke i, at der hvor den helt store barriere sidder, er fordi udbuddet er så lavt. Men du nævner at der er meget økologi ind over det M: Ja det vi oplever når du nu siger grønt, det er at vi prøver jo at inddrage nogen andre ting. Børnene i dag de kender tomater, agurker, majs og salat ikke. Indimellem bruger vi måske bønnespirer, friske ærter, rødløg, rødkål og sådan nogen ting. Men det tager de ikke i en salatbar for eksempel. Så man kan sige, at hvis vi skal have økologi, det vil vi jo nok også tænke over 16:41 I: men nu var det også mere i relation til at du nævnte økologi i forbindelse med bornholmsk frugt og grønt M: men det har vi ikke sat os så meget ind i, om det er bornholmsk eller hvad det er. Vi har en lokal aftale med Kvickly hernede, hvor vi faktisk handler stort set det meste af det vi skal bruge. Og det er selvfølgelig i forhold til nogle rabatordninger, og skolen i byen, og støtte op om den lokale butik i byen og så videre. Mange handler jo igennem grossister på den anden side af vandet I: Så I får flere produkter fra Kvickly end I gør fra grossisten? M: ja ja, det gør vi. Vi handler meget lidt grossist. I: Og hvem er grossisten? Er det BC? M: Det er ku det være Sügro (Dagrofa), men vi har handlet mest hos BC. Vi har haft vores eget engros firma herovre men det er her ikke mere. Folk begyndte at handle mere - I: Jeg synes det er interessant at I handler meget hos Kvickly M: Ja det var jo det jeg tænkte, for det har jo noget med det her lille lokal samfund på mennesker, at vi støtter op omkring de butikker der er i byen 18:11 I: Så er det derfor I har så nemt ved at få så mange animalske produkter, for da jeg havde snakket med Lille Myr blandt andet, der nævnte hun meget at problematikken lå omkring frugt og grønt, og det med de animalske produkter, det ku hun slet ikke få fat i. M: De har nu nok noget i Snogbæk ku jeg forestille mig, nævnte hun noget om Brugsen? I: Hun handler ikke så meget i Brugsen, hun får mest fra BC Catering M: Gør hun det? Det er da en katastrofe. Der har jeg jo den tankegang, at hvis vi kan få det lokalt, så handler vi lokalt. Så er der ingen grund til at hente det fra den anden side af vandet. Så det var da lidt interessant at høre. Også i forhold til Regionskommunen hvor der også er en politik, at man har en indkøbspolitik. I: Hvor ofte er I i Kvickly og handle ind? M: Hver dag. Det er jo også fordi vi laver skolemad, men vi har jo også andre arrangementer ikke. Og det handler vi også dernede. Kød og vin og alt 19:24 I: Men hvis der nu ikke er så meget frugt og grønt fra Bornholm I kan få, tænker I så måske dansk mad frem for udenlandsk mad altså råvarer. 4

5 M: nej, ikke som det ser ud dags dato så gør jeg ikke. Jeg kan godt handle grønt som ikke er dansk. I: Handler du sæson varieret? Årstidsbetinget M: Jamen vi kan jo snart få det hele uanset årstid. Nu er det jo blåbær og hindbær sæson i august/september, men det får vi jo snart hele året ikke. Jordbær, som så ikke smager af noget, men vi fokuserer ikke på sæson, det gør vi ikke. Vi har en stor Kvickly hernede, og det er et kæmpe bredt sortiment og en kæmpe grønt afdeling, og slagterafdeling for den sags skyld også. I: Jamen jeg har ikke mere, har du mere du vil tilføje på falderebet? M: Nej, jeg har ikke mere jeg lige kan komme i tanke om 20:49 SLUT 5