1990-2013. Fusionen med Geveko

3. Den koncernejede virksomhed 1990-2013 Med Hammerum-familiens exit fra LKF sluttede en epoke, der kan betegnes: Det lokale industrieventyr på Langeland. Eventyret var begyndt i 1963 på Danmarks overgang fra landbrugsland til industrisamfund og kan som sådan ses som tidstypisk som udtryk for lokal iværksætterånd kombineret med praktisk håndværksmæssig erfaring fra Hammerums blikkenslagerværksted og maskinfabrik. Denne første epoke i LKF s udvikling sluttede samtidig med Berlinmurens fald og Sovjetimperiets opløsning. I globaliseringens tidsalder med stigende konkurrence på et liberaliseret marked, med et kommende indre EF-marked og med nye forretningsmuligheder bag»jerntæppet«stod familieaktieselskabet LKF over for udfordringer af en anden art end hidtil. Ejerskabet lå fra 1990 uden for Langeland, og ejerskab og direktion blev igen adskilt som det havde været indtil 1971. Direktøren siden 1971, Jørn Thorup, var allerede slået ind på globaliseringens vej, og med fusionen med den svenske koncern blev skridtet taget fuldt ud. Sammenlægningen gjorde LKF til en del af Europas næststørste vejmarkeringsvirksomhed, og vejmarkering pegede ud til nye europæiske og oversøiske markeder. Fusionen med Geveko LKF eksporterede i 1989 til Holland, Luxembourg, Vesttyskland, Østrig, Schweiz og Italien og oversøisk til USA og Australien. På det danske marked havde LKF en førende position. Men, for der var et men, selskabsformen, familieaktieselskabet var måske ikke den mest velegnede i et globaliseret marked. Ville familien være i stand til at tilføre virksomheden den fornødne kapital? Direktør og medejer Jørn Thorup var bevidst om problematikken og bekymret for, hvad det kommende indre marked i EF ville betyde for LKF:»Jeg vidste af erfaring, at tyskerne var meget aggressive lige syd for den danske grænse og ivrige efter at komme til Danmark. Det gjorde mig lidt nervøs for situationen. Jeg havde svært ved at se vores placering i det fremtidige marked med de store koncentrationer i branchen på europæisk plan. På den anden side gik det ganske godt for LKF, og Phønix var holdt op med at producere deres egne vejstriber.«43 Da Jørn Thorup i 1989 fik en føler fra svenske Geveko, blev han alligevel nærmest lidt forundret i første omgang:»jeg var til en vejkonference i Norditalien i april 1989 og mødte der en Anders Caesar, der præsenterede sig som chef for vejafdelingen i et svensk vejmarkeringsfirma, der hed Geveko AB. Det var ret 43. Interview. 47

LKF-sjak afstriber Via dei Fori Imperiali i Rom 1990. I baggrunden Colosseum, der blev opført fra år 72 til 80 efter Kristus. omfattende, de havde også asfalt og ejendomme og malerfabrikker. Pludselig spørger han så ud af den blå luft, om LKF var til salg. Det tog jeg som en spøg og svarede du ved godt, at alt er til salg, hvis prisen er rigtig. Så snakkede vi ikke mere om det. Men da jeg kom hjem, ringede han om jeg mente det alvorligt. Det viste sig så, at de allerede i 1986 havde købt Cleanosol. Det vidste jeg ikke, men Cleanosols direktør Bo Magnusson, som jeg kendte vældig godt, mødte op sammen med Anders Caesar, da vi skulle i nærmere forhandlinger om prisen på LKF. De havde et ret godt kendskab til os viste det sig.«44 Geveko var grundlagt midt i 1920 erne af Gunnar Bergendahl under navnet AB Gatu- och Vägbeläggningsämnen. I 1960 erne udviklede Geveko et termoplastisk materiale til erstatning af malingsbaseret vejmarkering. I 1970 erne udviklede virksomheden 44. Interview. 48

