Undervisningsbeskrivelse Termin Maj-juni 14 Institution Marie Kruse Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Naturgeografi B Kim Tvede Rasmussen 3g Ng Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Pladetektonik: Jordskælv, tsunamier og vulkaner Titel 2 Vand, landbrug og det glaciale landskab Titel 3 Klima og klimaændringer Titel 4 Olie Titel 5 Befolkning og fødevarer Side 1 af 11
Titel 1 Indhold Pladetektonik: Jordskælv, tsunamier og vulkaner Bøger Lykke-Andersen, Christensen, Jensen & Stelzner & Olsen: Naturgeografi Jorden og mennesket, 2. udg. 2007. Geografforlaget s 28-32, 64-97, 188-190 Artikler Berlingske: Jordskælv flytter havbund med 24 meter. Findes på http://www.b.dk/globalt/jordskaelv-flytter-havbund-med-24-meter Geus og Danmarks Rumcenter: Den dynamiske jord Sumatrajordskælvet flyttede videnskaben s 9-12 og 17-26. Findes på http://www.geus.dk/viden_om/ddj/ddj.pdf Film Viden Om Vulkanen bobler og truer, DR udsendelse Bølgen der rystede verden, BBC-program om Sumatra-tsunamien, 2005 www http://www.ig.uit.no/webgeology/ http://extra.geus.info/njs/njs_iff_03_01.html Diverse korte filmklip med tsunamier Andet Forskellige bjergartsprøver Figur 9.3 og 9.4 fra PowerPoints-præsentation (s197 i: Sanden, Elsebeth m.fl. (2005): Alverdens Geografi; Geografforlaget) Jordskælvsøvelse Virtual Earthquake: Web-baseret øvelse til bestemmelse af epicenter og richtertallet. Tsunami-forsøg: Der er i laboratoriet arbejdet med at undersøge sammenhængen mellem bølgehastigheder og vanddybde. Google-map øvelse i at finde forskellige typer af vulkaner Forløbet er startet ud med en forståelse af jordens dannelse. Der er arbejdet med at forstå den pladetektoniske model og hvordan man ud fra kendskab til de forskellige typer af pladerander kan forklare de forskellige typer af jordskælv og vulkaner. Vi har arbejdet med at forstå hvordan man finder epicenter og richtertallet for et jordskælv. Derudover er der arbejdet med jordens opbygning og hvorfor nogle vulkaner er mere eksplosive end andre. Endvidere er der arbejdet med af forstå hvilke konsekvenser der kan opstå i forbindelse med pladetektonik, hvor der især er arbejdet med tsunamier. Forløbet er afsluttet med det geologiske kredsløb og de forskellige typer ag bjergarter. Her har klassen set på forskellige bjergartsprøver. Side 2 af 11
Omfang Særlige fokuspunkter 16 moduler af 95 min 2.1 Faglige mål Eleverne skal kunne: identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre i geofaglige sammenhænge. planlægge og gennemføre eksperimentelt arbejde herunder systematiske feltobservationer og feltmålinger vedrørende geofaglige fænomener opsøge, kvalitetsvurdere, fortolke og anvende et spektrum af geofaglige repræsentationsformer såsom tekster, data, kort, diagrammer, profiler figurer, analoge og digitale billeder, såvel som reflektere over troværdighed og anvendelighed af ekspertudsagn - analysere og vurdere geofaglige problemstillinger i en bredere samfundsmæssig sammenhæng og udnytte geofaglige problemstillinger i en bredere samfundsmæssig sammenhæng og udnytte geofaglig viden sammen med viden og kompetencer opnået i andre fag. - indsamle og vurdere informationer fra forskellige instancer og miljøer - demonstrere viden om fagets identitet og metoder 2.2 Kernestof Jordens, livets og landskabernes udviklingsprocesser og udviklingshistorie i lyset af aktuelle ressource- og miljøforhold Jordens og livets udvikling i et langt tidsperspektiv Jordens opbygning, den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner Væsentligste arbejdsformer Holdundervisning, mindre øvelser, gruppearbejde og eksperimentelt arbejde. Side 3 af 11
