Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December/ Januar 2018/2019 Institution KBH Syd Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Geografi C (E-learning) Caspar le Fevre Nielsen 8geC318 Holdet kan anvendt følgende hjemmeside: Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Fødevareudfordringen Titel 2 Megacities Titel 3 Den dynamiske jord Titel 4 Energiproblematikken Titel 5 Det vilde vejr Titel 6 Laboratoriekursus

2 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 1 Indhold Fødevarerudfordringen Kernestof: Erhvervsstruktur og Fourasties udviklingsteser i Alverdens geografi af Sanden et al: s Bæredygtighed og bæreevne Naturgeografi vores verden af Mangelsen et al. S : Mad til Milliarder Thomasen, Rikke Pape, Søren Husted, Andreas de Neergaard Mad til milliarder, Københavns Universitet, (kan findes på URL: oeger/bog_mad-til-milliarder/filer/mad-til-milliarder_ipad.pdf ) s. 7 11, 86 90, Supplerende stof: "Verden er fed" af Lars Henrik Aagaard Berlingske d. 4.januar 2014 (2 sider) "Madlobbyens fede tider" af Lukas, Rappeport & Jack Politiken 2.november 2011 (1 side) Omfang Særlige fokuspunkter 15 lektioner Sider: 44 normalsider Læringsmål: Væksten i befolkningstallet De naturgivne muligheder for landbrug forskellige steder i verden (Næringsstofcyklussen) Mulige løsninger på fødevare problemet landbrugsdriften i dag - både konventionelt og økologisk landbrug. Kendskab til erhvervsstrukturen, og til de forskellige strukturer forskellige steder i verden Kendskab til hvordan erhvervsudviklingen og den grønne revolution har indflydelse på udbredelse af fedme (målt i BMI) forskellige steder i verden. Kendskab til fødevareindustrien og den rolle som den spiller i forhold til fedme og livstilssygdomme Kende til fordele og ulemper ved forskellige landbrugssystemer Kende til de jordbundsmæssige forudsætning for landbrug i både troperne og i de nordlige egne som Danmark. Kende til hvordan erhvervsstrukturen har betydning for fødevarebehov og evt. livstilssygdomme. Kende til livsstilssygdomme Kernestof fra bekendtgørelsen Stofkredsløb Naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed Erhverv i en globaliseret verden

3 Centrale begreber/teorier: Den grønne revolution Bæredygtighed Erhvervsstruktur Foursties udviklingstese Næringsstof cyklussen Landbrugssystemer Holdet har lavet en øvelse, hvor de har set på sammenhæng mellem ererhvervsstruktur og BMI i forskellige lande. Til laboratoriekurset har holdet lavet følgende forsøg: Væsentligste arbejdsformer E-learninsgopgaver: Bearbejdelse af teori og data.

4 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 2 Indhold Megacities Kernestof Byen i centrum i Naturgeografi - vores verden af Jimmy Mangelsen et al.: s Verdens byer i Geografi håndbogen af Torben Andersen et al. 2006: s Befolkning i Alverdens geografi af Elsebeth Sanden et al s midt på. Supplerende stof. Mellemfolkelig samvirke: "Megabyer mega udfordringer" kan findes her: (2 sider) INGENIØREN: Tre megaprojekter skal sikre rent vand til Dhakas millioner (12 November 2012) kan findes her: er (3 sider) Globalis om HDI Omfang Særlige fokuspunkter 15 timer Sider: 32 Kernestof fra bekendtgørelsen Vandressourcer Natur og menneskeskabte energistrømme og stofkredsløb Befolkningsforhold, byudvikling og erhverv i en globaliseret verden Centrale teorier/begreber: Lineært vs Cirkulært stofskifte Urbanisering Byernes infrastruktur + transport By miljø - forurening Byer og energiforbrug Byens klima Slum Demografisk transition Byer i I-lande + Byer i u-lande HDI Holdet har lavet en øvelse, hvor de har set på sammenhæng mellem udvalgte megabyers slumandel, befolkningstæthed, fødselsrate og dødsrate samt HDI. Holdet har lavet en anden øvelse, hvor de så på sammenhæng mellem sanitære forhold og byernes vækst. Til laboratoriekurset har holdet lavet følgende forsøg: - Plastikforurening

