IGU - SkiferGAs Fakta om miljøbekymringerne 1 Den Internationale Gasunion (IGU) Nyheder, synspunkter og viden om gas fra hele verden Skifergas Fakta om miljøbekymringerne
Arbejdsrapport for 2009-2012 Juni 2012 SKIFERGAS Fakta om miljøbekymringerne Produceret af
4 Denne publikation er udarbejdet af DEN INTERNATIONALE GASUNION (IGU), der er indehaver af ophavsretten. Denne publikation må ikke gengives i sin helhed eller delvist uden skriftlig tilladelse fra IGU. Etablerede tidsskrifter og magasiner må dog gengive denne publikation eller dele heraf i forkortet eller redigeret form med henvisning til IGU. Dette dokument indeholder strengt tekniske oplysninger til uddeling i forbindelse med den 25. verdensgaskonference i Kuala Lumpur, Malaysia. Dokumentet har ikke et kommercielt formål.
IGU - SkiferGAs Fakta om miljøbekymringerne 5 IGU forord Den Internationale Gasunion præsenterer hermed publikationen Skifergas: Fakta om miljøbekymringerne. Skifergasrevolutionen i Nordamerika og nu også andre steder i verden har grundlæggende ændret udsigterne for naturgasforsyningen på både kort og lang sigt og har samtidig forstærket den vigtige rolle, som naturgas spiller i dag og fortsat vil spille i fremtidens globale energimix. Den hastige udvikling af denne ressource har imidlertid tiltrukket og tiltrækker fortsat en betydelig og til tider ekstrem bevågenhed. Denne bevågenhed har især været fokuseret på de potentielle miljøpåvirkninger af udvindingsprocessen. Indtil nu har fronterne være trukket skarpt op i debatten om miljøpåvirkningen fra skifergasudvinding. Der er derfor behov for en rationel, objektiv og faktabaseret diskussion af miljøpåvirkningerne. En sådan diskussion kan danne grundlag for operationelle fremgangsmåder og ny lovgivning, som kan sikre, at denne ressource udvikles på en miljømæssigt forsvarlig måde. IGU mener derfor, at det nu er på tide at fremlægge en objektiv og faktabaseret vurdering af de centrale bekymringer, der er dukket op i forbindelse med miljøet og skifergas. IGU præsenterer en række forslag til bedste praksis, der skal indføres for at forbedre den generelle udvindingsproces, så der tages hensyn til miljøet. Indhold DEL I - Resumé Procesfaser og miljøhensyn 9 Opbygning og forberedelse af anlægsområde 10 Lodret boring og påvirkningen af drikkevandet 11 Hydraulisk frakturering og vandforbrug 12 Væske til hydraulisk frakturering 13 Hydraulisk frakturering og bortskaffelse af spildevand 14 Bortskaffelse af spildevand 16 Emission af luftforurenende stoffer 18 Lovgivning 20 DEL II - Detaljeret rapport 21 REFERENCER 39 Datuk (Dr) Abdul Rahim Hashim Præsident, IGU Torstein Indrebø Generalsekretær, IGU
6
IGU - SkiferGAs Fakta om miljøbekymringerne 7 SKIFERGAS Fakta om miljøet Hydraulisk frakturering er en teknik, der benyttes til at få adgang til naturgas dybt nede i underjordiske skiferformationer. Ved hydraulisk frakturering, der også er kendt som fracking eller hydraulisk stimulation, indsprøjtes vandbaseret fraktureringsvæske under højt tryk i geologiske formationer, hvorved naturgassen presses ud af skiferen og op til produktionsbrøndene. Produktionsprocessen består af seks hovedtrin: Opbygning og forberedelse af anlægsområde, herunder etablering af adgangsveje, produktionsfaciliteter og boreanlæg. Lodret boring til en dybde af flere tusinde meter på steder med skiferformationer. Vandret boring fra bunden af den lodrette brønd, hvorfra der ofte udgår flere vandrette brønde i forskellige retninger, når den lodrette brønd har nået den rette dybde. Hydraulisk frakturering af skiferformationerne ved hjælp af en fraktureringvæske, der består af ca. 99,5 % vand og sand plus 0,5 % kemiske additiver. Genindvinding eller bortskaffelse af det spildevand, der anvendes i forbindelse med den hydrauliske fraktureringsproces, samt andet naturligt forekommende vand, der føres til overfladen. Færdiggørelse og afvikling af borebrønd, hvilket kan strække sig over en periode på mindst 10 år. Hydraulisk frakturering til fremstilling af skifergas er nødvendig for at opretholde en rigelig forsyning af naturgas med ren forbrænding i de kommende år. Metoden blev udviklet i slutningen af 1940 erne og har været udbredt siden 1950 erne. Takket være en innovativ udvikling af metoden kan lodret og vandret boring nu kombineres med hydraulisk frakturering, så man kan udvinde naturgas i skiferformationer på en omkostningseffektiv måde. På trods af den dokumenterede sikkerhed og effektivitet ved hydraulisk frakturering gives der udtryk for forskellige miljømæssige betænkeligheder i forbindelse med teknikken: 1. Boring efter skifergas sætter et større fodaftryk på landskabet end konventionel energiproduktion. 2. Hydraulisk frakturering kan have alvorlige konsekvenser for drikkevandet. 3. Hydraulisk frakturering kræver enorme vandmængder. 4. Væsken til hydraulisk frakturering indeholder farlige kemikalier, der holdes skjult for offentligheden. 5. Hydraulisk frakturering og bortskaffelsen af spildevand forårsager jordskælv. 6. Bortskaffelsen af spildevand skader miljøet. 7. Luftforureningen fra skifergasproduktion er værre end fra forbrænding af kul. 8. Skifergasudvinding er ikke lovreguleret. Denne publikation omhandler hver enkelt af disse betænkeligheder, fremlægger fakta og sammenhæng bag betænkelighederne og anbefaler eksempler på bedste praksis for skifergasindustrien i fremtiden.
IGU - SkiferGAs Fakta om miljøbekymringerne 9 DEL I - Resumé Procesfaser og miljøhensyn: PROCESTRIN: Opbygning og forberedelse af anlægsområde 1. Boring efter skifergas sætter et større fodaftryk på landskabet end konventionel produktion. PROCESTRIN: Lodret boring og påvirkning af drikkevandet 2. Hydraulisk frakturering kan have alvorlige konsekvenser for drikkevandet. PROCESTRIN: Vandret boring Der er ikke anført nogen miljømæssige betænkeligheder. Hydraulisk frakturering til fremstilling af skifergas er nødvendig for at opretholde en rigelig forsyning af naturgas med ren forbrænding i de kommende år. PROCESTRIN: Hydraulisk frakturering og vandforbrug 3. Hydraulisk frakturering kræver enorme vandmængder. 4. Væsken til hydraulisk frakturering indeholder farlige kemikalier, der holdes skjult for offentligheden. PROCESTRIN: Bortskaffelse af spildevand 5. Hydraulisk frakturering og bortskaffelsen af spildevand forårsager jordskælv. 6. Bortskaffelsen af spildevand skader miljøet. PROCESTRIN: Færdiggørelse og afvikling af brønd Der er ikke anført nogen miljømæssige betænkeligheder. BETÆNKELIGHEDER: Luftforurening og lovgivning 7. Luftforureningen fra skifergasproduktion er værre end fra forbrænding af kul. 8. Skifergasudvinding er ikke lovreguleret. Kun til illustration.