rustbeskyttelsesprodukter, og Geveko blev hovedleverandør til bilfabrikken Saab. Midt i 1960 erne havde Geveko 1.500 ansatte, en omsætning på 178 mio. skr. og en aktieportefølje på 3,3 mio. skr. I 1983 blev Geveko noteret på børsen i Stockholm. Året efter i 1984 etablerede Geveko sig på det danske marked med virksomheden Trafik Produkter A/S i Højby i Odsherred. Det skete ved opkøb af grossistvirksomheden Aage Nørtoft Agentur fra 1974, der forhandlede produkter fra Geveko, bl.a. maling. Trafik Produkter fremstillede præfabrikerede vejsymboler under navnet Mercalin Prefab. 45 I 1986 samme år som LKF opsagde licensaftalen med Cleanosol købte Geveko Cleanosol i Kristianstad. Geveko havde med andre ord midt i 1980 erne opkøbt virksomheder i vejmarkeringsbranchen, og købet af LKF sidst i 1980 erne må ses i forlængelse af den satsning. En satsning, der havde gjort Geveko til den dominerende virksomhed i Skandinavien og til en af de største i europæisk sammenhæng. Direktør Jørn Thorup fortalte i oktober 1989 om sine overvejelser, der i 1989/90 førte til fusionen mellem LKF og den svenske koncern Geveko:»Vi er ikke nogen stor virksomhed i de store sammenhænge. Derfor har vi naturligvis måttet overveje, hvorledes vi skulle forholde os for at sikre fremtiden. Vi er på vej mod EF s indre marked, og konkurrencen på verdensplan spidser til. Vi bliver nu en del af den store svenske koncern og kommer dermed til at stå meget stærkt. Efter denne sammenlægning bliver vi næststørst i Europa. Det skal samtidig understreges, at vi har foretaget disse ændringer for at sikre det langelandske firma. Det er bygget op her på øen, og jeg har selv været med til det sammen med medarbejderne. Derfor har netop hensynet til arbejdspladserne spillet stærkt ind i overvejelserne. Vi føler, at vi nu står godt rustet. Der er logisk set ikke udsigt til, at den svenske koncern skulle droppe produktionen på Langeland. Vi har her fordelen af at være placeret i EF, og vi har naturligvis fordelen af at vi står meget stærkt på eksportmarkederne med netop vores produkt.«46 Gevekos interesse i LKF havde netop sammenhæng med EF og det kommende indre marked. Sverige kom ikke med i EF før i 1995, og med en betydende virksomhed i Danmark fik Geveko en fod indenfor og kunne udnytte de markedsfordele, det indre marked ville byde på. Geveko havde ganske vist allerede i 1984 fået en fod indenfor på det danske marked med købet af Trafik Produkter, Aage Nørtofts agentur i Højby, men det var en beskeden åbning. Med købet af LKF fik Geveko positioneret sig solidt på det danske marked og de tidligere konkurrenter LKF og Trafik Produkter blev søsterselskaber i samme koncern. Det var juridisk set Cleanosol, der overtog LKF, fortæller Erik Rasmussen:»Det var faktisk Cleanosol, der stod som ejer af LKF fra 1990. I de første år refererede vi til Cleanosol i Kristianstad. Senere refererede vi direkte til Geveko i Göteborg.«47 Den forestående inkorporering af LKF i Geveko ville blive en helt ny situation for virksomheden og en kæmpemæssig begivenhed i lokalområdet, hvor frygten rumsterede for, at den svenske koncern skulle 45. Holbæk Amts Venstreblad, 13. december 1984. 46. Lokal Avis, 16. oktober 1989. 47. Interview. 49

reducere eller helt lukke aktiviteterne i Sdr. Longelse. Den 17. oktober 1989 bragte Fyns Amts Avis en helsides»reportage om overtagelsen af LKF». Direktør Jørn Thorup fortalte:»vi er endnu ikke helt kommet igennem forhandlingerne med Geveko, men jeg regner med, at salget går i orden inden for de allernærmeste dage Omregnet til helårsstillinger har vi ca. 50 medarbejdere her på fabrikken, og de vil ikke komme til at mærke nogen som helst ændringer i den daglige arbejdsgang. Fabrikken er i dag et familieaktieselskab, og der sidder i bestyrelsen tre personer. Her bliver der nogle ændringer. Jeg selv vil fortsætte som direktør og som medlem af bestyrelsen, men de to øvrige medlemmer af bestyrelsen skiftes ud, og den ene af de nye, der kommer ind, bliver sandsynligvis en svensker. Foruden vores virksomhed er der seks andre firmaer i Danmark, der laver vejstriber. Vi laver kun striberne andre virksomheder har flere forskellige produkter at trække på. Det er en af grundene til, at vi nu går sammen med Geveko. Når det indre marked bliver en realitet om få år, vil vi sammen have meget større slagkraft og mere styrke. Vi har i længere tid ledt efter en samarbejdspartner, der kunne tilføre os denne styrke, og det mener jeg efter bedste overbevisning at vi har fundet nu. For tre år siden opsagde vi vores licensaftale med det svenske firma Cleanosol. Næsten samtidig blev Cleanosol købt af Geveko, og det er da også den vej, vi er gået nu Gevekos omsætning er i dag ca. 200 mio. kr. om året alene på striber, og målsætningen er, at dette tal skal fordobles inden for en årrække. Det er også dette forhold, der gør, at jeg ikke er så betænkelig ved at gå med i koncernen. For hvorfor skulle man lukke en god og sund virksomhed på Langeland, når målsætningen er at øge produktionen?... Jeg kan ikke se salget som andet end en styrkelse af denne virksomhed. Vi havde møde med medarbejderne i fredags, og der var en positiv stemning for salget På den svenske fabrik siger man, at vores produkt PREMARK er udmærket som døråbner. Vi er de eneste, der forhandler lige netop dette produkt, der har vist sig at være meget effektivt. Når vi først er kommet ind på et marked med denne vare, er det lettere at følge efter med andre produkter.«reportagen i Fyns Amts Avis sluttede med det fromme ønske, at LKF undgik den triste skæbne, der for kort tid siden overgik Color Reflex i Rudkøbing den fabrik LKF s tidligere direktør Jens Knudsen havde etableret. I familien vakte salget ligeledes til eftertanke. Henrik Nielsen, der var svigersøn til Jørn Thorup og var blevet ansat på LKF den 1. marts 1989, blev sammen med en anden svigersøn Hans Peter Hansen, der blev ansat i sommeren 1989, kaldt ind på svigerfars kontor i september 1989 og orienteret om salget. Henrik Nielsen fortæller:»det var en overraskelse, og der var frygt for, at produktionen skulle flyttes og for hvad der skulle ske med svigersønnerne, men vi er stadig ansat i LKF, Hans Peter er produktionschef og jeg er chef for Trafik Produkter. Vi var godt klar over, at det ikke kunne fortsætte som familieejet virksomhed. 50