5 Væsentligste arbejdsformer E-learninsgopgaver: Bearbejdelse af teori og data.

6 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 3 Indhold Den dynamiske jord Kernestof: Jordens Indre i Geografi håndbogen af Torben Andersen et al s.69, 61 samt 222 Jorden og mennesket i Naturgeografi - vores verden af Jimmy Mangelsen et al. s "Den dynamiske jord" af Geus. s. 2-13, Kan findes her: d/documents/ddj.pdf Supplerende stof: Politiken 26.maj 2011 af Daugård: Top ti: verdens vildeste vulkaner. Kan findes her: ner (2 sider) DR Skole: vulkantyper: Kan findes her (2 sider) Figurlanalyse fra emu.dk (1 side) Omfang Særlige fokuspunkter 15 timer Sider: 34 sider Kernestof fra bekendtgørelsen Jordens og landskabernes processer Centrale begreber/teorier: Vulkaner: Skjoldvulkaner Keglevulkaner - stratovulkaner - composite volcanoes. Hotspots Vulkaner og klima Pladetektonik Destruktive pladegrænser - også kendt som subduktionszoner (Convergent). Konstruktive pladegrænser - også kendt som spredningszone. Bevarende pladegrænser (Transform) Jordskælv Jordskælv og mennesker Jordskælvsbølgerne; p, s og L.

7 Jordens indre opbygning Holdet har lavet en øvelse om at se sammenhæng mellem vulkantyper og pladegrænser. Væsentligste arbejdsformer Til laboratoriekurset har holdet lavet følgende forsøg: - Bjergarter på stranden - Landskabsdannelse og korttegning - Det geologiske kredsløb E-learninsgopgaver: Bearbejdelse af teori og data.

8 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 4 Indhold Energiproblematikken Kernestof: Kulstofkredsløbet og drivhuseffekten fra i Alverdens geografi af Elsebeth Sanden et al s Oliedannelse Naturgeografi - vores verden af Jimmy Mangelsen et al. s "Bæredygtig energi", Jensen, Torben P., Maria Pertl, Niels Henrik Wurtz Bæredygtig energi s Alternativ energi i Naturgeografi - vores verden af Jimmy Mangelsen et al. s Supplerende stof. Video: CO2, kul og ilt i balance. Kan findes her: Drivhuseffekten. Kan findes her: Hjemmesider Olie og Gas af webgeology - som forklarer om dannelse af olie og gas Omfang Særlige fokuspunkter 15 timer Sider: 30 sider Læringsmål: At kunne beskrive, hvordan olie dannes At opnå kendskab til forbruget af brændstof og energi fra en række energikilder At forstå det store kulstofkredsløb, og forstå hvordan kulstof cirkulerer mellem de fire forskellige sfære. At forstå drivhuseffekten og drivhuseffektens betydning for klimaet her på jorden Kernestof fra bekendtgørelsen klimaændringer natur og menneskeskabte energistrømme og stofkredsløb naturbetingede ressourcer, produktion, teknologi og bæredygtighed Centrale begreber/teorier: Oliedannelse Kulstofkredsløbet Drivhuseffekten

9 Fornybar energikilder Væsentligste arbejdsformer Til laboratoriekurset har holdet lavet følgende forsøg: - Måling af aktuel strålingsbalance - Olies migration - Hvor meget må vandet stige? - Vindmåling - en alternative energiform - CO2 og albedo : E-learninsgopgaver: Bearbejdelse af teori og data

