Cecil C. Konijnendijk. med Reidun Stubbe, Anders Kristoffersson, Bo Hune m.fl.

Relaterede dokumenter
Cecil C. Konijnendijk med Reidun Stubbe, Anders Kristoffersson, Bo Hune m.fl.

NORDIC GREEN SPACE AWARD FRA A TIL Z

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL

FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER!

Skejby som fyrtårn: Nye attraktive grønne byrum

Nyt nordisk Green Space Award (GSA) Lene Holm, Kommunale Park & Naturforvaltere

UDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION

FORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan

ARBEJDSVISION for byggeriet af DNU

Kommunale friluftsstrategier og planlægning for friluftsliv

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Godkendelse af kommuneplantillæg og Lokalplan (med Miljørapport), Vindmøller, Nørrekær Enge II, Landområde Nibe (1.

Notat. Dato: Supplerende materiale om Gudenåsamarbejdets fremtid

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune

Godkendelse af Lokalplan Boliger, omdannelse af Hals Camping, Hals (1. forelæggelse)

Borgermøde om Tåsinge Plads

Tilgang og principper for Grøn Strategi. Oplæg i Bæredygtighedsrådet, maj 2017

Ikoniske Træer & Evighedstræer

Bilag 1: Tilgang og principper for Grøn Strategi en strategi for et grønt løft i byerne med fokus på sammenhæng og identitet

DET NYE ENERGILANDSKAB - VINDMØLLER

REGN & BYER HVORDAN STYRKER VI SAMARBEJDET OM KLIMATILPASNING? Søren Møller Christensen, sekretariatsleder for Regn & Byer

Adgang til Oplevelser

Metoder og produktion af data

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

Bilag. Ad 1: Fysioterapeuternes opgaver

Godkendelse af Lokalplan Boliger, omdannelse af Hals Camping, Hals (2. forelæggelse)

Godkendelse af kommuneplantillæg Byudviklingsplan for Hals med miljørapport (1. forelæggelse)

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik


FREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy

KØBENHAVNS KOMMUNES BEGRØNNINGSVÆRKTØJ. Rikke Hedegaard Christensen, Teknik- og Miljøforvaltningen

Byer i 21 årh. - hvordan?

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse MOBILE GADESALGSPLADSER 16. marts 2018

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

Annoncering af mobile gadesalgspladser i Særlige Områder

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

Arkitekturprisen i Jammerbugt Kommune. Bestemmelser for præmiering af god arkitektur i Jammerbugt Kommune

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

Kulturmiljøet i landdistrikterne. Morten Stenak Konsulent, Ph.D.

vejledning til Ansøgningsskema

ODENSE KOMMUNES BORGERPANEL

Loge og boliger, Hasserisgade 18, Vestbyen

I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer

Byens rum Torvet, Nykøbing Sj.

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Visionsplan for Hårlev

Aalborg Bæredygtighedsfestival september Kom og vær med!

Konklusioner på borgerpanelundersøgelse om forholdene i Indre By

Model i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder.

Har du en god Løjt-idé?

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber

Planstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande

Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik for Fanø Kommune

TIDLIG BRANDING - Et redskab til evaluering af konceptudvikling

KALVØEN. FREDERIKSSUND KOMMUNE Vision for en helhedsplan Borgerproces.

TOMMERUP DEN BLÅ LANDSBY MERVÆRDI GENNEM SAMARBEJDE. Katrine Juul Larsen & Ina Maria Hansson Miljø og Natur

Godkendelse af Lokalplan Boliger, Østre Havnepromenade, Ø-gadekvarteret (1. forelæggelse)

Birgitte Hoffmann 25 Oktober The liveable City Kreativt brug af vand

Borgermøde Sankt Kjelds Plads Den 8. november 2012

By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte forslag.

Skabelon for udvikling af borgerplaner

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.

FORSLAG TIL NYE BELÆGNINGER

Evaluering af projekt Bygherredialog om bæredygtig byudvikling. Projektdeltagere fra Malmø stad og Københavns Kommune har bidraget til evalueringen.

Nordre Fasanvej Kvarteret. Et GRØNT, SPISELIGT og. KLIMATILPASSET kvarter. d u k a n s ø g e... N y p ulje s o m

Boliger på Sauntevej i Hornbæk

BORGERMØDE OM TÅSINGE PLADS

Ansøgning til Københavns Kommunes legat til stadens forskønnelse og almene bedste

DET SKAL VÆRE HELT NATURLIGT AT SAMARBEJDE!

Strategi for natur og friluftsliv. Lemvig Kommune

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Byudvikling i det nordlige Nørresundby

Kan vi optimere brugen af det åbne land?