Straks efter Gevekos overtagelse blev samtlige medarbejdere kørt i busser til Kristianstad, til Cleanosols fabrik til orientering, og der blev holdt en gettogether fest. Gevekos overtagelse medførte ikke egentlige ændringer i dagligdagen på LKF. Det kørte videre, men det begyndte at gå stærkere. Tidligere havde vi haft fokus på hjemmemarkedet, nu kom der mere fokus på eksporten.«48 I 2012 fortæller Jørn Thorup om de endelige forhandlinger med Geveko:»I november 1989 skrev vi salgsaftalen under med overtagelse fra 1. januar 1990. Vi havde et rigtigt godt rygstød med Cleanosol, Geveko og LKF i samme koncern. Det blev den næststørste vejmarkeringskoncern i Europa. Jeg var ikke så bange for, at svenskerne skulle flytte produktionen fra Langeland til Sverige. Jeg mente, at med det, vi kunne og havde af knowhow, ville de ikke få noget ud af en flytning. Vi havde udviklet os selvstændigt i forhold til Cleanosol og vi havde PREMARK. Geveko overtog hele aktiekapitalen min aktiepost, Christian Hammerums aktiepost, der var blevet overtaget af hans søn Taisto, og Ingers tvillingbrors aktiepost. Jeg fortsatte som direktør. Overtagelsen forløb perfekt, der var ingen kurrer på tråden. Vi fik det, som vi ville have det i det store og hele. Det gik jo også godt.«49 Efter købet repræsenterede direktør Anders Caesar, Geveko, hele aktiekapitalen i LKF. På en generalforsamling den 21. december 1989 udtrådte Taisto og Kristian Hammerum af bestyrelsen i A/S Langelands Overføring af stribemasse fra grydevogn til udlæggermaskine på vej ved Rom i Italien, maj 1990. Kemiske Fabriker, hvor to svenske direktører Anders Caesar, Kungsbacka, og Hans Starling, Lund, og direktør Aage Nørtoft Sørensen fra Trafik Produkter i Højby afløste Hammerum-familien. Formand for bestyrelsen blev advokat Steen Christensen. 50 Under Gevekos vinger blev hverdagen lidt mere omstændelig, fortæller Jørn Thorup:»Det blev lidt vanskeligere at komme igennem med ting og sager, men det kan nok ikke være anderledes i en stor koncern. For at lære hinanden at kende holdt vi bestyrelsesmøder rundt på afdelinger, Geveko havde, vi var i Finland, i Norge og i Sverige. Det fungerede fint. Der var på et tidspunkt tale om at flytte farveproduktionen til LKF, men det syntes jeg ikke om.«51 48. Interview. 49. Interview. 50. Forhandlingsprotokol, 21. december 1989. 51. Interview. 51

Udlægning af vejmarkering i USA på forsøgsbasis, september 1990, hvor Jørn Thorup præsenterede LKF s PREMARK-produkter for amerikanske delstatsmyndigheder. Nye markeder Sammenlægningen med Geveko førte umiddelbart til, at LKF ekspanderede i USA og kom ind på det italienske marked med vejmarkering omkring Rom, Verona, Como og Genova. Jørn Thorup fortæller:»vi havde en stor eksport af PREMARK til Italien. Vi lavede også striber på nogle motorveje i Italien. Første gang vi skulle der ned, havde vi problemer i Brennerpasset. Folkene holdt deroppe på toppen af Alperne i tre dage i sommertøj. Vi kendte ikke rigtig det bestikkelsessystem, der var i Italien. Vi havde en speditør i Italien, som skulle klare det for os. Men vi fandt ud af, at folkene bare skulle have nogle spegepølser med i bilerne til at smøre lidt med, så blev det meget nemmere.«52 Erik Rasmussen supplerer:»vi kørte i begyndelsen af 1990 erne fire til fem sæsoner i Italien og lagde striber ud i Norditalien, i Rom og på Sicilien. Det italienske firma, vi arbejdede for, havde gode forbindelser til myndighederne. Vi 52. Interview. 52