Titel 2 Indhold Vand, landbrug og det glaciale landskab Bøger Lykke-Andersen, Christensen, Jensen & Stelzner & Olsen: Naturgeografi Jorden og mennesket, 2. udg. 2007. Geografforlaget s 104-124, 130-131, 136, 139-144, 200-216, 269-270, 272 og 276-281 Sanden, Elsebeth m.fl. (2005): Alverdens Geografi; Geografforlaget s 69-73 og 146 (Udleveret som kopi) Artikler Willholth, Karen G: Tsunamiens spor i grundvandet erfaringer fra undersøgelser i Sri Lanka. Geologisk Nyt 4/06 Ekskursioner Feltarbejde langs Mølleåen Andet Landskabskort over Danmark Blad 4, Sjælland, Lolland, Falster; Bornholm (Udleveret som kopi) Nedsivningsforsøg med ler- og sandjord Egne profiler tegnet i GIS-programmet www.heywhatsthat.com/profiler.html Kort over Mølleåen Formålet med forløbet er i første del af forstå vandets kredsløb og de enkelte processer i kredsløbet. Herunder at forstå hvilken betydning den danske undergrund spiller for landbrug og grundvandsforhold i det østlige og vestlige Danmark. Endvidere en forståelse af vandkvalitet, forurening af grundvand samt vandbesparelser. Der er i undervisningen lavet en kobling til det første tema om tsunamier, hvor der er arbejdet med forurening af grundvand efter tsunamien ved Sumatra. I anden del har eleverne fået en forståelse af det danske glaciale landskab og hvordan glaciale processer har formet det danske landskab. Ekskursion langs Mølleåen med træning af feltarbejdets metoder, hvor vi har studeret tunneldale og tunnelåse. Omfang 17 moduler af 95 min Særlige fokuspunkter 2.1 Faglige mål Eleverne skal kunne: identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre i geofaglige sammenhænge planlægge og gennemføre eksperimentelt arbejde herunder systematiske feltobservationer og feltmålinger vedrørende geofaglige fænomener opsøge, kvalitetsvurdere, fortolke og anvende et spektrum af geofaglige repræsentationsformer såsom tekster, data, kort, diagrammer, profiler, figurer, analoge og digitale billeder, såvel som reflektere over troværdighed og anvendelighed af Side 4 af 11
ekspertudsagn ud fra egne data, observationer og målinger analysere og fortolke udviklingsprocesser i naturen og menneskets omgivelser 2.2 Kernestof Vand, vandressourcer og deres udnyttelse vandets kredsløb, aktuel og potentiel fordampning, afstrømning, nedsivning, grundvand, vandløb vandets samfundsmæssige betydning i relation til ressource-, forsynings- og miljøproblemer. Jordens, livets og landskabernes udviklingsprocesser og udviklingshistorie i lyset af aktuelle ressource- og miljøforhold landskabernes dannelse og udvikling Produktion, forbrug, teknologi, ressourcer og bæredygtighed produktionen og dens afhængighed af teknologisk udvikling og ressourcegrundlag, økonomi, kultur- og befolkningsforhold Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, gruppefremlæggelser, elevfremlæggelse, mindre gruppearbejde og eksperimentelt arbejde. Side 5 af 11
Titel 3 Indhold Klima og klimaforandringer Bøger Lykke-Andersen, Christensen, Jensen & Stelzner & Olsen: Naturgeografi Jorden og mennesket, 2. udg. 2007. Geografforlaget s 146-160, 162-167 og 170-184 Mangelsen, Jimmy Asger Nordestgaard Kristiansen, Allan Andreasen Kornum og Anders Teglgaard Kjær: Naturgeografi - Vores verden. 2011 Geografforlaget, side 257-258 figur 1.24 s 33 og figur 1.26 s. 34 (Udleveret som kopi) Sanden, Elsebeth m.fl. (2005): Alverdens Geografi; Geografforlaget s 35-36, 59-60 og grå boks s. 62 om drivhuseffektens konsekvenser i Danmark (Udleveret som kopi om corioliskraften) Artikler Christensen, Peter Bondo og Egebo, Lone Als: Det globale kulstofkredsløb. Findes på http://www.emu.dk/sites/default/files/kap_3.pdf (Udleveret som kopi) Brix, Lise: Tyfoner, cykloner, orkaner Hvad er forskellen? Findes på http://videnskab.dk/sporg-videnskaben/tyfoner-cykloner-orkaner-hvad-erforskellen (Udleveret som kopi) DMI: Årets kraftigste tyfon buldrer ind i Filippinerne. Findes på http://www.dmi.dk/nyheder/arkiv/nyheder-2013/11/kategori-5-tyfon-truerfilippinerne/ (Udleveret som kopi) www Orkanskolen: ttp://downol.dr.dk/download/nyheder/2004/orkanskolen/index.htm www.klimadebat.dk http://flood.firetree.net/ (GIS-program der illustrerer havniveaustigninger) Andet PowerPoints-præsentationer fra foredragene om Tyfonen Haiyan (Findes på Ludus) Theilgaard, Jesper (meteorolog, Danmarks Radio): Orkaner og tyfoner hvordan opstår de, og bliver det værre i fremtiden? Vågen, Arne (katastrofechef, Røde Kors): Tyfonen Haiyan om katastrofearbejdet