RUDERSDAL PLANSTRATEGI Dialogmøde 8. november 2018 De smukke omgivelser & Vand som et aktiv

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune

Tårnby Kommunes træpolitik

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer

DRONNINGLUND I FORANDRING

oplevelsesværdier en ny metode til rekreativ planlægning Ole Hjorth Caspersen Skov og Landskab Kbh. Universitet

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

NATUR- OG LANDSKABSTEMA KP17

Sådan søger du Det overraskende møde & alternative arenaer Puljen under KONTRAST

Hvad siger loven? - strategisk planlægning for landsbyer & omdannelseslandsbyer. Sara Aasted Paarup, 25. april 2019

APV er et lovkrav, men med mulighed for selv at vælge metode. Metoden skal dog sikre, at vurderingen indeholder elementerne:

World Robot Olympiad 2018

Godkendelse af fordebat til kommuneplantillæg. Byudviklingsplan for Vejgaard

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING

TOMMERUP DEN BLÅ-GRØNNE LANDSBY MERVÆRDI GENNEM SAMARBEJDE. Katrine Juul Larsen Miljø og Natur

Byerne og det stigende havvand. Pilotprojekter ANSØGNINGSSKEMA

Kommuneplan Naturtema Grønt Danmarkskort. Møde i Det Grønne Råd den 27. februar 2017 v/ Dorit Fruergaard

EU's vejledninger om klima

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

Annoncering af mobile gadesalgspladser i Indre By, Amaliehaven og Særlige områder

FRA MANAGEMENT TIL LEADERSHIP BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

Udviklingsstrategi år 2009

Transkript:

GSA kriterier september 2012 Cecil C. Konijnendijk med Reidun Stubbe, Anders Kristoffersson, Bo Hune m.fl.

Udviklingsproces Symposium Quality Assessment of Urban Open Spaces, 1. december 2011 AP3 arbejde, med skrivegruppe, møde i Oslo (januar 12) Udkast diskuteret i bredere kreds Første test i Aalborg (marts 2012) Møde i Malmö: diskussion & test (april 2012) Opdaterede kriterier testet i 9 kommuner (maj-juli 2012) Endelige udgave af kriteriesæt (15. august 2012)

GSA kriterier generelt Tre temaer: A) Struktur og generelle aspekter (2 undergrupper, 7 kriterier) B) Funktionalitet og oplevelser (5 undergrupper, 22 kriterier) C) Forvaltning og organisation (2 undergrupper, 7 kriterier) Bedømmelse: Kombination af deskstudie og parkbesøg

Materialer for deskstudiet (1) Ansøgningsskema Information om ansøger, inkl. kontaktoplysninger Basisfakta om parken: Navn, størrelse, placering, type, ejer etc. Oplysning om parkens hjemmeside, eller forvaltningens hjemmeside Kort karakteristik af parken (maks. 500 ord), der beskriver parken, dens karakteristikker og særligheder samt funktion Valg af 1. og 2. prioritet til bedømmelse af Funktioner og oplevelser Kort beskrivelse af organisationen bag parken, forvaltningen, inkl. relevante budgetter

Materialer for deskstudiet (2) Bilag Oversigtskort som viser parkens placering i en grøn struktur. Oversigtskort som viser parkens indhold og placering, samt relation til nærmeste omgivelser herunder tilgængelighedsaspekter, p-pladser, busstoppesteder m.v. Beskrivelse af parken og dens funktion Visioner og målsætningsbeskrivelser for parken, samt andre forvaltningsplaner og relevante politikker/dokumenter (f.eks. m.h.t. funktioner) Dokumenter eller retningslinjer om f.eks. parkens funktion of vision målrettet til driftspersonale (om disse materialer findes) Dokumentation vedr. parkpersonalets uddannelsesforhold Brochurer eller andre materialer som eksempler på kommunikation

A. Struktur og generelle aspekter A1 Størrelse, karakter og placering A.1.1. Har parken en passende størrelse, karakter og struktur med hensyn til parkens funktion? D (+P) A1.2. Ligger parken godt placeret med hensyn til funktionaliteten? D (+P) A1.3. Er parken integreret i en større, sammenhængende grønstruktur? D+P A1.4. Er der forstyrrende faktorer udefra (f.eks. støj, visuelle forstyrrelser) som negativt påvirker parken eller større deler af parken? P

A. Struktur og generelle aspekter A2 Adgangsforhold A2.1. Hvordan vurderes tilgængeligheden til parken? D+P A2.2. Hvordan vurderes parkens indgange? P (+D) A2.3. Hvordan er tilgængeligheden i parken? P

B. Funktionalitet og oplevelser B1 Rekreation og sociale aspekter B1.1. Er rekreative og sociale aspekter prioriteret i planer og strategier? (D) B1.2. Hvordan bedømmes parkens muligheder når det gælder brug gennem året, på forskellige årstider? P (+D) B1.3. Hvordan vurderes niveauet/tilbuddet af rekreative faciliteter ifl. parkens rekreative og sociale funktioner? P (+D) B1.4. Hvordan vurderes kvaliteten af parkens rekreative faciliteter? P (+D) B1.5. Findes der specifikke / særlige rekreative faciliteter, områder og/eller attraktioner i parken? P (+D) B1.6. Findes der mødesteder i parken og hvordan vurderes deres niveau? P B1.7. Byder parken på mange forskellige oplevelser? P