10 A 1. PROCESTRIN: Skifergas Opbygning og forberedelse af anlægsområde Betænkelighed: Boring efter skifergas sætter et større fodaftryk på landskabet end konventionel energiproduktion. Fakta: Konventionel gas Skifergasproduktion kræver et betydeligt mindre areal end konventionel naturgasboring og andre former for energiproduktion, som f.eks. sol- og vindenergi. Normalt bores der i dag en række vandrette brønde fra én lodret brønd. Derved kan der produceres mere naturgas fra hver brønd, og det kræver et mindre areal. Sammenhængen: Område, der skal bruges til energiudvinding: skifergas, konventionel gas, vindenergi og solenergi (se figur A). Anbefalet bedste praksis: Vindenergi Brøndanlæg skal udvælges, planlægges og drives på en måde, der begrænser indvirkningen på nærområdet og landskabet til et minimum. Maksimer fortsat antallet af lodrette brønde pr. brøndanlæg for at reducere det anvendte areal. Solenergi Kun til illustration.
IGU - SkiferGAs Fakta om miljøbekymringerne 11 2. PROCESTRIN: Lodret boring og påvirkningen af drikkevandet Betænkelighed: Hydraulisk frakturering kan have alvorlige konsekvenser for drikkevandet. Fakta: Lodret boring er en anerkendt metode. Der er boret millioner af brønde med stor sikkerhed gennem grundvandsreservoirer uden alvorlige problemer. Under lodret boring er grundvandet beskyttet ved en kombination af beskyttelsesindkapsling og cement. I de få ekstremt sjældne tilfælde, hvor grundvandet er blevet påvirket, blev der anvendt fejlbehæftet brøndindkapsling og ikke hydraulisk frakturering. Disse problemer blev omgående løst uden væsentlig påvirkning af grundvandet. De fleste naturgasproducerende skiferformationer findes i 3.000-4.500 m dybde. Grundvandsreservoirer til drikkevand findes typisk i 300 m dybde. Der er ingen fysisk forbindelse mellem skiferformationerne og grundvandsreservoirerne. Derfor er grundvandsforurening som følge af hydraulisk frakturering ikke mulig. Sammenhængen: Afstand mellem brøndhoved, grundvandsreservoir og skiferformationen. B Korrekt udformning af borebrønd (se figur B). Anbefalet bedste praksis: Undersøg de lokale geologiske forhold for at lokalisere underjordiske drikkevandskilder inden for 250 m fra boreområdet, inden boring påbegyndes. Borebrønd Test vandet før, under og efter boring for at overvåge vandkvaliteten, hvis der forekommer drikkevandskilder inden for 250 m fra boreområdet. Indfør kvalitetssikringsprogrammer for at sikre korrekt udformning af borebrønd og overholdelse af konstruktionspraksis, og test brøndtilstanden i hele brøndens levetid. Før strengt tilsyn med underleverandører, kvalitetssikringsprogrammer, kontraktbaserede forventninger, revision og uddannelse for at sikre, at standarderne overholdes. 700m 1400m 2100m 2800m 3500m BRØNDHOVED CEMENT INDKAPSLING AF RØR CEMENT OVERFLADE INDKAPSLING BORE- VÆSKE MELLEM- LIGGENDE INDKAPSLING JORD VANDÅRE UIGENNEMTRÆNGELIGE KLIPPELAG Fastlæg en minimumdybde for brønde. 4200m MÅL- FORMATION Kun til illustration.
12 C 80-9500 >9500 120 49-120 Sammenligningsdiagram 3. PROCESTRIN: Hydraulisk frakturering og vandforbrug VANDFORBRUG PR. MMBTU ENERGI PRODUCERET D 100 80 60 40 20 0 4-6 Skifergasbrønd Kul uden slamtransport ENERGIRESSOURCE 82% 8-30 Kul med slamtransport 30-50 Atom (uran parat til anvendelse på kraftværk) 30-80 Konventionel olie Forbedret olieindvinding 2% Biobrændsel (kunstvandet majsethanol, og kunstvandet biodiesel af soja) 6% 5% 4% 1% Betænkelighed: Hydraulisk frakturering kræver enorme vandmængder. Fakta: Skifergasproduktion kræver mindre vand end konventionel produktion af olie og andre energiformer. Vandforbruget til energiproduktion varierer lige fra 5 l pr. MMBTU for skifergas til mere end 9.500 l pr. MMBTU for biobrændstoffer. Hydraulisk frakturering i én enkelt brønd bruger 11-19 mio. l vand afhængigt af de geologiske forhold og fraktureringskravene. Industrien forsøger at reducere vandforbruget ved at forbedre den hydrauliske fraktureringsproces og genbruge vand, når det er muligt. Vandforsyning og vandforbrug er strengt reguleret. Sammenhængen: Skifergas er den energiform, der kræver mindst vand til produktion af den samme energimængde: 1 MMBTU (se figur C). Vandforbruget til gasudvinding i skifer udgør en brøkdel af det samlede vandforbrug i landbrug, industri og husholdninger (se figur D). Anbefalet bedste praksis: Indsaml og offentliggør data om vandforbrug. Reducer, genbrug og genindvind løbende vandet for at begrænse det samlede vandforbrug. Invester i bæredygtige teknologiforbedringer for at minimere vandforbruget. Procent af vandforbruget Offentlig forsyning (82,5 %) Kunstvanding (6 %) Industri og minedrift (4,5 %) Elproduktion (4 %) Naturgasproduktion Husdyr (2 %) (under 1 %) Kun til illustration.