i Filippinerne Drews, Martin (seniorforsker, DTU): Ekstremt vejr og klimatilpasninger i et dansk og internationalt perspektiv Forløbet tager udgangspunkt i tyfonen Haiyan hvor der er arbejdet med at forstå hvorfor tyfoner opstår. Her er der set på global opvarmning og drivhuseffekten, det globale vindsystem samt Corioliskraften. Holdet har herefter været til 3 foredrag om tyfonen Haiyan på Københavns Universitet. Holdet har efterfølgende arbejdet med dette som projekt. Anden del af forløbet har været med udgangspunkt i modellen for jordens strålingsbalance, kulstoffets kredsløb samt klimatiske feedbackmekanismer at kunne forklare klimavariationer på jorden i forskellige tidsperspektiver. I den forbindelse er der arbejdet med at kunne inddrage naturlige klimavariationer i diskussionen om menneskeskabt global opvarmning. I forløbet har eleverne arbejdet med følgende elementers og deres betydning for klimavariationer: Henrik Svens- Side 6 af 11
marks teori, Milankovitch-teorien samt menneskelig udledning af drivhusgasser. Der er i forløbet inddraget viden om istiderne fra forløbet om vand, landbrug og det glaciale landskab. Forløbet er afsluttet med at se på scenarier for fremtidens klimaudvikling samt en diskussion af klimatilpasninger. Omfang Særlige fokuspunkter 15 moduler af 95 min. 2.1 Faglige mål Eleverne skal kunne: forstå og kritisk anvende komplekse geofaglige modeller som repræsentationer af virkeligheden formidle faglig viden, analyser, resultater og diskussioner, argumentere logisk, mundtligt og skriftligt henvendt til forskellige målgrupper samt deltage på en kvalificeret måde i den aktuelle samfundsdebat om geofaglige emner 2.2 Kernestof Jordens, livets og landskabernes udviklingsprocesser og udviklingshistorie i lyset af aktuelle ressource- og miljøforhold Jordens og livets udvikling i et langt tidsperspektiv Klima og klimaændringer, de natur- og samfundsmæssige faktorer, der påvirker det, samt dets betydning for menneskets livsvilkår klimasystemet, det globale vindsystem og havstrømmene klimazoner og plantebælter klimaændringer på forskellige tidsskalaer relevante aktuelle teorier og tolkninger af emnet. Energi, energistrømme, energiressourcer og energiteknologi det globale kulstof-kredsløb Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, foredrag, gruppefremlæggelser, gruppearbejde og gruppeprojekt. Side 7 af 11
Titel 4 Indhold Olie Bøger Lykke-Andersen, Christensen, Jensen & Stelzner & Olsen: Naturgeografi Jorden og mennesket, 2. udg. 2007. Geografforlaget s 30-31, 88-89, 92-95, 100-102, 218-227, 241-244, 246-247, 249-250 og 252-255. Mangelsen, Jimmy Asger Nordestgaard Kristiansen, Allan Andreasen Kornum og Anders Teglgaard Kjær: Naturgeografi - Vores verden. 2011 Geografforlaget s. 65-66, 76-77, 164-169 og 281-282 (Udleveret som kopi) Artikler Nielsen, Arne Thorshøj og Schovsbo, Niels H.: Skifergas i Danmark. Geoviden, 2013, nr. 1. Findes på: http://geocenter.dk/xpdf/geoviden-1-2013.pdf (Udleveret som kopi) Klimakommissionen: Grøn energi vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler. 28. september 2010 s. 30-31 (Udleveret som kopi) Film DR2 Viden om: Den sidste olie, 28. marts 2006 Andet - Oliespillet Quest for Oil Findes på: http://www.questforoil.com - Bjergartsprøver af kalk, skiffer, sandsten og saltsten - Laboratoriearbejde med oliemættede kridtkerner Der er arbejdet med at forstå oliedannelse generelt. Mere specifikt er der arbejdet med de geologiske og samfundsmæssige forudsætninger for, at der i dag findes olieog gasreserver i Nordsøen. I den forbindelse har vi arbejdet med størrelsen af olieressourcer- og reserver. Desuden er der arbejdet med den geologiske cyklus og de forskellige typer af bjergarter. Eleverne har arbejdet med projektet Efter olien hvad så Danmark? Her er de set på skiffergas i Danmark og løsningsforslag til en fremtidig energiplan for Danmark. Eleverne har desuden anvendt internettet til at søge viden om skiffergas. Der er gennemført en øvelse med udvinding af olie fra boreprøver fra kridt. Omfang Særlige fokuspunkter 11 moduler af 95 min. 2.1 Faglige mål identificere, genkende og klassificere rumlige mønstre i geofaglige sammenhænge planlægge og gennemføre eksperimentelt arbejde herunder systematiske feltobservationer og feltmålinger vedrørende geofaglige fænomener opsøge, kvalitetsvurdere, fortolke og anvende et spektrum af geofaglige repræsentationsformer såsom tekster, data, kort, diagrammer, profiler, figurer, analoge og digitale billeder, såvel som reflektere over troværdighed og anvendelighed af ekspertudsagn Side 8 af 11