havde to mand kørende med egne maskiner og materialer. Det stoppede, da det italienske entreprenørfirmas forbindelser i det offentlige kom ind at sidde bag tremmerne. Dermed stoppede pengestrømmen også til os. Vi havde forsøgt sammen med ØK at bruge termoplast i Østen, men klimaet var for varmt til vores type af termoplast, den blev blød, og afsmitningen fra dæk gjorde, at den blev sort og mistede refleksionsevnen.«53 Eksporten i 1990 fordelte sig på 2,5 mio. kr. til USA; 1,7 mio. kr. til Australien og 1,1 mio. kr. til Italien. Ikke mindst det amerikanske marked var interessant for LKF. LKF Inc., USA Det amerikanske marked var blevet så stort, at LKF i 1990/91 stiftede firmaet LKF Inc. i USA sammen med sin amerikanske partner Hans Falkner Jensen med selskaberne Flint Trading Inc. og Flint Equipment Inc., der forhandlede John Deere-landbrugsmaskiner. Etableringen på det amerikanske marked var gået til på denne måde, fortæller Jørn Thorup:»I USA havde ØK ansat en dansker, Hans Falkner Jensen, som var hjemme på ferie og så vores folk lægge hajtænder ud med PREMARK. Han sagde til sig selv det skal ØK have, det må være alle tiders til USA. Men ØK var ikke interesseret i USA så meget som i Østen, hvor de ville prøve det i Malaysia. Vi var så ude og demonstrere det for dem. De var begejstrede, men det blev aldrig til det store. Hans Falkner Jensen fik siden en aftale med ØK om at begynde for sig selv med PREMARK, så han overtog forhandlingen af vores produkt i USA med sit eget firma Flint Trading. Det startede i Georgia, hvor han demonstrerede det. Det var staternes egne folk, der skulle lægge det ud. Da der kom godt gang i USA-markedet, blev vi enige om at etablere et firma sammen. Firmaet LKF Inc. blev ejet af John Deere-forhandleren, af Hans Falkner Jensen og af LKF med hver en tredjedel. I 1991 ville John Deere-forhandleren gerne sælge sine aktier i LKF Inc. De blev så købt af LKF A/S, så vi i sommeren 1991 havde to tredjedele (40.000 US-dollar) af aktierne i LKF Inc. og Hans Falkner en tredjedel (20.000 US-dollar).«54 Etableringen af LKF Inc., USA, var en klog disposition, der førte til en væsentlig forøget aktivitet på det amerikanske marked. 55 LKF i Højby Præfabrikerede vejsymboler blev fremstillet to steder i Danmark. Foruden på Langeland også i Højby i Odsherred, hvor virksomheden Trafik Produkter siden 1984 havde fremstillet produktet Prefab. Trafik Produkter var ejet af Geveko, og efter svenskernes opkøb af LKF i 1989/90 blev konkurrenterne til kolleger. Jørn Thorup fortæller:»geveko havde et firma i Danmark, der hed Trafik Produkter med Aage Nørtoft som direktør. Han havde også udviklet et præfabrikeret system eller rettere kopieret vores PREMARK, men kaldte det Prefab. Han havde fabrikation i Højby og forhandlede i forvejen nogle af Gevekos produkter spraymaling på dåse bl.a. 53. Interview. 54. Interview. 55. Forhandlingsprotokol, 16. august 1991. 53

