NOTAT 3. juni 2015 Sagsnr.: 2015060017 ssj/dir Studierejse - skifergas i USA 20.-24. april 2015 Sammenfatning af studietur vedrørende skifergas læring og opmærksomhedspunkter i en dansk sammenhæng 1. Etablering af baseline for miljø mv. håndteres via VVM 2. Vandforsyning a. Afgørende, at der etableres en vandledning, så vand ikke skal køres til stedet med tankbiler. Herved minimeres den lokale miljøbelastning. b. Er der tilstrækkelige vandressourcer lokalt? c. Kan der hentes vand fra særskilt boring i vandbærende lag, der ikke er drikkevand? 3. Elforsyning a. Stille krav om tilslutning til elnettet, så el ikke skal produceres på stedet vha. kompressor 4. Støj a. Betydelig støjbelastning i anlægsfasen ifm. boring og fracking. Kan der stilles krav om, at arbejdet alene udføres i dagtimerne? 5. Spildevand a. Hvordan bortskaffes spildevandet logistisk skal det køres fra stedet i tankbiler eller kan der etableres en ledning? b. Adskiller spildevandet sig fra fx spildevandet efter udskylning af kavernerne ved Ll Torup? c. Er der radioaktivitet i vandet, som overstiger grænseværdier? 6. Støj i produktionsfasen a. Kompressor i produktionsfasen skal selvfølgelig overholde støjkrav. 7. Arealanvendelse 8. I USA anlægges der mange felter, hvilket formentlig skyldes en kombination af, at der er masser af plads og at rettighederne til undergrunden er de enkelte lodsejeres og man derfor kun skal bore på egen grund. I Danmark har staten rettighederne overalt og tildeler en eller flere samlede koncessioner. Derved bør der kunne stilles krav om at minimere antallet af felter, hvilket formentlig også er driftsøkonomisk optimalt. HMN Naturgas I/S
9. Oprydning/retablering a. Kan der stilles krav om bankgaranti/deponering af beløb til oprydning og genetablering? En udfordring i USA er tilsyneladende meget lille egenkapital i de udførende firmaer. b. Hvordan sikres det, at landskabet kan genetableres i fysisk forstand? Kan der stilles krav om foranstaltninger, så fx jorden igen kan bruges som landbrugsjord etc.? 2/7
Referat fra studierejsen Baggrunden for turen var den danske debat om skifergas, som er særdeles aktuel, fordi vi inden længe vil vide, om der er mulighed for at producere skifergas i Danmark via den kommende prøveboring ved Dybvad i Vendsyssel. Den første eventuelle produktion vil altså ske i Nordjylland og dermed i en af HMN Naturgas ejerkommuner. Det andet potentielle skifergasområde i Danmark er i Nordsjælland, som også kommer til at påvirke vores ejerkommuner. Forud for turen blev der udarbejdet et grundigt baggrundsnotat. Programmet havde 4 elementer. Et besøg hos et førende rådgiverfirma i Washington, der for nylig er blevet købt af danske Rambøll. Et besøg på den danske ambassade i Washington for at få et indtryk af amerikansk økonomi og de faldende energiprisers betydning blandt andet som følge af den stærkt forøgede produktion af skifergas og -olie. Feltstudier hvor vi skulle se på skifergasboringer i virkeligheden, samt drøftelse med en række grønne organisationer der er modstandere af skifergas. Rådgiverne Vi indledte programmet tirsdag morgen. Rådgiverne fra Rambøll (tidligere Environ) gennemgik teknikken i boringer ved hjælp af denne film: https://www.youtube.com/watch?v=gmarpqyh-u0,som er produceret af et af de firmaer, der selv udvinder skifergas. Teknikken er kort fortalt, at man borer 2 til 3 km ned i jorden, alt efter hvor skiferformationen ligger, forer boringen med flere stålrør og cementkapper. Derefter borer man videre ned og ud til siden, op til 3 km vandret. Også denne boring fores med et stålrør. Gennem et eventuelt grundvandslag er der således mindst 2, visse