IGU - SkiferGAs Fakta om miljøbekymringerne 13 4. PROCESTRIN: Væske til hydraulisk frakturering Betænkelighed: Væsken til hydraulisk frakturering indeholder farlige kemikalier, der holdes skjult for offentligheden. Fakta: Væsken til hydraulisk frakturering består typisk af over 99,5 % vand og sand samt 0,5 % kemiske stoffer. I en typisk frakturering indgår der 3-12 kemiske additiver afhængigt af vandets karakteristika og den skiferformation, der skal fraktureres. Mange af disse kemiske stoffer findes også i den almindelige husholdning og i almindelige handelsvarer. Nogle af stofferne, der anvendes i ekstremt lave koncentrationer, er dog giftige. Væsken til hydraulisk frakturering kontrolleres og kommer ikke i kontakt med drikkevandet. Industrien forbereder sig i øjeblikket på frivilligt at offentliggøre flere oplysninger om den kemiske sammensætning af fraktureringsvæske, og flere amerikanske stater har fastlagt obligatoriske krav til rapportering. Sammenhængen: Typiske kemiske stoffer i fraktureringsvæske: KEMISK STOF FORMÅL ALMINDELIG ANVENDELSE SYRE Hjælper med at opløse mineraler og danne revner Rensning af svømmebassiner i klippebund (præfraktur) NATRIUMKLORID Forsinker nedbrydelse af polymerkæder af gel Bordsalt POLYACRYLAMID Minimerer friktionen mellem væske og rør Vandrensning, jordforbedringsmiddel ETHYLENGLYCOL Forhindrer aflejringer i rør Kølevæske til biler, afisningsmiddel og rengøringsmiddel BERABE-SALT Opretholder væskeviskositet ved temperaturstigninger Vaskemiddel, håndsæbe, kosmetik NATRIUM/KALIUM- Opretholder effektiviteten af andre bestanddele, Krystalsoda, opvaskemiddel, sæbe, blødgøringsmiddel, KARBONAT som f.eks. tværbindinger glas, keramik GLUTERALDEHYD Eliminerer bakterier i vand Desinficerende midler, sterilisering af medicinsk og dentalt udstyr GUARGUMMI Præparerer vandet til at suspendere sand Fortykkelsesmiddel i kosmetik, bagværk, is, tandpasta og sovs CITRONSYRE Forhindrer bundfældning af metaloxider Tilsætningsstof i fødevarer og drikkevarer, citronsaft ISOPROPANOL Øger viskositeten i frakturvæske Vinduesrengøringsmiddel, anti-perspirant, hårfarvning Anbefalet bedste praksis: Fremlæg alle oplysninger om additiver i fraktureringsvæske. Invester i grønne eller ikke-giftige alternativer til de nuværende additiver. 0,5% KEMISKE TILSÆTNINGSSTOFFER 9,5% SAND 90% VAND Kun til illustration.
14 5. PROCESTRIN: Hydraulisk frakturering og bortskaffelse af spildevand Intensiteten af den seismiske aktivitet fra hydraulisk frakturering er typisk 100.000 gange mindre end de niveauer, der kan registreres af mennesker. Betænkelighed: Hydraulisk frakturering og bortskaffelsen af spildevand forårsager jordskælv. Fakta: Intensiteten af den seismiske aktivitet fra hydraulisk frakturering er typisk 100.000 gange mindre end de niveauer, der kan registreres af mennesker. Der er en ekstrem lav sandsynlighed for en relativ ubetydelig seismisk reaktion baseret på specifik geologi. I 2011 blev der gennemført mere end 250.000 faser af hydraulisk frakturering. Der blev rapporteret om enkelte seismiske hændelser med tilknytning til hydraulisk frakturering: Et mindre jordskælv i Storbritannien blev knyttet sammen med hydraulisk frakturering, og to tilfælde i Ohio blev knyttet sammen med en underjordisk indsprøjtning af spildevand i forbindelse med bortskaffelse. Selvom disse hændelser kunne mærkes af mennesker, opstod der ingen fysiske skader. Sammenhængen mellem de seismiske hændelser og skifergasarbejdet er ikke videnskabeligt bevist. Sammenhængen: Mikroseismiske hændelser afledt af hydraulisk frakturering i forhold til jordskælv (se figur F). Anbefalet bedste praksis og regler: Undersøg de lokale geologiske forhold for potentielle brudlinjer, inden der bores til brønd og spildevandsindsprøjtning. Overvåg processen med meget følsomme instrumenter, så arbejdet om nødvendigt kan stoppes.
IGU - SkiferGAs Fakta om miljøbekymringerne 15 F Mikroseismiske hændelser afledt af hydraulisk frakturering i forhold til jordskælv ALVORLIGE SKADER MINDRE JORDSKÆLV (MÆRKES SJÆLDENT) MIKROJORDSKÆLV (MÆRKES IKKE) LET RYSTEN -6-5 -4-3 -2-1 0 1 2 3 4 5 6 RICHTERSKALAEN HYDRAULISK FRAKTURERING Kun til illustration.
16 6. PROCESTRIN: Bortskaffelse af spildevand En større del af spildevandet genanvendes, efterhånden som virksomhederne bliver bedre til at håndtere spildevandet, og lokale rensningsteknologier bliver mere tilgængelige. Betænkelighed: Bortskaffelsen af spildevand skader miljøet. Fakta: Spildevand fra hydraulisk frakturering håndteres på forskellige måder, som f.eks. genanvendelse, bortskaffelse via indsprøjtning i dybtliggende underjordiske reservoirer, rensning på lokalt anlæg og oplagring i store ståltanke eller i dybe forede bassiner. Indsprøjtning i undergrunden er den primære bortskaffelsesmetode i de fleste skifergasprojekter. Der etableres nye anlæg til spildevandsrensning, hvis underjordisk bortskaffelse ikke er mulig. En større del af spildevandet genanvendes, efterhånden som virksomhederne bliver bedre til at håndtere spildevandet, og lokale rensningsteknologier bliver mere tilgængelige. Sammenhængen: Håndtering af spildevand ved hjælp af genanvendelse, rensning og indsprøjtning (se figur G). Anbefalet bedste praksis: Brug dybtliggende injektionsbrønde, eller send vandet til et vandrensningsanlæg. Brug lukkede systemer eller overdækkede oplagringssystemer for at minimere indvirkningen på miljøet. Dokumentér og gennemgå reglerne for håndtering og bortskaffelse af spildevand. Sørg for, at der forefindes fornuftige regler for bortskaffelse af spildevand, og at de overholdes.
IGU - SkiferGAs Fakta om miljøbekymringerne 17 G UNDERGRUNDS- VANDRENSNINGS- TEKNOLOGIER INJEKTION SPILDEVAND FILTRERING KEMISKE MEKANISKE BIOLOGISKE MEMBRANER TERMISKE RENT VAND RETUR VAND AQUIFIE VAND RETUR TIL GENBRUG Kun til illustration.
18 7. BETÆNKELIGHEDER: Emission af luftforurenende stoffer En række velanskrevne undersøgelser viser, at naturgasbaseret elproduktion udleder 36-47 % mindre drivhusgasser end kulbaseret elproduktion. Betænkelighed: Luftforureningen fra skifergasproduktion er værre end fra forbrænding af kul. Fakta: En række velanskrevne undersøgelser viser, at naturgasbaseret elproduktion udleder 36-47 % mindre drivhusgasser end kulbaseret elproduktion. Howarth et al. fra Cornell University hævder i en rapport fra 2011, at udledningen af drivhusgasser ved skifergasudvinding overstiger udledningen ved kul som følge af den flygtige og åbne udledning af methan under produktion og transport af naturgas. Det sætter spørgsmålstegn ved, om naturgas fra skifer er en bedre energikilde end kul med hensyn til at bekæmpe klimaændringer. Mange andre lignende undersøgelser har dog fundet frem til, at de samlede udledninger af drivhusgasser fra skifergas til elproduktion er betydeligt mindre end fra kul. Howarthundersøgelsen adskilte sig fra de fleste andre analyser på følgende områder: 1) der blev benyttet et højere potentiale for global opvarmning for methan end de almindeligt accepterede værdier, der benyttes af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer 2) de anvendte data kom ikke fra de amerikanske miljømyndigheder, og 3) muligheden for lavere methanemissioner overvejes kke. Sammenhængen: Howarth-undersøgelsen var alene med sine påstande om ekstremt forhøjede methangasudledninger ved skifergasproduktion (se figur H). Anbefalet bedste praksis: Reducer de flygtige udledninger ved at kræve, at operatørerne benytter miljøvenlige systemer til at optimere ressourceudnyttelsen og minimere methanudledningen til miljøet.