steder i landet. I Sdr. Longelse, hvor produktionen på 6 ton pr. dag svarede til 11 mio. kr., og i Højby på Sjælland, hvor produktionen på 1,5 ton pr. dag svarede til 6 mio. kr. Synergieffekterne i koncernen blev optimeret, og efter fusionen benyttede LKF sig af Cleanosols laboratorium og administration i Kristianstad. Jørn Thorup får overrakt dokumentet for kvalitetsstyringssystemet ISO 9002, der certificerer LKF s produktion. Dokumentet blev udstedt den 18. juni 1992 af International Organization for Standardization. Året efter fik fabrikken i Højby ISO 9002 godkendelse. Trafik Produkter konkurrerede med os, indtil Geveko også købte LKF, så blev vi kolleger. Deres produktion af termoplast blev lagt ind under LKF. Aage Nørtoft beholdt salgsafdelingen med skilte og andet udstyr til veje.«56 Produktionen af præfabrikerede symboler blev rationaliseret, og i 1991 fremstillede LKF PREMARK to ISO 9002 LKF havde længe haft ry for at levere kvalitet og i 1992 fik fabrikken i Sdr. Longelse den internationale kvalitetsstandard ISO 9002, administreret af International Organization for Standardization. Det samme gjorde fabrikken i Højby året efter. LKF s strategi var at: Øge eksporten Få kontrol på det engelske marked Sænke produktionsomkostningerne for PREMARK Forbedre kvalitetsbevidstheden hos kunderne Fortsætte udviklingsarbejdet med materialer og maskiner LKF Vejmarkering A/S Konkurrencen på det danske marked var hård. LKF havde i 1991 en markedsandel på 70 pct. Den nærmeste konkurrent var Phønix med en markedsandel på 25 pct. 57 Superfos blev en ny konkurrent, da virksomheden i efteråret 1991 overtog Zebra Flex, som den tidligere LKF-direktør Ole Rask havde grundlagt i 1969 i Aalborg, og i 1992 var LKF s markedsandel faldende. 58 LKF rustede sig bl.a. med et nyt navn: LKF Vejmarkering A/S med binavnet: A/S Langelands Kemiske Fabriker. Det vedtog bestyrelsen den 1. marts 56. Interview. 57. Forhandlingsprotokol, 30. september 1991. 58. Forhandlingsprotokol, 2. juni 1992. 54

1993. Samtidig blev produktionsanlægget i Sdr. Longelse udvidet i 1993/94. Det fremkaldte som tidligere beboerprotester, men de lagde sig. Udvidelsen i Sdr. Longelse fandt sted på baggrund af den skærpede konkurrencesituation på det danske marked. Superfos, der nu selv producerede både termoplast og præfabrikerede materialer, dumpede prisen for at opnå konkurrencefordele. Det førte i 1995 til overvejelser hos både Superfos og LKF om at købe den tredje store aktør på det danske marked Phønix. LKF havde følere ude, men Jørn Thorup kom ikke i realitetsforhandlinger med Phønix. Bevæbnede vagter LKF oprustede også på eksportmarkederne. Sovjetmagtens fald i 1991 havde åbnet nye muligheder, og midt i 1990 erne arbejdede LKF sammen med Cleanosol i Rusland, hvor fire mand var i gang omkring Moskva. Projektet var kommet i stand via det svenske moderselskab, fortalte Jørn Thorup og fortsatte:»på lang sigt var det for dyrt at sende et entreprenørhold til Rusland hvert år. Men vi håbede på at få gang i eksport til landet, bl.a. af vores præfabrikerede vejsymboler, som vi satsede meget på. Infrastrukturen var meget tilbagestående derovre og markedet for vejforbedringer enormt.«erik Rasmussen supplerer:»i Moskva var vi to til tre sæsoner og kørte med Cleanosols materiel. Det var Cleanosol, der havde kontakter til de russiske myndigheder, og Cleanosol havde selv udlæggerhold i Rusland, men kunne ikke overkomme det hele selv, derfor kom vi ind.«59 LKF-sjak: Bjarne Rasmussen og Asger Mortensen afstriber en vej ved Moskva. Forholdene i Rusland var efter Sovjetunionens opløsning i 1991 sådan, at LKF s sjak måtte have bevæbnede vagter og deres egen babushka til at lave mad. Arbejdet omkring Moskva foregik i den meget turbulente tid i kølvandet på Sovjetunionens sammenbrud i 1991 og etableringen af SNG (Fællesskabet af Uafhængige Stater), der sigtede mod en fredelig overgang. Opløsningsprocessen førte imidlertid til nærmest urskovsagtige tilstande, hvor den stærkes ret var lov, og den russiske mafia infiltrerede, hvor den kunne. De specielle forhold på det russiske marked fik 59. Interview. 55