steder 3, lag af stål og cement til at beskytte grundvandet og forhindre, at skifergassen slipper ved siden af. Der skydes huller nede i undergrunden, hvorved undergrunden brydes (fraktureres eller "frackes"). Frackingstrukturens porøse struktur fastholdes efterfølgende med en blanding af vand, sand og med gennemsnitligt 14 forskellige kemikalier under stort tryk. Kemikalierne er fx gele (som skal sikre, at sand og vand forbliver opblandet i det rette forhold, når det pumpes ned i røret), klor, syre, rustbeskyttelse mv. Hovedparten (ca. 99,5 %) af det, der pumpes ned, er vand og sand, mens ca. 0,5 % er kemikalier. Men fordi der er tale om så enorme mængder vand samlet set, er det også relativt store mængder "andre stoffer". I begyndelsen betragtede Fracking-selskaberne deres tilsætningsstoffer som forretningshemmeligheder og som et konkurrenceparameter og holdt derfor sammensætningen hemmelig. Dette skabte stor mistillid i befolkningen, et for- 3/7
hold der stadig er svær at rette op, selv om sammensætningen af brugte stoffer nu gennem længere tid er offentligt kendt. I det hele taget var det tydeligt under alle besøgene, at problemstillingen med såvel at skaffe de store mængder vand som bortskaffelse af det spildevand, der følger af fracking, var de mest ømtålelige emner. At skaffe vand til fracking er specielt et problem i de (mange) områder i USA, hvor der er vandmangel. Men også der, hvor vandet ikke findes tæt ved boringen, giver det problemer, da vandet så skal transporteres med et stort antal lastbiler, som belaster vejnettet i de ofte små samfund, hvor boringerne udføres. Bortskaffelse af det spildevand, der kommer retur fra undergrunden, er nok det mest problematiske område. Udover de tilsatte kemikalier indeholder vandet også forskellige salte og mineraler fra undergrunden, herunder i visse tilfælde radioaktive metaller, der kommer op sammen med gassen. Vandet skal derfor enten renses eller deponeres sikkert. Den mest udbredte metode i USA er at deponere spildevandet i underjordiske reservoirer, men der ses også deponering i åbne bassiner. Den håndtering af forureningskilder, vi oplevede i USA, ville aldrig blive accepteret i Danmark. På mødet med Rambøll blev risikoen for jordskælv som følge af fracking også beskrevet. En risiko som ikke kan afvises, men i givet fald er der tale om mindre skælv, hvoraf de fleste ikke vil blive bemærket af mennesker. Derudover blev konsekvenserne for nærmiljøet beskrevet. Udover problemstillinger knyttet til traditionel forurening af vand og natur opstår der i forbindelse med fracking også andre problemstillinger. Der er fx betydelig kørsel med lastbiler i lokalområdet i anlægsfasen, der strækker sig over 3-6 måneder. Hvis der ikke er vand lokalt, skal dette køres. Hvis det lokale el-net ikke er tilstrækkeligt stærkt til at kunne levere el til processen (til boring og til at sætte boringer under tryk), skal denne el leveres af diesel-generatorer, og diesel hertil skal køres i tankbiler. Under alle omstændigheder skal der køres store mængder sand til stedet. Der vil være støj forbundet med kompressorer (og eventuelle dieselgeneratorer). Herudover er der andre virkninger for lokalsamfundene. En positiv effekt med øget omsætning i forretningslivet i anlægsperioden, men som negativ effekt også en større belastning fra de flere midlertidige indbyggere, som flytter rundt til de steder, hvor der frackes. Eksperterne anbefalede, at der blev foretaget målinger på alle relevante miljøparametre inden arbejdet sættes i gang, så udviklingen i natur, sundhed mv. løbende kan overvåges og sammenlignes med tilstanden, inden arbejdets igangsættelse og pegede generelt på behovet for regulering. 4/7