IGU - SkiferGAs Fakta om miljøbekymringerne 19 H Sammenligning af samlede emissioner for naturgas og kul 250 200 Naturgas Kul Methan Kunstvanding (6 %) Industri og minedrift (4,5 %) Elproduktion (4 %) 150 100 50 0 ARGONNE DEUTSCHEBANK U MID GENNEMSNIT, GAS (NETL) UKONVENTIONEL GAS (NETL) CMU KONVENTIONEL GAS, LAV KONVENTIONEL GAS, HØJ SKIFERGAS, LAV SKIFERGAS, HØJ DEUTSCHEBANK U MID CMU kg CO2e/MMBtu EKSISTERNEDE (NETL) NYE (NETL) OVERFLADE UNDERGRUND Andre undersøgelser HOWARTH Andre undersøgelser HOWARTH Kun til illustration.
20 8. BETÆNKELIGHEDER: Lovgivning Andre myndigheder: ALGERIET I Agence Nationale de Contrôle et de Régulation des Activités dans le domaine des Hydrocarbures ARGENTINA Det nationale institut for vand og miljø CANADA Environment Canada KINA Folkerepublikken Kinas miljøministerium EUROPA Det Europæiske Miljøagentur POLEN Inspektoratet for miljøbeskyttelse USA Environmental Protection Agency Betænkelighed: Skifergasudvinding er ikke lovreguleret. Fakta: I Nordamerika er man ved at udvikle specifik og dedikeret lovgivning om udvinding af skifergas. Et omfattende regelsæt regulerer imidlertid de forskellige aspekter af skifergasudvindingen gennem mange forskellige og ofte samarbejdende myndigheder. I USA er udvindingen underlagt National Environmental Policy Act, Clean Water Act, Clean Air Act og Safe Drinking Water Act. I alle andre lande, hvor skifergas produceres, eller hvor man planlægger produktion heraf, gælder tilsvarende regler. Sammenhængen: Nogle af de myndigheder, hvis love og bestemmelser omhandler skifergasindustrien (se listen til venstre). Anbefalet bedste praksis: Støt udviklingen af en fornuftig skifergaslovgivning, der beskytter både miljøet og befolkningens sundhed og sikkerhed, og som samtidig muliggør fuld udnyttelse af de økonomiske og miljømæssige fordele ved øget skifergasudvinding. Anvend optimal borepraksis, og støt forskning og investering i nye teknologier. Oprethold en relevant kontrol og inspektion, og overhold alle gældende regler.
IGU - SkiferGAs Fakta om miljøbekymringerne 21 DEL II - Detaljeret rapport Fakta om miljøbekymringerne Følgende afsnit indeholder en detaljeret gennemgang af de forskellige trin i processen og de miljømæssige betænkeligheder, der skal tages i betragtning, herunder de relevante referencer.
IGU - SkiferGAs Fakta om miljøbekymringerne 23 DEL II - Detaljeret rapport Procesfaser og miljøhensyn: PROCESTRIN: Opbygning og forberedelse af anlægsområde 1. Boring efter skifergas sætter et større fodaftryk på landskabet end konventionel produktion. PROCESTRIN: Lodret boring og påvirkningen af drikkevandet 2. Hydraulisk frakturering kan have alvorlige konsekvenser for drikkevandet. PROCESTRIN: Vandret boring Der er ikke anført nogen miljømæssige betænkeligheder. Følgende afsnit indeholder en detaljeret gennemgang af de forskellige trin i processen og de miljømæssige betænkeligheder, der skal tages i betragtning. PROCESTRIN: Hydraulisk frakturering og vandforbrug 3. Hydraulisk frakturering kræver enorme vandmængder. 4. Væsken til hydraulisk frakturering indeholder farlige kemikalier, der holdes skjult for offentligheden. PROCESTRIN: Bortskaffelse af spildevand 5. Hydraulisk frakturering og bortskaffelsen af spildevand forårsager jordskælv. 6. Bortskaffelsen af spildevand skader miljøet. PROCESTRIN: Færdiggørelse og afvikling af brønd Der er ikke anført nogen miljømæssige betænkeligheder. BETÆNKELIGHEDER: Luftforurening og lovgivning 7. Luftforureningen fra skifergasproduktion er værre end fra forbrænding af kul. 8. Skifergasudvinding er ikke lovreguleret. Kun til illustration.
24 BETÆNKELIGHED 1: Boring efter skifergas sætter et større fodaftryk på landskabet end konventionel energiproduktion. Takket være vandret boring er det reelle fodaftryk, der afsættes i landskabet ved udvinding af skifergas, væsentligt mindre end det, der afsættes ved produktion af traditionel olie og gas og ved produktion af vind- og solenergi. Selvom skifergasproduktionen finder sted dybt nede i undergrunden, medfører arbejdet en del indgreb i landskabet. Der skal bores brønde, og der skal etableres adgangsveje og produktionsanlæg. Men takket være en teknik, der er kendt som vandret boring, er det reelle fodaftryk, der afsættes i landskabet ved udvinding af skifergas, væsentligt mindre end det, der afsættes ved produktion af traditionel olie og gas og ved produktion af vind- og solenergi. Areal, der skal bruges til energiudvinding: konventionel gas, skifergas, vind og sol (se figur A). Skifergasproduktionen sker i dag ved boring af én lodret brønd til en dybde på flere tusinde meter, hvorfra der udgår flere vandrette brønde. Med denne teknik kan langt større områder med skifer i undergrunden udnyttes, og et langt mindre område af landskabet berøres, idet den kræver færre brønde, adgangsveje og produktionsanlæg. Følgende eksempler viser forskellen i indgreb i landskabet ved lodrette brønde i forhold til vandrette brønde: Skifergasproducenter kan bore op til 12 vandrette brønde ud fra én lodret brønd. I henhold til det amerikanske energiministerium kan man med 6-8 vandrette brønde fra én lodret brønd få adgang til det samme eller et større skiferområde som 16 konventionelle lodrette brønde, hvor hver enkelt kræver sit eget brøndanlæg. 1 Ved boring af konventionelle lodrette brønde opsætter man i henhold til ministeriet normalt 16 brøndanlæg og borer 16 lodrette brønde pr. 2,6 km 2. Ved boring af vandrette brønde opsættes der kun ét brøndanlæg på det samme areal. Det anføres også, at 16 konventionelle lodrette brønde berører et landskab på ca. 0,3 km 2, hvorimod et vandret brøndanlæg med fire brønde til skifergasproduktion kun berører 0,03 km 2 under en tiendedel i forhold til de lodrette brønde og samtidig får man adgang til samme skifergasvolumen.