Markering med PREMARK på motorvej i Rusland 2012. 56

LKF s vejsjak at føle indirekte, fortæller Jørn Thorup:»Der var bevæbnede vagter med hele tiden. Folkene fik også stillet en kogekone til rådighed, som skulle lave deres mad. Det var spændende«60 måske for spændende. Det østeuropæiske marked var som forventet i vækst, og Cleanosol fokuserede på Østeuropa mens LKF havde fokus på Vesteuropa. I Polen blev arbejdet udført af lokale entreprenører og myndigheder, der købte maskiner og materialer hos Cleanosol, der også sørgede for vedligeholdelse af maskinerne. LKF havde arbejdshold i en række europæiske lande, i Afrika, hvor Entebbe-lufthavnen i Ugandas hovedstad Kampala blev stribet op, på Maldiverne og på Cuba, hvor den amerikanske luftbase Guantánamo fik langelandske striber. Frankrig var det eneste EU-land, der ikke havde godkendt LKF s produkter og arbejdsprocesser. Geveko (UK) Ltd. Konkurrencen på det engelske marked var hård og Storbritannien blev i 1992 vurderet som et marked, der ikke havde førsteprioritet, idet 100 pct. af arbejdet blev udført af engelske entreprenører. Firmaet Pavemark var LKF s største konkurrent i Storbritannien. 61 I 1993/94 oprettede LKF et 100 pct. ejet datterselskab: Geveko (UK) Ltd., der i det første regnskabsår 1994 havde en egenkapital på 5,1 mio. kr. og et tilsvarende resultat. 62 Det engelske selskab fik en kort levetid i LKF-regi. I 1996 blev aktierne i Geveko (UK) Ltd. afhændet. 63 Fabrik i USA Udviklingen på det amerikanske marked var mere positiv, og de ideer om et fabriksanlæg, som Jørn Thorup tidligere havde luftet, blev i 1992 til mere konkrete planer om at etablere produktion i Staterne. 64 Planerne blev virkeliggjort i 1995 med et produktionsanlæg i staten North Carolina. Jørn Thorup fortæller om de nærmere omstændigheder:»hans Falkner Jensen var en fantastisk god sælger, og det gik virkelig godt i USA. Men de amerikanske myndigheder forlangte, at der skulle stå»made in Denmark«på de importerede produkter. Amerikanerne ville jo helst købe amerikanske varer, derved kom ideen til at starte en fabrikation i USA. Hans Falkner og LKF byggede så i 1995 en fabrik i North Carolina i et udviklingsområde ved siden af Flint Trading. På den måde kunne han holde øje med fabrikationen.«65 Villy Petersen, der startede som arbejdsmand på LKF i 1984 og efter en sæson i termoplastafdelingen kom til PREMARK, var med til at få produktionen til at køre på den nye fabrik i Thomasville. Han fortæller:»fabrikken i USA var en tro kopi af vores her i Sdr. Longelse. Jeg var i USA og med til at starte fabrikken op i 1995 i Thomasville, North Carolina. Der var sat gryder op, og det hele var køreklart, da jeg kom derover. Jeg skulle være med til at oplære og uddanne folk og få produktionen til at køre. Jeg var der en måned ad gangen i tre omgange før det kørte som det skulle. Det vi lavede på fabrikken, kørte vi op på Flint 60. Interview. 61. Forhandlingsprotokol, 2. juni 1992. 62. Revisionsprotokol 1994. 57 63. Revisionsprotokol 1996. 64. Forhandlingsprotokol, 1. oktober 1992. 65. Interview.

Direktør Jørn Thorup og Hans Falkner Jensen ved åbningen af LKF s fabrik i Thomasville, North Carolina, den 13. oktober 1995. Privateje Hans Falkner Jensen, der var LKF s partner i USA, taler ved åbningen af LKF s fabrik den 13. oktober 1995 i Thomasville, North Carolina. Privateje Tradings lager ved siden af. Der var ikke andre i USA, der producerede præfabrikerede materialer. Foruden mig var der nogle pakkedamer med i USA og værkfører Jørgen Nielsen og Toni Ogemark, chefen for laboratoriet. Han boede der et par år, og Jørgen Nielsen og konen boede der halvandet år.«66 Det gik rigtig godt med fabrikationen i USA, og i 1999 blev fabrikken i Thomasville udvidet for 5 mio. kr. Det skete på baggrund af en vækst i produktionen af præfabrikerede vejsymboler på 15 pct. årligt. Et fuldautomatisk pakkeanlæg, leveret af Richter Hansen, Svendborg, og elinstallatør Peter Petersen, Longelse, blev installeret i samarbejde med LKF s værkfører Jørgen Nielsen, der var i USA på en 18 måneders kontrakt kunne Fyns Amts Avis oplyse den 1. november 1999. Farvel til LKF efter 25 år LKF s ekspansion og den øgede konkurrence på hjemmemarkedet antydede, at branchen befandt sig i et vadested. De nye tider var måske medvirkende til direktørskiftet i 1996. Jørn Thorup nærmede sig de 60 år og et 25-års direktørjubilæum. De to runde begivenheder blev anledning til, at den erfarne og længst siddende direktør i LKF trak sig tilbage. Jørn Thorup havde overtaget ledelsen af LKF i 1971, efter at to direktører kort efter hinanden havde 66. Interview. 58