analysere og vurdere geofaglige problemstillinger i en bredere samfundsmæssig sammenhæng og udnytte geofaglig viden sammen med viden og kompetencer opnået i andre fag indsamle og vurdere informationer fra forskellige instanser og miljøer 2.2 Kernestof Jordens, livets og landskabernes udviklingsprocesser og udviklingshistorie i lyset af aktuelle ressource- og miljøforhold Jordens og livets udvikling i et langt tidsperspektiv Jordens opbygning, den pladetektoniske model, jordskælv og vulkaner Energi, energistrømme, energiressourcer og energiteknologi vedvarende og ikke-vedvarende energiressourcer energiteknologiernes udvikling og samfundsmæssige betydning energivalg og energiplanlægning. Produktion, forbrug, teknologi, ressourcer og bæredygtighed produktionen og dens afhængighed af teknologisk udvikling og ressourcegrundlag, økonomi, kultur- og befolkningsforhold betydning for menneskets livsvilkår, forbrug, handel og global arbejdsdeling planlægning, regulering og udformning af menneskets omgivelser. 2.3 Supplerende stof - Oliedannelse og olieudvinding Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, gruppeprojekt, gruppefremlæggelse og eksperimentelt arbejde. Side 9 af 11
Titel 5 Indhold Befolkning og fødevarer Bøger Lykke-Andersen, Christensen, Jensen & Stelzner: Naturgeografi Jorden og mennesket, 2. udg. 2007 s 269-270, 272, 288-291 og 294-302 Mangelsen, Jimmy Asger Nordestgaard Kristiansen, Allan Andreasen Kornum og Anders Teglgaard Kjær: Naturgeografi - Vores verden. 2011 Geografforlaget s. 99-117 (Udleveret som kopi) Sestoft & Pedersen (red): Geografihåndbogen, 4. udg. 2005, Systime, s 161-165 (frem til nitrogens kredsløb), 167-169, 173, 279-283, 286, 289 og 318-319 (Udleveret som kopi) Artikler Kokkegård, Hanne: Sådan kan mad, profit og klima gå hånd i hånd i EU, DR- Nyheder 8. april 2014 (Udleveret som kopi) Nielsen, Jørgen Steen: Fødevarekrise sætter G20-møde under pres, Information 23. juni 2011 (Udleveret som kopi) Sommer; Sven G, Søren O. Petersen, Jørgen E. Olesen og Henrik Falkenberg: Drivhusgasser og husdyrproduktion, Aktuel Naturvidenskab, nr. 5, 2007, s 16-19 (Udleveret som kopi) Siewertsen, Bjarne: Monsunen på godt og ondt, DMIs hjemmeside 6.august 2010 (Udleveret som kopi) Forløbet trækker på glacialforløbets forståelse for jordbunde og på forståelsen for plantebælter fra forløbet om klima og klimaforandringer. Der er arbejdet med demografi, jordbundsforhold, klimaforhold samt udvikling for at kunne diskutere de problematikker, der knytter sig til spørgsmålet om der i fremtiden vil være fødevarer nok til at brødføde en voksende befolkning i udviklingslandene. Omfang Særlige fokuspunkter 9 moduler af 95 min. 2.1 Faglige mål Eleverne skal kunne: analysere og vurdere geofaglige problemstillinger i en bredere samfundsmæssig sammenhæng og udnytte geofaglig viden sammen med viden og kompetencer opnået i andre fag 2.2 Kernestof Klima og klimaændringer, de natur- og samfundsmæssige faktorer, der påvirker det, samt dets betydning for menneskets livsvilkår klimazoner og plantebælter klimaets betydning for produktion Produktion, forbrug, teknologi, ressourcer og bæredygtighed produktionen og dens afhængighed af teknologisk udvikling og ressourcegrund- Side 10 af 11
lag, økonomi, kultur- og befolkningsforhold betydning for menneskets livsvilkår, forbrug, handel og global arbejdsdeling 2.3 Supplerende stof - Jordbundsdannelse - Demografi Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, mindre gruppearbejde og elevfremlæggelser. Side 11 af 11