IGU - SkiferGAs Fakta om miljøbekymringerne 25 A Skifergas Det skal bemærkes, at antallet af vandrette brønde, der kan bores fra ét enkelt brøndanlæg, fortsat vil stige, efterhånden som producenterne bliver stadig bedre til at udnytte denne teknik. Efterhånden som skifergasindustrien udvikles, finder producenterne stadig flere metoder til at begrænse fodaftrykket i landskabet, som f.eks. boring af flere lodrette brønde fra ét brøndanlæg og boring af flere vandrette brønde ud fra hver lodret brønd. Selvom hvert enkelt af disse multibrøndsanlæg er større end ét enkeltbrøndsanlæg, vil det samlede areal, som de optager til en given gasmængde, være væsentligt mindre end det område, der kræves til flere enkeltbrøndsanlæg. Det anbefales derfor, at man fortsat borer flere lodrette brønde ud fra ét enkelt brøndanlæg for yderligere at reducere fodaftrykket i landskabet. Det anbefales også, at producenterne udvælger, planlægger og driver brøndanlæg på en måde, der begrænser påvirkningerne af nærområde og landskab til et minimum. De enkelte brøndanlæg bør udvikles under hensyntagen til det naturlige miljø og til lokalbefolkningen og infrastrukturen. Konventionel gas Vindenergi Solenergi Kun til illustration.
26 BETÆNKELIGHED 2: Hydraulisk frakturering kan have alvorlige konsekvenser for drikkevandet. Der er ingen fysisk kontakt mellem de naturlige vandforekomster i grundvandsreservoirer og det vand, der pumpes ned til hydraulisk påvirkning af skiferformationerne. Hydraulisk frakturering til skifergasproduktion er en proces, der omfatter boring af lodrette og vandrette brønde flere tusinde meter under jordoverfladen og efterfølgende indsprøjtning af vand, sand og additiver i skiferformationerne, så de åbnes, og naturgas kan udvindes. Fordi brøndene går gennem grundvandsreservoirer for at nå ned til skiferen, og fordi der indsprøjtes vand og kemiske additiver gennem brøndene, er der nogle, som tror, at drikkevandsressourcerne berøres. Undersøgelser viser imidlertid, at risikoen for, at grundvandet påvirkes af boringerne og den hydrauliske stimulering af skiferformationerne, er ekstremt lille, hvis processen udføres korrekt. Der er en udbredt bekymring for evt. vandforurening som følge af hydraulisk frakturering herunder forhøjede methanniveauer i drikkevand og kemikalier, der sandsynligvis stammer fra hydraulisk frakturering, fundet i grundvandet. Den amerikanske grundvandssammenslutning har imidlertid konkluderet, at korrekt udført hydraulisk frakturering ikke medfører forurening af grundvandet. I henhold til den amerikanske sammenslutnings rapport fra 2011 om dette emne er der ingen dokumentation for generelle problemer med vandkvalitet eller vandmængde som følge af hydraulisk frakturering og tilhørende aktiviteter på olie- og gasanlæg, men der har været isolerede tilfælde, hvor defekte indkapslinger (f.eks. dårlige cementsamlinger) eller forkert håndtering af materialer/kemiske stoffer på overfladen kan have haft en negativ indvirkning på grundvand, overfladevand eller vandbrønde. 2
IGU - SkiferGAs Fakta om miljøbekymringerne 27 Lodret boring er en gennemprøvet proces: Der har været anvendt store anlæg til hydraulisk frakturering i mere end seks årtier, og der er udført millioner af hydrauliske fraktureringsprocesser uden nogen væsentlig påvirkning af drikkevandet. 3 Under lodret boring beskyttes grundvandet ved hjælp af selve brøndboringsprincippet: en kombination af en beskyttelsesindkapsling og cement. Endvidere ligger grundvandet i en dybde på ca. 300 m under jordens overflade, mens skiferformationer normalt ligger 3.000 til 4.500 m under overfladen. Det skal bemærkes, at der ikke er nogen fysisk kontakt mellem de naturlige vandforekomster i grundvandsreservoirer og det vand, der pumpes ned til hydraulisk påvirkning af skiferformationerne (se figur B). For at sikre beskyttelsen af grundvandet skal der anvendes bedste praksis i forbindelse med skifergasproduktion og vand både før, under og efter boringen og den hydrauliske frakturering. Inden boringen skal alle underjordiske drikkevandskilder inden for 250 m fra det planlagte brøndanlæg kortlægges. Hvis der findes vandkilder inden for en radius på 250 m, skal der tages vandprøver før, under og efter hver boring, så vandkvaliteten overvåges. Der skal desuden fastlægges en minimumdybde for brøndene, så man er sikker på, at den hydrauliske frakturering sker i tilstrækkelig afstand fra grundvandsreservoirer. Endelig skal der etableres et kvalitetssikringsprogram for at sikre overholdelse af korrekte brøndboringsprincipper og konstruktionspraksis. I hele brøndens levetid skal brøndtilstanden regelmæssigt testes. Der skal desuden føres strengt tilsyn med alle involverede parter og procedurer i produktionsprocessen underleverandører, kvalitetssikring, evaluerings- og uddannelsesprogrammer så det sikres, at alle overholder de angivne standarder, og at der ikke sker uheld. 700m 1400m 2100m 2800m 3500m 4200m Borebrønd BRØNDHOVED CEMENT INDKAPSLING AF RØR CEMENT OVERFLADE INDKAPSLING BORE- VÆSKE MELLEM- LIGGENDE INDKAPSLING JORD VANDÅRE MÅL- FORMATION UIGENNEMTRÆNGELIGE KLIPPELAG B Kun til illustration.
28 C VANDFORBRUG PR. MMBTU ENERGI PRODUCERET Sammenligningsdiagram 80-9500 >9500 120 49-120 100 80 60 40 20 0 4-6 Skifergasbrønd 8-30 Kul uden slamtransport Kul med slamtransport 30-50 Atom (uran parat til anvendelse på kraftværk) 30-80 Konventionel olie ENERGIRESSOURCE Forbedret olieindvinding Biobrændsel (kunstvandet majsethanol, og kunstvandet biodiesel af soja) BETÆNKELIGHED 3: Hydraulisk frakturering kræver enorme vandmængder. Vand er et centralt element i skifergasproduktion. Der bruges ca. 11 mio. l vand til hydraulisk påvirkning af en brønd. 4 I 2011 blev over 17.000 vandrette brønde hydraulisk fraktureret til skifergasudvinding. Det er uden tvivl en stor mængde vand, og det har givet anledning til bekymringer over den mulige udtømning af de lokale vanddepoter og behovet for at regulere vandforbruget. Vandforbruget til skifergasproduktion skal dog ses i sammenhæng med vandforbruget til andre formål inden for industri, handel og landbrug. Vandforbruget til skifergasudvinding udgør typisk en brøkdel af det samlede vandforbrug i landbrug, industri og husholdninger (se figur D). Skifergasproduktion kræver mindre vand pr. produceret energienhed end konventionel produktion af olie og gas og andre energiformer. Vandforbruget til energiproduktion varierer lige fra 5 l pr. MMBTU for skifergas til mere end 9.500 l pr. MMBTU for biobrændstoffer som f.eks. ethanol af majs eller biodiesel af soja. Figuren til højre viser, at skifergas er den energiform, der kræver mindst vand til produktion af den samme energimængde: 1 MMBTU (se figur C). Med hensyn til bekymringerne om vandregulering og en eventuel tømning af de lokale vandreservoirer er det vigtigt at huske på, at udnyttelse og brug af vand uanset om det kommer fra lokale drikkevandsreservoirer eller grundvand i nærheden er strengt reguleret de fleste steder. Selvom vandforbruget til hydraulisk påvirkning i forvejen er lavere end vandforbruget ved produktion af mange andre brændstoffer, arbejder industrien til stadighed på at udvikle metoder til yderligere at reducere det samlede vandforbrug. Det sker bl.a. ved at forbedre den hydrauliske fraktureringsproces og genbruge vand, hvor det er muligt. Industrien bør fortsat søge at reducere, genbruge og genindvinde vand for at begrænse det samlede vandforbrug ved produktionen. Disse bestræbelser understøttes af den løbende indsamling af data og rapportering om vandforbruget til skifergasproduktion. Endelig bør industrien fortsat investere i teknologiske forbedringer for at reducere vandforbruget til hydraulisk frakturering. Kun til illustration.