Produktion af PREMARK på LKF s fabrik i Thomasville, North Carolina. Produktion af PREMARK på LKF s fabrik i Thomasville, North Carolina. etableret egne virksomheder Ole Rask grundlagde i 1969 Zebra Flex som en direkte konkurrent til LKF, mens Jens Knudsen i 1971 etablerede sig i en beslægtet branche. Med Jørn Thorup kom der kontinuitet på direktørposten og den nye leder førte LKF gennem 1970 ernes oliekriser og»fattigfirsernes«nedskæringer i den offentlige sektor, herunder anlægssektoren. Hans strategiske overvejelser forud for Berlin-murens fald førte i 1989/90 LKF ind i den svenske koncern Geveko AB. Det skete på et tidspunkt, hvor konkurrencen på det danske marked måtte forventes at blive hårdere. EF s indre marked skulle træde i kraft pr. 1. januar 1993 og Thorup forventede, at de store tyske vejmarkeringsvirksomheder ville etablere sig på det danske marked, der i størrelse svarede til en af de mindre tyske delstater. LKF stod over for valget mellem at forblive en lokal forankret virksomhed med stort eksportpotentiale eller indgå i en større koncern og udfolde sit potentiale i global målestok. I forbindelse med sin fratræden i 1996 udtalte Jørn Thorup:»Fabrikken var ret ene på markedet de første år, men siden er der kommet konkurrence i både ind- og udland, og åbningen mod øst byder også på helt nye konkurrenter og udfordringer. Vi er dog ikke nervøse, 59

for vi ved, vi leverer kvalitet. Vi er specialister og på det skal vi overleve.«direktørskiftet i LKF blev markeret med en reception den 31. maj 1996, hvor Jørn Thorup blev afløst af Nis Ravnskjær. Ny direktør Nis Ravnskjær I marts 1996 trådte Jørn Thorup ud af LKF s bestyrelse og direktion for at blive afløst af den 48-årige Nis Ravnskjær, der kom fra en stilling som divisionsdirektør i Phønix tagafdeling. Nis Ravnskjær er uddannet som maskiningeniør fra Ingeniørakademiet i Aalborg i 1975 og havde været ansat i en række industrivirksomheder, herunder Pasilac, hvor han sidst i 1970 erne kom ind i eksport jeg har beskæftiget mig med eksport siden da fortæller Nis Ravnskjær. Han arbejdede også som rådgivende ingeniør før han blev direktør i Phønix, hvorfra han blev headhunted til LKF:»Da jeg blev ansat, havde jeg en snak med de svenske ejere i Göteborg og med Jørn Thorup. Vi havde fire til fem måneder, hvor vi begge var i LKF. Det fungerede glimrende. Jeg kendte til LKF s eksistens og vidste, at de lavede striber, men ellers kendte jeg ikke noget til LKF i forvejen. LKF var en lille virksomhed i 1996, og jeg havde da nogle betænkeligheder ved at blive direktør. Jeg tog familien med til Sdr. Longelse i januar 1996, der var masser af sne den vinter, og de syntes godt nok, det var langt væk. Det første år blev jeg boende i Haderslev med familien, jeg havde så en hybel i Svendborg. Efter et års tid købte vi hus i Svendborg, og det passede med at vores yngste startede på Svendborg Gymnasium. Drengene var allerede for længst flyttet hjemmefra. 60

Noget af det første, vi tog fat på i LKF, var at få organiseret virksomheden, så der kom en vis linje mellem de to hovedaktiviteter produktion og salg af materialer og entreprenørvirksomheden. De to aktiviteter blev tidligere set som én virksomhed eller rettere, produktionen i LKF blev set som et supplement til entreprenørvirksomheden. Entreprenørvirksomheden var størst og blev set som den væsentlige aktivitet. Det overskud man havde af materialer, kunne man sælge til anden side. Kapaciteten i produktionen var dog langt større, end hvad vores entreprenørafdeling kunne bruge, og vi fik opdyrket nye markeder for især PREMARK. Jørn Thorup havde gjort et godt forarbejde, og vejen var banet for eksport, da jeg kom til i 1996.«67 På det danske marked øgede LKF s ene hovedkonkurrent Phønix sin markedsandel, mens den anden hovedkonkurrent Superfos var inde i en negativ udvikling. Det motiverede LKF s nye direktør til at opruste på flere fronter. LKF Vejmarkering A/S, der i 1993 var blevet antaget som nyt navn, fik i 1996 binavnene: Dansk Vejmarkering A/S og Skandinavisk Vejmarkering A/S. 68 Den nye direktør kunne konstatere, at LKF de seneste år havde haft et overskud på op til 10 mio. kr., havde 15 store gule lastbiler på vejene og var Danmarks største vejstribefabrik og eneste producent af præfabrikerede symboler. Endelig kunne direktøren konstatere, at LKF i 1996 var blevet godkendt i Frankrig tre år efter EU s indre markeds ikrafttræden. Til gengæld kunne forretningen i USA ikke opvise tilfredsstillende resultater i 1996/97. Fabrikationen Nis Ravnskjær er uddannet ingeniør og havde en omfattende erfaring med eksportvirksomhed før han blev direktør i LKF i 1996. haltede på grund af lavere priser på færdigvarer i USA end i Danmark. Der havde været store underskud fra starten og prognosen i august 1997 lød på en omsætning på 2,7 mio. US-dollar og underskud på 83.000 US-dollar. 69 Det skulle der rettes op på. Rationalisering LKF rationaliserede både i USA og i Vesteuropa, fortæller Nis Ravnskjær:»Der var masser af indkøringsproblemer på fabrikken i North Carolina. En del af produktionsanlægget i USA havde man ladet Trafik Produkter designe, og en anden del af anlægget havde man ladet LKF designe. Det var et besynderligt mix af design og kultur m.m., og det gav en masse udfordringer at få det til at køre. Da USA-fabrikken rigtig kom i gang, havde vi en kolossal overkapacitet i Sdr. Longelse. Derfor lukkede vi produktionen af Prefab i Højby og flyttede den til Langeland. Vi skulle så finde afsætning for det. Noget af det første, vi gjorde, var at begynde med at afskaffe forhandlere og distributører, som vi havde brugt i Europa. Vi havde på et tidspunkt syv forhandlere i Tyskland, nogle solgte Prefab andre PREMARK, og de sloges indbyrdes. Det var et forfærdeligt sammensurium. Vi lagde så en ny strategi, hvor vi ansatte 67. Interview. 68. Forhandlingsprotokol, 1. oktober 1996. 69. Forhandlingsprotokol, 18. august 1997. 61