B. Funktionalitet og oplevelser B2 Kultur og historie B2.1. Er kulturelle og/eller historiske aspekter prioriteret i (forvaltnings)planer eller andre dokumenter? D B2.2. Er parken stedet for kulturelle events? Sker det ofte? D (+P) B2.3. Er parken af særligt kulturel (og/eller/historisk) vigtighed? P+D B2.4. Findes der kunst i parken? P (+D)

B. Funktionalitet og oplevelser B3 Natur og biodiversitet B3.1. Er natur- og biodiversitetsaspekter prioriteret i (forvaltnings)planer og/eller andre planer og dokumenter? D B3.2. Hvordan bedømmes den naturlige biodiversitet i parken og kan dette opleves når man besøger den? D+P B3.3. Findes der gamle og bevaringsværdige træer i parken? P

B. Funktionalitet og oplevelser B4 Landskab og æstetik B4.1. Er landskabelige og æstetiske aspekter prioriteret i (forvaltnings)planer og/eller andre dokumenter? D B4.2. Hvordan benytter parken (i sin udformning osv.) de eksisterende fysiske omgivelser og rammer? I hvilken grad er parken tilpasset til det omgivende landskab/bymiljø? P+D B4.3. Hvordan vurderes parken som landskabelig / sammenhængende helhed? P (+D) B4.4. Indeholder parken store elementer af særligt landskabelig eller æstetisk værdi? P+D B4.5. Er der i parkens belægninger, udstyr/faciliteter mv. brugt smukke, solide og bæredygtige materialer? P

B. Funktionalitet og oplevelser B5 Miljø B5.1. Er miljøaspekter prioriteret i (forvaltnings)planer og andre dokumenter? D B5.2 Hvor miljøvenlig er parkens skötsel/drift? D B5.3. Hvordan vurderes parkens bidrag til lokal klimatilpasning? D+P Source: http://rsd.gsfc.nasa.gov/912/urban/profile.gif

C. Forvaltning og organisation C1 Strategi og brugerinddragelse C1.1. Har parken en særskilt strategisk forvaltningsplan / - dokument der fastsætter strategiske visioner, mål og prioriteter for området? D C1.2. Indsamler forvaltningen oplysninger om brug og brugerne (inkl. ønsker og præferencer)? D (+evt P) C1.3. Findes der formelle og/eller uformelle tiltag for borger- og brugerinddragelse i parkens forvaltning? D (+evt P)

C. Forvaltning og organisation C2 - Drift/skötsel C2.1. Stemmer systemer og standarder for skötsel/drift overens med parkens ønskede funktioner og karakter? D C2.2. Anvender skötselorganisationen kvalificeret parkpersonale? D C2.3. Hvordan bedømmes parkens renholdelse? P (+D) C2.4. Hvordan fremstår skötselsniveaut i forhold til parkens ønskede funktioner, faciliteter og karakter? P

C. Forvaltning og organisation C3 Kommunikation og information C3.1. Hvordan vurderes formidling af parken? D+P C3.2. Er kommunikation og information målrettet turister og besøgende der ikke taler det lokale sprog? D+P C3.3. Kender dem som drifter parken til daglig de overordnede visioner og mål for parken? D (+ evt. P) C3.4. Hvordan vurderes formidling af parken i selve parken? P

Scoring A1 A2 AA = (A1+A2)/2 AA = B1 B2 B3 B4 B5 BB (se info till höger) BB = B. Funktionalitet och upplevelser Ansökande väljer en 1:a och 2:a prioritet, till exempel Rekreation och sociala aspekter (B1) som 1:a och Kultur och historia (B2) som 2:a prioritet. 1:a prioritet viktas med 40 %, 2:a med 30% och övriga underkategorier med 10 % vardera. C1 C2 C3 CC = (C1+C2+C3)/3 CC = Den totala poängen för kategori B (BB) räknas ut med följande formel: (B1*0.4)+(B2*0.3)+(B3*0.1)+ (B4*0.1)+(B5*0.1) Totalscore for park = (AA+BB+CC)/3 Totalscore for park = Detta ger en totalpoäng på max. 5 poäng. GSA: 3,66 eller mere

Kriteriernes fremtid? Dialog med dommeruddannelse hvordan skal vurdering helst foregå? Vi anvender kriterier som de er nu f.eks. i 2-3 år Vi samler kommentarer, forbedringer løbende Styregruppe vurderer kriteriesættet regelmæssigt (f.eks. hvert 1.-2- år) og justerer hvor nødvendigt