Markaryd 31. juli 2005 En analyse

Transkript

1 Markaryd 31. juli 2005 En analyse Af Ove Fuglsang Jensen Det var vist meningen, at Sjælland skulle flyve Laxå 30. juli 2005, men på grund af vejret blev flyvningen flyttet til Markaryd i Skåne, og det er fornuftigt, at man forsøger og tilgodese duernes tarv. Alligevel blev det en underlig flyvning, selv på den helt korte afstand men hvorfor?. De meldinger der er modtaget fra de Sjællandske deltagere er både frustration og irritation. Derfor denne lille analyse!. Billede: Markaryd ligger midt i Skåne ca. 115 km fra København. Den blå cirkel markerer byen. Satellitbilleder Følgende vises satellitbilleder, for der igennem at få en nærmere forståelse af den meteorologiske situation i det sydlige Sverige. Satellitfoto kl. 5 På dette billede ses de forskellige lag af skyer. Det er tydeligt, at det er bedst i det sydlige Sverige. 1

2 Satellitfoto kl. 8 Her på en anden type satellitfoto, ser man kun de høje kraftige skyer. På Sjælland er der faktisk sol med 5/8 skyer, medens Skåne endnu er dækket af tyndt skylag. Satellitfoto kl. 14 Her er solen kommet til Skåne med spredte skyer. Regnen er startet i Sønderylland, medens solen skinner endnu i København. Læg mærke til lavtrykket i Helgolandsbugten. 2

3 Meteorologiske fakta For at kunne overskue hvorledes fugt, temperatur og skydække udvikler sig, er det bedst at vise det på kort. På et kort er det nemmere at overskue, af hvilken beskaffenhed luftmasserne er i et givet område, og hvor velegnet det er til slip af duer. Fugtprocent Fugtprocent kl. 5 Fugtprocent kl. 8 Fugtprocent kl. 9 Fugtprocent kl. 11 Fugtprocent som parameter Kl. 5 er fugtigheden høj i hele området. I nordlige Tyskland og Danmark falder fugtigheden allerede kl. 8, medens den hænger ved i sydlige Sverige. Kl. 9 er fugtigheden i det sydlige Sverige ved at være god, medens den kl. 11 er kraftigt faldende i hele sydlige Sverige. Fugtprocenten er et godt parameter, der viser os hvorledes luftmasserne er egnet til kapflyvning. Om denne problematik er der skrevet udførligt i LøsladerGuiden side

4 Temperatur og Vind Temperatur kl. 6 Temperatur kl. 8 Temperatur kl. 11 Vindretning og styrke kl. 6 Varmere luftmasser Udviklingen af temperaturerne ligner meget fugtprocenternes. I nordlige Tyskland og Danmark opvarmes luftmasserne hurtigt ved ringe eller ingen skydække. Denne opvarmede og mindre fugtige luftmasse, bliver langsomt og sikkert ført op i det sydlige Sverige af en vind på først 2-3 på Beufortskalaen, og senere på formiddagen i styrken 3-4. Selv om der hænger lave skyer over sydlige Sverige, bliver luftmasserne dèr, tilført varme fra Danmark. I LøsladerGuiden side 7-8, er dette udførligt omtalt. 4

5 Skydække Skydække kl. 6 Skydække kl. 9 Skydække i 8-dele (hvor 8 er maksimum) og skyernes højdemæssige placering den kl. 5:00 Skydække Skyhøjde Katterjakk m Pajala 5 >2500m Kvikkjokk m Haparanda m Hemavan m Gaddede m Junsele 4 >2500m Sundsvall/Harnosand m Sveg m Soderhamn Flygplats 0 >2500m Malung Ikke kendbar Svenska Hogarna m Norrkoping/Kungsang 8 Gotska Sandon m Göteborg / Landvetter 7 Malilla m Torup m Hoburg m Växjö 7 Halmstad Swedish Air Force 8 Falsterbo m Lavt skydække Vender vi tilbage til satellitfotos, kan der tydeligt dannes et indtryk af skydækket i dette område. Dette skydække ligger til langt op ad formiddagen, og som det ses tydeligt af skemaet er der udbredt tæt lavt hængende skydække i hele det sydlige Sverige (med rødt), dog med undtagelse af Hoburg helt ude ved kysten nær Varberg. Som det er nævnt i andre sammenhænge med 5