egne sælgere i regi af LKF. Den første var tysker bosiddende i Hamburg. Det var i 1997/98, han er lige gået på pension. Lidt efter lidt annullerede vi kontrakterne med forhandlerne i Tyskland og solgte direkte. Vi har i dag fire salgsmedarbejdere, der dækker hver sin region i Tyskland og udelukkende sælger LKF s produkter. De er i princippet ansat her på LKF og deres ordrer går direkte her til Sdr. Longelse, hvor de bliver ekspederet. Næste trin i Tyskland var at opsige licensaftalen mellem Cleanosol og en af vore store tyske konkurrenter, Limburger Lack. Cleanosol fik hvert år et gebyr for den aftale, men vi fandt ud af, at der var flere penge at tjene i Tyskland end det, licensgebyret beløb sig til. Vi havde et internt slagsmål i Geveko i den anledning. Enden blev, at vi opsagde licensaftalen og begyndte at sælge termoplast direkte her fra Langeland. Det er en fornuftig forretning i dag. Det næste større tiltag var at overføre modellen fra Tyskland til andre lande. Først til Belgien, hvor vi havde en forhandler, der indvilgede i at blive ansat direkte i LKF som salgsmedarbejder i Belgien. Det er også blevet en succes og han er stadig ansat hos os. Vi har i mellemtiden etableret et belgisk selskab, Geveko Belgium, og har i dag fire medarbejdere i Belgien, der sælger hele produktprogrammet. Belgien er et af vore største markeder i dag. Frankrig blev det næste land, hvor vi ansatte en sælger, og i dag driver vi et salgsselskab i Frankrig, LKF France, med fire til fem ansatte. Frankrig er et glimrende marked for os, men kun på PREMARK og visse specialprodukter. Vi har ikke taget hele produktprogrammet med til Frankrig, bl.a. for ikke at udfordre nogle af vore største kunder med egen produktion af termoplast. I Holland havde vi en dygtig forhandler af PRE- MARK; hendes firma købte vi og etablerede LKF Nederland med hendes mand som sælger. I Storbritannien havde vi ligeledes en forhandler siden 1994/95 og i 2006 købte vi den forhandlervirksomhed og etablerede vores egen, Preformed Markings Ltd., UK. Tyskland og Nordvesteuropa er sammen med Danmark og Skandinavien vore vigtigste markeder, men vi er fortsat med at ansætte sælgere i andre europæiske lande i Polen, i Italien, hvor vi også har et salgsselskab, Geveko Italy. Det eneste land, hvor vi ikke er lykkedes, er Spanien, hvilket også hænger sammen med finanskrisen fra 2008 og frem. Vi har p.t. trukket os helt fra Spanien.«70 LKF oprustede også produktionen i Sdr. Longelse, hvor der blev investeret knap 5 mio. kr. i en ny produktionshal på 800 kvm og et helt nyt produktionsapparat tredje generations anlæg. Det nye anlæg skulle stå færdigt i begyndelsen af 1998 og ville fordoble LKF s kapacitet. Prognosen gik på, at den store investering først kunne være tilbagebetalt efter fem år, men med et tilskud på 1,3 mio. kr. fra EU s Mål B 5 blev tidshorisonten for tilbagebetaling reduceret til tre til fire år. Tilsagnet om støtte fra EU s regionalfond blev udslaggivende for udvidelsen i Sdr. Longelse, hvis nærmarked var EU. 70. Interview. 62