IGU - SkiferGAs Fakta om miljøbekymringerne 29 D 82% 2% 6% 5% 4% 1% Procent af vandforbruget Offentlig forsyning (82,5 %) Kunstvanding (6 %) Industri og minedrift (4,5 %) Elproduktion (4 %) Naturgasproduktion Husdyr (2 %) (under 1 %) Selvom vandforbruget til hydraulisk påvirkning i forvejen er lavere end vandforbruget ved produktion af mange andre brændstoffer, arbejder industrien til stadighed på at udvikle metoder til yderligere at reducere det samlede vandforbrug. Det sker bl.a. ved at forbedre den hydrauliske fraktureringsproces og genbruge vand, hvor det er muligt. Kun til illustration.
30 BETÆNKELIGHED 4: Væsken til hydraulisk frakturering indeholder farlige kemikalier, der holdes skjult for offentligheden. Væsken til hydraulisk frakturering er nødvendig for at åbne sprækkerne i skiferformationer og udvinde naturgassen. Ca. 90 % af væsken er vand, og ca. 9,5 % er sand. De resterende 0,5 % af fraktureringsvæsken indeholder additiver hvoraf mange også findes i almindelige husholdningsprodukter, kosmetik og fødevarer. Væske til hydraulisk frakturering indeholder typisk 3-12 kemiske additiver. 5 Da hver hydraulisk fraktureringsopgave er unik med hensyn til brønddybde, vandkarakteristika og skiferformation, der skal fraktureres sammensættes fraktureringsvæsken specifikt til hver enkelt opgave. Hver enkelt bestanddel, der tilsættes blandingen af vand og sand, har et specifikt teknisk formål, som f.eks. reduktion af friktion, forebyggelse af udvikling af mikroorganismer, reduktion af biologisk forurening af sprækkerne og forhindring af skader fra boremudder. Figuren til højre viser de additiver, der typisk findes i væske til hydraulisk frakturering, additivernes formål og andre almindelige anvendelser af disse stoffer (se figur E). I vores dagligdag bruger vi mange af de kemiske stoffer, der er anført i figur E. Nogle af stofferne, der bruges i ekstremt lave koncentrationer ved hydraulisk frakturering, kan være giftige i højere koncentrationer. Det gælder f.eks. kemiske stoffer, der normalt tilsættes vores drikkevand og fødevarer. Klor bruges f.eks. af vandværker til at gøre vandet sikkert til brug i husholdningerne. Når klor håndteres sikkert og tilsættes i de rigtige koncentrationer, kan det drikkes og håndteres uden risiko. I højere koncentrationer eller i tilfælde af et uheld kan klor have alvorlige konsekvenser for sundhed og miljø. Producenterne har tidligere påstået, at koncentrationen af kemiske additiver i fraktureringsvæske var for lav til at have nogen væsentlig betydning, og at offentligheden derfor ikke behøvede oplysninger om den. Nu forbereder industrien sig imidlertid på frivilligt at offentliggøre flere oplysninger om sammensætningen af fraktureringsvæske. Flere amerikanske stater har fastlagt obligatoriske krav til rapportering, og det amerikanske indenrigsministerium er i gang med at udarbejde et lovforslag, der kræver offentliggørelse af de kemiske stoffer, der bruges til hydraulisk frakturering på offentlig jord. Væsken til hydraulisk frakturering kontrolleres løbende og kommer ikke i kontakt med drikkevandet på noget tidspunkt i fraktureringsprocessen. Det er også vigtigt at bemærke, at væsken til hydraulisk frakturering løbende kontrolleres og ikke kommer i kontakt med drikkevandet på noget tidspunkt i fraktureringsprocessen takket være cementen og indkapslingen omkring brøndene. Industrien bør fremlægge alle oplysninger om additiver i fraktureringsvæsken, så offentligheden ved, hvilke kemiske stoffer der anvendes, i hvilke mængder, hvor og hvornår. Der bør investeres flere ressourcer i grønne eller ikke-giftige alternativer til de nuværende additiver i den hydrauliske fraktureringsvæske, som f.eks. UV-filtre for at reducere brugen af biocider og ADPTM-teknologi, som eliminerer behovet for kulbrintebaserede koncentrater.
IGU - SkiferGAs Fakta om miljøbekymringerne 31 E 0,5% KEMISKE TILSÆTNINGSSTOFFER 9,5% SAND 90% VAND KEMISK STOF FORMÅL ALMINDELIG ANVENDELSE SYRE Hjælper med at opløse mineraler og danne revner Rensning af svømmebassiner i klippebund (præfraktur) NATRIUMKLORID Forsinker nedbrydelse af polymerkæder af gel Bordsalt POLYACRYLAMID Minimerer friktionen mellem væske og rør Vandrensning, jordforbedringsmiddel ETHYLENGLYCOL Forhindrer aflejringer i rør Kølevæske til biler, afisningsmiddel og rengøringsmiddel BERABE-SALT Opretholder væskeviskositet ved temperaturstigninger Vaskemiddel, håndsæbe, kosmetik NATRIUM/KALIUM- Opretholder effektiviteten af andre bestanddele, Krystalsoda, opvaskemiddel, sæbe, blødgøringsmiddel, KARBONAT som f.eks. tværbindinger glas, keramik GLUTERALDEHYD Eliminerer bakterier i vand Desinficerende midler, sterilisering af medicinsk og dentalt udstyr GUARGUMMI Præparerer vandet til at suspendere sand Fortykkelsesmiddel i kosmetik, bagværk, is, tandpasta og sovs CITRONSYRE Forhindrer bundfældning af metaloxider Tilsætningsstof i fødevarer og drikkevarer, citronsaft ISOPROPANOL Øger viskositeten i frakturvæske Vinduesrengøringsmiddel, anti-perspirant, hårfarvning Kun til illustration.