6 meteorologiske observationer, er det jordmålestationerne der giver det sande billede af en vejrsituation, og ikke vejrradar og satellitfotos. Meteorologisk analyse Flyveweekenden juli 2005 lod til at blive kaotisk, og ikke engang DMI kunne redegøre nøjagtig for lørdagens vejr jeg ved det fordi jeg kontakede DMI!. Anderledes med søndagen, idet alle prognoser viste fronter med regn omkring Danmark i en nærmest hesteskoformet udgave, og denne prognose var temmelig sikker. Det er denne overordnede vejrsituation der bestemmer vejret, også i Markaryd i Sverige. Ud fra illustrationerne ovenfor kan tydeligt følges luftmassernes fugtighed, opvarmning samt bevægelse mod nordøst i Sverige. Denne forandring i luftmassernes beskaffenhed i Sverige, vil alt andet lige forbedre situationen over tid, og naturligvis optimere kvaliteten af et eventuelt slip med duer. Satellitfoto søndag den 31. juli kl. 8. Danmark ligger i et hesteskoformet frontsystem. Dette blev forudsagt allerede om torsdagen før weekenden. 6

7 Markaryd dårligt slipsted? Hidtil har kun været behandlet de rent meteorologiske forhold der indvirker på kapflyvningen. Tages en grov analyse af hjemkomsterne, er billedet ret trist: I nogle sektioner er kun meget få duer over meter per minut (mpm), og i sektion 11 er kun 28 duer af 566 over mpm., hvoraf kun en håndfuld duers point kan bruges til noget i mesterskabs-sammenhæng med andre ord er kapflyvningen en ren fiasko! Man kunne da med rette spørge: Kan meteorologiske forhold med for høj fugt og dis, alene forårsage denne utroligt dårlige flyvning, der reelt kun er et rejehop for nogle slag rent afstandsmæssig. Her bliver vi nødt til at vende os mod selve slipstedet Markaryd og spørge: Er dette sted velegnet til slip?. Der høres meldinger fra det nordsjællandske om dårlige erfaringer med denne station, og sportsudøvere i København, mener at der er dårlige hjemkomster fra Markaryd hver gang. Undertegnede har skrevet en artikel Gode og dårlige slipsteder, hvor denne problematik grundigt gennemgås. Forskere der arbejder med duers navigering, har fundet ud af, at der findes dårlige lokaliteter for slip af duer. Disse lokaliteter har i fagsproget det man kalder en permanent stor slipstedsafvigelse, som næsten ikke forandrer sig. Forskerne fandt ud af, at havde man et sådant sort hul, ville eventuelle problemer for duens navigering (magnetisk eller meteorologisk), forringe navigeringen for duerne, medens på et godt slip-sted, ville duerne klare de forværrede forhold uden de store problemer. Der er ingen tvivl om, at duerne i Markaryd denne morgen kl. 6, blev hængende over eller ved slipstedet i nogen tid. Først bryder en lille gruppe duer ud og stikker af, efter endnu en tid en anden gruppe osv. Dette er et typisk forløb ved et sådant slip med problemer, og dette fremgår også tydeligt af kapflyvningens resultatliste. 7

8 Konklusion Den relativt høje fugt sammen med rapporteret dis ved de fleste målestationer i Skåne ved sekstiden (Växjö, Ronneby, Kristiansstad, Malmö-Sturup) viser, at disse meteorologiske forhold er i den sværeste kategori for duerne. Dette kan dog ikke alene gøre en flyvning så dårlig som den faktisk blev, og derfor må der være en yderligere faktor oveni. Her er det nærliggende at tro, at det er Markaryd som er et dårligt slipsted for duerne et sort hul. Et dårligt slipsted kan kun komme i denne kategori, hvis der gentagne gange har været dårlige slip ved varierende forhold. Diskussion Normalt er en analyse et uvildigt arbejde, der kun forholder sig til de faktiske kendsgerninger, og med disse som redskab prøver at finde en mulig konklusion. Der skal dog her knyttes en enkelt simpel kommentar: Det er utrolig vigtigt ved løsladelser, at man selv går ind og vurderer en situation, gerne flere dage før. Der skal gøres flittigt brug af de forskellige computermodeller af fremtidigt vejr der findes på online og gratis på internettet. Hvis de forskellige computer-modeller er nogenlunde samstemmende ja, så må der vel være noget rigtigt ved de forecast som offentliggøres!. Samtidig er det utrolig vigtigt, at have is i maven specielt når der er tale om en vanskelig vejrsituation. Man må vel gå ud fra, at alle der arbejder med dette, også tager hensyn til duernes tarv. 8