GRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri

Relaterede dokumenter
Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug

Grønt Regnskab for de kommunale ejendomme 2009

Grønt Regnskab Temarapport Grønne indkøb 2013

Bilagsrapporter Grønt Regnskab Kommunale ejendomme

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2017/2018

Grønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010

Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

CO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2011

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2016/2017

Grønt Regnskab Overordnede tendenser

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme

Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007

GRØNT REGNSKAB 2016 Alberslund Boligselskab

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2018

Grønne regnskaber 2004

Grønt regnskab Daginstitutioner. Struer Genbrugsstation

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen

Kommunens grønne regnskab 2011

GRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme

Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007

Bilag - side 1. Notat med svar på spørgsmål fra Enhedslisten. Svar på følgende spørgsmål fra Enhedslisten:

Grønne regnskaber 2003

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

GRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand

Grønt Regnskab 2007 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2007

Klimakommune Allerød 2012

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2014/2015

CO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2017

CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken

GRØNT REGNSKAB BO-VEST administrationen, Malervangen 1, 2600 Glostrup

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

CO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2010

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2017

GRØNT REGNSKAB 2016 Vridsløselille Andelsboligforening

Grøn styring i Rødovre Kommune

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013

Grøn styring i Rødovre Kommune

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

GRØNT REGNSKAB VA 53 Banehegnet

Årsrapport Grønt Regnskab 2018 Næstved Kommune

Grønt regnskab kort udgave.

Kommunens grønne regnskab 2012

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

Grønt Regnskab 2008 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2008

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

GRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Grønne Indkøb

GRØNT REGNSKAB Vridsløselille Andelsboligforening

GRØNT REGNSKAB 2015 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

Grønt Regnskab Fredericia Kommune. Som virksomhed

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB Vridsløselille Andelsboligforening

Grønt Regnskab 2009 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2009

GRØNT REGNSKAB 2016 Tranemosegård

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010

CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed

GRØNT REGNSKAB EU-økologimærket. Miljømærke for ansvarlig skovdrift GRØNNE INDKØB TEMARAPPORT

Grønt Regnskab 2007 Kommunale ejendomme

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2017

Klimaregnskab for kommunen som virksomhed

CO 2 regnskab for virksomheden Skanderborg Kommune

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013

CO 2 -regnskab 2017 Halsnæs Kommune

Klima kommune indberetning 2008

CO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2014

Indholdsfortegnelse. CO 2 fra kommunens eget el- og varmeforbrug. Greve Kommune. Valideringsnotat. 1 Baggrund. 2 Baggrundsdata

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Grøn styring i Rødovre Kommune

CO2 regnskab for Furesø Kommunes virksomhed

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010

CO2-regnskab For Halsnæs Kommune. Natur og Udvikling

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2016

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.

CO2-OPGØRELSE 2012 OG HANDLINGSPLAN 2013

Grønt Regnskab, CO 2 -opgørelse for Herning Kommune som virksomhed

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

Kommunens grønne regnskab 2007 til Selvforsynende energihus på Søndermarkskolen

Klima kommune indberetning 2010

Grønt Regnskab Fredericia Kommune. Som virksomhed

CO 2 -regnskab for Holbæk Kommune.

Egedal Kommunes CO2 regnskab For egne bygninger og transport

Grøn styring i Rødovre Kommune

Fakta om afdelingen Årets forbrug i afdelingen Afdelingens nøgletal

Transkript:

GRØNT Kommunale bygninger Energiforbrug og byggeri

INDLEDNING... 3 ENERGIFORBRUG - EL, VAND, VARME OG CO 2...4 Statusopgørelse i forhold til målene...4 Skoler...5 Daginstitutioner...6 Administrationsbygninger...7 Plejecentre...8 KOMMUNALT BYGGERI...9 Statusopgørelse i forhold til målene...9...10 Ud over denne temarapport består Herning Kommunes grønne regnskab for af en række øvrige temarapporter og et fælles opsummerende grønt regnskab: Grønt Overblik. Temarapporter: Klima og Energi Naturindsatsen Vand Transport Genbrug og Affald DRIFT Grønne Indkøb Planlægning og Privat byggeri 2

INDLEDNING Herning Kommune vedligeholder ca. 550.000 m² bygninger og bygger hvert år nyt. I er der afsluttet nybyggeri på ca. 7.100 m2, herunder den nye 50 meter undervisningssvømmehal. Kommunale Ejendomme fungerer som teknisk rådgiver for byggeri og renovering, mens det er de forskellige forvaltninger, skoler, institutioner og plejehjem, der er bygherrer. Herning Kommune har flere grønne mål i forhold til byggeri og renovering af kommunale ejendomme. Med de mange m2, som renoveres og nybygges hvert år, er der et stort potentiale for at gøre en forskel i en grøn retning, for at gå foran med et godt eksempel og for at påvirke håndværkere og leverandører ved at efterspørge bæredygtige løsninger. Det grønne byggeri er ikke kun til gavn for miljøet. Der spares også på forbrugsudgifter og samtidig følger et godt indeklima. 3