10 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 5 Indhold Det vilde vejr Kernestof: Vandets kredsløb i Naturgeografi - Vores Verden af Mangelsen et al. s El Nino fra Naturgeografi B Grundbogen af Jan Winther Jørgensen og Charlotte Skotte Møller (6 sider) Vejr og klima i Alverdens geografi af Elsebeth Sanden et al s , midt på samt Supplerende stof Energimusset - Video: "Hvor kommer vinden fra?" (1 side) Politiken d. 17 maj 2016: "El-nino: Manglen på fødevarer vil vokse" (1 side) 100 steder at huske før de forsvinder: nr. 99 Cherrapunji - Indien: Monsunens regndråber former jorden (½ side) Animationer Animation over El-Nino & La-Nina Omfang Særlige fokuspunkter 15 timer Sider: 31,5 sider Kernestof fra bekendtgørelsen Vejrforhold, klima, klimaændringer og vandressourcer Centrale begreber/teorier: Grønlandspumpen El-Nino & La-nina Nedbørsformer Det globale vindsystem: Højtryk, lavtryk samt coriolis. Vind som alternativ energi Holdet har lavet en øvelse, hvor de har set på sammenhæng mellem El-Nino og nedbør i Australien Til laboratoriekurset har holdet lavet følgende forsøg: - Vandføring - Salinitet - Porøsitet og permeabilitet - Grønlandspumpen Væsentligste arbejdsformer E-learninsgopgaver: Bearbejdelse af teori og data.

11 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 6 Indhold Omfang Særlige fokuspunkter Laboratoriekursus Laboratoriekursuset arbejede ud fra den faglig viden som kursisterne havde fra modulerne 1 til 5 15 timer Centrale begreber/teorier: Magmabjergarter Sedimentære bjergarter Metamorfe bjergarter Det geologiske kredsløb Ledeblokke Salinitet: fersk vs saltvand Grønlandspumpen Oliedannelse Albedoeffekten Vandets kredsløb overfladisk afstrømning Drivhuseffekten måling af CO2 Vindenergi Holdet har lavet følgende øvelser: Øvelse 1: Vandføring Øvelse 2: Salinitet - refraktometer Øvelse 3: Bjergarter + mineral test Øvelse 4: Landskabsdannelse og korttegning Øvelse 5: Det geologiske kredsløb Øvelse 6: Plastikforurening - cirkulære stofskifte Øvelse 7: Hvor meget må vandet stige? Øvelse 8.a.: Måling af aktuel strålingsbalance. 1. gang. Øvelse 9: Grønlandspumpen Øvelse 10: Olie-migration Øvelse 11: Vindmåling - en alternativ energiform Øvelse 12: Solindstråling, CO2 og albedo Øvelse 8.b.: Måling af aktuel strålingsbalance. 2. gang. Væsentligste arbejdsformer E-learningsopgaver: Bearbejdelse af teori og data. Holdet har lavet følgende øvelser: Øvelse 1: Vandføring (MODUL 5) Øvelse 2: Salinitet - refraktometer (MODUL 5) Øvelse 3: Måling af aktuel strålingsbalance (Modul 4) Øvelse 4: Bjergarter (MODUL 3) Øvelse 5: Landskabsdannelse og korttegning (MODUL 3) Øvelse 6: Det geologiske kredsløb (MODUL 3) Øvelse 7: Plastikforurening (MODUL

12 2) Øvelse 8: Hvor meget må vandet stige? (MODUL 4) Øvelse 9: Vindmåling - en alternative energiform (MODUL 4) Øvelse 10: CO2 og albedo (MODUL 4) Øvelse 11: Porøsitet og permeabilitet (MODUL 5) Øvelse 12: Grønlandspumpen (MODUL 5) Øvelse 13: Olies migration (MODUL 4) Holdet har været på tur til Jersie Strand i Køge Bugt, hvor de har ledt efter magmatiske sten, sedimentære og metamorfe sten. Klassen har desuden målt salinitet, et vandløbs dybde og strømhastighed, ledt efter plastikforurening, arbejdet med landskabsdannelse og arbejdet med opmåling af landskabet Holdet har hjemme i laboratorium målt albedo, lavet Grønlandspumpe-øvelse, porøsitet- og permeabilitetsøvelse, samt en øvelse i olies migration i sand.