Rambøll ydede os en stor hjælp med deres bistand og ved at stille deres eksperter til rådighed. Økonomien Herefter besøgte vi den danske ambassade i Washington og fik et indtryk af den amerikanske økonomis tilstand. Og på en dejlig solskinsdag også et indblik i, hvorfor posten som ambassadør i Washington, som nabo til Bill og Hillary Clinton, er en af de mest eftertragtede i den danske udenrigstjeneste. Produktionen Vi kørte herefter ca. 5 timer med bus til Pittsburgh, Pennsylvania. Pittsburgh har historisk været en af de store industribyer i USA, centrum for landets stålindustri. I dag er byen transformeret til et centrum for bl.a. biotek og lægevidenskab, men den industrielle fortid fornægter sig ikke. Onsdag morgen blev vi hentet af bus på hotellet kl. 7.00. Vi kørte ud på landet i Ohio, hvor vi så fracking i tre stadier: Hvor der blev boret. Hvor selve frackingen blev gennemført. Hvor arbejdet var slut, og der alene var produktion af gas fra undergrunden, som vil fortsætte i årtier. Når anlægget er i produktion, er der alene støj fra en enkelt kompressor, ellers er anlægget fredeligt. Vi så ikke spildevand eller spildevandshåndtering. Modstanderne Torsdag formiddag havde vi inviteret forskellige grønne organisationer til vores hotel. De var alle modstandere af fracking. Modstanden skyldes især konsekvenser for landskab og miljø, herunder luftforurening og drikkevand, men også en modstand mod at øge produktionen af fossile brændsler. De grønne organisationers påpegede alle, at såvel de lokale som de regionale myndigheder var svage og kun udøvede kursorisk kontrol med produktionspladserne, ligesom de påpegede den rolle, penge til valgkampe mv. fra de store virksomheder spiller i det amerikanske politiske system. Især NGO ernes fokusering på de svage lokale og regionale miljømyndigheder gjorde indtryk. Udbytte Vi fik betydelig mængder af nyttig information på turen, samtidig med at alle nok har hver deres indtryk af turen. Det var ikke selve udvindingsmetoden, der gav anledning til bekymring. Derimod var der stort fokus på konsekvenserne i form af øget transport i anlægsfasen og problemerne med vandforsyning og vandforurening. Hertil kommer den landskabelige påvirkning. Det vil være forhold, der skal tages hånd om, hvis fracking skal foretages i Danmark. 5/7
Skifergas - Boring, fracking og produktion Produktionsmetoderne Vores første besøg var en plads, hvor man var i færd med at fracke 4 borehuller, som hver var 2,5 km dybe, og som gik 2,5 km horisontalt. Det var en imponerende samling af lastbiler, som hver havde deres opgave rundt om de fire juletræer (boringer), som boreholdet havde efterladt. En afdeling af pladsen var den våde plads, hvor kemikalierne var samlet. Det primære kemikalie er et fortykningsmiddel, som gør, at vandet kan bære sandet. Sandet blev løbende kørt til pladsen fra en godsbanegård. Der blev brugt 8 læs til hver fracking. Vandet kom via en midlertidig vandledning. Vand, sand, gele og øvrige kemikalier blev blandet i et stort mobilt blandeanlæg. Frackingen blev gennemført i sektioner af 15-18 meter ad gangen. Der blev sendt nogle perforerede rør fyldt med små sprængladninger ned i røret. De sprængte små revner i skiferen, hvorefter 6 store pumpebiler satte højt tryk på vand- og sandblandingen, så den blev spredt godt rundt i de fine revner. Formålet med sandet var at holde revnerne åbne bagefter. Hele processen blev fulgt nøje fra et kontrolrum. Selve frackingen tog godt en time. De var ved at tage trykket af igen, da vi kom. Når en sektion er fracket, så støbes en betonprop, inden man starter på fracking