ENERGIFORBRUG EL, VAND VARME OG CO 2 Statusopgørelse i forhold til målene El På elforbruget er registreret et fald i forbruget på 1,2 % under niveauet for udgangspunktet i 2007. Dette skal sammenholdes med, at det samlede areal er vokset med 9 %. Udviklingen er positiv, men ikke tilfredsstillende i forhold til, at elforbruget i ikke kun afspejler energibesparelser, men også strukturændringer. Vand Vandforbruget i de kommunale ejendomme er faldet med 17,3 % siden 2007, og er reduceret med 3,25 % fra 2015 til. Faldet er på 14,5 % i forhold til 2010. Tendensen er rigtig fin, men den årlige reduktion skal fastholdes for at nå målet om 25 % reduktion i 2020 i forhold til 2010. CO 2 -udledning fra el- og varmeforbrug i kommunale ejendomme udgør 64 % af kommunens samlede udledning. Den samlede fordeling af CO 2 -udledningen for Herning Kommunes egne ejendomme er vist i figuren nedenfor. Som det fremgår, er den største udleder skolerne, som samtidig udgør 38 % af bygningsmassen. Fordeling af CO 2 fra kommunale ejendomme (%) Varme Det graddagekorrigerede varmeforbrug er steget med 5,6 % fra 2007 til. Det faktiske forbrug er dog faldet med 3,7 % i samme periode, selv om det opvarmede areal er steget med 7,5 %. CO 2 Udledningen for kommunale ejendomme er reduceret med 32,58 % i forhold til 2007, primært pga. mere vedvarende energi i el-produktionen og sekundært pga. energibesparelser. Ser vi alene på de kommunale ejendomme er vi tæt på målet om 3,5 % årlig reduktion og målet om 25 % reduktion af CO 2 -udledningen i 2015. Men da CO 2 -målene omfatter den samlede udledning fra kommunen som virksomhed inkl. transport og vejbelysning, er vi samlet set et stykke fra at være i mål. 4

Skoler Udviklingen i forbruget på skolerne i Herning Kommune fordeler sig over de sidste ti år som vist nedenfor. El MWh Vand m3 Status for perioden 2007- Arealet er øget med 5,74 % Elforbruget er steget med 1,4 % Vandforbrug er faldet 13,7 % (men steget 1,9 % fra 2010 til ) Faktisk varmeforbrug er reduceret med 3,1 %, men korrigeres for graddage er forbruget reduceret med 6,5 % Varme MWh graddagekorrigeret CO 2 tons udledning CO 2 -reduktion på 29,4 % skyldes primært fald på emissionsfaktor for el og strukturændringer Skolereformen, øget brug af smartboards, forbedret trådløs dækning m.v. har medført et øget forbrug af el, vand og varme. Kurven i vandforbruget angiver målet om en 2,5 % reduktion ud fra forbruget i 2010. Kurven i CO 2 -udledningen angiver målet om en årlig reduktion på 3,5 %. 5

Daginstitutioner Udviklingen i forbruget på daginstitutionerne i Herning Kommune fordeler sig over de sidste ti år som vist nedenfor. El MWh Vand m3 Status for perioden 2007- Arealet reduceret med 13 % Elforbruget er faldet med 21,7 % Vandforbrug er faldet med 28 % (29,5 % fra 2010 til ) Faktisk varmeforbrug er reduceret med 19,9 % Graddagekorrigeret varmeforbrug er reduceret med 18,8 % Varme MWh graddagekorrigeret CO 2 tons udledning CO 2 -reduktion på 52 % skyldes primært fald på emissionsfaktor for el og strukturændringer Kurven i vandforbruget angiver målet om en 2,5 % reduktion ud fra forbruget i 2010. Kurven i CO 2 -udledningen angiver målet om en årlig reduktion på 3,5 %. 6

Administrationsbygninger På rådhuset og andre administrative bygninger i kommunen viser udviklingen i forbrug sig således: El MWh Vand m3 Status for perioden 2007- Arealet er steget med 3,34 % Elforbruget er faldet 17,2 % Vandforbrug er faldet 3,2 % (2,2 % fra 2010 til ) Faktisk varmeforbrug er stort set uændret Graddagekorrigeret varmeforbrug er reduceret med 2,9 % Varme MWh graddagekorrigeret CO 2 tons udledning CO 2 -reduktion på 45,3 % skyldes primært fald på emissionsfaktor for el og strukturændringer Kurven i vandforbruget angiver målet om en 2,5 % reduktion ud fra forbruget i 2010. Kurven i CO 2 -udledningen angiver målet om en årlig reduktion på 3,5 %. 7