32 BETÆNKELIGHED 5: Hydraulisk frakturering og bortskaffelsen af spildevand forårsager jordskælv. Hydraulisk frakturering til skifergasproduktion sker ved at bore brønde dybt ned i undergrunden, indsprøjte store mængder vandbaseret fraktureringsvæske i flere faser og derefter bortskaffe væsken ofte i undergrunden. Disse aktiviteter har givet anledning til bekymringer over mulige seismiske hændelser i lokalområdet. Det er meget svært for geologer at kæde seismiske hændelser jordskælv eller andre vibrationer i jorden sammen med én bestemt årsag. USA s geologiske undersøgelser vurderer, at der hvert år sker millioner af jordskælv forskellige steder i verden, og at langt de fleste af dem ikke opdages, fordi de er så små, eller fordi de sker i meget fjerntliggende egne. 6 Seismisk aktivitet under Richter 3 kan normalt ikke registreres uden følsomme instrumenter. Det er vigtigt at bemærke, at Richterskalaen er logaritmisk: Et jordskælv på Richter 2 har f.eks. en rystelsesamplitude, der kun er en tiendedel af et jordskælv på Richter 3. Det er dog bevist, at visse menneskelige aktiviteter, herunder indsprøjtning af væske i dybe brønde, kan forårsage seismisk aktivitet. Hvis det sker, vil en sådan seismisk aktivitet normalt være så svag, at den kun kan registreres af meget følsomme instrumenter og ikke af mennesker. Figuren til højre viser, at intensiteten af seismisk aktivitet fra hydraulisk frakturering i en skifergasbrønd typisk er 100.000 gange svagere end det, der kan registreres af mennesker (se figur F). I ekstremt sjældne tilfælde har mennesker rapporteret, at de har mærket seismisk aktivitet i forbindelse med skifergasproduktion. I 2011 blev der gennemført mere end 250.000 faser af hydraulisk frakturering og efterfølgende bortskaffelse af spildevand. I den periode blev der rapporteret om enkelte seismiske hændelser: to tilfælde i Ohio, som angiveligt havde forbindelse til bortskaffelse af spildevand i undergrunden 7, og et lavniveauskælv i Storbritannien, der blev forbundet med hydraulisk frakturering. Skælvet opstod på grund af en usædvanlig kombination af faktorer, herunder de specifikke geologiske forhold ved brøndanlægget og trykket fra vandindsprøjtning. 8 Selvom de kunne mærkes af mennesker, opstod der ingen fysiske skader fra disse hændelser, og forbindelsen mellem den seismiske aktivitet og skifergasprojekter er ikke videnskabeligt bevist. Anbefaling: Undersøg de lokale geologiske forhold for potentielle brudlinjer, inden der bores til brønd og spildevandsindsprøjtning. Der er generel enighed om, at de geologiske forhold i et boreområde kan have betydning for borearbejdet. For at forhindre, at skifergasproduktion i fremtiden forårsager rystelser uanset hvor ubetydelige de måtte være bør de lokale geologiske forhold undersøges for potentielle brudlinjer, inden der bores til brønd og spildevandsindsprøjtning. Boring og indsprøjtning bør endvidere overvåges med ultrafølsomme instrumenter, så driften kan indstilles i tilfælde af seismisk aktivitet eller ved risiko for seismisk aktivitet.
IGU - SkiferGAs Fakta om miljøbekymringerne 33 F Mikroseismiske hændelser afledt af hydraulisk frakturering i forhold til jordskælv ALVORLIGE SKADER MINDRE JORDSKÆLV (MÆRKES SJÆLDENT) MIKROJORDSKÆLV (MÆRKES IKKE) LET RYSTEN -6-5 -4-3 -2-1 0 1 2 3 4 5 6 RICHTERSKALAEN HYDRAULISK FRAKTURERING Kun til illustration.
34 BETÆNKELIGHED 6: Bortskaffelsen af spildevand skader miljøet Når en hydraulisk fraktureringsfase er afsluttet, og pumpetrykket i brønden er udløst, vil vandet begynde at flyde tilbage til brøndhovedet. Denne tilbagestrømning er en blanding af den oprindelige væske til hydraulisk frakturering den indeholder mindre end 1 % kemiske additiver og andet naturligt forekommende vand, der indeholder opløste bestanddele af selve skiferformationen. Bortskaffelsen af dette spildevand og det fremløbne vand har været genstand for en række betænkeligheder. Tilbagestrømning fra hydraulisk frakturering håndteres i hovedtræk på tre forskellige måder: genbrug, bortskaffelse ved indsprøjtning i dybe underjordiske brønde og rensning på et lokalt anlæg (se figur G). Undergrundsindsprøjtning er i øjeblikket den primære bortskaffelsesmetode for spildevand ved de fleste skifergasprojekter på traditionelle produktionsområder. Spildevandet pumpes ned i dybe bortskaffelsesbrønde, der skal kontrolleres og godkendes i hvert enkelt tilfælde. Der er dog nogle områder med skifergasboring, f.eks. i Marcellus-skiferområderne i New York og Pennsylvania, hvor de geologiske forhold ikke er egnede til underjordisk indsprøjtning. Derfor transporteres spildevandet fra disse skifergasprojekter normalt til lokale rensningsanlæg. Selvom disse rensningsanlæg er eksperter i rensning af husholdningsspildevand, er de ikke konstrueret til at rense de særlige komponenter i spildevand fra skifergasproduktion, som f.eks. salte, uorganiske kemiske stoffer og naturligt forekommende radioaktive materialer. Derfor opføres der nye anlæg til spildevandsrensning, der specifikt skal rense spildevand fra skifergasbrønde. Spildevandet kan også oplagres i store ståltanke eller i dybe, forede bassiner, hvor det kan fordampe. Procentdelen af vand, der genbruges i hydrauliske fraktureringsprocesser, er stigende. Det betyder, at behovet for spildevandsbortskaffelse falder. Efterhånden som industrien investerer i udvikling af metoder til reduktion af vandforbruget til hydraulisk frakturering, vil vandforbruget på hvert enkelt trin falde, så der skal bortskaffes eller renses mindre vand i slutningen af processen. Som en anbefalet bedste praksis kan spildevandet indsprøjtes i underjordiske brønde eller renses i anlæg opført til rensning af spildevand fra skifergasproduktion. Procentdelen af vand, der genbruges i hydrauliske fraktureringsprocesser, er stigende. Det betyder, at behovet for spildevandsbortskaffelse falder. Der bør ligeledes anvendes lukkede systemer eller overdækkede oplagringssystemer for at minimere indvirkningen på miljøet. Endelig bør reglerne for håndtering og bortskaffelse af spildevand dokumenteres og gennemgås for at sikre, at der forefindes fornuftige regler for bortskaffelse af spildevand, og at de overholdes.
IGU - SkiferGAs Fakta om miljøbekymringerne 35 G UNDERGRUNDS- VANDRENSNINGS- TEKNOLOGIER INJEKTION SPILDEVAND FILTRERING KEMISKE MEKANISKE BIOLOGISKE MEMBRANER TERMISKE RENT VAND RETUR VAND AQUIFIE VAND RETUR TIL GENBRUG Kun til illustration.