af næste sektion. På dette sted brugte de Zip (lynlås)-metoden, således at de hele tiden arbejdede på 2 brønde ad gangen. Mens den ene blev fracket, forberedte de den næste brønd. De fire brønde skulle frackes i i alt 460 sektioner. Den samlede operation ville tage ca. 10 dage for hver 2 brønde. Når frackingen var overstået, ville der stå de fire juletræer tilbage. Inden produktionen kunne gå i gang, skulle de 460 betonpropper bores væk. Andet besøg var et borested. Der skulle bores 6 huller, 2,5 km vertikalt og 3 km horisontalt. Boremaskinen kunne bore både vertikalt og horisontalt. Man drejede borehullet med nogle specielle bor, som kan få boret til at skifte retning. Boremaskinen var i høj grad automatiseret. I løbet af 5 år var tiden for en boring gået fra 42 dage til 10 dage. Boremaskinen havde hydraliske fødder, så den selv kunne gå til næste borested på pladsen. Mens vi var på pladsen, var den store aktivitet den såkaldte casing, hvor man afsikrer borehullet fra drikkevandsressourcer. Det blev sat 3 stålrør ned i hullet med 3 mellemstøbninger af beton. På dette borested gik beskyttelsesrøret ca. 700 meter ned. Det mest markante ved pladsen var de store dieselgeneratorer, som producerede den nødvendige strøm. De var nødt til at producere strømmen, fordi det lokale net kunne ikke bære belastningen. De var ved at være færdige på pladsen, og allerede til aften ville det store rengøringshold komme for at rense pladsen, inden frackingholdet ankom. Tredje besøg var et produktionssted, som havde været i drift i ½ år. Det virkede lidt øde med en smule udstyr i hjørnerne. Pladsen rummede 6 boringer, som 6/7
hver var ca. 6 km lange. Borehullerne lå med en afstand på ca. 3-4 meter, mens de vandrette boringer var ca. 100 meter fra hinanden. Feltet hentede herved gas fra et område på ca. 300 m gange 6 km. Produktionsstedet havde et samlet areal på ca. 1 hektar. Den samlede gasproduktion udgjorde 1 mio. m 3 per dag svarende til 15 % af Danmarks samlede gasforbrug. Den samlede investering i produktionsstedet inkl. boring og fracking var 350 mio. kr. I danske gaspriser ville investeringen være betalt på ½ år af gasproduktionen alene. Man forventede produktion i ca. 15 år, men faldende produktion hvis der ikke blev lavet yderligere boringer på stedet. Der var produktionspladser, som havde op til 68 boringer, og dermed dækkede et samlet areal på mindst 25 km 2. Gas og olie kom op i juletræerne og blev ledt hen til en række sandfangere, som skulle fjerne det sand, som kom med gassen op, da det ellers ville slibe udstyret op indefra. Herefter blev produktionen ført til 6 separatorer, hvor den blev delt i gas, olie og vand. Olien og gassen blev målt. De enkelte boringer havde hver sin separator og måling, da det var vigtigt for afregningen til lodsejerne, som havde udlejet undergrundsrettighederne, at man nøjagtigt vidste, hvad der var produceret under den enkelte lodsejer. Typisk fik lodsejerne et beløb per hektar og en royalty på mellem 5 % og 25 % af produktionens værdi. Olien blev opvarmet for at stabilisere den ved at fjerne restgassen, mens gassen blev opvarmet og kølet igen for at få kondensat (typisk butan, propan = flaskegas/lpg) pillet ud. Gassen blev sendt via rørledning til kompressoranlæg og videre ud på nettet. Olien blev sendt over i tankanlæg, hvorfra det blev afhentet af store tankbiler og kørt til olieraffinaderi. Restvandet blev opbevaret i tankanlæg og kørt til rensning/bortskaffelse. Den eneste støj fra anlægget var 2 mindre kompressorer, som sendte gassen videre. Efterhånden som produktionen faldt, ville noget af udstyret blive flyttet til andre produktionspladser. 7/7