Plejecentre Udviklingen i forbruget på plejecentrene i Herning Kommune fordeler sig over de sidste ti år som vist nedenfor. El MWh Vand m3 Status for perioden 2007- Arealet er steget med 27,5 % Elforbruget er steget med 13,2 % Vandforbrug er faldet 35,6 % Faktisk varmeforbrug er reduceret med 28 %, men korrigeres for graddage er varmeforbruget reduceret med 28,3 % Varme MWh graddagekorrigeret CO 2 tons udledning CO 2 -reduktion på 32,3 % skyldes primært fald på emissionsfaktor for el og strukturændringer De relativt store reduktioner skyldes strukturændringer som følge af lukning eller ombygning af ældre plejehjem og bygning af nye, som i Lind og ved Fuglsang Sø. Kurven i vandforbruget angiver målet om en 2,5 % reduktion ud fra forbruget i 2010. Kurven i CO 2 -udledningen angiver målet om en årlig reduktion på 3,5 %. 8

KOMMUNALT BYGGERI Statusopgørelse i forhold til målene Målet om at kommunen skal bygge i bedre energiklasser end bygningsreglementet er opfyldt med 61 % af den samlede m2 byggeri i perioden fra 2012 til udgangen af. Byggeri opgjort i m2 2012 2013 2014 2015 Total Bedre engergiklasse end krav Tjørring ny skole 8.928 8.928 Fuglsang Sø center 11.601 11.601 Snejbjerg Skole 13.539 13.539 Normalkrav Rosenholm-udvidelsen 1.084 1.084 Rosenholm Dagcenter 398 398 Lind Pleje- og Aktivitetscenter 7.299 7.299 Solsikken Sønder Felding - tilbygning 200 200 Skovlyset 504 504 Herning ny bibliotek - Østergade 8 5.451 5.451 Herningsholmskolen indskoling 736 736 Lind Skole - ny tilbygning 831 831 Herning Svømmehal - tilbygning med nyt 50 meter bassin 5.532 5.532 Areal i % bygget i bedre klasse end krav 89 % 0 % 68 % 100 % 0 % Areal i % bygget i bedre klasse end krav for årene 2012-61 % 9

Energiforbrug i de enkelte bygninger De efterfølgende bilag indeholder grafer, der viser forbrug af el, vand og varme pr. m2 samt den samlede CO 2 -udledning pr. institution. Vi har valgt at vise forbruget for årene 2007 (referenceåret for CO 2 ) 2010, 2015 og. Ligeledes er der, i den viste graf, lagt en gennemsnitsværdi for året ind for ejendommene. Der kan være meget stor forskel på forbruget for forskellige bygninger vist i samme graf. Dette skyldes i næsten alle tilfælde, bygningsmæssige årsager. Eksempelvis vil en bygning med el-opvarmning bruge meget mere el pr. m2 end bygninger uden. I andre tilfælde kan det være anvendelsen af dele af en institution som gør, at den har et højere forbrug end de ejendomme, den sammenlignes med i graferne. 10

Elforbrug skoler i KWh / m2 11

Elforbrug skoler i KWh / m2 12

Elforbrug daginstitutioner i KWh / m2 13

Elforbrug administrationsbygninger i KWh / m2 14

Elforbrug haller i KWh / m2 15

Elforbrug plejecentre i KWh / m2 16

Elforbrug kulturelle ejendomme i KWh / m2 17

Vandforbrug skoler i KWh / m2 18

Vandforbrug skoler i KWh / m2 19

Vandforbrug daginstitutioner i KWh / m2 20

Vandforbrug administrationsbygninger i KWh / m2 21

Vandforbrug haller i KWh / m2 22

Vandforbrug plejecentre i KWh / m2 23

Vandforbrug kulturelle ejendomme i KWh / m2 24

Graddagekorrigeret varmeforbrug skoler i KWh / m2 25

Graddagekorrigeret varmeforbrug skoler i KWh / m2 26

Graddagekorrigeret varmeforbrug daginstitutioner i KWh / m2 27

Graddagekorrigeret varmeforbrug administrationsbygninger i KWh / m2 28

Graddagekorrigeret varmeforbrug haller i KWh / m2 29

Graddagekorrigeret varmeforbrug plejecentre i KWh / m2 30

Graddagekorrigeret varmeforbrug kulturelle ejendomme i KWh / m2 31

Ton CO 2 skoler 32

Ton CO 2 skoler 33

Ton CO 2 daginstitutioner 34

Ton CO 2 administrationsbygninger 35

Ton CO 2 haller 36

Ton CO 2 plejecentre 37

Ton CO 2 kulturelle ejendomme 38