36 BETÆNKELIGHED 7: Luftforureningen fra skifergasproduktion er værre end fra forbrænding af kul. Når man vurderer den overordnede værdi og bæredygtighed af en energikilde, er der mange, der fokuserer på udledningen af drivhusgasser i forhold til produktionen af den pågældende energiform. Methanudledningen fra naturgasudvinding, i særdeleshed fra skifergas, har i den senere tid været genstand for betydelig opmærksomhed. Howarth et al. fra Cornell University hævder i en rapport fra 2011, at udledningen af drivhusgasser ved skifergasudvinding dvs. den udledning, der er forbundet med produktion og transport af brændstoffet til slutbrugeren overstiger udledningen ved kul som følge af den flygtige og åbne udledning af methan under produktion og transport af naturgas. Denne undersøgelse sætter spørgsmålstegn ved, om naturgas fra skifer er en bedre energikilde end kul med hensyn til at bekæmpe klimaændringer. Mange andre lignende undersøgelser fastholder dog, at de samlede udledninger af drivhusgasser fra skifergas til elproduktion er betydeligt mindre end fra kul. En række velanskrevne undersøgelser viser, at naturgasbaseret elproduktion udleder 36 % 10 til 47 % 11 mindre drivhusgasser end kulbaseret elproduktion. Der er følgende årsager til disse uoverensstemmelser: Howarth et al. benyttede et højere potentiale for global opvarmning for methan end de almindeligt accepterede værdier, der benyttes af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer. Howarth et al. benyttede data, der ikke kom fra de amerikanske miljømyndigheder. Howarth et al. tog ikke højde for muligheden for lavere methanemissioner. De amerikanske miljømyndigheder udtaler, at: naturgas producerer halvt så meget kuldioxid, under en tredjedel nitrogenoxider og 1 % så meget svovloxid på kraftværket sammenlignet med de gennemsnitlige udledninger fra kulfyret energiproduktion. 12 Elproduktion med naturgas medfører 36-47 % lavere udledning end kulbaseret elproduktion. Figuren til højre viser, i hvor høj grad undersøgelsen fra Howarth et al. var usædvanlig med de ekstremt forhøjede methangasudledninger ved skifergasproduktion sammenlignet med flere andre tilsvarende undersøgelser (se figur H).
IGU - SkiferGAs Fakta om miljøbekymringerne 37 H Sammenligning af samlede emissioner for naturgas og kul 250 200 Naturgas Kul Methan Kunstvanding (6 %) Industri og minedrift (4,5 %) Elproduktion (4 %) 150 100 50 0 ARGONNE DEUTSCHEBANK U MID GENNEMSNIT, GAS (NETL) UKONVENTIONEL GAS (NETL) CMU KONVENTIONEL GAS, LAV KONVENTIONEL GAS, HØJ SKIFERGAS, LAV SKIFERGAS, HØJ DEUTSCHEBANK U MID CMU kg CO2e/MMBtu EKSISTERNEDE (NETL) NYE (NETL) OVERFLADE UNDERGRUND Andre undersøgelser HOWARTH Andre undersøgelser HOWARTH Kun til illustration.
38 BETÆNKELIGHED 8: Skifergasudvinding er ikke lovreguleret. Andre myndigheder: ALGERIET I Agence Nationale de Contrôle et de Régulation des Activités dans le domaine des Hydrocarbures ARGENTINA Det nationale institut for vand og miljø CANADA Environment Canada KINA Folkerepublikken Kinas miljøministerium EUROPA Det Europæiske Miljøagentur POLEN Inspektoratet for miljøbeskyttelse USA Environmental Protection Agency Ifølge visse miljøorganisationer, skifergasmodstandere og medierapporter er skifergasproduktion en stort set ureguleret industri. Denne misforståelse kan føre til bekymring for, om skifergasproducenter driver deres virksomhed i samfundets interesse, eller om de endda overtræder loven. I Nordamerika er man ved at udvikle specifik og dedikeret lovgivning om udvinding af skifergas. Et omfattende regelsæt regulerer imidlertid de forskellige aspekter af skifergasudvindingen gennem mange forskellige og ofte samarbejdende myndigheder. Industrien overholder de samme love og bestemmelser som de konventionelle olie- og gasvirksomheder. I USA er udvindingen underlagt: National Environmental Policy Act, Clean Water Act, Clean Air Act og Safe Drinking Water Act. I alle andre lande, hvor skifergas produceres, eller hvor man planlægger produktion heraf, gælder tilsvarende regler. Til venstre vises nogle af de myndigheder, hvis love og bestemmelser omhandler skifergasindustrien. For at vores industri kan vokse og styrke sin troværdighed i offentlighedens øjne skal der udvikles en fornuftig skifergaslovgivning, der beskytter både miljøet og befolkningens sundhed og sikkerhed, og som samtidig muliggør fuld udnyttelse af de økonomiske og miljømæssige fordele ved øget skifergasudvinding. Det er også afgørende, at producenterne anvender optimal borepraksis, og at de forsker og investerer i nye teknologier. Endelig skal der opretholdes en relevant kontrol, inspektion og overholdelse af alle gældende regler.
IGU - SkiferGAs Fakta om miljøbekymringerne 39 REFERENCER 1. U.S. Department of Energy. Modern Shale Gas Development in the United States: A Primer. April 2009. Side 48. 2. National Ground Water Association (NGWA). Hydraulic Fracturing: Meeting the Nation s Energy Needs While Protecting Groundwater Resources. 1. november 2011. 3. American Water Works Association. USEPA to Sample Tap Water in Dimock, Pa. 24. januar 2012. http://www.awwa.org/publications/breakingnewsdetail.cfm?itemnumber=58354. 4. U.S. Department of Energy, Op. Cit. Side 64. 5. U.S. Department of Energy, Op. Cit. Side 61. 6. http://earthquake.usgs.gov/earthquakes/eqarchives/year/eqstats.php 7. Frischetti, Mark. Ohio Earthquake Likely Caused by Fracking Wastewater. Scientific American. 4. januar 2012. http://www.scientificamerican.com/article.cfm?id=ohio-earthquake-likely-caused-by-fracking. 8. Holland, Austin. Examination of Possibly Induced Seismicity from Hydraulic Fracturing in the Eola Field, Garvin County, Oklahoma. Oklahoma Geological Survey. Open-File Report OF1-2011. http://www.ogs.ou.edu/pubsscanned/openfile/of1_2011.pdf. 9. Howarth, Robert W. Methane and the Greenhouse-Gas Footprint of Natural Gas from Shale Formations. Climatic Change. DOI 10.1007/s10584-011-0061-5. Accepteret 13. marts 2011. Findes på: http://www.sustainablefuture.cornell.edu/news/attachments/howarth-etal-2011.pdf. 10. Andrew Burnham, Jeongwoo Han, Corrie E Clark, Michael Wang, Jennifer B Dunn og Ignasi Palou Rivera. Environ. Sci. Technol., 22. november 2011. 11. Fulton, M, Melquist, N. Comparing Life-Cycle Greenhouse Gas Emissions from Natural Gas and Coal. DeutscheBank Climate Advisors. 25. august 2011. 12. U.S. EPA. Clean Energy. Natural Gas: Electricity from Natural Gas. http://www.epa.gov/cleanenergy/energy-and-you/affect/natural-gas.html.